Status for turisterhvervet
Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype 7 1.3 Turismeforbruget fordelt på marked 8 1.4 Turismen som eksporterhverv 9 1.5 Beskæftigede i turisterhvervet 10 2. Udvikling i overnatninger, besøg og markedsandele 11 2.1 Overnatninger 11 2.2 Besøgende på danske attraktioner 13 2.3 Besøgende på danske restauranter 15 3. Danmarks markedsandele 16 3.1 Scenarier for markedsandele 19 Kilder 21 2
Status for turisterhvervet Indledning Turismen spiller en afgørende rolle for Danmarks position internationalt. Den understøtter en infrastruktur der knytter os til resten af verden og er med til at brande Danmark ikke alene som turistdestination - men også som en attraktiv nation at handle med samt investere og arbejde i. På verdensplan står turismen i dag for ca. 5 pct. af det globale bruttonationalprodukt og i fremtiden vil andelen blive endnu større 1. Med en målrettet indsats kan Danmark få del i dette globale vækstmarked. Men det er en stor og krævende udfordring. I årtier har Danmark tabt markedsandele til vores nærmeste konkurrenter og udfordringen har vist sig både i form af en nedgang i antallet af turister samt i virksomhedernes indtjening. Der findes ingen lette og enkle genveje. Men selvfølgelig kan det lykkes. Og turismen kan være en del af løsningen på mange af Danmarks udfordringer både når det gælder vækst og arbejdspladser. Dette notat er udarbejdet som et kort statusnotat til brug for arbejdet i Turismens Vækstråd, og er tiltænkt at danne et fælles videngrundlag for den udgangssituation, erhvervet befinder sig i netop nu. Notatet giver et oversigtsbillede og indblik i de vigtigste nøgletal for dansk turisme, herunder turismens betydning for den danske samfundsøkonomi. Turisternes forbrug lægges ikke alene i de direkte turist- og oplevelsesbaserede erhverv, men rækker også langt ind i de mange relaterede erhverv, f.eks. føde- og drikkevarer, detailhandelen, transportbranchen, mv. Notatet viser den samlede omsætning, eksportindtjening og beskæftigelse som erhvervet genererer og indeholder endvidere en oversigt over besøgstal, overnatninger, forbrug og markedsandele på en række områder. Slutteligt indeholder notatet enkle scenarier for vækst i turismen. God Læselyst! Jonas Wilstrup Politisk direktør 1 Tourism Highlights 2012 edition, UNWTO 2012 3
Status for turisterhvervet Oversigt over udvalgte nøgletal Turisternes forbrug (2010): 74,6 mia. kr. Eksportindtægter (2010): 29,6 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigede (2010): 108.563 Samlet antal overnatninger (2011): 44,6 mio. Heraf udenlandske (2011): 21,9 mio. Besøgende på top 50 attraktioner (2011): 21,4 mio. Besøgende på restauranter mv. (2011): 261,7 mio. 4
1.Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 1.1 Turisternes forbrug Når man forholder sig til turister, defineres de som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens normale miljø, i en periode på mindre end 1 år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Bruges den definition, så udgjorde turisternes samlede forbrug i 2010 74,6 mia. kr. Heraf stammer 45,0 mia. kr. fra danske turisters forbrug og 29,6 mia. kr. fra udenlandske turisters forbrug Turismeforbruget målt i løbende priser i 2010 lå under niveauet for 2008. Der er endnu ikke offentliggjort tal for turisternes samlede forbrug for 2011. Turisterhvervet genererer skatteindtægter til statskassen på 34,8 mia. kr. Der eksisterer ikke præcise opgørelser over turismens andel af det danske bruttonationalprodukt (BNP) i Danmark. Men man kan komme tæt på. VisitDenmark har beregnet, at af de i alt 74,6 mia. kr. der omsættes, udgør 30,9 mia. kr. den direkte værditilvækst. Sættes dette tal i forhold til landets samlede værditilvækst, svarer det til 2,1 pct. Dette er det tætteste, vi kommer på et tal for turismens andel af Danmarks BNP. Til sammenligning bidrager landbrug, skovbrug og fiskeri med 1,3 pct. af den samlede tilvækst. Energiforsyning udgør 1,7 pct. og handel udgør 11,7 pct. Turismeforbruget fordeler sig på en lang række ydelser og produkter, og rækker derfor også langt ind i andre brancher end det direkte turisme- og oplevelseserhverv. Således er det kun godt halvdelen af forbruget, nemlig 56 pct., som anvendes direkte på turismeprodukter. Den øvrige del forbruges i detailhandlen, som står for 31 pct. af forbruget og andre produkter. 5
1.Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 1.1 Turisternes forbrug I tabel 1 ses en nærmere opgørelse over turismeforbruget fordelt på produkter: Tabel 1: Turismeforbruget fordelt på produkter Anm: Bemærk at kategorierne pga. afrunding ikke summer til det samlede forbrug. Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, VisitDenmark 2012 Som det fremgår af tabel 1 udgør overnatninger og restauranter 30 pct. af turisternes samlede forbrug. Også lokal transport udgør en væsentlig del med 18 pct. af forbruget samt føde- og drikkevarer købt i detailhandelen med 14 pct. Stor forskel i døgnforbruget formål, nationalitet, overnatningstype Der er stor forskel på, hvor stort et forbrug de forskellige typer af turister har, når man vurderer deres forbrug pr. døgn. Forbrugsmønsteret afhænger både af nationalitet, hvilken overnatningsform turisten vælger, samt hvorvidt det er en feriegæst eller en forretningsrejsende. F.eks. udgør døgnforbruget for en overnattende international mødeturist 3.030 kr., hvilket er ca. 9 gange så højt som forbruget fra en gennemsnitlig overnattende feriegæst i lejet sommerhus og over 10 gange så højt som forbruget for en overnattende campist. Tilsvarende er der stor forskel på døgnforbruget fra en turist som kommer fra Kina/Rusland/Japan og en turist som kommer fra Sverige uanset rejsens/opholdets formål og overnatningsform. 6
1.Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype Endvidere fordeler forbruget sig forskelligt alt efter, hvilken overnatningsform det drejer sig om. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, fordeler det samlede turismeforbrug sig næsten ligeligt mellem overnatninger på kommercielle vilkår og dem, som ikke overnatter (1-dagsturister) eller overnatter ikke-kommercielt, dvs. i lånt hus, hos venner/familie osv. Blandt dem som overnatter kommercielt, står hotelgæsterne for den største del af det samlede turismeforbrug. Over halvdelen af det samlede forbrug i de kommercielle overnatningsformer stammer fra hotellerne. Den næststørste kategori er lejet feriehus. Tabel 2: Turismeforbruget 2008-2010 fordelt på overnatningsformer 1 Udgifter til campingvogne o.lign. er ikke medtaget i turismeforbruget 2 Overnattende på skibe. 3 2008-tallet for krydstogt er ikke fuldstændigt. Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, VisitDenmark 2012 7
1.Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 1.3 Turismeforbruget fordelt på marked Ca. 60 pct. af turismeforbruget stammer fra danske turister og ca. 40 pct. fra udenlandske turister. Målt på forbruget er Tyskland, Sverige og Norge med en bred margen de største markeder for Danmark. Tyskernes forbrug alene udgør ca. 30 pct. af alle udlændinges turismeforbrug i Danmark, men samtidig er forbruget fra dette marked faldet fra 2009 til 2010. Storbritannien og USA indtager 4. og 5. pladsen og i alt står de 5 største markeder således for ca. 75 pct. af det udenlandske turismeforbrug i Danmark. I tabel 3 ses, hvordan forbruget fordeler sig opgjort på de udenlandske markeder: Tabel 3: Turismeforbrug fordelt på bopælsland 2008-2010 Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, VisitDenmark 2012 8
1.Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 1.4 Turismen som eksporterhverv Udenlandske turisters forbrug i Danmark genererer valutaindtjening til Danmark, og dette forbrug er derfor på lige fod med andre varer og tjenester udtryk for eksport. Turisterhvervet er Danmarks 4. største eksporterhverv, jf. grupperingen nedenfor: Figur 1: Udvalgte vare- og tjenestegrupper (betalingsbalance) Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, VisitDenmark 2012 De ca. 30 mia. som erhvervet henter i eksportindtægter til Danmark hvert år, overstiger således eksempelvis eksport af data- og infotjenester samt beklædning og fodtøj. 9
1.Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 1.5 Beskæftigede i turisterhvervet Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til de samlede beskæftigelseseffekter i erhvervet. Turismen genererer 108.563 fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Turismen har en stærk beskæftigelseseffekt. Således generer 1 mio. kr. i omsætning beskæftigelse svarende til 1,5 årsværk i Danmark. Tabel 4 viser de samlede effekter af turisternes forbrug i Danmark målt på årsværk. Som det fremgår, har turismeomsætningen en generelt positiv afsmittende effekt på øvrige erhverv. Tabel 4: Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2010 Kilde: Turismens økonomiske betydning 2010, VisitDenmark 2012 Turismen er kendetegnet ved, at der er tale om arbejdspladser som beskæftiger sig med eksport vel at mærke arbejdspladser, der ikke kan outsources. Erhvervet beskæftiger mange unge, og således er ca. 40 pct. af de ansatte i erhvervet under 30 år 2. 20 pct. af de beskæftigede i turisterhvervet har anden etnisk baggrund end dansk, hvilket er markant over gennemsnittet i det private erhvervsliv, der blot beskæftiger ca. 5 pct. med anden etnisk baggrund 3. 2 Turismens Økonomiske Betydning i Danmark 2008, VisitDenmark 2011 3 Turismen i Tal, VisitDenmark 2011 10
2. Udvikling i overnatninger, besøg og markedsandele 2.1 Overnatninger I 2011 var der i Danmark 44,7 mio. overnatninger i turisterhvervet. Heraf var 22,7 mio. overnatninger danske, mens udlændingene stod for 21,9 mio. Målt på antal overnatninger var der i 2011 flest overnatninger i lejede feriehuse (15,5 mio.) og næst flest på hotellerne (11,9 mio.). I figur 2 ses den samlede udvikling i antal overnatninger fordelt på overnatningsformer: Figur 2: Samlede overnatninger fordelt på type (2001=indeks 100) Kilde: Danmarks Statistik Anm: Lystbådehavne er ikke medtaget, da indberetninger er frivillige og forbundet med stor usikkerhed Det fremgår af figuren, at feriecentrene som eneste erhverv i 2011 lå under niveauet for 2001. 11
2. Udvikling i overnatninger, besøg og markedsandele 2.1 Overnatninger Billedet er anderledes, når man ser på de udenlandske overnatninger i Danmark jf. figur 4. Her ses det tydeligt, at alene hotellerne har indhentet det tabte og befinder sig på et niveau højere end før krisen. Antallet af udenlandske overnatninger på hotellerne ligger i 2011 på rekordhøjt niveau (dog uden at omsætningen gør det). Kapacitetsudviklingen på hotelmarkedet har ligeledes betydet at belægningen fortsat er lavere end i 2001 og 2007. Campingpladserne har som eneste overnatningstype fortsat den negative vækst i udenlandske overnatninger i 2010 og 2011. Flest udenlandske overnatninger finder sted i feriehuse med 12,0 mio. overnatninger. Hotellerne følger efter med 5,4 mio. overnatninger. Figur 3: Samlede udenlandske overnatninger i Danmark fordelt på type (2001=indeks 100) Kilde: Danmarks Statistik Anm: Lystbådehavne er ikke medtaget, da indberetninger er frivillige og forbundet med stor usikkerhed 12
2. Udvikling i overnatninger, besøg og markedsandele 2.2 Besøgende på danske attraktioner Generelt er attraktionsområdet ikke statistisk dokumenteret i samme omfang som f.eks. overnatningserhvervene. Besøgstallet for de 50 største attraktioner, som dækker ca. 75 pct. af det samlede antal besøgende, er belyst nedenfor 4. Det skal bemærkes at ikke alle besøgende på attraktionerne er turister. I 2011 var der 21,4 mio. gæster på Danmarks 50 største attraktioner. Efter en række år med faldende besøgstal, vendte billedet i 2011, hvor attraktionerne blev besøgt af 1.000.000 flere gæster end året før, hvilket svarer til en vækst på 4,9 pct. Udviklingen kan ses i figur 4: Figur 4: Besøgende på danske attraktioner Kilde: Attraktionslisten 2011, VisitDenmark 4 Jf. definitionen på turismen, udgør turister kun en andel af besøgende på attraktionerne. 13
2. Udvikling i overnatninger, besøg og markedsandele 2.2 Besøgende på danske attraktioner Også landets 50 største attraktioner oplevede et kraftigt fald i besøgstallet, da krisen ramte i 2007. De største 10 attraktioner i Danmark målt på besøgstallet i 2011 er vist i tabel 5: Tabel 5: Top 10 attraktioner 2011 A rak on Besøgstal 2011 Tivoli 3.963.000 Dyrehavsbakken 2.500.000 Legoland 1.700.000 Zoologisk Have, København 1.151.931 Djurs Sommerland 662.410 Faarup Sommerland 641.000 Louisiana 629.057 Aros, Aarhus Kunstmuseum 523.442 BonBon-Land 443.739 Rundetårn 422.155 Kilde: Attraktionslisten 2011, VisitDenmark Anm.: Dyrehavsbakken estimeret pga. fri entre, nøjagtigt tal for Legoland er ikke officielt Top 10 forlystelsesparkernes besøgstal steg med 350.000 i 2011 svarende til 3,3 pct. Top 10 museer og oplevelsescentre oplevede en fremgang på 5,8 svarende til 220.000 flere besøgende. I de 10 mest besøgte zoologiske haver oplevedes en vækst på 8,9 pct. i 2011, hvilket svarer til 280.000 flere besøgende. 14
2. Udvikling i overnatninger, besøg og markedsandele 2.3 Besøgende på danske restauranter I 2011 var der 261,7 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, værtshuse og fastfoodrestauranter. Udviklingen i besøgene siden 2001 kan ses i figur 5 nedenfor. Flest besøgende er der på cafeer med 52,4 mio. besøg i 2011. Det skal bemærkes at turister kun udgør en mindre andel af de besøgende 5. Figur 5: Udvikling i restaurantbesøg fordelt på typer Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve Anm.: Tallene for 2011 er foreløbige. Fra 2006 inkluderer tallene for burgerbarer også besøg på burgerkæder hvorfor tallene for 2001-2005 ikke er direkte sammenlignelige med perioden efter 2006. Efter en pæn stigning i besøgstallene i 2010, viser den foreløbige opgørelse for 2011, at de samlede besøg er faldet med ca. ½ pct. Der er dog fortsat stigning i besøgstallet på restauranter, værtshuse og pizzeriaer. 5 Bemærk jf. definitionen af turismen, udgør turister kun en andel af de besøgende på restauranter mv. 15
3. Danmarks markedsandele Danmark er i de sidste 10 år endnu ikke lykkedes med at komme på niveau med antallet af udenlandske overnatninger i forhold til det niveau, vi så i 2001. Som resultat heraf er vores markedsandele faldet i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Endvidere ses på både europæisk og globalt plan en stigning i turismen. Danmark står derfor overfor en stor udfordring også selv om vi de seneste år har set en lille positiv udvikling i antallet af overnatninger. I figur 6 ses udviklingen i det samlede antal udenlandske overnatninger i Danmark og udvalgte andre lande. Som det fremgår af figuren lå Danmark i 2011 ca. 5 pct. under det samlede antal udenlandske overnatninger i 2001. I samme periode har landene omkring os oplevet høje vækstrater. Særligt markant er stigningen i vores naboland Tyskland, som har oplevet en stigning på over 50 pct., men også Sverige har oplevet en vækst på ca. 25 pct. og Finland på ca. 29 pct. i forhold til 2001-niveauet. Figur 6: Samlede udenlandske overnatninger, udvalgte lande (2001=indeks 100) Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE), Statistisk sentralbyrå (NO), Statistics Finland, Statistics Netherlands, Statistiches Bundesamt Deutschland, Eurostat. Ses på Danmarks markedsandele af de samlede udenlandske overnatninger i forhold til konkurrenterne er udviklingen tilsvarende negativ. 16
3. Danmarks markedsandele Markedsandelene er nedenfor i figur 7 udtrykt ved den procent af de samlede antal udenlandske overnatninger, der finder sted i Danmark, sammenlignet med det øvrige og. Figur 7: Danmarks markedsandele i forhold til og Kilde: HORESTA beregninger, VisitDenmark Som det ses, har Danmark siden 2001 tabt markedsandele til både de øvrige europæiske lande samt. Særligt i forhold til sidstnævnte har tabet været markant. I 2001 endte 51,6 pct. af alle udenlandske overnatninger i i Danmark. I 2011 er tallet faldet til 46,7 pct. Ses på alle udenlandske overnatninger i, er udviklingen knap så markant. I 2001 sad Danmark på 1,4 pct. af de udenlandske overnatninger, mens tallet for 2011 er faldet til 1,2 pct. Som det ligeledes fremgår, er billedet ændret en anelse de sidste par år, hvor Danmark har genvundet en del af det tabte. I forhold til vores nærmeste konkurrenter i, er der dog lang vej tilbage til det tidligere niveau. 17
3. Danmarks markedsandele I tabel 6 nedenfor ses udviklingen på en række markeder. Ser man på vores største marked, Tyskland, finder 75 pct. af tyskernes overnatninger i sted i Danmark. Det kan umiddelbart synes som et højt tal, men vi er inde i en udvikling, hvor vi, sammenlignet med 2007, har tabt lidt markedsandele til. Det samme gælder de to andre store markeder, Norge og Sverige, hvor tabene er endnu mere markante. Ser man på de nye vækstmarkeder Rusland og Kina, er en anden udfordring, at Danmark har en lille markedsandel. Kun 0,1 pct. af de russiske overnatninger i, finder sted i Danmark, og 4,1 pct. af de russiske overnatninger i, placeres i Danmark. Med hensyn til Kina er andelen 0,6 pct. i forhold til og 20,7 pct. i. Tabel 6: Danmarks andel af overnatningerne i og Marked Område 2007 2008 2009 2010 2011 Udland I alt 1,2% 47,3% 1,2% 46,2% 1,2% 45,6% 1,2% 46,2% 1,2% 46,7% Tyskland 3,8% 75,9% 3,7% 74,2% 3,7% 75,9% 3,7% 76,2% 3,7% 75,2% Sverige 7,0% 57,1% 6,3% 54,9% 5,3% 50,4% 5,7% 52,6% 5,6% 52,8% Norge 11,3% 45,0% 9,8% 42,0% 9,8% 38,7% 9,9% 38,3% 1 39,5% Storbritannien 23,6% 22,6% 23,3% 0,3% 26,0% 0,3% 27,4% Holland 1,0% 40,8% 1,0% 39,9% 0,9% 40,5% 0,9% 41,3% 0,8% 40,0% Italien 22,5% 22,7% 23,0% 25,1% 24,7% Frankrig 14,8% 14,2% 16,0% 17,5% 0,3% 19,6% Spanien 17,3% 19,2% 22,0% 0,3% 23,0% 0,3% 21,4% USA 0,4% 26,6% 0,4% 27,8% 0,4% 31,4% 0,4% 29,9% 0,4% 29,3% Japan 0,6% - 0,5% - 0,6% - 0,6% 21,3% 0,7% 21,3% Kina 0,6% - 0,4% - 0,5% - 0,6% 21,9% 0,6% 20,7% Rusland 0,1% - 0,1% - 0,1% - 0,1% 4,7% 0,1% 4,9% Kilde: Resultat og retning 2011-2012, VisitDenmark 2012 18
3. Danmarks markedsandele 3.1 Scenarier for markedsandele Udviklingen i Danmarks markedsandele giver anledning til at se på forskellige scenarier for fremtidens vækst i turismeforbruget. Vi har i det følgende valgt at se på 3 scenarier, og regnet på udviklingen frem til 2020. Det er i beregningen forudsat, at det samlede antal af udenlandske overnatninger i forventes at udvikle sig i tråd med UNWTO s prognose med gennemsnitlige årlige vækstrater i perioden på 2,2 pct. (hvilket er under gennemsnittet for på 2,7 pct.). I de tre nedenstående scenarier, regnes der på udviklingen i udenlandske overnatninger og samlet turismeforbrug baseret på antagelser om udviklingen i Danmarks markedsandele i 6. Scenarie 1: Baseret på den historiske udvikling fortsætter Danmark den negative udvikling som vi har set over de seneste 10 år, og vil i 2020 have en markedsandel svarende til 40,2 pct. i. Scenarie 2: Danmark bryder den negative tendens og fastholder en uændret markedsandel svarende til de nuværende 46,7 pct. i. Scenarie 3: Danmark genvinder markedsandele i. I dette scenarie antages det at Danmark løbende frem mod 2020 genvinder markedsandele, så vi igen lander på 53,3 pct. i 2020. Det svarer til den markedsandel vi lå på i 2003, hvor den var højest, set over de seneste 10 år. Udviklingen i de 3 scenarier ses i figur 8: Figur 8: Udenlandske overnatninger i Danmark mod 2020 (scenarier) Kilde: HORESTA beregninger, VisitDenmark og UNWTO 6 I scenariet er regnet ud fra en forudsætning om at sammensætningen af overnatningsform/ segment ikke forskubbes yderligere. Dvs. der er tale om en alt andet lige beregning som tjener et illustrativt formål. 19
3. Danmarks markedsandele 3.1 Scenarier for markedsandele Omregnes udviklingen i overnatninger til forbrug og beskæftigelse ses markante forskelle på de tre scenarier. I scenarie 1, hvor den negative udvikling fortsætter, vil væksten i overnatninger give et samlet øget turismeforbrug henover perioden fra udenlandske turister på 3,8 mia. kr. (målt i 2011 kr.) 7. I scenarie 2, hvor Danmark bryder den negative tendens og fastholder sin markedsandel, vil væksten i overnatninger give et samlet øget turismeforbrug henover perioden fra udenlandske turister på 16,2 mia. kr. (målt i 2011 kr.). I scenarie 3, hvor det går den anden vej, og Danmark genvinder markedsandele svarende til, da vi var bedst, vil væksten i de udenlandske overnatninger give et samlet øget turismeforbrug henover perioden fra udenlandske turister på 28,9 mia. kr. (målt i 2011 kr.). Det er over 25 mia. kr. mere end scenarie 1. Forskellen imellem scenarie 1 og scenarie 3 opgjort i beskæftigelse, svarer til 8.000 beskæftigede i Danmark i 2020. 7 Dvs. der tages ikke højde for inflation 20
Kilder Normtal 2010/2011, HORESTA marts 2012 Turismens Økonomiske Betydning I Danmark 2010, VisitDenmark 2012 Turismens Økonomiske Betydning i Danmark 2008, VisitDenmark 2011 Resultat og Retning 2011-2012, VisitDenmark 2012 Danske attraktioner - en vision for oplevelsesdrevet vækst, Mandag Morgen (særtillæg), maj 2012 Attraktionslisten 2011, VisitDenmark, maj 2012 Denmark Inbound Travel: Prices & Exchange Rates, Tourism Economics, november 2009 Tourism Highligts 2012 edition, UNWTO, 2012 Turismen i Tal, VisitDenmark 2011 Vodroffsvej 32 DK-1900 Frederiksberg C Tlf. +45 35 24 80 80 horesta@horesta.dk www.horesta.dk 21