Få en MBA i malerteknik Byens Netværk 15.09.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Solen skinner fra en skyfri septemberhimmel, da netværkets malerinteresserede medlemmer mødes til et lynkursus i brugen af Malerfagets Behandlingsanvisninger (MBA) hos Københavns Malerlaug i Amaliegade 31. Københavns Malerlaug & Frederiks Hospital Malerlaugets Oldermand Per Vangekjær byder os velkommen og fortæller stolt om lokalerne, hvor vi sidder og om bygningens historie, som Danmarks første hospital bestilt af Frederik V helt tilbage i 1752. Kongen havde rejst i Sydeuropa og set, hvordan man der havde sygehuse og sagde derfor til sig selv: So ein Ding muss I auch haben, fortæller Vangekjær. Hele to af Københavns store arkitekter har haft fingrene med i spillet, da hospitalet blev opført. Først Nicolai Eigtved, som tegnede et lavt byggeri, og senere, da denne dør under byggeprocessen, tager Lauritz de Thurah over og bygger højere og mere pompøst end de oprindelige tegninger. Bygningen har fungeret som hospital helt frem til 1910, hvor Rigshospitalet blev opført. Nu er den største del af bygningen indrettet til Kunstindustrimuseet, og pavillonen, som tidligere fungerede som inspektørbolig har siden 1971
dannet ramme for Københavns Malerlaugs virke, fortæller Vangekjær. Og Malerlaugets historie strækker sig også, så langt tilbage som til Christian IVs tid nærmere bestemt 1622. I dag er Malerlaugets vigtigste opgave at sikre, at det københavnske malerfag er helt i front fagligt, forklarer Vangekjær. I og med at vi er et gammelt hæderkronet laug har vi selvfølgelig en masse traditioner, som vi holder i hævd, men vi forsøger samtidig at skabe en fin balance mellem tradition og fornyelse. Og fornyelsen kommer blandt andet ind, når vi deltager i vinduesprojekter, som det Lilian Bech nu vil fortælle jer om, siger Vangekjær afsluttende. Vinduesprojekter på Amaliegade 31 & Smedeholm 10 Lilian Bech fra Danske Malermestre fortæller, hvordan vinduesprojektet i Amaliegade 31 i første omgang blev til som et trods-projekt i 1999. Dengang var linolie svaret på alt, og vi ville gerne vise, at der kunne være andre muligheder, fortæller Lilian og fortsætter: Så derfor satte vi et projekt i gang, hvor alle vinduer i den østvendte facade her på Amaliegade 31 blev malerbehandlet i 1999. Vi har anvendt: 3 forskellige afrensningsniveauer 3 forskellige behandlingsanvisninger 9 forskellige malerprodukter. Projektet er blevet tilstandsvurderet af Erik Møllers Tegnestue over en 10-års periode og kan afsluttes næste år. Vi har stræbt efter at skabe et så realistisk billede som muligt, og vi
har derfor hyret almindelige malersvende til jobbet, som er gået til opgaven på samme måde, som de altid maler på. Sigtet er nemlig at skabe et klart billede af, hvordan malingen opfører sig i det virkelige liv. Derfor har vi også opfordret leverandørne til at anbefale to af deres bedste produkter, og vi er efterfølgende gået ud at købe produktet hos den lokale farvehandler, forklarer Lilian Bech. Vi kan konstatere, at linolien har klaret sig godt i testen, men det skal så også siges, at træets kvalitet her i Amaliegade er exceptionel. Derfor har vi startet endnu et vinduesprojekt i Herlev Smedeholm 10, som skal give os praktiske erfaringer indenfor nyere industribyggeri. I Herlev er der yderligere den fordel, at alle verdenshjørner er involveret, hvilket vil give et mere nøjagtigt billede af, hvordan de enkelte behandlinger reagerer på vejr og vind. På Smedeholmen ligger vinduerne desuden meget langt fremme i facaden og er også på den måde eksponeret for skiftende vejrforhold, fortæller Bech. På den nyere ejendom kan vi se, at linolien klarer sig knap så godt. Man skal jo totalafrense for, at linolien kommer til sin ret, og det er jo ikke altid muligt. Derfor kan vi se, at når vinduerne kun kan behandles med to strøg, ja så er det faktisk plastbedst, alkyderne, der klarer sig fortæller Bech om Smedeholmsprojektet. Det næste store projekt i støbeskeen er et helt facadeprojekt, men økonomien og ejendommen skal lige
være til stede, før vi kan gå i gang, siger Bech. Før vi går videre til at se på Malerfagets Behandlingsanvisninger går vi en tur ud i solskinnet for at besigtige de mange ruder i Amaliegade 31. Vi har alle taget vores oversigter med, så vi kan sammenligne malerbehandlingerne. Få en MBA på en time Efter pausen fortsætter dagen med et lynkursus i Malerfagets Behandlingsanvisninger, som er et elektronisk behandlingskatalog, der er udarbejdet af Malerfagets Oplysningsråd under Danske Malermestre og som beskriver alle typer for bygningsmalearbejde lige fra nybehandling til vedligeholdelse og renovering. Lilian Bech fortæller, at; Det er meningen, at kataloget skal give byggeriets parter et fælles udgangspunkt for beskrivelse af alle former for malearbejde. Alt hvad der har med malerarbejde at gøre lægger vi ind på sitet. Og vi har lavet det hele til jer! Så benyt jer endelig af det, understreger hun. Lilian Bech og Allan Brohus viser os med kyndig hånd rundt på sitet og forklarer grundigt, hvordan alle muligheder på www.mba.malermestre.dk kan bruges i det daglige arbejde. Under leksikon kan du blandt andet finde artikler om stort set alt inden for malerarbejde. Er du i tvivl om hvad litopone er, så kan du altid tjekke i leksikonet. Her finder du også forklaringer til, hvordan du
vælger den rigtige gips og meget mere. Sagsbehandling Bech og Brohus giver os også en fin gennemgang af, hvordan vi laver en sagsbehandling og forklarer, hvordan MBA en er opbygget således, at du altid kan være sikker på, at de opgaver du ønsker udført rent faktisk er mulige. Du vil altid blive spurgt undervejs i systemet, hvis der er noget, du mangler at indberegne. Det er hensigten, at Malerfagets MBA og Teknologisk Instituts MBK med tiden skal slås sammen til det samme system, men indtil videre har vi med MBA forsøgt at skabe så brugervenligt et redskab som muligt, fortæller Bech og understreger samtidig, at man også arbejder hen imod at inddrage Raadvadcentrets ekspertise på området. Vi får ikke en rigtig MBA med os hjem fra dagens malerkursus, men vi er til gengæld godt klædt på til at bruge Malerfagets elektroniske behandlingsanvisninger. Og Danske Malermestre får også et par inputs fra Byens Netværks medlemmer, hvor flere godt kunne tænke sig et site med illustrationer over de forskellige malerarbejder. Et illustrativt leksikon vil være er et omfattende tillæg til systemet som det er nu, men både Bech og Brohus er åbne over for ideen.
.