DOMSSAMLING PÅ SAMFUNDSTJENESTEOMRÅDET. 1. Loruadfssdfsadfdam Ipsum

Transkript

1 DOMSSAMLING PÅ SAMFUNDSTJENESTEOMRÅDET 1. Loruadfssdfsadfdam Ipsum Marts 2015

2 Indhold (Tryk på ønsket overskrift) 1. Forord Introduktion til den anvendte fremgangsmåde Samfundstjenesteområdet Gennemgang af udvalgt trykt praksis Ejendomsforbrydelser Tyveri Røveri Andre berigelsesforbrydelser Brugstyveri Hærværk Vold m.v Uprovokeret vold Provokeret vold Særlig rå, brutal eller farlig vold Vold mod personer, som er tillagt særlig strafferetlig beskyttelse Ulovlig tvang, trusler Fareforvoldelse Uagtsomt manddrab Seksualforbrydelser Voldtægt m.v Blufærdighedskrænkelse Rufferi m.v Besiddelse/udbredelse af børnepornografi Euforiserende stoffer Andre straffelovsovertrædelser Falsk forklaring og falsk anklage Pengefalsk Dokumentfalsk Andre overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen

3 Undvigelse Ildspåsættelse Brud på brevhemmeligheden og ulovlig indtrængen Unddragelse af skat, moms m.v Overtrædelse af skattekontrolloven m.v Overtrædelse af våbenlovgivningen Spiritussejlads Udvalgte byretdomme Ejendomsforbrydelser Tyveri Røveri Andre berigelsesforbrydelser Brugstyveri Vold m.v Uprovokeret vold Gadevold Værtshusvold Vold ombord på færge Afstraffelsesvold Provokeret vold Slagsmålslignende Værtshusvold el.lign Konfliktvold Hustru/familievold, vold i parforhold Særlig rå, brutal eller farlig vold Vold mod personer, som er tillagt særlig strafferetlig beskyttelse Trusler Seksualforbrydelser Voldtægt m.v Blufærdighedskrænkelse Udbredelse/besiddelse af børnepornografi Euforiserende stoffer

4 5.5 Andre straffelovsovertrædelser Falsk forklaring for retten Pengefalsk Dokumentfalsk Andet Særlovsovertrædelser Våbenlovsovertrædelser Andre afgørelser vedrørende samfundstjeneste Valget mellem betinget dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste Antal timer Længstetiden Prøvetiden Fastsættelse af særvilkår Reaktion i anledning af vilkårsovertrædelse Ændring/ophævelse af vilkår, uden at der foreligger vilkårsovertrædelse Timeantal på over 240 timer Stikordsregister

5 1. Forord I perioden 1982 til om med 2001 udgav Kriminalforsorgen oversigter over dels afsagte domme med vilkår om samfundstjeneste ( den gule ), dels oversigter over domme, der ikke faldt ud til samfundstjeneste, men hvor der havde været rejst spørgsmål herom ( den blå ). Oversigterne blev af flere årsager skåret væk og har ikke siden været udarbejdet. I forbindelse med Kriminalforsorgens flerårsaftale for blev det besluttet at yde en ekstra indsats på samfundstjenesteområdet, og der blev derfor pr. 1. april 2014 oprettet et midlertidigt samfundstjeneste-rejsehold. Rejseholdets opgave består blandt andet i at sikre, at der er tilstrækkelig viden om ordningen og dens muligheder. Som led i dette arbejde, og efter ønske fra flere aktører i strafferetskæden, besluttede rejseholdet at genoptage udarbejdelsen af en domsoversigt over domme med vilkår om samfundstjeneste. Nærværende samling indeholder i alt 230 endelige domme, heraf 104 byretsafgørelser og 126 landsret- og højesteretsafgørelser. Afgørelserne vedrører både overtrædelser af straffeloven og særlove, men ikke overtrædelser af færdselsloven. Opbygningen af samlingen er nærmere beskrevet i afsnit 2, Introduktion til den anvendte fremgangsmåde. Rejseholdet har valgt ikke at lave to udgaver en gul og en blå - men i stedet én samlet udgave, som både indeholder domme med vilkår om samfundstjeneste og domme, som ikke er faldet ud til samfundstjeneste. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at denne samling af domme er udarbejdet før vedtagelsen af lov nr. 152 af 18. februar 2015 (med ikrafttrædelse 1.maj 2015). Henvisninger til lovregler, og eventuelle bemærkninger hertil, vil derfor være til regler gældende før 1. maj Der skal først og fremmest lyde en stor tak til konsulent, lic.jur. Leif Senholt, som har stået for udarbejdelsen af selve samlingens indhold samt for indsamling og analyse. Derudover skal der lyde en stor tak til Københavns Byret, Retten i Helsingør, Retten i Århus og Retten i Hjørring, som alle har udvist stor samarbejdsvillighed i relation til indsamling af domme afsagt i de fire retskredse. Kriminalforsorgens Samfundstjeneste-rejsehold, den 23. marts Kriminalforsorgsleder Lene Skov, lene.skov@kriminalforsorgen.dk Fuldmægtig Lise Nordskov Nielsen, lisenordskov.nielsen@kriminalforsorgen.dk 5

6 2. Introduktion til den anvendte fremgangsmåde I afsnit 4 findes en samling af (nyere) domme, trykt i fagtidsskrifterne Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) og Tidsskrift for Kriminalret (TfK) i tidsrummet De er medtaget i det omfang, dommene må antages at belyse aktuel retspraksis. Dommene er gengivet på grundlag af en gennemgang af de anførte tidsskrifter. Inden for hver kriminalitetstype, er dommene optaget kronologisk årgang for årgang, og domme trykt i UfR er for hver årgang anbragt foran dommene hentet fra TfK. Domme, der er omtalt i begge tidsskrifter, henføres her under UfR. I afsnit 5 er tilføjet en samling af byretsdomme fra nogle udvalgte retskredse, repræsenterende forskellige geografiske områder i Danmark. Udvalget er foretaget efter en gennemgang af domme i kriminelle sager afsagt i tidsrummet oktober 2013 til 30. juni 2014 i følgende 4 retskredse: København, Helsingør, Hjørring og Aarhus. Formålet hermed har været at kaste lys over noget af det, der ikke har fundet vej til de højere retsinstanser samt tillige at opnå et vist indtryk af, i hvilket omfang den gradvise udvidelse i anvendelsen af samfundstjeneste har sat sig spor i byretternes præmisser, herunder den måde præmisserne udformes på. Dommene er nummereret kronologisk efter dommens dato. Nogle få domsudskrifter fra Københavns Byret, som Direktoratet for Kriminalforsorgen er i besiddelse af, viser eksempler på domfældelser i tidsrummet marts 2012 til februar 2015, hvor der er anvendt det maksimale antal timer (300 timer) eller et meget højt antal timer (250 timer). Disse domme er medtaget i afsnit 6.8 Timeantal over 240 timer (LS 99 B til LS 104 B). Ved gengivelsen af dommene er der forsøgt taget hensyn til: på den ene side et ønske om at anvende en ordret angivelse af dommens tekst, på den anden side en bestræbelse på at foretage en sådan begrænsning (beskæring), at overvejelserne og konklusionen vedrørende valget eller fravalget af samfundstjeneste står tydeligt og let læseligt. Når således hele afsnit er udeladt, skyldes det, at de udeladte afsnit som helhed vedrører, enten - rene formalia, - formelle påstande, der ikke bidrager til en belysning af, hvad der er straffastsættelsens tema, - bevisførelse om skyldsspørgsmålet, eller - afsnit, som udelukkende relaterer til spørgsmål om tillægsbøder, konfiskation, erstatning eller andre særlige retsfølger. De afgivne forklaringer er således i vidt omfang udeladt. Når der i nogle tilfælde overhovedet er medtaget gengivelse eller referat af afgivne forklaringer, skyldes det et 6

7 forsøg på at give et mere præcist indtryk af sagens baggrund der hvor det forekommer påkrævet til belysning af sagen og dermed rækkevidden af den praksis, dommen kan tages til indtægt for. Er der flere tiltalte, som pådømmes samtidig, gengives teksten kun i det omfang, den vedrører den eller de tiltalte, for hvem valget mellem samfundstjeneste og anden reaktion må antages at være af interesse for retspraksis. Den samme begrundelse, som er anført for at udelade hele afsnit, er på tilsvarende måde begrundelsen for, at ord eller sætninger er udeladt. Der er endvidere altid udeladt navne på personer, gerningssteder og andre lokaliteter, henset til at sikre tilstrækkelig anonymisering. Af praktiske grunde vil dommens konklusion eller dele af denne ofte være udeladt og være erstattet af et referat af den del af afgørelsen, som er relevant for spørgsmålet om valg (eller fravalg) af samfundstjeneste. Der er løbende truffet et valg mellem anvendelse af ordret gengivelse af dommens tekst og referat. Som udgangspunkt gengives dommens tekst ordret. Dette udgangspunkt fraviges i følgende omfang: - Overvejelser om skyldsspørgsmålet har som nævnt ikke interesse i nærværende sammenhæng. Det, der har interesse, er tydelig angivelse af, hvad der er fundet bevist det vil sige hvilket faktum der er lagt til grund for valget af sanktion. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sikre, at den rejste tiltale og forklaringer mv. altid kun gengives i den version og i det omfang, det er lagt til grund ved afgørelsen. Det får den konsekvens, at den rejste tiltale kun gengives ordret i de tilfælde, hvor den tiltalte fuldt ud findes skyldig i overensstemmelse hermed. I andre tilfælde refereres (kun) dele af den rejste tiltale svarende til, hvad den dømte er fundet skyldig i. - Referat i stedet for ordret gengivelse kan endvidere være valgt ved meget omfangsrige anklageskrifter. Alle domme gengives på en ensartet måde i et fast mønster. Dommene har en 3-delt overskrift (skrevet med fed skrift): 1) Identificering, der angiver den trykte samling, hvor dommen findes offentliggjort, med årstal, sidetal/nr. og instans-bogstav (H = Højesteretsdom; V = Vestre Landsrets dom; Ø = Østre Landsrets dom; B = Byretsdom). 2) Kort resumé af afgørelsen (i kursiv), herunder med oplysning om eventuel dissens, hvis denne angår straffastsættelsen. 7

8 3) Skematiske standardoplysninger om lovovertrædelsen, herunder om overtrædelsen er begået i forening med andre, samt om den dømtes alder og status som ustraffet/forstraffet. Det er endvidere anført, hvis lovovertrædelsen har medført anden bebyrdende konsekvens for den dømte (f.eks. afskedigelse), ligesom det altid er anført, at den dømte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Dernæst følger selve dommens tekst. Ved landsrets- og højesteretsdomme medtages navnene på de deltagende dommere. Ord- og tegnforklaring Der er ikke rettet i den direkte gengivelse af dommens tekst, bortset fra: - At tiltalte og/eller navnet på tiltalte alle steder er erstattet med forkortelsen T. - I dommene forekommer ofte ordet: undtagelsesvis, undertiden stavet undtagelsesvist. 2 Da ordet har en central betydning i nærværende sammenhæng, er det fundet hensigtsmæssigt at anvende samme stavemåde overalt. Valget er faldet på: undtagelsesvis. - Rene slåfejl i en udskrift af dommen er rettet. Udeladelser af et eller flere afsnit i dommens tekst er markeret med:. Udeladelser foretaget i en sætning er markeret med: ---. Der er anvendt citationstegnene «- «overalt, hvor dommens tekst gengives ordret. Hvor det er nødvendigt for forståelse af sammenhængen, er der en forklarende tekst anbragt i skarp parentes [ ], f.eks. med oplysning om, hvilken rolle et udeladt navn, sted eller lignende har i sagen. En sådan tekstet skarp parentes vil derfor ofte stå efter tegnet for et udeladt ord eller sætning (---). Forkortelser Der er anvendt følgende forkortelser: B Byretsdom H Højesteretsdom LS Leif Senholt (samlingen af Byretsdomme) T Tiltalte TfK Tidsskrift for Kriminalret U Ugeskrift for Retsvæsen V Vestre Landsrets dom Ø Østre Landsrets dom 2 Efter Retskrivningsordbogen, 4 udgave, side 986, er der valgfrihed. 8

9 3. Samfundstjenesteområdet Samfundstjeneste har været anvendt siden 1982, hvor der ved folketingsbeslutning blev indført en forsøgsordning i København og Nordjylland. I 1985 blev forsøget udvidet til at omfatte hele landet. På baggrund af erfaringerne fik straffeloven i 1992 (lov nr. 6 af 3. januar 1992) et særligt regelsæt om samfundstjeneste i straffelovens kapitel 8. Senere ændringer er gennemført ved lov nr. 274 af 15. april 1997, ved lov nr. 230 af 4. april 2000, ved lov nr. 159 af 28. februar 2012 og senest ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.). Der er hver gang sket en nærmere afgrænset udvidet adgang af anvendelsesområdet for samfundstjeneste. Det er som nævnt i forordet vigtigt at bemærke, at denne samling af domme er udarbejdet før vedtagelsen af lov nr. 152 af 18. februar Henvisninger til lovregler, og eventuelle bemærkninger hertil, vil derfor være til regler gældende før 1. maj Siden samfundstjeneste blev indført som en permanent ordning tilbage i 1992, har ordningen haft et kerneområde koncentreret om berigelseskriminalitet, dog undtagen røveri. Domstolenes praksis har dog udviklet sig med tiden, og eksempelvis voldssager har, som nedenstående tabel viser, gennem det seneste årti udgjort en stor del af det samlede antal domme med vilkår om samfundstjeneste. Udviklingen i antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste (ekskl. FL) Tyveri m.v Brugstyveri af biler m.v Røveri Anden berigelse Hærværk Narkotika/euforis. stoffer Vold Seksualforbrydelser Anden personfarlig krim Straffelov i øvrigt Særlov, ekskl. færdselslov I alt

10 4. Gennemgang af udvalgt trykt praksis 4. 1 Ejendomsforbrydelser Ved ejendomsforbrydelser forstås i denne sammenhæng: - Tyveri efter straffelovens 276, - Røveri efter straffelovens Andre berigelsesforbrydelser efter straffelovens , 289 a, og Brugstyveri efter straffelovens 293 og - Hærværk efter straffelovens 291. Berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, og brugstyveri har lige fra begyndelsen været betragtet som kerneområdet for anvendelse af samfundstjeneste. De store hovedgrupper af tiltalte får efter praksis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i det omfang, de er fundet egnet hertil normalt uden særlig begrundelse i dommens præmisser, f.eks. alene med henvisning til gode personlige forhold eller lignende. Der er på den baggrund relativt få landsrets- og højesteretsafgørelser om dette område. Det begrænses til de spørgsmål, som vedrører en øvre (og nedre) grænse for samfundstjenesteområdet, bedømt særskilt for hver enkelt af gerningsindholdene Tyveri Det har sjældent været tilfældet, at spørgsmål om anvendelse af samfundstjeneste ved domfældelse for tyveri har været afgjort i ankeinstansen. Hovedreglen har været, at tyveri henført under straffelovens almindelige strafferamme i 285, stk. 1, kan afgøres med en betinget dom, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste uden særlig begrundelse, så længe antallet af forstraffe ikke er betydelig. Der har været nogen usikkerhed i tidligere praksis, om denne hovedregel også gælder tyveri begået af hjemmehjælpere over for svage klienter. Uanset at tyverier var begået under et sådant betroet job, har Østre Landsret idømt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 3 I en anden tilsvarende sag mod en hjemmehjælper var der efter landsrettens opfattelse tale om en så omfattende forbrydelse (41 tilfælde af tyverier), at udgangspunktet angives at være ubetinget fængsel, men byrettens dom ændres undtagelsesvis til betinget dom med samfundstjeneste. 4 3 Se nedenfor side 12 f. 4 Se nedenfor side 18 f. 10

11 I en sag om en taxachaufførs tyverier over for passagerer blev anvendelse af samfundstjeneste ligeledes stadfæstet af Østre Landsret. 5 Det er ikke udelukket at også grovere fremtrædelsesformer henført under straffelovens 286, stk. 1, afgøres med samfundstjeneste, f.eks. over for en 20-årig tiltalt, der var deltager i et professionelt tilrettelagt indbrud med 4 gerningsmænd til en samlet værdi af mere end kr. Der blev blandt andet henvist til, den pågældende havde været frihedsberøvet under sagen i 15 dage. 6 Systematiske tyverier fra arbejdsplads til en samlet værdi på mere end 1 million kr. blev idømt kombinationsstraf med vilkår om samfundstjeneste knyttet til den betingede del af straffen. 7 Grænsen for anvendelse af samfundstjeneste var derimod overskredet i et tilfælde hvor 3 gerningsmænd begik planlagte og professionelt udførte indbrud i private hjem. Alle tiltalte, også en 20-årig ustraffet medgerningsmand, blev idømt ubetingede fængselsstraffe. 8 5 Se nedenfor side 16 f. 6 Se nedenfor side 24 f. 7 Se nedenfor side 20 f. 8 Se nedenfor side 22 f. 11

12 U Ø Samfundstjeneste for tyveri og underslæb, begået af hjemmehjælper over for klienter Tyveri og underslæb efter straffelovens 276 og 278, stk. 1, nr. 3 Samlet værdi: kr. Ustraffet Ø.L.D. 14. marts 2000 i anke 20. afd. S (Otto Werner, M. Lerche, Bo Østergaard (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Keld Theen Nørreslet, Præstø, e.o.) Der var rejst tiltale mod T for 1. tyveri efter straffelovens 276 og underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 3, ved i tiden fra den 31. oktober 1997 til den 8. april 1998 som hjemmehjælper for A fra dennes konto --- i bank ad flere gange til dels med fuldmagt at have hævet ikke under kr., som hun tilegnede sig. 2. tyveri efter straffelovens 276 og underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 3, ved i tiden fra den 8. juli til den 22. oktober 1998 som hjemmehjælper for B fra dennes konto -- - i bank ad flere gange til dels med fuldmagt at have hævet ikke under kr., som hun tilegnede sig. 3. underslæb efter straffelovens 278, stk. 1, nr. 3, ved den 30. oktober 1998 i --- som hjemmehjælper for B uretmæssigt at have forbrugt kr., som hun forinden havde hævet i bank på en check på kr. udstedt til C, der havde overladt checken til T. Ved Vordingborg Rets dom af 4. oktober 1999 blev T fundet skyldig i tiltalen, i forhold 1 dog kun for så vidt angik kr. Straffen blev fastsat til fængsel i 8 måneder. Fuldbyrdelsen af straffen blev udsat og bortfaldt på vilkår, at T i en prøvetid på 2 år ikke begik strafbart forhold, og at hun i 1 år undergav sig tilsyn af Kriminalforsorgen og i tilsynsperioden udførte samfundstjeneste i 150 timer efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Østre Landsrets dom «Vordingborg Rets dom af 4. oktober er anket af T med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget. Også efter bevisførelsen for landsretten findes T af de i dommen anførte grunde skyldig i det af byretten fastslåede omfang. Efter en afvejning på den ene side af kriminalitetens omfang og karakter samt på den anden side den omstændighed, at kriminaliteten er begået ved en grov krænkelse i forbindelse med T s arbejde som offentligt ansat hjemmehjælper, findes straffen passende at kunne fastsættes til fængsel i 6 måneder. Landsretten kan under hensyn til oplysningerne om T s personlige 12

13 forhold tiltræde, at straffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, dog således at antallet af samfundstjenestetimer nedsættes til 120 timer. «. 13

14 U Ø Samfundstjeneste for tyveri begået af hjemmehjælper over for klienter Tyveri efter straffelovens 276 Samlet værdi: kr. Tidl. straffet for tyveri fra arbejdsplads Ø.L.D. 25. april 2001 i anke 19. afd. S (Plessing, V. Rønne, Norman E. Cleaver (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Tove Christensen, Helsinge e.o.) Der var rejst tiltale mod T, der arbejdede som hjemmehjælper, for 6 tilfælde af tyveri for en samlet værdi af kr., begået over en 5 måneders periode. I Helsinge Rets dom af 5. februar 2001 hedder det: «Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. T har erkendt sig skyldig. T er tidligere ved Helsinge Rets dom af 11. januar 1995 straffet [blandt andet for tyveri] med fængsel i 60 dage betinget på vilkår prøvetid 2 år. Rettens bemærkninger: Straffen fastsættes til 6 måneders fængsel, jf. straffelovens 285, stk. 1, jf Retten har ved udmålingen af straffen navnlig lagt vægt på, at der er tale om tyveri til kr., som T har begået som hjemmehjælper. Under hensyn til, at tyverierne er begået under udførelse af et betroet job, og at T tidligere er straffet for tyveri fra arbejdsplads, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. «. Østre Landsrets dom «Helsinge Rets dom af 5. februar er anket af T med påstand om formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Straffen findes passende. Landsretten finder under hensyn til oplysningerne om T s personlige forhold, uanset at de fleste af forholdene er begået under udførelse af et betroet job, at straffen gøres betinget med vilkår som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: 14

15 Helsinge Rets dom i sagen mod T stadfæstes, dog således at straffen gøres betinget med vilkår om at --- T i 6 måneder af tilsynstiden [på 1 år] udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. «. 15

16 U Ø Betinget dom med samfundstjeneste til taxachauffør, som havde begået tyverier over for kunder Tyveri efter straffelovens 276, til dels forsøg herpå, jf. 21 Samlet værdi: ca kr. Ikke tidl. straffet af betydning for straffastsættelsen Anden konsekvens: Frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring Ø.L.D. 7. oktober 2002 i anke 2. afd. S (Ulla Staal, Lone Kerrn-Jespersen (kst.) og Ulla Ingerslev (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Birger Lennart Hagstrøm, København, e.o.) Københavns Byrets dom af 5. februar 2002 «Domsmandsrettens bemærkninger: Forhold 1 [frifindelse] Forhold 2 Det findes --- bevist, at det var T, der førte taxien, og at T, efter at have franarret [kunden] pinkoden, tilegnede sig dankortet og derefter hævede kr. på kortet. Forhold 3 Det findes --- bevist, at det var T, der førte taxien, og at T, efter at have franarret [kunden] pinkoden, tilegnede sig dankortet og derefter hævede og foretog indkøb på kortet for ,97 kr. Forhold 4 Det findes --- bevist, at det var T, der førte taxien, og at T, efter at have franarret [kunden] pinkoden, tilegnede sig dankortet og derefter hævede og foretog indkøb på kortet for kr. Forhold 5 Det findes --- bevist, at det var T, der førte taxien, og at T, efter at have franarret [kunden] pinkoden, tilegnede sig dankortet og derefter forsøgte at hæve på kortet. Forhold 6 Det findes --- bevist, at det var T, der førte taxien, og at T, efter at have franarret [kunden] pinkoden, tilegnede sig dankortet og derefter hævede kr. på kortet. Forhold 7 Det findes --- bevist, at det var T, der førte taxien, og at T, efter at have franarret [kunden] pinkoden, tilegnede sig dankortet og derefter hævede og foretog indkøb på kortet for ,34 kr. 16

17 Straffen fastsættes efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276, jf. til dels 21, jf. 89 og jf. 87, til fængsel i 3 måneder. Retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt at idømme T en betinget dom med vilkår efter straffelovens 57, stk. 1. De T skønnes egnet til at udføre samfundstjeneste, idømmes han en betinget dom med vilkår herom. [60 timer inden for en længstetid på 1 år] «. Østre Landsrets dom «Københavns Byrets dom af 5. februar 2002 er anket af T med påstand om---, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået ---, samt skærpelse. Straffen findes passende, idet prøve- og længstetiden for afvikling af samfundstjeneste dog regnes fra landsrettens dom. «. 17

18 TfK V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for tyveri, begået af hjemmehjælper over for en klient, undtagelsesvis ændret til betinget dom med samfundstjeneste Tyveri efter straffelovens 276 ved hjælp af hævekort til bankkonto Samlet værdi af hævede beløb: kr. Anden konsekvens: Bortvisning Ustraffet V.L.D. 31. august 2006 i anke 14. afd. S (Fabrin, Eva Staal og Lars Bentsen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Palle Møller Jørgensen, Hjørring) Retten i Hjørrings dom af 11. maj 2006 «Denne sag er behandlet efter retsplejelovens 922. T er tiltalt for tyveri efter straffelovens 276 ved i tidsrummet mellem den 1. oktober 2004 og den 7. oktober 2004 i 41 tilfælde fra --- [klientens] konto med dennes hævekort til ---Bank at have stjålet kr., der blev hævet i pengeautomat ved ---Bank i ---. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. T har erkendt sig skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens 285, jf Under hensyn til at tyveriet er begået over for en klient, tiltalte skulle passe som led i sit arbejde, til beløbets størrelse, og til det store antal hævninger, der er foregået over 1 år, findes straffen ikke at kunne gøres betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. «Vestre Landsrets dom «Retten i Hjørring har den 11. maj 2006 afsagt dom i 1. instans. Tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen --- foretaget en personundersøgelse ---. Landsrettens begrundelse og resultat: Straffen er passende fastsat. Selv om det er udgangspunktet, at straffen for tyveri begået under udførelsen af et betroet job hos svage medborgere skal være ubetinget fængsel, finder landsretten efter oplysningerne om 18

19 tiltaltes gode personlige forhold, at det undtagelsesvis er forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste --- [60 timer inden for en længstetid på 6 måneder]. «19

20 TfK V Samfundstjeneste for omfattende arbejdspladstyveri, men byrettens rent betingede dom ændret til kombinationsstraf Tyveri efter straffelovens 276, jf. 286, stk. 1 Samlet værdi: mere end 1 mio. kr. Begået i forening med medtiltalt Anden konsekvens: Bortvist Ustraffet V.L.D. 31. oktober 2006 i anke 9. afd. S (Chr. Bache, Henrik Twilhøj og Henriette Holst med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Michael Sønderskov, Fredericia.) Kriminalretten i Fredericias dom af 9. maj 2006 «Denne sag er behandlet efter retsplejelovens 922. T er tiltalt for tyveri efter straffelovens 276, jf. 286, stk. 1, ved i tiden fra den 1. oktober 2003 til den 5. september 2005 fra Carlsberg Danmark --- i forening med --- at have stjålet flaskeøl, fustageøl, dåseøl og kulsyrebeholdere til en samlet værdi af mere end 1 million kr. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Der er foretaget en undersøgelse ved Kriminalforsorgen---. Rettens bemærkninger: Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens 276, jf. 286, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor- --. Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste og må efter Kriminalforsorgens erklæring anses for egnet hertil. Tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 200 timer, jf. straffelovens 62. Samfundstjenesten skal udføres inden for en længstetid på 1 år, jf. straffelovens 63, stk. 1. Retten har på den ene side lagt vægt på, at der er tale om organiseret og professionelt tyveri og på, at tiltalte havde en betroet stilling. Retten har lagt vægt på, at der er tale om tyveri begået fra en arbejdsgiver. På den anden side har retten lagt vægt på, at tiltalte har samarbejdet under efterforskningen og på den manglende kontrol, som retten har fundet at have været til stede. «Vestre Landsrets dom «Kriminalretten i Fredericia har den 9. maj 2006 afsagt dom i 1. instans

21 Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at straffen i det hele gøres ubetinget. T har påstået stadfæstelse. Landsrettens begrundelse og resultat: Straffen er passende udmålt ---. Under hensyn til, at tiltalte i en periode på næsten 2 år i forening med en anden systematisk har begået tyverier fra sin arbejdsplads til en samlet værdi af over 1 mio. kr., er anvendelse af en ubetinget fængselsstraf påkrævet. Tiltaltes personlige forhold taler dog for anvendelse af en betinget dom. 3 måneder af straffen skal derfor fuldbyrdes, jf. straffelovens 64, mens resten af straffen gøres betinget med en prøvetid på 2 år og i øvrigt med vilkår som fastsat i dommen. «21

22 TfK V Ikke grundlag for at gøre nogen del af straffene betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste for planlagte og professionelt udførte indbrudstyverier i private hjem. Byrettens kombinationsdomme for 3 tiltalte ændret til ubetinget fængsel Tyveri efter straffelovens 286, stk. 1, jf. 276 Indbrud i private hjem 3 tiltalte i forening Samlet værdi: Over 1 mio. kr. T1: 29-årig, tidl. straffet oktober 2008 med betinget dom for tyveri T2: 20-årig ustraffet T3: 22-årig ustraffet Alle egnet til samfundstjeneste V.L.D. 30. juni 2010 i anke 14. afd. S (Hanne Kildal, Karen Foldager og Lars Christensen med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Klaus Ewald og Finn Rehling Jørgensen) Ved Retten i Koldings dom af 9. oktober 2009 blev de tiltalte i overensstemmelse med deres tilståelse fundet skyldige i 18 tyverier efter straffelovens 286, stk. 1, jf. 276 ved indbrud i private hjem hvor de tiltalte tilegnede sig kostbare designermøbler og PH-lamper m.v. til en samlet værdi af over 1 mio. kr., samt 2 tilfælde af brugstyveri af et motorkøretøj efter straffelovens 293 a. T1 blev endvidere dømt for hæleri efter straffelovens 290, stk. 2. og overtrædelse af våbenloven (besiddelse af peberspray) T1 og T2 blev tillige fundet skyldig i et forsøg på indbrud, og T2 og T3 tyveri af slik fra en varebil til en værdi af ca kr. Endelig blev T2 fundet skyldig i ildspåsættelse efter straffelovens 181, stk. 1, ved at have sat ild til en varebil, der blev totalskadet. Som fællesstraf omfattende den tidl. betingede dom blev T1 idømt en kombinationsstraf på fængsel i 1 år og 9 måneder, heraf 1 år og 3 måneder betinget. T2 og T3 blev idømt en kombinationsstraf på henholdsvis fængsel i 1 år og 6 måneder og 1 år og 3 måneder, hvoraf 3 måneder skulle afsones, mens den resterende straf blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i henholdsvis 120 timer og 90 timer. Vestre Landsrets dom «Retten i Kolding har den 9. oktober 2009 afsagt dom i 1. instans ---. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. De tiltalte har påstået stadfæstelse. T1 er yderligere ved dom af 17. maj 2010 fra Retten i Odense straffet med fængsel i 10 måneder for medvirken til tyveri og hæleri, herunder forsøg herpå. 22

23 Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at straffene er udmålt som sket Efter forholdenes karakter, herunder at indbruddene er planlagt og gennemført med et vist professionelt præg, og T1 må anses for at have haft den mest fremtrædende rolle og tidligere er straffet for berigelseskriminalitet, er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget for hans vedkommende. Efter forholdenes antal og karakter er der trods T2 og T3 har gode personlige forhold heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at gøre nogen del af deres straf helt eller delvis betinget. «23

24 TfK V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for tyveri m.v. til betydelige værdier begået i forening med 3 medgerningsmænd ændret til betinget dom med vilkår om samfundstjeneste Tyveri efter straffelovens 286, stk. 1, jf. 276 Samlet værdi: kr. Tillige dømt for brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a og spirituskørsel Frihedsberøvet under sagen i 15 dage 20-årig, ikke tidl. straffet af betydning for sagen V.L.D. 31. august 2010 i anke 1. afd. S (Torben Geneser, Kurt Rasmussen og Mette Østergaard (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Jeppe L. Jepsen, besk.) Retten i Viborgs dom af 23. april 2010 «Denne sag er behandlet som tilståelsessag. De tiltalte er tiltalt for tyveri efter straffelovens 276, jf. 286, stk. 1, ved --- mellem den 2. januar 2009 kl. 22:00 og den 4. januar 2009 kl. 18:00 i forening og efter forudgående aftale at have stjålet 64 nye computere --- alle i originalt uåbnet emballage, alt til en samlet værdi på ca kr., samt brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a ved i forening --- [i samme tidsrum] uberettiget at have brugt varebil --- til kørsel fra --- til blandt andet ---. [Endvidere spirituskørsel] Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetingede fængselsstraffe. De tiltalte har erkendt sig skyldige T holdt vagt udenfor, mens de tre medtiltalte stjal computerne. --- T har ikke solgt nogle af de computere, som han fik. T har om sine personlige forhold forklaret at han i en periode har levet af kontanthjælp, men har fra begyndelsen af januar 2010 fået en læreplads som automekaniker hos ---. Han arbejder 37 timer og ugen og er herunder også i undervisning på VUC. Det går godt. T har været frihedsberøvet fra den 30. januar 2009 til den 13. februar Rettens begrundelse og afgørelse: Ved sanktionsfastsættelsen er der navnlig lagt vægt på, at der --- var tale om et professionelt tilrettelagt og udført indbrud med 4 gerningsmænd ned tyveri af 64 computere til en samlet transportværdi af ca kr., samt på oplysningerne om de tiltaltes --- personlige forhold. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvis betingede, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. 24

25 Straffen for T fastsættes til fængsel i 6 måneder---. «Vestre Landsrets dom «Retten i Viborg har den 23. april 2010 afsagt dom i 1. instans ---. T har påstået formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er til brug for sagens behandling i landsretten den 15. juni 2010 udarbejdet en personundersøgelse af Kriminalforsorgen. T har om sine personlige forhold forklaret, at der ikke er ændringer i hans eller hans samlevers forhold ---. Han har fået tilsagn om en læreplads, men hans mester har samtidig sagt, at han ikke kan få lærepladsen, hvis han skal i fængsel. Landsrettens begrundelse og resultat: Frihedsstraffen findes passende udmålt til fængsel i 6 måneder. Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke er straffet af betydning for denne sag, og da han i denne sag har været frihedsberøvet fra den 30. januar 2009 til den 13. februar 2009, er det forsvarligt at gøre straffen på 6 måneders fængsel betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste som fastsat --- [120 timer inden for en længstetid på 1 år] «25

26 4.1.2 Røveri Der er betydelig forskel på praksis vedrørende røveriets 2 almindeligt forekommende fremtrædelsesformer, hvorefter gerningsmanden ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, 1) Fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting (straffelovens 288, stk. 1, nr. 1) eller 2) bringer en stjålen ting i sikkerhed (straffelovens 288, stk. 1, nr. 2). Den sjældent anvendte tredje fremtrædelsesform: ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold udøver anden tvang, der medfører formuetab, har der ikke været eksempler på. Det fremgår af bemærkningerne til de forskellige lovforslag, som er vedtaget om brugen af samfundstjeneste, at samfundstjeneste om end ikke udelukket kun undtagelsesvis og med stor varsomhed forudsættes anvendt ved domfældelse for røveri. Dette svarer til praksis, for så vidt angår straffelovens 288, stk. 1, nr. 1: Østre Landsret har således afgjort, at der ikke var grundlag for betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste i tilfælde: - hvor en 19-årig tidligere straffet begik røveri over for pensionist i ældrebolig, 9 - hvor en 18-årig passager begik røveri over for en taxachauffør, 10 og - i et tilfælde hvor en 20-årig havde medvirket til et hjemmerøveri i en ganske underordnet rolle. 11 Et bankrøveri, som en 19-årig ustraffet udførte på en ganske uigennemtænkt måde, blev undtagelsesvis afgjort med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 12 I en anden sag, hvor et røveri mod en kiosk blev begået amatøragtigt i øjeblikkelig affekt og uden nogen forudgående planlægning, anvendtes samfundstjeneste, men som led i en kombinationsdom. 13 Der blev af Østre Landsret ligeledes anvendt kombinationsstraf med samfundstjeneste over for 19-årig ustraffet under særlige omstændigheder, idet han begik 2 røverier efter at være truet dertil af rockere. 14 Det forekommer derimod som en mere sædvanlig reaktion over for domfældelser efter straffelovens 288, stk. 1, nr Se nedenfor side Se nedenfor side 30 f. 11 Se nedenfor side 32 f, 12 Se nedenfor side 27 f. 13 Se nedenfor side 38 f. 14 Se nedenfor side 34 f. 15 Se nedenfor side 36 f. 26

27 U H Undtagelsesvis samfundstjeneste for røveri efter de tilfældighedsprægede omstændigheder ved beslutningen, tilrettelagt på en ganske uigennemtænkt måde, samt alder og gode personlige forhold (dissens) Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. over for bankfilial. Anvendt våben: trussel med attrap-maskinpistol og en dolk Samlet udbytte: kr. 19-årig, ustraffet. H.D. 6. maj 1993 i sag II 69/1993 Rigsadvokaten mod T (adv. Peter Hviid, Vinderup, e.o.) Lemvig Rets dom af 21. juli 1992 «Under denne sag tiltales T --- for overtrædelse af 1. straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, røveri, ved den 19. juni 1992 ca. kl. 15:50 i ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have frataget personalet i Unibank, danske kroner og 100 DM, idet han indfandt sig i banken, hvor han pegede på personalet med en medbragt attrap-maskinpistol og en dolk samtidig med at han forlangte penge, hvorefter han af personalet fik udleveret det nævnte beløb. 2. [Spirituskørsel] 3. [Våbenlovens 4, stk. 1] [-9] T er [19 år] --- og ikke tidligere straffet. T har erkendt sig skyldig. [Efter nogle øl på et værtshus i selskab med en person, der ligesom T var fisker, gik snakken om et begå et bankrøveri. Det kom helt tilfældigt, og det var den anden person, der fik ideen. De hentede en attrap-maskinpistol hos vedkommende og en dolk. Lige uden for banken sagde den anden, at det var for åndssvagt, og han ville alligevel ikke være med. T begik herefter røveriet alene. Efter udleveringen af pengene gik han ud i bilen og kørte bort. Han blev straks efter standset og anholdt af politiet. Han ved ikke hvorfor han begik røveriet. Det slog bare klik for ham. Han manglede ikke penge] T har fast hyre for et halvt år, og han er helt sikker på at han kan fortsætte med denne hyre Først da han stod inde i banken, fortrød han røveriet, men da var det for sent. T har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste, og Kriminalforsorgen har erklæret, at T anses for egnet hertil. Den efter straffelovens 288, stk. 1, forskyldte straf fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder. 27

28 Henset til, at T ikke tidligere er straffet, til hans unge alder og de gode personlige oplysninger, findes fængselsstraffen i medfør af straffelovens 562 og 63 at kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. «. Vestre Landsrets dom af 12. januar 1993 (7. afd.) Den indankede dom er afsagt den 21. juli 1993 af Retten i Lemvig. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at der idømmes ubetinget straf. T har påstået stadfæstelse. Kriminalforsorgen har yderligere foreslået, at der til en eventuel betinget dom knyttes vilkår om alkoholistbehandling efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Landsretten udtaler: Straffen findes passende bestemt. Fire af de voterende stemmer af de grunde, som er anført i dommen, for at stadfæste, at dommen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, idet der dog yderligere bør knyttes vilkår om alkoholistbehandling som foreslået af Kriminalforsorgen. Tre af de voterende finder efter karakteren af det begåede røveri, at straffen skal være ubetinget. Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæster landsretten dommen med den anførte ændring «. Højesterets dom «Vestre Landsrets dom er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således at fængselsstraffen gøres ubetinget. T har principalt påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Pontoppidan, Munch, Hornslet, Poul Sørensen og Jørgen Nørgaard. Samtlige dommere finder fængselsstraffen passende bestemt. Tre dommere Pontoppidan, Munch og Jørgen Nørgaard finder det efter de tilfældighedsprægede omstændigheder, hvorunder røveriet blev besluttet, og den ganske uigennemtænkte måde, hvorpå de blev tilrettelagt, samt efter oplysningerne om Ts personlige forhold forsvarligt at stadfæste landsrettens dom. To dommere Hornslet og Poul Sørensen finder efter karakteren af det begåede røveri, at det uanset Ts personlige forhold er påkrævet, at fængselsstraffen gøres ubetinget. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. «. 28

29 U Ø Ikke grundlag for betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter karakteren af et begået røveri og idet T var forstraffet Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. over for pensionist i ældrebolig. I forening med en anden. Tillige dømt for tyveri og brugstyveri af biler. Samlet værdi: Ca kr. 19-årig, tidligere straffet med betinget dom for tyveri.. Ø. L.D. 19. januar 1994 i anke 12. afd. S Anklagemyndigheden mod T (adv. Georg Steeensboe, Odense e.o.) T blev fundet skyldig i røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, ved den 19. november 1993 ca. kl. 06:30 i forening med den 20-årige iført maskering at have indfundet sig hos pensionist i denne ældrebolig og tildelt ham et slag i hovedet samtidig med at de udtalte, at det var et røveri, hvorefter de tog kr. fra hans tegnebog samt noget tobak til en værdi af ca. 300 kr. T blev endvidere fundet skyldig i tyveri efter straffelovens 276 ved fra en kasernestue at have stjålet et dankort og hævet kr. på det, endvidere overtrædelse af straffelovens 293, stk. 1, samt 4 forsøg herpå. Landsretten stadfæstede strafudmålingen: fællesstraf af fængsel i 1 år og 6 måneder og udtalte at «der efter karakteren af røveriet og de øvrige strafbare forhold i sagen og den tidligere sag ikke fandtes grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste «. 29

30 U Ø Byrettens dom (kombinationsstraf med samfundstjeneste), der angik en 18-årig passagers røveri fra en taxachauffør ændret til ubetinget fængsel Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Samlet værdi: ca kr. Tillige overtrædelse af straffelovens årig, tidl. betinget dom for bedrageri Ø.L.D 30. august 2002 i anke 5. afd. S (Knud Knudsen, Kasper Linkis, Charlotte Meincke (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Henrik Dupont Jørgensen, København, e.o.) I Glostrup Kriminalrets dom af 20. marts 2002 hedder det blandt andet: «Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T efter at være steget ud af taxaen ved --- gik over til førersiden, hvor forurettede åbnede fordøren. Uden nogen anledning gav T forurettede et eller to knytnæveslag i ansigtet, hvorefter han sagde: Hit med pengene. T fortsatte herefter med at tildele forurettede adskillige knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, hvorefter han fra forurettedes jakkeinderlomme tog forurettedes tegnebog indeholdende diverse valuta, taxaboner, benzinboner m.v., ligesom T fra en holder i taxaen tog forurettedes mobiltelefon. T findes herved skyldig i overtrædelse af straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Ved T s erkendelse findes det [endvidere] bevist, at han tog forurettedes taxakørekort og for at true forurettede udtalte: Nu ved jeg, hvem du er. T erkender sig derved skyldig i overtrædelse af straffelovens 123. Straffen fastsættes til en fællesstraf af fængsel i 1 år, jf. straffelovens 123 og 288, stk. 1, nr. 1. Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 24. september 2001, jf. straffelovens 61, stk måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis T overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 56, stk. 2. T skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer, jf. straffelovens 62. Retten har lagt vægt på T s unge alder samt gode personlige forhold, herunder at T er ved at færdiggøre en gymnasieuddannelse. «. Østre Landsrets dom «Glostrup Kriminalrets dom af 20. marts er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget. T har påstået stadfæstelse. 30

31 T --- har oplyst, at han har betalt den erstatning, som han ved byrettens dom blev pålagt at betale til forurettede. Landsrettens bemærkninger: Fællesstraffen findes passende udmålt. Efter en vurdering af røveriets karakter, herunder den udøvede vold over for den forurettede taxachauffør, sammenholdt med de personlige oplysninger om T, finder landsretten det ikke forsvarligt at gøre den udmålte straf helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. «. 31

32 U Ø Selv om en 20-årig medgerningsmand til et hjemmerøveri begået af 4 tiltalte i forening havde medvirket på en mere underordnet måde, var der ikke grundlag for betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Byrettens dom ændret til ubetinget fængsel. Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, i privat hjem Anvendt vold og trusler: Væltet om på sengen, knytnæveslag, trussel med kniv T(4) var 20 år, ustraffet Ø.L.D 19. oktober 2008 i anke 2. afd. S (Hedegaard Madsen, Steen Mejer og Steen Taber Rasmussen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Steffen Lausteen Andersen, Hillerød, besk.) Hillerød Rets dom af 11. august 2009 «De tiltalte [T1, T2, T3, og T4] er tiltalt 1. for overtrædelse straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, ved søndag den 3. maj 2009 ca. kl. 06:50 i forening at have begået røveri mod ---, idet de tiltvang sig adgang til dennes lejlighed, ---, hvor han af T2 blev væltet om på sengen, hvor T2 tildelte ham flere knytnæveslag i ansigtet, ligesom T2, mens T3 hold ham fast på sengen, truede ham med en brevkniv og en kniv og herunder udtalte: Du skal dø din fede so eller lignende og endvidere sagde: Hvor er pengene, giv mig pengene eller lignende, hvorefter de tiltalte i forening under stiltiende trusler om yderligere vold fra lejligheden tilegnede sig ur, en mobiltelefon, spiritus, deodorantger, en film samt en bilnøgle til hans bil, 2. og for overtrædelse af straffelovens 260 og 293 a, ved i umiddelbar fortsættelse af det under forhold 1 passerede under stiltiende trusler om fortsat vold at have tvunget --- til at tåle, at de uberettiget gjorde brug af hans personbil --- til kørsel ---, T4 er ikke tidligere straffet. T4 har om sine personlige forhold forklaret, at han har været ansat som automekaniker. Han har ikke problemer med at arbejde. I øjeblikket er han dog uden beskæftigelse. Han har ingen fysiske eller psykiske problemer. Han er meget interesseret i samfundstjeneste hvis han domfældes. Straffen for T4 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jr. Straffelovens 260, 288, stk. 1, nr. 1, og 29s a, alt jf. straffelovens 23. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvor T overholder de betingelser, som er angivet [samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder]. 32

33 T4 var ung på gerningstidspunktet. [T1 og] T4 kan ikke anses for at have taget del i den oprindelige beslutning om at begå røveri over for ---. De har begge haft en underordnet rolle.- - «I Østre Landsrets dom hedder det: «Det lægges --- til grund, at alle de tiltalte var med til at skubbe døren til lejligheden op, efter at han havde åbnet den lidt på klem, og at det var tilstedeværelsen af ikke mindre end 4 personer på den anden side af døren, der fik ham til at afstå fra ethvert forsøg på at modsætte sig de tiltaltes adgang til hans lejlighed. Det lægges --- endelig til grund, at --- og T4 --- var inde i blandt andet stuen hvor de rodede i hans skabe. Straffen for --- T4 findes passende udmålt med fængsel i 6 måneder. Efter karakteren af den begåede kriminalitet er der ikke grundlag for at gøre straffen --- betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. «33

34 TfK Ø Undtagelsesvis kombinationsstraf med samfundstjeneste for 2 røverier på grund af sagens baggrund (rockertrusler mod T) 2 røverier efter straffelovens 288, stk. 1 nr. 1 - mod posthus Samlet udbytte: kr. 19-årig ustraffet Ø.L.D 20. april 2004 i anke 19. afd. S (Ullas Langholz, Ina Steincke, Søren Holm Seerup (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Poul Jost Jensen, København besk.) Rødovre Rets dom af 2. marts 2004 hedder det: «I denne sag, der er behandlet efter retsplejelovens 922, tiltales T til straf for 1. røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, ved den 5. december 2003 ca. kl. 16:49 på Posthus, -- ved trussel med en jagtkniv at have tvunget postassistent til at udlevere kr. 2. røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, ved den 23. januar 2004 ca. kl. 17:26 på Posthus, -- ved trussel med en kokkekniv at have tvunget postassistent til at udlevere kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf. T er ikke tidligere straffet. T har erkendt sig skyldig. Ved Ts uforbeholdne tilståelse, der findes at være bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, findes det bevist, at han har gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Ved straffastsættelsen tages der hensyn til på den ene side, at T 2 gange med cirka 1½ måneds mellemrum har begået røveri mod et postkontor, og på den anden side, at T ikke tidligere er straffet, at begge røverier blev begået efter kraftigt pres fra to rockere, som afkrævede ham penge Straffen fastsættes herefter efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, til fængsel i 1 år og 6 måneder. Det lægges samtidig til grund, at T den 5. december 2003 på sin bopæl blev kontaktet af 2 mænd, som fremtrådte som rockere. Disse mænd truede T med en pistol og bad ham følge med uden at give nogen begrundelse for dette. T blev transporteret til i rockernes bil til postkontoret, hvor han blev beordret til at begå røveri, idet han samtidig fik udleveret handsker, elefanthue og kniv. Efter røveriet blev udbyttet på kr. afleveret til de to mænd, som afkrævede ham kr., og som truede T og hans familie, såfremt pengene ikke blev betalt. En af mændene kontaktede telefonisk T den 22. januar 2004, hvor T blev mindet om, at han skyldte dem kr. T er ikke tidligere straffet og har særdeles gode 34