Tillæg 2 til domssamling på samfundstjenesteområdet. Gældende for perioden 1. september april 2016

Transkript

1 Tillæg 2 til domssamling på samfundstjenesteområdet Gældende for perioden 1. september april december

2 Forord I marts 2015 udgav Kriminalforsorgen en domssamling på samfundstjenesteområdet indeholdende udvalgte domme afsagt i 4 retskredse i tidsrummet oktober 2013 til 30. juni I forbindelse med Lov nr. 152 af 18. februar 2015, som trådte i kraft 1. maj 2015, blev mulighederne for at idømme samfundstjeneste udvidet. For at følge udvikling i antallet af samfundstjenestedomme valgte Kriminalforsorgen at lave 2 tillæg til domssamlingen fra marts 2015 indeholdende udvalgte domme afsagt i perioden 1. maj 2015 til 30. april Dette er tillæg 2, som er bygget op på samme måde som domssamlingen og tillæg 1, og som dækker perioden 1. september 2015 til 30. april Afgørelserne vedrører overtrædelser af straffeloven og særlove, men ikke overtrædelser af færdselsloven. Der skal endnu engang lyde en stor tak til konsulent, lic.jur. Leif Senholt, som har udarbejdet tillægget. Lene Skov, Enhedsleder, Alternative afsoningsformer, lene.skov@kriminalfrorsorgen.dk 1

3 Indhold 1. Domssamling på samfundstjenesteområdet Tillæg Introduktion til den anvendte fremgangsmåde Samfundstjenesteområdet Gennemgang af udvalgt trykt praksis og andre landsretsdomme Ejendomsforbrydelser Tyveri Røveri Andre berigelsesforbrydelser Vold m.v Uprovokeret vold Provokeret vold, vold i konfliktforhold Særlig rå, brutal eller farlig vold Vold mod personer, som er tillagt særlig strafferetlig beskyttelse Ulovlig tvang; trusler Uagtsomt manddrab m.v Seksualforbrydelser Andre straffelovsovertrædelser Pengefalsk; dokumentfalsk m.v Forbrydelser i offentlig tjeneste og hverv m.v Undvigelse Ildspåsættelse Unddragelse af forældremyndighed Menneskesmugling Overtrædelser af særlovgivningen Overtrædelse af våbenloven Overtrædelse af færdselsloven Spørgsmål vedrørende de enkelte bestemmelser i straffelovens 8. kapitel om samfundstjeneste Egnet til samfundstjeneste Antal timer Længstetidens begyndelse Prøvetidens og tilsynstidens ophør Kombinationsstraf

4 5. Udvalgte byretsdomme Ejendomsforbrydelser Tyveri Røveri Andre berigelsesforbrydelser Vold m.v Uprovokeret vold Provokeret vold, vold i konfliktforhold, familie- eller samværsforhold m.v Vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter Vold mod personer, som er tillagt særlig strafferetlig beskyttelse Ulovlig tvang Fareforvoldelse, uagtsomt betydelig legemsbeskadigelse Seksualforbrydelser Euforiserende stoffer Andre straffelovsovertrædelser Overtrædelse af særlovgivningen Spørgsmål vedrørende de enkelte bestemmelser i straffelovens 8. kapitel om samfundstjeneste Samfundstjeneste som fællesstraf

5 1. Domssamling på samfundstjenesteområdet Tillæg 2 Hermed følger tillæg 2 til samlingen af domme med samfundstjeneste som tema. Tillægget omfatter domme afsagt i tiden fra den 1. september 2015 til den 31. april Ved afslutningen af perioden er der forløbet et år siden ikrafttræden af de ændringer, som blev vedtaget ved lov nr. 152 af 18. februar Tillæg 1 og 2 udgør tilsammen den særlige belysning af de ændrede reglers betydning for praksis. Årsdatoen er hermed valgt som afslutningen på denne belysning. Ligesom i tillæg 1 er der fortsat medtaget domme, hvor resultatet ikke nødvendigvis kan antages at være påvirket af de nævnte ændrede regler, f.eks. hvis de kan være egnet til at belyse domspraksis på andre særlige kriminalitetsområder (gerningsindhold), som ikke ellers er repræsenteret i domssamlingen. Indholdet i tillæg 2 følger samme mønster som domssamlingen (og tillæg 1): - Først refereres relevante domme trykt i fagtidsskrifterne Ugeskrift for Retsvæsen og/eller Tidsskrift for Kriminalret, 1 herunder domme der belyser sanktionsvalget på grænsen mellem betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og på den ene side anvendelsen af en mindre indgribende sanktion, eller på den anden side anvendelsen af ubetinget fængsel. - Dernæst suppleres samlingen af trykte domme med nogle (hidtil) utrykte landsretsdomme, afsagt i det tidsrum tillægget omfatter, forudsat at der er idømt hel eller delvis betinget dom med vilkår (blandt andet) om samfundstjeneste. Som noget nyt er der medtaget nogle få landsretsdomme, der korrigerer for fejl i den indankede dom, for så vidt fejlen har relation til lovændringen. - Endelig indeholder tillæg 2 også et afsnit med byretsdomme. Ligesom i tillæg 1 er der her sket en udvælgelse på grundlag af en indberetning, som har omfattet samtlige byretsdomme afsagt i perioden, 2 men i modsætning til domssamlingen dog kun domme, hvor udfaldet er blevet samfundstjeneste. Der er hermed lagt særlig vægt på at kunne belyse omfanget af lovændringens hovedformål: at opnå en udvidet anvendelse af samfundstjeneste. 3 1 Dommene er gengivet på grundlag af en gennemgang af de anførte tidsskrifter. Inden for hver forbrydelseskategori er dommene optaget kronologisk. Domme trykt i Ugeskrift for Retsvæsen er anbragt foran dommene hentet fra Tidsskrift for Retsvæsen. Det vil fortsat være sådan at domme der er omtalt i begge tidsskrifter, henføres her under Ugeskrift for Retsvæsen 2 Der er i perioden indberettet i alt domme afsagt af byretterne 3 Dommene er som hidtil nummereret efter deres systematiske placering og med fortløbende numre i forlængelse af byretsdomme i tillæg 1. 4

6 2. Introduktion til den anvendte fremgangsmåde Gengivelsen af dommene er sket efter de samme retningslinjer som i selve domssamlingen og tillæg 1. Ved gengivelsen er der således forsøgt taget hensyn til: på den ene side et ønske om at anvende en ordret angivelse af dommens tekst, på den anden side en bestræbelse på at foretage en sådan begrænsning (beskæring), at overvejelserne og konklusionen vedrørende valget eller fravalget af samfundstjeneste står tydeligt og let læseligt. Når således hele afsnit er udeladt, skyldes det, at de udeladte afsnit som helhed vedrører, enten - rene formalia, - formelle påstande, der ikke bidrager til en belysning af, hvad der er straffastsættelsens tema, - bevisførelse om skyldsspørgsmålet, eller - afsnit, som udelukkende relaterer til spørgsmål om tillægsbøder, konfiskation, erstatning eller andre særlige retsfølger. De afgivne forklaringer er således i vidt omfang udeladt. Når der i nogle tilfælde overhovedet er medtaget gengivelse eller referat af afgivne forklaringer, skyldes det et forsøg på at give et mere præcist indtryk af sagens baggrund der hvor det forekommer påkrævet til belysning af sagen og dermed rækkevidden af den praksis, dommen kan tages til indtægt for. Er der flere tiltalte, som pådømmes samtidig, gengives teksten kun i det omfang, den vedrører den eller de tiltalte, for hvem valget mellem samfundstjeneste og anden reaktion må antages at være af interesse for retspraksis. Den samme begrundelse, som er anført for at udelade hele afsnit, er på tilsvarende måde begrundelsen for, at ord eller sætninger er udeladt. Der er endvidere altid udeladt navne på personer, gerningssteder og andre lokaliteter, hvor udeladelsen er med til at sikre anonymiseringen. Af praktiske grunde vil dommens konklusion eller dele af denne ofte være udeladt og være erstattet af et referat af den del af afgørelsen, som er relevant for spørgsmålet om valg (eller fravalg) af samfundstjeneste. Der er løbende truffet et valg mellem anvendelse af: ordret gengivelse af dommens tekst og referat. Som udgangspunkt gengives dommens tekst ordret. 5

7 Dette udgangspunkt fraviges i følgende omfang: - Overvejelser om skyldsspørgsmålet har som nævnt ikke interesse i nærværende sammenhæng. Det, der har interesse, er tydelig angivelse af, hvad der er fundet bevist det vil sige hvilket faktum der er lagt til grund for valget af sanktion. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sikre, at den rejste tiltale og forklaringer mv. altid kun gengives i den version og i det omfang, det er lagt til grund ved afgørelsen. Det får den konsekvens, at den rejste tiltale kun gengives ordret i de tilfælde, hvor den tiltalte fuldt ud findes skyldig i overensstemmelse hermed. I andre tilfælde refereres (kun) dele af den rejste tiltale svarende til, hvad den dømte er fundet skyldig i. På denne måde vil der aldrig i gengivelsen af domme her i samlingen komme til at stå noget, som ikke findes bevist. - Referat i stedet for ordret gengivelse kan endvidere være valgt ved meget omfangsrige anklageskrifter. Alle domme gengives på en ensartet måde i et fast mønster. Dommene har en 3-delt overskrift (skrevet med fed skrift): 1) Identificering, der angiver den trykte samling, hvor dommen findes offentliggjort, med årstal, sidetal/nr. og instans-bogstav (H = højesteretsdom; V = Vestre Landsrets dom; Ø = Østre Landsrets dom; B = Byretsdom). 2) Kort resumé af afgørelsen (i kursiv), herunder med oplysning om eventuel dissens, hvis denne angår straffastsættelsen. 3) Skematiske standardoplysninger om lovovertrædelsen, herunder om overtrædelsen er begået i forening med andre, samt om den dømtes alder og status som ustraffet/forstraffet. Det er endvidere anført, hvis lovovertrædelsen har medført anden bebyrdende konsekvens for den dømte (f.eks. afskedigelse), ligesom det altid er anført, at den dømte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Dernæst følger selve dommens tekst. Ved landsrets- og højesteretsdomme medtages navnene på de deltagende dommere. Ord- og tegnforklaring Der er ikke rettet i den direkte gengivelse af dommens tekst, bortset fra: - At tiltalte og/eller navnet på tiltalte alle steder er erstattet med forkortelsen T. - I dommene forekommer ofte ordet: undtagelsesvis, undertiden stavet undtagelsesvist. 4 Da ordet har en central betydning i nærværende sammenhæng, er det fundet hensigtsmæssigt at anvende samme stavemåde overalt. Valget er faldet på: undtagelsesvis. - Forkortelsen bl.a. er konsekvent skrevet fuldt ud: blandt andet. - Rene slåfejl i en udskrift af dommen er rettet. Udeladelser af et eller flere afsnit i dommens tekst er markeret med: [-]. Udeladelser foretaget i en sætning er markeret med: ---. Der er anvendt citationstegnene» - «overalt hvor dommens tekst gengives ordret. 4 Efter Retskrivningsordbogen, 4 udgave, side 986, er der valgfrihed. 6

8 Hvor det er nødvendigt for forståelse af sammenhængen, er der en forklarende tekst anbragt i skarp parentes [ ], f.eks. med oplysning om, hvilken rolle et udeladt navn, sted eller lignende har i sagen. En sådan tekstet skarp parentes vil derfor ofte stå efter tegnet for et udeladt ord eller sætning (---). Forkortelser Der er anvendt følgende forkortelser: B Byretsdom H Højesteretsdom LS Leif Senholt- samlingen (utrykte højesterets-, landsrets- og byretsdomme) T Tiltalte TfK Tidsskrift for Kriminalret U Ugeskrift for Retsvæsen V Vestre Landsrets dom Ø Østre Landsrets dom 7

9 3. Samfundstjenesteområdet Som anført i selve domssamlingen har samfundstjeneste været anvendt siden 1982, hvor der ved folketingsbeslutning blev indført en forsøgsordning i København og Nordjylland. I 1985 blev forsøget udvidet til at omfatte hele landet. På baggrund af erfaringerne fik straffeloven i 1992 (lov nr. 6 af 3. januar 1992) et særligt regelsæt om samfundstjeneste i straffelovens kapitel 8. Nogle tidligere ændringer er gennemført ved lov nr. 274 af 15. april 1997, ved lov nr. 230 af 4. april 2000 og ved lov nr. 159 af 28. februar Der er hver gang sket en nærmere afgrænset udvidet adgang af anvendelsesområdet for samfundstjeneste. Også den seneste ændring, der er gennemført ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, har haft som (hoved)formål at tilsigte en øget anvendelse af samfundstjeneste. Der henvises til bemærkninger herom i tillæg 1, kapitel 3. Ligesom tillæg 1 bidrager dette tillæg 2 til at belyse netop denne praksis, hvor der er lagt op til, at der i videre omfang end hidtil idømmes samfundstjeneste uden at der i præmisserne anføres særlige omstændigheder eller gøres opmærksom på at samfundstjeneste undtagelsesvis er fundet forsvarligt. Tillæg 2 omfatter domme afsagt fra september 2015 til 30. april Samlet giver tillæggene således et indblik domstolenes praksis det første år efter ikrafttræden af lovændringerne. Der suppleres fortsat med praksis i konkrete tilfælde, der ikke (så præcist) har foreligget tidligere, eller i hvert fald ikke har fundet vej til domssamlingen. 8

10 4. Gennemgang af udvalgt trykt praksis og andre landsretsdomme 4.1 Ejendomsforbrydelser Ved ejendomsforbrydelser forstås i denne sammenhæng: - Tyveri efter straffelovens 276, - Røveri efter straffelovens 288 og - Andre berigelsesforbrydelser efter straffelovens , 289 a, og 290. For så vidt angår berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, og brugstyveri, er det fortsat sådan, at store hovedgrupper af tiltalte efter praksis får betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i det omfang, de er fundet egnet hertil normalt uden særlig begrundelse i dommens præmisser, f.eks. alene med henvisning til gode personlige forhold eller lignende. Der er på den baggrund fortsat relativt få landsrets- og højesteretsafgørelser på dette område. Den udvidede anvendelse af samfundstjeneste, som anbefales i forarbejderne (lovforslagets generelle bemærkninger) til ændringen ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, bemærkes at der ikke længere tales om berigelseskriminalitet som kerneområdet for samfundstjeneste. Det hedder nu, at det er Straffelovrådets opfattelse, at kriminalitetens art ikke (længere) bør tillægges afgørende betydning for valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel. 5 Der henvises i øvrigt til det anførte om hver enkelt forbrydelse Tyveri Om tyveri er det i bemærkningerne anført følgende: Straffelovrådet anfører vedrørende berigelseskriminalitet --- [at] det må --- forventes, at der fortsat vil være et større antal ubetingede fængselsstraffe i tyverisager, idet samfundstjeneste blandt andet fortsat ikke bør anvendes i sager om organiseret tyveri, herunder tilfælde, hvor udlændinge rejser til Danmark for at begå tyveri, ligesom det er velkendt, at visse kriminelle begår tyverier igen og igen og derfor på et tidspunkt vil være så kriminelt belastede, at samfundstjeneste ikke længere vil kunne komme på tale. Hovedreglen har været, at tyveri henført under straffelovens almindelige strafferamme i 285, stk. 1, kan afgøres med en betinget dom, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste uden særlig begrundelse, så længe antallet af forstraffe ikke er betydelig. I en landsretsafgørelse blev byrettens betingede dom med vilkår om samfundstjeneste imidlertid ændret til ubetinget fængsel i et tilfælde, hvor tiltalte som indehaver af en betroet stilling som hjemmehjælper havde misbrugt sin adgang til 5 Bemærkningerne pkt

11 et privat hjem og stjålet smykker til en samlet værdi af kr. 6 Anderledes for så vidt angår ustraffet hjemmehjælpers tyveri af kontanter, i alt kr., ved anvendelse af hævekort, som var den tiltalte betroet. Her blev byrettens straf, der var gjort ubetinget, ændret til en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 7 6 Se nedenfor side 11 7 Se nedenfor side 12 10

12 U Ø Byrettens afgørelse (betinget dom alene med vilkår om 2 års prøvetid) ændret til ubetinget fængsel i tilfælde, hvor en 39-årig T som hjemmehjælper havde misbrugt sin adgang til et privat hjem og stjålet smykker til en samlet værdi af kr. Tyveri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276 fra privat hjem, hvortil T havde adgang som hjemmehjælper Samlet værdi: kr. 39-årig, 7 år tidl. straffet for et mindre tyveri. Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 17. februar 2016 i anke 10. afd. S (M. Stassen, Kåre Mønsted og Gerd Sinding (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Christina Gede, København) Ved Retten i Lyngbys dom af 10. august 2015 blev T fundet skyldig i tyveri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276, ved den 17. december 2014 fra en privat bolig, hvortil T havde adgang som hjemmehjælper, at have stjålet smykker til en samlet værdi af kr. Straffen, der fastsattes til fængsel i 60 dage, blev gjort betinget. Det hedder i landsrettens dom: Landsretten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten har herved lagt vægt på, at T som indehaver af en betroet stilling har misbrugt sin adgang til forurettedes hjem, og på, at T ikke har medvirket til foretagelse af en personundersøgelse. 11

13 LS Ø Ubetinget fængsel ændret til samfundstjeneste som vilkår for betinget dom i et tilfælde, hvor en ustraffet hjemmehjælper ad flere gange havde stjålet i alt kr. i kontanter ved brug af hævekort, som var den tiltalte betroet. Tyveri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276 Samlet værdi: kr. 46-årig hjemmehjælper - ustraffet Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 16. marts 2016 i anke 11. afd. S (Lone Dahl Frandsen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Anders Martin Jensen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Michael Alstrup Kristensen, besk.) Ved Retten i Holbæks dom af 11.september 2015 blev T i overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i tyveri efter straffelovens 285, stk. 1, jf. 276, ved i perioden mellem den 12. juni 2013 og den 23. juli 2014 under udførelsen af sit arbejde som hjemmehjælper at have stjålet kontanter, idet hun blandt andet ad flere omgange anvendte den pågældendes hævekort og tilegnede sig kontanter til en samlet værdi af ikke under kr. Straffen, der fastsattes til fængsel i 3 måneder, blev gjort ubetinget, idet retten havde lagt vægt på, at tyveriet skete over en længere periode, og at der var tale om et alvorligt tillidsbrud over for et værgeløst offer. Det hedder i landsrettens dom: T er ikke tidligere straffet. Herefter, og efter indholdet af personundersøgelsen, finder landsretten det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste [80 timer inden for en længstetid på 6 måneder]. 12

14 4.1.2 Røveri Den hidtidige praksis, hvorefter der kun undtagelsesvis og med stor varsomhed forudsættes anvendt samfundstjeneste ved domfældelse for røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, kan ikke antages at være ændret. En 18-årig tiltalt blev dog idømt kombinationsstraf (blandt andet) for røveri over for en butiksansat med anvendelse af trusler med kniv. (Dissens) 8 Ved en landsretsafgørelse fandtes der endvidere alene med henvisning til særdeles gode personlige forhold - grundlag for at gøre hele straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste, for så vidt angik 2 gaderøverier af mobiltelefoner, begået af to 24- årige i forening. (Dissens for kombinationsstraf) 9 8 Se nedenfor side 15 9 Se nedenfor side 14 13

15 LS V Under hensyn til tiltaltes særdeles gode personlige forhold blev kombinationsstraf for 2 gaderøverier begået af to 24-årige i forening, ændret til betinget dom med vilkår om samfundstjeneste (Dissens for stadfæstelse af kombinationsstraffen) Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Med fastholden om halsen aftvunget 2 personer deres mobiltelefoner. 24-årig T i forening med særskilt domfældt. Egnet til samfundstjeneste V.L.D 29. september 2015 i anke 5. afd. S (Henrik Twilhøj, Chr. Bache og Claus Rohde (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Camilla Ernst, Aarhus) I Retten i Aarhus dom af 26. maj 2015 hedder det blandt andet: [-] T findes skyldig i røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens 288, stk. 1, nr måneder skulle afsones. Resten blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. I Vestre Landsrets dom hedder det: Det tiltrædes under hensyn til, at der er tale om 2 gaderøverier, at straffen er udmålt som sket. 3 voterende tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at straffen er gjort delvis betinget som sket. --- Disse voterende stemmer for at stadfæste dommen. 3 voterende finder under hensyn til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, at straffen i det hele kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Disse voterende stemmer derfor for, at straffen gøres helt betinget på vilkår om samfundstjeneste i 150 timer [inden for en længstetid på 1 år]. 14

16 LS Ø Landsretten stadfæstede kombinationsstraf til 18-årig, der blev fundet skyldig i butiks-røveri ved trussel med kniv og efterfølgende trusler henført under straffelovens 266 (Dissens for ubetinget fængsel) Røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1. Trussel med kniv over for ekspedient i en kiosk Samlet værdi: kr. Tillige dømt for overtrædelse af straffelovens årig ustraffet T Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D 8. marts 2016 i anke 18. afd. S (Nikolaj Aarø-Hansen, B.O. Jespersen og Rune Asmussen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Ulrik Schølin Pedersen, besk.) I Retten i Svendborgs dom af 22. september 2015 blev T i overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i - røveri efter straffelovens 288, stk. 1, nr. 1, ved den 25. maj 2015 ca. kl. 09:28 i forretningen --- for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold at have frataget ekspedient kr., idet han med en kniv truede hende væk fra kassen, hvorfra han tilegnede sig beløbet, - overtrædelse af våbenloven [besiddelse af kniv med bladlængde på 8 cm.] - overtrædelse af færdselsloven ---, T blev tillige dømt for overtrædelse af straffelovens 266 ved kort tid efter røveriet at have truet et vidne med at ville stikke ham med kniven. Det hedder i byrettens dom:»[-] Straffen for T fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens 266 og 288, stk. 1, nr. 1, færdselslovens 117 d, stk. 2, jf. 56, stk. 1, 1. pkt., og våbenlovens 10, stk. 2, jf. 4, stk dage af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis T overholder de betingelser, som er angivet nedenfor --- [1 års prøvetid, tilsyn i prøvetiden og 100 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 11 måneder. Prøvetiden ophører ved længstetidens udløb.] [-] Østre Landsret fandt straffen passende. Det hedder herefter i landsretsdommen:»for så vidt angår T stemmer 3 af de voterende for at gøre straffen delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste som sket ved byrettens dom. 3 af de voterende stemmer navnlig efter karakteren af forhold --- [røveriet] for i det hele at gøre straffen ubetinget. Der afsiges dom efter det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens 216, stk. 1. Landsretten stadfæster derfor dommen. 15

17 [-] Andre berigelsesforbrydelser Det fremgår af praksis, at berigelsesforbrydelser i øvrigt i vidt omfang og ofte uden særlig begrundelse afgøres med samfundstjeneste, undertiden på trods af forstraffe, og uanset det besvegne beløbs størrelse. Det ses derved, at der ofte ikke gives nogen særlig begrundelse i dommens præmisser, mens der ved skærpende omstændigheder, herunder forhold, der henføres under straffelovens 286, stk. 2-3, er opretholdt en formodning om ubetinget fængsel. I tilfælde, hvor det uanset dette udgangspunkt er fundet forsvarligt at gøre dommen betinget med vilkår om samfundstjeneste, anvendes terminologien undtagelsesvis eller f.eks. ved adskillige forstraffe - eventuelt helt undtagelsesvis. 10 Ved overtrædelse af særlig grov karakter af skatte- told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, jf. straffelovens 289, stk. 1, er der i en landsretsdom lagt vægt på lovrevisionen af reglerne om samfundstjeneste, og kombinationsstraf idømt ved byretten blev således ændret til, at hele straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste Se nedenfor side Se nedenfor side 17 16

18 LS Ø Kombinationsstraf for unddragelse af registreringsafgift af særlig grov karakter begået i forening med 2 medtiltalte af daglig leder og direktør for et bilimportfirma ved landsrettens dom med henvisning til lovrevisionen ændret til, at hele dommen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Overtrædelse af straffelovens 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. 8, stk. 1 og 3. Samlet værdi af unddragelserne: kr. I forening med 2 medtiltalte Ustraffet Egnet til samfundstjeneste V.L.D 8. september 2015 i anke 4. afd. S (Kirsten Thorup, Chris Olesen og Anette Fogh (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Anders K. Németh, København) Ved Retten i Viborgs dom af 8. december 2014 blev T fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. 8, stk. 1 og 3, ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage staten afgift i tiden fra den 16. oktober 2006 til den 20. december 2007 i forening og efter forudgående indbyrdes aftale og forståelse over for SKAT at have afgiftsberigtiget 7 køretøjer af mærkerne --- til en lavere værdi af køretøjernes indkøbspris tillagt 9 % avance, idet T som daglig ansvarlig leder/direktør og medindehaver af selskabet --- og bestyrelsesmedlem i --- indkøbte bilerne hos ---, New Jersey, i hvilken forbindelse T (og en medtiltalt) efter fælles aftale og forståelse til brug for afgiftsberegningen formåede --- til at udfærdige og fremsende fakturaer på lavere beløb end køretøjernes indkøbspris, hvilke fakturaer T eller andre efter hans anvisninger forsætligt som beregningsgrundlag over for SKAT fremlagde som dokumentation for køretøjernes indkøbspris, hvorved staten blev unddraget kr. i registreringsafgift. Ved byretten fastsattes straffen for T til fængsel i 10 måneder som en kombinationsstraf, hvor 2 måneder skulle afsones. Den resterende del af straffen blev gjort betinget med vilkår om 150 timers samfundstjeneste. T skulle endvidere betale en tillægsbøde. Vestre Landsret tiltrådte, at T var fundet skyldig som sket. Om straffastsættelsen hedder der i landsretsdommen: [-] Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. blev reglerne om samfundstjeneste revideret med henblik på øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. 17

19 Som følge heraf, og under hensyn til tiltaltes gode personlige forhold samt sagens forløb 12, finder landsretten, at fængselsstraffen i det hele kan gøres betinget på vilkår som anført af byretten, dog at prøvetiden ikke ophører ved længstetidens udløb, jf. straffelovens 63, stk. 3, 2. pkt. [-] 12 Om den tid, der var forløbet siden overtrædelsen var begået, fremgik det af sagen, at efterforskningen også havde omfattet sager i andre retskredse og blandt andet var foregået i udlandet, herunder helt frem til 2013 uden døde perioder. Tiltale blev rejst i 2013, hvorefter der gik tid med at tage stilling til, om sagen skulle udskilles fra det øvrige sagskompleks. Byretten fandt ikke, at dette tidsforløb var et tilstrækkeligt grundlag for i det hele at gøre straffen betinget, idet kompleksiteten og omfanget af efterforskningen navnlig var begrundet i den måde, forholdene blev begået og søgt skjult. 18

20 LS Ø Byrettens dom (ubetinget fængsel) for 7 tilfælde af databedrageri, begået af flere gange forstraffet for berigelsesforbrydelser, ved landsrettens dom helt undtagelsesvis ændret til betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Databedrageri efter straffelovens 279 a. Samlet værdi: kr. Flere gange tidl. straffet for berigelseskriminalitet Egnet til samfundstjeneste V.L.D 18. februar 2015 i anke 11. afd. S (Vogter, Malene Urup og Birte V. Jespersen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Bjarne Frøbjerg, Aarhus) Ved Retten i Viborgs dom af 13. januar 2015 blev T fundet skyldig i 7 tilfælde af databedrageri efter straffelovens 279 a til en samlet værdi af kr. Han blev ved byretten idømt ubetinget fængsel. Det hedder i Vestre Landsrets dom: [-]»Efter forholdenes karakter og antal, oplysningerne om de involverede værdier og oplysningerne om tiltaltes forstraffe forhøjes tillægsstraffen til fængsel i 4 måneder. T har ikke siden april 2013 begået ny kriminalitet, og han har siden forholdene blev begået gennemført en uddannelse og stiftet familie. Det findes herefter uanset oplysningerne om tiltaltes forstraffe forsvarligt helt undtagelsesvis at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste [100 timer inden for en længstetid på 8 måneder]. Prøvetid og tilsyn ophører ikke ved længstetidens udløb. [-] 19

21 4.2 Vold m.v. Dette afsnit omfatter domfældelser for: - (simpel) vold efter straffelovens vold (legemsangreb) af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245, stk. 1, - vold begået mod en person, der er særlig strafferetligt beskyttet, i offentlig hverv (straffelovens 119, stk. 1) eller som efter karakteren af arbejdet i øvrigt er særlig udsat for vold (straffelovens 247, stk. 2), - ulovlig tvang efter straffelovens 260 og trusler efter straffelovens 266, samt - fareforvoldelse efter straffelovens 252, stk. 1. Nogle landsretsafgørelser inden for dette kriminalitetsområde har ændret de indankede byretsdomme, således at idømt ubetinget fængsel er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Det sker med henvisning til lov nr. 152 af 18. februar Der henvises til det anførte nedenfor. Der foreligger endvidere en dom afsagt af Højesteret, hvor straffen på tilsvarende måde med henvisning til lovrevisionen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste Se nedenfor side 28 20

22 4.2.1 Uprovokeret vold Der har tidligere været udvist stor tilbageholdenhed med anvendelse af betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste, når det i dommen er lagt til grund, at gerningsmandens voldsudøvelse er sket uden nogen form for forudgående provokation fra den, det er gået ud over (forurettede). Landsretterne har imidlertid i et tilfælde - uden direkte at henvise til lovrevisionen - anvendt samfundstjeneste ved uprovokeret gadevold 14. Ved en anden landsretsafgørelse, der angik gadevold, blev straffen ligeledes gjort betinget uanset at der var tale om gentagelsestilfælde. 15 Når der forekommer uprovokeret værtshusvold, anvendes efter lovrevisionen samfundstjeneste. Anklagemyndigheden havde således anket til formildelse i et sådant tilfælde, der i byretten var afgjort forud for lovrevisionen Se nedenfor side Se nedenfor side Se nedenfor side 25 21

23 LS V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for uprovokeret gadevold ændret til samfundstjeneste, da T havde gode personlige forhold og ikke tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet, og da volden ikke havde medført betydelige skader Vold efter straffelovens knytnæveslag i ansigtet, samt et spark i hovedet, efter at den pågældende var faldet om på jorden. 28-årig, ustraffet Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 20. oktober 2015 i anke 3. afd. S (Tuk Bagger, Ejler Bruun og Jakob Groth-Christensen (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Lene Sejersen, besk.) Ved Retten i Roskildes dom af 5. maj 2015 blev T fundet skyldig i vold efter straffelovens 244 ved den 8. februar 2015 ca. kl. 02:42 i på en mark at have tildelt en person 2 kraftige slag i ansigtet med knyttet hånd og sparket ham én gang i hovedet, efter at den pågældende var faldet om på jorden. Det hedder i dommen: Rettens begrundelse og afgørelse [-] Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 244. Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at T umotiveret antastede --- [forurettede] og løb efter ham, da han ville forlade festen. og at han lå værgeløs på jorden, da T sparkede ham i hovedet. [-] Byretten gjorde herefter straffen ubetinget. Vestre Landsrets dom [-] Landsrettens begrundelse og resultat Da T har gode personlige forhold og ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og da volden ikke har medført betydelige skader, findes det uanset at volden var umotiveret og fortsatte, efter at offeret var værgeløs - forsvarligt at gøre straffen betinget på vilkår som nedenfor anført [80 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 6 måneder]. [-]. 22

24 LS V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for uprovokeret gadevold, begået af en to gange forstraffet 21-årig, ændret til samfundstjeneste og alkoholistbehandling. Vold efter straffelovens 244 skub til to forbipasserende, der begge faldt om, den ene ramte en lygtepæl. 21-årig, tidligere 2 gange straffet for vold i henholdsvis 2011 og Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 5. april 2016 i anke 15. afd. S (Olav D Larsen, Henrik Estrup og Peter Juul Agergaard (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Rasmus Amandusson, Aalborg) Ved Retten i Hernings dom af 24. november 2015 blev T fundet skyldig i vold efter straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, ved den 9. maj 2015 ca. kl. 02:20 i på ---gade, ---, at have skubbet en person på kroppen, hvorved han faldt bagover, ligesom han skubbede en anden person, der faldt bagover og ramte en lygtepæl. Det hedder i dommen: [-] T er straffet - dom af 11. august fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens 244, betinget indtil 16. marts 2012, - dom af 16. marts fængsel i 60 dage for straffelovens 244, jf. 247, som fællesstraf med den betingede dom af 11. august [-] Rettens begrundelse og afgørelse [-] Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. straffelovens 244, jf. 247, stk. 1.. Retten finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget. [-] Vestre Landsrets dom [-] T har påstået formildelse, således at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. T har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i december 2015 flyttede i egen bolig. Der er ikke tale om udslusning, men om en almindelig bolig, som han fik tilbudt. Han bor alene. Han har fået læreplads som mekaniker hos --- Brandvæsen og er samtidig ansat som frivillig brandmand. Han har døgnvagt som brandmand hver 4. uge, men har i øvrigt varierende arbejdstider. På gerningstidspunktet for de tidligere domme havde han en dårlig omgangskreds, som han nu har brudt fuldstændig med. Han har flere gange været i behandling for alkoholmisbrug. Han mener ikke, at han 23

25 længere har et problem med alkohol, men han er villig til at undergive sig alkoholistbehandling, hvis det er det, der skal til. Han rører ikke euforiserende stoffer. Han er også villig til i givet fald at udføre samfundstjeneste. Han er i det hele taget villig til at gøre alt for at undgå at komme i fængsel og dermed miste sin læreplads og sit arbejde som brandmand. --- Landsrettens begrundelse og resultat Straffen er efter forholdenes karakter og tiltaltes tidligere domme for vold passende udmålt. Tiltaltes tidligere domme for vold vedrører forhold begået i maj 2011 og januar 2012, hvor T var henholdsvis 17 og 18 år. Efter oplysningerne i Kriminalforsorgens erklæring sammenholdt med tiltaltes forklaring lægges det til grund, at T har brudt med sin tidligere omgangskreds og nu har gode personlige forhold med egen bolig og fast arbejde. På denne baggrund er det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår blandt andet om samfundstjeneste og alkoholistbehandling. [60 timers samfundstjeneste]. [-] 24

26 LS V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for uprovokeret værtshusvold, afsagt forud for den 1. maj 2015, efter påstand af anklagemyndigheden ændret til samfundstjeneste Vold efter straffelovens 244 Et knytnæveslag i ansigtet 54-årig, ustraffet Egnet til samfundstjeneste V.L.D. 3. september 2015 i anke 15. afd. S (Mogens Heinsen, Olav D Larsen og Camilla Dalgaard (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Joan Vollertsen, Aabenraa) Ved Retten i Sønderborgs dom af 18. marts 2014 blev den 54-årige T fundet skyldig i vold efter straffelovens 244, ved på ---kroen at have tildelt en anden bargæst et knytnæveslag i ansigtet. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at T havde tildelt det pågældende slag, uden at der havde været rimelig anledning dertil. På den baggrund fandtes der ikke grundlag for at gøre straffen på fængsel i 30 dage betinget. Det hedder i Vestre Landsrets dom: [-] Anklagemyndigheden har påstået formildelse, således at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har i den forbindelse henvist til ændringen af straffeloven ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 med ikrafttræden den 1. maj [-] Straffen er passende udmålt. Under henvisning til den nugældende straffelov gøres straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste [40 timer inden for en længstetid på 4 måneder]. [-] 25

27 4.2.2 Provokeret vold, vold i konfliktforhold Efter hidtidig praksis er (simpel) vold, hvor gerningsmanden med rette har kunnet opfatte sig som provokeret, umiddelbart faldet inden for samfundstjenesteområdet, medmindre der har foreligget skærpende omstændigheder. Værtshusvold vil ofte være provokeret på en eller anden måde og derfor efter praksis medføre betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret har nu haft lejlighed til (i samme sag) at tage stilling til, - dels hvorvidt forudgående uoverensstemmelser kunne medføre en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, - dels på den anden side om den (skærpende) omstændighed, at der var udøvet vold ad 2 omgange mod 2 personer, og som medførte forhøjelse af straffen, samtidig skulle føre til idømmelse af ubetinget fængsel 17. I en landsretsafgørelse er der endvidere blevet taget stilling til betydningen af gentagelsestilfælde som skærpende omstændighed i sag om restaurationsvold. 18 I et tilfælde, hvor en tiltalt, der tidligere var dømt for vold og idømt samfundstjeneste, på ny blev fundet skyldig, denne gang i værtshusvold, blev T undtagelsesvis efter en samlet vurdering idømt en ny betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der blev blandt andet lagt vægt på, at det nye strafbare forhold var begået efter, at samfundstjenesten var udført og prøvetiden udløbet. 19 Der er en række landsretsafgørelser vedrørende vold i parforhold eller mod en tidligere samlever situationer, der ofte vil være forbundet med forudgående konfliktsituationer. I de her omhandlede domme er straffene gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. 20, i et tilfælde af grovere hustruvold med dissens (3-3). 21 Landsretten stadfæstede dog byrettens dom (ubetinget fængsel) i en sag, hvor tiltalte var massivt forstraffet og volden begået under udgang fra fængsel. 22 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lov nr. 152 af 18. februar 2015 at der fortsat bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af samfundstjeneste i tilfælde hvor volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer. For så vidt angår tilfælde af forældres eller opdragers vold mod børn, må det dog antages at afgørelserne fortsat bliver præget af helt individuelle bedømmelser af omstændighederne. Landsretten har således anvendt samfundstjeneste i sag om faders brug af vold over for 17 Se nedenfor side Se nedenfor side Se nedenfor side Se nedenfor side 32 ff. 21 Se nedenfor side Se nedenfor side 33 26

28 sine tre børn i alderen 1-6 år, uanset at dette havde stået på i en 5-årig periode. 23 I en anden landsretsafgørelse, hvor en fader til en 16-årig datter blev fundet skyldig i en voldelig afstraffelse blev byrettens dom (ubetinget fængsel), afsagt før ikrafttræden af lovrevisionen, ændret til samfundstjeneste under henvisning til de ændringer, der var gennemført ved lov nr. 152 af 18. februar Se nedenfor side Se nedenfor side 43 27

29 U H Den 34-årige T var fundet skyldig værtshusvold efter forudgående uoverensstemmelse med en kvinde. Uanset at straffen blev forhøjet, især fordi der forelå vold ad 2 omgange mod 2 kvinder, herunder uden forudgående konflikt med den ene, fandtes der grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Lagt vægt på, at T var ustraffet, og der var tale om simpel vold på en natklub med begrænset skade. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar Der fandtes derimod ikke grundlag for en ren betinget dom uden dette vilkår, navnlig henset til den tiltaltes alder og karakteren af en udøvede vold. Vold efter straffelovens 244 Tildelt en kvinde et knytnæveslag i ansigtet og umiddelbart derefter slået en anden kvinde 2 gange i ansigtet. 34-årig, ustraffet. Egnet til samfundstjeneste H.D. 13. april 2016 i sag 2. afd. 183/2015 Anklagemyndigheden mod T (adv. Thorkild Høyer, København, besk.) T var ved Københavns Byrets dom af 2. maj 2014 og ved Østre Landsret dom af 10. juni 2015 fundet skyldig i vold efter straffelovens 244 ved den 12. januar 2014 ca. kl. 02:30 på en natklub i København at have tildelt en kvinde et knytnæveslag i ansigtet og umiddelbart derefter på samme sted at have tildelt en anden kvinde 2 slag i ansigtet. Der var kun begrænset skade, og kun hos den ene kvinde (blødning og hævelse i højre kæbeled og en diskus i et kæbeled) Københavns Byrets dom (fængsel i 30 dage betinget uden vilkår om samfundstjeneste) blev ved Østre Landsrets dom ændret til ubetinget fængsel i 60 dage (1 dommer afgav dissens for at stadfæste byretsdommen) Det hedder i Højesterets dom: [-] I pådømmelsen har deltaget frem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Lars Apostoli. Dommen er anket af T med påstand om stadfæstelse af Københavns Byrets dom, subsidiært formildelse, således at fængselsstraffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. T har navnlig gjort gældende, at udgangspunktet om ubetinget fængsel i voldssager ikke gælder, når der er tale om restaurationsvold, der er fremprovokeret, og som i øvrigt ikke har medført skader af betydning Hertil kommer, at T allerede er blevet påført alvorlige følger af handlingerne, idet han som følge af medieomtalen blev sendt hjem fra sit arbejde i kommunen og efterfølgende er blevet sagt op. [-] 28

30 Anklagemyndigheden har navnlig anført, at landsrettens strafudmåling er passende, -- - Der har alene været en uoverensstemmelse mellem T og den ene af de to forurettede. [-] Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår strafudmålingen for vold begået på en natklub. T er dømt for at have tildelt F1 et knytnæveslag i ansigtet efter forudgående uoverensstemmelse med hende. Ved slaget pådrog hun sig en blødning og hævelse af kæbeleddet. Endvidere er han dømt for umiddelbart herefter at have tildelt F2 to slag i ansigtet, da hun henvendte sig til ham, efter at han havde slået F1. Der havde ikke forinden været nogen uoverensstemmelse mellem ham og hende. Under disse omstændigheder og efter forholdets karakter tiltræder Højesteret, at straffen er fastsat til fængsel i 60 dage. Når henses til karakteren af den udøvede vold og til, at T var 34 år på gerningstidspunktet, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste. Spørgsmålet er herefter, om straffen på fængsel i 60 dage skal være ubetinget eller gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret finder, at der er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste, jf. lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven mv. Højesteret har herved lagt vægt på, at T er ustraffet, at der er tale om simpel vold på en natklub efter en forudgående uoverensstemmelse med den ene af de forurettede, og at volden alene har påført de forurettede begrænsede skader. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer --- [inden for en længstetid på 6 måneder]. [-] 29

31 U V Byrettens dom (ubetinget fængsel) for vold i gentagelsestilfælde, begået på restaurant efter at T havde udført samfundstjeneste og prøvetiden udløbet, ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder undtagelsesvis ændret til betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar Vold efter straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, begået efter udløbet af prøvetiden Flere slag i hoved, på overkroppen og armene 32-årig, tidl. straffet med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for ligeartet forhold ved dom afsagt den Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 13. august 2015 i anke 17. afd. S (Louise Saul, Kristian Korfits Nielsen og Hans Chr. Thomsen med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Kahlke, København, besk.) Ved Københavns Byrets dom af 16. september 2014 blev den 32-årige T fundet skyldig i vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, ved den 29. juli 2014 ca. kl. 18:35 på en københavnsk restaurant at have slået en person flere gange i hovedet, på overkroppen og på armene med knyttet hånd, således at T slog mod den pågældendes hoved, mens denne holdt armene afværgende op foran sit hoved. T var tidligere straffet blandt andet ved dom afsagt den 5. juli 2011 for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, med fængsel i 30 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste. I byrettens dom, der er afsagt før lovrevisionen med ikrafttræden den 1. maj 2015, hedder det: [-] Henset til, at T tidligere er straffet for vold, har retten ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. T idømtes fængsel i 60 dage. --- [-]. Østre Landsrets dom [-] Landsrettens begrundelse og resultat Straffen --- findes passende udmålt til fængsel i 60 dage. Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) blev anvendelsesområdet for brug af samfundstjeneste udvidet. De nye regler, der trådte i kraft den 1. maj 2015, finder anvendelse på domme, der afsiges efter dette tidspunkt. Dette gælder, selv om det strafbare forhold er begået før lovens ikrafttræden. [-] [Det hedder om Straffelovrådets overvejelser] 30

32 Efter Straffelovrådets opfattelse er det --- nærliggende, hvis der ønskes en udvidet anvendelse af samfundstjeneste, at lægge op til, at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens 244) ligesom i andre sager, dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og alvoren af eventuelt tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung. --- I sager om simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod en anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung. [-] Straffelovrådet anfører, at tiltaltes eventuelle forstraffe ligesom i dag bør indgå som et afgørende element ved afgørelsen af, om en person, der efter en samlet vurdering er egnet til samfundstjeneste, bør idømmes samfundstjeneste eller ubetinget fængsel. Det bør i almindelighed være op til domstolene ud fra den konkrete sags omstændigheder at vurdere, hvilken form for skærpelse at straffen der bør anvendes, hvis en person, som tidligere er idømt samfundstjeneste, begår ny kriminalitet, efter at samfundstjenesten er udført og prøvetiden udløbet. Som generel retningslinje kan det dog anføres, at en person, der efter at samfundstjeneste er udført og prøvetiden udløbet, begår ny ligeartet kriminalitet, afhængig blandt andet af, hvor lang tid der er gået siden prøvetidens udløb, hvor grov den nye kriminalitet er, og gerningsmandens personlige forhold, efter omstændighederne vil kunne straffes med samfundstjeneste igen. Uanset at T tidligere [i 2011] er straffet for ligeartet kriminalitet, finder landsretten ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der undtagelsesvis er grundlag for at gøre fængselsstraffen betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste som nedenfor bestemt [80 timer inden for en længstetid på 6 måneder]. Der er herved navnlig henset til omfanget af den nu begåede vold, hvorved forurettede kun blev påført begrænsede skader, og til, at volden er begået, efter at samfundstjenesten idømt ved dommen af 5. juli 2011 er udført og prøvetiden udløbet, samt til, at den vold, T tidligere er dømt for at have begået, var af begrænset karakter. Endvidere er der henset til T s personlige forhold og den udvidelse af anvendelsesområdet for brug af samfundstjeneste, som er tilsigtet med den ovennævnte ændring af straffeloven. [-] 31

33 U Ø Byrettens dom (ubetinget fængsel) for vold efter straffelovens 244 begået mod tidligere ægtefælle ændret til samfundstjeneste. Henvisning til forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar Vold efter straffelovens 244 med sin arm at have taget fat om halsen, væltet omkuld, knytnæveslag og spark. 42-årig, ustraffet Egnet til samfundstjeneste Ø.L.D. 14. august 2015 i anke 18. afd. S (Ulla Staal, Thomas Lohse og Lars-Christian Sinkbæk (kst.) med domsmænd) Anklagemyndigheden mod T (adv. Henrik Dupont Jørgensen, København) Ved Retten i Næstveds dom af 23. september 2014 blev T fundet skyldig i vold mod sin tidligere ægtefælle. Retten fandt det bevist, at T den 5. april 2014 omkring kl. 17:05 satte efter hende ved hendes bopæl, tog fat om halsen på hende med sin arm, hvorefter hun væltede omkuld, endvidere at T slog hende én gang med knyttet hånd og tildelte hende et spark i forbindelse med, at hun væltede omkuld. Det fremgik af sagen, at T udførte overfaldet i deres fælles datters påsyn. Der havde været uoverensstemmelser vedrørende Ts samvær med datteren. Den pågældende dag kom T ind i den tidligere ægtefælles hus ved at smadre bagdøren. Hun løb imidlertid fra lejligheden, fordi T i forvejen havde lovet hende tæsk. Ved dommen, der er afsagt forud for lovrevisionen, blev straffen fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 244. Østre Landsrets dom Landsretten begrundelse og resultat [-] Straffen findes passende udmålt. Henset til den ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) skete udvidelse af adgangen til anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel findes straffen at kunne gøres betinget af på vilkår af udførelse af samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder ---. [-] 32