DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken"

Gregers Jessen
9 år siden
Visninger:

1 DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken Byens Netværk arrangement Tekst og foto: Christina Bennetzen På vores 3. besøg til DRs koncertsal får vi for første gang mulighed for at betræde den kubikmeter store betonkonstruktion. Over koncertsalens grå beton udspiller sig en kamp mellem solstråler og snefyldte grå skyer, da vi ankommer til DR Byens projektkontor, hvor Peter Lawaetz, COWI byder os velkommen til et arrangement, som sætter fokus på hvorledes en tons tung konstruktion kan sættes i spil ved hjælp af lys og farver. Peter Lawaetz introducerer eftermiddagens første taler arkitekt Stephan Zopp fra Ateliers Jean Nouvel. Lyset slukkes og Zopp guider os ind i en virtuel verden, hvor koncerthusets utallige flader er blevet spillevende ved hjælp af lysprojektioner. Såvel inde som ude vil bygningen være præget af levende billeder. Zopp fortæller, at de første blue screens netop er blevet monteret på bygningens østside. Vi skal forestille os koncerthuset som en meteorit, der er faldet ned i ingenmandsland, siger Zopp. Det er en udfordring at designe et kulturhus til et byområde, som endnu ikke har en fast identitet. Derfor må koncerthuset være med til at præge den nye urbane kontekst forklarer han. Selve bygningen må derfor bidrage til at sætte det urbane landskab i spil i Ørestad. Musikken vil blive en vigtig del af det ydre rum. Om aftenen vil de store blue screens blive belyst af dvd og gobo projektorer, som vil vise en mosaik af billeder fra musikkens verden i store og små formater. Billeder af instrumenter forstørret til abstraktion vil kunne ses på facaden og bag skærmen vil man kunne skimte den glødende meteorit. Alle flader i foyeren på nær gulvet er oplyst af forskellige nuancer af varme farver fra gul over rød, orange og brun. De mange lysende farver kommer fra et væld af forskellige kilder. Der er det basale lys, som er sat op i zig zag mønstre. Derudover vil alle større flader projekteres med dvd og gobo lys. Desuden vil der være betonlys- som er indbyggede kvadratiske ensfarvede lysflader i betonen i blå, gul, rød, orange og hvid. Den virtuelle rundtur leder os derefter ind i bygningens kerne - selve koncertsalen. Her ses det tydeligt, at koncertsalen er en hyldest til Hans Sharouns Berliner Philharmonie. Vi har valgt at udforme publikumsområdet som en bjergside med vingårde. Disse terrasser er placeret i forskellige størrelser og afstand til scenen i midten af rummet siger Zopp. Atmosfæren i rummet vil blive skabt af farvede lys som projekteres op på sidevæggene/wave walls. Vi vil gerne skabe en nordisk atmosfære og

derfor har vi forsøgt at fortolke en solnedgang fra Island på sidevæggene, forklarer Zopp.

Sæderne vil alle blive betrukket i forskellige røde og lilla farver, som skal lede tankerne hen på vingårdenes efterårs-løv.

Herfter tager Henrik Bjørn Andersen, Niras over og fortæller om de store udfordringer, der har været ved at arbejde med en bygning uden en eneste 90 o vinkel.

Den største udfordring har været funderingen, siger Henrik Andersen uden tøven. De meget forskellige jordbundsforhold på grunden har skabt en del ekstra overvejelser.

Vi har valgt at placere manuelle donkrafte i toppen af hvert trappetårn for at vi efterfølgende kan justere, hvis det skulle bliver nødvendigt fortæller Henrik Andersen, hvilket

Fra studierne bevæger vi os op i koncertsalen.

2 derfor har vi forsøgt at fortolke en solnedgang fra Island på sidevæggene, forklarer Zopp. Den varme glød vil yderligere understreges af de tekstiler, der er anvendt på publikumspladserne. Sæderne vil alle blive betrukket i forskellige røde og lilla farver, som skal lede tankerne hen på vingårdenes efterårs-løv. Vi slutter af med at se en 3D lys simulation fra begyndelsen til enden af en koncertsituation. Herfter tager Henrik Bjørn Andersen, Niras over og fortæller om de store udfordringer, der har været ved at arbejde med en bygning uden en eneste 90 o vinkel. Det er komplicerede geometrier, der er på spil i den nye koncertsal. Det enorme betondæk skal passe i forskellige vinkler, højder og positioner. Den største udfordring har været funderingen, siger Henrik Andersen uden tøven. De meget forskellige jordbundsforhold på grunden har skabt en del ekstra overvejelser. Meteoriten bæres af 3 trappetårne i meget forskellige størrelser. Vi har valgt at placere manuelle donkrafte i toppen af hvert trappetårn for at vi efterfølgende kan justere, hvis det skulle bliver nødvendigt fortæller Henrik Andersen, hvilket udløser en munter mumlen fra salen. i forhold til overgangen mellem offentlige rum og arbejdsrum. Man har valgt at lave vinduer imellem rummene for at skabe en ekstra dynamik. Fra studierne bevæger vi os op i koncertsalen. Først får vi et kig til den enorme betonkonstruktion fra foyeren og fantasien sættes straks i gang, og vi forestiller os alle, hvordan det vil være at ankomme til den oplyste foyer med den store meteorit iklædt træskæl og oplyst af levende billeder hængende over vores hoveder. Vi træder ind i koncertsalen og blændes af de store lysspots, som oplyser dette enorme område, og vi kan allerede fornemme den intime stemning, scenen i midten vil skabe, når celloer og violiner kommer på plads i januar Efter den virtuelle tur i koncerthuset er det endelig ved at være tid til at se nærmere på bygningen med egne øjne. Vi deler os op i to grupper og starter rundturen i de 3 færdige studier. Vi kigger bl.a. nærmere på det røde studio, hvor Stephan Zopp fortæller om tegnestuens overvejelser

7 Foto fra taget: Teddy Olsen Foto fra taget: Teddy Olsen

Relaterede dokumenter

DR Byen 2010 - fra tegnebræt til multimedieby

DR Byen 2010 - fra tegnebræt til multimedieby Byens Netværk 03.03.10. og 06.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen De seneste 5 år har Byens Netværk besøgt DR Byen i Ørestad 3 gange. Vi har fulgt det