Tillæg 1 til domssamling på samfundstjenesteområdet

Tillæg 1 til domssamling på samfundstjenesteområdet 28. april 2016

Forord I marts 2015 udgav Kriminalforsorgen en domssamling på samfundstjenesteområdet indeholdende udvalgte domme afsagt i 4 retskredse i tidsrummet oktober 2013 til 30. juni 2014. I forbindelse med Lov nr. 152 af 18. februar 2015, som trådte i kraft 1. maj 2015, blev mulighederne for at idømme samfundstjeneste udvidet. Før at følge udviklingen i antallet af samfundstjenestedomme har Kriminalforsorgen valgt at lave 2 tillæg til domssamlingen fra marts 2015 indeholdende udvalgte domme afsagt i perioden 1. maj 2015 til 30. april 2016. Dette er tillæg 1, som er bygget op på samme måde som domssamlingen, og som dækker perioden 1. maj 2015 til 31.august 2015. Afgørelserne vedrører overtrædelser af straffeloven og særlove, men ikke overtrædelser af færdselsloven. I løbet af sommeren/efteråret 2016 vil tillæg 2 følge, som vil indeholde domme afsagt i perioden 1. september 2015 til 30. april 2016. Der skal endnu engang lyde en stor tak til konsulent, lic.jur. Leif Senholt, som har udarbejdet tillægget. Kriminalforsorgens samfundstjeneste-rejsehold, den 28. april 2016. Leder af Samfundstjenesterejsehold Lene Skov, lene.skov@kriminalfrorsorgen.dk 1

Indhold (Tryk på ønsket overskrift) 1. Domssamling på samfundstjenesteområdet Tillæg 1... 4 2. Introduktion til den anvendte fremgangsmåde... 6 3. Samfundstjenesteområdet... 9 4. Gennemgang af udvalgt trykt praksis... 11 4.1 Ejendomsforbrydelser... 11 4.1.1 Tyveri... 11 4.1.2 Røveri... 16 4.1.3 Andre berigelsesforbrydelser... 18 4.2 Vold m.v.... 25 4.2.1 Uprovokeret vold... 26 4.2.2 Provokeret vold, vold i konfliktforhold... 30 4.2.3 Særlig rå, brutal eller farlig vold... 48 4.2.4 Vold mod personer, som er tillagt særlig strafferetlig beskyttelse... 52 4.2.5 Ulovlig tvang; trusler... 62 4.2.6 Fareforvoldelse... 66 4.3 Seksualforbrydelser... 69 4.4 Euforiserende stoffer... 78 4.5 Andre straffelovsovertrædelser... 82 4.5.1 Dokumentfalsk mv.... 82 4.5.2 Andre overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen... 88 4.5.2.1 Undvigelse... 89 4.5.2.2 Ildspåsættelse... 90 4.5.2.3 Skatte- og afgiftslovgivningen... 91 5. Udvalgte Byretsdomme... 95 5.1 Ejendomsforbrydelser... 96 5.1.1 Tyveri... 96 5.1.2 Røveri... 98 5.1.3 Andre Berigelsesforbrydelser... 103 5.1.4 Hærværk... 105 5.2 Vold m.v.... 106 5.2.1 Uprovokeret vold... 106 5.2.1.1 Gadevold... 106 2

5.2.1.2 Værtshusvold... 108 5.2.1.3 Afstraffelsesvold... 109 5.2.2 Provokeret vold... 111 5.2.2.1 Afstraffelse efter forudgående slagsmål... 111 5.2.2.2 Vold med døden til følge... 114 5.2.2.3 Hustru/familievold... 115 5.2.3 Særlig rå, brutal eller farlig vold... 119 5.2.4 Vold mod personer som er tillagt særlig strafferetlig beskyttelse... 127 5.2.5 Ulovlig tvang, frihedsberøvelse m.v.... 131 5.2.6 Fareforvoldelse... 134 5.3 Seksualforbrydelser... 135 5.3.1 Voldtægt m.v... 135 5.3.2 Blufærdighedskrænkelse... 136 5.3.3 Børnepornografi... 138 5.3.4 Andre seksualforbrydelser... 139 5.4 Euforiserende stoffer... 140 5.5. Andre overtrædelser... 142 5.5.1 Falsk forklaring for retten... 142 6. Stikordsregister... 143 3

1. Domssamling på samfundstjenesteområdet Tillæg 1 Hermed følger et tillæg til samlingen af domme med samfundstjeneste som tema. Tillægget omfatter domme afsagt i tiden fra den 1. maj til den 31. august 2015 og skal ses som et fortsat bidrag til belysning af praksis. Der er herunder især lagt vægt på at belyse betydningen af de ændringer i lovgivningen, som er vedtaget ved lov nr. lov nr. 152 af 18. februar 2015, og som trådte i kraft den 1. maj 2015. Men der er også medtaget domme, hvor resultatet ikke kan antages at være påvirket af de nævnte (seneste) ændringer i lovgivningen. Disse domme er medtaget, fordi de i øvrigt supplerer domssamlingen ved at belyse domspraksis på andre særlige kriminalitetsområder (gerningsindhold), som ikke er repræsenteret i domssamlingen. Trykte domme Ligesom domssamlingen medtager tillægget i afsnit 4 relevante domme trykt i fagtidsskrifterne Ugeskrift for Retsvæsen og/eller Tidsskrift for Kriminalret, herunder domme der belyser sanktionsvalget på grænsen, - mellem betinget dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste, - mellem ren betinget dom med samfundstjeneste og kombinationsstraf, og - mellem betinget dom med samfundstjeneste og ubetinget fængselsstraf Dommene er gengivet på grundlag af en gennemgang af de anførte tidsskrifter. Inden for hver forbrydelseskategori er dommene optaget kronologisk. Domme trykt i Ugeskrift for Retsvæsen er anbragt foran dommene hentet fra Tidsskrift for Retsvæsen. Det vil fortsat være sådan, at domme, der er omtalt i begge tidsskrifter, henføres her under Ugeskrift for Retsvæsen. Utrykte højesterets- og landsretsdomme Samlingen af trykte domme suppleres med nogle (hidtil) utrykte højesterets- og landsretsdomme, afsagt i det tidsrum tillægget omfatter, forudsat at der er idømt hel eller delvis betinget dom med vilkår (blandt andet) om samfundstjeneste. Der er ikke medtaget landsretsdomme, som alene korrigerer for fejl i byretsdomme. Byretsdomme Også i tillægget er der et afsnit 5 med en samling af byretsdomme. Mens selve domssamlingen (kun) har domme fra nogle udvalgte retskredse, er der i tillægget sket en udvælgelse på grundlag af en indberetning, som har omfattet samtlige byretsdomme afsagt i perioden, 1 men i modsætning til domssamlingen dog 1 Der er indberettet i alt 822 domme afsagt af byretterne 4

kun domme, hvor udfaldet er blevet samfundstjeneste. Der er hermed lagt særlig vægt på at kunne belyse omfanget af lovændringens hovedformål: at opnå en udvidet anvendelse af samfundstjeneste. Der er ikke medtaget afgørelser, som er meget specielle, f.eks. på grund af helt individuelle omstændigheder eller afgørelser vedrørende gerningsindhold, der er så sparsomt forekommende, at de ikke kan antages at bidrage til belysning af en praksis. Dommene i samlingen er som hidtil nummereret efter den systematiske placering og med fortløbende numre i forlængelse af domssamlingens byretsdomme. 5

2. Introduktion til den anvendte fremgangsmåde Gengivelsen af dommene er sket efter de samme retningslinjer som i selve domssamlingen. Ved gengivelsen er der således forsøgt taget hensyn til: på den ene side et ønske om at anvende en ordret angivelse af dommens tekst, på den anden side en bestræbelse på at foretage en sådan begrænsning (beskæring), at overvejelserne og konklusionen vedrørende valget eller fravalget af samfundstjeneste står tydeligt og let læseligt. Når således hele afsnit er udeladt, skyldes det, at de udeladte afsnit som helhed vedrører, enten - rene formalia, - formelle påstande, der ikke bidrager til en belysning af, hvad der er straffastsættelsens tema, - bevisførelse om skyldsspørgsmålet, eller - afsnit, som udelukkende relaterer til spørgsmål om tillægsbøder, konfiskation, erstatning eller andre særlige retsfølger. De afgivne forklaringer er således i vidt omfang udeladt. Når der i nogle tilfælde overhovedet er medtaget gengivelse eller referat af afgivne forklaringer, skyldes det et forsøg på at give et mere præcist indtryk af sagens baggrund der hvor det forekommer påkrævet til belysning af sagen og dermed rækkevidden af den praksis, dommen kan tages til indtægt for. Er der flere tiltalte, som pådømmes samtidig, gengives teksten kun i det omfang, den vedrører den eller de tiltalte, for hvem valget mellem samfundstjeneste og anden reaktion må antages at være af interesse for retspraksis. Den samme begrundelse, som er anført for at udelade hele afsnit, er på tilsvarende måde begrundelsen for, at ord eller sætninger er udeladt. Der er endvidere altid udeladt navne på personer, gerningssteder og andre lokaliteter, hvor udeladelsen er med til at sikre anonymiseringen. Af praktiske grunde vil dommens konklusion eller dele af denne ofte være udeladt og være erstattet af et referat af den del af afgørelsen, som er relevant for spørgsmålet om valg (eller fravalg) af samfundstjeneste. Der er løbende truffet et valg mellem anvendelse af: ordret gengivelse af dommens tekst og referat. Som udgangspunkt gengives dommens tekst ordret. Dette udgangspunkt fraviges i følgende omfang: 6

- Overvejelser om skyldsspørgsmålet har som nævnt ikke interesse i nærværende sammenhæng. Det, der har interesse, er tydelig angivelse af, hvad der er fundet bevist det vil sige, hvilket faktum der er lagt til grund for valget af sanktion. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sikre, at den rejste tiltale og forklaringer mv altid kun gengives i den version og i det omfang, det er lagt til grund ved afgørelsen. Det får den konsekvens, at den rejste tiltale kun gengives ordret i de tilfælde, hvor den tiltalte fuldt ud findes skyldig i overensstemmelse hermed. I andre tilfælde refereres (kun) dele af den rejste tiltale svarende til, hvad den dømte er fundet skyldig i. På denne måde vil der aldrig i gengivelsen af domme her i samlingen komme til at stå noget, som ikke findes bevist. - Referat i stedet for ordret gengivelse kan endvidere være valgt ved meget omfangsrige anklageskrifter. Alle domme gengives på en ensartet måde i et fast mønster. Dommene har en 3-delt overskrift (skrevet med fed skrift): 1) Identificering, der angiver den trykte samling, hvor dommen findes offentliggjort, med årstal, sidetal/nr. og instans-bogstav (H = højesteretsdom; V = Vestre Landsrets dom; Ø = Østre Landsrets dom; B = Byretsdom). 2) Kort resumé af afgørelsen (i kursiv), herunder med oplysning om eventuel dissens, hvis denne angår straffastsættelsen. 3) Skematiske standardoplysninger om lovovertrædelsen, herunder om overtrædelsen er begået i forening med andre, samt om den dømtes alder og status som ustraffet/forstraffet. Det er endvidere anført, hvis lovovertrædelsen har medført anden bebyrdende konsekvens for den dømte (f.eks. afskedigelse), ligesom det altid er anført, at den dømte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Dernæst følger selve dommens tekst. Ved landsrets- og højesteretsdomme medtages navnene på de deltagende dommere. Ord- og tegnforklaring Der er ikke rettet i den direkte gengivelse af dommens tekst, bortset fra: - At tiltalte og/eller navnet på tiltalte alle steder er erstattet med forkortelsen T. - I dommene forekommer ofte ordet: undtagelsesvis, undertiden stavet undtagelsesvist. 2 Da ordet har en central betydning i nærværende sammenhæng, er det fundet hensigtsmæssigt at anvende samme stavemåde overalt. Valget er faldet på: undtagelsesvis. - Forkortelsen bl.a. er konsekvent skrevet fuldt ud: blandt andet. - Rene slåfejl i en udskrift af dommen er rettet. 2 Efter Retskrivningsordbogen, 4 udgave, side 986, er der valgfrihed. 7

Udeladelser af et eller flere afsnit i dommens tekst er markeret med:. Udeladelser foretaget i en sætning er markeret med: ---. Der er anvendt citationstegnene «- «overalt, hvor dommens tekst gengives ordret. Hvor det er nødvendigt for forståelse af sammenhængen, er der en forklarende tekst anbragt i skarp parentes [ ], f.eks. med oplysning om, hvilken rolle et udeladt navn, sted eller lignende har i sagen. En sådan tekstet skarp parentes vil derfor ofte stå efter tegnet for et udeladt ord eller sætning ( ---). Forkortelser Der er anvendt følgende forkortelser: B Byretsdom H Højesteretsdom LS Leif Senholt- samlingen (utrykte højesterets-, landsrets- og byretsdomme) T Tiltalte TfK Tidsskrift for Kriminalret U Ugeskrift for Retsvæsen V Vestre Landsrets dom Ø Østre Landsrets dom 8

3. Samfundstjenesteområdet Som anført i selve domssamlingen har samfundstjeneste været anvendt siden 1982, hvor der ved folketingsbeslutning blev indført en forsøgsordning i København og Nordjylland. I 1985 blev forsøget udvidet til at omfatte hele landet. På baggrund af erfaringerne fik straffeloven i 1992 (lov nr. 6 af 3. januar 1992) et særligt regelsæt om samfundstjeneste i straffelovens kapitel 8. Nogle tidligere ændringer er gennemført ved lov nr. 274 af 15. april 1997, ved lov nr. 230 af 4. april 2000 og ved lov nr. 159 af 28. februar 2012. Der er hver gang sket en nærmere afgrænset udvidet adgang af anvendelsesområdet for samfundstjeneste. Også den seneste ændring, der er gennemført ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, har haft som (hoved)formål at tilsigte en øget anvendelse af samfundstjeneste. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget 3 fremgår således blandt andet: «Formålet med lovforslaget er at revidere reglerne om samfundstjeneste med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. Der lægges --- med lovforslaget op til, at samfundstjeneste kan anvendes over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således tillægges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag. En udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organiseret eller bandekriminalitet.» For så vidt angår specielle kriminalitetsområder, er der i bemærkningerne givet yderligere detaljerede anvisninger på hvor (og hvor ikke) en sådan øget anvendelse anses for hensigtsmæssig. Det vil fremgå af adskillige af dommene i dette tillæg, i hvilket omfang bemærkningerne er lagt til grund for udfaldet og dermed bidrager til at fastholde eller ændre praksis. Der er således ikke lagt op til ændringer i den eksisterende afgrænsning nedad til betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste. 4 Et særligt forhold er omtalt i lovforslagets bemærkninger på følgende måde: 5 «Samlet set er det Straffelovrådets opfattelse, at udgangspunktet bør være, at samfundstjeneste kan anvendes over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at der ikke er grundlag for fortsat at tale om et kerneområde for anvendelsen af samfundstjeneste.» 3 L. 50 af 5. november 2014. (I det følgende kaldet: Bemærkningerne ). Afsnit 1. Indledning 4 Bemærkningerne pkt. 4.2.1. (Straffelovrådet), tiltrådt af Justitsministeriet pkt. 4.2.6. 5 Bemærkningerne pkt. 4.2.5.4 (Straffelovrådet), tiltrådt af Justitsministeriet pkt. 4.2.6. 9

Der er hermed lagt op til en praksis, hvor der i videre omfang end hidtil idømmes samfundstjeneste, uden at der i præmisserne anføres særlige omstændigheder eller gøres opmærksom på, at samfundstjeneste undtagelsesvis er fundet forsvarligt. Det er blandt andet disse forhold tillægget kan belyse, for så vidt angår de første måneder efter lovændringen. Som anført suppleres der endvidere med praksis i konkrete tilfælde, der ikke (så præcist) har foreligget tidligere, eller i hvert fald ikke har fundet vej til domssamlingen. En (utvivlsom utilsigtet) virkning af lovændringen synes at være, at byretterne afsiger forholdsmæssig færre kombinationsdomme med vilkår om samfundstjeneste knyttet til den betingede del. Der er, for så vidt angår domme afsagt i de første 4 måneder efter at lovændringerne trådte i kraft, indberettet i alt 822 samfundstjenestedomme, heraf 239 udelukkende for overtrædelser af færdselsloven. Af de resterende 583 samfundstjenestedomme er kun 24 kombinationsdomme. Det er selvsagt forventeligt, at ændringer i hidtidig praksis i et vist omfang medfører, at der efter lovændringen er afsagt nogle rene betingede domme med vilkår om samfundstjeneste i tilfælde, hvor der tidligere blev idømt kombinationsstraf. Men så kunne man vel tilsvarende have forventet at kombinationsdomme i nogen grad ville indtage pladsen på områder, hvor der hidtil havde været idømt ubetinget fængsel. Dette er imidlertid ikke sket (!) 10

4. Gennemgang af udvalgt trykt praksis 4.1 Ejendomsforbrydelser Ved ejendomsforbrydelser forstås i denne sammenhæng: - Tyveri efter straffelovens 276, - Røveri efter straffelovens 288 og - Andre berigelsesforbrydelser efter straffelovens 277 283, 289 a, og 290. For så vidt angår berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, og brugstyveri, er det fortsat sådan, at store hovedgrupper af tiltalte efter praksis får betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i det omfang, de er fundet egnet hertil normalt uden særlig begrundelse i dommens præmisser, f.eks. alene med henvisning til gode personlige forhold eller lignende. Der er på den baggrund fortsat relativt få landsrets- og højesteretsafgørelser på dette område. Den udvidede anvendelse af samfundstjeneste, som anbefales i forarbejderne (lovforslagets generelle bemærkninger) til ændringen ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, bemærkes, at der ikke længere tales om berigelseskriminalitet som kerneområdet for samfundstjeneste. Det hedder nu, at det er straffelovrådets opfattelse, at kriminalitetens art ikke (længere) bør tillægges afgørende betydning for valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel. 6 Der henvises i øvrigt til det anførte om hver enkelt forbrydelse. 4.1.1 Tyveri Om tyveri er det i bemærkningerne anført følgende: ---. 4.2.5.3. Straffelovrådet anfører vedrørende berigelseskriminalitet --- [at] det må --- forventes, at der fortsat vil være et større antal ubetingede fængselsstraffe i tyverisager, idet samfundstjeneste blandt andet fortsat ikke bør anvendes i sager om organiseret tyveri, herunder tilfælde, hvor udlændinge rejser til Danmark for at begå tyveri, ligesom det er velkendt, at visse kriminelle begår tyverier igen og igen og derfor på et tidspunkt vil være så kriminelt belastede, at samfundstjeneste ikke længere vil kunne komme på tale. Hovedreglen har været, at tyveri henført under straffelovens almindelige strafferamme i 285, stk. 1, kan afgøres med en betinget dom, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste uden særlig begrundelse, så længe antallet af forstraffe ikke er betydelig. I en landsretsafgørelse har 2 mindre forstraffe ført til kombinationsstraf i et tilfælde, hvor der var stjålet betydelige værdier fra villaer. 7 6 Bemærkningerne pkt. 4.2.5.3 7 Se nedenfor side 12 11

Dér hvor der hidtil regelmæssigt har været anvendt kombinationsdomme, når der er tale om tyverier fra arbejdsplads til betydelige værdier, har en ny landsretsafgørelse idømt ren betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 8 TfK. 2015.1077 V Samfundstjeneste som vilkår for betinget del af kombinationsstraf for 3 indbrudstyverier, begået af ligeartet forstraffet i forening med ukendt medgerningsmand. Prøvetiden i landsretten nedsat til 1 år. Tyveri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276 Indbrud i villaer I forening med ukendt medgerningsmand Samlet værdi: Betydelig 28-årig, tidl. straffet januar 2011 med betinget dom for tyveri og juni 2013 med dagbøder for tyveri og databedrageri. Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 17. august 2015 i anke 11. afd. S-0584-15 (Henrik Estrup, Malene Urup og Jens Hartig Danielsen med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Anders Skovholm, Aarhus) Ved Retten i Aarhus dom af 10. marts 2015 blev T fundet skyldige i 3 tyverier efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276 ved - den 14.-15. marts 2014 at være brudt ind i en villa og stjålet bærbare computere og kameraer m.v. til en samlet værdi af ca. 20.000 kr., - den 29. marts 2014 sammen med en ukendt medgerningsmand at være brudt ind, ligeledes i en villa og stjålet en møntsamling til en værdi af 4.000 kr., og - den 30. marts 2014 sammen med en ukendt medgerningsmand at være brudt i en anden villa, hvor de stjal spil og computere, samt smykker m.v. til en samlet værdi af ca. 55.000 kr. T var tidligere ved dom af 4. januar 2011 idømt fængsel i 30 dage som tillægsstraf for tyveri, betinget med en prøvetid på 1 år, og ved dom af 13. juni 2013 dagbøder for tyveri og databedrageri. Det hedder herefter i dommen: «Efter forholdenes karakter og antal fastsættes straffen til fængsel i 3 måneder ---. På baggrund af tiltaltes forstraffe for berigeelseskriminalitet skønnes ubetinget fængsel påkrævet, mens oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for betinget straf. Der afsiges derfor kombinationsdom efter straffelovens 58, stk. 2. 30 dage skal således fuldbyrdes, mens den resterende straf gøres betinget på de betingelser som er angivet nedenfor [vilkår om samfundstjeneste i 50 timer inden for en længstetid på 6 måneder].» Vestre Landsrets dom «Retten i Aarhus har den 10. marts 2015 afsagt dom i 1. instans ---. T har påstået --- og i øvrigt formildelse. 8 Se nedenfor side 14 12

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, der er anført af byretten ---, tiltrædes det, at T er fundet skyldig [i samme omfang som i byrettten]. Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 3 måneder. ---. Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold tiltrædes det, at det uanset oplysningerne om tiltaltes forstraffe er forsvarligt at gøre straffen delvis betinget, jf. herved straffelovens 58, stk. 1. idet prøvetiden dog fastsættes til 1 år og ophører, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet, jf. herved straffelovens 63, stk. 3, 2. pkt. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.» 13

LS 106 - V Selv om der var tale om arbejdspladstyveri, begået af 2 tidligere betroede medarbejdere, efter omstændighederne forsvarligt at afgøre sagen med en ren betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og byrettens kombinationsdom derfor ændret svarende hertil Tyveri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276 2 tiltalte i forening Samlet værdi: ca. 150.000 kr. Ustraffet Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 19. august 2015 i anke 3. afd. S-0633-14 (Thomas Jønler, Eva Staal og Lisbeth Kjærgaard (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Michael Sønderskov, Fredericia og T2 (adv. Ole Bjørn Christensen, Kolding) Ved Retten i Sønderborgs dom af 17. marts 2014 blev de tiltalte T1 og T2 som tidligere ansatte fundet skyldig i tyveri fra arbejdspladsen af 65 tons fyringsolie, som var blevet til overs efter at man var gået over til naturgas. Olien blev bortfjernet fra tanke på foranledning af de tiltalte, uden at det kunne klarlægges, om de tiltalte var bemyndiget til at skaffe olien af vejen. Det blev imidlertid af retten anset for bevist at de tiltalte - ikke som hævdet med firmaets accept - men uden tilladelse havde beholdt beløb, ikke under ca.35.000 kr. som hidrørte fra salg af olien, og som de anvendte til delvis dækning af en julefrokost for en gruppe af håndværkere ansat i firmaet. I Vestre Landsrets dom hedder det: «Retten i Sønderborg har den 17. marts 2014 afsagt dom i 1. instans ---. T har påstået --- subsidiært formildelse, navnlig således at hele straffen gøres betinget eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. De tiltaltes forklaring om, at --- [firmaet] havde givet samtykke til, at de kunne sælge olien på den måde, som de gjorde, tilsidesættes herefter. Det har endvidere formodningen imod sig, at ledelsen af en virksomhed som --- ville tillade enkelte betroede medarbejdere, der får til optave at afhænde virksomhedens ejendele, at beholde et eventuelt provenu med henblik på finansiering af en julefrokost for en mindre del af virksomhedens ansatte. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte delte de 35.000 kr., som --- [køberen] betalte for olien. Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå oliens værdi, men det kan lægges til grund, at olien blev videresolgt for et højere beløb end 35.000 kr. ---. Det er ubetænkeligt at anse det for bevist, at olien havde en værdi af ikke under 150.000 kr. --- 14

De tiltalte T1 og T2 er fundet skyldige i tyveri af olie til en værdi af ikke under 150.000 kr. De tiltalte var betroede medarbejdere, og der er tale om tyveri fra deres arbejdsplads. På denne baggrund kan straffen for begge tiltalte passende udmåles til 5 måneder. Efter oplysningerne om de tiltaltes gode personlige forhold, og da tyveriet fandt sted i 2011, er det forsvarligt, også selv om der er tale om arbejdspladstyveri begået af betroede medarbejdere, at gøre hele straffen med vilkår som fastsat nedenfor, herunder om samfundstjeneste [100 timer inden for en længstetid på 8 måneder. Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet].» 15

4.1.2 Røveri Den hidtidige praksis, hvorefter der kun undtagelsesvis og med stor varsomhed forudsættes anvendt ved domfældelse for røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, kan ikke antages at være ændret. Ved en landsretsafgørelse fandtes der således ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, for så vidt angik 2 røverier fra butikker, begået af 18-årig. 9 9 Se nedenfor side 17 16

TfK. 2015.959 V Ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, for så vidt angik 2 røverier fra butikker, begået af 18-årig. Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Første røveri begået ved trussel med paintballpistol, det andet ved trussel med kniv, begge gange maskeret Samlet værdi: ca. 13.600 kr. 18-årig, tidl. betinget dom for bedrageri Egnet til samfundstjeneste V.L.D 22. juni 2015 i anke 3. afd. S-0614-15 (Dorte Jensen, Lars Christensen og Helle Krogager Rasmussen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Mads Kjær Jensen, Kolding) I Retten i Hernings dom af 17. marts 2015 hedder det blandt andet: «T har uden forbehold erkendt sig skyldig. ---. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, våbenbekendtgørelsen ---. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at T dømmes for 2 planlagte grove røverier over for personale i dagligvarebutikker. Han var maskeret og truede med henholdsvis en pistol og en kniv. Endelig lægges der også vægt på, at han ved røverierne tilegnede sig ikke ubetydelige beløb.» Retten fandt ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget. I Vestre Landsrets dom hedder det: «Retten i Herning har den 17. marts 2015 afsagt dom i 1. instans ---. T har påstået formildelse, herunder således at straffen gøres delvis betinget eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, --- tiltrædes det, at straffen er udmålt som sket, og at der ikke er grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. 17

4.1.3 Andre berigelsesforbrydelser Det fremgår af praksis, at berigelsesforbrydelser i øvrigt i vidt omfang og ofte uden særlig begrundelse afgøres med samfundstjeneste, undertiden på trods af forstraffe, og uanset det besvegne beløbs størrelse. Det ses derved, at der ofte ikke gives nogen særlig begrundelse i dommens præmisser, mens der ved skærpende omstændigheder, herunder forhold, der henføres under straffelovens 286, stk. 2-3, anvendes terminologien undtagelsesvis, Efter ændringerne ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 må der forventes en praksis, hvor der ikke nødvendigvis kræves særlige omstændigheder ( undtagelsesvis ) uanset skærpede om omstændigheder, herunder forsikringssvig 10, databedrageri 11 samt i et tilfælde af underslæb over for udtalt dement slægtning. 12 Om forsikringsbedrageri hedder det således: Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der --- ikke i sager om forsikringsbedrageri vedrørende biler af betydelig værdi bør behandles anderledes end andre berigelsesforbrydelser, hvad angår valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel. 13 I en landsretsafgørelse blev der ved et underslæb af særlig grav beskaffenhed begået af en kommunal leder anvendt kombinationsstraf med vilkår om samfundstjeneste knyttet til den betingede del. 14 10 Se nedenfor side 19 11 Se nedenfor side 20 12 Se nedenfor side 22 13 Bemærkningerne pkt. 4.2.5.3 14 Se nedenfor side 23 18

TfK. 2015.777 Ø Samfundstjeneste for forsikringsbedrageri, begået af T1 og T2 ved at have planlagt og udført et sammenstød af deres biler og i strid med sandheden at indgivet skadesanmeldelse med henblik på erstatning. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 Bedrageri efter straffelovens 279, tildels forsøg herpå, jf. 21. Der udbetaltes til T1 en erstatning på 115.000 kr. Et erstatningskrav fra T2 på 55.000 blev nægtet udbetalt. Ikke relevant forstraffet. Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 8. maj 2015 i anke 5. afd. S.3200-14 (Bo Østergaard, Claus Forum Petersen (kst.) og Karsten Bo Knudsen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Malene Palludan Rysgaard, besk. ) T2 (adv. Carsten Halle, besk.) Ved Glostrup Rets dom af 7. november 2010 blev begge de tiltalte frifundet. Ved Østre Landsrets dom blev de tiltalte fundet skyldig i forsikringsbedrageri og forsøg herpå efter straffelovens 279, tildels jf. 21. Det hedder i dommen (blandt andet): «Glostrup Rets dom af 7. november 2014 --- er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. Landsrettens begrundelse og resultat: Straffen fastsættes for begge de tiltalte efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 279, jf. til dels 21, til fængsel i 4 måneder, der under hensyn til det oplyste om de tiltaltes personlige forhold i medfør af straffelovens 62 og 63 findes at kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt [100 timer inden for en længstetid på 8 måneder], jf. herved forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 (samfundstjeneste m.v.), der trådte i kraft den 1. maj 2015. 19

LS 107 - V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for databedrageri begået af kvinde der som ansat i en offentlig myndigheds økonomiafdeling gennem ulovlige dataoverførsler af i alt 191.600 kr. finansierede sin spillelidenskab, ændret til betinget dom med vilkår om samfundstjeneste uanset størrelsen af besvigelserne og en tidligere betinget dom for bedrageri Databedrageri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 279 a Samlet værdi: 191.629 kr. Ved dom afsagt den 2. marts 2012 i dømt betinget dom af fængsel i 40 dage for dokumentfalsk og bedrageri efter straffelovens 171 og 279 Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 5. maj 2015 i anke 13. afd. S-2863-13 (Elisabeth Meinertz, Karen Foldager og Peter Flügge (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Søren Hammer Vestmark, Aarhus) I Retten i Aarhus dom af 19. december 2013 hedder det: «Efter de foreliggende oplysninger om transaktionerne finder retten det bevist, at resultatet af elektronisk databehandling blev påvirket, da T --- i 10 tilfælde via --- [ den offentlig arbejdsplads ] regnskabssystem på leverandørfakturaer til betaling påførte kontornumre tilhørende T selv og hendes datter, hvorved --- led et formuetab på 191.629,96 kr. eller risiko herfor. Henset til beløbets størrelse og den trods alt ringe grad af professionalitet i udførelsesmåden finder retten, at forholdet skal henføres under straffelovens 285. Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens 285, jf. 279 a. Til trods for det oplyste om tiltaltes gode personlige forhold og den påbegyndte psykologbehandling, finder retten ikke, at der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget. Retten har herved lagt vægt på omfanget af den begåede kriminalitet, og på at to af forholdene er begået i prøvetiden for tidligere pådømt ligeartet kriminalitet. Vestre Landsrets dom «Retten i Aarhus har den 19. december 2013 afsagt dom i 1. instans ---. T er --- [også for landsretten] fundet skyldig---. Under hensyn til størrelsen af det besvegne beløb, at forholdet er begået over for tiltaltes arbejdsgiver, og at T tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, tiltrædes det, at straffen er udmålt til fængsel i 8 måneder. 20

Navnlig efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold er det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste [150 timer inden for en længstetid på 1 år] 21

LS 108 -V Samfundstjeneste for underslæb, og overtrædelse af staffelovens 277, begået over for tiltaltes moder, der var anbragt på plejehjem og tiltagende ramt af demens, samt efter moderens død over for boet efter hende. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015. Byretten havde fastsat en kombinationsstraf uden vilkår om samfundstjeneste. Underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 1, og overtrædelse af straffelovens 277. Samlet værdi af tabet for moderen og boet efter hende: ca. 196.000 kr. Ustraffet T havde ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse. V.L.D. 18. maj 2015 i anke 12. afd. S-1380-13 (Torben Geneser, Henrik Bjørnager Nielsen og Gitte Bækgaard Jensen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørn Brandenhoff Schmidt, Kolding) Ved Retten i Hjørrings dom af 4. juni 2013 blev T i fundet skyldig underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 1, underslæb, og overtrædelse af straffelovens 277, ved i et tidsrum på lidt over 4 år indtil den 20. januar 2012 at have forbrugt ham betroede midler ifølge fuldmagt fra moderen og ved at have tømt moderens bankboks efter hendes død, hvortil han havde nøgle, ligesom han undlod til bobestyreren at aflevere et beløb han efter moderens død havde modtaget som tilbagebetaling, i alt ca. 196.000 kr. T var ikke tidligere straffet. Der idømtes fængsel i 6 måneder. 2 måneder af straffen skulle afsones. Resten af straffen skulle ikke afsones hvis T overholdt følgende betingelser: Prøvetid på 1 år fra endelig dom. Vestre Landsrets dom «Retten i Hjørring har den 4. juni 2013 afsagt dom i 1. instans ---. Kriminalforsorgen --- har i forbindelse med ankesagen foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold, jf. retsplejelovens 808. Landsrettens begrundelse og resultat: Fængselsstraffen er passende udmålt til fængsel i 6 måneder. Under hensyn til den øgede anvendelse af samfundstjeneste, som er tilsigtet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og den tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået, gøres straffen betinget blandt andet med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt [120 timer inden for en længstetid på 8 måneder. Tilsynet ophører, når længstetiden er udløbet]. 22

LS 109 - V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for underslæb og bedrageri af særlig grov beskaffenhed og for dokumentfalsk og forsikringsbedrageri, begået dels mens T var kommunal afdelingsleder, og efterfølgende som erhvervsbilsælger, ændret til kombinationstraf hvor der til den betingede del knyttedes vilkår om samfundstjeneste. Underslæb af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. 286, stk. 2 og overtrædelse bedrageri, ligeledes af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 279, jf. 286, stk. 2, samt dokumentfalsk efter straffelovens 171, falsk anmeldelse efter 165 og bedrageri efter straffelovens 279 og underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 1 og 3. Samlet værdi: 1.757.127 kr. Ustraffet Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 30. juni 2015 i anke 4. afd. S-1227-14 (Eva Staal, Thomas Jønler og Jacob Svenning Jønsson (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Jonna Hjeds, Sønderborg) Ved Retten i Sønderborgs dom af 2. juni 2014 blev T fundet skyldig i 1. underslæb af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. 286, stk. 2, ved i perioden fa primo 2011 til primo 2012 som leder af transportafdelingen i --- kommune for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have foretaget følgende handlinger: a. omkring den 2. februar 2011 at have foranlediget 164.005,60 kr. overført fra --- kommune til tiltaltes private konto i --- bank, i den hensigt at anvende beløbet til bilkøb, hvilket han dog undlod og i stedet selv tilegnede sig beløbet, b. omkring den 14. februar 2011 at have tilegnet sig en bil --- til en værdi af 104.500 kr. tilhørende --- kommune, som han efterfølgende den 28. februar 2011 solgte til --- for ca. 50.000 kr., c. forud for den 12. september 2011 at have tilegnet sig en bil --- til en værdi af 363.393 kr. tilhørende --- kommune, som han den pågældende dag solgte for 170.000 kr. til ---, d. omkring den 11. oktober 2011 at have tilegnet sig to biler --- hver til en værdi af 259.218, 75 kr. tilhørende --- kommune, som han den 3. november 2011 solgte til --- for i alt 305.000 kr., e. omkring den 21. december 2011 at have tilegnet sig en bil --- til en værdi af 147.714 kr. tilhørende --- kommune, som han efterfølgende den 2. januar 2012 solgte til --- for 109.500 kr., alt hvorved --- kommune led et samlet formuetab på 1.298.050,10 kr. 2. dokumentfalsk og bedrageri efter straffelovens 171 og 279 ved omkring den 28. oktober 2011 at have udfærdiget en falsk købekontrakt vedrørende en bil ---, hvilken købekontrakt han efterfølgende foreviste for --- kommune, hvorved han fremkaldte den vildfarelse, at han i kommunens interesse havde indkøbt den anførte bil fra den angivne sælger, og hvorved han bestemte --- kommune --- til at overføre købesummen på 24.500 23

Euro, svarende til 185.821,40 kr. til tiltaltes private konto i --- bank, alt hvorved kommune led et tilsvarende formuetab, 3. falsk anmeldelse efter straffelovens 165 ved den 27. august 2012 til politiet i --- i strid med sandheden at have anmeldt, at hans motorcykel --- var blevet stjålet fra adressen ---, 4. bedrageri efter straffelovens 279 ved den 27. august og 7. september 2012 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i stid med sandheden til forsikringsselskabet --- at have anmeldt sin motorcykel ---, der var kaskoforsikret i selskabet, stjålet, hvorved han bestemte forsikringsselskabet til at udbetale sig i alt 263.236 kr. i erstatning og hvorved forsikringsselskabet led et tilsvarend formuetab, 5. underslæb efter straffelovens 278, stk.. 1, nr. 3, ved i 2012 i løbet af sin ansættelse som erhvervsbilsælger hos --- at have tilegnet sig salgsprovenuet på 2.000 Euro (ca. 15.000 kr.) som var modtaget for salg af en varebil ---, der var modtaget i kommission fra virksomheden ---, 6. underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 1, ved i 2012 i i løbet af sin ansættelse som erhvervsbilsælger hos --- at have tilegnet sig en varebil --- til en værdi af ca. 10.000 kr. tilhørende ---, som han efterfølgende solgte til en ukendt person. Det hedder i dommen: «Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens 278, stk. 1, nr. 1 og 3 og 279, jf. 286, stk. 2, 171, jf. 172, stk. 1, og 165. ---. Henset til størrelsen af de beløb, som T har tilegnet sig ved underslæb og bedrageri, og at hana har begået forsikringsbedrageri for at forsøge at undgå en nærmere undersøgelse af de kriminelle handlinger begået i kommunen, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste. Vestre Landsrets dom «Retten i Sønderborg har den 2. juni afsagt dom i 1. instans. Navnlig under hensyn til karakteren og omfanget af forholdene, der blandt andet omfatter flere forhold af underslæb for samlet godt 1,6 mio. kr., er straffen passende udmålt til 1 år og 9 måneder. Uanset forholdenes karakter og omfang er det efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold forsvarligt i medfør af straffelovens 64, jf, 58, stk. 1, at bestemme, at alene 3 måneder af straffen skal afsones, mens de øvrige 1 år og 6 måneder gøres betinget af udførelse af samfundstjeneste på vilkår som nedenfor bestemt [250 timer inden for en længstetid på 1 år og 6 måneder. Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet]. 24

4.2 Vold m.v. Dette afsnit omfatter domfældelser for: - (simpel) vold efter straffelovens 244 - vold (legemsangreb) af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245, stk. 1, - vold begået mod en person, der er særlig strafferetlig beskyttet, i offentlig hverv (straffelovens 119, stk. 1) eller som efter karakteren af arbejdet i øvrigt er særlig udsat for vold (straffelovens 247, stk. 2), - ulovlig tvang efter straffelovens 260 og trusler efter straffelovens 266, samt - fareforvoldelse efter straffelovens 252, stk. 1. Nogle landsretsafgørelser inden for dette kriminalitetsområde har ændret de indankede byretsdomme, således at idømt ubetinget fængsel er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Det sker med henvisning til lov nr. 152 af 18. februar 2015. Der henvises til det anførte nedenfor. 25

4.2.1 Uprovokeret vold Der har hidtil været udvist fortsat stor tilbageholdenhed med anvendelse af betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste, når det i dommen er lagt til grund, at gerningsmandens voldsudøvelse er sket uden nogen form for forudgående provokation fra den, det er gået ud over (forurettede). Landsretterne har imidlertid med henvisning til lov nr. 152 af 18. februar 2015 anvendte samfundstjeneste: Ved uprovokeret gadevold 15 En landsretsafgørelse har endvidere undtagelsesvis gjort straffen betinget i et tilfælde, hvor der var tale om gentagelsestilfælde. 16 15 Se nedenfor side 27 16 Se nedenfor side 28 26

LS 110 - V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for uprovokeret gadevold ændret til samfundstjeneste. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015. Vold efter straffelovens 244, Flere knytnæveslag i ansigtet, væltet omkuld og sparket på krop og på armene, der dækkede for hovedet. 23-årig, ustraffet Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 28. maj 2015 i anke 11. afd. S-1993-14 (Henrik Estrup, Vogter og Claus Rohde (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørn Brandenhoff Schmidt, Kolding) Ved Retten i Viborgs dom af 16. september 2015 blev T fundet skyldig i vold efter straffelovens 244 ved den 19. april 2014 ca. kl. 05:45 i --- Gård, ---, at have slået --- flere gange i ansigtet med knyttet hånd og væltet ham ned på jorden, hvor T sparkede ham flere gange på kroppen og armene, der dækkede for hovedet. Det hedder i dommen: «Rettens begrundelse og afgørelse T er derfor skyldig i vold som beskrevet i tiltalen, dog med den begrænsning at sparkene ramte --- på armene, som dækkede for hans hoved. Afgørelsen --- hvorefter straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 244. Retten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Retten har lagt vægt på, at der er tale om uprovokeret gadevold begået mod en person, som T ikke kendte eller på anden måde havde forbindelse til. Vestre Landsrets dom «Retten i Viborg har den 16. september 2014 afsagt dom i 1. instans ---. Landsrettens begrundelse og afgørelse Af de grunde, som byrettens flertal har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at T er fundet skyldig som sket. Det tiltrædes med samme begrundelse som byrettens flertal har anført, at straffen er fastsat som sket. Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og under hensyn til de ændringer af straffelovens regler om samfundstjeneste, som er gennemført ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, er det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor --- [80 timer inden for en længstetid på 6 måneder]. 27

LS 111 - Ø Byrettens dom (ubetinget fængsel) for uprovokeret gadevold, begået af 19-årig, ændret til samfundstjeneste. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015. Vold efter straffelovens 244 Et knytnæveslag i ansigtet og et skub i brystet 19-årig, ustraffet Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 25. juni 2015 i anke 18. afd. S-2057-14 (Ulla Staal, Nikaolaj Aarø-Hansen og Lars-Christian Sinkbæk (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Kristian Mølgaard, besk.) Ved Retten i Næstveds dom af 3. juli 2014 blev T fundet skyldig i vold efter straffelovens 244 ved den 28. marts 2014 ca. kl. 23:45 i på ---gade, ---, at have tildelt--- et slag i ansigtet med knyttet hånd, ligesom han tildelte --- et skub i brystet. Det hedder i dommen: «T har forklaret at han den i anklageskriftet nævnte aften kom gående ---. Ude for restauranten fik han det dårligt og kastede op. Han var lettere beruset. En person [forurettede], som han ikke kendte i forvejen, kom gående sammen med ---. Han udtalte, at det var tidligt, at han fik det dårligt. --- Herefter skubbede --- til T, hvorefter han skubbede tilbage. Han opfattede det som --- [forurettede] havde sagt, som provokerende. ---. Rettens begrundelse og afgørelse Den af forurettede --- afgivne forklaring om, at T uden at forurettede havde givet anledning dertil, tildelte ham et knytnæveslag, der ramte ham i højre øje og et skub i brystet, fremstod i retten som troværdig og understøttes ---. Det findes på denne baggrund bevist, at T uden anledning på offentlig vej har tildelt --- et knytnæveslag og et skub, hvorved T er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. straffelovens 244. Retten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Østre Landsrets dom «Næstved Rets dom af 3. juli 2014 --- er anket af T med påstand om formildelse, således at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste ---. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen nedsættes til fængsel i 40 dage. 28

Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. blev anvendelsesområdet for brug af samfundstjeneste udvidet. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 50 af 5. november 2014) pkt. 4.2.5.1 fremgår Straffelovrådets overvejelser, som Justitsministeriet tilsluttede sig, jf. pkt. 4.2.6, blandt andet: Efter Straffelovsrådets opfattelse er det på denne baggrund nærliggende, hvis der ønskes en udvidet anvendelse af samfundstjeneste, at lægge op til, at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens 244) ligesom i andre sager, dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelsen af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung. Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekvenser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste, også i tilfælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung. Derimod bør der ligesom i dag også i sager om simpel vold fortsat udvises tilbageholdenhed med anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende. Uanset at byretten har lagt til grund, at T udøvede volden uden anledning på offentlig ej, finder landsretten, at straffen kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt. [60 dage inden for en længstetid på 6 måneder]. Landsretten har herved henset til de for byretten afgivne forklaringer om den forudgående ordveksling, voldens begrænsede karakter og til udvidelsen af anvendelsesområdet for brug af samfundstjeneste, som er tilsigtet med den ovennævnte ændring af straffeloven. 29

4.2.2 Provokeret vold, vold i konfliktforhold Efter hidtidig praksis har (simpel) vold, hvor gerningsmanden med rette har kunnet opfatte sig som provokeret, faldet inden for samfundstjenesteområdet, medmindre der har foreligget skærpende omstændigheder. Forudgående konfliktsituationer vil ligeledes som regel medføre samfundstjeneste. I landsretsafgørelser er hustruvold og vold begået mod en tidligere ægtefælle afgjort med samfundstjeneste. 17 Derimod er en tilsvarende sag afgjort med ubetinget fængsel, idet den tiltalte tidligere var straffet for vold og tillige blev dømt for trusler og hærværk. 18 Der er endvidere en afgørelse, hvor landsretten har afsagt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i en sag om trafikantvold, begået efter nabostridigheder, 19 og for vold begået under en demonstration rettet mod en deltager i en moddemonstration. 20 En tiltalt taxachauffør, som blev fundet skyldig i vold mod en kunde, fik betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 21 Derimod fandt landsretten ikke grundlag for at ændre ubetinget fængselsstraf over for en fængselsbetjent, der var fundet skyldig i vold mod en indsat. 22 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lov nr. 152 af 18. februar 2015, at der fortsat bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af samfundstjeneste i tilfælde, hvor volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer. For så vidt angår tilfælde af forældres eller opdragers vold mod børn, må det dog antages at afgørelserne fortsat bliver præget af helt individuelle bedømmelser af omstændighederne. Landsretten har således anvendt samfundstjeneste i sag om faders vold mod 6-årigt samværsbarn. 23 Værtshusvold vil ofte være provokeret på en eller anden måde og derfor efter praksis medføre betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det må imidlertid antages at være udtryk for en udvidet anvendelse, når landsretten også i en sag, hvor den tiltalte tidligere var dømt for vold, undtagelsesvis har gjort straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. 24 17 Se nedenfor side 32 og side 46 18 Se nedenfor side 40 19 Se nedenfor side 37 20 Se nedenfor side 44 21 Se nedenfor side 33 22 Se nedenfor side 35 23 Se nedenfor side 39 24 Se nedenfor side 31 30

U. 2016.115 V 25 Byrettens dom (ubetinget fængsel) for vold i gentagelsestilfælde, begået på restaurant, ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder undtagelsesvis ændret til betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015. Vold efter straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, begået efter udløbet af prøvetiden Flere slag i hoved, på overkroppen og armene 32-årig, tidl. straffet med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for ligeartet forhold ved dom afsagt den 2011 Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 13. august 2015 i anke 17. afd. S-2777-14 (Louise Saul, Kristian Korfits Nielsen og Hans Chr. Thomsen med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Kahlke, København, besk.) 25 Referatet forelå ikke ved redaktionens slutning, vil blive medtaget i det kommende tillæg 2 31