TIL VIRKSOMHEDER I HVIDOVRE KOMMUNE avisen NR. 2 JUNI 2013 ÅRGANG 20 Ny affaldsplan på vej side 2 Nu kan du læse kommunens miljøberetning for 2012 side 10 By- og Teknikforvaltningen
Ny affaldsplan på vej I Hvidovre Kommune er vi i gang med at udforme en ny affaldsplan for årene 2014-2018. Affaldsplanen beskriver indsatser, initiativer og tidsplan for, hvordan og hvornår vi skal sætte ind på affaldsområdet. Af Lone Misfeldt Affald er ikke bare affald, men ressourcer der kan bruges igen. Derfor er de overordnede målsætninger for planen at sætte rammerne for, hvordan vi skaber mindre affald og bliver bedre til at genbruge det. Som led i at blive klogere og involvere brugerne har Hvidovre Kommune gennemført en række fokusgruppemøder med virksomheder, kommunale institutioner og boligselskaber. Formålet har været at kortlægge, hvilke udfordringer de enkelte målgrupper har på affaldsområdet - og diskutere, hvad der skal til for at skabe bedre affaldsløsninger, så vi får genbrugt mere. Møderne har givet mange gode synspunkter, holdninger og vinkler på affald og på, hvordan vi skal håndtere det fremover. Umiddelbart har alle været enige om, at affald er et vigtigt indsatsområde - og for flere virksomheder er affaldsminimering en del af den samlede miljøstrategi. Mange af de større virksomheder gør allerede i dag en aktiv indsats på området. Ligesom man tænker i udnyttelse af affald til nye produkter. Affaldsplanen vil blive skrevet sammen i løbet af sommeren og blive sendt i høring i okt-dec. 2013. Den samlede plan vil blive endeligt godkendt i løbet af februar 2014. Fokusgruppemøde deltagere fra venstre: Knud-Erik Larsen, KLS Grafisk Hus, Dorthe Schou, Lantmännen Schulstad A/S, Lars Stern, Chr. Hansen, Morten Christensen, Ejner Hessel A/S, David Nybo, Nettbuss A/S, Joan Degn Hvid, Syntese A/S. Indhold side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 8 Ny affaldsplan på vej Bæredygtig forskning Er der penge i skidtet? Spildevandsrensning og problematiske stoffer Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? Det kan betale sig at genanvende! side 8 Grønne offentlige indkøb side 9 Virksomheders brug af genbrugspladser side 10 Nu kan du læse kommunens miljøberetning for 2012 side 11 Erhvervsaffaldsgebyrer 2013 side 12 Har du brug for en ny medarbejder? 2
Bæredygtig forskning Forskningscenteret ESS i Lund i Skåne har en målsætning om at være verdens første bæredygtige forskningsanlæg. Forsknings anlægget forventes at være færdigbygget i 2019. Illustration: Cobe og Henning Larsen Architects Af Louise Svensson, Plan- og Miljøafdelingen At bygge et bæredygtigt forskningscenter er forbundet med store udfordringer, som giver forretningsmuligheder for danske virksomheder. Der bliver brug for virksomheder, der kan bidrage med energioptimering, håndtering af store mængder kølevand og en bred vifte af andre grønne løsninger. ESS s miljømålsætning kommer til at sætte standarden for kommende forskningsanlæg og for opgraderinger af de eksisterende anlæg. At være leverandører til ESS er derfor en blåstempling af de danske virksomheder, som er guld værd i virksomhedens kommende salgsarbejde. Samtidig bliver ESS et sted, hvor andre virksomheder kan lære om håndteringen af ambitiøse miljø- og energimålsætninger. ESS bruger 4 nøgleord for at beskrive målsætningen: Renewable: ESS skal være baseret 100 % på vedvarende energi. For at opnå dette skal der etableres en vindmøllepark på 130 MW. Reliable: Det er afgørende for forskningen at energiforsyningen er pålidelig. Der stilles derfor store krav til elforsyningens kvalitet og stabilitet. Recyclable: 60% af spildvarmen skal genindvendes. Responsible: Det færdige anlæg skal være 20% mere energieffektivt end det oprindelige design. ESS bygges i de kommende år frem mod 2019 med store muligheder for at danske virksomheder kan være med som leverandører, siger projektmedarbejder Arne Jensen fra Big Science Sekretariatet. Mange virksomheder viger tilbage fra muligheden, fordi ord som forskning, acceleratorer og neutroner virker meget fremmede. Men ESS giver både de avancererede og krævende kontrakter som virksomhederne kan lære meget af, og de mere traditionelle opgaver som ventilation, miljø- og klimaløsninger, laboratorieudstyr, transportsystemer osv. Gennem Big Science sekretariatet får danske virksomheder bedre muligheder for at være med. ESS står for European Spallation Source, og er et anlæg til undersøgelse af materialer ved brug af neutroner. Anlægget består af en accelerator, et målområde hvor neutronerne frigøres, samt et antal forsøgsopstillinger (instrumenter) målrettet specifikke formål. Anlægget er budgetteret til at koste 1843 mio. Euro og skal stå færdigt i 2019. Big Science Sekretariatet er et samarbejde mellem DTU og Teknologisk Institut. Big Science projektet er støttet af Rådet for Teknologi og Innovation. Big Science Sekretariatet er gennem DTU Fysik med i projektet ESS og MAX IV som vækstmotor for Hovedstadsregionen, der er medfinansieret af Vækstforum Hovedstaden og EU s Regionalfond. Se mere om Big Science Sekretariatet på www.bigscience.dk og om vækstmotorprojektet på www.vaekstmotor.dk 3
Er der penge i skidtet? Det kan være god forretning, når affald fra én virksomhed genbruges i en anden. Ny task force skal matche virksomheder, der kan bruge hinandens affald til gavn for virksomhedernes bundlinje, produktiviteten i Danmark og miljøet. Af Louise Svensson, Plan- og Miljøafdelingen Virksomheder bruger mange penge på at komme af med deres affald. Nogle synes, det er for besværligt at sortere og bortskaffer derfor affaldet som en samlet fraktion, det er den dyreste løsning. Andre sortere affald i mindre fraktioner og noget genanvendes af modtageranlægget. Fælles for begge løsninger er, at virksomhederne har store udgifter på at komme af med deres affald. Samtidig er jordens ressourcer begrænsede, og derfor stiger priserne på råvarer med tiden. Nu har Enhedslisten og Regeringen afsat midler til et nyt grønt initiativ, hvor Erhvervsstyrelsen og Regionerne i samarbejde nedsætter en task force, der skal hjælpe virksomhederne med at finde hinanden under temaet mindre spild gennem industriel symbiose. Task forcen er sammensat af en række specialister med teknisk viden og forretningsmæssig forståelse. Virksomheden får tilbudt et gratis ressourcetjek der skal hjælpe virksomheden med at se, hvilke muligheder de har for at sælge deres affald og bruge andres spildprodukter. På baggrund af et ressourcetjek kan task forcen matche virksomheder i en såkaldt industrisymbiose, som er et kommercielt samarbejde, hvor virksomhederne genanvender hinandens spildprodukter. Eksempler på affald, der kan genbruges, er pap, metal, plastik, glas, vand, varme m.m. I Hvidovre er der eksempler på virksomheder, der selv har lavet aftaler med lokale virksomheder. For eksempel har Stockholm Vinimport lavet en aftale med Cerama A/S. Papaffald fra Stockholms Vinimport genbruges til indpakning, når Cerama sender deres produkter ud af huset. Læs mere på www.groenomstilling.dk Hvad kan task forcen gøre for min virksomhed? Gratis ressourcetjek: Task forcen kan tilbyde din virksomhed et gratis ressourcetjek med henblik på at afdække potentialerne for at spare omkostninger i din virksomhed enten ved at afsætte dine restprodukter eller ved at anvende andres restprodukter. Individuel matchmaking: Task forcen kan hjælpe med at identificere mulige samarbejdspartnere på tværs af brancher og geografi. Matchmaking events: Task forcen afholder en række nationale og regionale events, hvor man som virksomhed kan høre mere om de økonomiske og miljømæssige gevinster ved at indgå i en industrisymbiose. Nogle events vil desuden have en matchmaking session, hvor du kan komme i dialog med mulige samarbejdspartnere. Handlingsplan: Udarbejde en handlingsplan for dig og dine mulige samarbejdspartnere for etableringen af et symbiosesamarbejde, herunder bl.a. bistå med udarbejdelse af business case og afdækning af reguleringsmæssige spørgsmål. Bistå med ansøgning om tilskud: Efter du har været i dialog med task forcen og indgået et forløb med en eller flere andre virksomheder vil du have mulighed for at søge om tilskud til yderligere rådgivning. 4
Spildevandsrensning og problematiske stoffer Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes til renseanlæg, hvor skadelige stoffer renses fra spildevandet, så det kan ledes ud i recipienten. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad spildevandet indeholder. Nogle stoffer nedbrydes ikke ved rensningen, men kan fx ende i spilde vands slammet eller blive udledt til recipienten med det rensede spildevand. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet nedbrydelige, bioakkumulerbare, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. På renseanlægget bliver spildevandet renset for organisk stof, kvælstofforbindelser og fosfor. Det slam, der under renseprocessen, bliver fjernet fra spildevandet, bliver udrådnet i en rådnetank, og - i det storkøbenhavnske område - forbrændt efter en tørringsproces. Anvendelse af spildevandsslam Spildevandsslam kan, istedet for at blive brændt, anvendes til jordbrugsformål, hvis det er behandlet. Der stilles i slambekendtgørelsen krav til anvendelsen, både af hygiejniske grunde og af hensyn til spredningen af tungmetaller og problemstoffer til miljøet. For at anvende slammet til jordbrugsformål skal indholdet af tungmetaller og en række organiske stoffer overholde fastsatte grænseværdier. Spildvandsslam fra områder med udbredt industri vil oftest ikke kunne anvendes til jordbrugsformål på grund af indhold af tungmetaller mv. Problemstoffer Ikke alle stoffer renses fra spildevandet i renseanlæggene. Nogle såkaldte problemstoffer, tungmetaller og organiske stoffer, der kan skade miljøet, kan slippe gennem renseanlæggene i større eller mindre grad. Det meste af det organiske stof i spildevandet nedbrydes i renseanlægget, men svært nedbrydelige forbindelser vil kun blive nedbrudt i mindre omfang, og ender i slammet eller i det spildevand, der udledes til recipienten. En række af disse stoffer er svært Hvis slammet forbrændes, vil de organiske forbindelser blive brændt, men tungmetallerne vil blive i asken og i røggasrensningsprodukterne fra slamforbrændingen, og deponering af asken og røggasrenseprodukterne er derfor problematisk, da tungmetallerne kan spredes i miljøet efter deponeringen. Fokusstoffer skal begrænses ved kilden De problemstoffer, der slipper igennem renseanlægget enten i slammet eller i det rensede spildevand, kan skade miljøet og sundheden. Lynettefællesskabet, der ejes af otte kommuner i københavnsområdet, og driver Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, har, på grund af målinger af indholdet af en række miljøskadelige stoffer i spildevand og slam fra de to renseanlæg, udpeget en række stoffer, der skal være særlig opmærksomhed på på grund af deres skadelighed. Lynettefællesskabet er af den opfattelse, at tilledningen af disse stoffer, fokusstoffer, til renseanlæggene skal begrænses ved kilden, og har derfor anbefalet oplandskommunerne at inddrage de udpegede stoffer i tilslutningstilladelserne til de relevante brancher. Listen over fokusstofferne indeholder en række tungmetaller, fx kviksølv, nikkel, barium, bly, kobber og zink, samt nogle skadelige organiske forbindelser. Fokusstofferne omfatter også en Foto: Spildevandscenter Avedøre række lægemidler, der er fundet i væsentlige koncentrationer på renseanlæggene. Det er Lynettefællesskabets opfattelse, at tilledningen til renseanlæggene skal begrænses ved, at de virksomheder, der udleder stofferne, anvender den bedste tilgængelige teknologi, så stofferne eventuelt helt kan undværes i produktionen. Kildesporing Lynettefællesskabet opfordrer kommunerne til at udføre kildesporing af de miljøskadelige stoffer i oplandet for herved at identificere og kortlægge kilderne til fokusstofferne. De udpegede fokusstoffer kan for nogles vedkommende være specifikke for renseanlæg Lynetten og Damhusåen, men problemstoffer i spildevandet udgør de samme problemer for alle renseanlæg, Virksomheder bør derfor være opmærksomme på, om der udledes skadelige stoffer sammen med spildevandet. Antibiotikaresistente mikroorganismer Det er ikke kun kemiske stoffer, der kan ud- Fortsættes side 6 } 5
} Fortsat fra side 5 gøre en risiko for sundheden og miljøet, når de udledes med spildevandet. Også antibiotikaresistente mikroorganismer kan udgøre en risiko. Hospitaler og patienter, der behandles med antibiotika, kan være kilder til udledning af spildevand med antibiotikaresistente mikroorganismer. Der er ved undersøgelser af spildevand tilledt og fraledt Renseanlæg Lynetten fundet antibiotikaresistente mikroorganismer. Samme antibiotikaresistente mikroorganismer er fundet i større koncentrationer i spildevandet fra Rigshospitalet. De resistente mikroorganismer kan stamme fra hospitalerne, men kan også komme fra spildevandet fra husholdningerne, fra inficerede hjemmegående patienter, eller de kan være dannet i kloaksystemerne. Selvom renseeffektiviteten i Lynetten er på omkring 95 procent, slipper der stadig resistente bakterier ud i recipienten. Kan det betale sig at udnytte overskudsvarme fra produktion til opvarmning? Mange virksomheder har overskudsvarme fra produktionen, som i mange tilfælde bortkøles. Det koster elektricitet til pumper og køleblæsere, og overskudsvarmen forsvinder op i den blå luft. Men kan det betale sig at anvende overskudsvarmen til opvarmning i egen eller andres virksomheder eller boliger? Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Virksomheder, der indkøber energi, fx naturgas og elektricitet skal betale energiafgifter. Når energien anvendes i produktionen, er der en delvis godtgørelse af afgifterne. Også den del af afgiften, der betales for den energi, der anvendes til at drive køleanlæg til bortskaffelse af overskudsvarmen, bliver godtgjort. Derfor godtgøres en meget stor del af energiafgifterne på den energi, virksomhederne anvender i procesanlæg. Men hvis overskudsvarmen anvendes i stedet for at blive bortkølet, skal der betales andre afgifter så er det økonomisk interessant at udnytte varmen? Afgift på rumopvarmning Der er afgift på rumopvarmning. Hvis overskudsvarme fra processerne anvendes til rumopvarmning, skal virksomhederne betale afgift på overskudsvarmen, når varmen ved særlige installationer genvindes. Afgift ved salg af overskudsvarme Hvis overskudsvarmen afsættes til fjernvarmeanlæg, skal der betales en afgift på 38 procent af det samlede vederlag ved virksomhedens salg af overskudsvarmen til fjernvarmeværket. Denne afgift afregnes ved, at beløbet modregnes i den godtgørelse af energiafgifter, som virksomheden modtager i forbindelse med køb af energi til processer. Er afgiften en hindring for udnyttelse af overskudsvarmen? Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme er, ifølge Ingeniøren 10. april 2013, af den opfattelse, at afgiften på de 38 procent står i vejen for at udnytte overskudsvarme på omkring 7,3 PJ, eller hvad der svarer til omkring det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. Dansk Fjernvarme mener, at afgiften bør nedsættes til 32,6 procent, som den var indtil februar i år. Ved en sænkning af afgiften mener Dansk Fjernvarme, at der kan skaffes omkring 500-600 arbejdspladser i en kortere periode til etablering af anlæg til udnyttelse af overskudsvarmen. Skatteministeriets opfattelse Efter Skatteministeriets opfattelse fjerner afgiften på overskudsvarme ikke incitamentet til at udnytte overskudsvarme som rumvarme i virksomhederne. Det skyldes, ifølge Skatteministeriet, at overskudsvarmeafgiften er lavere end den almindelige energiafgift på den varme, som overskudsvarmen erstatter. Skatteministeriet har beregnet, at der er en ikke uvæsentlig besparelse ved at anvende overskudsvarme i stedet for at indkøbe fx gas til rumopvarmning. Besparelsen opstår ved, at afgiften på gassen til rumopvarmning er betydeligt højere end afgiften på overskudsvarme. Baseret på 2010 afgifter, har Skatteministeriet beregnet afgiftsbesparelsen til omkring 25 procent. Dansk Fjernvarme mener, at udnyttelse af over- 6
Fjernvarmenettet kan anvendes til udnyttelse af store mængder overskudsvarme fra produktionsvirksomheder. Foto: DONG Energy A/S skudsvarme i virksomheder kræver anlægsinvesteringer, som kun vil være økonomisk attraktive for virksomhederne, hvis tilbagebetalingstiden er kort. Det er den, efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke i dag. Lempelse af afgiften kan øge energiforbruget Skatteministeriet har på den anden side givet udtryk for, at en lempelse af afgiften på anvendelse af overskudsvarme kan medføre, at virksomhederne ikke vil udvise den samme interesse i at begrænse energiforbruget til produktionen, og minimere mængden af overskudsvarme, idet denne kan anvendes til rumopvarmning på bekostning af rumopvarmning med en højere afgift, fx ved brug af naturgas. Lavere afgift på elektricitet til varmepumper Udnyttelse af overskudsvarme er med nedsættelse af afgiften på elektricitet til opvarmningsformål fra den 1. januar i år blevet mere attraktiv. Det betyder, at der med fordel kan etableres varmepumper til genvinding af overskudsvarme. Regeringen har desuden i vækstplanen afsat 100 millioner kroner om året fra 2015 til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Hvordan pengene præcist skal anvendes, skal en analyse af mulighederne for anvendelse af overskudsvarme afklare. Genvinding af rumvarme Om genvinding af rumvarme skriver Skat i sin vejledning: Genindvinding af rumvarme er som hovedregel ikke omfattet af afgiftsreglerne for overskudsvarme, fordi det typisk må antages, at der er betalt afgift af rumvarme ved selve opvarmningen. I de tilfælde hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved, at processen direkte afgiver varme, skal der dog betales afgift af den overskudsvarme, som indvindes og forbruges andre steder. Hvis rummet også er opvarmet med fx varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i afgiften på overskudsvarmen. Opvarmning af andre rum Hvis der er gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme fra den luftbaserede overskudsvarme. Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Procesvarme og udsugning Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er også uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme. Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret. 7
Det kan betale sig at genanvende! Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser en miljø- og samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger. Af Dorte Nejrup, Københavns Kommune Rapporten har haft som opgave at undersøge de miljø- og samfundsøkonomiske forhold ved at øge genanvendelsen af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra husholdningernes dagrenovation. Konklusionen på rapporten er i den korte version, at det kan betale sig at genanvende. Det gælder hele vejen rundt for klimaet, samfundet og den enkelte husstand. Der arbejdes i rapporten med 13 scenarier, der kan opdeles i fem hovedgrupper: En typisk situation som den forekommer i kommunerne i dag bruges som basisscenarie Kildesortering af få fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af genbrugsmaterialer fra restfraktionen Kildesortering af mange fraktioner hos husholdningerne, hvor der efterfølgende foregår central sortering af både genbrugsmaterialer og sortering af den tørre restfraktion. Konklusionen på disse scenarier er, at den faktiske genanvendelse kan øges væsentligt fra de nuværende 17 % genanvendelse til 55 % genanvendelse i det mest udfoldede scenarie. I det scenarie, hvor der er størst genanvendelse foretages der kildesorteret indsamling fra husholdningerne af papir og organisk affald, kildeopdelt indsamling af pap, plast og metal som efterfølgende sorteres centralt, og en afsluttende central sortering af den indsamlede tørre fraktion fra husholdningerne (restaffaldet). Rapporten lægger også vægt på, at der er områder, hvor stordriftsfordele må forventes at have betydelig indflydelse på økonomien i behandlingsanlæggene. Rapporten lægger op til en overvejelse i kommunerne i forhold til at lave kildeopdelt indsamling med efterfølgende central sortering på anlæg, hvor der også kan sorteres på den tørre del af restaffaldet. Rapportens resultater vil indgå som et væsentligt element i en politisk beslutning om den fremtidige håndtering af de genanvendelige fraktioner i dagrenovationen, og dermed hvilke krav der vil blive stillet til kommunerne i forhold til den fremtidige indsamling. Kilde: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt nr. 1458, 2013, Miljøstyrelsen. Grønne offentlige indkøb Nyt e-læringsværktøj Guide til grønne offentlige indkøb har set dagens lys. Værktøjet skal give offentlige indkøbere og andre interesserede en grundlæggende forståelse for grønne indkøb. Værktøjet er udviklet i et samarbejde i Østersø - regionen med det mål at sætte en ny fælles uddannelsesindsats i gang for offentlige indkøbere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Estland og Litauen. Det er målet, at indkøbene i hele regionen skal være mere grønne. Værktøjet dækker fire udvalgte områder IT, transport, fødevarer og byggeri. Her kan man nu lære, hvordan man kan inddrage miljø- og energikrav, når der købes ind. Her er konkrete bud på, hvilke overvejelser, der er relevante for at sikre grønne indkøb. Guiden kan gennemføres på mellem 15 og 60 minutter, alt efter hvor dybt man går ned i materialet. Du kan finde værktøjet på: http://www.balticgpp.eu/the-green-procurement-guide/da/index.html 8
Virksomheders brug af genbrugspladser - Mulighed for enkeltafleveringer uden registrering. Af Louise Svensson Genbrugspladsen i Hvidovre Kommune er beliggende på Avedøre Holme. Alle virksomheder i kommunen kan anvende pladsen. Desuden har en lovændring betydet, at virksomhederne fra den 1. januar 2013 også kan benytte genbrugspladser i enhver anden kommune, hvis det passer virksomhederne bedre. Affald, der må afleveres på pladsen på Avedøre Holme Virksomheder må aflevere alle de fraktioner af affald, som pladsen kan modtage. På Amager Ressource Centers (tidligere Amagerforbrænding) hjemmeside, www.amfor.dk findes en oversigt over, hvilke fraktioner der kan afleveres. Virksomhederne har adgang til genbrugspladser med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. Det er dog begrænset, hvor store mængder affald virksomheder kan aflevere på pladserne, idet der kun må anvendes køretøjer med en maksimal totalvægt på 3.500 kg til aflevering af affald. Der gælder de samme regler for alle genbrugspladser under Amager Ressource Center. Yderligere er der regler for aflevering af farligt affald. Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 25 liter eller 25 kg farligt affald om dagen og maksimalt 200 kg om året. Tre forskellige ordninger for virksomheder Der er tre forskellige ordninger for virksomheder, når de skal aflevere affald på genbrugspladserne, der hører under Amager Ressource Center, herunder genbrugspladsen på Avedøre Holme. Der er mulighed for 1) at købe et årskort, 2) at købe SMS-adgang samt 3) at købe enkeltadgang. Årskort og SMS-adgang For at benytte disse to ordninger, skal virksomhederne være registreret hos Amager Ressource Center. Registreringen sker på www.amfor.dk. Herefter kan medarbejderne hver især bestille adgang til genbrugspladsen via sms og dermed aflevere affald på genbrugspladsen. Betalingen for besøget betales fra virksomhedens konto, som registreres hos Amager Ressource Center, og ikke på telefonregningen. Enkeltadgang Nogle virksomheder har kun brug for at benytte genbrugspladserne få gange, og for dem kan ordningen med enkeltadgang være mere egnet end ordningerne med fast registrering. Når ordningen for enkeltadgang benyttes, skal virksomheden blot bestille en enkeltbillet på Internettet og betale den. Den udprintede billet eller en elektronisk udgave (smartphone eller tablet) skal vises ved ankomsten til pladsen. I tabellerne er vist priserne for enkeltbesøg på pladserne. Priserne i øvrigt fremgår af www. amfor.dk. Betaling pr. besøg ekskl. moms Betaling pr. besøg ekskl. moms Betaling pr. besøg inkl. moms Personbil 100,00 kr. 125,00 kr. Kassevogn 170,00 kr. 212,50 kr. Ladvogn 320,00 kr. 400,00 kr. Betaling pr. besøg inkl. moms Farligt affald, 0-10 kg. 80,00 kr. 100,00 kr. Farligt affald, 10-25 kg. 160,00 kr. 200,00 kr. Benyttelse af genbrugspladser uden for Amager Ressource Centers område Hvis virksomheden benytter genbrugspladser uden for Amager Ressource Centers område, skal virksomhederne betale de takster, der gælder her. Oplysninger om takster og øvrige regler for benyttelse kan findes på de respektive kommuners hjemmesider. 9
Nu kan du læse kommunens miljøberetning for 2012 I miljøberetningen kan du læse om, hvilke tilsynsindsatsen og håndhævelsesreaktionerne der har været overfor virksomhederne og landbrugene i kommunen i 2012. Af Helle Buus, Plan- og Miljøafdelingen Det er Hvidovre Kommune, der skal føre tilsyn med virksomhedernes miljøforhold. Tilsynene skal udføres for at sikre, at virksomhederne overholder miljølovgivningens krav. På grundlag af de udførte tilsyn skal kommunen hvert år lave en miljøberetning, der skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvilken tilsynsindsats I tilsynsberetningen fra 2012 kan det ses, at der er i alt 1.346 virksomheder i Hvidovre, der skal have miljøtilsyn. Alle disse virksomheder får ikke tilsyn hvert år. Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening har en aftale om, hvor mange tilsyn kommunen skal udføre. Tilsynene skal udføres inden for en 4 årig periode, dog 6 årig for landbrug. 42 virksomheder, der fx er handels- og kontorvirksomheder, lagervirksomheder, detailhandlen samt mindre transportvirksomheder, er der ingen fastlagt tilsynsfrekvens på. I 2012 blev 101 virksomheder besøgt, og de fik sammenlagt 119 tilsynsbesøg. Af de 119 tilsyn var de 55 samlede tilsyn, hvilket har betydet, at der er blevet kigget på alle miljøforholdene på virksomheden. I tabellen kan man se antallet af gennemførte miljøtilsyn. Virksomhedstype Virksomheder Antal Samlede tilsyn Antal besøgte virksomheder Tilsynsbesøg Indskærpelser Påbud I-mærkede listevirksomheder 2(4)*) 1 1 1 1 Øvrige listevirksomheder 19 10 10 8 1 1 Bilag 1-virksomheder 57 17 20 14 1 Autoværksteder 72 39 45 30 3 Renserier 3 1 1 1 Vindmøller 0 0 0-42 virksomheder 1188 32 40-2 2 Husdyrbrug 3 1 2 1 Øvrige landbrug 2 0 0 0 I alt 1346 101 119 55 6 5 Antal virksomheder, besøg, tilsyn, indskærpelser og påbud, 2012. *) Hvidovre Kommune har kun tilsynspligt på to af de fire I-mærkede virksomheder i kommunen. Virksomhederne er inddelt i følgende kategorier: I-mærkede listevirksomheder, der er virksomheder omfattet af reglerne i IPPC-direktivet, og derfor er undergivet særlige regler for miljøgodkendelse, Øvrige listevirksomheder, er virksomheder, der kræver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, men ikke er omfattet af IPPC-direktivet, Bilag 1 virksomheder er virksomheder, som er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen samt virksomheder, der reguleres af branchebekendtgørelserne Autoværksteder, Renserier og Vindmøller, 42 virksomheder, er virksomheder, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 42 samt Husdyrbrug og øvrigt landbrug. I forhold til sidste år er der i 2012 sket en lille stigning i antallet af besøgte virksomheder og udførte tilsyn. Antallet af samlede tilsyn har dog gennem de seneste år ligget nogenlunde konstant. 10
Formålet med miljøtilsyn Hvidovre Kommune fører tilsyn med virksomhederne for at forebygge forurening og for at kontrollere, at de gældende regler overholdes. Medarbejderne, der fører tilsyn, tilstræber at inspirere og vejlede virksomheden om miljøforhold, og Hvidovre kommune lægger stor vægt på en konstruktiv dialog med virksomhederne. Ved et miljøtilsyn gennemgås virksomhedens miljømæssige forhold. Der kigges på affaldshåndtering, spildevandsforhold, udledninger til luft, opbevaring af olier og kemikalier, støjforhold og meget andet. Udviklingen i antal virksomhedsbesøg og tilsyn 2008-2012 Brugerbetaling De virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling skal betale for tilsynet i forhold til det anvendte tidsforbrug. I alt er der givet 6 indskærpelser i forbindelse med tilsynene i 2012 samt 5 påbud. Hvidovre Kommunes tilsynsberetning for 2012 kan findes på www.hvidovre.dk Erhvervsaffaldsgebyrer 2013 I maj måned udsendte Hvidovre Kommune opkrævninger for erhvervsaffaldsgebyrer for 2013. Erhvervsaffaldsgebyrerne består af Lovpligtigt Affaldsgebyr Gebyr for dagrenovationsordningen, hvis din virksomhed er tilmeldt kommunens ordning for afhentning af dagrenovation. Gebyr for tømning af olieudskiller, hvis din virksomhed er tilmeldt kommunens ordning for tømning af olieudskillere Gebyr for øvrige ordninger, rettet mod kommunale institutioner og kommunale virksomheder Det lovpligtige affaldsgebyr Det lovpligtige affaldsgebyr dækker kommunens omkostninger til administration af affaldsområdet samt omkostninger forbundet med affaldsdata- og regulativsystem, information mv. Alle virksomheder betaler det samme beløb uanset virksomhedens størrelse eller aktivitet. I enkelte tilfælde er der mulighed for at søge om fritagelse for det lovpligtige affaldsgebyr: Virksomheden kan dokumentere, at den havde en årlig omsætning på under 300.000 kr. i 2011 Hvidovre Kommune kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion Virksomheden er ophørt, gået konkurs mv. Ansøgningen modtages kun skriftligt og skal fortages via Hvidovre Kommunes hjemmeside: www.erhvervsaffald.hvidovre.dk. Her kan du også læse om dokumentationskrav for ansøgningen. OBS! Fristen for ansøgning om fritagelse for det lovpligtige affaldsgebyr er den 15. juli 2013. Efter denne dato vil der ikke længere kunne søges om fritagelse for det lovpligtige affaldsgebyr. 11
Har du brug for en ny medarbejder? Så kan jobcenteret hjælpe! Jobcenter Hvidovre er Hvidovre Kommunes bindeled mellem arbejdsmarkedet og kommunen. samlet overblik over, hvad samarbejdet med virksomhedens lokale jobcenter kan indeholde. I jobcentret kan du få hjælp til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere gennem en lang række forskellige ordninger. Kontakt jobcenteret hvis I har brug for hjælp til rekruttering af nye medarbejdere i virksomheden, eller hvis I ønsker at få besøg af en virksomhedskonsulent, som vil kunne give et Vi ser frem til netop din virksomheds henvendelse til virksomhedsteam på: jobcenter@hvidovre. dk (att. virksomhedsteamet) kontakt alternativt gerne afdelingsleder Hanne Mørup på tlf. 3639 3977 eller pr. e-mail hmu@hvidovre.dk HVIDOVRE Miljøavis udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Hvidovre Kommune, By- og Teknikforvaltningen, Plan- og Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Jana Eger Schrøder Kontaktperson: Louise Svensson - E-mail: BT@hvidovre.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 700 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.