Tekst: Hanne Dyhr og Kamma Gudmand-Høyer Foto: Birger Lund Redaktion: Dragtgruppen
2 SY-VEJLEDNING TIL KNÆBUKSER 1700-tallets mandsbukser var knæbukser. Bukserne var forholdsvis snævre og blev lukket foran med en klap. Klappen og slidsen ved knæene var forsynet med knapper. Vidden ved knæene reguleredes ved hjælp af en påsyet rem forsynet med et spænde. Bukserne, vi har valgt at kopiere, var syet i ufarvet groft vadmel, og da stoffets trådretning var meget tydelig, var det muligt at tegne dem nøjagtigt efter. De gamle bukser var kun foret i klappen, hoftestykket, knærem og knapstykkerne. Vi har i sybeskrivelsen valgt at fore bukserne helt, da de fleste ikke ønsker at gå med kraftige uldstoffer direkte på kroppen. SNITTET Der er stor forskel på de gamle bukser, man kan finde på museerne. Nogle har en større vidde omkring bagen, og andre er mere kropsnære. Da der ikke er nogen undersøgelse at støtte sig til, kan man ikke vide, hvor meget der skyldes størrelsen, den personlige smag og hvor meget moden har indvirket. Der er ligeledes stor forskel på livhøjderne, og det vil jo være logisk at sige, at de, der er høje i livet, er de yngste, da de passer til de korte empireveste. Med hensyn til benlængden virker nogle af dem meget korte, og det må være de ældste, da man jo op til midten af 1700-tallet gik med bukser, der sluttede over knæet. De fleste gamle bukser, der er bevaret, er skindbukser, og ofte er deres pasform umulig at vurdere, da skindet er helt stift og deformt. DE ORIGINALE MATERIALER Der er bevaret en del bukser i forskellige materialer. I skifteoptegnelser fra perioden kan man finde yderligere oplysninger. Der er ikke noget egnspræg på materialerne, da samme typer har været brugt over hele landet. Skind: fra hjorte, okser og andre dyr. Skindet er lyst vaskeskind, blot kraftigere. Ofte var skindbukserne forsynet med flotte broderier i kulørt silke. Vadmel: ufarvet, mørkeblå eller sorte. Fløjlsvelour: i blåt, grønt og brunt. Mønstret eller stribet fløjlsvelour har også været brugt. Hørlærred: nævnes i skifterne og har vel mest været ubleget. Materialerne til knapper og spænder var forsølvet metal - tin eller sølv, men horn og benknapper ses også.
BUKSESYNING Læs minimum side 3,4,5 og 6 igennem inden syningen. Det giver et overblik over størrelse og indkøb af stof osv. Det er en særlig oplevelse at følge den gamle syteknik, og se hvor hensigtsmæssig den fungerer. Rigtig god fornøjelse! 3 MÅLTAGNING OG TILRETNING AF SNITMØNSTER (snitmønster købes hos DGI) Standard buksemønster. Mål bryst- og taljevidden samt højde Målene tages uden på en kraftig skjorte og som et glat mål. Dvs. at målebåndet ligger helt glat rundt om kroppen uden at stramme. Der er i mønsteret taget højde for bevægelsesfrihed. Buksernes længde. Snitmønsteret er beregnet til en højde på ca. 170-180 cm. Snitmønsteret har tværlinier, der kan klippes igennem, enten ved at skubbe mønstrene ind over hinanden eller fjerne dem fra hinanden. Således kan man regulere buksernes længde i forhold til mandens højde. Man skal ikke regne med, at den skal reguleres mere end et par cm. Buksernes taljevidde. Buksernes størrelse vælges efter taljen. Hvis manden har tendens til mave, dvs. at taljemålet nærmer sig brystmålet, kan man med fordel tage en størrelse mindre end taljemålet umiddelbart viser, og derefter lægge ekstra taljevidde til midt bag. Derved undgår man at bukserne får for stor lårvidde. Bag For Bag For
4 M å l s k e m a Størrelse 46 48 50 52 54 56 58 60 (størrelse vælges efter taljen) Brystvidde i cm 92 96 100 104 108 112 116 120 Taljevidde i cm 78 83 88 93 98 103 108 113 OPTEGNING FRA STANDARDMØNSTER Vælg størrelse og tegn mønsteret op på silkepapir Følg stregen hele vejen rundt Husk at tegne trådretningen op, og at mærke alle de navngivne pasmærker Lommelinien tegnes. Ønskes lomme i både højre og venstre side indtegnes disse GRADUERET SNITMØNSTER Underfald - for Bag For Hoftestykke - bag Knærem Str.: 48,50,52,54,56,58,60
5 FOERPRØVE AF BUKSEMØNSTRET Afprøvning af snitmønsteret foregår sikrest og nemmest ved, at man syer en prøvemodel i foerstoffet eller andet tætvævet kraftigt stof. Efter eventuel tilretning af standardmønsteret, tegnes delene op med en almindelig blyant på dobbelt foerstof Klip bagbukser, forbukser, hoftestykker og underfald. Beregn 2 cm sømmerum overalt - dog 4 cm under knæet De store sømmerum er beregnet til en justering af størrelsen Husk at afmærke pasmærkerne - samt lommelinien Sy prøvebukserne sammen på symaskine med store sting, der nemt kan pilles op igen Prøv bukserne Husk at have en stor og kraftig skjorte på samt strømper, der går op over knæet Husk at bruge et par seler, når bukserne prøves. Ellers vil de glide lidt ned, når man bevæger sig, da de slutter et lille stykke over taljen Vurder buksernes længde De skal være så lange, at de ikke kryber op over knæet, når man bøjer det. Pas på, at de ikke bliver til pludderbukser Prøv også at sidde ned for at afprøve hoftevidden. Det kan være nødvendigt at sy endnu et par prøvebukser i en størrelse større eller mindre MATERIALEFORBRUG Yderstof: ca. 1 m i 140 cm vadmel eller fløjelsvelour. Vær opmærksom på luven i fløjelsvelour Foer: ca. 1 m i 140 cm tæt vævet hør eller bomuld. Husk at vaske foeret ved 40 grader inden det klippes pga. krymp Knapper: 13 knapper ca. 1.5 cm i diameter i tin eller sølv. Knæspænder 2 stk. indvendig mål ca. 2,5 cm. Ønskes andet mål, skal knæremmen indrettes efter det Vlieseline: til forstærkning Sammensyning: Hørtråd ubleget nr. 35.3 Knaphuller: Uld/kamgarn eller farvet hørtråd 35.3
6 KLIPPEVEJLEDNING Mønsteroplægning på stof: Foerdelene klippes til efter tilpasningen med 1 cm sømmerum De enkelte dele mærkes henholdsvis højre og venstre og lægges ud på yderstoffet I de fleste kraftige stoffer er det vanskeligt at klippe korrekt i dobbelt lag. Det er ofte nødvendigt at lægge både højre og venstre del ud VIGTIGT: Overhold trådretningen i forhold til snitmønstret! Klip i yderstof 2 stk. forbukser - 2 stk. bagbukser - 2 stk. underfald - 2 stk. hoftestykker - 2 stk. knæremme, se mønsterark - 2 stk. lommepaspler 4 x 12 cm Yderligere klippes i foerstof 2 stk. lommeposer 12 x 20 cm. Husk at overføre alle pasmærkerne til yderstoffet Mærk op med risting Stryg små stykker strygevlieseline på vrangen af yderstoffet på de afmærkede steder - hvor der senere skal klippes hak ind. Se fig. Bag For Sys bukserne i en tæt vadmel er det helt unødvendigt at kaste over sømmene, men er det fløjelsvelour, er det en meget god ide. Zig-zagsyningen giver et godt hold på stoffet
7 STIKLOMME I UNDERFALD (side 7 11) Først sys underfaldene med en lille stiklomme på begge eller blot det ene underfald Bøj 1 cm sømmerum ind på paspelens 3 sider og ri
8 Hæft lommepaspelen og den ene ende af lommeposen ret mod ret på hver side af lommemarkeringen Sy begge dele fast med bagsting Ret Vrang Klip markeringen op Klip helt ud til syningen, men lad en lille trekant stå for enderne I lommeposens anden ende klippes der hak ind, og sømmerum bøjes om således, at den tilpasses lommepaspelens størrelse
9 Lommeposen stafferes derefter på lommepaspelen Ret Vrang Lommeposen vendes på vrangen Alle sømmerum presses Vrang Ret
10 Paspelens sider sømmes til underfaldet fra retsiden, og der sys en stikning ca. 0,5 cm inde Lommeposens sider lukkes med bagsting Vrang Ret Læg underfaldet vrang mod vrang på foeret og ri 2 cm inde fra kanten. Klip evt. foerets sømmerum til, inden det bøjes ind og stafferes Hvis der ønskes lommer i begge underfald, sys den anden spejlvendt, men ellers ries sømmerummet ind, og foeret stafferes på Foer Retside Ret
11 SAMMENSYNING AF BUKSERNE (side 11-12) Sy hoftestykkerne på bagbuksen Sy bagsting fra vrangen gennem begge lag Pres sømmerum til hver side Sy for- og bagbuks sammen i den indvendige bensøm med bagsting Pres sømmerum til hver side Sy buksefoeret på samme måde Hoftestykke Bagbuks
12 SAMMENSYNING AF BUKSERNE Ri sømmerummene ind på bagbuksernes øverste kant Sy underfaldene på bagbukserne fra punkt K til H med bagsting og pres sømmerummet ind på bagbukserne Klip hak ved G og ri sømmerum ind fra G til I Mærk op til knærem ifølge snitmønster og klip skraveret felt væk således, at der bliver plads til knærem I G K I H G A B C F D E
13 PÅSYNING AF KNÆREM (side 13 14) Klip hak ind til punkterne A og B ved knapstykkerne og ri sømmerum ind. Der skal ikke bøjes sømmerum ind på linierne CD og FE Sy knæremmen på langs underkanten af buksebenet med bagsting fra pkt. C til F. Pres sømmerum til hver side Bøj sømmerum på knæremmen ind og ri. Den korte lige side skal ikke bøjes ind. Spidsen må man forme så godt man kan Pres knæremmen A Vrang B C F D E Ret
14 På knæremmens spids stafferes et stykke foerstof Pren 2-3 huller i knæremmens spids og kast rundt i kanten for at forstærke hullerne Sømmerummet mellem E og F sys fast med små bagsting på knæremmen I knæremmens lige ende klippes en lille slids til spændets pal. Der kastes rundt om slidsen og spændet monteres Bøj knæremmen omkring spændet F E C D Sy med bagsting gennem den dobbelte knærem og sømmerummet C D Pres sømmerummet
15 SAMMENSYNING AF YDERSTOF OG FOER (side 15 16) Hæft foer og yderstof sammen vrang mod vrang og ri sømmerummet i bensømmene sammen Denne rining bevares, og forhindrer foer og yderstof i at forskubbe sig for hinanden Glat foeret ud så det dækker yderstoffet. For at fastholde foeret under syningen ris 2 cm inde hele vejen rundt
16 Klip et hak ind til sømmerummet på foeret ved A og B Bøj sømmerummet ind fra A ned forbi D, videre forbi F og helt op til B Staffer den samme strækning. For at sikre en god pasform strammes stafferingen en smule under knæet Sy fra retten små bagsting som en stikning i knæremmens øverste kant for at holde foeret på plads Foer Ret A B D F Det er praktisk at sy knaphullerne nu Mærk op efter snitmønster Se stingforklaringer
17 SAMMENSYNING AF UDVENDIG BENSØM Sy yderbuksernes sidesømme sammen med bagsting (linien HG - AB) Pres sømmerummet til hver side Ri forbuksfoerets sømmerum på bagbuksens sømmerum med risting (Ristingene bliver siddende efter sammensyningen) Klip et hak på forbuksens foer ud for G Bøj bagbuksfoerets sømmerum ind og søm det til forbuksfoeret Sy derefter bagbuksfoeret fast til underfaldet G/H G FOER RET FOER RET A/B
18 SAMMENSYNING AF SKRIDTSØM (side 18 19) Put det ene bukseben inden i det andet Sy yderstoffets skridtsøm sammen ret mod ret Start midt for og sy indtil M = ca 1 cm, herved dannes bagslidsen Pres sømmerum til hver side Ri foeret fast med store blivende risting på den ene bukshalvdels skridtsøm M
19 På den anden buksehalvdel bøjes skridtsømmens sømmerum ind og sømmes ned på den riede skridtsøm, så ritrådene skjules. Start på forklappen og slut ved [M] Ri yderstoffets sømmerum langs bagbuksens øverste kant samt langs bagslidsen Søm foeret fast Ri yderstoffets sømmerum langs forklappen Søm foeret fast M
20 FÆRDIGGØRELSE AF BUKSER (side 20 21) Sy knaphuller efter markeringen på klap og underfald Sy knapper i Sy forstærkninger ved forklappen og benslidserne ved at sy bagsting gennem alle lagene
21 Ved bagslidsen prenes snørehuller, som syes med kastesting [se Stingforklaringer] Sy trense midtbag med knaphulssting Snørehullerne lukkes midtbag med en flettet snor ( hørtråd nr. 35.3) [se Stingforklaringer]