Årsberetning 2008 2013 for Byggeriets Ankenævn
Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Byggeriets Ankenævn behandler dog ikke klager over byggeri af nye huse med en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under Relevante Links sidst i årsberetningen. 2
Indhold Indledning 2 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Indhold 4 Indledning Indkomne sager i 2013 5 Indkomne sager 6 Fordeling på fag og organisation 7 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 7 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 8 Konkurser Afsluttede sager i 2013 9 Afsluttede sager 10 Realitetsbehandlede sager 10 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 11 Sagsbehandlingstid 11 Entreprisesum for de indklagede arbejder 12 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring Afviste sager 13 Afviste sager 13 Forældelse 14 Afvisninger, jf. 1, stk. 9 sort arbejde 14 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 bevismæssigt uegnet 15 Afvisninger jf. 7, stk. 4, og 5 ikke privat forbruger Solceller 16 Solcelleklager 18 Nyttige links 3
Indledning Der er indkommet 668 klagesager i 2013. Det er en stigning på 10 % i forhold til 2012, hvor antallet var 605. Sagerne fordeler sig nogenlunde som de plejer inden for de forskellige fag, dvs. omkring 40 % klager over træarbejde, 30 % klager over murerarbejde og 10 % klager over vinduer, og der er ingen afgørende udsving med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til 2012. De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder har afholdt hver 11 møder i løbet af 2013 og har i alt behandlet 633 sager. Det må noteres med tilfredshed, at sagsbehandlingstiden i 2013 er faldet trods den stigende sagsmængde. Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2014 Årsberetning 2013 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks 102 1004 København K Telefon: 72 16 02 00 (på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk www.byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Martin K. I. Christensen, Foto indhold: Aske Muff, Kirstine Mengel, Margrethe Petri Godtkjær, Ditte Brøndum, COLORBOX Redaktion: Louise Larsen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Dato: Februar 2014 4
Indkomne sager i 2013 År Antal sager Årlig ændring 1996 195 1997 335 72% 1998 445 33% 1999 712 60% 2000 805 13% 2001 896 11% 2002 795-11% 2003 708-11% 2004 490-31% 2005 548 12% 2006 644 18% 2007 677 5% 2008 760 12% 2009 606-20% 2010 597-1% 2011 625 5% 2012 605-3% 2013 668 10% Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager År Gennemsnitlig tid 2008 15 mdr. 2009 17 mdr. 2010 16 mdr. 2011 21 mdr. 2012 19 mdr. 2013 21 mdr. Figur 3: Gennemsnitlig tid fra arbejderne er færdiggjort til sagen modtages i ankenævnet Antal sager 1000 800 600 400 200 0 195 335 445 712 805 896 1996 1997 1998 1999 2000 2001 795 708 Figur 1: Oversigt over indkomne sager 1996 2013 Der indkom 668 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i 2013. Det er 63 flere sager end i 2012 og udgør en stigning på 10 %. De sidste 4 år har Byggeriets Ankenævn modtaget lige omkring 600 sager om året, men antallet er forøget i 2013. Da der kan gå tid fra et arbejde er afleveret til en sag modtages i sekretariatet, vil de næste år vise, om der er tale om en tendens, eller om der mere er tale om en tilfældighed. Den gennemsnitlige tid der går fra arbejderne er færdiggjort til forbrugerne sender sagen til ankenævnet er steget gradvist over de seneste seks år (figur 3). I 2008 modtog ankenævnet sagerne gennemsnitligt omkring 15 måneder efter arbejdets færdiggørelse, mens tallet er helt oppe på 21 måneder i 2013. 490 548 644 677 2002 2003 2004 2005 2006 2007 760 Antal indkomne sager 606 597 625 605 2008 2009 2010 2011 Indkomne sager i 2013 pr. måned 100 88 81 80 60 40 46 20 0 Januar Februar 42 Marts 52 50 42 April Maj Juni 50 53 668 2012 2013 60 64 40 Juni August September Oktober November December Figur 4: Fordeling af indkomne sager på måneder i 2013 Ankenævnet modtog 88 sager i februar 2013, som dermed blev den måned med flest indkomne sager. Februar og september blev de to måneder med markant flere indkomne sager, mens vi modtog færrest sager i marts, juni og december. 5
Fordeling på fag og organisation Tømrer-, murerarbejde og vinduer og yderdøre er fortsat de tre største klageområder. Ankenævnet modtog 51 klagesager over køkkenarbejde i 2013 mod kun 33 klager i 2012, hvilket svarer til en stigning på 55 %. Sekretariatet finder ikke belæg for at antage, at køkkenbranchen skulle have leveret et markant ringere arbejde eller dårligere service i det forløbne år og opfatter stigningen i køkkenklager som et udslag af, at det er tilfældigt, hvornår en forbruger vælger at indsende en klage. Dansk Byggeri KAF Vindues- Industrien Gulvbranchen Uorganiseret I alt 2013 2012 2011 2010 2009 Mur 137 1 30 168 25 % 30 % 31 % 29 % 28 % Træ 223 1 59 283 42 % 40 % 43 % 40 % 36 % Sten 1 1 2 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % Køkken 10 26 15 51 8 % 5 % 7 % 9 % 9 % Tækkearbejde 2 2 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % Kloak 12 10 22 3 % 5 % 3 % 3 % 4 % Brolægger 8 9 17 3 % 2 % 0 % 1 % 1 % Jord 2 1 3 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % Maler 7 8 15 2 % 3 % 4 % 3 % 4 % Vinduer og yderdøre 27 1 36 64 10 % 12 % 8 % 11 % 10 % Gulvarbejder 11 1 13 25 4 % 1 % 0 % 3 % 7 % Anlægsgartner 3 4 7 1 % 2 % 0 % 1 % 0 % Tagmaler 9 9 2 % I alt 450 1 1 28 188 668 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 5: Indkomne sager fordelt på fag og organisation Klager over træarbejder er steget til 42 % i forhold til 40 % i 2012, mens klager over murerarbejde er faldet med 5 %. Køkkenklagerne er steget med 3 % og klager over vinduer og yderdøre er faldet med 2 %, ligesom klager over kloakarbejde også er faldet med 2 %. Tallene skal ses i forhold til det samlede antal indkomne sager. Klager over malerarbejde er faldet med en enkelt procent, men da klagesager over malerarbejde og klagesager over tagmalerarbejde fra og med 2013 er blevet delt i hver sin kategori, er tallet ikke retvisende. De to kategorier har sammenlagt en stigning i sagsantallet på 1 % set i forhold til 2012. 4 % 1 % 2 % Mur Træ 10 % 25 % Køkken 2 % Kloak 3 % Brolægger 3 % Maler 8 % Vinduer og yderdøre 42 % Gulvarbejder Anlægsgartner Tagmaler Figur 6: Indkomne sager fordelt på fag og organisation 6
Fordelingen af indkomne sager på medlemsog uorganiserede virksomheder 28 % Tilsluttet nævnet Uorganiseret 72 % År Tilsluttet Uorganiserede nævnet 2005 70 % 30 % 2006 68 % 32 % 2007 70 % 30 % 2008 75 % 25 % 2009 76 % 24 % 2010 75 % 25 % 2011 78 % 22 % 2012 78 % 22 % 2013 72 % 28 % Figur 8: Fordelingen i % fra 2005 2013 Figur 7: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder Klagesager mod virksomheder der er medlem af Tekniq, der står bag Ankenævnet for Tekniske Installationer eller af en af de brancheorganisationer, der står bag Håndværkets Ankenævn, bliver videresendt til det rette ankenævn. Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet nogen brancheorganisation, som figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. I de sidste år har andelen af klagesager over uorganiserede virksomheder ligget på omkring en fjerdedel af det samlede antal indkomne sager. Tallet faldt til 22 % i både 2011 og 2012, men er steget til 28 % i 2013. Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Nordjylland: 8 % Hovedstaden: 37 % Midtjylland: 20 % Hovedstaden Sjælland Sydjylland: 21 % Sjælland: 14 % Sydjylland Midtjylland Nordjylland Figur 9: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder På trods af et fald på 5 % er det stadig hovedstaden, der med 37 % er topscorer hvad angår andelen af alle indgivne klagesager. Resten af Sjælland og Midtjylland er steget med 2 %, mens Nordjylland er steget med 1 %. Sydjylland er således det eneste område, der bevarer status quo med 21 % af de indkomne sager. 7
Konkurser Kurven for antallet af indkomne klager, hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, kan se ud til at være knækket. Tallet er faldet fra 24 % i 2011 og 2012 til 23 % i 2013, hvor sagsantallet også er steget. 30 % År Ikke Eksisterende eksisterende 2007 92 % 8 % 2008 85 % 15 % 2009 81 % 19 % 2010 77 % 23 % 2011 76 % 24 % 2012 76 % 24 % 2013 77 % 23 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 8 % 15 % 19 % 23 % 24 % 24 % 23 % Figur 11: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder 0 % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 10: Procentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder 8
Afsluttede sager i 2013 Der er i alt afsluttet 633 sager i 2013, det er 9 sager færre end 2012 og svarer til et fald på mindre end 1 %. Tilknyttet nævnet Tilknyttet nævnet Uorganiseret Uorganiseret I alt 2013 2012 2011 2010 2009 Forbruger medhold 191 39 42 % 22 % 230 36 % 39 % 34 % 37 % 36 % Delvist medhold 27 6 6 % 4 % 33 5 % 4 % 6 % 6 % 6 % Forlig 18 1 4 % 0 % 19 3 % 3 % 6 % 4 % 9 % Forbruger ikke medhold 30 6 7 % 3 % 36 6 % 7 % 8 % 8 % 5 % Afviste sager 124 62 27 % 34 % 186 30 % 30 % 28 % 29 % 31 % Henlagte sager 62 67 14 % 37 % 129 20 % 17 % 18 % 17 % 13 % I alt 452 181 100 % 100 % 633 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 12: Afsluttede sager 315 af de 633 afsluttede sager i 2013 er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det svarer til 50 % af alle de afsluttede sager og er en lille stigning på 3 % i forhold til året før. Det betyder at 318 sager er blevet realitetsbehandlet, svarende til 50 %. Nedenfor ses hvordan sagerne er blevet afsluttet. 30 % 20 % 6 % 36 % 5 % 3 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Afviste sager Henlagte sager Figur 13: Afsluttede sager i 2013 med årsag 9
Realitetsbehandlede sager Af de 318 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 82 %. Dette svarer nøjagtig til fordelingen i 2012. Forbruger delvist medhold er steget med 2 %, mens forbruger fuldt medhold er faldet 2 % i forhold til 2012. 2013 2013 2012 2011 2010 2009 Forbruger medhold 230 72 % 74 % 64 % 69 % 65 % Delvist medhold 33 10 % 8 % 11 % 10 % 11 % Forlig 19 6 % 5 % 11 % 7 % 15 % Forbruger ikke medhold 36 12 % 13 % 14 % 14 % 9 % 318 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 14: Afgørelser fordelt på sager der er blevet realitetsbehandlede 12 % 10 % 6 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig 72 % Forbruger ikke medhold Figur 15: Udfald af realitetsbehandlede sager Forbrugerne får ikke medhold i klagen i 12 % af de realitetsbehandlede sager, hvilket er et lille fald på 1 % i forhold til året før. Der blev indgået forlig i 6 % af sagerne. Figur 16: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger Gennemsnitlige Maksimale Delvist medhold 15.851 114.518 Forbruger medhold 45.613 242.500 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser I de sager hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre fx grundet konkurs eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får fuldt medhold i sin klage 45.613 kr., hvilket er et fald på 6.997 kr., svarende til 13 % i forhold til 2012. Det største almindelige udbedringsbeløb blev fastsat i sag 2012-02-0483 hvor forbrugerne i marts 2013 fik medhold i en sag om et tagpaptag uden nødvendig udluftning, hvilket medførte massiv vækst af skimmelsvamp. Udbedringsomkostningerne blev fastsat til 242.500 kr. inkl. moms. 10
Sagsbehandlingstid 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 Forbruger medhold 5,3 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 5,6 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 4,5 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 4,6 5,1 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Figur 17: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samtlige afsluttede sager i 2013 var 3,7 måneder. I 2012 var tallet 4,4 måneder. Det svarer til et fald på 16 %. Gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager var i 2012 5,3 måneder og var i 2013 kun 5 måneder. Sagsbehandlingstiden for sager, hvor forbrugeren har fået fuld medhold, er faldet lidt fra 5,9 i 2011 over 5,4 i 2012 til 5,3 i 2013. I de sager, hvor forbrugeren har fået delvist medhold, er sagsbehandlingstiden faldet fra 6,1 måneder til 5,6. Entreprisesum for de indklagede arbejder Faktureret Betalt Difference Procent af faktureret Forbruger medhold 265.340 255.524 9.816 4 % Forbruger delvis medhold 174.936 148.122 26.814 15 % Forlig 149.879 132.004 17.875 12 % Forbruger ikke medhold 104.638 95.821 8.817 8 % Gennemsnit 230.758 218.803 11.955 5 % Figur 18: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 18, på 230.758 kr. Sidste år var den gennemsnitlige entreprisesum i realitetsbehandlede sager 298.157 kr., så niveauet er faldet med 67.399 kr., hvilket svarer til et fald på omkring 23 %. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klagesager var 242.435 i 2013 mod 278.912 kr. i 2012. Forbrugerne har haft lidt færre penge at få bygget for. Til gengæld har forbrugerne tilbageholdt 11.955 kr. i gennemsnit, hvilket svarer til 5 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er et fald på 3 % i forhold til året før. 11
Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring 2013 2012 2011 2010 2009 Forbruger medhold 8.260 8.339 8.526 8.144 7.600 Forbrugeren delvist medhold 8.382 9.595 7.801 7.759 8.345 Forlig 6.105 6.141 5.928 5.423 5.100 Forbrugeren ikke medhold 6.780 6.105 6.993 8.607 6.800 Figur 19: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 19. Honoraromkostningsniveauet er faldet med 79 kr. i de sager, hvor forbrugeren får helt medhold, men det gennemsnitlige beløb er steget med 675 kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold. I de sager, hvor der indgås forlig, er de gennemsnitlige sagsomkostninger faldet med 36 kr., og omkostningerne er faldet med 1.213 kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges 3.000 kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger, hvis de ikke får medhold i deres klage eller kun delvist får medhold. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til 10.000 kr. 12
Afviste sager For så vidt angår de afviste og henlagte sager, som er 50 % af alle afsluttede sager, ser vi et fald på 11 % i de sager, nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 1, stk. 5, om at sagen er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 2 ang. entreprisesummen for nybyggede huse er faldet med en enkelt procent til 8 %. Kategorien nævn ikke kompetent er de sager, der er afvist af sekretariatet i henhold til vedtægternes 1, stk. 1, dvs. fx klagesager over kvaliteten af et solcelleanlæg, der er købt i et byggemarked, klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 3; klager over VVS-arbejder, der er udført af et uorganiseret VVS-firma. Denne afvisningskategori er steget til 7 % i 2013. Årsag Antal sager 2013 i % 2012 i % Entreprisesum > 1 mio.kr. 15 8 % 9 % Klager ikke forbruger 16 9 % 5 % Bevismæssig uegnet 94 51 % 62 % Nævn ikke kompetent 13 7 % 6 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage 29 15 % 13 % Sort arbejde 4 2 % 1 % Kravet er forældet 15 8 % 4 % 186 100 % 100 % Figur 20: Tabel over afviste sager med årsag 8 % 2 % 8 % Entreprisesum > 1 mio.kr. 9 % 15 % Klager ikke forbruger Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent 7 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage Sort arbejde 51 % Forældelse Figur 21: Afviste sager med årsag Forældelse Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er steget fra 4 % i 2012 til 8 % af de afviste sager i 2013. Forældelsesloven blev ændret den 6. juni 2007 med virkning pr. 1. januar 2008. Efter nogle overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for alle, også selvom det drejer sig om et krav fra før 1. januar 2008. Det betyder, at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist på 20 år ikke længere har betydning. Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år. Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til manglen. Ud over fristen på 3 år gælder der en absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne kræve en levering uden mangler, det vil normalt sige afleveringstidspunktet. 13
Afvisninger, jf. 1, stk. 9 sort arbejde Ifølge vedtægterne afvises sager over arbejde, der er udført som sort arbejde, dette gælder både hvis parterne er enige om, at der er tale om sort arbejde, eller at det er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde. I sag 2013-01-0217 oplyste ingen af parterne, at der var tale om sort arbejde. Sagen vedrørte en nyopført skorsten, der ikke var hæftet korrekt fast på huset. Der blev afholdt syn og skøn i sagen, men sagen blev afvist på møde i november 2013 med begrundelsen: Under hensyn til forskellen mellem arbejdernes omfang og den fakturerede pris finder ankenævnet, at det er åbenlyst, at der foreligger sort arbejde. Ankenævnet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at alene de anvendte materialer har en værdi, der overstiger den samlede fakturerede pris. På samme måde blev sag 2012-01- 0574 afvist af formanden i marts 2013. Sagen omhandlede sokkelpuds, der faldt af i flere omgange. Formanden opsummerede sagen: Det fremgår af sagen, at forbrugeren har betalt ca. 392.000 kr. til den indklagede virksomhed for udførelse af det omhandlede arbejde, og at der kun foreligger en faktura fra den indklagede virksomhed til forbrugeren på ca. 78.000 kr. Beløbet udover 78.000 kr. har forbrugeren overført til virksomheden, uden at der i den forbindelse er udstedt fakturaer til forbrugeren. Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at der er tale om sort arbejde, og på denne baggrund afvises sagen fra ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes 1, stk. 9. Afvisninger, jf. 1, stk. 5 bevismæssigt uegnet Som anført i figur 20 blev 51 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold, da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke afgives parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Et eksempel er sag 2013-04-0470, hvor der klages over en laminatbordplade, der har løsnet sig, så den ene kant har hævet sig i samlingen på et stykke på ca. 20 cm. Der blev afholdt syn og skøn i sagen, men nævnet afviste sagen i november 2013 med følgende begrundelse: Efter de foreliggende oplysninger kan de påberåbte problemer med laminatbordpladen, der er leveret og monteret i 2010, skyldes, at pladen i forbindelse med forbrugerens anvendelse af køkkenet har været udsat for vand- eller fugtpåvirkning. Ankenævnet finder på denne baggrund, at en afgørelse i sagen vil kræve en nærmere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for ankenævnet, der kun behandler sager på skriftligt grundlag. Som følge heraf afviser ankenævnet sagen som bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling, jf. vedtægternes 1, stk. 5. Et andet eksempel er sag 2013-02- 0065, der omhandleret plankegulv, der var leveret som hhv. planskåret og spejlskåret. Nævnet afviste sagen i juni 2013 idet: Det fremgår af skønserklæringen, at den indklagede virksomhed var gjort opmærksom på, at der skulle lægges gulv i to rum ved siden af hinanden. Det fremgår videre, at forbrugeren har været aktiv i forbindelse med, at gulvet blev lagt, idet han har været med til at sor- 14
tere brædderne, inden de blev lagt. Han har efter det oplyste endvidere reklameret og påtalt manglerne allerede i forbindelse med lægningen. Det er oplyst, at trægulvet i stuen er planskåret, og at gulvet i køkkenet er spejlskåret. Under disse omstændigheder og under hensyn til skønsmandens konklusion finder ankenævnet efter en samlet vurdering, at der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at den ikke er egnet til afgørelse på skriftligt grundlag, men må finde sin afgørelse ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneafhøringer. Afvisninger jf. 7, stk. 4, og 5 ikke privat forbruger En forbruger defineres i vedtægternes 7, stk. 4 og 5 som ejere af en- og tofamilieboliger, sommerhuse og lignende, ligesom ejere af den private bolig i blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug anses for private forbrugere. Lejere af boliger og sommerhuse samt indehavere af andels- og ejerlejligheder er også at betragte som forbrugere i det omfang arbejdet udføres på lejerens/ andelshaverens initiativ og regning. Arbejdet skal altid være bestilt til ikkeerhvervsmæssig udnyttelse. I sag 2012-10-0470 vedrørte det udførte arbejde dels udskiftning af 18 døre og dels udskiftning af nogle kældervinduer. Arbejdet var koordineret og betalt gennem ejerforeningen, efter at ejerne var blevet pålagt at udskifte dørene samtidig og til ens døre. Ejerforeningen havde været garant for betalingen af dørene, og nogle af ejerne havde fået en afdragsordning med betalingen. Tilbuddet blev sendt til ejerforeningen, og aftalen blev indgået med foreningen. Fakturaerne var ligeledes sendt til ejerforeningen. Nævnet afviste derfor sagens behandling i januar 2013 med henvisning til vedtægternes 7, stk. 4 og stk. 5. Ankenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, at der efter vedtægternes 7, stk. 5, 2. punktum kunne gives dispensation. 15
Solcelleklager Sekretariatet har fået en del henvendelser fra pressen med forespørgsel om statistik over klager i forbindelse med solcelleanlæg og monteringen af disse. Ifølge Energinet.dk blev der opsat 84.907 solcelleanlæg i 2012 og 2013. Omkring 95 % af disse blev opsat for private forbrugere. Det betyder at ca. 83.500 solcelleanlæg er blevet opsat for private forbrugere i Danmark på 2 år. Antal i 1.000 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 Figur 22: Antal af monterede solcelleanlæg. KILDE: WWW.ENERGINET.DK Ankenævnet har sammenlagt modtaget 18 sager vedrørende solcelleanlæg. En sag blev modtaget i november 2012 og de 17 andre i 2013. Fem af sagerne er stadig verserende og indgår derfor ikke i den følgende statistik. Af de 13 indkomne sager var 7 af sagerne mod virksomheder, der var/er medlem af Dansk Byggeri. 7 af de afsluttede 13 sager er enten afvist eller henlagt. To af disse sager er afvist som følge af vedtægternes 1, stk. 1, idet klagesagerne vedrører forbrugerens indkøb af et solcelleanlæg i et byggemarked uden at medkøbe montering heraf. En af sagerne er afvist, fordi sagen omhandlede følgeskader efter opsætning af et anlæg, men da den indklagede virksomhed ikke stod for hele monteringen af anlægget, og der var tvivl om årsagen til følgeskaderne, blev sagen afvist, jf. vedtægternes 1, stk. 5. Af de henlagte sager blev to afsluttet, fordi den indklagede virksomhed fik udbedret inden sagens videre forløb, og de to sidste blev lukket af sekretariatet, fordi forbrugerne ikke var i stand til at dokumentere sagen. 16
8 % 15 % 39 % 15 % 8 % 15 % Afvist 1, stk. 1 ikke kompetent Afvist 1, stk. 5 uegnet Forbruger lukker Forbruger medhold Forbruger ikke medhold Sek. lukker Figur 23: Afsluttede solcellesager med årsag 6 af solcelleklagerne blev realitetsbehandlet med afholdelse af syn og skøn. Forbrugerne fik fuldt medhold i 5 af sagerne, mens forbrugeren ikke fik medhold i én sag. I de 5 realitetsbehandlede sager, hvor forbrugeren fik medhold, er det gennemsnitlige udbedringsbeløb 47.804 kr. 17
Nyttige links Dansk Byggeri www.danskbyggeri.dk Gulvbranchen www.gulvbranchen.dk Køkken Anke Foreningen www.koekkenanke.dk VinduesIndustrien www.vinduesindustrien.dk Forbrugerrådet www.fbr.dk Parcelhusejernes Landsforening www.parcelhus.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen www.kfst.dk www.forbrug.dk Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse www.bvb.dk Byggeskadefonden www.bsf.dk BYG-ERFA www.byg-erfa.dk Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dk Teknologisk Institut www.teknologisk.dk Murerfagets Oplysningsråd www.muro.dk Træbranchens Oplysningsråd www.traeinfo.dk Erhvervs- og Byggestyrelsen www.ebst.dk 18
19
www.byggerietsankenaevn.dk