Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction
Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde under dårlige vilkår. Vores verden kunne godt tænkes, at være på vej til at blive et sted, hvor de rige udnytter de fattige til fulde. Kælderfødt er skrevet i et yderst lyrisk sprog, hvilket jeg godt kan lide. Det kan jeg, fordi det giver novellen et lækkert danskfagligt twist, som gør den ret unik. Præsentation af analyse og fortolkningspunkter: Genre: science fiction novelle - definition og træk Handling Komposition Tid og miljø Personerne Sprog Budskab Præsentation af perspektiveringsområder: De hvide mænd, Kenneth Bøgh Andersen, 2003 - sammenligning Tilføjelse: Afrikanske slaver - Fra ca. 1500 til 1870 blev slaver fra kolonier i Afrika solgt og udnyttet. Man tvang dem til at arbejde imod deres vilje og uden løn. De blev dengang transporteret fra storkolonierne i Afrika til Europa, men mest Amerika. Slaver blev brugt meget til plantageproduktion, da de ingen løn behøvede, l Kælderfødt har vores samfund taget et skridt tilbage, og man er igen begyndt at udnytte mennesker. Oplæsning: s. 233 line 6-20 har valgt dette stykke, fordi det er her får vi et hint, som vi senere kan bruge til at finde ud af at han ikke er født dernede. Her fortæller han at han har set ørkenen og sandet. De andre derimod, griner af ham og siger "Hvordan kan du savne noget der ikke findes" Kildeliste: Denstoredanske.dk - slaveri "kælderfødt" af Camilla Wandahl - Ned i novellen "De hvide mænd" af Kenneth Bøgh Andersen, 2003
CAMILLA WANDAHL KÆLDERFØDT Nogen gange står jeg på trappen og ser ud over alt det, der er ørken og ønsker, at jeg var et andet sted. Så tænker jeg, at andre steder ikke findes. At ørken er det eneste, der findes. Det eneste sande. Eneste sikre.»ørkenen kan I altid stole på,«siger de. Jeg nikker og kigger på sandet og de små storme og de store storme og sandet. Bølgerne i sandet, sandet der aldrig ligger stille, bakkerne i sandet, sandet.»hvordan kan du savne noget, der ikke findes?«spørger de andre. Og griner. Sommetider. Når de har kræfter til at grine. Men det kan jeg altså, savne. En modsætning til sand og varme, en anden følelse, masser af vand - Jeg ved det findes. Fandtes. H ar været der. Aldrig har været der.»se at kom ned i kælderen og kom i sving.«pisken rammer mellem mine skulderblade. Jeg krummer mig sammen, men kun kort. Så vender jeg mig om. Undgår at se på ham. Han er en af dem. Dem der fortæller, at ørkenen kan man altid stole på, OVERLUND SKOLE Skolevej 10 8800 Viborg Tlf, 8725 3500 - Fax 8725 3501
De andre, dem der griner og siger, at man ikke kan savne noget, der ikke findes, de er kælderfødte. Luften er tør og det er svært at trække vejret. Jeg tager en maske fra væggen, sætter den over min næse og mund, går ned gennem gangen. Dybt ned. Jeg arbejder i kælderen sammen med dem. De kælderfødte. De andre, det er dem, der får os til at arbejde. De, der er født oppe. I sand, på jord, ved vand. Alle de steder, der ikke findes. For mig. Og de andre. Jeg tager boremaskinen fra stativet, hænger den over skulderen og går endnu dybere ned. Luften er tyk af sand og støv. Lyden af bor, der æder sig ind i klippen dybt nede, giver genlyd i gangene. Gennem slusen rutscher jeg de sidste kilometer. Dybt ned under ørkenen, ned i varmen, støvet. Tager jeg masken af nu, dør jeg. Det er noget af det første man lærer. Når man er kælderfødt. Tre dage har mødrene i kælderens øverste lag, så får babyen sin egen maske og en taske på ryggen af moren. Ve den mor, der ikke binder barnets maske godt nok fast, Jeg kender skriget. Dybt og hult overdøver det boremaskinerne. Jeg hilser, og de hilser. Uden engagement. De kælderfødte er ligeglade med hinanden. Ligeglade indtil nogen af dem bliver sat sammen og ikke længere kan være ligeglade. Så får de et kælderbarn at være ikkeligeglade med. Ingen sætter mig sammen med nogen. Jeg er for usikker. Jeg skal piskes ned i kælderen. Jeg har brug for den friske luft oppe, selvom jeg betaler med blod i remme ned ad ryggen. Jeg er ikke kælderfødt. ^34 CAMILLA WANDAHL
De ved ikke, at jeg ved det. En af dem, der kontrollerede vores arbejde, døde. Jeg tror, det var med vilje. Han havde ikke maske på, han var for dybt nede. Han tog nok ikke selv masken af, for det var ham, der slog hårdest med pisken. Med mindst grund. Jeg fandt liget før nogen anden. Så papirerne, læste dem. De kælderfødte lærer at læse. To år bruger de på at lære dem at læse og regne og stole på, at ørkenen altid er omkring os. De bedste bliver valgt til arbejde højere oppe i kælderen. Ikke jeg, men læse, det kan jeg. Jeg er ikke kælderfødt. Det er sådan en vrede, som får mig til at tænde boret. Mærke det ryste gennem hele min krop, bore det ind i stenvæggen, give efter for rystelserne, skrige sammen med boret. At gøre mig til kælderfødt. At gøre mig til en af dem. De er ikke ligesom os, der ikke er kælderfødte. De nedstammer fra dengang kloning blev lovliggjort. De er alle klonernes børn. Klonernes børns børns børn. Har ingen stamfader. Blev for mange. Så blev Natarym opdaget. Dybt under ørkensandet, dernede, hvor det var for farligt at komme. Klonerne gravede gangen. De fleste døde. De der overlevede, fødte de andre. Dem, der arbejder nu. Og så er der mig. Gjort kælderfødt. Det var et brev. Jeg ved ikke, hvad han skulle med det, da han mistede sin maske. Jeg er ligeglad. Hun ville ikke have mig. Han ville ikke have mig. Han smuglede mig ned til en af Skrigerne. KÆLDERFØDT ^_^_)
Skrigeren bandt masken ordentligt fast denne gang. Ville ikke miste igen. Spurgte ikke om noget. Var min mor, til hun døde. Hende var jeg ikke ligeglad med. Men hun var ikke min mor, Og det var ikke min skyld, Det var ham og hende og deres hemmelighed. Jeg blev kælderfødt. Om aftenen går vi op igen. Trukket op gennem slusen af en række af små trækvogne. Boret liggende henover knæet. Vi har vores eget bor, som vi skal sørge for. Så er der suppe på de øverste etager, hvor masken ikke er nødvendig. Vi sidder ved store borde og skramler med skeen i suppeskålen, som om der kommer mere suppe på den måde. Der er ikke mere suppe. Der er knaphed på alt, også på den anden side af ørkenen, de steder, der ikke findes, ikke for de kælderfødte. Jeg er blevet gjort kælderfødt. Naitjljen ^ ^^ g ^iei^t. Jeg ryster under det grå tæppe, de andre ligger som sorte skygger rundt om mig på træbriksene. Jeg må have luft. Støv og sand, jeg må ud. Stille rejser jeg mig og går ud i den smalle gang mellem briksene. Trækker forhænget til side, ser ned ad gangen, ingen er vågne. Ingen holder sig vågne. Hvorfor skulle de? Kælderfolket har ingen steder at gå hen. Kælderen er det eneste der findes. For dem. Kælderen, og så ørkenen. De fleste bryder sig ikke om at se på ørkenen. Jeg gør. Stjernerne er et tæppe over mig. Jeg lægger hovedet tilbage, bader i mørket og luften. Det er vindstille, der er intet sand i vinden, ikke i dag. CAMILLA WANDAHL
Jeg går ned ad trappen, ned til sandet. Det er køligt helt op gennem mine tynde skosåler. Om dagen bliver det varmt, så varmt, at man ikke kan gå på det. Horisonten er der, hvor himmel møder jord. Horisonten. Den er ikke langt væk. Det er dér, jeg beslutter det. At når jeg ikke er kælderfødt, skal jeg ikke arbejde i kælderen. Og så går j eg. Som bekendt kan man jo altid stole på ørkenen. Og horisonten er ikke langt væk. )Q; KÆLDERFØDT ^-_ ^J