DOMSTOLENS DOM 11. juni 1991*

DOMSTOLENS DOM 11. juni 1991* I de forenede sager C-51/89, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved Treasury Solicitor J. Collins, som befuldmægtiget, og barrister Richard Plender, og med valgt adresse i Luxembourg på Det Forenede Kongeriges Ambassade, 14, boulevard Roosevelt, sagsøger, mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber ved Arthur Alan Dashwood, direktør i Rådets Juridiske Tjeneste, og Marta Arpio, fuldmægtig i samme tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktør Jörg Käser, Den Europæiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer, sagsøgt, støttet af Kongeriget Spanien ved generaldirektør for Retlig og Institutionel Samordning i EF-Spørgsmål Javier Conde de Saro og abogado del Estado Rosario Silva de Lapuerta, Statens Juridiske Tjeneste for Sager for De Europæiske Fællesskabers Domstol, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Spanske Ambassade, 4-6, boulevard Emmanuel Servais, og * Processprog: engelsk, fransk og tysk. I - 2786

DET FORENEDE KONGERIGE M.FL. MOD RÅDET Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved ledende juridisk konsulent Gregorio Garzón Clariana og Julian Currall, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Guido Berardis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Centre Wagner, Kirchberg, intervenienter, C-90/89, Den Franske Republik ved Edwige Belliard, vicedirektør i Udenrigsministeriets Reisafdeling, som befuldmægtiget, og Marc Giacomini, som stedfortrædende befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Franske Ambassade, 9, boulevard Prince Henri, sagsøger, mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber ved Arthur Alan Dashwood, direktør i Rådets Juridiske Tjeneste, og Marta Arpio, fuldmægtig i samme tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktør Jörg Käser, Den Europæiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer, sagsøgt, støttet af Kongeriget Spanien ved generaldirektør for Retlig og Institutionel Samordning i EF-Spørgsmål Javier Conde de Saro og abogado del Estado Rosario Silva de Lapuerta, Statens Juridiske Tjeneste for Sager ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Spanske Ambassade, 4-6, boulevard Emmanuel Servais, og I - 2787

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved ledende juridisk konsulent Gregorio Garzón Clariana og Julian Currall, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Guido Berardis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Centre Wagner, Kirchberg, intervenienter, og C-94/89, Forbundsrepublikken Tyskland ved Ministerialrat Martin Seidel, Forbundsøkonomiministeriet, som befuldmægtiget, bistået af advokat Ralf Vieregge, Köln, og med valgt adresse i Luxembourg på Forbundsrepublikken Tysklands Ambassade, 20-22, avenue Emile Reuter, sagsøger, mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber ved direktør Arthur Alan Dashwood, Rådets Juridiske Tjeneste, og Brigitte Laloux, Rådets Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktør Jörg Käser, Den Europæiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer, sagsøgt, støttet af Kongeriget Spanien ved generaldirektør for Retlig og Institutionel Samordning i EF-Spørgsmål Javier Conde de Saro og abogado del Estado Rosario Silva de Lapuerta, Statens Juridiske Tjeneste for Sager ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Spanske Ambassade, 4-6, boulevard Emmanuel Servais, og I - 2788

DET FORENEDE KONGERIGE M.FL MOD RÅDET Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved ledende juridisk konsulent Gregorio Garzón Clariana, Julian Currall og Jürgen Grunwald, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Guido Berardis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Centre "Wagner, Kirchberg, intervenienter, angående en påstand om annullation af Rådets afgørelse 89/ 27/ EØF af 16. december 1988 om vedtagelse af anden fase af programmet om samarbejder mellem universiteter og virksomheder om uddannelse på teknologiområdet ( ComettII, 1990-1994) (EFT 1989 L 13, s. 28), har DOMSTOLEN sammensat af præsidenten, O. Due, afdelingsformændene G. C. Rodríguez Iglesias og M. Diez de Velasco, samt dommerne Sir Gordon Slynn, C. N. Kakouris, R. Joliét, F. Grévisse, M. Zuleeg og P. J. G. Kapteyn, generaladvokat: G. Tesauro justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Louterman på grundlag af retsmøderapporten, og efter at parterne har afgivet indlæg i retsmødet den 8. januar 1991, hvor Den Franske Republik var repræsenteret af underdirektør i Udenrigsministeriets Retsafdeling P. Pouzoulet og ledende centraladministrationsattaché C. Chavance, som befuldmægtigede, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 21. februar 1991, afsagt følgende I - 2789

Dom i Ved stævninger, indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. februar, 17. og 21. marts 1989, har Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland i medfør af EØF-Traktatens artikel 173, stk. 1, anlagt sag med påstand om annullation af Rådets afgørelse 89/ 27/ EØF af 16. december 1988 om vedtagelse af anden fase af programmet om samarbejde mellem universiteter og virksomheder om uddannelse på teknologiområdet (Comett II, 1990-1994) (EFT L 13, s. 28, herefter benævnt»den anfægtede afgørelse«). 2 Rådet traf den anfægtede afgørelse med hjemmel i EØF-Traktatens artikel 128 ligesom det var tilfældet med Rådets afgørelse 63/ 266/ EØF af 2. april 1963 om opstilling af almindelige principper for gennemførelse af en fælles politik for faglig uddannelse (EFT 1963-1964, s. 22). 3 De sagsøgende regeringer har til støtte for deres annullationspåstand anført, at hjemmelen for den anfægtede afgørelse er utilstrækkelig, idet afgørelsen skulle have været udstedt ikke blot med hjemmel i EØF-Traktatens artikel 128, men også dens artikel 235. 4 Kongeriget Spanien og Kommissionen har interveneret i sagen til støtte for Rådets påstande. s Vedrørende sagens faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb samt parternes anbringender og argumenter henvises i øvrigt til retsmøderapporten. Disse omstændigheder omtales derfor kun i det følgende, såfremt det på de enkelte punkter er nødvendigt for forståelsen af Domstolens argumentation. 6 Indledningsvis bemærkes, at det i Domstolens praksis er fastslået, at det fremgår af selve ordlyden af Traktatens artikel 235, at denne artikel kun kan være hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver fællesskabsinstitutionerne I - 2790

DET FORENEDE KONGERIGE M.FL. MOD RÅDET den fornødne kompetence til at udstede den pågældende retsakt (Domstolens dom af 26.3.1987, sag 45/86, Kommissionen mod Rådet, Sml. s. 1493). 7 Der må derfor foretages en gennemgang af de forskellige anbringender, hvormed de sagsøgende regeringer har gjort gældende, at Rådet ikke havde kompetence til at vedtage den anfægtede afgørelse alene med hjemmel i Traktatens artikel 128. Anbringenderne om, at Comett li-programmet er et handlingsprogram og har visse budgetmæssige følger 8 De sagsøgende regeringer har først og fremmest gjort gældende, at der ved den anfægtede afgørelse iværksættes et handlingsprogram, hvortil er knyttet en række aktioner, der går langt videre end den fastsættelse af almindelige principper, der er tale om i artikel 128. De har tilføjet, at en retsakt, der har så betydelige budgetmæssige følger som ComettII-programmet, ikke kan udstedes med hjemmel alene i denne bestemmelse. 9 Det bemærkes hertil, at den argumentation, sagsøgerne her har fremført, er identisk med den argumentation, som Domstolen forkastede i dom af 30. maj 1989 (sag 242/87, Kommissionen mod Rådet, Sml. s. 1425), der blev afsagt, mens nærværende sag verserede. 10 I denne dom fortolkede Domstolen artikel 128 således, at Rådet herefter kan udstede retsakter om fællesskabsaktioner vedrørende faglig uddannelse, hvorved der pålægges medlemsstaterne tilsvarende forpligtelser til samarbejde. 11 I nævnte dom blev det desuden fastslået, at betingelserne for udøvelse af lovgivningskompetencen og betingelserne for udøvelse af budgetkompetencen efter Traktatens ordning ikke er de samme, og at de krav til budgetproceduren, der gælder ved bevilling af de nødvendige kreditter til det omtvistede programs gennemførelse, følgelig er ganske irrelevante for de procedurekrav, der gælder for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, idet disse lu-av er omfattet af en helt selvstændig bestemmelse. I - 2791

12 Af det anførte følger, at de sagsøgende regeringers anbringender om, at Comett II-programmet er et handlingsprogram, og om programmets budgetmæssige følger, ikke kan anerkendes. Den faglige uddannelses område 13 De sagsøgende regeringer har gjort gældende, at det ved den anfægtede afgørelse opstillede program sprænger de rammer for faglig uddannelse, der er omhandlet i Traktatens artikel 128, for så vidt som en række af de tilsigtede mål og visse af de aktioner, der omfattes af programmet, også vedrører forskning og teknologisk udvikling. Efter deres mening må de synspunkter, Domstolen lagde til grund i den tidligere nævnte dom af 30. maj 1989, Kommissionen mod Rådet, hvorefter Erasmus-programmet indeholdt elementer vedrørende forskningsområdet, også kunne gøres gældende på Comett II-programmet. 1 4 I den forbindelse fremhæves det, at Comett II-programmet ifølge den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, omfatter et samarbejde inden for Fællesskabet mellem universiteter og virksomheder om grunduddannelse og efter- og videreuddannelse inden for teknologi, navnlig højteknologi. 15 Efter den anfægtede afgørelses artikel 3, stk. 1, har dette program»til formål at styrke uddannelsen i teknologi, navnlig højteknologi, udviklingen af de højt kvalificerede menneskelige ressourcer og dermed den europæiske industris konkurrenceevne. Det er koncentreret om virksomhedernes og de ansattes udviklingsbehov... Programmet bidrager gennem de uddannelsesinitiativer, det støtter, til anvendelse og udnyttelse af de teknologiske resultater, metoder og redskaber, der er udviklet i kraft af Fællesskabets forsknings- og udviklingspolitik. Det fremmer innovation og teknologioverførsel samt en afbalanceret økonomisk og social udvikling inden for Fællesskabet«. 16 I samme artikels stk. 2 angives»i denne forbindelse«en række formål, der alle i første række vedrører uddannelse i teknologi. 17 Af selve ordlyden af disse bestemmelser fremgår, at det omhandlede program har faglig uddannelse som formål. I - 2792

DET FORENEDE KONGERIGE M.FL MOD RÅDET 18 Dette ændres ikke af, at denne faglige uddannelse er tænkt som et middel til at lette både udnyttelsen af forskningens resultater og den teknologiske udvikling i Fællesskabet. 19 Ganske vist er det, som de sagsøgende regeringer har fremhævet, i afgørelsens artikel 5, stk. 10, bestemt, at»kommissionen påser, at Comett II kommer til at harmonere med de øvrige allerede programsatte fællesskabsaktioner vedrørende forskning og udvikling«. 20 Programmet kan imidlertid ikke i kraft af denne bestemmelse anses for et forsknings- og udviklingsprogram. Denne indeholder et krav om en harmonisering af Comett II-programmet og de aktioner, der er blevet igangsat inden for rammerne af Fællesskabets politik på andre områder end faglig uddannelse. 21 Denne bestemmelse viser også, at den med det omhandlede program påtænkte faglige uddannelse i forhold til forskning har en supplerende karakter. Det fremgår nemlig af femte betragtning til den anfægtede afgørelse, at det teknologiske og industrielle forsknings- og udviklingssamarbejde»skal understøttes gennem en parallel indsats på erhvervsuddannelsesområdet«. 22 De selvsamme krav om harmonisering og supplering tilgodeses også af bestemmelsen i afsnit 2 i punkt 2 i bilaget til den anfægtede afgørelse, hvorefter der ved udvælgelsen af projekterne i medfør af Comett II-programmet skal tages hensyn til udviklingen i rammeprogrammet for teknologisk forskning og udvikling med henblik på at fremme uddannelsesinitiativer, der er affødt af Fællesskabets forskning, dog således at overlapning undgås. 23 Endelig tager de særlige i bilagets punkt 4 omhandlede foranstaltninger efter deres formulering sigte på uddannelsesformål og ikke forskningsformål. I - 2793

24 De sagsøgende regeringer har imidlertid gjort gældende, at den i samme bilag under B omhandlede tildeling af stipendier også omfatter forskning. 25 Dette argument kan ikke anerkendes. 26 De i bilaget under B»udveksling tværs over grænserne«henhørende foranstaltninger omfatter tildeling af stipendier med henblik på at fremme sådan udveksling til studerende, der tilbringer en uddannelsesperiode på 3-12 måneder i en virksomhed i en anden medlemsstat, [i)], til personer, der har afsluttet deres grunduddannelse, og som tilbringer en uddannelsesperiode på mellem seks måneder og to år i en virksomhed i en anden medlemsstat i tilknytning til et industriudviklingsprojekt i virksomheden [ii)], og endelig til ansatte på universiteter og i virksomheder, der udstationeres henholdsvis i en virksomhed eller på et universitet i en anden medlemsstat for med deres kompetence at styrke uddannelsesaktiviteterne og den praktiske erfaring på det universitet eller i den virksomhed, hvor de udstationeres. 27 Den blotte omstændighed, at de af stipendierne omfattede aktiviteter, der udtrykkeligt omtales som uddannelsesaktiviteter, kan være særdeles snævert forbundet med forskning og teknologisk udvikling, kan ikke medføre, at Comett II må anses for et forskningsprogram. 28 I den forbindelse må det fastslås, at Domstolens argumentation i den tidligere nævnte dom af 30. maj 1989 vedrørende Erasmus-programmet ikke kan anvendes på det foreliggende tilfælde. 29 Domstolens konstatering af, at Erasmus-programmet også vedrørte videnskabelig forskning var nemlig begrundet dels med, at videnskabelig forskning udpræget hører til de funktioner, der er særegne for universiteterne (præmis 34) og dels med, at såvel programmets formål som i hvert fald en del af de planlagte aktioner generelt vedrørte samarbejdet mellem universiteter og universitetspersonalets aktiviteter uden at udelukke forskning, mens Comett II kun vedrører samarbejde mellem universiteter og virksomheder på uddannelsesområdet. I - 2794

DET FORENEDE KONGERIGE M.FL. MOD RÅDET 30 Det er desuden blevet gjort gældende, at den anfægtede afgørelse går ud over området for faglig uddannelse efter betydningen i Traktatens artikel 128, idet den indeholder bestemmelser om efteruddannelse, dvs. om faglig videreuddannelse, der ikke omfattes af dette begreb. 31 Dette argument må også forkastes. Artikel 128 omhandler nemlig efter ordlyden den fælles politik for faglig uddannelse, uden at der herved sondres mellem grunduddannelse og videre- eller efteruddannelse. På baggrund heraf kan uddannelse af den sidstnævnte art ikke holdes uden for faglig uddannelse, uden at der sker en vilkårlig begrænsning af dette begreb. 32 Det skal i øvrigt bemærkes, at videreuddannelse efter den tidligere nævnte afgørelse 63/266 er et af de almindelige principper for faglig uddannelse [jf. sjette betragtning, første princip, tredje afsnit, andet princip, litra f) og litra g), og niende princip, andet afsnit]. 33 Det må derfor fastslås, at Comett II ikke går ud over området for faglig uddannelse. Det anbringende, der er fremført herom, kan derfor ikke anerkendes. 34 Af det anførte fremgår, at sagsøgte i det hele må frifindes for sagsøgernes påstande. Sagens omkostninger 35 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland har tabt sagen og dømmes derfor in solidum til at afholde sagens omkostninger, herunder intervenienternes omkostninger. I - 2795

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer 1) Sagsøgte frifindes. DOMSTOLEN 2) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland betaler in solidum sagens omkostninger, herunder intervenienternes omkostninger. Due Rodríguez Iglesias Díez de Velasco Slynn Kakouris Joliet Grévisse Zuleeg Kapteyn Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. juni 1991. J.-G. Giraud Justitssekretær O. Due Præsident I - 2796