Restaurering af stuehusdør på Lumby mølle Af Anders Andersen & Jesper Jacobsen

Restaurering af stuehusdør på Lumby mølle Af Anders Andersen & Jesper Jacobsen

Lidt historie Drømmen om en stor Hollandsk vejrmølle fik mølleren Rasmus Pedersen til at købe grunden af gaardmanden Jeppe Jensen i 1817, hvor i dag Lumby mølle ligger på. Lumby mølle havde stor magt i området med meget jord og velstand på det tidspunkt. Derfor skulle man da også have en flot hoveddør på stuehuset med en fordakning og volutsvungne konsoller. Figur 1 Rasmus Pedersen Han opførte til at starte med et stuehus til sig selv og sin familie i 1818, (flyttede dog først ind med familien den 1 maj 1824). I 1820 fik han så bygget en stor og flot vejrmølle og flere bygninger stødte til. Stuehuset i nord med en kostald, hestestald, vognport og en lade i 1824. I 1839 udvides stuehuset imod vest, hvor hoveddøren er placeret. En ladebygning i 1847, hesterundgang i 1856, hvor mølleanlægget så stod færdigt. I den færdige skikkelse kom anlægget til at bestå af en firelænget møllegaard med stuehus, avls og magasinbygninger. Han malede korn for bønderne i omegnen og solgte melet videre, via. sin butik i Stige. Som dengang var havn for Odense. Figur 2 Lumby mølle set fra oven Figur 3 Maleri af Lumby mølle I 1911 kunne det sidste familie medlem, Christiane, ikke mere, og måtte sælge det til gaardmanden, Jørgen Pedersen fra Lumby, derefter til Martin Christiansen, der drev den videre i mange år. Allerede fra 1911-1935 begyndte man at fjerne bygningerne bag møllen. I dag står der kun møllen, 6 fag på stuehuset fra 1839 og den tilstødende bygning med mansard tag fra 1956, tilbage. Det skal da også nævens, at møllen var i stand til at producere så meget energi omkring 70 hk- at den under 1.verdenskrig (1914-1918) vha. dynamoer, der blev trukket af møllevingerne, leverede strøm til sognets beboere. Den store Hollandske vejrmølle blev fredet i 1959, medens den endnu malede korn. Men driften indstilledes dog i ca.1960 og overtages af national museet i 1969. Det fremgår af arkiverne, at et campingudstyrsfirma har haft planer om, at erhverve ejendommen med henblik på at udstille og sælge campingudstyr. En tak til national museet for at erhverve og genskabe et værdifuldt miljø. I 1970 overtog Danske møllers venner Lumby mølle. De drev i en del år et værksted, der producerede mølledele til andre møller i landet. I 1985 dannes den selvejende institution Lumby møllegaard. Støtteforeningen, (Lumby møllegaard) søgte på mange forskellige måder at skaffe midler til en meget omfattende restaurering af det efterhånden noget forfaldne møllekompleks.

I 1988 blev møllen udnævnt til at blive afbilledet på et trekroners frimærke, hvorefter den kaldtes frimærkemøllen. Stuehuset gennemgår en stor restaurering i 2013 og 2015, hvor der bliver skiftet dårligt bindingsværk, nyt tag og restaurerede vinduer samt ny køkkendør. Lumby mølle ejes fra 1990 af Odense kommune, mens støtteforeningen Lumby Møllegaard står for restaureringen, vedligeholdelse og drift. I efteråret 1992 overraktes foreningen en hæderspris bestående af et flot diplom vedhæftet 50.000 kr. af Ravnholdtkassen for bevarelse af et virkeligt fornemt stykke landbrugskultur. Figur 4 Lumby mølle en sommerdag Figur 5 Dør før restaurering

Undersøgelse af hoveddøren Efter at have snust lidt til døren og kigget på de små detaljer, har vi konstateret således at: Dørkarmen er fra ca.1980-82. Dette kan vi se ved hjælp af billeder, stjerneskruer der er monteret på de hollandske indstikshængsler og at karmen er lavet i Douglas. Stjerneskruerne kom til Danmark i år 1975 og Douglas kunne fra ca.1975 erhverves fra Langesø savværk. Bundstykket er lavet i eg og tappet med sinker. Ege træet er dog medtaget pga. råd og skal skiftes. Det har haft et lille fald ind ad hvilket har medført at råd er opstået, samt i bunden af sidestykkerne. Dørpladerne er genbrug fra et andet sted i omegnen. De originale døre fra 1839 er blevet skiftet omkring år 1925 under en renovering. Dørrammerne er tappet sammen og er fast gjort med navler uden brug af lim, og er fra omkring år 1900 De er afskåret 17mm i toppen og 68mm i bunden. Slaglisten monteret på den stående dør skal skiftes. På den gående dør udluses det nederste stykke mod vandnæsen. Ellers ingen råd på dørrammerne og fyldingerne er også meget fine. En ny og mindre vandnæse skal påsættes med en drypnot i bunden så vandet ledes væk fra at komme ind. Rammerne vil blive skrabet rene, da malingen sider løs og springer meget nemt af. Se figur 23 Den stående dør er vindskæv 26mm og har svært ved at lukke sammen i bunden. Vil prøve at rette den op. De hollandske indstikshængsler vil blive skrabet rene så man kan se pynteknopperne igen. Selve rammetræet og fyldingerne er der blevet brugt spejlskåret fyr. Pynterammen monteret over døren er ligeledes fra et andet sted, oprindeligt et side hængt vindue med spor fra bladhængsler og anverfer. Ny laves med en korrekt udførelse så side rammen føres igennem og top/bund imellem. Rammen er monteret sådan at kitfalsen vender indad, den nye bliver vendt så kitfalsen vender udad. Hjørnebåndshængslerne vil blive påsat igen med kit og ligekærvet A4 skruer. Samt nyt glas i rammen. Fordakningen der sidder over døren er lavet i Douglas og beklædt med en blyinddækning. En ny zinkinddækning vil blive lavet til den. Der var råd i bunden af fordakningen og skal udluses. Tvær brættet under fordakningen er medtaget af råd og ny vil blive lavet i fyr som oprindeligt. Dukatornamenterne bevares. Se figur 38 Gerigterne samt fodklodserne er ligeledes lavet i Douglas. Der er råd i hele højre side og vil blive skiftet. På fodklodserne er der spor af små pynteklodser. De er desværre gået tabt, nye skal laves. Se figur 42 Dukatornamenterne der sidder i gerigterne, er i sådan en stand, at de kan restaureres og samles til en. Ny skal laves i den højre side. Dukatornamenter er populære under historicismen sidst i 1800-årene og især i nyklassicismen (ca.1915-1930). Se figur 27 De to volutsvungne egetræskonsoller er sikkert fra samme tid, ligesom de oprindeligt 4 store og 4 små rosetter på hver af konsollerne, der var fastgjort med håndsmedede søm. Nu er kun 2 små og 2 store er tilbage og kun de store vil blive bevaret. Konsollerne er desværre så medtaget af sol, vejr og vind, at nye må laves. Da vi skrabede maling af konsollerne, så vi at de var udsmykket med billedskærings arbejde, som selvfølgeligt bliver overført på de nye. Se figur 35 Alle gamle søm og skruehuller vil blive proppes ud med 10mm propper, og alle skarringer og udlusninger vil blive i samme træsort som emnet.

Udførelsen Værktøj: Figur 6 Billedskæring Figur 9 Stålbørste Figur 7 Skrabning af maling Figur 10 Høvl og Sandpapir Figur 8 Vinkel og stemmejern Figur 11 Tommestok og blyant

Figur 14 Fræsning af skrå bundstykke Figur 12 Skruetvinger Figur 13 Slibning af profiljern til vandnæse Lin- Figur 15 Kitning af pynteramme med oliekit, søm og kitkniv

Billeder af arbejdsprocessen Figur 20 I sætning af bundstykke Figur 16 Bundstykke med fald indad Figur 17 Råd i hjørne samlingen Figur 21 Nyt bundstykke i gående dør Figur 18 Spor fra bladhængsler på ramme Figur 22 Afrens af maling Figur 19 Opsnøring af vinduesramme

Figur 23 Drejning af rosetter i eg Figur 25 Overførelse på kalkerpapir Figur 24 Rosette til konsol Figur 26 Kopi af dukatornament

Figur 27 Hollandsk indstikshængsel Figur 30 Skarring i højre side samlet med dyvler og vandfast D4 lim Figur 28 Slagliste på stående dør udskiftes Figur 31 Udlusning i lås kasse siden Figur 29 Udlusning af slutblik

På den gamle pynteramme var der fundet spor af sprosser, der har været gået igennem så det har dannet en rude form. Da det er meget svært og skære glasset, har de fjernet sprosserne og nakketræet på den langs gående sprosse i spidsen. Vi har nu tilbageført den til original form. Figur 32 Fingerspor Det er vigtigt at værne om de udsmykninger billedskæreren har skabt. Ligeledes bevaring af de gamle traditioner og det gamle håndværk. Det er kendetegnet, for den danske bygningskultur. Alle de smukke detaljer og håndværksmetoder er desværre gået tabt i takt med serieproduktionens indtog. Figur 33 Den sidste finish

Div. Billeder Figur 34 Medtaget/tæret konsol Figur 37 Øverste dukatornamenter Figur 38 Hjørnebåndshængsel Figur 35 Lus i sidestykket Figur 36 Nederst kantrigel Figur 39 Stuehus anno 2016

Figur 40 Tilpasning af dør Figur 42 Opretning af dør Figur 41 Pynteklodser Figur 43 Skarring & sinker i bundstykke

Figur 47 Færdige konsoller Figur 44 Ny dørramme med bevarelse af de gamle fyldinger Figur 45 Skarring af ny slagliste imod vandnæse Figur 48 Pålimning af slagliste Figur 46 Ny zinkinddækning

Figur 51 Udfræsning af kantrigel Figur 49 Ny messing besætning Figur 52 Færdig dør indvendigt Figur 50 Slibning af profiljern til dørkarm Figur 53 Skitse af Lumby mølle

Resultat af opgaven Det lykkes ganske fint med at få restaureret døren på de 5 uger vi havde til rådighed. Dog med et par lange dage til sidst. Vi fik skiftet det vi skulle og undersøgt de forskellige ting i arkiverne omkring Lumby mølle. Undervejs var der dog lidt udfordringer på den stående dør og dens skævhed på 26mm. Vi prøvede at rette den op ved at vride den modsat, ved hjælp af skruetvinger og varme med en varmeblæser ligningen op i fyrtræet (træet stivelse). Det skulle hjælpe at blødgører træet og fastholde formen efter spændet. Dagen efter da vi løste skruetvingerne op, havde det dog kun lykkes med at rette den 7mm op. Vi endte med at skifte sidestykkerne og tværstykkerne. Fyldingerne blev bevaret, så resultatet blev tilfredsstillende. Døren vil efterfølgende blive malet hvid indvendigt og grøn udvendigt. Ved valg af gode materialer, linolie maling og vedligeholdelse. Kan en dør snildt holde i rigtigt mange år. Danmarks ældste dør er fra 1645. Philip Kocks hus på Ærø. Vi har prøvet at lave en tegning på hvordan den oprindelige dør har set ud med hjælp af gamle billeder.

Velkommen Hoveddøren er der, hvor du møder gæster til dit hus. Derfor er den meget mere end bare en dør. Den skal både passe til husets arkitektur og ånd - og også udstråle det, dit hjem skal udstråle. Hoveddøren må gerne være et løfte til gæster om, at der venter nogle gode og hyggelige oplevelser inden døre. En tak til Litteraturliste Jørgen Hansen formand Søren Hansen næst.formand Poul Edvart Hansen arkitekt Bente Christiansen Lumby arkiv Tove Johansen slægtsforskning Mona Rasmussen national museet Ebbe Hædersdal arkitekt Nikolaj Hyllestad arkitekt Kristian Isager arkitekt Ole Larsen tak for lån af drejebænk Frivillige på Lumby mølle Lumby mølle Møllebladet nr. 5-7-28-30 Lumby arkiv Dansk møllerforening 125 år Vindmøller og vandmøller i Danmark Kulturarv.dk Nationalmuseet.dk Weblager.dk Landsarkivet Centralbiblioteket Odense Statsbiblioteket Historisk hus Odense af restaurerings håndværkerne Anders Andersen & Jesper Jacobsen Guldfeldt 2016