Lørdag den 25. Juli 2009. Emmerich - Nijmegen (31 km) Afg. kl. 10.40 Ank. kl. 12.40



Relaterede dokumenter
Tirsdag den 4. August Den historiske Havn, Maastricht - Liege (31 km) Afg. kl Ank. kl. 13:30

Vi vinker nu farvel til Peter og Mette, da de stikker til Polen, mens vi vil til Burg. Det har været et par hyggelige dage sammen med dem.

Viersel (Nete-kanal) 81,60 10,50 op 5,00 - Wijnegem (Albert-kanal) ned 5,45 - Sluse 10 (Dessel-Turnhoit-Schotenkanal)

Jagttur den 16. maj 2012

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

PROVENCE, Fréjus

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med

En tur til det græske øhav.

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Julen nærmer sig! Klik her

Cabbytur til Ingolstadt Efterårsferien 2013.

Bredde (m) Op/ned slusning

Jeugdtour van Assen 1996

4. klasses avis maj 2010

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

Interview med drengene

Benediktes dagbog. 23/ Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Turen til Berlin 13. juni juni 2012

September Årgang Nr. 3

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Ferietur Slettestrand uge ooo 0 ooo ---

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

En dag på sommerlejr med Polyfemos!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Mandag d. 1. oktober.

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

Da mit kort ikke virker, må Per en tur i banken inden vi sejler af sted, så vi har penge til skibsprovianten, så vi besøger på vejen til Fuestrup.

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

Opgaver til:»tak for turen!«

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

GRIBBEN VI TRODSEDE REGNEN! Mandag d. 19. August, blev der holdt Stor ipad dag på Gribskov efterskole.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Red Hill Special School

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Sæsonens første træningsdag

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Sommer tur til Budapest

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Restaurant Petit. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de?

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Vi besøger farmor og farfar

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Tekst & foto: Bifrost

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Nyhedsbrev Uge

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

udenfor, beslutter vi at hente et par hynder og vores dyner op i toilet huset, hvor vi kan ligge på gulvet. Pia lukker ikke et øje, men jeg får et

Jeg besøger mormor og morfar

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

1. Rejsebrev. London

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

Transkript:

Rejsebrev nr. 09 fra Nijmengen til Maastricht Lørdag den 25. Juli 2009 Emmerich - Nijmegen (31 km) Afg. kl. 10.40 Ank. kl. 12.40 Morgenmad og luftetur med Skipper. Men Skipper havde ikke planer om at skulle sejle i dag, så da Per havde båret ham ned på havnen, så vendte Skipper rundt og smuttede op at broen igen. Det til trods for, at han ikke kan lide at gå på ristene. Det tog en time, før vi igen havde fanget ham. Søkortet fungere igen, men igen i dag viste Rhinen at være oprørt, og vandet skyllede ind over båden, så selv om det kun tog to timer, så føltes det som en lang tur. Især Skipper havde det skidt med at være tvunget til at være under dæk. I Nijmengen fandt vi en ledig plads, og fik hjælp fra de andre på broen. Blot 10 minutter senere var alt optaget og vi fik en anden båd på ydersiden af os. Det er første gang nogensinde for os. Vi skiftede det tyske gæsteflag ud med det hollandske. Da Skipper var blevet luftet, cyklede Per og jeg en tur op i byen. Det er en stor by med gågader, markedsboder, gamle kirker mv. Vi fandt ANWB, hvor vi fik købt de hollandske kanalkort. Vi fik en clubsandwich, da det var det eneste på menukortet vi forstod. Jo, vi er kommet til Holland. Lige oppe fra spisestedet lå en stor gammel kirke, som vi gik på rundtur i. Det var en flot kirke med hele tre orgler. Vi fandt en boghandel, hvor vi var så heldige at finde en dansk-hollandsk/hollandskdansk miniordbog, og så til blot 4 euro. Nu kan

menukortet bare komme an. Hele byen ligner København efter karnevallet. De har haft byfest de sidste fire dage, og alt roder. Men de har alle travlt med at rydde op. Skraldevognene kører i pendulfart, telte pilles ned, gadefejerne er i gang osv. Så her er nok snart pænt igen Her er endeligt internet-adgang, så nu er der mange nyheder for jer at læse. Sidst I fik nyt var den 11. juli. Nijmengen udtales Nij-may-krer (eller noget lignende), og selv om vi øver os, har vi svært ved de hollandske lyde. Men forhåbentligt bliver det bedre hen ad vejen. Søndag den 26. Juli 2009 Nijmengen - Boxmeer (31 km) Afg. kl. 10.05. Ank. kl. 12.50 Vi står op ved 8-tiden. Vi har ikke travlt, da vi har en båd uden på os, og de ligger dobbelt foran og bagved os. Vi spiser morgenmad og lufter Skipper. Han er kry i dag, da han mærker at vi skal sejle, og huske de sidste dages urolig sejlads. Ved 10-tiden stikker vi af. Her er meget strøm og en pæn vind, så vi får hjælp fra broen. Men ingen problemer, og vi glider lige så stille ud i bassinet, og ud i Rhinen. Vi skal heldigvis kun sejle 2,5 km i Rhinen, hvor efter vi drejer ned gennem Maas-Waal-kanalen. Kanalen forbinder Waal, som er forlængelsen af Rhinen, og Maas-kanalen, der ligger 13,4 km sydpå. Straks efter at vi er drejet af kommer den første af dagens to sluser: Navn Længde Bredde Op/ned slusning Slusningshøjde Pris Weurt 260 m 16 m ned 0,30 m i dag - Heumen 260 m 16 m op 0 -

Weurt slusen ligger lige i starten af kanalen, og vi er lidt spændte, da det er vores første hollandske sluse. Weurt af afhængig af vandstanden i Rhinen/Waal, og i dag skal vi bare sluses 0,30 m. Det forvirrer os en del, da vi sejler ind i slusen, for det ser nærmest ud til at til skal op, da vi ligger godt 3 m nede af slusevæggen. Men den er god nok - vi skal ned, men det drejer sig blot om 0,30 m. Vi følte os lidt til grin. Mellem sluserne er kanalen helt rolig, og der er mange lystfartøjer, og kun få lægtere og andre erhvervsfartøjer. Vi nyder turen, og Skipper er igen ude på fordækket og er lykkelig. Inden vi forlader Waal-Maas-kanalen skal vi lige igennem slusen Heumen. Den står bare åben og eneste regulering i dag er et lyssignal, der fortæller hvilke både, der må sejle igennem. Vi i nord (oppe) får grønt lys med det samme, og sejler lige igennem. Sjov oplevelse. Så er vi ude af kanalen, og skal nu videre sydpå af Maas. Men også denne ser fint ud. Her støder vi første gang på nye regler for Holland. Her er speedbåds- og vandski-områder på delstrækninger, og andre steder kanoområder, hvor hastigheden skal ned igen. Men ved hjælp af søkort og ordbog får vi tydet os igennem reglerne for disse områder. Ved 153 km kommer stikkanalen, som vi skal ned i til havnen Boxmeer. Her er fluks en havnefoged til at guide os på plads, og vi får en fin plads. Med fendere ind til sidebroen, så Skipper ikke smutter af, og så ligger vi her. Til aften laver vi blot lidt pasta med sovs, pølser, løg og peanuts. Vi er ikke rigtig sultne, men synes alligevel at vi skal have et eller andet ned. Efter maden går vi en tur ud og lufter Skipper, mens vi kigger på omgivelserne. Vi er helt uden for lands lov og ret her. Men det er tydeligt at vi er i Holland, da der er store blomsterbede og - arrangementer alle steder. Selve havnen er hyggelig og rolig, og ligge i den gamle del af Maas - inden den blev rettet ud. Der er mange mennesker her, og en livlig trafik af børn og unge der sejler i gummibåde og bader. Klubhuset er rigtigt hyggeligt, men der er kun servering af øl, vand, vin og spiritus samt et begrænset udvalg i is. Her er internet, men for at komme på skal man op i klubhuset på et kabel og betale via kort. Nix, jeg tør ikke bruge kortet på et åbent netværk.

Mandag den 27. Juli 2009 Boxmeer - WSV de Maas (42 km) Afg. kl. 9.15. Ank. kl. 13:30 Vi er tidligt oppe, og hurtigt klar til afgang. Dagens tur foregår alene på Maas og vi glæder os til igen at have helt ro ombord. Maas er spændende på denne del af strækningen. Helt ned til vandet går heste i indhegninger, så de selv kan drikke vand fra kanalen. Køer og tyrekalve går frit og bader i kanalkanten. Her er udstykninger helt ned til kanten og der er huse, telte, skurvogne i alle udformninger. De fleste har også en lille speedbåd eller jet-ski, som står på ramper lige over vandkanten, men lige til at søsætte. Det er utroligt hyggeligt. På dele af strækningen er det tilladt at komme over de 20 km/t, så her er masser af speedbåde og jet-ski. Dem skal man passe lidt på for de er over det hele. En enklet jet-ski hopper rundt på bådene hækbølger og sprøjter vand op, så det nærmest lige små gejsere. Skipper kan ikke lide dem, så jeg sætter mig ud foran sammen med ham. 5 minutter senere er vi ude af området, og Skipper slapper af igen. Vi ankommer til WSV de Maas, og finder hurtigt en grøn plads. Jeg går op på havnekontoret for at betale havnepenge, og det viser sig at havnefogden taler norsk, så vi hyggesnakker lidt. Vi skal betale 1 euro pr meter, strøm er på automat 1 euro for 4 kwh, bad er inkluderet. Da alle fortøjninger er sat og Skipper behørigt luftet sætter vi os op på agterdækket og drikker en kom-i-havnøl. Her er en infernalsk larm. Havnen er ved at blive udbygget og uddybet. Der ligger en lægter på tværs af havnen og en stor gravemaskine står på en flåde, og skovler sand op fra bunden og over i lægteren. Det larmer, støver og lugter. Hele havnen er et sandbad, og toilettet knaser, når der trækkes vand ind í det.

Jeg ringer i dag til banken. Der er trukket næsten 5000,- til rejser på mit kort, og det forsøger vi nu at få retur, men det kræver en masse papirarbejde og ikke mindst en underskrift til banken. Jeg havde i første omgang fået at vide, at de ikke var trukket, kun reserveret, men det var bare løgn. Nu vil de sende mig nogle papirer på mail, som jeg skal udfylde og returnere i underskrevet tilstand. Kl. 17.00 stopper uddybningen for i dag, og freden sænker sig over havnen. Til aften går vi op og prøver restauranten af her i havnen. Vi snupper den nemme løsning - schnitzel. Vi får som sædvanligt en lokal øl til maden. Min nye kamera er allerede gået i baglås, og linsen vil ikke lukke korrekt. Så jeg må bruge Pers det gamle kamera, da det trods alt virker bedre end mit de gamle. Tirsdag den 28. Juli 2009 WSV de Maas Vi tager en dag mere her i WSV de Maas. Vi vil gerne have vasket tøj og handlet ind. Blot 2 km her fra ligger byen Venlo (udtales Fen-lo). Vi er oppe kl. 7.30. Uddybningsfartøjet er startet og larmer voldsomt. Men lægteren som skal modtage sandet ligger sig hurtigt på tværs mellem os og uddybningsfartøjet, og tager det meste af støjen. Men hver gang grappen dykker ned i vandet efter nyt sand bliver vi vugget godt. Jeg satser på at vaskemaskinen er ledig, da der ikke er så mange der tager to dage her, mens uddybningen er i gang. Men jeg når kun en maskine, så er der allerede kø. da min maskine er klar, må jeg vente til det igen er min tur. Men det passer med at når det første hold tøj skal ud af tørretumbleren, kan jeg sætte maskine 2 over. Imens falder jeg i snak med et par fra Schweiz, der har den maskine tøj, som jeg venter på. Da deres tøj går i tumbleren og mit andet hold i vaskemaskinen, går vi over til dem og drikker kaffe, mens vi venter. De har en næsten ny båd, og den er virkelig flot. Desværre er den fuld af fejl, og værftet er gået konkurs, så der er ingen hjælp at hente for dem. Vi går op på havnekontoret for at betale for en ekstra dag, og havnefogden undre sig over at vi tager to dage her, når der er så meget larm. Men vi vil gerne op i byen, og se om mit nye Visa-kort virker.

Da al tøjet igen er ombord, tager vi cyklerne og kører ind til Venlo for at handle. Det er en hyggelig gammel by med masser af kirker, og vi kigger et smut ind i en enkelt af dem. Vi finder vvv (turistkontoret) og spørger efter et bykort. Det har de faktisk ikke, hvilket jo godt kan undre. Nå, men vi finder rundt alligevel. Der er mange is-steder her, og vi vælger en lille Swirl, der er softice med frisk frugt, nødder og chokolade efter eget valg, og så kommer det hele i en hurtig mixer. Det smager fremragende. Da vi har gået rundt i en times tid finder vi en lille cafe, og køber os en sandwich med krydret hønsekød, salat og karrydressing. Det viste det sig i hvert fald at være - vi var ikke helt sikre på, hvad vi havde bestilt. Da vi kom tilbage på båden var uddybningen stadig i gang, så vi satte os og studerede dette fænomen nærmere. Det er faktisk interessant, og her lå den blot 10 m fra os, så vi sad jo nærmest på første parket. Kl. 17.00 stopper arbejdet, og igen er her roligt. Det er dejligt køligt her til aften, så vi sidder på agterdækket og slapper af. Onsdag den 29. Juli 2009 WSV de Maas - Koeweide, Wessem (37 km) Afg. kl. 8.50. Ank. kl. 12.45 Vi vågner kl. 6.30, da uddybningsfartøjerne går i gang med dagens arbejde. Vi spiser lidt morgenmad, lufter Skipper og gør klart skib. Da den store lægter nærmest ligger på siden af os, må vi bakke ud, og sejler bag ved den. Havneudsejlingen er spærret, så vi må bruge den nye de har lavet. Her skal man være lidt forsigtig, når man kommer ud af havnen, da den ligger direkte ud til kanalen. Vi sejler fra WSV de Maas, og videre ud i Maas-kanalen. I dag vil vi til Koeweide i byen Wessem. Vi har to sluser, så vi vælger de hurtige ruter gennem Lateraalkanal Linne-Buggenum i stedet for den længere og snoede tur af Maas. Det er en skøn tur, og her er kun trafik, når vi møder et slusetræk.

Vi skal selv igennem to sluser: Navn Længde Bredde Op/ned slusning Slusningshøjde Pris Belfeld 142 m 16 m op 3,25 m - Heel 142 m 16 m op 6,70 m - I den første sluse skal vi kun op 3,25 m og vi kommer direkte ind uden ventetid. Vi er helt alene i slusen, og kan ligge os præcis hvor det passer os. Vi finder en god plads, hvor vi kan fortøjer både for og agter, selv om det betyder at vi må trække os lidt frem og tilbage, da der er for langt mellem fortøjningsmulighederne til at vi kan nå begge ender samtidigt. Men intet problem, da der ikke er meget turbulens i slusen. Ned gennem Lateraalkanal Linne- Buggenum, der er en helt lige strækning, bygget til lægterne, ser vi sjove bebyggelse med blanding af telte, campingvogne og små huse. Alle med adgang til vandet, hvor speedbåde og jetski står på ramper. Vi ser gamle byer med fæstningsværk og gamle kirker. Men her er også strækninger med landbrug, hvor køerne går nede i vandet og drikker af kanalen. Næsten ude af Lateraalkanal Linne-Buggenum kommer vi til sluse Heel. Vi skal op, og her er en af de pullerte, der følger med vandet op. Så vi fortøjer både for- og agterline til den flydende pullert. Der er godt nok nemt, og igen er vi alen i slusen. På trods af det kommer vi kun til at vente i ca. 5 minutter. Næsten ved havnen bliver vi overhalet af fire speedbåde, der næsten kanter os, og vi får vi vippetur uden lige. Men 1-2-3 så det overstået. Da vi ankommer til Wessem, sejler vi helt ned i bunden, da de større både ligger her. Vi finder en ledig plads og går med Skipper. Men her tager de sikkerhed alvorligt. Vi bliver fanget på broen mellem to dørsystemer. Den første kan man komme ud af, og ud kommer vi. Men den næste kræver nøglebrik. Man skal så have nøglebrik for at komme ind af den første dør igen. Her står vi og kan hverken komme frem eller tilbage. Endelig kommer en lokal og han lukker og ud, og fortæller hvordan vi finder havnefogden, så vi kan få nøglebrikken. Det lykkedes at finde ham, men han vil have at vi ligger os et andet sted, så vi må ud og flytte båden. Den nye plads er tæt på

restaurantskibet med bageri og bad. På havnefogdens egen båd betaler vi havnepenge (14 euro) og strøm (0,85 euro pr person). Desuden fortæller han at vi kan købe havnens stander til ikke 9 euro, som normalt, og ikke 5,4 eller 3 euro. Næ, vi kan få den for 2 euro. Jeg spørger om folk så ikke tror, at vi er herfra. Nej, men hvis vi kommer igen, så ved han at det er gengangere. Tja, jeg køber en, så har jeg den som souvenir o:) Depositum for nøglebrikken er 35 euro, så det er om at passe på den. Her er mulighed for frisk morgenbrød, som man henter i bageriet på restaurant -båden fra kl. 8.30 eller efter kl. 9 hos havnefogden. Jeg bestiller 4 keiser-rundstykker. Det er rart med frisk brød til en afveksling. Her er internet for den nette sum af 5 euro, men da det jo er nogle dage siden sidst, så vælger jeg at betale prisen. Til aften går vi op og spiser på restauranten. Det er en oplevelse. Det er en stor båd og under dæk er havnens toiletter, bad, vaskemaskine, tørretumbler, legerum til børn og et lille bibliotek, hvor man kan sidde og læse. Det er lavet som en masse små træhytter, og der er virkelig hyggeligt. På dækket er restauranten, og man kan sidde ind eller ude på dækket. Vi bestiller kalkunbryst med pommes frites og salat. Til dessert får vi den lokale Koeweide is, og hold da op. Der er fire store kugler vaniljeis med alt muligt blandet frugt. Jeg troede aldrig, jeg kom igennem den. Til aften sidder vi bare og slapper af. Her er varmt og trykkende, så jeg hopper en tur i havnen. Det er koldt, men det virker efter hensigten. Vi afventer lidt vejret for de kommende dage, men næste havn er den gamle historiske stadshavn i Maastricht. Torsdag den 30. Juli 2009 Koeweide, Wessem Vi står op ved 7.30 tiden, og laver lidt kaffe. Klokken 8.30 henter vi det bestilte morgenbrød fra bageren på restaurant-skibet. Det er havnefogdens kone, der står for bageriet. Vi har Skipper med, så han kan blive morgenluftet. Det blæser en pelikan i dag, og vi har en del småting, som vi skal have lavet på båden, så vi beslutter, at tage en dag mere her i Koeweide. Men de kommende dage skulle vinden ligge sig, og det skulle blive fint vejr. Mens vi spiser morgenmad hører vi en sang/messen på broen. Det er havnefogden, der går rundt og sælger aviser, mens han synger det ud. Det er hyggeligt. Det er et par travle gamle mennesker, der står for havnen her. Vi cykler en tur ind til Wessem. Her på havnen ligger et antal rigtige husbåde med haver på land.

De er meget forskellige, men det ser hyggeligt ud. Vi kommer fint ind til byen, men næsten alt er lukket. Vi kører op til St. Medardus-kirken, men også den er lukket, så vi går bare en tur rundt om den. Tårnet stammer fra 1200 tallet og den øvrige del er bygget i 1300-tallet i gotisk stil. I 1950 bleb kirken restaureret. Vi cykler videre rundt, og udenfor byen. Vi finder en lille købmand hvor vi får provianteret lidt. På tilbagevejen finder vi en cafe, hvor vi får et glas Jupiler, der er belgisk øl samt et lille flute med ost og skinke. Til aften får vi bare lidt hurtigt mad. Vi er ikke særlig sultne. Det har blæst hele dagen, så vi har ikke kunnet sidde på agterdækket, da alt blæser væk. I morgen vil vi til Maastricht. Fredag den 31. Juli 2009 Koeweide - Den historiske byhavn, Maastricht (40 km) Afg. kl. 9.15. Ank. kl. 14.00 Vi står op kl. 7.30, laver kaffe og går op på restaurantskibet og henter det bestilte morgenbrød. Vi er lidt spændte, da vi har to store sluser, og en helt ukendt ind til den historiske byhavn i Maastricht. Vi sejler af sted fra Koeweide i vindstille og overskyet vejr. Det er perfekt til at sejle i. Vi sejler ca. 1 km tilbage og vender ned i Julianekanalen. Efter blot 5 km kommer den første af 4 sluser: Navn Længde Bredde Op/ned slusning Slusningshøjde Pris te Maasbracht 142 m 16 m op 11,85 m - Bors 136 m 14 m op 11,35 m - Limmel 136 m 16 m ned åben - Sluse ind til den historiske havn 65 m 6,9 m ned 2,0 m - Vi ligger til ved slusen og venter. Det tager dog kun ca. 10 minutter, så åbnes slusen. Vi er helt alene, men i det øjeblik, der kommer grønt lys dukker yderligere 5 lystfartøjer og en lægter op. De må have ventet et andet sted. Lægteren kommer ind først, og så gælder det om at få pakket os andre. Vi ligger til i modsat side af lægteren, men ellers så tæt på den kan være forsvarligt. De andre ligger både 2 og 3 både ved siden af hinanden. Så mange har vi ikke før prøvet at være i en sluse. Da vi kommer ud af slusen trækker vi ind til siden, og lader de andre komme foran. Vi har ikke travlt, og kan lide at ligge lidt for os selv.

Julianakanalen er 35 km lang og næsten helt lige. Trafikken her er intens af både lægtere og lystfartøjer. Men her er meget at kigge på. Vi ser gamle klostre, kirker, huse blandet med ny industri. Ved den næste sluse er vi stort set samlet igen. Vi ligger 5 lystfartøjer og vi kommer straks ind. Men bedst som vi tror at der kan sluses, kommer en lægter ind bagest i slusen, og alle bliver bedt om at rykke frem. Det giver kaos i slusen. EN lille båd, kan så ikke nå en pullert i slusevæggen og må ud og ligge uden på en anden. Vi trækker også frem, men har nu ikke længere en pullert til lystfartøjer, men en til lægterne. Det betyder, at de hænger på væggen to meter over båden. Men med bådshagen lykkedes det til sidst at få for- og agterline op. Dagens tredje sluse er en dobbeltsluse, hvor begge sluser er åbne, så hver retning har sin egen. Den sidste sluse skaber forvirring. Vi kan dårligt finde den, og på skiltet står at man skal kalde slusevagten på kanel 31. Det kan man bare ikke på vores VHF. Vi ligger lidt foran slusen, og kan ikke beslutte os for hvad vi så vil. Pludselig står slusevagten der, og siger at vi bare kan sejle ind, når det næste gang kommer nogle ud. Det tager ti minutter, så er vi inde i slusen. Den er ikke beskrevet i kortet, så vi ved ikke rigtig hvad, der venter os. Inden i slusen kommer slusevagten hen og fortæller at vi skal sluse ned ca. 2 m. Det gør vi så liner klar til. Vi er hurtigt nede, og da porten åbnes er havnen lige indenfor. Helt uvirkeligt. Havnen er oprindeligt fra xxxx, og blev brugt at de daværende lægtere. I dag er det lystbåde havn, og havn for en enkelt turbåd. Vi ligger kun 200 m fra centrum og gågaderne, og hele kajen er blot restauranter. Det er som at ligge i nyhavn. Vel i havn lufter Per Skipper, og jeg sørger for finjustering af fortøjninger, strøm, og skrivning af dagen log. Bag efter cykler vi en tur op i byen. Her er nye og gamle bygninger mellem hinanden, og sågar noget af den gamle bymur fra middelalderen er tilbage. Vi prøver at finde endnu et nyt kamera til, da vi nu kun har Pers det nye, der virker. Det er lidt frås at købe nyt kamera, men det er en drømmetur, og jeg vil ikke gå glip af billederne. Vi er hele centrum i gennem, på kryds og tværs i de små gågader uden held. Vi besøger en gammel kirke, der nu er en kæmpe boghandel med cafe. Vi ser også et lille center, hvor det nye murstensbyggeri er bygget sammen med de gamle bygninger. Det ser faktisk fint ud. På vejen tilbage til båden finder vi en lille fortovscafe, og spiser en sandwich og drikker en kold pilsner fra det lokale bryggeri. Vi kører ind til bådudstyrsforretningen, der er et gammelt skib og køber et aktiv kulfilter til udluftningsslangen til toilettet, et 12 v stik og kanalkort til Belgien. Da havnen er omgivet af høje bygninger, kommer vi tidligt i skygge, men vi nyder det. Det har været stegende hedt i dag. Lørdag den 1. August 2009

Den historiske byhavn, Maastricht Vi tager en dag mere her i Maastricht. Der er så meget vi gerne vil se her. Mens Per lufter Skipper får jeg givet træværket en gang olie. Det er allerede knastørt. Da de er tilbage, cykler vi op i byen. Per har fundet en står butik, hvor de også sælger kameraer, så vi kører op og kigger. Udvalget er stort og priserne fornuftige, og jeg finder et jeg kan bruge. Per falder for et lille videokamera til dkr 1500,-, og det køber vi også. Det gamle video er definitivt stået af, så vi har endnu ingen video fra turen. Så kører vi op for at finde Fort st. Pieter og grotten. Vi kører forkert og kommer ud på en længere cykeltur. Vi ender med at spise en sandwich på Buitengoed Slavante, der startede i 1455, da munke fra klosteret "Observante" kom hertil. Mange af de gamle mure står endnu, og her er rigtigt hyggeligt. Det ligger et stykke op i bjerget, så her er en kanon udsigt over det meste af Maastricht. Vi ville gerne se grotten, men der er en time til næste rundgang, og man må ikke gå alene, da man kan fare vild i gangene. Vi kører derfor videre til fortet. Vi ser det kun udefra, da vi ikke kan gennemskue, hvor indgangen er. Det ser ud til at der kun er guidede ture, så alle porte ind er låst. Vi cykler en tur rundt om fortet, og derfra tilbage til båden. Her er stegende hedt, og selv om alle døre og vinduer er åbne er der over 30 grader under dæk. Jeg går en tur op på havnekontoret for at betale for en dag mere, men køen er lang, det er varmt, og hver ekspedition synes at skulle tage 10 min. Jeg går ned på båden igen. Senere går jeg derop igen, denne gang med held. Per har lige strammet min bagbremse, så jeg kører op til bådudstyrsforretningen igen. Jeg skal bruge kort til når vi kommer tilbage til Holland. Han er netop ved at lukke, da jeg ankommer, men han lader mig handle. Super, nu har vi alle kort til den kommende tid. Da jeg kommer tilbage giver jeg også masten en gang olie. Jeg kan næsten høre træværket sige tak. Til aften laver vi bare lidt spaghetti med høns, sovs og grønne pebre. Det er nemt, og det er for varmt til andet. Sidste på aftenen begynder det at regne, og vi trækker under dæk.

Søndag den 2. August 2009 Den historiske byhavn, Maastricht Vi ville have været til Belgien i dag, men i følge kortet er flere sluser lukket om søndagen. Så vi tager en dag mere her i Maastricht, men det har vi faktisk ikke noget imod. Det står i kortet, at man kun må have to overnatninger her, men havnefogden siger ikke noget til at vi beder om en dag mere. Vi cykler op i byen, og går lidt rundt og kigger på loppemarkedet, dog uden at købe noget. Det er kun restauranter og is-caféer, der har åbent. Selv turistkontoret er lukket Det har regnet hele natten, men nu klarer det op. Vi tager rundtursbussen, som tager os på tur rundt i den gamle bydel langs de gamle bymure fra middelalderen. Det vælter ned med regn, og vi kan dårligt se ud af vinduerne, og når vi åbner dem regner det ind i bussen. Men turen er alligevel hyggelig og vi kan se at vi allerede har besøgt de fleste steder. Turen tager ca. 40 minutter. Det regner voldsomt da vi stiger af, så vi finder en restaurant og læ. Vi bestiller tre små brød med forskellige slags hønsesalat. Det viser sig at være tre boller a la miniflute med masser af hønsesalat. Vi troede bare, det var en lille let frokost. Denne store kirke er omdannet til boghandel med cafe. Det er helt uvirkeligt at gå rundt inden i butikken. Vi nåede inden at blive godt våde, og jeg fryser bravt. Heldigvis finder vi en lille butik, der har udslag, og jeg finder en fleecetrøje til 3,49 euro (ca. 26 kr.). Vi kigger igen i loppemarkedet, da der er kommet flere boder til. Her efter gå vi op i gågaderne, og nu er alting åbent. Hos turistkontoret køber vi et gåturs-kort, der beskriver historien om Maastricht i middelalderen og de forskellige bymure, som har omgivet byen. Det regner stadig voldsomt, så da vi har set det meste, er der ingen lyst til at tage turen med kortet i hånden.

Vi cykler tilbage til båden, og går ned og får tørt og varmt tøj på. Ellers slapper vi af under dæk, og kigger på mulighederne for havn i morgen. Bagefter går vi op og tager et varmt bad, da vi har svære ved at få varmen igen. Til aften står den blot på paprikagryde fra fryseren serveret med ris, bacon og ananas. Mandag den 3. August 2009 Den historiske byhavn, Maastricht Vi ville egentligt have været af sted her til morgen, men vi kan ikke komme til at aflevere nøgle og kort, da der ikke er nogen på havnekontoret. Slusen lukker en masse både ud til morgen, og vi forventer at havnefogden der efter åbner havnekontoret. Men i en hel time sker der intet, hverken på slusen eller havnekontoret. Først kl. 11.30 dukker havnefogden op på selve havnen.vi bliver derfor at blive en dag mere i Maastricht. Per har desuden en lille hovedpine, og jeg skal have ordnet al papirarbejdet i forbindelse med misbrug af mit Visa-kort. Hvis vi sejler nu, vil vi komme sent i havn, da vi både skal have tanket og på toldkontoret på vej ind i Belgien. Vi kører en tur op i byen og kigger på den anden halvdel af Maastricht, som vi endnu ikke har set. I middelalderen lå Maastricht, som i dag, på begge sider af Maas. Der var mure hele vejen rundt om byen, og den eneste faste bro mellem bydelene står her tilbage som minde. Under buen kan lige anes den tilsvarende del på den anden bred. Vi finder også en Aldi, så vi får handlet stort ind, så vi nu har proviant til nogle dage frem over. Sidste på eftermiddagen dukker endnu en dansk båd op, og vi går hen og hilser. De er lige ankommet, så vi tilbyder den en ankomst pilsner. De kommer over til os 10 minutter senere. De hedder Peter og Eva, og sejler i en Nimbus. Det er hyggeligt med lidt dansk selskab.