Hjælp til begyndere i slægtsforskningen

Hjælp til begyndere i slægtsforskningen DIS-Danmark

Forsidebilledet viser de seks ældste børn af slagtermester Mikael Gotfred Nitzske Terkilsen Jensen i Holsted, ca. 1912 (ikke dateret) Fotograf: Karl Jørgensen, Holsted 4. udgave maj 2014 2

Indholdsfortegnelse Velkommen til slægtsforskningens verden... 4 Hvordan kommer du i gang med slægtsforskningen?... 4 Tal med de levende personer i slægten... 4 Anetavlen... 4 Familieoversigt... 5 Gennemgå dine fotos... 5 Vigtige regler... 5 Slægtsprogram... 6 Hvor bliver personoplysninger arkiveret?... 7 Rigsarkivet... 7 Landsarkiverne... 7 Lokale arkiver... 7 Kirkebøger og folketællinger på internettet... 7 Kirkebøger... 8 Perioden 1645-1814... 8 Perioden 1814-... 8 Folketællinger... 10 Hvad anvender man folketællingerne til?... 10 Nogle gode søgetips... 10 Håndbøger i slægtsforskning... 11 Har du set i dit eget hjem?... 12 Kilder i hjemmet fra a - å... 12 Tag vare på ejendelene... 13 Hvor finder jeg information på internettet?... 13 Søgemaskiner... 13 Nulevende, hvor finder jeg dem?... 13 Når du går i stå... 13 Kontakt med andre slægtsforskere... 14 FORUM... 14 Lokalforeninger... 14 Arrangementskalender... 14 Hvem står bag... 15 Linksamling... 16 3

Velkommen til slægtsforskningens verden Erfarne slægtsforskere taler om slægtsforskerbacillen, som man ikke kan komme af med, hvis man først bliver rigtig bidt slægtsforskningen. Heldigvis har erfarne slægtsforskere heller ikke noget ønske om helbredelse, tvært imod taler de om, hvor meget mere de kunne nå, hvis døgnet havde flere timer. Slægtsforskning er en hobby som kan give dig glæde i mange år. Du vil opdage at mange andre har samme interesse for deres slægts historie og de fleste slægtsforskere hjælper gerne andre i gang ved at svare på de spørgsmål, som opstår efterhånden som vi kommer tilbage i tiden. Hvordan kommer du i gang med slægtsforskningen? Ønsket om at finde sin slægt kan have forskellige grunde. I vores tid begynder de fleste fordi de har et ønske om at finde frem til deres families historie. Nogle ønsker at finde ud af, om de stammer fra en bestemt person, som familiekrøniken påstår! I ældre tider kunne det være nødvendigt, for på den måde kunne de være berettiget til legater. Et legat baserede sig på, at en eller flere af en bestemt slægt, havde doneret penge til udbetaling til slægtens medlemmer. I vor tid har vi også fået en helt ny interessegruppe ind blandt slægtsforskere, gen-forskerne. Deres interesse for bestemte slægter baserer sig på et ønske om at finde ud af, om visse sygdomme ligger i slægtslinjerne, og om de føres videre. Denne gruppe vil sandsynligvis vokse, når genforskningen går frem. Tal med de levende personer i slægten Skynd dig at tale med alle de ældste i familien medens de endnu er her. De sværeste oplysninger at finde i diverse databaser og hjemmesider er fakta om levende personer. Få dem til at fortælle hvor/hvornår de er fødte, konfirmerede, viede og døde. Prøv også at få disse oplysninger for bedste- og oldeforældre. Få dem til at fortælle hvor/hvornår de er uddannet, hvor/hvornår de har arbejdet og hvor/hvornår de har boet. Alle disse oplysninger kan hjælpe til at finde frem til de tidligere generationer og de kan være med til at hjælpe med at skrive om familiens liv. Der er ikke noget kedeligere end at se endeløse rækker af aner, hvis der ikke er nogen historie med. Anetavlen Du begynder med en anetavle. Nogen kan gå 17 generationer bagud, men det, du har brug for i første omgang, er en anetavle som går 5-6 generationer tilbage. Du finder en anetavle på denne adresse http://www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/download/index.htm. Vi har lavet en anetavle i Word, som du kan hente på: http://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/introduktion-tilslaegtsforskning/hjaelpeskemaer. 4

Anetavlen bliver det grundlag, som du arbejder ud fra. Som nummer et på anetavlen skriver du dig selv i det nederste felt, og efterfølgende fylder du ud med det, du ved. Nummer to er din fars plads, og nummer tre er din mors plads. I dette hæfte forudsættes det, at du kender alle oplysningerne om din mor og far. Før det ind på anetavlen. Måske ved du også en del om dine bedsteforældre? Hvor var bedstemor født? Hvornår døde hun? Hvor er hun begravet? Hvem er dine oldeforældre? Familieoversigt Det næste skridt er at lave en familieoversigt. Dette udelades af og til, men det er en del af slægtshistorien. Du finder et familieskema på denne adresse: http://www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/download/index.htm Vi har lavet en anetavle i Word, som du kan hente på: http://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/introduktion-til-slaegtsforskning/hjaelpeskemaer. Først skriver du dine forældre ind i skemaet som far og mor. Så skriver du dig selv og dine søskende ind i rigtig rækkefølge med alle de oplysninger, du har på dem. Fortsæt så med dine bedsteforældre med hele deres søskendeflok. Allerede nu ser du, at du begynder at få en vis oversigt over familien, og det uden at du har besøgt et eneste arkiv. Først når du har fået alt det, du kan, ud af familien, er tiden kommet til at besøge arkiv og bibliotek. Har du adgang til PC og et slægtsprogram, så kan du nu føre det, du ved, ind, hvis ikke du har ført det ind efterhånden. Gennemgå dine fotos Er der noget meget irriterende end at sidde og se på fotos, hvor man ikke aner, hvornår de er taget, hvorhenne og hvem der er på billederne. Noter oplysningerne for hvert enkelt billede. Der er ikke noget der inspirerer mere til historier og fakta end at sidde med familien, og de levende aner, end at se på billeder. Vigtige regler Noter altid præcist, hvor I har fået oplysningerne fra. Der er ikke noget værre end at sidde med en oplysning, som man kommer i tvivl om rigtigheden af og så ikke kunne gå tilbage til kilden til oplysninger. Kilden til oplysningerne er også vigtig, hvis man vil udveksle data med andre slægtsforskere. Hvis I får oplysninger fra andre, bør I altid få kilden oplyst og derefter selv undersøge om den modtagne oplysning er rigtig. Det er ikke sjovt, hvis man har baseret flere slægtled på en forkert oplysning. Spørg altid om I må publicere modtagne oplysninger. Oplysninger der er almindeligt tilgængelige kan man selvfølgelig altid publicere, men det er ærgerligt om et godt samarbejde går i stykker fordi den, der har givet oplysningerne, føler at man stjæler vedkommendes arbejde. Det er altid en god ide at fortælle hvem, man har fået oplysningerne fra, hvis det drejer sig om mange oplysninger. 5

Slægtsprogram Brug af computere har på mange måder revolutioneret slægtsforskningen. For 10-15 år siden var den karikerede slægtsforsker en pensioneret mand med skoæsker og ringbind med løse ark i et eller andet system. PC ens indtog i hjemmene har sandsynligvis sørget for en betydelig rekruttering af yngre slægtsforskere af begge køn. Det er i hovedsagen på to fronter, at det nyvundne har betydet mest: Muligheden for at registrere slægtsinformation systematisk samt gøre indlagt information tilgængelig for opslag/søgning og forskellige udskrifter. Muligheden for at komme i kontakt med andre slægtsforskere som forsker i samme område som en selv via internettet og e-post. Internettet har også gjort det muligt at publicere kildemateriale, så man slipper for at tage til et landsarkiv, men kan søge/lave opslag hjemmefra. Denne mulighed har også gjort det mere nødvendigt end tidligere at være kildekritisk. Grundfunktioner i et slægtsprogram Der er i dag adgang til mange slægtsprogrammer. Slægtsprogrammets vigtigste funktioner er: Registrering af slægtsinformation (navn, hændelser, steder, datoer, kilder, familierelationer og noter) Søgning/opslag i indlagt information Udskrift af slægtsrapporter Udveksling af slægtsinformation med andre Udbredelse Der findes et stort antal slægtsprogrammer på markedet. Der er imidlertid stor forskel på, hvilke egenskaber programmerne har. Nogle programmer er også tungere at arbejde med end andre. Engelsksprogede programmer har indtil nu været trendsættende og har størst udbredelse internationalt. De programmer, der er slået bedst an, er udenlandske med danske sprogmoduler. Valg af program første gang Ved valg af slægtsprogram bør man lægge vægt på, at programmet gør det muligt at øge ambitionerne undervejs eller lader dig eksportere slægtsinformationen til et andet program uden for meget ekstraarbejde. Det kan være en fordel at prøve 2-3 programmer, før du bestemmer dig. Læg f. eks. 20-30 personer med familierelationer i hvert af programmerne, inklusive kilder og ekstra information som tekst og billeder. Prøv forskellige rapporttyper (enkle slægtstræer, grafiske slægtstræer med billeder eller fortællende slægtsbøger) for at finde ud af, om programmerne giver dig mulighed for at få den information frem, der er lagt ind. På siden http://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/programmer/slaegtsprogrammer kan du se en oversigt over nogle af de programmer, der findes. 6

Hvor bliver personoplysninger arkiveret? De offentlige danske arkiver er Rigsarkivet i København og landsarkiverne i Odense, Åbenrå og Viborg. Erhvervsarkivet i Århus har, som navnet siger, arkivalier fra erhvervene, men har også mange arkivalier om privatpersoner. Første gang du besøger et arkiv, er det fint, hvis du har mulighed for at følges med en, som har været der før, og som ved lidt om systemet. Men det er også muligt at gå til skranken og bede om hjælp. Rigsarkivet I Rigsarkivet findes den statslige centraladministration, f. eks.: Kongehuset, Danske og Tyske kancelli, Rentekammeret, Kollegierne, ministerierne, Højesteret, Forsvaret og Fødselsstiftelsen, samt arkivalier der tidligere var på Københavns Landsarkiv. Landsarkiverne Den statslige lokaladministration f. eks.: præster, provster og biskopper, stiftsøvrighed, kirkeinspektioner og menighedsråd, amtmænd (lensmænd) og amtsforvaltere (amtstuer); statsamter og amtsråd (amtskommuner); magistrats- eller rådstuearkiver; retsbetjente (by- og herredsfogeder og birkedommere); dommere og politimestre. Lokale arkiver Der er et eller flere lokale arkiver i alle kommuner. De rummer blandt andet foreningsprotokoller, fotos og avisudklip fra lokalområdet. Kirkebøger og folketællinger på internettet Statens Arkiver har skannet (fotograferet) kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og meget mere. Du finder de skannede arkivalier på http://www.sa.dk/ao. Der findes også afskrevne folketællinger og kirkebøger, dannebrogsmænd, ind- og udvandrede og meget mere. Disse findes på Dansk Data Arkiv (DDA): http://www.ddd.dda.dk. Her er det muligt at søge på navn m.m. For at få adgang til en folketælling skal den være mere end 75 år gammel. For at se kirkebøger og folketællinger på AO skal man kende hvilket amt, herred og sogn og omtrentligt årstal for den person man eftersøger. Find sogn, herred, amt Hvis man har en adresse, eller kirke, men ikke ved hvilket sogn adressen ligger i, kan man slå adressen op på Sogneportalen. Sogneportalen vil vise de nugældende sogne. Hvis det man ønsker at kende sognets navn længere tilbage i tiden kan man slå op i Den Jyske kirkebog, der har en oversigt alle kirkebøger i hele landet: http://www.denjyskekirkebog.dk. Hvis man ikke ved hvilket sogn et stednavn hører ind under kan man ofte slå det op på Krabsens database: http://www.krabsen.dk. Et andet godt hjælperedskab er hæftet Sogn, Herred, Amt. Det viser via kortskitser, hvilket herred og amt et bestemt sogn hører til. På denne måde kan du let finde navnene på nabosogne. Hvis søgning i sognet ikke gav 7

resultat kan du ofte finde oplysninger i nabosognene. Hæftet kan købes på hjemmesiden http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/butik-ikke-medlem. Kirkebøger Kirkebøger er den sikreste kilde til oplysninger. Følgende tilgængelighedsregler er gældende: Kirkebøger 50 år kirkebøger, der kun indeholder døde, 10 år. Kirkebøgerne blev indført af Christian IV i 1645/46 for hele landet, men der er enkelte kirkebøger fra 1573 og 1609. Perioden 1645-1814 Præsterne skulle selv betale for kirkebogen. Derfor findes disse i mange forskellige formater og kun i ét eksemplar. Der var heller ingen retningslinjer for kirkebogsførelsen, og præsterne valgte derfor deres eget system. Der fandtes to måder, hvorpå kirkebøgerne blev ført: Den kronologiske, hvor fødsler, vielser og dødsfald er indført mellem hinanden, men i kronologisk rækkefølge. Den systematiske hvor kirkebogen er inddelt i afsnit for hver kirkelig handling: Fødsel, vielse og dødsfald (uægte børn født uden for ægteskab er ofte opført bag i bogen). Perioden 1814- Kirkebøgerne skulle nu føres i to eksemplarer: Hovedministerialbogen, der blev ført af præsten, og Kontraministerialbogen, der blev ført af degnen eller læreren. Præsten og degnen fik nu udleveret autoriserede bøger til kirkebogsførelsen. Kirkebøgerne førtes på fortrykte skemaer. I hver kirkebog var der syv forskellige skemaer, hvoraf de tre indeholdt oplysninger, der ikke tidligere havde stået i kirkebogen; nemlig tilog afgangslister over de personer, der flyttede til og fra sognet, samt et jævnførelsesregister. Kirkebøgerne opbevares på landsarkiverne, men du behøver ikke tage på et landsarkiv for at læse i kirkebøgerne. Har du adgang til internettet kan du på http://www.sa.dk/ao få adgang til indskannede kirkebøger. Hvad kan du finde i kirkebøgerne? De kirkelige handlinger, der er ført i kirkebøgerne, er fødsel/dåb, konfirmation, vielse og død/begravelse. Her er en oversigt over, hvilke oplysninger, du kan finde ved de forskellige indførelser: 8

Fødsel/dåb Barnets navn, fødselsdag og dåbsdag, om det er født i eller udenfor ægteskabet, forældrenes navne, beskæftigelse, adresse, navne på faddere (ofte slægtninge) samt nogle gange hvornår og hvor forældrene er viet. Konfirmation Navn, fødsels- og dåbsdato, eventuelt alder, adresse, forældrenes navne, stilling. I tillæg karakterer ved konfirmationen og ofte oplysning om vaccination. Vielse Brudeparrets navne, adresse, alder, som oftest fødested, brudgommens/brudens fars navn og stilling, forlovere og ofte oplysninger om vaccinationer. Begravelse Dødsdato og sted, begravelsesdato og -sted, navn, beskæftigelse og alder. Ved barns død faderens navn, beskæftigelse og adresse samt barnets navn og alder. I enkelte perioder blev dødsårsag anført. Til- og afgangslister Her er anført navn, alder, hvor de kommer fra, hvor de skal hen. Flytter hele familien, er alle familiemedlemmer anført med navn og alder. Jævnførelsesregister Det er en slags register, men i langt de fleste tilfælde er det ført på en måde så, det ikke har nogen særlig værdi. Hvordan knyttes familier sammen? Ved hjælp af kirkebøger og folketællinger. Findes der folketællinger på det givne tidspunkt giver disse en god oversigt over hvilke personer familien bestod af, hvornår. Se afsnittene folketællinger nedenfor. Ellers må du gå kirkebøgerne systematisk igennem. Ved du, hvornår nogen er blevet gift, leder du efter et barn fra vielsesdatoen og fremad eller nogle måneder før vielsesdatoen. Finder du et barn, går du i alle tilfælde 9 måneder frem, bør du begynder at lede efter søskende. Finder du datoen for et barns fødsel, og der står, at det er født i ægteskab, men du ikke ved, hvornår forældrene blev gift, leder du efter vielsen bagud, eller fremefter, fra barnets fødselsdag. Husk at notere hvilken kirkebog I har fundet oplysningerne i: Sogn, årsspand, herred,amt, fil-navn, sidenr., årstal nr. på indførelsen. Eksempelvis: Fensmark KB 1906-1921, Tybjerg, Præstø 508-3- 009-0074a-FK Side 74 1915 nr. 7. 9

Folketællinger Folketællingerne giver et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. Beboerne i hver by eller gade blev skrevet ind i folketællingen familievis, så du kan se, hvem der levede sammen. Måske var børnene ude at tjene, eller de boede hos bedsteforældrene. I folketællingerne fra 1845 og frem får du f.eks. oplyst, hvor personerne er født. Dern ældste folketælling er fra 1787. Den næste blev afholdt i 1801, dog er der folketællinger for dele af Sønderjylland i 1803. Derefter er der et langt spring til næste tælling, som fandt sted i 1834 og 1835 i Sønderjylland. Årsagen til dette er en statsbankerot, en Napoleonskrig m.m. Så fulgte 1840, 1845 (her er fødested anført for første gang), 1850, 1855, 1860, 1870, 1880 og 1890. Så kom 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1940 og 1950. Hvad anvender man folketællingerne til? I folketællingerne kan du finde ud af, hvem der boede sammen på en given ejendom, i et givet sogn og evt. landsby og herregård på det angivne tidspunkt. Derudover står der ofte alder/fødselstidspunkt, stilling i husstanden, erhverv, i de senere år fødselssted, hvor de boede året før, hvor mange levende og døde børn og meget mere. Nogle af disse sidste oplysninger bliver ikke præsenteret i DDA s husstandsvisninger, men man kan se dem i folketællingerne på AO. På grund af disse mange oplysninger i folketællingerne kan man få sat navne på alle de personer af familien, der var til stede på folketællingsdagen. Ved at søge på den samme person i flere års folketællinger, kan man sjusse sig frem til, hvornår og hvor man skal søge efter dem i kirkebøgerne, så folketællingerne er et af de bedste redskaber til at få styr på familien. Nogle gode søgetips Se efter om den folketælling man vil søge i overhovedet er tastet ind. Det gøres i funktionen Hvad kan jeg søge i. Der kan være stor forskel på, hvorledes et navn er stavet i kirkebogen, hvorledes folketællingskommissæren staver navnet og hvorledes indtasteren har tolket det, kommissæren har skrevet, - så prøv alle de forskellige måder, I kan forestille jer navnet kan være stavet på - hvis hele navnet består af flere fornavne så prøv med alle, eller et af dem anvend flittigt erstatnings-/joker tegnene - bindestreg for et enkelt bogstav, % for flere bogstaver Hvis man har fundet et resultatsæt med ens aner er det en god ide at markere det på siden og kopiere det ind i f.eks. Word så man har det som dokumentation og baggrund for de fortsatte søgninger. Husk at tage kilden med, altså folketællingsår, amt, herred, sogn, bosted m.m. og skriv eventuelt søgekriteriet, så I har det til eventuel senere anvendelse. 10

Håndbøger i slægtsforskning Hvis du er nybegynder i slægtsforskning, kan det være en god ide at anskaffe en håndbog i slægtsforskning. Der findes en del på markedet. Her er et lille udvalg. Andre kan findes på http:// bibliotek.dk - søg på emnet slægtsforskning. Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen Find din slægt og gør den levende. Forlaget Bonderosen. Gitte Christensen & Kathrine Tobiasen Slægtsforskning på nettet. Forlaget Libris. To af foreningens bestyrelsesmedlemmer har skrevet dette lille hæfte, der kan være til stor hjælp for nybegynderen. Jørgen Green Slægtsforskerens ABC. Forlaget Grifo. En håndbog for alle der beskæftiger sig med slægtsforskning. Henning Karlby (red.) Sogn Herred Amt. DIS-Danmark Hjælper dig med at finde ud af, hvilket herred og amt et sogn hører til. http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/butik-ikke-medlem/sogn-herred-amt Kathrine Tobiasen At skrive slægtshistorie idébog for slægtsforskere. DIS-Danmark. Bogen kan inspirere dig til at skrive din egen slægtsbog. http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/butik-ikke-medlem/at-skrive-slaegtsbog 11

Tag vare på ejendelene Når en person dør, gives ejendelene ofte bort til et loppemarked eller spredes for alle vinde. Hvis du tror, at dette kan forekomme efter et familiemedlem, så tilbyd at sortere og gennemgå efter slægtshistorie, som du ønsker ikke skal gå tabt. Hvis du tror, at noget sådant sker efter dig, så sorter og katalogiser alt af slægtshistorisk værdi, og aftal med dine efterkommere, at dette skal gemmes og hvorfor. Skriv eventuelt i et testamente at materialet skal overgives til det lokale arkiv. Det er også muligt at donere Slægtsdatabaser til DIS Danmark, se http://www.slaegtogdata.dk/andet/slaegtsforskertestamente (kun for medlemmer). Dette betyder at efterkommerne ved, hvad der er af slægtshistorisk værdi. Husk at skrive navn, dato, sted, personer m.m. på fotos. Der kan senere vise sig en efterkommer med speciel interesse for slægtshistorie, der vil blive meget glad for det, du har samlet og ordnet. Hvor finder jeg information på internettet? Søgemaskiner Du kan have stor hjælp af søgemaskinerne f. eks. Google, Jubii, Bing eller Yahoo. Når du har fået søgemaskinen frem, skriver du et eller flere søgeord. Hvis du får mange træf, så kan det svare sig at begrænse søgningen ved at tilføje et eller flere søgeord, eks. et årstal. Du kan skrive navn, stednavn, årstal, her er det kun fantasien, der sætter grænser. Husk at skrivemåden har ændret sig, folk kan derfor have registreret samme person på flere forskellige måder. Så giv ikke op, selv om du ikke finder noget i første forsøg. Nulevende, hvor finder jeg dem? Er du på jagt efter nulevende slægtninge er telefonbøger og vejvisere på internettet nyttige redskaber. Søgemaskiner som http://www.google.dk, sociale medier som http://www.facebook.com er gode steder at starte. På Krak http://www.krak.dk er det muligt at søge på navn, telefonnummer, adresse. Når du går i stå Alle slægtsforskere går i stå med problemer. Heldigvis er hjælpen nær. I Forum (se næse side) hjælper slægtsforskere hinanden med tydning af ulæselige kragetæer, hjælper med opslag på arkiver, som ligger langt fra din bopæl, programproblemer og metodemæssige spørgsmål som, hvor du finder noget om skippere, enlige mødre, soldater og mange andre spørgsmål. Du skal registrere dig som bruger for at kunne skrive i forum. Du finder Forum her: http://www.slaegtogdata.dk/forum. 13

Kontakt med andre slægtsforskere FORUM På DIS-Danmarks hjemmeside finder du Forum (http://www.slaegtogdata.dk/forum), hvor slægtsforskere siden 1990 erne har hjulpet hinanden med at løse slægtsforskningsproblemer. Forum består af 8 fælles fora og 5 som er forbeholdt medlemmerne. Du kan efterlyse specifikke aner, bede om hjælp tydning af tekster eller til opslag på arkiver. Det er også her du finder den gode gruppe Metode og teknik, hvor du kan læse andre spørgsmål og svar på, i hvilke arkivalier man finder oplysninger om et konkret emne. Det er gratis at benytte Forum. Alle kan læse i det fælles Forum, men vil du have mulighed for at skrive i Forum skal du registrere dig. Ud over de fælles fora er der en række, som er forbeholdt foreningens medlemmer. Her finder du emner som Foreningsforhold og Slægtshistorier. Hjælpen er kun et spørgsmål væk. Mange slægtsforskere hjælper gerne andre til selv at kunne finde oplysningerne til deres slægtsforskning. Lokalforeninger Det kan være rart at møde andre med samme interesse, som man selv har. Et af de steder kan være DIS-Danmarks lokalforeninger, som ligger over hele landet. Du finder en oversigt på denne hjemmeside: http://www.slaegtogdata.dk/lokalforeninger. Lokalforeningerne er selvstændige foreninger, hvor de enkelte bestyrelser og medlemmer bestemmer, hvor stor aktivitet, der er i foreningen. Her afholdes foredrag om emner som lægdsruller, genforeningen, gennemgang af slægtsforskningsprogrammer, og medlemsaftener, hvor man kan fortælle om sit sidste nye fund, eller man kan spørge andre, hvordan man finde det, som man leder efter. Arrangementskalender Arrangementskalenderen er den bedste oversigt over slægtsforsknings-arrangementer i Danmark. Du finder den på http://www.slaegtogdata.dk eller http://www.slaegtogdata.dk/aktuelt/arrangementer. Her finder du arrangementer, som omhandler slægtsforskningsrelaterede emner fra alle lokalforeninger og en række slægtshistoriske foreninger. 14

Hvem står bag Dette hæfte er skrevet og trykt af Danmarks største landsforening for slægtsforskere med over 8.000 medlemmer. Foreningen hedder DIS-Danmark og driver på hjemmesiden http://www.slaegtogdata.dk, bl.a. et debatforum, hvor slægtsforskere hvert år skriver over 100.000 indlæg/kommentarer. Forummet er åbent og gratis for alle, der ønsker at deltage. Hvis du vil skrive et indlæg, skal du dog registrere dig, men dette er ligeledes gratis. Foreningen udgiver et medlemsblad fire gange årligt og undertiden andre medlemspublikationer. Et eksempel på en sådan publikation er hæftet Sogn - Herred - Amt der bl.a. indeholder kort der viser sogneinddelingen, som den er oplistet i Trap Danmark - 5. udgave. Kortene kan ses på foreningens hjemmeside http://www.slaegtogdata.dk/kilder/sognekort. En del af disse publikationer sælges også til ikke-medlemmer, men til en pris der er ca. 50 % højere end medlemsprisen. Hvis du ønsker at støtte foreningen med et medlemskab, kan du gøre dette via hjemmesiden http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/medlemmerne/meld-dig-ind, hvor du kan betale med betalingskort. Medlemskab koster i 2014 kun 200 kr. Herefter får du fuld adgang til hele hjemmesiden samt modtager foreningens publikationer, herunder medlemsbladet Slægt & Data. Foreningen støtter/samarbejder med en række lokale slægtsforskerforeninger spredt ud over landet. Disse foreningers hjemmesider kan ses her http://www.slaegtogdata.dk/lokalforeninger. Hvis du ønsker at blive medlem af en af disse lokale foreninger, kan det ligeledes med enkelte undtagelser ske direkte på hjemmesiden http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/medlemmerne/meld-dig-ind Held og lykke med din slægtsforskning! 15

Linksamling En oversigt, der ikke er komplet (og aldrig bliver det). Skannede kirkebøger og folketællinger, lægdsruller skiftearkivalier, borgerlige ægteskabsbøger, brandforsikring, Københavns Overpræsidium, tingbøger Afskrevne kirkebøger og folketællinger (er søgbare) Statens Arkiver Den Jyske kirkebog (Oversigt over alle kirkebøger i hele Danmark, samt opdelinger igennem tiden). DIGDAG (kort over Danmarks administrative inddeling igennem tiderne, samt en omfattende stednavnedatabase) Hovedstadsarkiverne Danmarks Nationale Privatarkivdatabase Stednavnedatabase Sogneportalen (find nuværende sogn ved hjælp af adresse eller kirke) Skifte- og fæsteuddrag Den almindelige enkekasse Politiets Registerblade (Voksne beboere i København 1890-1923) Dansk Slægtsgårdsforening Vort sogns historie Det danske Udvandrerarkiv Nygaards sedler mange oplysninger om jyder Vads sedler mange oplysninger om fynboer Kort- og Matrikelstyrelsen Matrikelnumre til vejnummer Lille ordbog for slægtsforskere Mormonernes store database Gotisk skrift Indvandrede til USA DIS-Danmark http://www.sa.dk/ao http://www.ddd.dda.dk http://www.sa.dk http://www.denjyskekirkebog.dk http://www.digdag.dk http://www.hovedstadsarkiver.dk http://www.danpa.dk http://www.krabsen.dk http://sogn.dk http://www.brejl.dk http://www.fogsgaard.org http://www.politietsregisterblade.dk http://www.slaegtsgaardsforeningen.dk http://www.vortsognshistorie.dk http://www.udvandrerarkivet.dk http://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp http://sedler.dis-danmark.dk http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet https://www.ois.dk http://www.eba.esbjergkommune.dk/ikke%20sy nlige%20sider/ordbog%20for%20slaegtsforsker e%20-%20ipaper.aspx?showipaper=29 http://www.familysearch.org http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introd uktion_til_gotisk_skrift_for_arkivbrugere http://www.ellisisland.org http://www.dis-danmark.dk og http://www.slaegtogdata.dk Dette dokument kan hentes digitalt på http://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/introduktion-tilslaegtsforskning/kort-linksamling 16