SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Fibigerstræde 14 9220 Aalborg 851-479732-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for handel, service og offentlige bygninger og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, Udgift, 8.715 m³ (35 gr. afkøling) 122.085 kr/år Periode, 01. januar 2006-31. december 2006 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A1 er det bedst opnåelige energimærke, så A2, herefter B1 osv. og G2 er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energi- og vandforbruget i bygningen. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene nedenfor uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbage betalingstid 1 Efterisolering af taget over mellemgang Total 126 m³ (35 gr. afkøling) 4 kwh el 1.467 kr. 1.461 kr. 6 kr. 74.080 kr. 51 år
SIDE 2 AF 9 Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbage betalingstid 2 Udskiftning af ruder i vinduer og døre Total 696 m³ (35 gr. afkøling) 27 kwh el 8.084 kr. 8.044 kr. 41 kr. 245.100 kr. 30 år 3 Udskiftning af belysning Total -272 m³ (35 gr. afkøling) 36.128 kwh el 51.043 kr. -3.149 kr. 54.192 kr. 285.000 kr. 6 år Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet varmebesparelse: 5.020 kr./år Samlet elbesparelse: 54.221 kr./år Investeringsbehov: 604.180 kr. inkl. moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 59.240 kr./år Konklusion: Energibesparelsesforslagene er alle en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: D1
SIDE 3 AF 9 Kommentarer til energimærkningen 9220 Aalborg Universitet Fibigerstræde 14 Retningslinjer: BR 95 Håndbog for energikonsulter 2006, 03.05.2007 Builddesk Energy Consultant 3.2.12 DK udgivelses 177, database-version 212/118 Vi har igennem Aalborg Universitet fået screen dumps fra det tilhørende CTS-anlæg for bygning 14. I Disse screen dumps er der oplysninger om såvel de ventilations- som varmeanlægsmæssige tekniske data vedrørende anlæggenes betjeningsområde, automatik, funktionsbeskrivelse og tidsprogram. Under inspektionen af bygning 14 fremgik det klart, at hovedparten af personalet i bygningen ikke havde kendskab til den manuelle betjening, hvorfor ventilationsanlægget sjældent er i brug. Denne bygning skiller sig væsentlig ud fra de andre bygninger på Fibigerstræde, og anvendes primært til laboratorieforsøg eller produktion. Der er derfor installeret langt mere elektronisk drevet udstyr end normale kontor- eller tavlebaseret undervisningsbygninger. Det ekstra udstyr er dog ikke medtaget i energimærkningsrapporten. Konstruktionsmæssigt er dele af bygningen i dag i meget dårlig varmeteknisk tilstand. Her tænkes specielt på de forhenværende kolde gangstrøg, som nu er ændret til opvarmet arealer. Da gangstrøgene oprindeligt var tiltænkt som uopvarmet rum, afspejler det sig i varmeisoleringen for de betragtede områder. Specielt vinduerne er i energimæssigt henseende i dårlig stand, og bør udskiftes til lav energivinduer i nærmere fremtid. Ydermere bør taget i gangstrøgene efterisoleres, da det på nuværende tidspunkt kun er isoleret med 100 mm isolering. En efterisolering vil ikke kun medføre et mindre varmeforbrug, men vil også i højere grad medvirke til en formindskelse af eventuelle kondensproblemer som følge af den nuværende forøgede temperaturforskel mellem inde og ude. Vi har valgt at angive alle besparelsesforslag som rentable besparelsesforslag i bygningen. Dette skyldes, at besparelsesforslagene der skal udføres ved renovering ikke medregnes i mærket, og bygningsejerne har dermed ingen mulighed for at se, hvilken energiklasse bygningen kan forbedres til ved at lave alle anviste besparelsesforslag. Alle varmt brugsvand priser er i denne energimærkning inkl. moms. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tagkonstruktionen over mellemgangen er opbygget af tagpap på krydsfiner. Der er isoleret med 100 mineraluld mellem bjælker. Indvendig overflade er en akustisk plade monteret på spredt forskalling. Øvrige tagkonstruktion, er opbygget med plader af beton og småsten, tagbelægningen er af 4 lag tagpap. Mellem disse to lag er der et ventileret hulrum. Der er isoleret med 150 eller 200 mm polystyren, isoleringen er fastgjort på 140 mm huldæk.
SIDE 4 AF 9 Forslag 1: Ydervægge Der foretages en efterisolering af taget over gangareal på 100 mm isolering. Jf. byggedata Renovering og Drift er prisen pr. kvadratmeter, når der efterisolerings over 50 m², på 160 kr./m² Væggen er 338 mm tyk. Der er på nogle steder, opskovlet en jordvold, op ad det nederste stykke af væggen. Væggen er opbygget af forskellige elementer, såsom: En hulmur med 2 x tegl og 125 mm mineraluld. En skalmur med formur af 150 mm betonelement. Der er isoleret med 75 mm mineraluld. Bagmuren er opmuret i tegl. Den nederste del er en hulmur med 150 mm beton som formur. Der er isoleret med 120 mm mineraluld. Bagmuren er 70 mm betonelement med ribber. Vinduer, døre, ovenlys mv. Forslag 2: Gulv og terrændæk Kælder (inkl. fundamenter) Forslag 3: Ventilation Tagvinduerne i mellemgangen er alu-vinduer med 3 lags termoruder. Der er i alt 68 stk. på 2400 x 600 mm og 9 stk. på 2400 x 1600 mm, disse er alle med en lodret post. Dørene i indgangspartierne er sammenbygget med tagvinduerne og er af alu med 2 lags termoruder. Der er runde tagvinduer i de flade tagkonstruktioner, der i alt 38 stk. Vinduerne i ydervæggene er af forskellige størrelser, men er af træ og med 2 lags termoruder. I nord facaderne er der i alt 32 stk. Mod vest er der i alt 28 stk. vinduer. I øst facaderne er der i alt 44 stk. Mod syd er der i alt 18 stk. vinduer/døre. Udskiftningen af vinduer og døre foretages kun i lokalerne, da det er vurderet, at varmeisoleringen for vinduerne i gangarealerne er tilstrækkelig lav. Forbedringerne af de resterende vinduer og døre sker alene vha. udskiftning af ruder. Jf. byggedata Renovering og Drift er omkostningen for levering og isættelse af termoruder, når mængden overstiger 20 stk., på 1900 kr./stk. Gulvkonstruktionen er opbygget af 200 mm beton, der er isoleret med 250 mm leca klinker. Der er forskellige overfalder på gulvfladen såsom beton-, teglfliser eller linoleum. Der er delvis kælder under bygningen. Der er anvendt punktfundament til at bære betonsøjlerne, som bærere betonbjælke, murværk og tagkonstruktion. Der er kantisoleret mellem terrændæk og væg med 20 mm. Samt det nederste af væggen er der isoleret mod kulde nedefra. I denne besparelse udskiftes alle ikke-energibevidste lysstofrør til en økonomisk forsvarlig belysning. Det er forudsat ved udskiftningen, at samme belysningsstyrke skal være gældende efterfølgende. Det er valgt, at benytte en middelværdi af armaturomkostningen på 1000 kr./armatur.
SIDE 5 AF 9 Ventilation (naturlig og mekanisk) Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Alle rum hvor det er tiltænkt, at flere end en person kan opholde sig, er med mekanisk indblæsning. De resterende enmandskontor og gangarealer er naturlig ventileret. Ventilationsanlægget er tilsluttet CTS anlægget og indeholder: spjæld, filter, vandvarmeflade og ventilation. Den mekaniske indblæsning i grupperummene aktiveres vha. manuel betjening. Anlægget har dog automatisk stop efter 15 minutter drift. På baggrund heraf er det ikke muligt at bestemme den korrekte brugstid for anlægget, hvorfor det forudsættes at anlægget køre i hele bygningens drifttid. Endvidere er der ikke installeret varmegenvinding. På alle ventilationsanlæg udføres der regelmæssige serviceeftersyn. I undervisningslokalerne forefindes der et krav om et minimum luftskifte, hvorfor ventilationsanlægget regnes som værende i drift i hele bygningens brugstid. Alle varmeanlæg er styret fra universitets CTS anlæg og forsynet med udetemperaturkompensering og sommerstop. Endvidere er der indbygget returbegrænsere der giver alarm ved for høj returtemperatur fra blandesløjferne. På en del blandesløjfer er der endvidere monteret bi-målere der er koblet til CTS anlægget, dette giver en god oversigt over forbruget af fjernvarme. De forhåndværende "kolde" gangstrøg er nu ændret til opvarmet arealer ved at montere radiatorer. Elektricitet Belysning Gangarealerne er belyst af armaturer med 1 x 20W kompaktlysstofrør eller 1 x 24W rundt lysstofrør. Værkstederne er hovedsageligt belyst med armaturer med refleksion, og med 2 x 36W T8 lysstofrør. I seminarium er der bevægelsessensor for tænd/sluk, der er belyst med armaturer med reflekser, og med 2 x 54W T5 lysstofrør. I rummene mod øst er der monteret 2x1x54W T5 lysarmaturer med god reflektor. Hårde hvidevarer I hovedparten af grupperum/kontorer er der placeret ældre køle/fryseskabe, der ofte er i en meget dårlig energiklasse, men som er i drift året rundt. Universitetet påtænker at udstede et påbud om at alle elev-køleskabe som minimum skal være af en vis energiklasse. Dette vil resultere i en væsentlig energibesparelse, idet alle installerede køleskabe andrager et ret højt grundlastforbrug. Der foreligger op til flere energirapporter fra Energi Nord der energimæssigt beskriver ovennævnte problemstilling. Varmt brugsvand
SIDE 6 AF 9 Forbrug Jan Skotte Jacobsen har oplyst forbruget for hele 2006. Vandvarmer Varmtvandsrør Cirkulationspumpe Opvarmningen af varmt brugsvand i bygningen sker vha. en fjernvarmebaseret veksler. På returledning for fjernvarme er der monteret en temperaturmåling med alarmafgivelse til CTS anlægget hvis returtemperaturen bliver for høj. Varmtvandsrør er isoleret med ca 30 mm isolering og i pæn stand. Da teknikrummet er placeret som naborum til tapstederne overholder det kravet om 10 Vand sekunders fremløb af VBV. Cirkulationspumper er derfor ikke benyttet. Toilet På området er alle gamle 1 skyls toiletter udskiftet med nye 2 skyls med et vandforbrug på 3 til 6 liter. Andre vandinstallationer Alle baderum er udstyret med thermostatstyrede blandingsbatterier. Varmefordelingsanlæg Cirkulationspumpe til varme Hovedpumperne er tre hastighedspumper, af mærket Grundfos UP 65-75. Alle er indstillet på højeste hastighed. Herudover er hvert ventilationsanlæg forsynet med en cirkulationspumpe. Fælles for alle cirkulationspumper (3-trin) er at de overordnet er styret at CTS-anlægget og derfor er stoppet om sommeren. Varmerør Automatik Alle varmerør i bygningerne er udført med udetemperaturkompensering samt sommerstop. Generelt er rørerne isoleret med ca 30mm og i pæn stand. Termostatventiler På gangstrøg er alle radiatorer udstyrer med både fremløbstermostater og FJVR
SIDE 7 AF 9 ventiler. Alle øvrige radiatorer er forsynet med fremløbstermostater. Natsænkning Der natsænkes efter en udestyret natsænkningskurve. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret solvarme. Varmepumpe Der er ikke installeret varmepumpe. Solceller Der er ikke installeret solceller. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår 1981 År for væsentlig renovering 1992 Varme Supplerende opvarming ingen Boligareal ifølge BBR 0 Erhvervsareal ifølge BBR 3.259 Opvarmet areal 3.259 Anvendelse ifølge BBR areal Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium og lignende). Kommentar til BBR-oplysninger:
SIDE 8 AF 9 Faste forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 11,56 kr. pr. m³ (35 gr. afkøling) Fast afgift på varme: El: 0 1,50 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Hvad er energimærkning Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af enfamiliehuse skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Dog er energimærkninger af sommerhuse med et samlet etageareal under 120 m² gyldige i 10 år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen?
SIDE 9 AF 9 Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: E-mail: Fuglevænget 9 (box 61), 9100 Aalborg Telefon: 98773333 jo@korsbaek.dk Energikonsulent nr.: 103167 Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 01. november 2007 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.