Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Apopleksi Afsnit N Velkommen til Apopleksi Afsnit N Freskomalerier malet af maleren Jaris Nielsen 1928-35
Velkommen til Apopleksi Afsnit N Afsnittet har plads til 20 patienter, som har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Formålet med dit ophold på Afsnit N er at: bevare eller fremme din livskvalitet. genvinde dit tidligere niveau eller nå så langt som muligt. forebygge at du får tilbagefald, senfølger eller at du mister yderligere funktionsevner. du lærer at leve med eventuelle varige men eller kronisk sygdom. fremme din sundhed ved at du mestrer din situation i eget hjem, på arbejdspladsen mv. Når du kommer i afsnittet, holder vi en indlæggelsessamtale, hvor vi sammen med dig planlægger, hvor lang tid vi forventer, at du skal være på afsnittet. Du bliver løbende orienteret om din sygdoms-, pleje- og genoptræningssituation. Du er altid velkommen til at spørge personalet. Det er oftest relevant at inddrage dine pårørende i samråd med dig. Efter ca. en uges ophold holder vi en samtale med hele teamet, hvor vi planlægger resten af dit ophold. Vi anbefaler, at dine pårørende deltager. Vigtigt: Giv altid besked, hvis du forlader afsnittet. Du får kontaktpersoner Du vil få tildelt en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske som en del af dit forløb. Din kontaktlæge og kontaktsygeplejerske samarbejder tæt omkring din pleje og behandling og bestræber sig på i fællesskab at give dig et godt, velinformeret og sammenhængende pleje- og behandlingsforløb. 2
Kontaktlæge Din kontaktlæge er ansvarlig for dit forløb under din aktuelle indlæggelse i Afsnit N. Han/hun er ansvarlig for, at der er lagt en handlingsplan og har dermed overblik over dine undersøgelser og behandling i det videre forløb. Du kan ikke forvente at møde din kontaktlæge dagligt, men hvis du har brug for at tale med vedkommende, er du velkommen til at kontakte plejepersonalet, som vil formidle kontakten. Kontaktsygeplejerske Din kontaktsygeplejerske er ansvarlig for dit forløb under din aktuelle indlæggelse i Afsnit N. Han/hun tilrettelægger sygeplejen og koordinerer dit indlæggelsesforløb. Du vil hyppigt have mulighed for at tale med din kontaktsygeplejerske. Din kontaktsygeplejerske er den person, som du og dine pårørende kan henvende jer til, hvis I har brug for vejledning/information i forhold til din aktuelle indlæggelse. Din kontaktlæge er: Din kontaktsygeplejerske er: Stuegang Lægen kommer på stuegang i dagtiden efter behov. På stuegangen bliver du informeret om eventuelle yderligere undersøgelser, behandlinger og resultater fra disse. Mad og drikke Mad og drikke har stor betydning for dit helbred og din genoptræning. Det er vigtigt, at du spiser og drikker tilstrækkeligt. For at sikre at du ikke taber dig unødigt, mens du er her, bliver du vejet en gang om ugen. Spisetider 3
Morgenmad mellem kl. 07.45-08.45. Middagsmad mellem kl. 12.00-12.30. Aftensmad mellem kl. 17.00-18.00. Rygning Amager Hospital er røgfrit. Telefon Du må gerne bruge mobiltelefon. Du skal blot tage hensyn til dine medpatienter. Patienttelefonen står på gangen og har tlf.nr.: 32 34 25 46. Personalet tager normalt ikke patienttelefonen. Fjernsyn Det er ikke alle sengestuer, der har fjernsyn. Du må gerne medbringe dit eget fjernsyn, blot du viser hensyn over for medpatienter. Værdier Du bør kun have små beløb hos dig og have dine penge under opsyn. Personalet kan ikke opbevare dine værdier på afsnittet. Kiosk Der kommer kioskvogn på afsnittet hver formiddag fra mandag til fredag. Information om patienter til pårørende Vi giver ikke oplysninger til dine pårørende, med mindre det er aftalt med dig. Udskrivelse Vi forsøger at lægge en plan for din udskrivelse så hurtigt som muligt i samarbejde med dig og dine pårørende. Sammen med dig, vurderer vi dit behov for hjemmebesøg, hjemmehjælp, hjem- 4
mesygepleje og eventuel træning efter udskrivelsen. Genoptræning Genoptræningen foregår i et tæt samarbejde mellem dig, fysio- og ergoterapeuter, plejepersonalet og eventuelt talepædagog, som udgør dit team. En del af din genoptræning er, at du selv skal klare de opgaver, som personalet mener er forsvarligt. Det kan være personlig toilette, påklædning, toiletbesøg, sætte sig til bords, at rejse sig, komme ind og ud af din seng osv. På den måde kan du træne aktivt hele døgnet. Udover denne træning tilbyder vi genoptræning med terapeuter, som tilrettelægger individuelle træningsforløb. Talepædagog Hvis du har fået problemer med at tale, vil du blive kontaktet af vores talepædagog, som vil planlægge et undervisningsforløb sammen med dig. Fodterapeut og frisør Du kan bestille frisør og fodterapeut via plejepersonalet. Du skal selv betale. Priser findes i afsnittet. Hvis du er diabetiker, eller en læge har ordineret fodpleje, skal du ikke selv betale. Journalindsigt Du kan bede om at få en kopi af din journal. Tal med plejepersonalet om det. Ønsker du at klage? Hvis du ønsker at klage, kan du kontakte afsnitsledelsen eller hospitalets patientvejleder på telefon 32 34 30 26. Information specielt til pårørende 5
Besøgstid Der er fri besøgstid, men respekter venligst hviletimen fra 12.30-14.00 af hensyn til de andre indlagte. Besøg efter kl. 20.00 bør foregå i dagligstuen af hensyn til medpatienter. Besøger du en patient på dobbeltstue, så vær ekstra opmærksom på, at medpatienten kan have behov for ro eller pleje, hvor gæster på stuen ikke er acceptabelt. Tal med plejepersonalet hvis I er i tvivl. Genoptræning tager tid Som pårørende kan man synes, at genoptræningen går alt for langsomt. Det er vigtigt at forstå, at det tager lang tid at komme sig efter en skade i hjernen, og at apopleksipatienten ofte har behov for megen hvile. Deltag gerne i teamsamtalen Personalet forstår, at man som pårørende ønsker information. Vi beder om, at I deltager i den tidligere nævnte teamsamtale, hvor der er mulighed for at spørge. Hvis du ønsker at ringe til afsnittet, så ring venligst om dagen, hvor der er mest personale. Lægen træffes bedst på telefon kl. 9.45 på hverdage. Læger og terapeuter er kun på afsnittet i dagtiden på hverdage. Tal med personalet om, hvornår det er hensigtsmæssigt, at du som pårørende deltager aktivt i genoptræningen. Hygiejne Af hygiejniske årsager er der kun adgang for personale i køkkenet. Skriv dine spørgsmål her: 6
7
AMH AAN V1 Amager Hospital Medicinsk Afdeling Apopleksi Afsnit N Hans Bogbinders Allé 3 2300 København S. Telefon: 32 34 20 13 www.amagerhospital.dk