3B s beboerblad. Urbanplanens drenge rapper sig gennem hverdagen. Side 8-11

3B s beboerblad 3B s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009 Urbanplanens drenge rapper sig gennem hverdagen. Side 8-11 Beboerdemokrati Bjarne ønsker at gøre en forskel og er derfor med i afdelingsbestyrelsen i Rådmandsbo. Side 4-6 Fødselsdag i Grønhøj Rikke var med til at fejre Grønhøjs fødselsdag med snobrød og kagemand. Side 14-15

Leder Godt naboskab er vigtigt Kolofon Ansvarshavende redaktør Bent Frederiksen, adm. direktør Redaktion 3B s kommunikationsudvalg Susanne Helmark Anne Eriksen Anni Gregersen Anders Brøgger Kommunikationschef Anette Hertz (DJ), 3B ahz@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Camilla Gregers-Høegh, 3B cgh@3b.dk Layout og grafik Mette Egemose Hansen, 3B meh@3b.dk Fotos: 3B s fotoarkiv, medmindre andet er angivet Tryk og produktion Formula A/S Oplag 12.000 Bladet udgives af Boligforeningen 3B Kronprinsessegade 14 1306 København K beboerblad@3b.dk www.3b.dk Næste nummer Oktober 2009 Deadline den 31. juli 2009 Villy Sørensen Formand for 3B God rap-musik bringer glæde. Og glæden lyser ud af de to unge, vi denne gang har valgt at give plads både på forsiden og i bladet. Mange tidligere beboere har fortalt mig, at de tænker tilbage på deres tid hos os med glæde. De husker de mange legekammerater i gården. Husker duften af naboens middagsmad og de mange fælles oplevelser for børn og unge i områderne. Det er netop en af fordelene ved at bo, som vi gør: Vi kan på demokratisk vis beslutte, at vi vil skabe gode muligheder og aktiviteter for børn og unge i vores områder og så gøre det. Det kræver bare, at der er nogle, der har lyst til at gøre en indsats. Komme med forslag til vores afdelingsmøder eller måske endda stille op til afdelingsbestyrelsen. I dette nummer kan du læse om Bjarne Ejby, som ønsker at gøre en forskel. Han gik ind i afdelingsbestyrelsen for blandt andet at være med til at skabe lidt mere fællesskabsfølelse. Han mener, der er en tendens til ligegyldighed, og det vil han gøre noget ved. Der opstår også mange gode og tætte naboskaber i vores boligområder. Det gælder fx Tina Klausen og Zahra Ladieh, som du kan læse mere om på side 18. At leve så mange sammen i boligområderne kræver både forståelse og respekt for hinanden. Og selv om det er svært, vil jeg gerne opfordre dig til at tale mere med dine naboer også med dem, der er problemer med. På den måde gør du en forskel. Med venlig hilsen Villy Sørensen 3B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 3 juli 2009 2

Indhold Juli 09 Forsiden Billede af Mohammed og Matiwos i Urbanplanen 18 Zahra og Tina har et helt specielt venskab og nu er Anita og så kommet til. Læs mere om de to veninder, der blev til tre. 12 Hvad skal du lave i din sommerferie? Er der nogen spændende steder, man kan tage hen i Danmark, uden at man skal bruge en formue? Vi har samlet sjove aktiviteter fra hele Danmark og Sydsverige. Du kan fx gå på opdagelse i Mønsted Kalkgruber. 02 Leder 04 Beboerdemokrati: Hvad betyder det for dig? 07 Hvad synes du om 3B s beboerblad? Din TV-skærm går ikke i sort Ikke længere dankort eller kontanter 08 Rap og klassisk 17 Til september kan du ikke købe de matte glødepærer mere. Hvad er alternativet? Få gode råd til, hvor du skal gøre af dine brugte pærer, og hvordan du finder den helt rigtige pære til dit behov. en god blanding af musik 12 Hvad skal du lave i sommerferien? 14 Fokus på fællesskab i Grønhøj 15 Grønhøj fyldte 8 år 16 Sådan undgår du skimmelsvamp 17 Matte glødepærer udgår hvad så? 18 To stemmer i opgangen blev til tre 20 Årets 3B-nabo 2009 Musestreger til børnene 20 21 Krydsord»Koldtvaskepulver«gav bonus 22 Spørg 3B beboernes brevkasse Karl Egon og Sonja er»årets 3Bnabo 2009«. Pernille læste artiklen i det sidste 3B s beboerblad og indstillede Karl Egon og Sonja til den fornemme pris. 3

Beboerdemokrati hvad betyder det for dig? af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk Som beboer i en almen bolig har du indflydelse på din afdeling, og du kan aktivt være med til at udvikle din afdeling ved at være med i afdelingsbestyrelsen. For Bjarne Ejby fra Rådmandsbo betyder det at være med i afdelingsbestyrelsen, at han kan være med til at gøre en forskel og være med til at sætte præg på den afdeling, han bor i. 47-årige Bjarne Ejby valgte at bo alment, fordi det er rart ikke at skulle stå for alt selv. Derudover er der eller kan der være et fællesskab med naboerne. Bjarne har aldrig prøvet andet end at bo alment, og det passer fint til ham. Det eneste, Bjarne savner ved en lejlighed, er en have men han savner ikke arbejdet: - 10 m 2 altan er mere mig med krukker, borde og stole. Jeg er ikke vant til at bruge tid på tekniske ting etc., og her kan jeg foreslå fx en beskæring af træer uden selv at skulle op på stigen. Sådan er jeg indrettet, siger Bjarne med et smil. Rart at bo alment Han synes godt om at bo alment, men det betyder også meget, at de har en god varmemester: - Tage, vores varmemester, har en god velvillighed. Han er altid glad og får gjort noget ved sagerne, og det gør, at det er rart at være her, mener Bjarne, der er uddannet pædagog og diplomuddannet leder. Til daglig arbejder han som leder af to kulturhuse i Valby og på Østerbro. Bjarne Ejby er rigtig glad for sin lejlighed i Rådmandsbo: - Jeg er rigtig glad for at være her. Det er ligesom om, solen skinner, selv om det regner. Jeg har ikke noget at klage over. Det var den bolig, jeg ville have med udsigt ned til gaden, og her er stille, selv om aftenen. Det er paradis på jord i forhold til andre steder. Det var som at flytte på landet fuglene sang, og der er ikke så mange mennesker på gaden, fortæller Bjarne, som flyttede til Rådmandsbo fra Østerbro. Han er vokset op i 4

Urbanplanen og har senere boet i en ungdomshybel i Remisevænget på Amager. For to år siden flyttede han til Rådmandsbo, og han har været medlem af afdelingsbestyrelsen i et år. På tværs af kulturer Beboerne i hans afdeling er meget forskellige og har blandet baggrund. Der bor fx folk med baggrund i Ukraine, Pakistan og Asien i afdelingen, og Bjarne tror, at det kan være en årsag til, at man ikke kommunikerer så meget sammen. Det går dog godt i afdelingen, og beboerne hilser generelt på hinanden. Men Bjarne savner lidt mere fællesskabsfølelse: - Der kan være en tendens til ligegyldighed, og det er dræbende for liv. Som beboer skal man forholde sig til nye naboer og sikre mere positiv stillingtagen. Man skal respektere hinanden og involvere sig i afdelingsbestyrelsen, og så skal man passe godt på boligen, mener Bjarne Ejby. først: - Man skal tænke på, hvorfor man stiller op, og hvad der er drivkraften. Er det fx for at få erfaring, for at arbejde for én sag, eller mere generelt at arbejde for et godt miljø? Det vigtigste er, at det, der bliver ydet, er kvalitet. Så længe man har hjertet med i det, er min erfaring, at tingene sker hurtigere og bedre, fortæller Bjarne. Du har indflydelse på din afdeling Bjarne Ejby er heller ikke i tvivl om, hvorfor man som beboer skal komme til afdelingsmøderne: - Det skal man for at gøre sin mening gældende. Man kan komme med forslag til ændringer, og det er en god måde at forholde sig til sit område. Selv om afdelingen er god, kan man godt prøve at gøre den endnu bedre, mener han. Afdelingsbestyrelsens arbejde En måde at sikre fællesskabet kan være gennem afdelingsbestyrelsen. Bjarne fortæller, at de i afdelingsbestyrelsen mødes og taler om, hvad der er af problemer, fx i forbindelse med gårdmiljøet. Det kan også være emner som fælles forbedringer i afdelingen, der er på dagsordenen, fx om der skal laves altaner eller renoveres køkkener eller badeværelser. En af medlemmerne tager referat af mødet. Afdelingsbestyrelsen er altså det samlende forum for beboerne. Afdelingsbestyrelsen tager initiativer for afdelingen og lægger linier for, hvordan det skal være at bo i afdelingen. Medlemmerne af afdelingsbestyrelsen opsnapper problemer og muligheder, fx fra afdelingsmødet, men også fra samtaler med de andre beboere i gården eller opgangen. At være med i afdelingsbestyrelsen - Man skal være med til at forbedre verden, og verden starter omkring en selv. Lad der være nogle valgkampe, så vi har noget at huske tilbage på!, fastslår Bjarne, da emnet falder på, hvorfor man som beboer skal vælge at stille op til afdelingsbestyrelsen. Som det er nu i Rådmandsbo, bliver alle til afdelingsmødet valgt, hvis de stiller op, og det er der jo ingen sjov i, mener Bjarne. Han synes, at man som beboer skal være med til at forbedre, både på det medmenneskelige plan og på det miljømæssige plan, fx ved at spare på vandet. Alle, der har en bolig i afdelingen, kan være med i afdelingsbestyrelsen. Man kan være med, ligegyldigt om man har erfaring fra bestyrelsesarbejde eller ej. - Alle, der gider lave noget, kan være med nogle der er konstruktive. Brokkehovederne må skrive læserbreve, mener Bjarne Ejby og uddyber: - Det er fint at være utilfreds, men det skal være på en konstruktiv måde. Der er også mulighed for at nedsætte ad hoc-udvalg, det vil sige underudvalg, der koncentrerer sig om et bestemt projekt. Bjarne synes, man som beboer skal stille op til valg til afdelingsbestyrelsen, men det er en god idé at gøre sig nogle tanker Når det er godt vejr, åbner Bjarne dørene til sin franske altan og stiller havebord og stole frem. Omgivet af blomster i potter sidder han så i sin egen»have«og nyder et glas portvin gerne sammen med sin kæreste. Bjarne mener desuden, at man som beboer selv kan gøre meget for, at det bliver rart at bo i sin afdeling: - Det handler om måden at være sammen på. Jeg husker fra min barndom i Urbanplanen, at der var masser af aktiviteter i afdelingen. Det oplever jeg ikke mere, og jeg synes, det er trist, at det er blevet så gråt. Jeg synes godt, der kan være nogle samlende traditioner. Vi kan hjælpe hinanden ved at styrke fællesskabet, mener Bjarne, som synes, det kunne være rart med noget mere fælles. - Også bare det at man spørger hinanden»hvordan går det?«betyder meget for afdelingens fællesskab, slutter Bjarne Ejby. 5

Hvor henvender du dig, hvis du har forslag til din afdeling? Afdelingsbestyrelsens opgaver er at varetage beboernes interesser. Har du derfor forslag til ændringer i din afdeling, så kontakt din afdelingsbestyrelse. De kan eventuelt hjælpe med at få forslaget med på næste afdelingsmøde. Rådmandsbo Rådmandsbo er opført i 1988 og ligger i København N. Der er 49 boliger med 2 og 3 rum. I afdelingsbestyrelsen er der tre medlemmer: en formand, en kasserer og et menigt medlem. Derudover er der 1-2 suppleanter. 6

Hvad synes du om 3B s beboerblad? Vi har ændret designet på bladet for at højne kvaliteten og gøre din lyst til at læse det større. Hjælp os med at gøre 3B s beboerblad bedre! Svar på spørgsmålene herunder og aflever skemaet på dit ejendomskontor. Du kan også sende skemaet med posten: Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K, att.: Kommunikation. Deltag i konkurrencen om et gavekort til Fona på 200 kr. Husk blot at skrive din e-mail. konkurrencen. Hvis du ønsker at være anonym, skal du ikke udfylde feltet med e-mail, og du deltager så heller ikke i OBS: Aflever eller send det udfyldte skema senest onsdag den 23. september 2009. E-mail: Hjælp os med at gøre 3B s beboerblad endnu bedre ved at give din mening til kende! Udfyld spørgeskemaet, som er i midten af bladet. Du kan aflevere dine svar på dit ejendomskontor, som sørger for at sende det ind til administrationen. Du kan også sende skemaet med posten: Boligforeningen 3B, Postboks 2232, 1019 København K, mærket 3B s beboerblad. Deltag i konkurrencen om et gavekort til Fona på 200 kr. Husk blot at skrive din mail på skemaet. Du kan også være anonym, men du deltager så ikke i konkurrencen. Baggrund Alder: Køn: Mand Kvinde Hvorfor / hvorfor ikke? Læser du 3B s beboerblad? Nogle gange Design Hvad synes du om bladets udseende? Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Hvad synes du godt om / ikke godt om ved designet? Hvis I er flere i husstanden, der vil give jeres mening til kende, kan I printe flere skemaer på www.3b.dk, hvor der er et link til spørgeskemaet på forsiden. Alle, der bor i en 3B-bolig, kan deltage. VEND! OBS: Aflever eller send det udfyldte skema senest onsdag den 28. september 2009. Din TV-skærm går ikke i sort den 1. november 2009 I øjeblikket bliver du»bombet«med advarsler om sort skærm og tilbud på alle mulige digitale TV-løsninger. Men Boligforeningen 3B har kabel-tv i langt de fleste af vores afdelinger. Derfor kan du se fjernsyn, som du plejer, uden at tænke på sort skærm efter den 1. november 2009. Forklaringen er, at vi i forvejen modtager signalerne digitalt, og kabel-tv-selskaberne sørger så selv for at omsætte det digitale signal tilbage til analog kvalitet, så der ikke bliver sort skærm hos dig. Vil du gerne se digitalt kabel-tv? Hvis du har købt en stor fladskærm, kan det være, du gerne vil kunne se digitalt kabeltv, fordi den større skærm kræver en højere opløsning. I så fald kan du mod ekstra betaling leje en HD-boks hos udbyderen. Ikke længere dankort eller kontanter i 3B Fra 1. maj 2009 tager 3B hverken imod kontanter eller dankort. Er det nødvendigt at betale en regning hurtigt, kan den enten betales i banken eller på posthuset og man kan derefter sende eller faxe en kopi af kvitteringen med navn og lejemålsnummer, så vi ved, pengene er på vej. 3B s girokonto er 6402739. 3B s bankkonto er 3001 3001960326. 7

Rap og klassisk en god blanding af musik I DR s»stemmer fra opgangen«fulgte vi deltagernes rejse gennem musikkens univers. Alle havde udfordringer, der skulle overvindes, og for 18-årige Matiwos Ghebremichael og 20-årige Mohamed Abdiaziz var den klassiske musik en kæmpe omvæltning fra deres normale musikgenre, rap. Det var slet ikke planen, at Matiwos Ghebremichael og Mohamed Abdiaziz skulle synge klassisk musik. De rappede og optrådte med deres egne sange, og det var i den forbindelse, de tilfældigt blev en del af»stemmer fra opgangen«. Mohamed fortæller, at han og Matiwos optrådte til en koncert, hvor de blev set af STV, der producerede programmet. Otte måneder senere kontaktede STV drengene og spurgte, om de ville være reklamefigurer for en audition til en klassisk koncert. Begge sagde ja uden at vide, hvad det ville føre med sig. - Vi var på plakaterne, som hang på hver eneste dør i Urbanplanen, fortæller Mohamed, som egentlig ikke havde planer om at tage til audition. Men han syntes, det var synd, der ikke var så mange tilmeldte. Han havde dog lidt betænkeligheder ved at deltage: - Vi skulle skrive under på en hel masse! Jeg syntes, det var for groft, og jeg ville ikke være med i et realityprogram, siger han alvorligt. - Men vi havde alligevel lyst til at prøve, og så er vi Urbanplanens kendte drenge i forbindelse med musik, så vi har repræsenteret Urbanplanen en del, siger Matiwos med et smil. af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk 8

Til daglig er Matiwos gymnasieelev på Ørestad Gymnasium, og Mohamed er butikselev i Hugo Boss. De havde ikke drømt om, at de en dag ville synge klassisk sammen med 38 andre fra Urbanplanen. Godt tilfredse Begge er meget tilfredse med programmet, selv om de var noget skeptiske i starten: - Først var jeg ligeglad med programmet, fortæller Mohamed Abdiaziz, som skulle overtales til at være med. - Nu er jeg glad for at have været med, fortsætter han. Matiwos Ghebremichael synes, at programmet er»overraskende godt«: - Jeg er glad for, der ikke er nogle, der er blevet udstillet negativt. Det frygtede jeg. Programmet følger bare vores vej gennem musikken fra start til slut og viser vores udvikling. Det er meget nice, et meget godt program, mener Matiwos. Han er også glad for,»stemmer fra opgangen«ikke er amerikaniseret, som mange danske tv-programmer er: - Fx Paradise Hotel og X Factor, som er taget direkte fra USA og gjort»danske«. I X Factor handler det fx om at finde den ene person, der udvikler sig og har»x factor«. I»Stemmer fra opgangen«handler det om, at alle deltagerne udvikler sig og leverer noget sammen. Det er originalt og en modsætning til meget af det, der ellers sendes, fortæller Matiwos - Og så fik det vist, at det ikke er socialt ramte, der bor i Urbanplanen, tilføjer Mohamed. Bedre sammenhold At stå på en scene er ikke en uvant ting for Matiwos og Mohamed, men de indrømmer, at det var noget anderledes at stå i koncertsalen i DR Koncerthuset sammen med koret. 9

- Jeg følte mig ikke så sikker, som jeg plejer, indrømmer Matiwos. - Jeg var ikke nervøs for min egen del, rappen, fordi vi har nået rigtig meget på et år. Vi har blandt andet optrådt for fanger, og vi fik dem til at danse. Men jeg var nervøs for det klassiske på hele korets vegne, for hvis nogen kiksede, ville det ramme alle, siger Mohamed. Ingen af dem er i tvivl om, at programmet har været godt for Urbanplanens beboere: - Programmet har skabt et bedre sammenhold blandt beboerne, og mange af fordommene er væk. De ældre er ikke kun nogle sure, gamle mennesker, der vil have konstant ro, og de unge er ikke kun ballademagere, der larmer hele tiden. Programmet har givet flere nuancer i blikket på Urbanplanen, i hvert fald for mit vedkommende, siger Matiwos alvorligt. - Det har fået den betydning, at folk kan sammen, og jeg vidste fx ikke, at jeg kunne sammen med de ældre, tilføjer Mohamed. Koret fortsætter med at øve sammen, selv efter programmet er slut, og de har været ude og optræde flere gange. Både Matiwos og Mohamed er interesserede i at fortsætte i koret, men det kniber med tiden. - Øvedagen ligger på min arbejdsdag, men ellers ville jeg gerne komme. Jeg har været med dem ude at optræde. Jeg vil gerne være med, selv om klassisk ikke er min primære musikform. Men jeg kan godt lide klassisk, specielt hvis det er blandet med andre genrer, mener han. - Når man begynder at forstå det klassiske, er det godt, tilføjer Mohamed. Livet i Urbanplanen Mohamed Abdiaziz er født i Somalia og kom til Danmark som seksårig. Han flyttede til Remisevænget Vest i Urbanplanen, da han var 10 år gammel: - Det er et dejligt sted at være. Men det er ikke så godt, at Urbanplanen har et dårligt ry, siger han alvorligt. Matiwos Ghebremichael er født i Danmark, men hans forældre er kommet hertil fra Eritrea i Østafrika: - De har været igennem en masse ting, som ikke engang jeg kan sætte mig ind i. De har gjort en masse modige ting, fortæller Matiwos om hans forældres flugt til Danmark. Selv om hans familie har fået et godt hjem i Danmark, føler han sig alligevel rodløs: - I Danmark ser jeg anderledes ud end danskere, men i Eritrea er jeg anderledes på grund af, at jeg er vokset op med danske rammer. Jeg har jo været igennem en anden socialisering med dansk børnehave, skole, arbejde og fodboldklub, men med traditionelle eritreiske normer og værdier derhjemme. Jeg ser mig selv som et individ mellem to kulturer, fortæller Matiwos. Han har boet i Hørgården det meste af sit liv og er glad for det: - Der er lidt af hvert, og det er gode boliger. Jeg tænker ikke så meget over, at det er Urbanplanen. Det kan godt være lidt trist om vinteren, men det er fedt at bo her om sommeren, fordi det er grønt, og man kan grille og se de små børn løbe rundt. Man bor tæt på byen, og alligevel er det grønt, fortæller Matiwos med et smil. Musikken er vigtig Matiwos og Mohammed har været venner i fem-seks år. De spiller begge fodbold, men musikken fylder en del i deres liv og overskygger til tider fodbolden. Matiwos underviser tirsdag og torsdag børn og unge i rap, og Mohamed hjælper indimellem Matiwos. Mohamed startede med at synge som barn på fritidshjemmet, men så gik hans stemme i overgang. For to år siden begyndte han at rappe og laver nu en blanding af rap og sang sammen med Matiwos. De rapper i en gruppe, der kalder sig Legestu-» Mohamed og Matiwos mener, der mangler et sted til unge over 18: - Der skulle være en klub for dem over 18, så de har noget at foretage sig i stedet for at hænge på gaden. De unge under 18 går i pizzeriaet og hygger sig der til kl. 22, hvor de lukker. Der er ikke rigtig noget for dem over 18.» 10

en, der også består af Josef Mbida på 36. På nogle sange har de også en kvindelig sanger med. Deres musik er spontan, og de spiller og rapper, når de har lyst: - Jeg kommer ikke til musikken musikken kommer til mig, siger Matiwos med et skævt smil og fortsætter: - Vi spiller pop-rap, som er rap med sang i omkvædet, og det er ørehængende musik. Vi skriver og komponerer selv sangene, og så optræder vi rundt omkring. - Vi har optrådt på diskoteker, og nu spiller vi blandt andet til gallafester. Matiwos lærer hyrede os også til at spille til hans 40 års fødselsdag, siger Mohamed med et smil. Der er fuld fart på Matiwos Ghebremichael og Mohamed Abdiaziz, og hvem ved; måske ser vi dem igen en dag kombinere rap med klassisk musik. 11

Hvad skal du i sommerferien? Sommeren er over os, og du har måske brug for inspiration til aktiviteter, du kan lave sammen med børnene. Her bringer vi et udpluk af aktiviteter i Danmark og Sydsverige, som ikke koster en formue flere er endda gratis! Se også linkene på www.3b.dk. Sjælland Tag børnene med på bondegårdsbesøg! På Barresøgård i Lynge kan I opleve både heste, grise, køer og får som på en rigtig bondegård. Men her er også både honningbier, brevduer og kaniner. I kan være med til at fodre, og så byder Lars og Anja på hjemmebagt brød og økologisk saft. En rigtig hyggelig dag for både store og små. Der er åbent kl. 10-15 hver den første søndag i måneden frem til november, og det koster 70 kr. for voksne og 30 kr. for børn. Se mere på barresøgård.dk. Find fossiler i Karlstrup Kalkgrav! Gå på opdagelse i kalkgraven måske er I så heldige at finde forsteninger. Husk at tage en hammer med til at hugge i kalken. Det er også en god idé at tage beskyttelsesbriller med, da der kan flyve små stykker kalk omkring, når man slår på den. Der er desuden mulighed for at bade. Læs mere på: www.skovognatur.dk. Søg på»karlstrup Kalkgrav«. Klik på folderen for at finde flere informationer og et kort over Karlstrup Kalkgrav. Naturlegeplads i Valbyparken I Valbyparken finder I en 20.000 m 2 stor naturlegeplads med masser af muligheder for fysiske udfoldelser til børn i alle aldre. I dagtimerne er der mulighed for at låne trehjulede cykler, bolde m.m., og børn i kørestol kan også have glæde af at besøge stedet. Adresse: Hammelstrupvej 41, 2450 København SV. Fyn Naturlegepladsen Gåsebjergsand Danmarks største legeplads finder I på Fyn. Adressen er Rallebæksgyden, 5600 Faaborg. Legepladsen dækker fire hektar og er for børn i alle aldre. Her finder I Troldeland, Alfeland og Huleland med mange sjove legeredskaber og mulighed for selv at bygge ting med naturens egne materialer. Læs mere på: www.visitfyn.com (søg på»gåsebjergsand«og klik på linket. Du finder»gåsebjergsand«i listen til højre). Blomsterfestival i Odense 12.-16. august forvandles Odense til en stor festival med blomster og aktiviteter for både store og små. Læs mere på: www.blomsterfestival.dk, hvor et program over festlighederne også kan hentes. 12

Jylland Bornholm Randers Legeland I Randers Legeland er der masser af sjov og ballade! Det koster 65 kr. pr. person (børn under 2 år gratis). Det er også muligt at holde fødselsdag, barnedåb eller andre fester her. Læs mere på: www.randerslegeland.dk (bemærk knappen»vokseninfo«, hvor åbningstider m.m. står). Joboland I Svaneke ligger Joboland med et 6.000 m 2 stort vandland og en dyrepark med mange forskellige dyr, fx hulepindsvin, lamaer, påfugle og yakokser. I kan også køre i elbiler eller spille minigolf. Det koster 120 kr. pr. person i højsæsonen (børn under 4 år er gratis). Læs mere på joboland.dk. Mønsted Kalkgruber Gå på opdagelse i kalkgruberne måske er I heldige at se en flagermus! Børn på 4-12 år koster 20 kr., fra 12 år og op koster det 60 kr. I har også mulighed for at få en guidet tur i kalkgruberne for 500 kr. for en time. Læs mere på: www.monsted-kalkgruber.dk. Jons Kapel I Hasle finder I Jons Kapel. Jon kom ifølge sagnet til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i en grotte, der i dag er kendt som Jons Kapel. For flere oplysninger, kontakt Hasle Turistinformation på tlf.: +45 56 96 44 81 eller mail: turist@hasle.dk. Sverige Sverige er tættere på, end man tror! Så det er bare om at komme af sted. Godisflyget Slikflyveren, som på svensk hedder Godisflyget, ligger på motorvej E4 på vej mod Småland, ved afkørsel 73, i nærheden af Skånes Fagerhult. Flyet har et stort udvalg i slik og er efter sigende billigere end mange andre steder. OBS: Slikflyveren tager kun kontanter. Johanna Museet Museet er et teknisk museum med veteranbiler, motorcykler, musikinstrumenter og meget mere. Børn under 6 år er gratis. Det koster 10 svenske kr. for børn på 6-12 år og 50 svenske kr. for voksne Læs mere på: www.johannamuseet.se. Dinoland Tag millioner af år tilbage i tiden til dinosaurernes verden. I Dinoland finder I en af de største samlinger af dinosaurer i fuldvoksen størrelse. Det koster 70 svenske kr. pr. person over 4 år. Læs mere på www.dinoland.se. Ivø Oplev en ø uden butikker men med masser natur og råvildt. Den største seværdighed på øen er Ivø Klack, hvor der er fundet forstenede svaneøgler. Der går en færge til øen, som er gratis. Adresse: Ivövägen, 29034 Kristiansstad. 13

Fokus på Fællesskab i Grønhøj Det er en kølig og overskyet søndag den 19. april kl. 10. Grønhøj er så småt begyndt at vågne denne formiddag, og omkring 10 beboere er samlet for at gøre udearealerne pæne. - Vi skal beskære buske, binde planter op, og der skal spredes gødning og sås græs, så det er pænt til sommer, fortæller Jeanette, formand for afdelingsbestyrelsen. Gudrun på 60 fortæller, at de har et udeudvalg, der kigger på, hvad der skal gøres. Opgaverne sker per automatik beboerne går simpelthen bare i gang med det, de kan. Fra parcelhus til Grønhøj Ved fælleshuset går Gerd på 62 og klipper buske. Hun bor i Grønhøj sammen med sin mand, Gunnar, på 65. De kom fra et parcelhus, hvor de havde boet i 10 år: - Det var dødkedeligt at bo der, og vi gad ikke arbejdet med have og hus. Vi valgte derfor at være med til opstarten af Grønhøj. Vi var med fra starten, dengang det var en brakmark. Og vi havde meget støv de første år, kan jeg huske. Men vi har haft meget indflydelse på området, fortæller Gerd. Både Gerd og Gunnar er med til udarbejdsdagene: - Det er helt fint med udarbejdsdagene, for det er en god måde at spare penge på, mener Gunnar. Eva på 42 er i gang med at binde planter op, og hun er også meget glad for det sociale: - Fællesspisningen og udearbejdsdagene er en god måde at lære hinanden at kende på. Det er meget hyggeligt at arbejde ude, og man får mere ejerskab over tingene, end hvis nogen kommer og gør det for os, mener hun. Fællesskab i naboskabet Pia på 49 er en af»de nye«, da hun kun har boet i Grønhøj i ½ år. Hun bor her sammen med sin mand og søn og synes, det har været nemt at blive en del af fællesskabet i Grønhøj: - Blandt andet fællesspisning gør, at man hurtigt lærer hinanden at kende. Jeg kan ikke forestille mig at bo uden fællesskab, og jeg gider ikke have, så jeg ville ikke bo i parcelhus, selv om jeg havde råd. Man mangler fællesskabet i et parcelhus, mener hun. Efter endt arbejdsdag er der frokost til alle deltagende beboere i fælleshuset. Frokosten afslutter dermed en hyggelig dag i det fri. Grønhøj ligger i Ballerup og består af 46 boliger: 34 er medejerboliger, resten er lejeboliger. Boligerne blev opført i 2001 og er rækkehuse i to plan. Beboerne havde kendt hinanden i et år, da de flyttede ind, fordi der var møder for de beboere, der skulle flytte ind. Der blev også lavet en blå bog på alle naboer, så man kunne gå ind og læse om hinanden. Det var en god start for et godt naboskab, fortæller Jeanette Balkan, formand for afdelingsbestyrelsen. Grønhøj har mange fællesaktiviteter, fx fællesspisning hver uge, udearbejdsdage og et arrangement om efteråret. af Camilla Gregers-Høegh cgh@3b.dk 14

Grønhøj fyldte 8 år Trods truende skyer tidligere på dagen, valgte solen alligevel at komme frem til Grønhøjs fødselsdag den 3. maj. 30-40 veloplagte beboere er mødt op til hygge i udkanten af skoven til snobrød, sandwiches og kagemand. Specielt børnefamilier deltager i arrangementet, og hurtigt samles både børn og voksne omkring bålet for at lave snobrød, mens snakken breder sig. Ved bålet sidder Yasmin på 5 og Hannah på 7 og pjatter med hinanden. De har boet i Grønhøj fra starten og er rigtig gode venner: - Det er sjovt, der er mange legepladser, rutsjebaner og sandkasser. Man kan lave sandkager, og så er der æbletræer ved legepladsen, fortæller Yasmin. Daniel, Tue og Johan sidder og snakker, mens de spiser deres nybagte snobrød. De er alle 9 år og går i samme klasse. Den ene færdiggør den andens sætning, mens de skubber til hinanden for sjov. - Vi er sammen hver dag. Vi spiller computer og leger vandkamp, fortæller de, og kort efter løber de af sted for at spille fodbold. På græsset har flere beboere lagt tæpper ud, og på et af dem sidder Rikke på 17 sammen med en ven. Hun har boet i Grønhøj siden starten, og hun synes, at noget af det bedste ved Grønhøj er sammenholdet mellem naboerne. Det mærker man tydeligt denne søndag eftermiddag. I et træ hænger en gynge, hvor fire unge piger grinende svinger hinanden rundt, mens nogle børn klatrer i træerne. Varmen breder sig fra bålet, hvor de voksne snakker og griner. En rigtig hyggelig dag for både store og små! /cgh 15

Sådan undgår du skimmelsvamp Skimmel kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Derfor har Boligselskabernes Landsforening sat fokus på skimmel, og af samme årsag har 3B nu indført en udførlig procedure for, hvordan skimmel skal håndteres. Skimmelvækst er mikrosvampe, der ses som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder på fugtige overflader. Skimmelvækst kan være svær at få øje på, da den kan være skjult under fx møbler, tapet eller gulvbrædder. Skimmelsvampe lugter ofte jordslået. Skimmelsvampevækst skyldes fugt. Fugten kan både komme udefra på grund af skader i tag eller vægge, eller indefra når man laver mad eller tørrer tøj. Fugten indefra viser sig ofte som dug på kolde flader, som fx vinduer og ydervægge. Mennesker udskiller også selv fugt i gennemsnit 2,5 liter vand i døgnet. Hvordan undgår du skimmelsvamp? Du kan selv sørge for at holde luftfugtigheden nede ved at følge nogle enkle råd. Luft grundigt ud i 5-10 minutter mindst to gange om dagen. Tænd altid for emhætten, når du laver mad. Tjek at ventilation og udsugning virker. Kontakt ejendomskontoret, hvis udsugningen er tilstoppet. Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en kondenstørretumbler. Hvis der opstår vandskade, skal du kontakte ejendomskontoret, så skaden kan blive udbedret hurtigst muligt. Hvordan kan det behandles? Hvis du konstaterer skimmelsvamp i din bolig, skal du starte med at finde årsagen til skimmelsvampen. Når du har fundet årsagen, skal du fjerne den hurtigst muligt. Mindre forekomster af skimmelsvampe kan du selv fjerne. Vask svampen væk med desinficerende midler, som fx Rodalon eller Klorin. Lad midlet virke i ca. 20 minutter, før du vasker det af. Ved større angreb af skimmel skal du have hjælp til problemet. Kontakt ejendomskontoret. 3B s procedurer Hvis du har set skimmelsvampevækst eller oplever lugtgener, skal du henvende dig til det lokale ejendomskontor. Besigtigelse af boligen Ejendomskontoret sørger for at lave en aftale om besigtigelse af boligen så hurtigt som muligt. Besigtigelsen omfatter hele boligen, og der tages stilling til: Om der ses mørke pletter eller skjolder på vægge, gulve eller loft. Om der er lugtgener. Om indeklimaet virker fugtigt eller indelukket. Om der umiddelbart er en årsag til fugtproblemer, fx tørring af tøj indendørs, store møbler tæt op ad væg, sivende vand fra en installation eller udendørs årsager som fx utætte tagrender. Herefter tages der stilling til, om sagen kan afsluttes, eller om der skal foretages flere undersøgelser. Hvis undersøgelserne viser, at der er problemer med fugt eller skimmelsvamp, skal fugtproblemerne løses, og skimmelsvampene skal enten vaskes af eller renses af. Hvis det kan udelukkes, at der er væsentlige fugtproblemer eller væsentlig synlig vækst af skimmelsvamp i boligen, skal der ikke ske mere i sagen, og lokalinspektøren meddeler dig skriftligt, at sagen er afsluttet. Hvis ejendomskontoret ikke selv kan finde årsagen til fugten og dermed væksten af skimmelsvamp, laves der en aftale om en egentlig indeklimaundersøgelse. Hvis det konkluderes i rapporten, at der er fugtproblemer og en unormalt forekommende vækst af skimmelsvamp i boligen, skal fugtkilderne standses, udtørring iværksættes, og skimmelsvamp fjernes i overensstemmelse med rapportens anbefalinger. Hvis der derimod hverken er konkluderet forhøjet fugtindhold i materialer eller en unaturlig vækst af skimmelsvamp, skal der ikke ske mere. Du kan læse mere om, hvordan du dels kan undgå, dels behandle skimmelsvamp på www.skimmel.dk. Her kan du også se film med instruktioner eller downloade gode råd på engelsk, urdu, tyrkisk, arabisk, slovakisk, somalisk og farsi. /cgh 16