guide JaNUar 2012 Aarhus



Relaterede dokumenter
LEJEBOLIGER I FRISKOHUS, ÅRHUS C.

Aalborg Airport Hotel

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Postillion Hotel Dordrecht

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Oplev universitetsbyen Lund og dens spændende historie. Good Morning Hotel Lund. Hotellet tilbyder

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

Egon Hotel Hamburg City

FRISKOHUS. 42 eksklusive ejerlejligheder LÆS MERE PÅ

Camping der passer... Horsens City Camping ved skov og strand. Beliggenheden. Beliggenheden der passer! Pladsen. Pladsen der passer! Shopping.

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

Hotel Juelsminde Strand Tilbring nogle dejlige dage ved populære Juelsminde Strand

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Velkommen til Ballumhus!

Vin, mad og velvære 9 dage blandt vinmarker i Piemonte

VELKOMMEN TIL HOTELS DESIGNED TO SAY YES!

elkommen TIL CAFÉ KOLDINGHUS

Sælvigbugtens Camping Samsø. Hytter, værelser og camping

Unik central beliggenhed

Best Western Hotel Bremen East

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Grand Hotel Bernardin

Vi skaber unikke rammer om dit arrangement! BOOK STEMNINGSFULDE LOKALER TIL SELSKABER & FORRETNINGSMØDER

Unik. central. beliggenhed

KULTURGAS. kul tur gas. i Brabrand

København - LIVA Kursuscenter. find VEJ

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

CWT MEETINGS & EVENTS

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

SKAL DER VÆRE FEST? SÅ LAD DER VÆRE FEST SKØNNE RAMMER VED LILLEBÆLT CELEBRATIONS

CHRISTIAN X S HAVE NYE LYSE LEJEBOLIGER

På opdagelse i Dansk Vestindien

VELKOMMEN. RESTAURANTER Kursuscenteret har to restauranter, en pejsestue og et kabinet. Fra Skovrestauranten, som

Hotel Bursztynowy Palac

Velkommen til Comwell Kolding!

HOLD FEST PÅ BYENS NYE HOTEL

OSLO SIGHTSEEING DFDS.DK

TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

MØDE KONFERENCE KURSUS

VELKOMMEN TIL BEST WESTERN HOTEL JENS BAGGESEN

Velkommen til Sportshotellet!

Best Western Hotel Mannheim City Oplevelser i naturskønne omgivelser og blandt gamle middelalderlevn.

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser

Enkelt værelser: Dobbelt værelser: Antal senge: Antal personer til spisning:

MIDDELFART Oddevejen Middelfart Tlf Fax ODENSE middelfart@kursuscentre.dk CVR:

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Netværks Avisen. Sommer program. Juni / Juli 2015 Blad. Nr. 6 &7

Postillion Hotel Haren-Groningen

KULTURHUSET PULSEN S. Sommerprogram Juni - Juli - August

Velkommen på Hotel Opus Horsens

Årets bedste. Firmatur. Nyhed. Drageskibet

Fuglefløjt og vindens susen i bøgetræerne er det eneste, der larmer her.

Eksklusivt retreat til Marokko med spa, wellness, shoppetur i Marrakesh og personlig sparring til din kreative business

Hotellet ligger centralt i Frederiksværk og er et godt udgangspunkt for oplevelser i Nordsjælland

Refborg Hotel Billund

OPGRADER DIN KONFERENCE TIL BUSINESS CLASS TAILOR-MADE FOR YOU. Få præcis de rammer og faciliteter, du har brug for.

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

KØBENHAVN. Designernes

12-i-1 GAVE 700 KR 1

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Idræt og kulturtilbuddets Sommerprogram 2019

Klubnyt efterår 2014.

Find gerne selv på flere!

Hotel Cristina. Skønne omgivelser i den lille by Limone ved Gardasøens bredder. Hotel Cristina. Introduktion. Hotellet tilbyder

Hotel Cristina. Skønne omgivelser i den lille by Limone ved Gardasøens bredder. Hotel Cristina. Introduktion. Hotellet tilbyder

Ring og book tid eller gå ind på vores on-line booking dk og bestem selv hvornår din bil skal til service.

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

DANMARKS FØRSTE KOMPETENCEGIVENDE KURSUSFORLØB FOR FRITIDSFOTOGRAFER

KONFERENCER & MØDER PRISLISTE

Hotell Vesterhavet. Bo i naturskønne omgivelser nær Falkenberg og oplev den svenske vestkyst. Hotell Vesterhavet.

UNIKKE RAMMER FOR DEN GODE SMAG

Tenerife Health & Training Camp

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS JUNI 2016

Tag på safari med børnene

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

KONFERENCER Vores udsigt giver plads til ro og fordybelse

spaophold weekendophold kæresteophold ferie Sanatorievej 26 DK-7140 Stouby Tel

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Familieferie i Orlando, Florida

Quality Hotel Høje Taastrup Moderne hotel i rolig forstad til København. Tag på shoppingtur og spis godt.

Årets bedste. Firmatur. Få en hel dags sjove oplevelser sammen. med 10 n forlystelse

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

AGO Park Hotel Hamburg Fantastisk storbyferie i havnebyen Hamburg.

OPLEVELSER I UNIKKE OMGIVELSER FIRMAEVENTS EGESKOV DET LEVENDE SLOT PÅ FYN

Oplev Skagen sammen med

DET FRANSKE HJØRNE HOLMGAARD- SKOVLUNDVEJ SKØDSTRUP TLF (45)

Ugekalender for Jammerbugten

PROGRAM. Efter paskontrol og told er der bustransport til jeres dejlige hotel, Pier Sixty Six Hotel & Marina. En lang rejsedag er overstået.

Transkript:

guide JaNUar 2012 Aarhus SHOppiNG SpilleSteder restauranter GOde drinks

2 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 3 Pulserende byliv og fantastisk natur Danmarks næststørste by Aarhus er bestemt et besøg værd for alle. Her får du alt fra trendy shopping og charme i Latinerkvarteret, en farverig udsigt over byen fra kunstværket Your Rainbow Panorama på toppen af ARoS eller en tur tilbage i tiden i Den Gamle By. Med en ung befolkningssammensætning, 40.000 universitetsstuderende samt en rig kulturarv rummer Aarhus både det moderne og fremadsynede samt de historiske oplevelser. Aarhus befinder sig tæt på skov, hav og strand, og om aftenen byder byens restauranter og caféer indenfor til gastronomiske oplevelser.

4 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 5 værd at vide Rejsen til Aarhus Du kan komme til Aarhus med både bil, tog, skib og fly. Ud at spise side 6-7. Lufthavne: Aarhus Lufthavn er den tætteste på byen med omkring 40 km til centrum. Der kører lufthavnsbus fra Aarhus i forbindelse med både flyafgange og -ankomster. Desuden finder du over 100 parkeringspladser ved lufthavnen. Se mere på www.aar.dk. Billund Lufthavn er det større alternativ, som befinder sig længere fra Aarhus. Her er der mange nationale og internationale afgange hver dag, og der kører ligeledes lufthavnsbusser til og fra Aarhus. Se mere på www. billund-airport.dk. Tog: DSB tilbyder adskillige afgange til og fra Aarhus, hvor du lander midt i byen. Se mere på www.dsb.dk. Bus: Vil du rejse med bus til Aarhus, kan du benytte én af de mange fjernbusruter. Rute 888 med Abildskous Busser er et populært valg. Bussen kører mellem København og Jylland, og du kan ofte nyde en pause på færgeoverfarten. Se mere på www.abildskou.dk. Transport i Aarhus Bus: Aarhus tilbyder et veludbygget busnetværk. Se de forskellige busruter på www.midttrafik. dk. Vær dog opmærksom på, at man i de århusianske bybusser ikke skal betale ved chaufføren. Du betaler enten med klippekort eller i de opstillede automater, der som oftest tager både kontanter og kort. Taxa: Airporttaxi.dk: Bestil og betal din taxa online. Aarhus Taxa: Tlf.: 89 48 48 48. Cykel: Aarhus er en cykelby, og med relativt korte afstande er det en dejlig og nem måde at bevæge sig rundt i byen på. Du kan leje cykler gennem firmaet bikes4rent: www.bikes4rent. dk. Du kan også snuppe én af de mange bycykler, der er placeret 57 forskellige steder i Aarhus. Det er gratis at låne bycyklerne, og du skal blot indsætte 20 kroner. Du får pengene tilbage, når du afleverer cyklen igen ved samme cykelparkering eller ved én af de andre rundt omkring i byen. Bycyklerne er på gaden fra april til og med oktober. Rabat Du kan købe et såkaldt AarhusCard, der er gældende i 24 eller 48 timer. Her får du blandt andet rabat på indgangen til Den Gamle By og ARoS, gratis entré til 20 attraktioner og meget mere. Kortet kan købes på flere hoteller og rutebilstationen. Læs mere på www.aarhuscard.dk. Information På www.aoa.dk Alt om Aarhus kan du finde flere oplysninger om oplevelser i byen. Her kan du læse alt om byens kulturliv, shoppingmuligheder, restaurant og caféer samt orientere dig omkring aktuelle begivenheder i byen. Aarhus eller Århus? Den 1. januar 2011 skiftede Århus navn til Aarhus. Et flertal i byrådet besluttede at genoptage den gamle stavemåde af byens navn fra tiden før 1948. Du vil derfor sikkert opleve, at byens navn stadig staves på de to forskellige måder på skilte og kort rundt omkring i byen. Cafeliv side 10. Museer side 20-21. Steder at bo side 8-9. For børn side 16-17. Spillesteder side 22-23. Plus-guides udgives af Berlingske Media. Kontakt: B.T. Plus, Pilestræde 34, 1147 København K. Redaktion og layout: Lisa Fuchs. Tekst: Lene Grønborg Poulsen, Alt om Aarhus, aoa.dk.

6 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 7 ud at spise Dyre Restaurant Frederikshøj Restaurant Frederikshøj er et gourmetkøkken på højt niveau i smukke, stilrene omgivelser. Gastronomien tager udgangspunkt i det klassiske franske køkken med inspiration fra hele Europa. Det er detaljerede, lette og elegante tilberedninger, som kokken Wassim Hallal præsenterer i menuerne. Gourmet-restauranten ligger med panoramaudsigt over restaurantens egen park, Thors Skov og Aarhusbugten. Oddervej 19, 8000 Aarhus C, www.frederikshoj.com Malling & Schmidt Restaurant Malling & Schmidt hører til blandt byens ypperste restauranter. Manden, der svinger kokkekniven i køkkenet, er den tyskfødte Thorsten Schmidt. Det er ingen hemmelighed, at han bekender sig til den molekylære gastronomi, hvilket fører til über-kreative indslag på menukortet. Menuen er altid afstemt efter sæsonens råvarer, og den er inspireret af det nordiske køkken. Betjeningen og vinen står Thorsten Schmidts kone Rikke Malling for. Grenåvej 127, 8240 Risskov, www.mallingschmidt.dk Restaurant Koch Restaurant Koch er drevet af tre madglade brødre. Gennem deres egen madfilosofi ønsker kokkene at give gæsterne den største madoplevelse, uden samvittigheden skal lide et knæk. Menuerne er avancerede og kombinerer fransk og italiensk gourmet med gode, nordiske råvarer og meget gerne fisk. Maden indeholder et minimum af sukker og fedt og gør Restaurant Koch til et sundt restaurantvalg. Pakkerivej 2, 8000 Aarhus C, www.kocherier.dk Mellem Restaurant ET På Restaurant ET møder autentisk fransk mad- og vinkultur dansk kreativitet i form af en restaurant, der ikke bare er et spisested men også vinbar og butik. I restauranten kan du få klassiske, franske retter, og i vinbaren er der mulighed for at arrangere en vinsmagning. I underetagen gemmer butikken sig. Her kan der købes hjemmelavede specialiteter med smagen af Frankrig. Du kan blandt andet gå på oplevelse i specialostene, eller måske er det nærmere de hjemmelavede flødeboller, der frister. Åboulevarden 7, 8000 Aarhus C, www.restaurant-et.dk Restaurant MellemRum På Restaurant MellemRum er det håndværk, hygge og energi, der er i højsædet. Her dækker navnet MellemRum over dét Restaurant ET. at lukke hverdagen udenfor. Restauranten skal nemlig være en lille tidslomme, hvor der er plads til at glemme hverdagen og bare nyde mad og vin. Og selvom menukortet ikke er stort, så er der nok at byde på. Menuen udskiftes løbende på den hyggelige restaurant midt i Aarhus. Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C, www.restaurantmellemrum.dk CANblau Tapasbar Barcelona, sol, varme, musik, vin, tapas - og fodbold. CANblau har kogt det hele ned til en tapasbar i Aarhus. Her deler de ud af deres uhøjtidelige tilgang til mad, og du får små tilberedte retter med masser af sanseindtryk. Visionen på stedet er at bidrage med den originale version af tapas, der hverken er for dansk eller med for store portioner. Klosterport 2, 8000 Aarhus C, www.canblau.dk Billige OliNico Gastro Grillbar OilNico serverer grillmad lavet fra bunden og af gode, friske råvarer. Ideen bag stedet er at CANblau. tilbyde kunderne en anderledes oplevelse af en grillbar og takeaway-sted, hvor man får rustikke retter som fish n chips, løgsuppe og blåmuslinger hjemmelavet fra bunden af gode råvarer. Priserne er små, og du kan således få en tre-retters menu for 110-115 kr., to retter for 80-85 kr. eller en enkelt klassisk ret for 50-60 kr. Mejlgade 35, 8000 Aarhus. www.olinico.dk Kowloon Det asiatiske spisested Kowloon har stor succes med deres eksotiske køkken, hvor du for ganske få penge kan få en velsmagende hovedret. Restauranten består af et lille lokale - men det er en del af charmen. Her er duftende oksekødssuppe, stærk kylling i karry og stegt and a la Peking. Retterne kommer med nudler eller ris som tilbehør. Det er også muligt at få andre retter som burgere og pølser hos Kowloon. Vær opmærksom på at restauranter har lukket hver tirsdag. Banegårdsgade 33, 8000 Aarhus, http://kowloon.qrtown. com/frontpage?moduleid=4137 Sct. Oluf Restaurant og Bar Du kan få lækker og autentisk mad på den franskinspirerede restaurant i Mejlgade. Her sidder man tæt i et hyggeligt lokale og spiser fremragende mad til en særdeles rimelig pris. Stedet er populært på alle aftener, så du gør klogt i at bestille bordet på forhånd på telefon 86127554. Aftenmenu med tre retter koster 145 kroner, og man kan som regel vælge mellem to hovedretter fisk eller kød. Menuen skifter hver dag. Mejlgade 33, 8000 Aarhus OliNico.

8 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 9 Steder at bo er indrettet med rene linjer og nordisk design. Her kan du gå til banegården, byens butikker og mange af de forskellige seværdigheder. City Hotel Oasia har også egen morgenmadsrestaurant. Kriegersvej 27, 8000 Aarhus C, www.hoteloasia.dk De luksuriøse Radisson SAS Scandinavia Hotel Radisson SAS Scandinavia Hotel er en del af Scandinavian Center Aarhus og er beliggende ved Musikhuset og Rådhuset. Derfor er du placeret i midten af byen med hele Aarhus centrum i gåafstand. Hotellet har 234 lækre værelser, der spænder over de typer: Standard, business class, junior suite og presidential suite. Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C, www.radissonblu. com/hotel-aarhus Helnan Marselis Hotel Helnan Marselis Hotel i Aarhus tilbyder luksus og romantik ved vandet. Med den smukke udsigt over den danske kystlinje og Kattegat har Helnan Marselis Hotel én af de bedste beliggenheder i Aarhus. Her er der plads til ro samt terapeutiske bølgeskvulp lige uden for hotellet, der også har skoven ved siden af. Hotellet ligger kun 10 minutters kørsel fra Aarhus midtby. Strandvejen 25, 8000 Aarhus C, www.helnan.info/helnanmarselis-hotel/dk/om-helnanmarselis-hotel.aspx Hotel Royal Midt på Store Torv i Aarhus tæt på Domkirken finder du Hotel Royal, der tilbyder 69 værelser fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser, deluxe værelser og store luksussuiter. Her kan du komme til at sove i en seng, der måske tidligere har været brugt af berømtheder som Madonna, Sting, David Beckham og George Michael. Alle overnatningspriser Helnan Marselis Hotel. inkluderer morgenmadsbuffet i Restaurant Royal Kitchen på 1. sal. Store Torv 4, 8000, Aarhus C, www.hotelroyal.dk Mellemklassen Hotel Faber Hotel Faber, er et nyt og moderne hotel i centrum af Aarhus tæt på Musikhuset og ARoS. Alle værelser og lejligheder er indrettet med nyt og funktionelt inventar i skandinavisk stil. Vælger du en lejlighed, kan du selv lave mad i dit eget køkken på stedet. Eckersbergsgade 17, 8000 Aarhus, www.hotel-faber.dk City Hotel Oasia Du finder City Hotel Oasia centralt placeret i den stille gade Kriegersvej midt i byen. Hotellet Hotel Mercur Hotel Mercur er et velfungerende hotel i det sydlige Aarhus (Viby). Tæt på hotellet i Viby finder du mange forskellige forretninger, og du er heller ikke langt fra Aarhus C med bus eller egen bil. Værelserne på Hotel Mercur er enkelt og funktionelt indrettede med eget bad og toilet. Viby Ringvej 4, 8260 Viby J, www.hotel-mercur.dk Blommehaven. De billige Hotel CABINN Hotel CABINN er placeret i hjertet af Aarhus med udgang til både Store Torv og Åboulevarden. Det betyder, at der er gode muligheder for at opleve cafémiljøet i Aarhus pulserende midte. Hotelkæden har valgt at fokusere på simplicitet. Her får du ikke luksus store mængder til gengæld tilbyder Hotel CABINN billige værelser midt i byen. Kannikegade 14a, 8000 Aarhus C, www.cabinn.com/hotel-iaarhus/hotel-cabinn-aarhus. html Danhostel I Risskov finder du det flotte og Hotel Faber. stemningsfulde vandrehjem Danhostel. Her bor du midt i skoven med få minutter til stranden og kort tid til Aarhus centrum. Vandrehjemmet råder over 35 værelser med i alt 151 senge i både nye og ældre bygninger. Der er gratis parkering, og bussen kører ikke langt derfra til centrum. Marienlundsvej 10, 8240 Risskov, www.aarhus-danhostel. dk/143-information.htm Camping Blommehaven Har du telt eller campingvogn med på ferien til Aarhus, er Camping Blommehaven ca. 5 km syd for Aarhus centrum et oplagt valg. Her er du både tæt på skov og strand, og samtidig kan du hurtigt komme ind til byen med bil eller bus. Camping Blommehaven har desuden 25 store luksushytter med separat soverum, vand og elvarme. Ørneredevej 35, 8270 Højbjerg, www.camping-blommehaven. dk

10 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 11 caféer Barer Rar Bar Midt på den livlige Jægergårdsgade ligger en af Frederiksbjergs populære caféer med det specielle navn Rar Bar. Her slapper byens studerende af henslængt i bløde pufpuder eller ved bordene udenfor, hvis vejret ellers tillader det. Caféens indretning er med de brune nuancer og mange stearinlys gennemført og hyggelig. Når mørket sænker sig, skifter de besøgende kaffen ud med en specialøl eller cocktails. Jægergårdsgade 71, 8000 Aarhus C, www.rarbar.dk Cross Café Besøger du Aarhus, bør du prøve én af de mange cafétilbud langs åen. Her finder du blandt andet Rar Bar. Cross Café, hvor du både kan nyde kaffe, brunch, frokost og aftensmad i restaurantafdelingen eller feste natten lang med drinks og DJ s. Når vejret er bare halvgodt, myldrer folk udenfor og nyder maden med udsigt til vandet og byens liv. Åboulevarden 66, 8000 Aarhus C, www.crosscafe.dk Café Smagløs Café Smagløs på Klostertorvet åbnede i 1989 og var dermed én af byens første rigtige caféer. Stedet har med sin helt unikke stil og smagløse indretning altid været centrum for mange mennesker. En klassiker på menukortet er den populære Nam Nam Burger. I 2001 fik Smagløs en permanent scene med lys og lyd, hvorfra man flere gange om ugen kan opleve lokale musikere og entertainere. Klostertorvet 7, 8000 Aarhus C, www.smagloes.dk LYNfabrikken LYNfabrikken er både en kaffebar og en butik med salg af blandt andet keramik, tøj, smykker, grafik og møbler. Samtidig er stedet også et af landets førende fællesskaber for kreative virksomheder indenfor design, arkitektur og kommunikation. Her kan du smage på økologiske kager, brunch, paninis, kaffe og specielle sodavand og safter. Om sommeren kan menuen nydes på tagterrassen med en fantastisk udsigt over tagene i Aarhus. Se desuden LYNfabrikkens hjemmeside for et overblik over aktuelle foredrag og events på stedet. Vestergade 49b, 8000 Aarhus C, www.lynfabrikken.dk Cafe Englen Cafe Englen er en oase i det stemningsfulde Latinerkvarter i Aarhus. Her mødes den klassiske franske caféstil med godt design og et smilende personale. Stedet er nok bedst kendt for sine sandwich, men Cafe Englen byder også på anden lækker mad, og du kan blandt meget andet nyde en englebrunch, fiskesuppe, crème brûlée eller en smagfuld ostetallerken. Her er plads til alle, og om sommeren trænger muntre stemmer ud fra den overdækkede gårdhave. Studsgade 3, Aarhus C, www. cafe-englen.dk Train Train er et populært spillested og natklub placeret tæt på havnen i Aarhus. Stedet arrangerer årligt mellem 130-150 koncerter, som annonceres på hjemmesiden. Trains egne klubber i klubben, Misk Mask og ULAH, er altid garanter for gode aftener med livemusik og DJ s til den store guldmedalje. På stedet kan du også feste i loungebaren Kupé, der kan byde på eksklusive cocktails og stilsikre DJ s. Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C, www.train.dk Vestergade 58 Peter A.G. slingrede ned ad Vestergade i sangen af samme navn. Mange århusianere har i tidens løb gjort det samme efter en koncert på spillestedet Vestergade 58. I 2010 slog Vestergade 58 atter dørene op - med en duft af fortidens clubstemning, krydret med nutidens toner. I den hyggelige kælder er der installeret spolebåndoptager og pladespiller. Sammen med den analoge musik kan du nyde god cognac, portvin, whisky eller bare en velskænket fadøl. Vestergade 58, 8000 Aarhus C, www.vestergade58.dk Gaz Station I den gamle benzinstation på Åboulevarden midt i Aarhus ligger Gaz Station, som er en af Danmarks største sports- og natcaféer. Her kan du spille pool og følge med i alle store sportsbegivenheder på storskærme. Du kan også opleve stand-up eller andre events på stedet. I weekenden er der rig mulighed for at give den gas på dansegulvet til velkendte toner og klassiske dansehits. Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C, www.gazstation.dk Bernhardt. Bernhardt Hos diskoteket Bernhardt er der garanti for en vild fest både fredag og lørdag nat. I lokalerne på Store Torv er der kælet for detaljerne, og der er både plads til at boltre sig på dansegulvet eller slappe af i en af de mange loungesofaer. I baren kan du få alt fra klassiske cocktails til barens egne kreationer, champagne og noget så lokalt som et Aarhus-sæt, der består af en Ceres Top og en Arnbitter. På dansegulvet spilles alt fra 80 er og 90 er klassikere til mainstream hits og happy house. Store Torv 3, 8000 Aarhus C, www.bernhardt-aarhus.dk Shen Mao Du finder Shen Mao ved åen under Clemens Bro. Det særlige ved dette lille sted er, at det er en Ping Pong Bar. Med andre ord - en bordtennisbar. Midt i de rå lokaler står et bordtennisbord, og tilhørende bat kan lånes i baren. På den anden side af døren finder man også det første Ping Out-bord, der er et udendørs bordtennisprojekt. Alle kan være med, og det er ganske underholdende. Har du lyst til et alternativt gå-i-byen-sted, er Shen Mao et godt bud. Sct. Clemenstorv 17, 8000 Aarhus C, www.shenmao.dk

12 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 13 Botanisk have. GrØNNe OMrÅder Mindeparken. Botanisk Have Botanisk Have er en af byens største og ældste parker. Den er delt op i forskellige afsnit, som både byder på åbne plæner og mere intime kroge med læ. I haven finder du også interessante og spændende plantesamlinger, søer og vandløb. Selvom Botanisk Have ligger midt inde i byen, får man fornemmelsen af at være langt væk fra det pulserende byliv. I Botanisk Have kan du også opleve Væksthusene, som bestemt er et besøg værd. Her bliver du mødt af over 4000 forskellige plantearter fra områder med middelhavsklima, subtropiske ørkner, tropiske bjergskove og regnskov. (Væksthusene er dog lukket pga. ombygningen frem til foråret 2013) Botanisk Have, 8000 aarhus C Mølleparken Da åen i Aarhus igen fik frit løb ned forbi Hovedbiblioteket, blev der skabt et nyt samlingssted i byen. I Mølleparken er der mulighed for både at nyde vand og park tæt på byen. Og det er der mange, der benytter sig af. Både den alternative ungdom, børnefamilierne og kæresterne nyder solen foran Hovedbiblioteket. Stedet er et godt valg, hvis man ønsker at tage lidt mad og drikke med udenfor. Møllegade 1, 8000 aarhus C, foran Hovedbiblioteket Mindeparken Mindeparken i Aarhus ligger lidt syd for centrum mellem Marselisborg Slot og bugten. Det giver nogle skønne omgivelser med havudsigt og slottet lige bagved. Slotsparken er et oplagt udflugtsmål for hele familien. Der er mulighed for at motionere, slikke sol, se børnene lege på den store legeplads eller nyde freden i et af haveanlæggene. Selvom du måske ikke er den store kulturhistoriker er det store, hvide monument i parken et visit værd. Monumentet er en kæmpe cirkelformet mur, hvor der er indhugget over 4.140 navne på faldne danskere i 1. Verdenskrig. adgang med parkering fra Oddervej, Kongevejen og Niels W. Gades vej, 8000 aarhus C Riis Skov Nord for Aarhus Havn finder du den mindre byskov Riis Skov. Den har givet navn til forstaden Risskov, og skoven er et populært og hyggeligt udflugtsmål. Her kan du blandt andet udforske området på to ruter på henholdsvis 3,3 km (rød) og 4,6 km (gul). I bunden af skoven er der udsigt over den flotte bugt, og her finder du også den hyggelige Sjette Frederiks Kro. Endelig kan du kigge ned til et af byens populære badeanlæg, Den Permanente, hvor byens unge mødes i godt vejr. Om foråret kan du kende Riis Skov på en helt særlig og skarp duft fra de stærke ramsløg i skovbunden. riis Skov, mellem aarhus N og forstadskvarteret risskov ud mod aarhus Bugt, 8240 risskov Marselisborg Skovene Syd for Aarhus finder du et skovbælte langs vandet på ca. syv kilometer. Den del af skoven der ligger nærmest byen, er Marselisborg Skovene, og her kan du gå en meget smuk tur. Området er populært til hyggelige cykel- eller gåture i det kuperede terræn. Udsigten over vandet er hele turen værd, og flere steder leder stier eller trapper helt ned til havet. Det er blandt de sjældne oplevelser i Danmark at opleve bøgeskov så tæt på kysten. Tager I turen helt ud til traktørstedet Ørnereden, venter der en legeplads samt mulighed for at købe forfriskninger i kioskens åbningstider. Marselisborg Skovene, Kongevejen 1, 8000 aarhus C

14 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 15 FOr BØrN Tivoli Friheden Tivoli Friheden har eksisteret som afhegnet Tivoli eller folkepark siden 1958 og har glædet tusindvis af børn og voksne med mange sjove forlystelser lige siden. Der afholdes i sommerperioden Super Søndag med underholdning på scenen for de yngste, og du vil kunne opleve masser af andre musikalske og teatralske arrangementer sommeren over. I oktober måned bydes der indenfor til Halloween med uhyggeligt meget hygge og masser af flot pynt. Skovbrynet, 8000 aarhus C, www.friheden.dk Legelandet Med sine 5.000 m2 fyldt med aktiviteter og oplevelser er alle sikret en dag i tørvejr mættet med sund leg i børnehøjde. I Legelandet får du en hylesjov dag, hvor hele familien kan finde det indre barn frem og prøve rutsjebaner, minigolf, hoppepuder, rodeotyr eller sumobrydning. Når entréen er betalt - både for børn og voksne - er der fri adgang til alle aktiviteter. Bedsteforældre betaler også, men de får til gengæld gratis te og kaffe hele dagen. Holmstrupgårdvej 18, 8220 Brabrand, www.legelandet. dk/aarhus Teater Refleksion Teater Refleksion er et dansk børneteater, der ligger i hjertet af Aarhus. Her kan man opleve alt fra dukketeater til animationer på scenen. Ofte er det eksistentielle temaer, der tages op i en atmosfære af ro, koncentration og nærvær. Teatrets formål er at inspirere, udfordre og opmuntre publikum til at tage forskellige udfordringer op. To gange er Teater Refleksion blevet nomineret til Årets Reumert for Bedste Børneteaterforestilling. Frederiksgade 76, 8000 aarhus C, www.refleksion.dk Aarhus Minigolf Du kan både spille minigolf på toppen af Bruuns Galleri og hos den indendørs minigolfbane ved Åboulevarden. I Bruuns Galleri finder du en 18 hullers bane under åben himmel blandt byens tage. Der er adgang til anlægget via restauranten placeret på niveau 6. På den hyggelige terrasse kan du nyde solen, en fadøl, sodavand, slik og masser af is. toppen af Bruuns Galleri, M.p. Bruuns Gade 25 eller Åboulevarden 52, 2. sal, 8000 aarhus C, www.aarhusminigolf.dk Dyrehaven Ungerne vil elske en tur i Dyrehaven. I Thors Skov ved Marselisborg finder du dette hyggelige sted, som passer perfekt til en lille udflugt. Her kan I være heldige at møde sika- og dådyrvildt samt vildsvin i en indhegning for sig. Der er gratis adgang til Dyrehaven, som er åben fra kl. 8 om morgenen og til solnedgang. I finder parkeringspladser udenfor indhegningen, og det er også muligt at tage bussen. dyrehaven, Marselisborg Skoven, Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg tivoli Friheden.

16 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 17 gode drinks scener Sidebar Sidebar er et unikt bar- og restaurantkoncept i Aarhus. Stedet er stilmæssigt inspireret af de afslappede og sofistikerede barer og restauranter i Vesteuropa og på den amerikanske østkyst. Sidebar tilbyder over 120 forskellige cocktails i topklasse. Spiritussen er udvalgt efter smag og kvalitet, og drinkskortet indeholder alle klassikerne fra hele det 20. århundrede, suppleret med en række innovative new-school cocktails. Fadøllet er håndbrygget og kommer fra Aarhus Bryghus, og Sidebar tilbyder desuden også et stort udvalg af flaskeøl fra hele verden samt udvalgte vine. Skolegade 21, 8000 Aarhus C, www.sidebar.dk Herr Bartels Herr Bartels er efterhånden blevet én af Aarhus mest populære cocktailbarer. Indretningen er enkel og minimalistisk, og der er borde langs væggen, mens baren fungerer som stedets samlingspunkt. Herr Bartels har specialiseret sig i at sælge lækre drinks, og med kun mandlige bartendere er det noget, der Sidebar. tiltrækker byens piger i weekenden. Beliggende ved åen midt i Aarhus fungerer stedet for mange som stoppested tidligt på aftenen, inden turen går videre på et af byens diskoteker. Onsdage og torsdage kan gæster desuden få to drinks for én drinks pris. Åboulevarden 46, 8000 Aarhus C, www.herrbartels.dk Fidels Hvis du bestiller en cocktail på Fidels, skal du være forberedt på lidt af hvert. For når man bestiller en Mojito eller en Piña Colada, tager det måske lidt længere tid, end det gør på et diskotek. Det skyldes, at der bruges friske råvarer og frisk frugt til din drink. Og så skal du muligvis også tale engelsk til din bartender. Til gengæld kan du også godt forberede dig på en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Der er desuden mange valgmuligheder på det velassorterede cocktailkort, der blandt andet byder på drinksene Fidel s Twisted Mojito, Fidel s Caipirovska og Fidel s Passionate Kiss. Åboulevarden 25, 8000 Aarhus C, www.fidels.dk/home Café Slap Af Café Slap Af i Studsgade byder på god mad og ren afslapning i dagstimerne. Senere på aftenen bliver maden og afslapningen skiftet ud med cocktails og dans, når caféen bliver omdannet til en hip natklub. Fredag og lørdag indtager forskellige DJ s lokalet med sprøde toner og danseglade hits, hvor gæsterne har mulighed for at slå sig løs på dansegulvet. I baren er der alt fra velkendte, lækre cocktails med frisk frugt til et bredt udvalg af udenlandsk øl og cider. Studsgade 8, 8000 Aarhus C, www.slapaf.nu Cafe Gemmestedet Gemmestedet er en lidt anderledes café. Blandt andet byder menukortet på et stort udvalg af tapas og tyrkiske vine til rimelige priser. Desuden afholder stedet ofte lyrikoplæsninger, musikarrangementer og politiske debatter. Om aftenen er der mulighed for at smage et bredt udvalg af lækre cocktails. En cocktail på Café Gemmestedet består af mindst fire forskellige ting. Noget svagt, noget stærkt, noget sødt og noget surt - og de fleste af ingredienserne laves selv af bartenderne. Klostergade 62, 8000 Aarhus C, www.cafegemmestedet.dk Herr Bartels. Aarhus Teater Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene. Huset blev indviet i år 1900, og det er en seværdighed i sig selv. Arkitekten Hack Kampmann - der i samme periode byggede Marselisborg og det Kongelige Toldkammer på havnen - skabte, hvad der siden er blevet kaldt en arkitektonisk perle. Aarhus Teater har intet mindre end fem faste scener. Her kan du opleve alt fra klassiske stykker til moderne performance. Teatergaden 1, 8000 Aarhus C, www.aarhusteater.dk Svalegangen Svalegangen har siden 1963 budt på mange forskellige forestillinger. Scenen har markeret sig i Aarhus ved at spille hovedsagelig ny dansk dramatik, og teatret ser det som sin fornemste opgave at sætte et nyt perspektiv på tilværelsen ved at udfordre de rigtige meninger. Besøg også Svalegangens nye torsdagskoncept Off the Record, der er målrettet de unge i byen. Her kan du få store oplevelser for små penge. Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C, www.svalegangen.dk Gruppe 38 Gruppe 38 er et professionelt teater, der har eksisteret siden 1972. Udgangspunktet for Gruppe 38 s forestillinger og gæstespil er, at de kan ses med stort udbytte af både børn og voksne. Gruppe 38 har modtaget flere priser - senest prisen ASSITEJ Honorary President Award for Artistic Excellence i 2011, som anses for en af verdens mest prestigefulde teaterpriser. Mejlgade 55, 8000 Aarhus C, www.gruppe38.dk Svalegangen. Aarhus Teater. Bora Bora Bora Bora er et nyt produktionshus for dans og visuelt teater beliggende på Brobjergskolen i Aarhus. Her kan du opleve dans og scenekunst fra ind- og udland samt kigge indenfor til lokale og internationale festivaler. Derudover fungerer Bora Bora som produktionscenter for det lokale dansemiljø i Aarhus. Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C, www.bora-bora.dk Ambassaden Ambassaden kan bedst beskrives som byens comedyscene. Her kan du opleve stand-up, comedy, kabaret, musik, børnebrunch og meget andet. Det skal være sjovt at besøge scenen i Rosensgade, og stedet betegner sig selv som Rock n roll scenekunst Teatret har desuden egen café, som har åbnet i dagtimerne. Ambassaden, Rosensgade 11, 8000 Aarhus C, www.ambassaden.dk

18 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 19 museer ARoS. ARoS På ARoS kan man opleve kunst fra 1700-tallet og frem til i dag. Med 17.700 kvadratmeter fordelt på ni etager midt i Aarhus centrum har ARoS for alvor placeret sig som et kunstnerisk pejlemærke i byen. Her kan du opleve både faste udstillinger, samt forskellige spændende særudstillinger, som annonceres på museets hjemmeside. Og trænger du til en kunstoplevelse, der kan sætte kulør på selv en regnfuld dag, så bør du tage en tur op på taget af ARoS. Her kan du opleve Olafurs Eliassons berømte værk Your Rainbow Panorama. Olafurs Eliasson har skabt en unik oplevelse, som består af en cirkulær glasrundgang udformet i lysets farvespektrum, hvorfra publikum kan betragte byen i alle regnbuens farver. Aros Alle 2, 8000 Aarhus C. www.aros.dk Moesgård Museum Moesgård Museum er museum for arkæologi og etnografi og har til huse på herregården Moesgård i skovene ca. 10 km syd for Aarhus midtby. Museet, det velbevarede herregårdsmiljø og de naturskønne omgivelser, der blandt andet omfatter en oldtidssti med rekonstruerede huse og gravmonumenter, byder året igennem på et væld af oplevelser for gæster i alle aldre og er således et oplagt udflugtsmål. Det er også her, du kan stå ansigt til ansigt med Grauballemanden, der er verdens bedst bevarede moselig. Moesgård Alle 20, 8270 Højbjerg. www.moesmus.dk Århus Kunstbygning Århus Kunstbygning er en kunsthal for samtidskunst, der udfordrer med ny og eksperimenterende kunst af danske og internationale kunstnere. Kernen i Århus Kunstbygning er udstillingerne, som viser alt fra billedkunst til performance og interaktive installationer. Derudover præsenteres en lang række forskelligartede arrangementer og aktiviteter i løbet af året, hvor publikum og kunstnere kan debattere og fordybe sig i samtidskunsten. Århus Kunstbygnings udstillingsprofil er kendetegnet ved et sammenhængende udstillingsprogram med en tydelig agenda. J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C, www.aarhuskunstbygning.dk Den Gamle By Tag med tilbage i tiden og oplev hvordan livet blev levet i Danmark i gamle dage med toppede brosten og charmerende bindingsværkshuse. Midt i Aarhus kan du møde fortidens mennesker, se deres stuer og køkkener samt dufte deres haver. Du kan også prøve de gammeldags lege og gå på opdagelse i museets store samlinger og udstillinger. Museet består af tre afsnit, der fortæller hver deres del af Danmarkshistorien. Her kan du opleve Købstaden før 1900 (som viser livet fra Christian IVs tid til H.C. Andersen), Nye tider i 1927 (fra dengang Mads Skjern kom til Korsbæk) samt 1970 erne (da oliekrisen slog til, og Danmark var blevet medlem af EF). Viborgvej 2, 8000 Aarhus C, www.dengamleby.dk Steno Museet På Steno Museet kan du blive klogere på natur- og lægevidenskabernes kulturhistorie og udvikling. Udstillingerne er ofte indrettet sådan, at børn og voksne selv kan prøve, røre og føle. I ferierne er der desuden Den Gamle By. specielle aktiviteter for ungerne. Planetariet byder alle på forestillinger om galakser, planeter og andre spændende himmelfænomener. Derudover kan du også besøge den medicinhistoriske urtehave eller slappe af i stedets hyggelige café. C. F. Møllers Alle 1100, 8000 Aarhus C, www.stenomuseet. dk ARoS - Your Rainbow Panorama.

20 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 21 spillesteder Voxhall Voxhall har gennem alle årene markeret sig som et af byens stærke spillesteder med en profil, der favner bredt indenfor rock, metal, verdensmusik og electronica. Spillestedet går til gengæld elegant udenom de mest kendte navne fra den danske 80 er poprockscene, ligesom udenlandske radiohittere ikke skal opleves her. Kapaciteten på Voxhall er på 700 publikummer Vester Alle 15, 8000 Aarhus C, www.voxhal.dk Fatter Eskil Fatter Eskil er en del af byens musikalske hjerte med omkring 300-400 koncerter om året. Der er næsten altid musik på programmet bag den orange murfacade. Profilen er lagt på både jam-bands og kunstnere af større eller mindre kaliber med eget materiale, og Fatter Eskild kan betegnes som et mere folkeligt indslag i det århusianske musikmiljø. Skolegade 25, 8000 Aarhus C, www.fattereskil.dk Train Train er et populært spillested med plads til 850 koncertgæster. Siden åbningen i april 1998 har stedet præsenteret et utal af store navne. Her kan du forvente både store og mindre nationale og internationale navne. Derudover er stedet også en velbesøgt natklub i weekenden. Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C, www.train.dk Atlas Atlas er byens spillested for jazz, folke- og verdensmusik, og her kan der være plads til omkring 300 musikglade mennesker. Atlas ønsker at præsentere de bedste artister inden for verdensmusikkens mange undergenrer. Stedet drives af Fonden Voxhall, men Atlas er dog genremæssigt uafhængig af Voxhall. Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, www.atlasaarhus.dk Studenterhus Aarhus Studenterhuset er byens sociale samlingspunkt for de 40.000 studerende på videregående uddannelser, men her er alle velkomne til et ambitiøst musikprogram samt fest og farver. Placeret i den nordlige ende af byen tilbyder Studenterhuset unikke rammer for kreativ udfoldelse, kultur og mange spændende koncerter. Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C, www.studenterhusaarhus.dk

22 Plus-guide: Aarhus Følg med på rejseliv.dk 23 shopping Latinerkvarteret Bevæger du dig væk fra Store Torv og videre ned af de brostensbelagte gader, så bliver du mødt med hyggelig og trendy shopping i Latinerkvarteret. Her finder du de små designerbutikker og specialforretninger, hvor du kan købe brugskunst, unika tøj, antikviteter og meget mere. Og vil du blot snuse til stemningen, er der også masser af atmosfære i de smalle stræder i byens ældste område. Som centrum finder du Pustervig Torv, hvor forskellige caféer og spisesteder lokker dig med et attraktivt menukort. Fra Pustervig Torv og videre ned mod Badstuegade, Klostergade, Volden, Studsgade, Borggade, Rosensgade, Graven og Pustervig Torv, 8000 Aarhus C Strøget Skal du shoppe i Aarhus er Strøget ikke til at komme uden om. Her finder du 150 forskellige butikker, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord, tage på café eller drikke en god kop kaffe. Strøget strækker sig over 850 meter fra Bruuns Galleri og Banegården i den ene ende til Store Torv og Domkirken i den anden. Det er en lang tur, så vil du nå det hele, bør du afsætte god tid i programmet. Er du sulten eller tørstig, kan det være en idé at gå efter den gode stemning ved åen, hvor caféerne ligger klinet op af hinanden langs vandet. Strøget, 8000 Aarhus C, fra Bruuns Galleri til Store Torv Bruuns Galleri Bruun s Galleri ligger ovenpå Aarhus Hovedbanegård og dermed midt i centrum. Kig indenfor i byens populære indkøbscenter, hvor der er utallige shoppingmuligheder. I Bruun s Galleri kan du få opdateret din garderobe, finde nyhederne indenfor både elektronik, sport og indretning samt få stillet sulten på en af de mange restauranter og cafeer i centret. Har man brug for en pause i shoppingturen, er der mulighed for at få en oplevelse i biografen eller tage et slag minigolf med udsigt over Aarhus på taget af Bruun s Galleri. M. P Bruuns Gade 25, 8000 Aarhus C.www.bruunsgalleri.dk Salling Siden en århusiansk købmand affyrede startskuddet til milliardkoncernen Dansk Supermarked ved at åbne en manufakturhandel på Søndergade i 1906, har efternavnet Salling været synonym med varehuset i Aarhus. Hjertet af imperiet ligger stadig på Strøget, hvor Salling i 2005 gennemgik en betydelig udvidelse. Nederst i de i alt seks etager kan feinschmeckere gøre deres daglige indkøb i Salling Super. Derudover finder du lædervarer, parfume, bøger, lingeri, tøj, elektronik samt bager og café hos Salling. Søndergade 27, 8000 Aarhus C. www.salling.dk Magasin Med en central beliggenhed i Aarhus, er Magasin et godt bud på et lækkert indkøbscenter med mange muligheder. Her kan du finde de kendte, eksklusive tøjmærker, få stillet sulten, ordne gaveindkøbene og meget mere. Især Joe & the Juice i stueetagen er populær, når tørsten melder sig. Når du er færdig i Magasin, ligger resten af byens shoppingmuligheder lige udenfor døren. Immervad 2-8, 8000 Aarhus C. www.magasin.dk Bazar Vest Bazaren er enestående for Danmark og besøges af flere og flere turister. Her bliver man modtaget af arabisk pop og ført til mellemøstlige himmelstrøg, mens sanserne bliver udfordret af duften af grillet lam og krydderier fra 70 små forretninger. Prøv et af de eksotiske spisesteder, tyrkiske og arabiske bagerier, slagtere, orientalske købmænd og mange andre butikker, som handler med krydderier, tæpper og tøj. Og endelig er der det 1000 kvadratmeter store grøntmarked, som mange århusianere sværger til, når de skal finde byens flotteste frugter, dadler, nødder og andre grøntsager. Edwin Rahrs Vej 32, 8220 Brabrand. www.bazarvest.dk

Vil du læse mere om oplevelser i Aarhus? Besøg aoa.dk