Glædelig advent KIRKE OG SOGN. Nr. 1 78. ÅRGANG NØRRE AABY

Glædelig advent KIRKE OG SOGN Nr. 1 78. ÅRGANG NØRRE AABY April 2015

Fra dødningehjem til de levendes land Påske O vidunder-tro! Du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand, fra dødningehjem til de levendes land; bo lavere hos os, det huer dig bedst, du højbårne gæst! Først i marts sidste år vandt Anders Walters kort-film Helium en Oscar. Overskriften til anmeldelsen af kortfilmen er Fra dødningehjem til de levendes land, og denne overskrift er hentet fra Grundtvigs store salme De levendes land. Årsagen er den simple, at salmen og filmen vil det samme. De vil tale om livet efter døden. De vil give billeder af håbet, der rækker fra vores verden og ind i evigheden. Grundtvigs håb rækker fra dødningehjemmet, som er her, hvor vi lever under dødens sikre vilkår, til de levendes land hos Gud. Det er værd at bemærke, at Grundtvig ikke mener, at de levendes land er her, men netop hos Gud. På samme måde tør Anders Walter tale om et håb, der går her fra dødens realitet til det rige, han kalder Helium. Albert er en 6-7 årig dreng, der ligger syg på sygehuset. Ja, den lille dreng er døende. En dag kommer der en ny mandlig rengøringshjælp. Hans navn er Enzo. Han er ikke speciel god til at gøre rent. Faktisk er han temmelig klodset, hvad Albert også bemærker. Men Enzo kan noget andet. Han kan fortælle en historie. Albert fortæller Enzo indirekte, at han skal dø: De siger alle, at jeg skal i himlen siger han - men det siger ham ikke noget. Enzo fortæller da om sin lillebror, der også kom i himlen. Albert interesserer sig for luftskibe, der drives frem af helium. Enzo siger til ham: Ved du også, at landet Helium er der, hvor syge børn kommer til kræfter? Nej, det kender Albert ikke, og så fortæller Enzo ham om det land. Her tager filmens historie Grundtvigs evighedsbilleder i hånden. Albert bliver gradvis mere og mere syg, men som en sygeplejerske siger, så er han også blevet fyldt med håb. Filmen ender med, at Albert går over broen til de levendes land. Det er en meget smuk, dybt bevægende og varm film. Et lille menneske fyldes med håb og tro. Kom, hjerte, med hvad dødt du har, hvad du med sorg til graven bar, gak med det alt til ham, som døde, men levende dig nu vil møde! O salig påskemorgenstund med guld i mund! JA Syng, menighed, syng frydesang med ånderøst og hjerteklang, gak syngende din ven i møde, som kommer til dig fra de døde! O salig påskemorgenstund med guld i mund! Glædelig påske! Anne Marie Krogh Babysalmesang Så er forberedelserne i gang til babysalmesang i Nørre Åby Kirke 2015! Vi kan allerede nu afsløre, at datoerne bliver hver torsdag fra den 7. maj til og med torsdag den 18. juni 2015. (minus 14. maj pga. Kristi himmelfartsdag). Tidspunktet vil være kl. 10.00 til ca. 10.45. Hvad er formålet med babysalmesang? Formålet er at stimulere barnets glæde ved musikken og at styrke kontakten til barnet igennem sang og musik. Derudover vil den musikalske udfoldelse også stimulere barnets sansemotoriske, følelsesmæssige, sociale og sproglige udvikling. Vi håber, at både børn og voksne kommer til at opleve en varme, glæde og sindsro i forbindelse med kirkens rum og salmerne. Yderligere vil sangene og deres bevægelser let kunne bruges derhjemme til trøst eller underholdning. Skal jeg kunne synge eller spille? Bare rolig - din baby synes, at netop din stemme er den smukkeste i hele verden, så nyd denne tid og syng for dit barnj. Til babysalmesang vil vi i fælleskab synge salmer, der passer til kirkens år, og vi vil gøre det i et toneleje, der passer alle. Vi vil også danse til salmerne og lave forskellige bevægelser og fakter, der passer til salmens tekst. Vi bliver ledsaget af musik fra både orgel, klaver, klokker og rasleæg, altsammen til glæde for både babyer og forældre. Skal jeg være fast kirkegænger for at få glæde af babysalmesang? Kirken er åben for alle. Du er meget velkommen, også selvom du ikke er fast kirkegænger. Der er ikke nogen ritualer, og kirkesangeren vil guide dig igennem hele forløbet. Hvem kan komme til babysalmesang? Babysalmesang er for babyer fra 0-9 måneder sammen med en eller begge forældre. Ønsker du at deltage, skal du blot kontakte kirkesanger Anitta Nielsen (Tlf.: 40 27 73 70), der står for babysalmesangen sammen med organist Peter Møberg. Vi glæder os til at se Jer! Anitta Nielsen og Peter Møberg Er du god til at håndarbejde? Da vi starter babysalmesang i Nørre Åby kirke, mangler vi frivillige til at lave et stort stjernetæppe, der skal fungere som en stjernehimmel og en stjerneparaply, der er en blå paraply med små stjerner, som hænger ned enten syet, lamineret, hæklet eller strikket. Små fingerdukker af blomsterhoveder, sommerfugle, eller en lille sol, kunne også bruges. Små bløde bolde enten af stof eller strikket ville også blive varmt modtaget. Vi skal nok skaffe materialerne, hvis du har tid og lyst til at lave disse ting, der vil skabe stor glæde for sognets kommende kirkegænger. Det kunne også give anledning til en hyggelig tid sammen med andre håndarbejdsentusiaster eller derhjemme i stuen. Er du god til håndarbejde og har lyst til at skabe glæde med dit værk, så kontakt kirkesanger Anitta Nielsen (Tlf.: 40 27 73 70). Anitta Nielsen Forsiden: Carl Nielsen. Læs anden del af Hanne Vibekes artikel om Carl Nielsen inde i bladet. Foto: Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer. 2

Nyt fra menighedsrådet Som en forsøgsordning valgte menighedsrådet at flytte nytårsgudstjenesten med efterfølgende kransekage og champagne fra nytårsdags eftermiddag til nytårsaftens eftermiddag. Efterfølgende har vi i menighedsrådet drøftet flytningen, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger. På et senere møde vil vi drøfte, om ordningen skal gøres permanent. Da der både i konfirmandstuen og sognehuset er kommet nye møbler, har vi valgt også at udskifte A/V udstyret i konfirmandstuen til noget mere tidssvarende. På kirkegården er der anskaffet en ny slåmaskine og en ny og kraftigere minilæsser. De eksisterende maskiner var gamle og slidte, og reparationerne efterhånden bekostelige. Lige inden jul faldt budgettet for 2015 på plads. Det ligner meget budgettet for 2014, da de besparelser, provstiet havde udmeldt, blev trukket tilbage. I skrivende stund er vi ved at planlægge ældreudflugten. Mere herom andetsteds i bladet. I sidste nummer skrev jeg, at Keld Lind har valgt at gå på pension. Vi har på flere mø- der drøftet vores krav og forventninger til Kelds efterfølger, og vi håber at have en efterfølger klar 1. maj. Fra menighedsrådets side skal der lyde en stor og varm tak til Keld for de næsten 30 år ved Nørre Aaby Kirke. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at vi har så flot en kirkegård. Som jeg ser det, har Keld ikke haft et arbejde, for ham har det været et kald, hvor arbejdets kvalitet var vigtigere end klokken. Du har gjort et enestående arbejde, og menighedsrådet er dig stor tak skyldig. Poul Strandgaard Interview med Keld Lind De fleste, der har været til enten en gudstjeneste eller en kirkelig handling i Nørre Aaby Kirke, vil have mødt Keld Lind i kirkedøren, hvor han som regel står og deler salmebøger ud, hvis han da ikke er i gang med at ringe med klokkerne. Keld har været ansat som graver ved Nørre Aaby Kirke siden 1986 og er blevet et afholdt og respekteret ansigt ved kirken. Desværre må vi snart tage afsked med ham som graver. Han har nemlig valgt at gå på pension fra 1. maj. I den anledning har vi bedt ham fortælle lidt om sin tid som graver ved Nørre Aaby Kirke. Faktisk havde han allerede fra 1981 1983 været ansat tre år som gravermedhjælper. Keld og Lillian havde på det tidspunkt et lille husmandssted lidt uden for Nørre Aaby. Her dyrkede de grønsager, som de solgte. En dag kom den daværende graver Gunnar Madsen forbi for at købe en sæk kartofler. Han klagede over, at han manglede lidt god hjælp på kirkegården. Den hjælp var Keld ikke sen til at tilbyde. Han fortæller, at det var nogle andre forhold gravermedhjælperne blev budt på det tidspunkt. Regnede det, blev folk eksempelvis sendt hjem. De skulle ikke betales, når vejret gjorde det umuligt at udføre arbejdet. Frokosten måtte folk enten spise derhjemme eller ude i det fri. Keld må imidlertid have gjort et godt indtryk, for da Gunnar Madsen gik af i 1986, blev han opfordret til at søge stillingen. Der er sket meget i de år Keld har været graver i Nørre Aaby. Der er blevet anlagt både en skovkirkegård og en pladekirkegård. Med tiden er der også kommet en del nye opgaver til. I dag skal de ansatte på kirkegården også passe præstegårdshaven. Da sognehuset blev bygget, betød det også nye opgaver for kirkegårdens personale. Typen af opgaver har også ændret sig. For eksempel fylder det administrative væsentligt mere end tidligere. Der er imidlertid også sket væsentlige forbedringer af arbejdsvilkårene. For eksempel var det en stor befrielse, at der blev installeret automatisk kimning, så graveren ikke skulle sidde oppe i tårnet og kime en kold julemorgen. Keld fortæller, at kimningen i tårnet var en af de hårdeste opgaver. Når man spørger ham om, hvad han har sat mest pris på ved arbejdet, lyder svaret imidlertid: Det hele! Det bedste har været variationen i arbejdet: Jeg har været glad for både arbejdet i kirken, for arbejdet på kirkegården, og heller ikke de administrative opgaver har jo været uinteressante. Flere gange i løbet af samtalen forsikrer Keld, at han faktisk har været så glad for arbejdet og for det gode forhold til kollegaer og menighedsråd, at det kun er modstræbende, han lader sig pensionere. Peter M. Møberg Præsentation af Vibeke Brøns Sund Mit navn er Vibeke, jeg er 53 år og gift med Jan Sund. I 1994 flyttede vi fra Nordfyn til Nørre Aaby med vores to piger, som i dag for længst er flyttet hjemmefra. De har begge beriget os med i alt fire børnebørn, to hver især. I 20 år har jeg været ansat som regnskabsmedarbejder ved KFUM s Sociale Arbejdes hovedkontor i Strib et arbejde jeg er meget glad for. KFUM s Sociale Arbejde er en landsdækkende organisation, som har til formål på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Qua mit arbejde faldt det mig naturligt at sige ja, da jeg for 11 år siden blev spurgt, om jeg ville stille op til menighedsrådsvalg. Det har jeg ikke fortrudt tværtimod så har jeg lige siden stillet op ved de efterfølgende valg og er således også blevet genvalgt. Mine funktioner i menighedsrådet har været flere, men i denne periode er jeg valgt som sekretær. Det vil sige, at jeg tager referat ved menighedsrådets møder. Derudover er jeg også valgt kasserer i rådet. Som valgt kasserer skal jeg ikke sørge for den daglige bogføring, betaling af regninger og udbetaling af løn mv. Den funktion har vi for år tilbage valgt at få et regnskabsfirma til at forestå. Min funktion som valgt kasserer er at fremlægge kvartalsrapporter ved vores møder, følge op på menighedsrådets økonomiske situation samt at deltage ved budgetlægning og relevante møder i provstiet. Derudover kommer naturligvis forskellige ad hoc-opgaver igennem året. Vores fornemste opgave i menighedsrådet er at bevare et godt arbejdsmiljø for præst og kirkebetjening samt at få Nørre Aaby Sogn til at blomstre med kirkelige aktiviteter for menigheden, så alle kan føle sig godt tilpas. Arbejdet i menighedsrådet er for mig meget givende, og jeg regner bestemt med at stille op igen ved næste valg. Vibeke Brøns Sund 3

Modstandsbevægelsen i Nørre Aaby I foråret 2015 er der to vigtige datoer i Danmarkshistorien, som bør mindes. Den første var en sorgens dag, hvor vi græd i Danmark. For 75 år siden, den 9. april 1940, blev Danmark besat af tyskerne. Det blev begyndelsen til det, vi senere kaldte de 5 forbandede år. Den anden dato var en glædens dag, hvor alle i Danmark sang og dansede. For 70 år siden, den 5. maj 1945, lød frihedsbudskabet i radioen. Tyskerne havde kapituleret overfor englænderne. Danmark var atter frit. Jeg er i den anledning blevet bedt om at skrive et par ord omkring forholdene i Nørre Aaby under krigen. Jeg har fundet forskellige notater på vort Lokalarkiv, hvoraf jeg kort vil nævne enkelte. Danskheden under besættelsen Lige efter besættelsen voksede den usynlige modstand, bl. a. fik alsangstævner den helt store tilslutning. Disse fandt for Nørre Aabys vedkommende sted i Præstegårdshaven, i Idrætsparken og senere på torvet (Østergade 1). Alsangen blev ledet af førstelærer på Kommuneskolen J. Andkjær Jensen. Ved det første stævne i august 1940 i Præstegårdshaven var mødt 6-700 mennesker. Pastor Andersen udtalte, at sangen er et vidunderligt middel for fællesskabet, den forener, og så længe den danske folkesang lyder, skal det danske folk leve. For at styrke sammenholdet og danskheden Modstandsfolk ved Danavej 2 Emil Bækkelund, Henning Sohn, ukendt, ukendt, Alfred Damsbo Hansen, Harald Sørensen, Jørgen Westh. Englænderne modtages ved torvet i Østergade. yderligere stiftedes i september 1940 Vestfyns Ungdomsvirke, som fik tilslutning fra mange forskellige foreninger. Forstander Gaarde fra Vesterdal Højskole satte som formand gang i forskellige arrangementer. I 1942 opførtes i Nørre Aaby Præstegårdshave Kaj Munks skuespil Niels Ebbesen for ca. 700 mennesker. I januar 1943 dannedes en studiegruppe i Nørre Aaby med navnet RINGEN. Denne gruppe omdelte et illegalt blad til medlemmer og andre, der var imod tyskernes besættelse. Senere foranledigede direktør Poul la Cour Brandt fra isfabriken på Danavej, som leder af studiekredsen, at omdelingen af det illegale blad overgik til postbud Laurits Jensen, som trofast helt til krigens slutning tog bladene med på sin ordinære postrute, hvilket på ingen måde var risikofrit. Modstandsbevægelsen i Nørre Aaby Fra 1943 mærkede befolkningen i Nørre Aaby mere til krigens alvor. Uhyggestemningen bredte sig, når man kunne høre de engelske og amerikanske bombemaskiner flyve hen over byen på vej mod Nordtyskland. Man kunne også se ildskæret fra de brændende byer, når bomberne var kastet over Flensborg, Kiel og andre byer. I slutningen af januar 1944 ønskede en del af studiegruppen RINGEN en mere aktiv indsats. Derfor blev der dannet en egentlig modstandsgruppe på 6 personer. Realskolelærer Gunnar Olsen (leder), dyrlæge Jørgen Westh, direktør Poul Brandt, portør Johs. Aagaard, realskolelærer Erik Nørgaard og ekspedient Henning Sohn. Nørgaard, Sohn og Aagaard dannede sprængningsgruppen. Jørgen Westh fik forbindelse med en dygtig militærmand, Ole Justesen, der var leder af modstandsbevægelsen på Vestfyn. Han gav sprængningsgruppen undervisning i sprængstoffer og våbenbrug. Westh forblev resten af krigen forbindelsesled mellem gruppen og Ole Justesen fra modstandsbevægelsens hovedkvarter på Niels Byskov Ovesens gård på Valdemarsvej i Staurby. Herfra skaffedes også de nødvendige våben og sprængstoffer. I september 1944 rejste Gunnar Olsen til Glamsbjerg. Poul Brandt overtog ledelsen af modstandsbevægelsen i Nørre Aaby. Herefter bestod gruppen af 5 personer men blev udvidet til 10 personer på grund af de mange aktiviteter. Opgaverne var mange. 27 jernbanesprængninger, deltagelse i våbenmodtagelse nedkastet af engelske flyvemaskiner (herunder deltagelse i den mislykkede nedkastning Udby-affæren, hvor andre bevæbnede modstandsfolk faldt i baghold, og måtte skyde sig fri, hvorved 2 tyske soldater mistede livet). Gruppen havde ingen faste mødesteder man tog ingen chancer. Gruppen havde våbendepot på den nu nedlagte asfaltfabrik på Rønnevej (lige overfor Industrivej). Senere opbevaredes våbnene i Præstegårdshaven og på Kapellets loft. Sognepræst Kristian Andersen var meget velvillig indstillet overfor modstandsbevægelsen. Det gamle loft var også stedet, hvor man rensede våbnene og forberedte sprængstoffer til nattens sabotage. Det gamle kapel er nu nedrevet, men lå lige ud for korenden af kirken. Enkelte rapporter fra december 1944 og marts 1945: Kort før jul 1944 hentede Westh og Nørgaard tre maskinpistoler i Staurby. De blev opbevaret hos Sohn til efter jul. Niels Byskov Ovesen fra Staurby kom og gav instruktion. Materiellet blev derefter anbragt på Kapellets loft. Værkfører Chr. Fabrin kopierede de originale nøgler til Kapellet på sin arbejdsplads cykelfabriken Grand. Den 2. januar 1945 blev det meddelt, at det var ønskeligt at vi sprængte banen. Bomben monteredes hos Aagaard. Efter forslag fra Nørgaard kobledes sprængningen af begge spor sammen. Pga. sidste persontogs udeblivelse måtte sprængningen udsættes til næste aften. Den 3. januar 1945 sprængtes banen mellem Nørre Aaby og Kauslunde. Den 29. marts 1945 hentede Westh fem karabiner og ny forsyning af sprængstoffer og Aagaard og Ernst Danielsen skjulte dem i Præstegårdshaven. Om natten blev materialet bragt til Kapellets loft af Aagaard, Danielsen, Sohn og Nørgaard. Næste nat forsøgte de en jernbanesprængning i nærheden af Ejby. Aktionen blev opdaget, og der fløjtedes alarm på hele jernbanelinien. Endnu et forsøg samme nat mislykkes også. Der skulle altid 4 modstandsmænd til en sprængning. To skulle lægge sprængstoffet, og de var bevæbnet med pistoler. To skulle holde vagt, og de var bevæbnet med maskinpistoler. Banelinien blev i sidste del af krigen bevogtet af tyske soldater, der gik to og to med 100 meters mellemrum. I Nørre Aaby var de tyske soldater indkvarteret på Teknisk Skole (Rønnevej 2) og på Friskolen (Nørre Aaby Efterskole). Befrielsen Sidst i april 1945 var man klar over, at befrielsen ville komme inden for kort tid. Modstandsbevægelsen indkaldte flere medlemmer, der i første omgang blev holdt i reserve. Man var klar over, at der var mange opgaver, der skulle løses, når budskabet kom. Vi må huske på, at der hverken var dansk militær eller politi. Modstandsbevægelsen skulle i starten varetage disse opgaver. Gruppen var samlet til møde hos Brandt, da meddelelsen om kapitulationen kom i radioen. Man enedes om straks at hente våbenlageret fra Kapellet og oprette hovedkvarter på fabrikken på Danavej. Kl. 04.30 den 5. maj kom ordren til at foretage arrestationer af tyskvenlige personer. En opgave, der tog det meste af dagen. Alle blev bragt til Danavej. Da frihedsbudskabet den 4. maj 1945 om aftenen blev meddelt i radioen, strømmede folk ud på gaderne og gik syngende og glade til Torvet. Her talte førstelærer Andkjær Jensen, og man sluttede med at synge Der er et yndigt land. Henning Mejer Mortensen 4

Carl Nielsen - karriere og ægteskab (Fortsat ) På konservatoriet modtog Carl Nielsen (CN) først og fremmest undervisning i violinspil men også i klaverspil samt i musikteori og -historie. Hans komponistdrømme forstærkedes af den teoretiske undervisning, som interesserede ham meget. Hans musikalske baggrund kom ham også til gode. Han syslede nok allerede i konservatorietiden med forskellige kompositioner. I København fik han en stor omgangskreds på grund af sit vindende væsen. Sjov var han også og kunne finde på at leje en hest og ride rundt for at besøge sine venner. Han var hele livet glad for kvinder - og de for ham! Efter 3 år - i 1886 - bestod han eksamen, og nu begyndte han for alvor sin komponistkarriere. For at tjene til føden spillede han i Tivolis orkester, som i 1888 opførte hans Lille suite for strygere. Det blev hans første store succes. Den unge Nielsen, som selv spillede i violingruppen, blev trukket frem for at modtage publikums hyldest, og én af satserne måtte gentages. Kort efter blev suiten gentaget i Odense med komponisten selv som dirigent. Han ville vise dem derhjemme, at han havde været værd at satse på. Året efter konkurrerede han sig til en plads som anden-violinist i Det kongelige Kapel. En stilling han bestred i 16 år. Lønnen var ikke særlig god, så han måtte supplere den med undervisning, men han begyndte også at modtage indtægter for sine kompositioner. Som hos andre kunstnere stod nu en udlandsrejse på ønskelisten - man måtte ud at hente inspiration, møde andre kunstnere og skaffe sig gode kontakter. Heldigvis modtog han snart et rejselegat, tog orlov fra orkestret og drog på sin første omfattende Europarejse - 25 år gammel. Første stop var Tyskland, hvor han bl.a. oplevede Wagners musik og traf den finske komponist Jean Sibelius. CN s ambition var at slå sit navn fast i det store musikland, men det lykkedes nu ikke helt i hans egen levetid. Næste stop var Paris - kærlighedens by. Her traf han Anne Marie Brodersen (AM) - en meget ambitiøs dansk billedhugger fra Koldingegnen. Hun var opvokset på en stor gård og viste allerede som barn kunstneriske evner, idet hun yndede at forme dyr af ler, som hun selv gravede op i marken. Hun måtte som ung kvinde kæmpe med sine forældre for at få lov til at rejse til København og modtage undervisning, men det lykkedes, og hun blev en dygtig og meget produktiv billedhugger. I dag er hun mest kendt for 3 bronzedøre i Ribe domkirke og rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg ridebane. CNs og Anne Maries møde i Paris i 1891 blev skelsættende. De forelskede sig og ville straks giftes. Den lovformelige vielse fandt sted i Firenze på deres bryllupsrejse til Italien kort efter. Her rejste de rundt, til pengene var brugt, og de måtte låne til hjemrejsen på et konsulat! Hjemme i København boe- de de først i en lille lejlighed i Nyhavn - og flyttede i årenes løb en del gange. Under én af flytningerne, hvor CN baksede med et flygel, pådrog han sig et hjerteanfald og døjede herefter med dårligt hjerte resten af liver. Hurtigt kom 3 børn til: Irmelin, Anne Marie (Søs) og den længe ønskede søn Hans Børge. Sidstnævnte fik ulykkeligvis som lille meningitis og blev for resten af livet handicappet. I begyndelsen var ægteparrets økonomi stram. Da AM ikke havde tænkt sig at blive hjemmegående husmor men fortsatte sin karriere, måtte der hyres tjeneste- og barnepiger, lejes atelier osv. Stor selskabelighed var der også, da det var vigtigt for ægteparret at omgås de rigtige mennesker og dyrke de bedste forbindelser. Ofte var de på studie- og arbejdsrejser i ind- og udland, og børnene måtte sættes i pleje eller passes af tjenestefolkene. Men Både CN og AM ville det bedste for deres børn. De fandt den bedste skole til dem, og i ferierne var der havbade og cykelture på programmet, eller man stod på ski i Norge. Man havde en tro på, at friluftsliv og motion var sundt, så i hjemmet var der morgengymnastik, og i stuen var en trapez ophængt! CN komponerede nu sine første symfonier, operaerne Saul og David og Maskerade, mange danske sange o.m.a. Han kom på finansloven og modtog årlig statssstøtte, fik kontrakt med musikforlaget Wilhelm Hansen og gode indtægter derfra. AM solgte efterhånden også godt af sine værker, så økonomien bedredes - men ægteskabet knagede Det var svært for CN, når AM f.eks. i månedsvis stod i Athen og kopierede græske statuer. Både han og børnene savnede hende. Hun var perfektionist i sin kunst - og også hendes ægteskab skulle være perfekt, så da hun opdagede, at det ikke var tilfældet, og at CN havde været hende utro og værst af alt havde haft et årelangt forhold til børnenes guvernante, gik det ikke længere. Efter lange overvejelser indgav parret ansøgning om separation, hvilket blev bevilliget i 1919 Carl Nielsen og hustruen Anne Marie. Foto: Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer. Vi (fynboer ikke mindst) har vel vore forskellige indfaldsvinkler til CN s musik. Én af mine går tilbage til 1950 erne, hvor en flok børn og voksne var samlet i et privat hjem efter en elevkoncert på Nørre Aaby Hotel arrangeret af byens kendte spillelærerinde, frk. Andersen. Efter kaffedrikningen satte sidstnævnte (som også var organist i Balslev) sig til klaveret - hun ville lære os en ny melodi til en kendt salme. Hun spillede, og vi sang stående omkring klaveret CNs melodi til Min Jesus lad mit hjerte få. Han komponerede den i 1914, men den var ny for os dengang. Vi blev alle grebet af frk. Andersens begejstring for melodien og af stemningen i det hele taget. Det blev sådan en stjernestund, som man aldrig glemte. Siden opdagede jeg, at CN også brugte melodien som tema i sidste sats af sin blæserkvintet. Den er helt fantastisk og kan opleves i Nørre Aaby kirke den 11. april - se annonce andetsteds i bladet. Kom og hør! Hanne Vibeke Nielsen Carl Nielsen med familie. Foto: Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer. (Slutter i næste nummer) 5

Det sker i sognet Pensionistudflugt for sognets pensionister onsdag den 10. juni 2015 Udflugten i år bliver på Fyn. Vi kører mod Odense. Opsamlingen starter kl. 12.00 ved Bøgeparken, Kongshøj og Solvænget (Solgården). Turen begynder kl. 12.30 ved Solgården. Herfra køres til Nørre Lyndelse, hvor vi skal se Carl Nielsens barndomshjem. Det er dagen efter, man har fejret 150-året for hans fødsel. Læs de meget spændende artikler, som Hanne Vibeke Nielsen har skrevet både i dette og det forrige kirkeblad. Carl Nielsens barndomshjem. Foto: Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer Efter besøget i Nørre Lyndelse går turen til Fangel Kro, hvor vi drikker eftermiddagskaffen. Derefter kører vi til Sanderum Kirke, hvor vi skal se den flotte kirke med de spændende kalkmalerier. Her vil en guide fortælle om kirkens historie og de mange kalkmalerier. Vi skal også have noget at spise, så på hjemvejen gør vi holdt ved Mørkenborg Kro, hvor de står klar med en to-retters menu. Efter midddagen kører vi tilbage til Nørre Aaby, hvor vi forventer at være ca. kl. 20.00. Før middagen bliver der mulighed for bestilling og betaling af drikkevarer samt betaling af turen, som koster 150 kr. Man kan tilmelde sig straks, når omtalen i kirkebladet er studeret. Der kommer en kort annonce i Ugeavisen Vestfyn i maj måned. Den kan også ses på www.nørreaabykirke.dk Med venlig hilsen Nørre Aaby Menighedsråd. Tur- og arrangementsudvalget. Tilmelding kan ske til: Anna Nyholm 64421510 på mail annatnyholm@hotmail.com eller Poul Strandgaard 22738393 på mail strandgaard90@hotmail.com Anna Nyholm Kollekt: Friluftsgudstjenesten: N dolage Søndag den 10. maj kl. 14.00 befrielsesgudstjeneste. For 70 år siden blev vores land befriet fra krig og fremmedherredømme. Forår og Danmark frit Danmarks befrielse den 5. maj 1945, 70 år siden, men stadig værd at huske på og markere. Det vil vi i Nørre Aaby kirke søndag den 10. maj. Sankthansaften på engen ved præstegårdshaven tirsdag den 23. juni kl. 19.45 Velkomst - Fællessang - Kaffe Snobrødsbagning for børnene. kl. 20.30 Bålet tændes og mere fællessang. Snobrødspinde til børnene bedes medbragt. Medbring også gerne en klapstol. PS. Hvis vejret er dårligt, rykker vi ind i Sognehuset. VELKOMMEN! Nørre Aaby Menighedsråd Friluftsgudstjeneste den 7. juni kl. 17.00 Efter gudstjenesten er der grillaften (helstegt pattegris) på præstegårdsengen i Nørre Aaby. Amanda Jazzband medvirker ved gudstjenesten. Der vil være bænke og træstole. Medbring evt. selv en pude eller klapstol. Efter gudstjenesten vil der blive samlet ind til N dolage i Tanzania. Grillkød og brød koster 30 kr, øl og vand koster 10 kr. Medbring selv salat eller lignende samt tallerkener og bestik til grillaftenen. Mulighed for kirkebil: Bestil senest dagen før hos Middelfart Taxa på tlf.: 64 41 40 55. Parkeringsmuligheder: Omkring præstegården Nørre Aaby Menighedsråd Gudstjenester i påsken: Palmesøndag den 29. marts: Gudstjeneste kl. 10.00 i Nørre Aaby Kirke. Skærtorsdag den 2. april: Nadvergudstjeneste kl. 17.00 i Nørre Aaby Kirke. Derefter er der nadver/aftensmad i sognehuset. Middagen koster 50 kr. Langfredag den 3. april: Liturgisk gudstjeneste kl. 10.00 i Nørre Aaby Kirke. Anitta (sang), Inge Birgitte (violin) og Peter (orgel) vil opføre uddrag af Pergolesis Stabat Mater. Påskedag den 5. april: Festgustjeneste kl. 10.00 i Nørre Aaby Kirke. 2. påskedag den 6. april: Gudstjeneste kl. 10.00 i Nørre Aaby Kirke. Gudstjenester på Kongshøjcenteret Tirsdage kl. 14.00 31. marts Hanne Drejer 21. april Anne Marie Krogh 12. maj Vita Andreasen altergang 2. juni Anne Marie Krogh 23. juni Anne Marie Krogh Middelfartkor med friske forårsklange Choir Please Middelfartkoret Choir Please medbringer en frisk buket forårsklange til koncerten i Nørre Aaby Kirke torsdag den 7. maj kl. 19.30. Choir Please er med sine kun 15 år på bagen byens yngste rytmiske kor. Det dirigeres af Hans-Henrik Skieller. Repertoiret favner bl.a. musik af Duke Ellington, David Bowie, Sebastian og Michael Jackson. Læs mere om koret på www.choirplease.dk Cykeltur Årets cykeltur finder i år sted den 28. maj kl. 19.00. Vi begynder ved sognehuset. Så find jernhesten frem og følg med os ud i det blå. Der vil være tid til kaffe og fællessang undervejs. Foredrag i sognehuset Tirsdag den 14. april kl. 19.30 Leif Vestergård fortæller om de kristne i Palæstina. Foredraget er arrangeret i samarbejde med KFUM&K på Vestfyn. 6

Siden sidst Døbte: 26.10.2014 Victor Juul Andersen 16.11.2014 Mathilde Lentz 16.11.2014 Merle Marie Glensdorf 23.11.2014 Filippa Kejling Ryborg 30.11.2014 Vincent Roed Clayton 21.12.2014 Thit Agnes Kjær Rasmussen 28.12.2014 Frey Kronborg Kruse 01.02.2015 Ida Haagh Halkjær Begravede og bisatte: 22.10.2014 John Kjeldsen 25.10.2014 Gunnar Bjerre 13.11.2014 Bent Erik Yndgaard 14.11.2014 Jørli Bøgholm Larsen 13.12.2014 Tove Nielsen 18.12.2014 Else Gredal Braüner 20.12.2014 Bodil Elisabeth Larsen 20.12.2014 Gerda Katrine Larsen 03.01.2015 Kurt Pihl Jørgensen 20.01.2015 Ib Verner Henriksen 22.01.2015 Else Plats 04.02.2015 Karin Birthe Hansen 07.02.2015 Gerda Hansen 14.02.2015 Erik Otto Jensen 14.02.2015 Robert Larsen 17.02.2015 Else Petersen Hvor skal vi henvende os? Ved fødsel: Anmeldes til sognepræsten, hvis der ikke har medvirket jordemoder ved fødslen. Har der medvirket jordemoder ved fødslen, behøver forældrene, hvis de er gift med hinanden, ikke foretage sig noget. Er forældrene ikke gift, og ønsker faderen at anerkende faderskabet, skal forældrene udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk senest 14 dage efter fødslen. Hvis faderskabet ikke anmeldes senest 14 dage efter fødslen, sendes sagen til afgørelse i Statsforvaltningen. Ved dåb: Aftales med sognepræsten og finder normalt sted ved alle gudstjenester, søndage og helligdage. samtidig med aftalen om dåbsdagen aftaler man et tidspunkt, hvor præsten kan komme hjem til familien til en samtale. Nyfødte skal have navn, før de bliver 6 måneder. Ved bryllup: Aftales med sognepræsten. Inden vielsen kan foretages, påkræves en prøvelsesattest, som udstedes af borgermesterkontoret i bopælskommunen. Prøvelsesattetsen må ikke være mere end fire måneder gammel på vielsesdagen. Ved henvendelse til præsten medbringes dåbsattester samt ovennævnte prøvelsesattest. Ved dødsfald: Meddeles snarst muligt til sognepræsten. Der aftales tidspunkt for begravelse eller bisættelse. Der udfyldes evt. gennem bedemand en dødsanmeldelse og anmodning om begravelse eller bisættelse. Sjælesorgssamtaler: Man kontakter sognepræsten og aftaler tid og sted. ADRESSER Sognepræst: Anne Marie Krogh, Præstegårdsvej 11, 5580 Nørre Aaby. Tlf.: 64 42 22 52. Træffes bedst kl. 12.00-13.00, undtagen mandag. E-mail: amkk@km.dk Nørre Aaby Kirkes hjemmeside: www.nørreaabykirke.dk Menighedsrådsformand: Poul Strandgaard, Aabylundvænget 5, 5580 Nørre Aaby mobil: 22 73 83 93 strandgaard90@hotmail.com Graver: Keld Lind, Havevej 13, 5580 Nørre Aaby Træffes bedst i arbejdstiden på kirkegården og kl. 12.00-12.45 på kirkegårdens telefon: 64 42 33 75 nr-aaby-kirkegaard@mail.dk Organist: Peter Martin Møberg, Brovejen 250 1. th., 5500 Middelfart Tlf.: 27 21 66 24 pmmoeberg@gmail.com Kirkesanger: Anitta Nielsen, Tallerupvej 52, 5690 Tommerup St. Tlf.: 40 27 73 70 anittanielsen13@hotmail.com Kirkeværge: Georg Göhns, Nøddelunden 36, 5580 Nørre Aaby Tlf.: 22 53 25 58 vbf-gohns@stofanet.dk Kasserer: Vibeke Brøns Sund Kongeløkken 21, 5580 Nørre Aaby Tlf.: 64 42 31 11 vbsund@gmail.com Kirkebil: Man skal senest dagen før bestille en taxa hos Middelfart Taxa på tlf.: 64 41 40 55. Nørre Aaby Menighedsråd Menighedsrådets medlemmer: Formand og kontaktperson: Poul Strandgaard tlf. 22 73 83 93 Næstformand: Anna Nyholm tlf. 64 42 15 10 Kirkeværge: Georg Göhns tlf. 22 53 25 58 Kasserer: Vibeke Brøns Sund tlf. 64 42 31 11 Medlem: Solveig Dam Jensen tlf. 50 17 60 01 Medlem: Lis Bille Göhns tlf.: 22 53 25 58 Medlem, fmd. for det stående udvalg: Lars Davidsen tlf. 64 42 16 28, mobil 20 23 34 27 Sognepræst: Anne Marie Krogh, tlf. 64 42 22 52 7

KALENDER 29. marts 30. august 2015 Til opslagstavlen 29. marts Kl. 10.00 Palmesøndag 2. april Kl. 17.00 Skærtorsdag Gudstjeneste med nadver og efterfølgende fællesspisning i Sognehuset 3. april Kl. 10.00 Langfredag Liturgisk gudstjeneste 5. april Kl. 10.00 Påskedag Festgudstjeneste 6. april Kl. 10.00 2. påskedag 11. april Kl. 16.00 Koncert med Carion 12. april Kl. 10.00 1, søndag efter påske 14. april Kl. 19.30 Foredrag ved Leif Vestergaard 19. april Kl. 14.00 2. s. e.påske Hanne Drejer 26. april Kl. 10.00 3. s. e. påske 1. maj Kl. 9.30 og kl. 11.00 Konfirmation 3. maj Kl. 10.00 Konfirmation 7. maj Kl. 19.30 Koncert med Choir Please 10. maj Kl. 14.00 Befrielsesgudstjeneste 14. maj Kl. 10.00 Kristi himmelfart 17. maj Kl. 10.00 24. maj Kl. 10.00 Pinsedag Champagne og kransekage 25. maj Kl. 10.00 2. pinsedag 31. maj Kl. 10.00 Trinitatis søndag 7. juni Kl. 17.00 1. søndag efter trinitatis Friluftsgudstjeneste med jazz-musik og efterfølgende grill-aften 14. juni Kl. 10.00 2. s. e. trinitatis 21. juni Kl. 10.00 3. s. e. trinitatis 23. juni Kl. 20.00 Sankt Hans aften på præstegårdsengen 28. juni Kl. 10.00 4. s. e. trinitatis 5. juli Kl. 9.00 5. s. e. trinitatis 12. juli Kl. 10.00 6. s. e. trinitatis 19. juli Kl. 9.00 7. s. e. trinitatis Hanne Drejer 26. juli Kl. 9.00 8. s. e. trinitatis Hanne Drejer 2. august Kl. 10.00 9. s. e. trinitatis Hanne Drejer 9. august Kl. 10.00 10. s. e. trinitatis kirkekaffe i våbenhuset 16. august Kl. 14.00 11. s. e.trinitatis Hanne Drejer 23. august Kl. 10.00 12. s. e. trinitatis kirkekaffe i våbenhuset 30. august Kl. 10.00 13. s. e.trinitatis kirkekaffe i våbenhuset Forårskoncert med Carion i Nørre Aaby Kirke Lørdag den 11. april kl. 16.00 Carl Nielsens jubilæumsår vil blive markeret ved forskellige lejligheder her i Nørre Aaby Kirke. Således også ved denne koncert med det danske ensemble Carion. Carion vil udover Carl Nielsens blæsekvintet også spille en række andre værker, som er inspireret af folkemusikken. Carion er en internationelt berømt blæserkvintet, som har vundet flere priser blandt andet DR s kammer musikkonkurrence i 2004. De præsenterer musikken for blæserkvintet på en helt ny måde. De sidder ikke stille og spiller på deres instrumenter men forsøger at synliggøre musikkens opbygning gennem deres bevægelser og mimik, medens de interagerer med hinanden og med publikum. Vi håber mange vil komme og høre denne helt særlige koncert med Carion. Vi er på Facebook Klik ind på www.facebook.com/ Nr.AabyKirke og vælg synes godt om! Så vil man få opdateringer om kirketider og arrangementer ved kirken. Man vil også kunne se billeder fra tidligere begivenheder. KIRKE OG SOGN udgives af menighedsrådet ved Nørre Aaby Kirke og udkommer tre gange årligt. Kirkeblads-udvalget: Anne Marie Krogh, Hanne Vibeke Nielsen, Vibeke Brøns Sund, Poul Strandgaard og Peter Møberg. Næste nummer udkommer til september 2015. Stof til Det sker i Sognet sendes til Peter Møberg på mail: nr.aaby.kirkeblad@gmail.com. Deadline: 26. juli 2015. Ansvarshavende redaktør: Peter Møberg 8