Grundlæggende pneumatik
INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Maskinanlæg, fejlfinding på pneumatiske anlæg... 3 Maskinanlæg, fejlfinding på pneumatiske anlæg... 21 Opgaver - Maskinanlæg, installationer af pneumatiske komponenter... 53 Maskinanlæg, installation af pneumatiske komponenter... 75 Stikordsregister... 121 2-121 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG El - pneumatik Opgaven skal ses i sammenhæng med styrekredsskemaer og pneumatik Opgave 1 Gruppestyring 1 Gruppestyring. Opgaven har følgende sekvens: 3-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 1.1 Opgave 1.2 Tegn forbindelsesskemaet færdigt. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 4-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 2. Opgave 2.1 Gruppestyring 2 Gruppestyring Opgaven har følgende sekvens: 5-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 2.2 Opgave 2.3 Tegn forbindelsesskemaet færdigt. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 6-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 3 En enkeltvirkende cylinder styres af en 3/2 magnetventil med fjeder retur. Opgave Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 7-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 4 En dobbeltvirkende cylinder styres af en 5/2 magnetventil med fjeder retur. Opgave Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 8-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 5 En enkeltvirkende cylinder styres af en 3/2 magnetventil med fjeder retur, i styringen indgår et relæ K1. Opgave Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 9-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 6 En dobbeltvirkende cylinder styres af en 5/2 magnetventil med fjeder retur, i styringen indgår et relæ K1. Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 10-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 7 En dobbeltvirkende cylinder styres af en elektrisk dobbelt 5/2 magnetventil, der påvirkes ved hjælp af to trykkontakter S1 og S2 (NO). Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 11-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 8 En dobbeltvirkende cylinder styres af en dobbelt 5/2 magnetventil. Startsignalet gives ved påvirkning af trykkontakter S1, retursignalet gives af grænsekontakten S2 når cylindere er i plus stilling. Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 12-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 9 En dobbeltvirkende cylinder styres af en dobbelt 5/2 magnetventil. Startsignalet gives ved påvirkning af trykkontakten S1, der kan kun startes hvis cylinderen er i minus stilling og grænsekontakten S2 er aktiv, retursignalet gives af grænsekontakten S3 når cylindere er i plus stilling. Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 13-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 10 Styrekredsen er opbygget med en holdekreds der får cylinderen til at blive i plus stilling indtil der trykkes på stop (S2), når start (S1) påvirkes med en start impuls startere går cylinderen i plusstilling. Den pneumatiske del opbygges med en enkeltvirkende cylinder med en 3/2 magnetventil med fjer retur og en dobbeltvirkende cylinder med en 5/3 magnetventil med fjeder retur. Opgave Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram) Forbind og afprøv styringen 14-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 11 En automatisk styring med dobbeltvirkende cylinder skal når S1 (start) aktiveres fortsætte cyklussen indtil S2 (stop) aktiveres. Stemplets plusbevægelse kommer ved påvirkning af S1 forudsat at den elektriske positionsmelder S3 (reedkontakt) er påvirket, minusbevægelsen foregår automatisk når positionsmelderen S4 påvirkes. Cyklussen fortsætter automatisk indtil S2 (stop) aktiveres. Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 15-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 12 En styring med dobbeltvirkende cylinder skal når de to startkontakter S1 og S2 aktiveres og der ikke er tryk på port 4 gå i plusstilling. Når der er opbygget et tryk på port 4 vil pressorstaten S3 (omdanner trykimpuls til el-impuls) give signal til styrerelæ K2 og stemplet vil gå i minusposition. Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 16-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 13 En styring med dobbeltvirkende cylinder skal når startkontakter S1 aktiveres gå i plusstilling. Når der er opbygget et tryk på port 4 vil pressorstaten S4 (omdanner trykimpuls til el-impuls) give signal til styrerelæ K2 og stemplet vil gå i minusposition når kontakten S3 bliver aktiveret, cyklusen vil herefter fortsætte til strømmen afbrydes. Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 17-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 14 En styring med 2 dobbeltvirkende cylinder skal have følgende sekvens: 1 A +, 1 A - 2 A +, 2 A - Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 18-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Opgave 15 En styring med dobbeltvirkende cylindere skal have følgende sekvens: 1 A +, 2 A + (langsom), 2 A - (langsom), 1 A - Opgave. Tegn funktionsskemaet (tidssekvensdiagram). Forbind og afprøv styringen. 19-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 20-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1305 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Forord Pneumatikkompendiet og tilhørende opgavesamling henvender sig til personer som udfører eller skal udføre fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på enkle pneumatiske installationer, hvis funktioner er baseret på relæteknik. For udlån af billeder og illustrationer der anvendes i kompendiet rettes en særlig tak til firmaerne Festo og Norgren 21-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Sekvens - og Funktionsdiagram Princip Funktionsdiagrammet er et vejtidsdiagram Hvis man tænker sig en blyant gjort fast til stempelstangen, og papiret føres i en retning med en konstant hastighed, vil der optegnes et korrekt funktionsdiagram. Anvendelse Diagrammet anvendes til at give en oversigt over hvordan anlægget kører. Diagrammet består af rette linier, og der tages ikke hensyn til slaglængde og hastighed på stemplet. Specielle ting i en styring kan vises i diagrammet Skema Optegning af diagrammet sker ved at der tegnes to vandrette parallelle linie for hver cylinder. Den øverste linie mærkes + for cylinderens plusstilling. Den nederste linie mærkes - for cylinderens minusstilling. Imellem linierne skrives nummeret for pågældende cylinder fx C1, C2 osv. Pilene under diagrammet indikerer start og stop. Funktionsdiagram 22-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Cylinderbevægelse De skrå linier som vil fremkomme mellem de vandrette linier har en hældning i forhold til hastigheden på cylinderen. Normal hastighed 45/ Drøvlet hastighed 30/ Hurtig hastighed 60/ Forsinket impuls 15/( Sekvensdiagram Sekvensdiagrammet giver rækkefølgen på anlæggets forskellige handlinger. For et anlæg bestående af to cylinder kunne diagrammet se således ud: Sekvens C1 + C2 + C2 - C2 + C2 - C1-23 - 121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Gruppestyring Spærrende impulser I anlæg hvor samme cylinder har to handlinger efter hinanden, vil der opstå spærrende impulser, og anlægget vil ikke køre, da der opstår spærrende impulser. Fjernelse af spærrende impulser kan foretages ved hjælp af gruppestyring. Princip I en gruppe styring anvendes gruppeventiler som er en almindelig 5/2 - retningsventil der er pneumatisk styret i begge retninger. Formålet er at de fordeler luften ud til de enkelte impulsventiler i den rækkefølge hvor de skal anvendes. Opbygning Nedenstående 6 punkter er gældende for opbygning af en gruppestyring: 1. Nummerér de enkelte cylinder og impulsventiler 2. Opdel i grupper. Så få som muligt. Samme cylinder må kun have én handling i samme gruppe. 3. Tegn gruppeventil og nummerér afgange 4. Sidste impulsventil i hver gruppe får hovedluft, og skifter til næste gruppe. 5. De øvrige impulsventiler får luft fra deres egne grupper, og sørger for næste handling. 6. Første handling i hver gruppe styres direkte fra gruppen. 24-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Forbindelsesdiagram: 25-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Sikkerhed Fastholdelse af cylindre Ved svigt af energien til det pneumatiske anlæg, kan der opstå en farlig situation, fx kan cylinderen miste grebet om et emne. Udfra risikovurderingen skal der ske en fastholdelse/låsning af cylinderen. Kan udføres ved hjælp af trykstyrede kontraventiler eller ved mekanisk låsning af stempelstangen. 26-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Softstarterventil Ifølge Arbejdstilsynets Vejledninger B.1.3 og B.1.4 må der ikke kunne opstå en farlig situation ved uregelmæssigheder i luftforsyningen. Denne situation kan forekomme ved luftsvigt, fx ved aktivering af nødstop, hvor de enkelte cylinder vil befinde sig i en vilkårlig position, og alle kamre på cylinderne er afluftede. Ved tilbage vending af luften, vil det give kraftige bevægelser på cylinderne med risiko for maskin - og eller person skade. Risikoen kan mindskes ved anvendelse af en softstarterventil ( langsom pålufter), hvilket giver en kontrolleret og sikker start af det pneumatiske anlæg. 27-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Funktion Når der kun er forsyning på port 1, er anlægget afluftet fra port 2 til 3. Ved konstant luftsignal på port 12 afbrydes forbindelsen mellem port 2 og 3. Samtidig begynder der en langsom opbygning af trykket til port 2 gennem den regulerbare drøvleventil. Når trykker er steget til ca. 4,5 bar ved et systemtryk på 6 bar, åbner hovedventilen fuldt og der kommer fuldt flow til anlægget. El - pneumatiske ventiler Magnetventiler Generelt Mange maskiner anvender trykluft som den arbejdende del, mens styringen er elektrisk. Overgangen mellem trykluft og den elektriske styring udføres af magnetventiler. Magnetventiler er normale pneumatiske ventiler, som blot styres af magnetspoler. Disse pneumatiske ventiler er i overvejende grad 3/2 og 5/2 retningsventiler. Port benævnelser: På 3/2 ventilerne er: 1 = Netluft 2 = Afgang 3 = Afblæsning. Y1 = Magnetventil Y1 2 1 3 På 5/2 ventilerne er: 1 = Netluft 2 og 4 = Cylinderporte 3 og 5 = Afblæsning Y1 og Y2 = Magnetventiler Y1 4 2 5 1 3 Y2 28-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 3/2 ventiler direkte styrede NC ventiler NC betyder "normalt lukket" d. v. s., når ventilen ikke er aktiveret, er der lukket for gennemgang fra port 1 til 2. NO ventiler NO betyder "normalt åben" d. v. s., når ventilen ikke er aktiveret, er der åben for gennemgang fra port 1 til 2. 29-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 3/2 og 5/2 ventiler indirekte styrede Princip Disse ventiler kaldes også for "for-styrede" eller "pilot styrede". På tegningen her under ses en 3/2 direkte styret ventil som styrer en større 3/2 ventil, det kunne lige så godt havde været en 5/2 retningsventil. 30-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG El - pneumatisk skema De pneumatiske handleorganer, som styres af en relæstyring, vises i et nøgleskema ved et simplificeret symbol for en magnetventil [K]. Skal lufttrykket styre en relækontakt, vises dette som symbolet for en pressostat [S]. I et pneumatisk diagram vises el-aktivering som et relæspolesymbol. +24V 1 2 3 5 7 8 9 3 13 13 13 23 23 S1 K1 K2 K3 K1 K3 4 14 S4 14 14 24 24 S2 S3 A1 A1 A1 K1 K2 K3 P1 K4 K5 0V A2 A2 A2 2 8 5 7 9 31-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Fejlsøgning Fejlfinding Ved fejlfinding er det nødvendigt at følge en plan som sikre at alt hvad der kan have indflydelse på maskinens fejlfunktion bliver kontrolleret. En metode kaldet logisk fejlsøgning anvendes i mange virksomheder for at minimere fejlsøgningstiden. Metode En almindelig metode er at man går frem i en retning i et system eller kreds, og at man stiller sig visse spørgsmål for de enkelte komponenter man støder på i kredsen. Dette kan gøres via skemaer, diagrammer osv. og man begynder ikke fejlsøgningen på maskinen, men man forsøger at skaffe sig et kendskab til fejlens frekvens, dvs. sandsynligheden for at fejlen skal forekomme i en bestemt type komponenter eller dele af denne. Undersøgelse af et større antal fejl i tilsvarende udstyr kan danne grundlag for en fejlstatistik. Statistik Undersøgelse af fordeling af fejlårsager viser følgende: 32-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Hvis man ser på hvilke komponentfejl der hyppigst forekommer, ses følgende: Som det fremgår, er de elektriske fejl de hyppigst forekommende i industrianlæg. Ved en analyse af elfejlene fremkommer nedenstående figur. Ved systematisk registrering af fejlene i maskinregisteret kan man fremskaffe et grundlag for en sådan statistik for sit eget område på virksomheden. 33-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Anvendelse af statistik Når man har fundet det kredsløb, hvor fejlen må ligge, undersøger man første de komponenter i kredsløbet, hvor man på basis af fejlstatistikken har størst grund til at formode, at fejlen findes. Hvis disse komponenter er hele og fejlfri, undersøges næste gruppe osv. Ved at benytte denne fremgangsmåde kan fejlsøgningen reduceres ganske betydeligt. Erfaringen viser, at man ikke bør lade sig nøje med den første fejl, man finder. Denne kan nemlig enten være en primærfejl eller sekundærfejl. Er det en primærfejl, kan det også være at andre komponenter er blevet beskadiget, og man bør derfor afprøve disse. Er det en sekundærfejl, findes der i kredsløbet en anden komponent med fejl, som kan forårsage nye fejl, såfremt komponenten med primærfejl ikke bliver repareret. Eksempel på fejl En tre faset motor er stoppet. Undersøgelsen viser at sikringerne er sprunget. Hvis man udskifter sikringerne eller sætte nogle større i, har man kun repareret et symptom. Årsag Der må være en årsag til at sikringerne springer. Man må undersøge motoren for en evt. kortslutning. Endvidere må man undersøge om termorelæet er indstillet korrekt, hvis det er indstillet på en højere værdi, kan motoren være blevet overbelastet uden at termorelæet er koblet ud og sikringerne er gået i stedet for. 34-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Kontrol I sådan tilfælde må man indstille termorelæet korrekt, og køre maskinen i tomgang for at måle strømmen. Hvis den er normal er der sandsynligvis ikke nogen fejl i motoren eller forsyning, og årsagen må være at finde i arbejdsbelastning. 5 gange hvorfor En metode til at analysere fejl er ved at spørge hvorfor? Eksempel: Der drypper olie på gulvet. Der kommer olie fra en cylinder. En stempelstangspakning er utæt. Der er ridser i stempelstangen. Der falder spåner på stempelstangen. Der mangler afskærmning. Metoden kan anvendes til at indkredse problemer som: Olie drypper. Luft siver. Sikring springer. Kabelbrud. Relæsvigt. Værktøjsslid. Værktøjsbrud. Etc... Forberedelse til fejlsøgning Det er en fordel at foretage omhyggelige forberedelser, før man starter med at fejlsøge på maskinen. 35-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Følgende retningslinier bør følges: 1) Fremskaf oplysning om maskintype, fabrikat, betegnelser, nummer, komponentfabrikant i de forskellige kredsløb osv. 2) Undersøg i maskinregisteret, hvilke fejl der er forekommet tidligere på samme maskine og på maskiner af samme fabrikat, såfremt sådanne findes. Maskinbogen med beskrivelser, bør ligeledes indeholde: Elektriske kredsløbsdiagrammer Hydraulisk-pneumatisk kredsløbsdiagrammer Funktionsdiagram Elekrtisk koblingsdiagram Apparatfortegnelse Fremtag nødvendige måleinstrumenter, som kan være til hjælp under fejlsøgningen. Ude ved maskinen Før fejlsøgningen starter, kan man skaffe sig en hel del værdifulde oplysninger på stedet. Som retningslinier herfor kan angives: Spørg maskinoperatøren og eventuelt formanden for at få rede på følgende: Hvordan fejlen optræder. Hvilke funktioner ved maskinen der svigter. Hvad operatøren foretog sig på det tidspunkt, fejlen opstod eller blev opdaget. Om maskinen har kørt siden fejlen blev observeret. Hvis det er en automatisk maskine, om den da blev kørt manuelt. Om der er iagttaget noget unormalt ved maskinen i den senere tid. 36-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Undersøg muligheden for om maskinen kan køre uden at fejlen forværres, eller at andre dele beskadiges. Elektriske systemer Forsyning Undersøg: Om nettet har korrekt forsyningsspænding. Om indkoblingen er således, at de rigtige faser er tilsluttet. Om sikringerne er i orden. Om motorværnet er udløst. Om tilkoblingerne er hele, og om alle skruer og møtrikker er godt spændt til. Om motoren er i orden. Om isolationsmodstanden til jord og eventuelt mellem ledningerne er korrekt. Om lejerne er defekte sammen. Om den drevne del er kørt fast. Om alle komponenter fungerer i kontrolkredsløbene. 1-faset kredsløb Undersøg: Om transformatoren til kontrolkredsløbet er hel. Om sikringerne er hele. Om eventuelle ensretter er intakte. Om relæspoler og kontakter er i orden. 37-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Generelt I større anlæg kan man ofte sammenkoble flere kredsløb til en enhed, som man undersøger med lamper, voltmeter eller spændingstester. Hvis en sådan gruppe af kredsløb viser unormale værdier, findes fejlen sandsynligvis i et af kredsløbene. På denne måde kan reducere fejlsøgningsarbejdet. Undgå at påvirke kontaktorer og relæer manuelt, man kan let forårsage fejkoblinger med kortslutninger eller brand til følge. Foretag ingen unødvendig afmontering af ledninger. Under alt arbejde med fejlsøgning og reparation skal man være omhyggelig med ikke at foretage sig noget, hvis konsekvenser man ikke er fuldt ud klar over. Husk, at man ikke må foretage indgreb i elektriske anlæg uden at have tilladelse fra den, som har ansvaret og myndigheden til at give en sådan tilladelse. Sikkerheden må under ingen omstændigheder tilsidesættes. Man har kun ét liv. Tænk på, at du også har ansvaret for andres sikkerhed. Styre- og føleorganer Generelt Ved styre- og føleorganer skal her forstås et apparat, hvor en mekanisk bevægelse ændrer på de elektriske forhold i et eller flere kredsløb. Der kan f.eks. være tale om en ændring på en skydemodstand, eller et skift af et kontaktsæt, som kan være 1-polet eller flerpolet. Data Styre- og føleorganer skal være mærket med strøm- og spændings niveauer, når de indgår i et stærkstrømskredsløb. 38-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Fordele Styre- og føleorganer muliggør en halv- eller helautomatisering af mange forskellige maskiner eller anlæg. Endestopkontakter Anvendelse: Endestopkontakter anvendes til at sikre mod for lange bevægelser, som fx på en elevatorstol, kraner, værktøjsmaskiner og lignende. Disse følere er forsynet med tvangsførte brydekontakter, og placeres i styrestrømmen for maskinen. Opbygning: Disse kontakter kan være opbygget som vist på denne tegning. 39-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Virkemåde: Kan være forsynet med en skiftekontakt, og er så forsynet med følgende mærkning: C (common) = Fælles NC (normally closed) = Brydefunktion NO (normally open) = Sluttefunktion Mikroswitchs Virkemåde: Virkemåde som ved endestopskontakt. Koblings frekvens: For almindelige typer ca. 5 omskiftninger pr sekund. Specielle typer ca. 40. Belastning: For standardtyper: 5 A ved 230 V 10 A ved 400 V 15 A ved 400 V 20 A ved 400 V For minityper: 0,25 A ved 230 V. 40-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Reed kontakt Reed kontakten aktiveres ved magnetisk påvirkning. Reed kontakten anvendes eksempelvis til indikering af plus- og minusstilling af en cylinder samt til tyverisikring af døre og vinduer. Reed kontakten er billig, stabil og har en simpel konstruktion. Induktiv føler En induktiv føler virker efter princippet, at en spoles selvinduktionskorficient (L), ændre sig når den påvirkes af et ledende materiale (at der befinder sig ledende materiale i feltet). En induktiv føler er berøringsfri og kan kun registrere elektrisk ledende materialer (metaller). Føleren har enten indbygget forstærker, eller skal tilsluttes separat forstærker. 41-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Kapacitiv føler En kapacitiv føler virker efter princippet, at en kondensators kapacitet ændre sig ved ændring af: Pladearealet. Afstanden mellem pladerne. Dielektricitetskonstanten (materialet mellem pladerne). Den kapacitive føler reagere på alle materialer, idet disse materialer påvirker dielektricitetskonstanten. Føleren reagerer på alt også på snavs! Den kapacitive føler skal tilsluttes forstærker. 42-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Symboler Pneumatik symboler 43-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Cylindere 44-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 45-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Ventiler 46-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Aktiverings former 47-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG Hjælpeventiler 48-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 49-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 50-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG El - Symboler 51-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, FEJLFINDING PÅ PNEUMATISKE ANLÆG 52-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1304 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 1 Princip for trykluftinstallation. Besvar nedenstående spørgsmål: Hvad er trykluftinstallationens hovedbestanddele? Hvad sker der hvis man ikke bruger ren luft? Hvorfor skal man anvende tør luft? Har det nogen praktisk betydning om luften er varm eller kølig? Hvilke 4 kvalitetsgrupper kan trykluften inddeles i? Hvor meget vand (g/m 3 ) kan luften indeholde ved 25 /C? Hvilken betydning har vand i trykluften? 53-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 2 Kompressorrum. Beskriv på næste side de forskellige komponenter på tegning i kompressorrum. 54-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13 14. 55-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 3 Opgave 3.1 Cylinderstyring Tegn forbindelsesskemaet færdigt, husk at påføre portnumre. Tips: Husk du må kun tegne lodrette og vandrette streger. 56-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 3.2 Tegn nedenstådende forbindelsesskema. Hastigheden af cylinderen skal kunne styres i begge retninger. Opgave 3.3 Opgave 3.4 Påfør portnumre på forbindelsesskemaet. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 57-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 4 Opgave 4.1 Cylinderstyring med 5/2 ventil samt sikkerhed ved stoppet cylinder. Tegn forbindelsesskemaet færdigt. Tips: Husk, du må kun tegne lodrette og vandrette streger. 58-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 4.2 Tegn nedenstående forbindelsesskema. Hastigheden af cylinderen skal kunne styres i begge retninger. Tips: Du må kun tegne vandrette og lodrette streger. Opgave 4.3 Opgave 4.4 Påfør portnumre på forbindelsesskemaet. Tips: Husk når du skal nummerere, at mange fabrikanter bruger deres eget system. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. Tips: Under afprøvning skal du sætte cylinderhastigheden ned, så du bedre kan følge arbejdsgangen. 59-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 5 Opgave 5.1 Cylinderstyring med 5/2 ventil. Tegn forbindelsesskemaet færdigt. Tips: Husk, du må kun tegne lodrette og vandrette streger. Opgave 5.2 Opgave 5.3 Påfør foranstående forbindelsesskema portnummerering. Tips: Husk når du skal nummerere, at mange fabrikanter bruger deres eget system. Du skal anvende ISOstandarden. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 60-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 6 Opgave 6.1 Automatisk minusgang. Tegn funktions- og forbindelsesskemaet færdigt efter følgende sekvens: Opgave 6.2 Opgave 6.3 Påfør ovenstående diagram portnumre. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 61-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 7 Opgave 7.1 En cylinder, automatisk drift. Tegn funktions- og forbindelsesskemaet færdigt efter sekvensen: C1+ C1-, og forsat Tips: Husk, du må kun tegne lodrette og vandrette streger. Opgave 7.2 Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 62-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 8 Opgave 8.1 Fortsat, eller enkelt sekvens. Tegn funktions- og forbindelsesskemaet færdigt. 63-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 9 Opgave 9.1 To cylindre i sekvens Tegn funktionsskemaet færdigt. Opgave 10 64-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 10 Opgave 10.1 Trykstigningstidsstyring Tegn forbindelsesskemaet færdigt. Opgave 10.2 Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 65-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 11 Opgave 11.1 Membransvejsning Tegn forbindelsesskemaet fæedigt. 66-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 11.2 Opstil op forbind opgaven, afprøv styringen. 67-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 12 Membransvejsning - automatisk Driftvejledning: Maskinen fra før er nu automatiseret. Båndet starter, og dunkene kører frem til V2 aktiveres. Herved skal begge cylindre gå plus. C2 er en cylinder med påmonteret stop og fikstur. C1 trykker låget på plads og samtidig svejses en underliggende plastfolie membran fast til tuden, ved hjælp af varme, svejseprocessen skal tage 5 til 10 sek. Styring af båndet er ikke medtaget i opgaven. Opgave 12.1 Tegn forbindelsesskemaet færdigt. 68-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 12.2 Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen 69-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 13 Kassemærkning 70-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 13.1 Tegn forbindelsesskemaet færdigt 71-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 14 Gruppestyring 1 Opgaven har følgende sekvens: 72-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Opgave 14.1 Opgave 14.2 Tegn forbindelsesskemaet færdigt. Opstil og forbind opgaven, afprøv styringen. 73-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
OPGAVER - MASKINANLÆG, INSTALLATIONER AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 74-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1303 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Forord Pneumatikkompendiet og tilhørende opgavesamling henvender sig til personer som udfører eller skal udføre installationer på enkle pneumatiske installationer. For udlån af billeder og illustrationer der anvendes i kompendiet rettes en særlig tak til firmaerne Festo og Norgren. 75-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Trykluftinstallation Rørdiagram Eksempel Trykluftinstallation er opbygget af: Kompressor for komprimering af luft. Lufttørrer for affugtning af komprimeret luft. Trykluftbeholder for opbevaring af komprimeret luft. Røranlæg for distribution af trykluft (Ringledning) Aftapningssted for kondensvand Udstyr for automatitation 76-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Kompressorer Stempelkompressor Bestanddele Stempelkompressor Stempelkompressoren, som er en forholdsvis simpel maskine, har krumtap, plejlstænger og op- og nedgående stempler. Selvvirkende ventiler Disse ventiler, som sidder i ventildæksler i topstykket, er meget forskellige fra fx en dieselmotors styrede ventiler med knastaksel, vippearm m.m. Ventilprincip Suge- og trykventilen består af en rund ventilplade, som af en ventilfjeder holdes mod et ringformet sæde langs kanten af en boring i ventildækslet. Når trykket under ventildækslet i boringen bliver mindre/større end trykket på den anden side af ventilpladen, løfter den sig, og luften passerer. Virkemåde Indsugning af luft Når stemplet går nedad, suger kompressoren luft ind igennem indsugningsfilteret og indsugningsventilerne. 77-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Sammentrykning af luft Når stemplet begynder at gå opad, lukker indsugningsventilerne, og den indsugede luft bliver komprimeret. Når stemplet går opad stiger trykket, når dette bliver større end trykket på den anden side af trykventilerne, åbner disse. Varme ved sammentrykning af luft Når luften sammentrykkes, stiger friktionen mellem molekylerne, hvorved luftens temperatur stiger. Følgevirkninger af høje temperaturer For høje temperaturer bevirker, at smøreoliens levetid formindskes. Når luften bliver varm fylder den mere, hvorved kompressorens virkningsgrad falder og dens energiforbrug stiger. 2 trins stempelkompressor Denne stempelkompressor komprimerer luften i 2 trin hvilket bevirker at trykket kan blive væsentligt højere. 78-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Skruekompressor Komprmionsprincip Skruekompressorteknologi: Robust enkelthed To modsat roterende rotorer, som er monteret i vinkelkontaktlejer med lang holdbarhed, komprimerer luften. Der er kun to bevægelige dele, hvilket gør maskinen utrolig robust og ukompliceret. Luftindsugninger og -afgange åbnes og lukkes automatisk af rotorernes ender, når de roterer, hvilket helt fjerner behovet for yderligere ventiler og mekanisk styring. Fraværet af ventiler og de få bevægelige dele forøger driftsikkerheden og begrænser slitagen til et minimum. På grund af overlappende og uafbrudte kompressionscyklus giver skruekompressoren praktisk talt ingen vibrationer. Ofte tilfører man olie til luften, ved at indsprøjte det ind i kompressorhuset. Olies funktioner er: At tætne interne spillerum mellem skruerne og skruerne og huset. At køle luften At smører skruerne At støjdæmpe kompressoren 79-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Olien udskilles igen fra luften ved hjælp af olieudskiller. Skruekompressoren benytter sig af den fysiske lovmæssighed at luft vejer ca. 1 kg/m 3 hvilket betyder at man kan flytte/komprimere luften ved at sætte den i bevægelse. Skruekompressoren benyttes de steder hvor der er behov for en stor luftmængde. Luftmængden er bestemt ved skruernes omløbshastighed Ofte kører sådanne kompressorer med et meget højt omløbstal hvilket bevirker at der udvikles en voldsom støj, hvorfor de placeres i rum der er specielt støjisolerende. 80-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Kompressorrum Indretning af kompressorrum 1. Kompressor 2. Plads til senere udbygning af anlæg 3. Efterkøler 4. Køletørrer 5. Filter for fjernelse af væske 6. Kondensvandsaftapning 7. Trykluftledning 8. Afløbsrør 9. Afløbsrør 10. Afgang kompressor 11. Afspærringsventil 12. Ny styretavle 13. Ventilator 14. Luftindtag 81-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Kompressorrum Ved installering af stationære trykluftsanlæg skal rummet hvori kompressor og trykluftsbeholdere være indrettet til dette. Se arbejdstilsynets bekendtgørelse for indretning af kompressorrum. En trykluftcentral omfatter i dag kompressoraggregatet med efterkøler, trykluftbeholder samt lufttørrer. Lokalet hvor installationen er placeret skal have gode ventilationsmuligheder, således at kompressorvarmen kan ledes bort eller genbruges. Mængden af kondensvand der dannes ved kompressionsprocessen skal kunne bortledes. For at mindske støjgenerne fra kompressoren er denne indbygget i en lydabsorberende kasse eller rummet er udformet således at støjgenerne undgås. Trykbeholder Formål Trykluftbeholderen sikrer at der til stadighed er en mængde af trykluft til stede hvorfor at kompressoren ikke nødvendigvis skal starte når der er behov for en mindre luftmængde. Da kompressoren ikke skal starte hver gang der for bruges luft, nedsættes dermed slitagen af denne og samtidigt spares der på energiforbruget. Trykluftbeholdere kan leveres som standardstørrelser for enten 8 eller 12 bar arbejdstryk. Trykluftbeholdere skal være udført og dimensioneret i hendhold til gældende regulativer(se Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Trykbeholder ) på www.at.dk Kontroller at beholderen er godkendt til kompressorens arbejdstryk. 82-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Trykluftbeholdere skal være forsynet med: 1. Manometer 2. Sikkerhedsventil 3. Flange for kontrolmåling 4. Mærkeplade 5. Inspektionsmulighed 6. Aftapning for kondens 7. Afgangsflange 8. TilgangsflangeTrykluftbeholderen 83-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Kompressorens driftsformer Startaflastning Virkemåde Der anvendes forskellige former for startaflastning, for at fjerne trykket på stemplet. 1. Kammer på trykledningen 2. Tvangsåbning af sugeventil Kammer på trykledning Kammeret bliver trykløs når kompressoren stopper. En kontraventil bevirker at der først åbnes til beholderen, når kammeret er under tryk, anvendes kun ved små anlæg. Tvangsåbning af sugeventil Tvangsåbning af sugeventil bevirker, at kompressoren presser luften tilbage gennem sugeventilen, indtil den er i fart. Halvautomatisk drift Virkemåde I halvautomatisk drift kører motoren konstant. Sugeventilen tvangsåbnes, når det ønskede tryk er opbygget, og lukkes, når trykket er faldet til den indstillede differens. Denne driftform anvendes ved større anlæg hvor der er et jævnt forbrug og lille trykdifferens. Automatisk drift Virkemåde I automatik startes og stopper motoren ved hjælp af en pressostat. Kræver anvendelse af startaflastning, og anvendes, hvor der er et varieret forbrug. 84-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Automatisk/halvautomatisk drift Virkemåde Ved normalt luftforbrug arbejder anlægget som halvautomatisk drift. Aftages der ikke luft i en forudindstillet tid kører anlægget automatisk drift, nat og frokostpauser. Vedligehold Smøreoliestand Oliestanden skal kontrolleres med passende interval. Der skal anvendes en fabrikant anvist olie. Vandaftapning Vandaftapning sker ved luftbeholderen, ved efterkøler samt kondenspotter. Det kan ske manuelt eller automatisk. Utætheder Der bør holdes øje med evt. utætheder, hvilket vil medføre en god økonomi. Kan gøres ved at lytte sig frem til utæthederne når alt er stoppet, eller der kan også anvendes speciel udstyr, som kan anvendes under drift. Tabel der viser hvor stort effektforbruger er ved en utæthed Huldiameter Lækage ved 6 Bar Effektforbrug mm liter luft pr.sec kw 1 1 0,35 3 10 3,15 5 27 8,27 10 103 32,9 85-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Lækage Lækage Ved industrielle trykluftanlæg, som eventuelt ikke vedligeholdes, kan der opstå store tab på grund af lækage. Der er set lækage op til 30% af den installerede kapacitet. Dette tab er helt uacceptabelt og bør holdes inden for 5-10%. Da energien som anvendes til drift af kompressoren er dyr, vil det være økonomisk rigtig at reducere lækagen endnu mere, hvilket medforer øget vedligeholdsudgifter. Omkostningerne til renovering af et gammelt anlæg er små i forhold til den økonomiske gevinst ved at reducere utæthederne. Tabellen viser hvordan lækagen øges med utæthedernes størrelse. Tabel 86-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Tryklufttørring Formål Formål med lufttørring er at fjerne det vand som er i den komprimerede luft, så det ikke kommer med ud i anlægget. Køletørring I billedet nedenfor er kompressor og lufttørreren indbygget i samme kabinet således at de 2 enheder fremstår som en enhed. Det sparer plads og gør installationen nemmere. 87-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Princip Luften nedkøles så det vand som er i den komprimerede luft fortættes og opsamles i kondensbeholderen (D) hvorfra det kan tappes ud. Køletørring anvendes ved indendørs anlæg, og hvor der ikke er krav om et lavere trykdugpunkt end 4 /C. Luftkredsløb Indkommende trykluft (A) forkøles i luft til luft-varmeveksleren (B) og passerer derefter gennem luft-/kølemiddelvarmeveksleren (C), hvor det nedkøles til +3 /C/ 50 Hz (+4 /C/60 Hz). Kondensatet separeres fra luften og drænes automatisk af vandudskilleren (D). Inden luften forlader (E), passerer den kolde tørre luft en ekstra gang gennem luft til luft-varmeveksleren til genopvarmning. Kølemiddelkreds Fra kompressoren (F) trænger kølegassen ind i kondensatoren (G), hvor den nedkøles af en stor køleventilator eller kølevand og bliver flydende. Et kapillærrør eller en trykreguleret ekspansionsventil (H) regulerer gennemstrømningen til luft-/kølemiddelvarmeveksleren (C), hvor kølemidlet fordamper ved at udtrække varmen fra trykluften. Køletrykket øges i kompressoren, og processen starter igen. 88-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Adsorptionstørring Fugtighed Luftens fugtigheden adsorberes, d.v.s. fastholdes af et tørrestof. Der anvendes normalt silicagel, aktiveret aluminiumsoxid eller molekylesi. Tørremiddel Når tørremidlet er mættet, tændes et varmelegeme, for at opvarme tørrestoffet, samtidig sendes en tør luftstrøm gennem beholderen. Derved drives vandet ud af tørremidlet. Der anvendes derfor to beholdere, der skiftevis opsamler og afgiver væske. Anvendelse Dette anlæg anvendes, hvor der er krav om et specielt lavt trykdugpunkt, ned til ca. - 30 /C. I et optimalt trykluftsystem er tørreren kun en af flere komponenter, der hver især arbejder på et bestemt parameter. Det foretrækkes i videst muligt omfang at nedkøle luften, før den kommer ind i tørreren. En luftbeholder eller cyklonudskiller med kondensatdræn vil fjerne eventuel kondensat. Til kompressorer med olieindsprøjtning kræves et oliefilter. 89-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Princip Atlas Copcos BD-tørrere reducerer risikoen for fugtbetingede problemer væsentligt. Der vil muligvis være behov for montering af et støvfilter til fjernelse af støv, som dannes af tørremidlet. Vandindhold Luft indeholder vand. Vandindholdet i luften er afhængig af temperaturen, høj temperatur betyder stort vandindhold mens en lav temperatur giver et lille vandindhold. Da luften ikke altid indeholder den maksimale vandmængde bruges begrebet "relativ luftfugtighed" der måles i procent. Vandindholdet i atmosfærisk luft kan findes ved at bruge den viste karakteristik. 90-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
EVU MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Karakteristik for luftens vandindhold. 91-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Luftbehandlingsenhed FRS-enhed Luftbehandlingsenhed FRS Bestanddele Enheden består af : 1. Filter 2. Reduktionsventil 3. Smørreapparat Anvendelse af FRS Enheden plaseres i umiddelbar nærhed af forbrugsstedet, sikre at luften har den rigtige tilstand. Nedenfor er vist det forenklede symbol for en luftkonditioneringsenhed. ISO Symbol 92-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Filter Anvendelse Filtret skal rense luften for urenheder, har en delvis vandudskillende virkning. Fremstilles af sintermetal, nylonmaske eller imprægneret filt. Indsatsernes filtreingsgrad varierer alt efter luftens renhed, fra 5-50 :. Rensning af indsatserne skal ske efter forhandlerens anvisning. ISO Symbol for filter 93-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Reduktionsventil Trykvariationer I anlæggene kan der være variationer i trykket, selv om det er et korrekt dimensioneret anlæg. Variationer i trykket er afhængig af forbruget og styresystemet til kompressoren. Variationer i trykket vil indvirke på de forskellige krafter og hastigheder i anlægget. Anvendelse Ved anvendelse af en reduktionsventil sikres at der er et konstant tryk til maskinen. Skal der anvendes flere forskellige tryk på maskinen, medfører det at der anvendes flere reduktionsventiler. ISO symbol 94-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Smøreapparat Anvendelse Smøreapparatet anvendes til smøring af de bevægelige dele i anlægget. Undersøg om komponenterne kræver smøring, hvis ja, så følg fabrikantens anvisninger. Virkemåde En olietåge, bliver tilsat luften i smøreapparatet. Oliemængden kan reguleres ved at ændre trykfaldet over ventilkeglen. For at få en god virkning er det en forudsætning, at afstanden fra smøreapparatet og til forbrugsstedet er forholdsvis kort. Oliemængden indstilles efter fabrikantens anvisninger. Justerskrue for justering af oliemængde. Skueglas for observering af smøreapparatets funktion. Fleksibel flow sensor. Sensoren styrer tryktabet og dermed den injekserede oliemængde. ISO symbol 95-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Ventiltyper Hovedgrupper Generelt De pneumatiske ventiler son anvendes i industrien til trykluftautomatisering, kan opdeles i 4 grupper 1. Retningsventiler 2. Strømventiler 3. Specialventiler, herunder kontra-, veksel samt hurtigudluftningsventiler. Retningsventiler Anvendelse Retningsventiler leder luftstrømmen til plus og minus siden på fx en cylinder. Typer 2/2, 3/2, 4/2, og 5/2 ventiler, med forskellige styringer. En 5/2 ventil har 5 porte og 2 stillinger. Kan være styret elektrisk, mekanisk eller pneumatisk. Ventilbetegnelser Afhængigt af antal porte (tilslutninger), for luftens passage gennem ventilen og antal stillinger skelnes mellem: 1. 2/2 - retningsventil 2. 3/2 - retningsventil 3. 4/2 - retningsventil 4. 5/2 - retningsventil Stillinger og Porte Betegnelsen 2/2 - retningsventil angiver antal porte og stillinger, 2 porte og 2 stillinger. Symbolet har en kasse for hver stilling, som ventilen kan indtage. Strømretninger vises i hver kasse for de forskellige stillinger. 96-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Retnings ventiler Konstruktion Retningsventiler er normalt udført som sædeventiler eller glideventiler. Princip - Sædeventil Sædeventilerne er bundne i deres strømningsretning, og er låst til en bestemt funktion, normalt åben eller lukket. Ventilen er velegnet som impulsventil, da en kort påvirkning åbner for gennemstrømningen, og tillader en ret stor påvirkning uden at tage skade. Har ofte kun to porte med gevind for tilslutning af rør eller slange og et glat afblæsningshul. Princip - Glideventil Glideventilerne kan frit anvendes som normalt lukket eller åben ventiler, da de ikke har bundne strømningsretninger. 97-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 5/2 - retningsventil Funktion og anvendelse 5/2 - retningsventil anvendes til at styre luftstrømmen til fx en dobbeltvirkende cylinder, således at der kommer luft ud af den ene cylinderport, vil den anden port være afblæst og omvendt. Kan også anvendes som hjælpeventil i komplicerede styringer. Strømreguleringsventiler Drøvleventil Anvendelse Drøvleventiler anvendes til regulering af cylindres hastighed. Ventilen skrues ind i styreventilens afblæsningsport og begrænser luftgennemstrømningen og dermed hastigheden. Kontraventil Opbygning Ventilen er opbygget således at luften kun kan passere i en retning. Kan være fremstillet som en kugleventil, hvor en fjeder holder kuglen på plads. Kan også være fremstillet så det er lufttrykket som holder kuglen på plads. 98-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Drøvle-kontraventil Anvendelse Drøvlekontraventilerne anvendes til hastighedsregulering af en cylinder, men monteres i nærheden eller på cylinderen. De kan også anvendes i forbindelse med tidsstyringer. Vekselventil Opbygning og anvendelse Ventilen anvendes, hvor et signal fra to inpulsventiler skal sendes til samme styreside på en 5/2 retningsventil eller en cylinder, for at forhindre en utilsigtet udblæsning gennem den anden ventil. Er i princippet udformet som et T-stykke, hvor der er indlagt en kugle, som kun tillader luft at passere fra den ene eller anden side af ventilen til afgangsporten i midten. 99-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Hurtigudluftningsventil Opbygning En hurtigudluftningsventil udlufter afgangen direkte til det fri, hvis trykket i tilgangen afblæses. 100-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Cylindre Generelt Handleorganerne i pneumatiske maskiner opdeles i to grupper: 1. Cylindre 2. Motorer Funktion Cylinderens stempel udfører en retliniet bevægelse, og anvendes til hovedparten af handlingerne på pneumatiske maskiner. Enkeltvirkende cylinder Cylinderen har et lille forbrug af luft, og skal kun anvende luft i en retning. Der anvendes 3/2 - retningsventiler til styring af cylinderen. Cylinderen kan kun udføre et arbejde i plusretning. Der er en begrænsning på slaglængden på grund af fjederen, som ligger i minuskammeret. ISO symbol: 101-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Dobbeltvirkende cylinder Cylinderen udfører arbejde i begge retninger, slaglængden vælges til hver enkelt opgave. Cylinderen fås med luftbremse, der optager stød ved plus - og minus stilling. Cylinderne har et større forbrug af luft end den enkeltvirkende cylinder da den udfører arbejde i begge retninger, der anvendes 5/2 - retningsventiler til styringen af cylinderen. Symbol 1. Bremsestempel for - 2. Magnet 3. Bremsestempel for + 4. Cylinderkappe 5. Lejebøsning 6. Pakdåse 7. Frontgavl 8. Tilslutning for - port 9. Reed kontakt 10. Stempelstang 11. Stempel 12. Stempelpakning 13. Baggavl 14. Skrue for justering af hastighed. 102-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Tidsrelæer Funktion Pneumatiske tidsrelæer virker ved, at der går en tid for at fylde et bestemt rumfang op til et bestemt tryk. Bestanddele Tidsrelæer består af følgende: 1. En beholder 2. En drøvle - kontraventil 3. En 3/2 - retningsventil pneumatisk styret med fjeder retur Metoder Der findes to typer tidsrelæer: 1. Trykstigningstidsstyring 2. Trykfaldstidsstyring Trykstigningstidsstyring Virkemåde Sættes der et luftsignal på A, vil beholderen langsomt fyldes gennem drøvleventilen. Når det nødvendige tryk er opnået, ca. 3-4 bar, skifter ventilen og der er signal på B. Fjernes signalet på A, vil beholderen omgående afblæses gennem kontraventilen. 103-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Funktionsdiagram Trykfaldstidsstyring Virkemåde Sættes der et luftsignal på A, vil beholderen øjeblikkelig fyldes gennem drøvleventilen, og der er signal på B. Fjernes signalet på A, vil ventilen fortsat stå skiftet, indtil trykket i beholderen er faldet til < 3-4 bar, gennem drøvlekontraventilen. Funktionsdiagram 104-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Sekvens - og Funktionsdiagram Princip Funktionsdiagrammet er et vejtidsdiagram. Hvis man tænker sig en blyant gjort fast til stempelstangen, og papiret føres i en retning med en konstant hastighed, vil der optegnes et korrekt funktionsdiagram. Anvendelse Diagrammet anvendes til at give en oversigt over hvordan anlægget kører. Diagrammet består af rette linier, og der tages ikke hensyn til slaglængde og hastighed på stemplet. Specielle ting i en styring kan vises i diagrammet Skema Optegning af diagrammet sker ved at der tegnes to vandrette parallelle linie for hver cylinder. Den øverste linie mærkes + for cylinderens plusstilling. Den nederste linie mærkes - for cylinderens minusstilling Imellem linierne skrives nummeret for pågældende cylinder fx C1, C2 osv. Pilene under diagrammet indikerer start og stop. Funktionsdiagram 105-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Cylinderbevægelse De skrå linier som vil fremkomme mellem de vandrette linier har en hældning i forhold til hastigheden på cylinderen. Normal hastighed 45/ Drøvlet hastighed 30/ Hurtig hastighed 60/ Forsinket impuls 15/ Sekvensdiagram Sekvensdiagrammet giver rækkefølgen på anlæggets forskellige handlinger. For et anlæg bestående af to cylinder kunne diagrammet se således ud: Sekvens C1 + C2 + C2 - C2 + C2 - C1-106 - 121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Gruppestyring Spærrende impulser I anlæg hvor samme cylinder har to handlinger efter hinanden, vil der opstå spærrende impulser, og anlægget vil ikke køre, da der opstår spærrende impulser. Fjernelse af spærrende impulser kan foretages ved hjælp af gruppestyring. Princip I en gruppe styring anvendes gruppeventiler som er en almindelig 5/2 - retningsventil der er pneumatisk styret i begge retninger. Formålet er at de fordeler luften ud til de enkelte impulsventiler i den rækkefølge hvor de skal anvendes. Opbygning Nedenstående 6 punkter er gældende for opbygning af en gruppestyring: 1. Nummerér de enkelte cylinder og impulsventiler 2. Opdel i grupper. Så få som muligt. Samme cylinder må kun have én handling i samme gruppe. 3. Tegn gruppeventil og nummerér afgange 4. Sidste impulsventil i hver gruppe får hovedluft, og skifter til næste gruppe. 5. De øvrige impulsventiler får luft fra deres egne grupper, og sørger for næste handling. 6. Første handling i hver gruppe styres direkte fra gruppen. 107-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Forbindelsesdiagram: 108-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Sikkerhed Fastholdelse af cylindre Ved svigt af energien til det pneumatiske anlæg, kan der opstå en farlig situation, f.eks. kan cylinderen miste grebet om et emne. Ud fra risikovurderingen skal der ske en fastholdelse/låsning af cylinderen. Kan udføres ved hjælp af trykstyrede kontraventiler eller ved mekanisk låsning af stempelstangen. 109-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Softstarterventil Ifølge Arbejdstilsynets Vejledninger B.1.3 og B.1.4 må der ikke kunne opstå en farlig situation ved uregelmæssigheder i luftforsyningen. Denne situation kan forekomme ved luftsvigt, fx ved aktivering af nødstop, hvor de enkelte cylinder vil befinde sig i en vilkårlig position, og alle kamre på cylinderne er afluftede. Ved tilbage vending af luften, vil det give kraftige bevægelser på cylinderne med risiko for maskin - og eller person skade. Risikoen kan mindskes ved anvendelse af en softstarterventil ( langsom pålufter), hvilket giver en kontrolleret og sikker start af det pneumatiske anlæg. 110-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Funktion Når der kun er forsyning på port 1, er anlægget afluftet fra port 2 til 3. Ved konstant luftsignal på port 12 afbrydes forbindelsen mellem port 2 og 3. Samtidig begynder der en langsom opbygning af trykket til port 2 gennem den regulerbare drøvleventil. Når trykker er steget til ca. 4,5 bar ved et systemtryk på 6 bar, åbner hovedventilen fuldt og der kommer fuldt flow til anlægget. 111-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Symboler Pneumatik symboler 112-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Cylindere 113-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 114-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Ventiler 115-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Aktiverings former 116-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 117-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Hjælpeventiler 118-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 119-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER 120-121 Emne CD Rev. 11-03-2008 Hft-1302 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU
STIKORDSREGISTER Adsorptionstørring...89 Cylindre... 26, 64, 68, 101, 109 Fejlsøgning... 32, 35, 38 Forord... 21, 75 Gruppestyring... 3, 24, 107 Kompressorens driftsformer...84 Kompressorer... 77, 80, 89 Kompressorrum... 54, 81, 82 Luftbehandlingsenhed...92 Lækage... 85, 86 Reduktionsventil... 92, 94 Rørdiagram...76 Sikkerhed... 26, 38, 58, 109 Skruekompressor...79 Smøreapparat...95 Stempelkompressor... 77, 78 Symboler... 43, 51, 112 Trykbeholder...82 Trykluftinstallation... 53, 76 Tryklufttørring...87 Ventiltyper...96 121-121 Rekv. 0 Prod. 11-03-2008-13:56 Ordre 000 EVU