Slægtsforskning i Sønderjylland

Transkript

1 Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland

2 Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme i gang med sin slægtsforskning i Sønderjylland Der bliver meget teori! med eksempler på konkrete kilder Efter foredraget er du klædt på til selv at søge historien om dine sønderjyske forfædre! Kilde:

3 Indhold Statens Arkiver Det særlige ved Sønderjylland Kilder til personregistrering Kirkebøger Personregistre Folketællinger Melderegistre Alfabetiske lister Ejendomsregistrering Spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål!

4 Om Statens Arkiver Statens Arkiver består af: Rigsarkivet i København Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg Landsarkivet for Fyn i Odense Erhvervsarkivet i Århus Dansk Dataarkiv i Odense Formål: 1) At indsamle arkivalier fra myndighederne Landsarkiverne: De lokale og regionale myndigheder Rigsarkivet: De centrale statslige myndigheder og lokale sjællandske myndigheder 2) At stille arkivalier til rådighed for offentligheden 3) At forske i arkivalierne Stor åbenhed i arkiverne Sager tilgængelige, når de er 20 år gamle Dog skal der søges om adgang til sager, der indeholder personfølsomme oplysninger fx adoptionssager, faderskabssager og straffesager

5 Det særlige ved Sønderjylland Landsarkivet i Aabenraa Landsarkivet i Aabenraa blev oprettet ved lov den 28. april 1931 I Aabenraa har vi 20 kilometer arkivalier, heraf også en del privat- og foreningsarkiver 8 ansatte Indtil 1864: Hertugdømme med egen administration adskilt fra kongeriget Danmarks. Egen slesvigsk provinsadministration indtil : Under preussisk administration 1920-: Under dansk administration

6 Det særlige ved Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland Bøger om slægtsforskning i - H. Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland - J. Skaaning & B. Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende Få tips til slægtsforskning på brug arkivet - Vejledninger til, hvordan man bruger de mest benyttede slægtshistoriske kilder Læsesalen på Landsarkivet i Aabenraa

7 Det særlige ved Sønderjylland Sønderjyske stednavne og administrative grænser Slesvigske stednavne og deres sogneinddeling indtil Danske stednavne og deres tilknytning til sogn og kommune og amtsinddelingen i Brug arkivet Søg i samlingerne Læs om samlingerne Landsarkivets gamle guide, som lægger på nettet. Sønderjyske stednavne og deres tilknytning til sogn, herred, amtsret, kreds og amt.

8 Personregistrering Kirkebøger

9 Personregistrering Kirkebøger Kirkebøgerne er præstens protokoller over kirkelige handlinger dvs. altid dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Fra 1814 til- og afgangslister og jævnførelsesregister, men kun i de kongerigske kirkebøger Danmarks ældste kirkebog er fra Hjordkær fra 1573, men først i 1612 i kongeriget og i 1646 i de hertugelige dele af Sønderjylland blev præsten foreskrevet at føre kirkebøger Enkelte kirkebøger er gået tabt. I 1814 i de kongerigske og i 1763 i de slesvigske områder ført to eksemplarer af kirkebogen Kirkebøgerne ses på Arkivalieronline: - Fødsler, vielser og konfirmation indtil Dødsfald indtil 1969 På Landsarkivet har vi kirkebøger på mikrokort fra Sydslesvig indtil

10 Personregistrering Kirkebøger Indhold i kirkebøgerne: Varierer men altid oplysninger om navn for personer, der har betydning for den kirkelige handling (forældre, faddere, vidner) Indtil 1771/1791 i de slesvigske kirkebøger og 1828 i de kongerigske kirkebøger kun oplysning om barnets fornavn Slesvigske kirkebøger: Begynd i vielses- og begravelsesregistret Kongerigske kirkebøger: Begynd i dåbs- og konfirmationsregistret Syd for linjen Løjt-Ravsted-Hostrup er kirkebøgerne skrevet på tysk, nord for denne linje dansk. I preussisk tid blev alle kirkebøger skrevet på tysk Kirkebøgerne er skrevet på gotisk indtil 1920, sproget er dansk eller tysk, latinske fagudtryk, plattysk Kirkebøgernes opbygning Kronologisk (de ældste kirkebøger) Tematisk efter dåb, konfirmation, vielse og begravelse Fra 1812 i de kongerigske kirkebøger og 1889 i de slesvigske kirkebøger egentlige skemaer Drenge og mænd før piger og kvinder

11

12

13

14

15

16

17

18

19 Personregistrering Personregistre I 1874 indfører Bismarck en borgerlig registrering af fødsler, vielser (indtil 1925) og dødsfald på dansk kaldet personregister Personregistrene blev bibeholdt efter genforening og findes fortsat i Sønderjylland Indhold i personregistrene Navn på den involverede person (mor, barn, afdøde eller ægtefolk) Navne og opholdssted på afdødes forældre i dødsregistret Ingen oplysninger om de kirkelige handlinger Personregistrenes opbygning Tre afdelinger: Fødselsregister, dødsregister og vielsesregister ført i et særligt skema, hvor de forskellige oplysninger er skrevet efter fast formulering Stort set inddelt efter sogn

20 Personregistrering Personregistre Det skal du vide for at bruge personregistrene Sted og årstal for, hvor fødslen, dødsfaldet eller vielsen fandt sted Navn på én eller flere af de involverede personer Tip: Kongevejens hospital i Sønderborg var fødselshospital fra Mange komplicerede fødsler og børn født uden for ægteskab kan derfor findes i personregistret for Sønderborg Kan ses på Arkivalieronline via Daisy: Fødsler Vielser (både borgerlige og kirkelige) fra Dødsfald Arkivskaber: X personregisterfører Arkivserie: Fødte, biregister eller Døde, biregister eller Vielse, biregister

21

22

23 Personregistrering Folketællinger Folketællinger er lister over alle de personer, som boede i landet på en bestemt dato i et bestemt år Folketællingerne blev afholdt med jævne mellemrum: De første folketællinger i 1769/1787, 1801/1803, 1830 og derefter hvert 5. eller 10. år. Dog enkelte der ikke er bevaret. De kongerigske enklaver havde kongerigsk administration og her blev indbyggerne optalt sammen med den øvrige befolkning fra kongeriget og skal findes under Ribe amt I 1850 blev folketællingen afholdt i Kongeriget, men aflyst i hertugdømmerne pga. krig Folketællingerne i preussisk tid blev kasseret dvs. fra ingen folketællinger. Dog enkelte lister bevaret fra Aabenraa by i 1885, 1890, 1895, 1900, 1905 (kan ses på Landsarkivet)

24 Personregistrering Folketællinger De slesvigske folketællinger blev optalt efter den juridiske inddeling. Dvs. et sogn kan have dele af sognet optalt under godsdistriktet, dele af sognet under et herred De slesvigske folketællinger er filmet og lagt på Arkivalieronline. Dog kun en samlet indgang for 1860 folketællingen folketællingen skal findes i Daisy under: Arkivskaber: Statistisk Bureau Dernæst under arkivserie vælge den folketælling, man vil se fx Arkivserie: Folketælling 1855, Slesvig Den samlede indgang til folketællingerne på Arkivalieronline har sognet som indgang og ikke den juridiske inddeling (stor fordel!) Indhold i folketællingerne Varierer men altid oplysninger om den taltes navn, alder, stilling i husstanden og erhverv Fra og med 1845 indeholder folketællingerne altid oplysning om de taltes fødested

25

26

27 Personregistrering Tyendeprotokoller ( /1921) Indført i 1840 med den slesvigske tyendeforordning Ført kronologisk Indhold i tyendeprotokoller: Navn Fødselsdato Flytteoplysninger Skudsmålsbogens nummer, udstedelsesdato og udstedende myndighed Afløst af de preussiske melderegistre i 1867, men fortsat i nogle kommuner indtil 1921 Skal i Daisy bestilles under: Arkivskaber: Landsarkivet for Sønderjylland, Melderegistre Arkivserie: Melderegistre Eller under arkivserie: Tyendeprotokol

28 Sønderborg købstad, Tyendeprotokol, , pk. 79.

29 Personregistrering Preussiske melderegistre ( /1924) Generel anmeldelsespligt indført 1867 For familier: Kun husfaderens data Indhold i melderegistrene: Af- eller tilrejsedato Af- eller tilrejsested Navnet på arbejdsgiveren Fra 1904 indeholder melderegistrene desuden oplysninger om: Stilling Fødested, -år og -dag Statsborgerskab De forskellige typer af melderegistre er samlet for sig i en gruppe og skal i Daisy bestilles under: Arkivskaber: Landsarkivet for Sønderjylland, Melderegistre Arkivserie: Melderegistre

30 Melderegister, Agerskov kommune, , pk. 1.

31 Sønderborg købstad, melderegisterkort, , pk. 151.

32 Personregistrering Alfabetiske lister (fødselsårgang ) Preussiske lister over værnepligtige kaldes alfabetiske lister Anlagt årgangsvis for hver kreds (Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder stort set lig de gamle amter) Indhold i de alfabetiske lister Den værnepligtiges navn Forældrenes navne Om forældrene er levende Forældrenes evt. bopæl Flytninger uden for kredsen Årsag til evt. udeblivelse fx udvandring til Danmark/Amerika Skal i Daisy bestilles under: Arkivskaber: xx landråd fx Tønder landråd Arkivserie: Alfabetisk liste eller Militärwesen. Heer und Flotte

33 Aabenraa landråd, Alphabetische Listen, 1871, pk

34 Ejendomsregistrering pantebogssystemet: perioden indtil 1881 Pantebogssystemet indtil 1881 Det tyske grundbogssystem erne Det danske tingbogssystem: 1950erne-

35 Ejendomsregistrering Pantebogssystemet: Perioden indtil ca Ejendomsregistreringen foretages af retsbetjenten I begyndelsen indføres ejendomshandler i tingbøger I 1734 (købstæder/landområder)/1796 (godsområderne) indføres skyld og panteprotokoller med tilhørende bibøger og navneregistre Indføring heri gav kreditoren retsbeskyttelse Først lovpligtig fra 1813 I skyld- og panteprotokollen har hver ejendom sit folio/side med en kort udskrift af alle dokumenter vedr. ejendomshandler og behæftelser I bibogen indførtes dokumenterne i deres fulde ordlyd

36 Ejendomsregistrering Pantebogssystemet: Perioden indtil ca Skyld- og panteprotokollerne/bibøgerne indeholder oplysninger om: Ejer Obligationer Skøder Overdragelses- og aftægtskontrakter Skifter Retskredsen bestemmes ud fra Landsarkivets guide: Brug arkivet Søg i samlingerne Læs om samlingerne Navneregister Skyld- og panteprotokol

37 Ejendomsregistrering De kongerigske enklaver Pantebogssystemet: Perioden indtil ca De kongerigske enklaver var små øer med dansk administration (områder i Abild, Ballum, Brede, Daler, Døstrup, Emmerlev, Højer, Mjolden, Møgeltønder, Randerup, Rømø, Skast, Skærbæk og Visby) Ejendomsregistreringen foretaget af retsbetjenten I begyndelsen indføres ejendomshandler i tingbøger I 1683 Indføres skøde- og panteprotokoller I 1738 indføres navneregistre til skøde- og panteprotokoller (findes typisk bagi i protokollen) I 1845 indføres realregistre (en slags indholdsfortegnelse der viser, hvor i skøde- og panteprotokollen, der står noget om en ejendom) Retskredsen bestemmes ud fra Landsarkivets guide: Brug arkivet Søg i samlingerne Læs om samlingerne Realregister Skøde- og panteprotokol

38 Ejendomsregistrering Grundbogssystemet: Perioden ca Sønderjylland inddeles i ejerlav Ejendomsregistreringen foretaget af amtsretten I 1881 anlægges for hvert ejerlav en grundbog med en tilhørende grundakt, hvor hver ejendom har sit eget blad I stedet for et matrikelnummer har den enkelte ejendom et bind og bladnummer Til grundbøgerne indføres desuden navneregistre

39 Kort over de preussiske kommuner og ejerlavs inddeling

40 Kort over amtsretternes inddeling, 1879

41 Ejendomsregistrering Grundbogssystemet: Perioden ca Grundbogen består af tre afsnit og indeholder oplysninger om: 1. Abtheilung Artikelnummer Størrelse og ændringer af jorden Beliggenhed Ejer Adkomster/Skøder 2. Abtheilung Servitutter Hæftelser 3. Abtheilung Grundskyld Hypoteker Tinglyst renteskyld Grundakten indeholder afskrifter af samtlige dokumenter fx skøder, attester, skifter, delinger, arveudlæg, aftægter samt evt. korrespondance om ejendommens omfang Navneregister/Aflyste skøder bind og bladnummer grundbog/grundakt

42 Ejendomsregistrering Tingbogssystemet: Perioden ca : Det danske tingbogssystem indføres Ejendomsregistreringen foretages af tinglysningskontorerne Alle ejendommen matrikuleres og tildeles et artikelnummer (fra 1971 matrikelnummer). Afsluttes først i 1950erne Tingbøger og skøder indføres, men først endeligt omskrevet i 1950erne Tingbøgerne er indscannede og kan ses på Arkivalieronline Aflyste skøder kan ses på Landsarkivet Adresse på matrikelnummer Tingbog på