Behandling af venøse bensår

Behandling af venøse bensår Værd at vide om venøs insufficiens

Fra venøs insufficiens til venøse bensår Veneklapperne er en slags ventiler, der sørger for, at blodet, som skal pumpes tilbage til hjertet, ikke løber ned i fødderne. Men hvis klapperne er blevet ødelagt, for eksempel på grund af en tidligere blodprop, eller hvis venevæggene er bløde og udvidede, fungerer pumpemekanismen i venesystemet ikke længere. Blodgennemstrømningen bliver så oftest vendt om, og blodet løber i stedet ned i benene, hvorved der opstår venøs insufficiens. Når næringsstoffer og ilt ikke kan nå ud til huden, dør vævet og der opstår et bensår. Blodansamlingen gør, at benet hæver, der dannes åreknuder, og huden bliver skrøbelig. Den skrøbelige hud bliver lettere skadet, og såret får svært ved at hele. Venøs insufficiens fører til at trykket i de distale vener øges. Dette spreder sig efterfølgende til de mindste blodkar, som udvider sig og bliver snoede, og der opstår en lækage af blodlegemer. Resultatet er ødemer, og den forringede blodcirkulation giver en dårligere transport af næring og ilt med dårligere sårheling til følge. Der er forskellige typer af bensår, men den venøse variant, som forårsages af venøs insufficiens, er den mest almindelige (ca. 70 % af alle bensår). En anden almindelig type er arterielle bensår (ca. 10 %), men der kan også forekomme en kombination af de to. 80 % af alle venøse bensår sidder på indersiden af underbenet. Normalt fungerende veneklapper Åben klap: Blodet kan løbe mod hjertet. Lukket klap: Blodet kan ikke løbe tilbage distalt. Skadet veneklap En svigtende veneklap gør, at blodet kan løbe tilbage (reflux). Andre årsager til bensår kan for eksempel være diabetes og betændelse i blodkarrene. 2 Brun misfarvning af huden omkring anklerne, eksem og tør, skællende hud kan være tidlige tegn på venøse bensår. Mellem 30 og 50 % af den voksne befolkning i den vestlige verden er ramt at venøs insufficiens. Omkring 70 % af dem har dyb venøs insufficiens, mens overfladisk insufficiens forekommer hos 15 %, og lige så mange har en kombination af dyb og over fladisk insufficiens. 1 Definitionen på venøse sår "Sår under knæleddene, som ikke læges inden for seks uger, og hvor venøs dysfunktion er den væsentligste årsag" (oversættelse af definition fra Läkemedelsverket 1995; 239-72 "Venösa bensår"). Tegn på venøs insufficiens Venøs insufficiens viser sig til at begynde med som hævede underben. Hvis benet holdes hævet, mindskes hævelsen. Det er ikke ualmindeligt, at patienten føler sig tung i benene. Venøst og arterielt Venøse bensår Forårsages af forringet funktion i veneklapperne. Skyldes oftest åreknuder, blodprop, bløde og udvidede venevægge eller høj alder. Arterielle bensår Opstår på grund af dårlig blodcirkulation i benenes arterier. En følge af arterieforkalkning.

Flowdiagram Udredning Inden behandling af såret påbegyndes, skal der stilles en ætiologisk diagnose. Derfor skal der altid foretages en udredning, som omfatter anamnese, inspektion og supplerende undersøgelser. også at udrede patientens sociale situation, da den kan have en indvirkning på både pleje og heling. Ankelindeks med Doppler Som en del af de fysiske undersøgelser bør der indgå en undersøgelse med håndholdt Doppler med henblik på kortlægning af insufficiensen i venesystemet. Behandlingsflow ved venøse bensår Kompression regnes for at være den grundlæggende behandling af venøse bensår. Sammen med hudpleje og motion virker kompression både forebyggende og som efterbehandling. Under selve sårbehandlingsfasen anvendes den til at mindske ødemer og øge blodcirkulationen for at få gang i sårhelingsprocessen. Forebyggelse JOBST kompressionsstrømper Bensår Ankelindeks Divider ankeltrykket med det systoliske blodtryk. Ankeltryk mmhg Armtryk mmhg = Indeks Visse patienter med alvorlig åreforkalkning og diabetes kan have falske høje værdier, fordi blodkarrene er så stive, at de ikke kan komprimeres. Også ødem og induration kan give falske værdier. Hos disse patienter er en måling af tåtrykket at foretrække. 4 Sådan læser du indeksværdien Referenceværdi: Diagnose: 0,9 eller derover normalt 0,8 0,9 moderat åreforkalkning 0,5 0,7 arteriel insufficiens, kan påvirke sårhelingen negativt 0,5 eller derunder kritisk iskæmi Flerlagskompressionssystem Comprifore eller Comprifore Lite Intet ødem Ødem Behandlingsstrømper Ulcer Care Kortstræksbind Comprilan Intet ødem Helet sår Intet ødem Behandlingsstrømper Ulcer Care Sårpleje Cutimed Siltec eller Cutimed Ultra Hudpleje og kompression Efterbehandling og forebyggelse JOBST kompressionsstrømper

Forebyggende arbejde Behandling af venøse bensår Fælles for både venøse og arterielle bensår er den forringede blodcirkulation. Derfor kan du altid anbefale dine patienter at bevæge sig, ikke sidde stille i lang tid og spise sundt. Med god fodpleje holdes fødderne både bløde og rene, og risikoen for sprækkedannelse mindskes. Brug af kompressionsstrømper mindsker risikoen for at få åreknuder, blodpropper og bensår., at du ikke må anbefale kompressionsbehandling, hvis patienten har arteriel insufficiens, nedsat følsomhed i benene eller ubehandlet hjertesvigt. Råd altid patienten til at holde benet hævet, og informer om betydningen af fysisk aktivitet ved al behandling med kompression. For at give den rette slags behandling er det vigtigt, at årsagen til såret findes. Når det er gjort, ved du også, hvad og hvordan der skal behandles. Såret skal kompressionsbehandles lokalt og forbindes med en forbinding, som holder fugtindholdet i balance. Når det gælder skift af forbinding i forbindelse med bensår, skal der være så få skift som muligt. Dels for at mindske smerten og dels for ikke at forstyrre sårhelingen, men også for at holde omkostningerne nede. Kompressionsbehandling Det vigtigste ved behandling af venøse bensår er at forbedre blodcirkulationen, så vævet og såret iltes, og der tilføres næringsstoffer. Gennem et ydre tryk øges det lokale vævstryk, så tab af kapillærblod undgås. Væske presses ind i venerne, hvilket hjælper til at mindske ødemet. Kompression giver læg-muskelpumpen støtte, så den igen kan begynde at pumpe blodet rundt i benet. Den lækage, der opstår ved insufficiens, hindres eller mindskes ved behandling med kompression, da det mindsker kar-arealet. Det gør, at blodet lettere når ned i den dybe cirkulation, og at risikoen for åreknuder mindskes. Overfladisk venøs insufficiens Kompressionsstrømper er den mest almindelige behandling og bør altid anbefales. Somme tider kan det være nødvendigt med stripping af begge overfladevener (vena saphena magna og vena saphena parva). Dyb venøs insufficiens De fleste problemer kan forebygges ved hjælp af kompressionsbehandling, men desværre er det ikke muligt at operere. Behandling med bind og bandager Kortstræksbind (lavelastiske bind) anvendes til mobile patienter. Bindet giver et højt arbejdstryk, når lægmusklen bruges. På grund af det lave hviletryk kan bindet blive siddende om natten. Kortstræksbind kan også anvendes i forbindelse med arteriel insufficiens. Kompressionsbindets tryk mod væv, muskel og vener. Har din patient arterielle bensår, skal disse ikke behandles med kompression. Er arterierne tilstoppede, kan det i stedet være nødvendigt at foretage et kirurgisk indgreb.

Efterbehandling Langstræksbind (højelastiske bind) har elastiske tråde, som gør, at de kan strækkes længere end kortstræksbind. Dermed får man et højt hviletryk, men et lavere arbejdstryk. Anvendes, hvis patienten har et kraftigt ødem og er sengeliggende eller sidder i kørestol. Bør ikke anvendes til patienter med nedsat arteriel cirkulation og skal tages af om natten. En flerlagsbandage er en kombination af polstringslag og forskellige bandager. Den elastiske bandage giver en uforandret kompression, og den kohæsive bandage skaber en ydre modstand. Dette giver et tryk på ca. 40 mmhg, og bindene kan anvendes i op til en uge. Patienter med et ankel/arm-indeks på mellem 0,6 og 0,8 bør behandles med et lavere kompressionstryk. Skumforbinding Heling af komplicerede bensår kræver avanceret sårpleje. I den forbindelse har du som plejer et stort ansvar, når den rette sårforbinding skal vælges. En effektiv skumforbinding bør: give optimal væskehåndtering. fungere under kompression. opretholde en god fugtbalance, også ved større mængder væske. være behagelig. give smertefri skift af forbindingen. Pelotte På stedet mellem patientens malleol og hælben kan der nogle gange opstå en fordybning. For at få den største effekt af kompressionsbehandlingen bør dette sted udfyldes med en pelotte. Polstring Polstringsvat anvendes til at beskytte skinne benet, malleolerne og anklen samt til at sikre en jævn fordeling af kompressionen. Spørgsmål, som du bør tage hensyn til inden behandling med kompression Har patienten nedsat hjertefunktion? Tænk på, at hurtige ændringer af væskebalancen kan være farligt, eftersom det øger tilførslen til hjertet. Lider patienten af neuropati? Risikoen for trykskader øges, hvis patienten har manglende følesans. Hvordan er hudens tilstand? Højt tryk kan skade følsom og ømtålelig hud. Hudpleje og polstring er vigtigt. Forebyggende pleje og efterbehandling er som regel den samme, når det gælder bensår. God fodpleje i form af massage og blødgørende creme er godt for at holde huden i fin stand. Efter sårheling er det nødvendigt med kompressionsstrømper for at forhindre, at der opstår bensår igen. Det er altid vigtigt, at patienten spiser varieret og får proteiner, jern, zink og c-vitamin. Hb-værdien bør holdes under opsyn for at opdage eventuel blodmangel. 5 At have et bensår kan være meget smertefuldt for patienten, især ved skift af forbinding. Anvend derfor en skumforbinding, som minimerer smerte ved skift af forbinding.

BSN's komplette sortiment til behandling af venøse bensår. Skumforbindinger Kompressionsbandager kompressionssystem med flere lag Kompressionsstrømper Behandlingsstrømper Cutimed Siltec Siltec Forbinding af polyuretanskum med et yderlag af silikone, som håndterer moderate til store mængder sårvæske. Indeholder superabsorbenter, som absorberer og tilbageholder væske, selv under kompression. Siltec L En tyndere forbinding af polyuretanskum med et yderlag af silikone til lave til moderate mængder sårvæske. Siltec B Forbinding af polyuretanskum med et yderlag af silikone og klæbekant. Den hudvenlige klæbekant af silikone hæfter skånsomt til huden rundt om såret. Indeholder superabsorbenter. Siltec Sacrum En skånsomt vedhæftende skumforbinding med klæbekant til sår i det sakrale område. Har et yderlag af silikone og indeholder superabsorbenter. Primært til sår med moderate til kraftige mængder sårvæske. Siltec Heel 2D Ekstra tyk, anatomisk udformet forbinding af polyuretanskum med et yderlag af silikone til moderate til store mængder sårvæske. Indeholder superabsorbenter. JOBST Comprifore og Comprifore Lite Lag 1 Absorberende polstring. Fordeler trykket jævnt. Beskytter huden på besværlige steder. Absorberer udsondringer. Lag 2 Let formbart bind Med ekstra absorberingsevne. Udjævner polstringen. Lag 3 (indgår ikke i Comprifore Lite) Let kompressionsbind Udgør det første kompressionslag. Farvelinje i midten gør korrekt anlæggelse lettere. Lag 4 Fleksibelt, selvhæftende kompressionsbind Udgør det andet kompressionslag. Det vedhæftende materiale holder bindene sikkert på plads. Ingen yderligere fiksering nødvendig. Både Comprifore og Comprifore Lite fås i en latexfri version. JOBST UltraSheer Markedets tyndeste og mest gennemsigtige kompressions strømper. Det elastiske garn og den tredimensionelle strikke teknologi giver en god pasform. Ligner en almindelig, moderne nylonstrømpe. JOBST Opaque Kompressionsstrømpe med højteknologisk multifibergarn. Det hudvenlige materiale giver en blød følelse og behagelig komfort. Elastiske fibre, især på udsatte områder som ankler og lår, gør JOBST Opaque meget slidstærk. JOBST formen Behagelige kompressionsstrømper, som også holde r fødderne tørre. Giver en kølig og tør følelse. Multifiber-garnet giver bløde og behagelige strømper. Ribstrikket design. Kan også bruges af kvinder. JOBST formen Casual Meget slidstærk forstærket hæl og tå. Blød og behagelig. Rib-strikket design. JOBST UlcerCARE Strømpe og inderstrømpe Muliggør effektiv håndtering af et venøst bensår, samtidig med at brugervenligheden er stor. Inderstrømpen i silke sikrer let påtagning af både inderog yderstrømpe. Giver en gradueret kompression på 40 mmhg, hvilket er det anbefalede tryk til heling af venøse bensår. Er et 2-i-1-system, som gør håndteringen let. Hurtig fugttransport giver større komfort for patienten. Kan anvendes med almindelige sko og almindeligt tøj for at muliggøre en normal livsstil. Yderstrømpe med eller uden lynlås med to inderstrømper. Fås med lynlås i venstre eller højre side, afhængig af hvor bensåret sidder. Desuden indgår der altid to hvide inderstrømper. Yderstrømpen fås i beige og sort. Inderstrømper Kan også anvendes om natten. Giver en gradueret kompression på 17 mmhg. Siltec Heel 3D En ekstra tyk, klar-til-brug hælforbinding med silikone kontaktlag. Indeholder to fikseringsstrips. Anvendes på moderat til kraftigt væskende hælsår. Kompressionsbind kortstræk / lavelastisk Comprilan Kortstræksbind, som ved kompressionsbehandling anvendes til at reducere ødemet og fremme sårhelingen. Bindet er lavet af 100 % bomuld. Giver et højt arbejdstryk og et lavere hviletryk. Kan sidde på i flere dage både dag og nat. Kan vaskes og genanvendes. Kompressionsbind langstræk / højelastisk Elodur Fine og Elodur Forte Langstræksbind, som er udformet til at yde kompression hos immobile patienter. Skal tages af inden natten. Gelocast Zinkbandager Gelocast er et hårdt gazebind belagt med gel til håndtering af kraftige ødemer. Imprægneret med zinkoxid og kalamin for at berolige irriteret hud. Tørrer hurtigt. Fås i bredderne 7 og 10 cm. Dry release-garn holder foden tør. Kan også bruges af kvinder. Hudpleje Suppler med hensigtsmæssig hudpleje. Forebyggende pleje og efterbehandling Kompressionsbehandling

Referencer 1. "Venös insufficiens." Professor emeritus Bengt Fagrell. Internetmedicin.se. 2. "Venösa bensår." Christina Lindholm, dr.med, professor, Karolinska Universitetssjukhuset/Sophiahemmet Högskola, Stockholm. Ann Tammelin, dr.med., hygiejnelæge, Hygiejnisk afdeling, Karolinska Universitetssjukhuset, Huddinge. Christer Häggström, hygiejnesygeplejerske, Sektionen for hygiejne, Akademiska laboratoriet, Akademiska sjukhuset, Uppsala. Vårdhandboken.se. 3. Läkemedelsverket 1995; 239-72 "Venösa bensår" 4. "Ankeltryck och referensvärden." Christina Lindholm, dr.med, professor, Karolinska Universitetssjukhuset/Sophiahemmet Högskola, Stockholm. Ann Tammelin, dr.med., hygiejnelæge, Hygiejnisk afdeling, Karolinska Universitetssjukhuset, Huddinge. Christer Häggström, hygiejnesygeplejerske, Sektionen for hygiejne, Akademiska laboratoriet, Akademiska sjukhuset, Uppsala. Vårdhandboken.se. 5. "Mat för dig som har bensår/trycksår". Ulla Knoblock Carlsson, klinisk diætist, Kärnsjukhuset i Skövde, 2009-03-03. BSN medical AB, Uggledalsvägen 13, SE-427 40 Billdal, Sverige Tlf.: +45 33 36 35 34 Fax: +45 33 36 35 31 Email: kundeservice.dk@bsnmedical.com www.bsnmedical.dk www.jobst.dk 12-0142 08/2012