Testamenter Folder nr.

Transkript

1 Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet

2 Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne. Tidligere havde arvereglerne udelukkende været fastlagt gennem slægten. I Danske Lov af 1683 blev reglerne for testamenter fastlagt: Hvis en person havde livsarvinger, kunne testator kun råde over halvdelen gennem testamente. Var der ikke oprettet testamente, måtte livsarvingerne bestemme over det hele. Danske Lov foreskrev også, at testamentet skulle være underskrevet af testator og bekræftet af vidner for at være gyldigt. Testator: Den person, der opretter et testamente. Livsarving: En arving, der direkte nedstammer fra den afdøde. Fx børn eller børnebørn Hvad er et testamente? Et juridisk bindende dokument, som fortæller, hvad en person ønsker, der skal ske med hans/hendes ejendele, når han/hun dør. Det blev derudover almindelig praksis at lade testamentet få kongelig bekræftelse, hvilket kaldtes kongelig konfirmation. Dette var kun påbudt, hvis testator var under 18 år eller umyndiggjort. Men mange andre benyttede også denne mulighed for bekræftelse af testamentets gyldighed, som man også ofte supplerede med tinglysning. De kongeligt konfirmerede testamenter findes på Rigsarkivet, København. Indtil 1848 i Danske Kancellis arkiv og efter 1848 i Justitsministeriets arkiv. Hvad kan testamenter bruges til? Et testamente er en god kilde til slægtsforskning og kulturhistoriske studier, idet de beslutninger en person træffer om fordelingen af sin formue, kan give indblik i den pågældendes karakter. Mere håndfast er der- Testamenter n side 2

3 Hvilke oplysninger indeholder testamenter? Testamenter indeholder tre sæt af oplysninger. 1. Oplysninger om de personer, der udsteder et testamente: Bopæl, evt. fødested, evt. alder, tidligere ægteskaber, profession, men naturligvis ikke dødsår. 2. Oplysninger om arvinger og slægtskabsforhold. 3. Oplysninger om hvilke formål, der betænkes i testamentet. Det er derimod i skifterne man finder oplysninger om den formue, der disponeres over. udover testamentets oplysninger om bopæl på det tidspunkt, det søges konfirmeret. Dertil kommer ofte oplysninger om slægtsforbindelser i fjernere led, som det ellers kan være vanskeligt at opspore. Testamenter - Hvad skal du vide på forhånd? Det er lettest at finde et testamente, hvis man kender datoen for testamentets konfirmation. Kender man ikke datoen, findes der dog flere hjælpemidler for at finde frem til det rigtige testamente. Denne vejledning er inddelt i tidsperioder efter de søge- og hjælpemidler, der findes til opgaven Den kongelige konfirmation af testamenter er indført i Danske Kancellis kopibøger, kaldet Registre. Man skal vide, hvor ansøgeren boede på ansøgningstidspunktet. Der er nemlig særlige kopibøger for Sjælland (Sjællandske Registre), Fyn, Lolland Falster og øerne (Fynske og Smålandske Registre) og Jylland (Jyske Registre). Hvert af disse registre udgør en arkivserie, som man kan søge efter i arkivdatabasen Daisy. ArkivdatabasenDaisy er Statens Arkivers online registratur. Testamenter n side 3

4 Inden for hvert geografisk område er kopierne indført i kronologisk rækkefølge efter konfirmationsdatoen, og hver konfirmation er forsynet med et sagsnummer. Bagest i hver kopibog findes et navneregister, hvor man kan slå testator op. De originale indsendte testamenter er leveret tilbage til ansøgeren med en påskrift om, at de har fået den kongelige konfirmation. De findes altså ikke på Rigsarkivet. Et hjælpemiddel til at finde det rigtige testamente for denne periode er at slå op i Personalhistorisk Tidsskrift 7. rk. III -9. rk. II, hvor der er publiceret uddrag af de kongeligt konfirmerede testamenter med henvisning til, hvor de findes i Danske Kancellis kopibøger. For jyske testamenter , se i Personalhistorisk Tidsskrift 5. rk. V og VI. For alle testamenter i perioden , se Personalhistorisk Tidsskrift 7. rk. III og V, 8. rk. IV og V, samt 9. rk. I og II Søgningen fungerer i princippet på samme måde som for , på nær at der nu findes et andet hjælpemiddel til testamenterne. I vejledningsområdet på Rigsarkivets læsesal i København findes nemlig et håndskrevet navneregister til periodens kongeligt konfirmerede testamenter. Registret er ordnet efter efternavn og rummer både navnekort på testator og på arvinger. På næste side er vist et eksempel på en kort i navneregistret. Øverst i højre hjørne ses det, at testator hed Kousted til efternavn. Til venstre er fornavnene Jens Christensen af København opført. Desuden anføres navnene på de personer, der omtales i testamentet, som her er hustruen, en bror og et søskendebarn. På navnekort over arvinger, finder man istedet en henvisning til det testamente, hvor de er nævnt. Testamenter n side 4

5 Øverst i det venstre hjørne står datoen /12. Dette er datoen for den kongelige konfirmation, og den dato man skal bruge for at finde testamentet i Danske Kancellis kopibøger. S.R. 671 henviser til Sjællandske Registre og betyder at testamentet har løbenummer 671 i kopibogen fra Fra 1789 skulle ansøgeren indsende sit testamente både i original og kopi. Originalen blev tilbagesendt til ansøgeren med den kongelige konfirmation, men kopien blev lagt ind i sagen som bilag eller indlæg. Register: Et ord, to betydninger Registre er både betegnelsen for kopibøger over åbne breve i Danske Kancelli frem til Fra 1800 kaldtes kopibøgerne Registranter. Men register er også betegnelsen for et normalt register, fx et navneregister, forrest eller bagest i en protokol. Det betyder at man i Danske Kancelli kan finde arkivserier med navne såsom Registre til jyske registre. Testamenter n side 5

6 Derfor kan man fra 1789 finde en kopi af testamentet i arkivserien Koncepter og indlæg til sjællandske/fynske/jyske registre. Indlægget har samme løbenummer som indførslen af den kongelige konfirmation i kopibogen. Er ansøgeren fra Sjælland, kan man i Daisy finde arkivskaberen Det Sjællandske Justits- og Politidepartement under Danske Kancelli. Er ansøgeren fra Fyn eller Jylland, skal man i stedet under Det Jysk-Fynske Justitsog Politi- departement. I Registranten finder man frem til 1812 også en kopi af testamentet. Efter 1800 skal man i søgningen efter testamenter være opmærksom på, om der fandtes børn eller livsarvinger i ægteskabet, eller om det var barnløst. Ægteskab med børn For denne periode kan man også begynde med det håndskrevne navneregister på læsesalen, som nævnt under perioden Det er dog kun ført frem til Derefter må man bruge de originale registre bagest i Danske Kancellis kopibøger over breve udgået i Kongens navn. Kopibøgerne kaldes for denne periode kaldes Registranter. Her kan man slå op på både navn og på stikordet testamente. Ægteskab med børn Fra 1812 blev de indsendte kopier af testamenter samlet i en fælles række, kaldet Kancelliets Testamentprotokoller. De indeholder også fundatser, gavebreve, ægtepagter, interessentkontrakter mm. Begynd derfor med opslag i det fælles årgangsopdelte navneregister forrest i hvert bind, der dog kun er ført på mandens navn. Protokollerne dækker hele landet og kan findes i Daisy under Fællesafdelingen under Danske Kancelli. Den kongelige konfirmation finder man dog i Registranterne præcis som for perioden Testamenter n side 6

7 Opslag fra registeret i testamentprotokollen fra Det er ført på mandens efternavn med henvisning til testamentets nummer i protokollen. Testamenter n side 7

8 Skærmbilledet fra Daisy viser, at Jysk-Fynske Justits- og Politidepartement også blev kaldt både 3. og 5. departement. Det er muligt at søge på alle navnene i Daisy. Søger man først på Danske Kancelli, er det også muligt at klikke sig frem til de underordnede arkivskabere. Teksten giver en kort beskrivelse af departementet, og klikker man nederst på vis arkivserier, vil man få en oversigt over, hvad arkivet rummer. Her kan man finde de registranter, hvor den kongelige konfirmation af testamenterne ses. Testamenter n side 8

9 Ægteskab med børn Efter systemskiftet i 1848 overtog Justitsministeriet en del af Danske Kancellis opgaver, her i blandt behandlingen af testamenter. I øvrigt var reglerne de samme. Testamentprotokollerne kan man finde i Justitsministeriets 1. kontor, og de kongelige konfirmationer findes på samme måde i registranterne. Ægteskab med børn Fra 1913 blev der ikke længere ført en særlig testamentprotokol med kopier af testamenterne, men reglerne for konfirmation var de samme. For at se en kopi af testamentet skal man i stedet finde den sag, hvor ansøgningen om konfirmation blev behandlet. Nummeret på journalsagen finder man i registranten eller i journalen for Justitsministeriets 1. kontor. Ægteskab uden børn Hvis der ikke var børn i ægteskabet, blev det efter 1800 muligt at få konfirmeret et testamente af overøvrigheden, dvs. amtmanden. Dette skete for at lette sagsbehandlingen. I København var overøvrigheden magistraten og fra 1858 Københavns overpræsidium. Gyldigheden var den samme, idet overøvrigheden konfirmerede ad mandatum, hvilket betød på kongens vegne. Disse testamenter finder man i Fællesafdelingen under Danske Kancelli, hvor arkivserien kaldes Testamenter. Testamenterne er ordnet kronologisk, og forrest i hvert bind findes et register på både mandens og hustruens navn. Ægteskab uden børn I denne periode gælder samme bestemmelser som i perioden Blot findes de indsendte testamenter i arkivet efter Justitsministeriets 1. kontor. Efter 1945 var det ikke længere nødvendigt at få et testamente konfirmeret, når der ikke var livsarvinger. Testamenter n side 9

10 Testamenter hos andre arkivskabere Formålet med et testamente er som omtalt at bestemme fordelingen af testators bo. Derfor vil testamentet i original eller kopi være at finde i skiftemyndighedernes arkiver dvs. amts-, gods-, provste-, retsbetjent- eller domstolsarkiver. Dette kræver dog, at der blev foretaget et skifte. I retsbetjentarkiverne (indtil 1919) og i domstolsarkiverne (efter 1919) kan man undertiden også finde de testamenter, der er blevet tinglyst eller har været adkomst for et senere ejerskifte Testamenter kunne også bekræftes af Notarius Publicus, hvilket er titlen på en embedsmand, der bekræfter dokumenter og retshandlinger. Blandt retsbetjentenes mange opgaver var også dette hverv. Derfor skal disse testamenter også findes i retsbetjentarkiverne. I København var Notarius Publicus et særligt embede frem til EEfter 1800 kunne testamen- Efter som omtalt konfirmeres af overøvrigheden på kongens vegne, ad mandatum. Hvis dette er sket, kan disse testamenter findes i amtsarkiverne (i journalgrupperne skifte- og overformynderivæsen, bevillinger eller lignende grupper) eller i Københavns overpræsidiums arkiv (efter 1858) eller i amtsarkiverne Naturligvis kan testamenterne eller kopier af dem også findes i testatorernes private arkiver - på en af Rigsarkivets læsesale eller på de lokalhistoriske arkiver. Centralregistret Fra 1932 (København 1928) samledes oplysninger om alle testamenter i Danmark under Centralregistret for testamenter. Registeret indeholder ikke oplysinger testamentets indhold, blot ved hvilken notar, det er oprettet og hvornår. Registret er endnu ikke afleveret til Rigsarkivet. Testamenter n side 10

11 Bestilling af testamenter Man kan bestille testamenterne ved at finde de relevante pakker og bind i arkivdatabasen Daisy. Adgangsbestemmelser Testamenterne er almindeligt tilgængelige 75 år efter datoen for udstedelse. Testamenter der er mellem 50 og 75 år kan benyttes efter speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme. For benyttelse af nyere testamenter skal man derfor søge om adgang. Se hvordan på Litteratur Johan Jørgensen: Skifter og testamenter, Dansk Historisk Fællesforenings håndbøger, København K. Sindballe: Af Testamentsarvens historie i dansk Ret, Testamenter n side 11

12 Adresser og telefonnumre Rigsarkivet Rigsdagsgården København K mailbox@ra.sa.dk Tlf.: Landsarkivet for Fyn Jernbanegade Odense C mailbox@lao.sa.dk Tlf.: Landsarkivet for Nørrejylland Lille Skt. Hansgade Viborg mailbox@lav.sa.dk Tlf.: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej Åbenrå mailbox@laa.sa.dk Tlf.: Erhvervsarkivet Vester Allé Århus C mailbox@ea.sa.dk Tlf: Statens Arkiver 2006 Tekst: Margit Mogensen / Signe Trolle Gronemann Layout: Signe Trolle Gronemann