MILJØREDEGØRELSE For Varde Forsyning A/S Og dertilhørende datterselskaber 2013
INDHOLDSFORTEGNELSE VARDE FORSYNING A/S 4 LEDELSENS BERETNING 5 MILJØPOLITIK 6 ARBEJDSMILJØ 11 VARDE KLOAK OG SPILDEVAND A/S 14 VARDE VANDFORSYNING A/S 23 VARDE VARMEFORSYNING A/S 28 VARDE AFFALD A/S 35 VARDE FORSYNINGSSERVICE A/S 42 BILAG 1 43 2
3
VARDE FORSYNING A/S Stamdata Navn Varde Forsyning A/S Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Tlf. 7994 8000 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk CVR-nr 32 10 21 74 Ejerforhold Aktieselskab ejet af Varde Kommune Administrerende direktør Michael Brandt Miljøkontakt person Formand for arbejdsmiljøgruppen Antal ansatte 72, fordelt på de 5 datterselskaber Hovedaktivitet Forsyningsselskab vedr. vand, varme, spildevand og affald/genbrug Selskabsstruktur Varde Forsyning A/S Varde Varmeforsyning A/S Varde Vandforsyning A/S Varde Kloak og Spildevand A/S Varde Affald A/S Varde Forsyningsservice A/S Varde Forsyning A/S er en multiforsyning, som består af selvstændige aktieselskaber inden for vand, fjernvarme, renovation, spildevand og genbrugspladser. Forsyningsselskaberne for spildevand, samt renovation og genbrugspladser forsyner hele Varde Kommune, mens Varde Varmeforsyning og Varde Vandforsyning forsyner en del af kommunen. I beskrivelserne for hvert enkelt selskab er vist kort over forsyningsområderne. Varde kommune er landets arealmæssigt femtestørste kommune med et areal på 1240 km². Ved kommunalreformen i 2007 blev Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Ølgod og Varde Kommune sammenslået til et, under navnet Varde Kommune. 4
LEDELSENS BERETNING Ved etablering af multiforsyningsselskabet Varde Forsyning A/S, blev Miljømæssig ansvarlighed udpeget som et af de strategiske fokusområder, ligesom Miljø og klima i fokus er et af punkterne i Varde Forsynings vision. Udarbejdelse af en egentlig miljøredegørelse er et af de projekter, der er blevet prioriteret, og som vi oprindeligt forpligtede os til ved vort medlemskab af Miljønetværk Syd. Selv om det ikke længere er et krav for V-medlemmer af miljønetværket, at udarbejde en miljøredegørelse, har Varde Forsyning A/S valgt at holde fast i dette, som en naturlig del af vort arbejde med fortsatte miljøforbedringer. Gennem de seneste år har Varde Forsyning A/S på flere forskellige fronter arbejdet med forbedringer, der hver i sær reducerer vores påvirkning af miljøet. Blandt andet er der gennemført projekter vedr. reduktion af elforbruget, renovering af vore ledningsnet samt separatkloakering. På spildevandsområdet er der igangsat en centraliseringsproces, der på længere sigt både vil betyde væsentlig reduktion af energiforbruget til transport og rensning samt reducere miljøbelastningen til recipienterne. Varde Forsyning A/S er underlagt de offentlige overenskomster, hvilket også betyder vi er omfattet af det sociale kapitel. Ansættelserne efter det sociale kapitel er ofte medarbejdere, hvor der ikke kan forventes en 100 % indsats, eksempelvis grundet højt sygefravær eller fordi medarbejderen ikke kan varetage samme opgaver som kollegerne. For at kunne dokumentere en seriøs ambition om at leve op til ansvaret som en social virksomhed og det overenskomstmæssige sociale kapitel, besluttede Varde Forsynings bestyrelse den 21/12 2011, at der arbejdes videre med en normering på 10 % af det samlede antal fastansatte dvs. max. 7 medarbejdere i sociale ansættelser ad gangen. I forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelse er der for første gang foretaget en samlet kortlægning af selskabernes ressourceforbrug og emissioner, der er udarbejdet en egentlig miljøpolitik og der bliver lavet miljømål og handleplaner for de miljømæssige forbedringer. Udarbejdelse af miljøredegørelsen er sket i et samarbejde med medarbejdere fra alle forsyningsselskaberne samt miljømyndighederne, og alle medarbejdere er blevet opfordret til at bidrage med forslag til miljøforbedringer. I forbindelse med kortlægning af miljøpåvirkningerne er der foretaget følgende afgrænsning: Alle væsentlige miljøpåvirkninger, der er forårsaget af Varde Forsynings drift medtages, opgjort for hvert enkelt selskab. Det har ikke været muligt, at opgøre miljøpåvirkninger fra de enkelte selskabers underleverandører. 5
MILJØPOLITIK Vores miljøpolitik Vi vil tage ansvar for miljøet og vise kunderne, at det ikke nødvendigvis er dyrere at tænke energirigtigt. Vi vil gå foran med reduktion af vort energiforbrug, gennem løbende gennemgang og energioptimering af alle væsentlige energiforbrugende processer. Vi vil arbejde på at få vore kunder til at se affald som en ressource. Vi vil arbejde med undervisning af børn og unge på miljøområdet og gøre information om miljørigtig opførsel lettilgængelig. Vi vil have et højt informationsniveau overfor såvel medarbejdere som kunder, så miljøarbejdet synliggøres. Vi vil arbejde for dialog og et godt samarbejde med miljømyndighederne omkring vore miljøforhold. 6
Miljøpåvirkninger Som multiforsyning er det ikke muligt at sammenligne miljøpåvirkningerne på tværs af selskaberne, eller at fastsætte ensartede mål for alle selskaber. Der udarbejdes derfor separate opgørelser for hvert enkelt selskabs miljøpåvirkninger i det efterfølgende. For at illustrere forskelligheden har vi valgt at vise emissioner samt elforbrug for hvert enkelt selskab samlet i to diagrammer. 2500 Emissioner for de enkelte selskaber 2000 1500 1000 500 Co2 - ton SO2 -kg Nox - kg 0 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 Varde Affald - Genbrugspladser Varde Vand Varde Spildevand Varde Varmeforsyning Serviceselskabet Emissionsfaktoren for CO2-emission i Key2Greens CO2-beregner er reduceret med ca. 20 % fra 2011 til 2012. Fald i emissioner er derfor væsentlig større end fald i elforbrug. 4500000 Elforbrug kwh 4000000 3500000 3000000 2500000 2000000 1500000 Elforbrug kwh 1000000 500000 0 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 Varde Affald - Genbrugspladser Varde Vand Varde Spildevand Varde Varmeforsyning Serviceselskabet 7
Fremtidig miljøindsats Dette er Varde Forsynings første miljøredegørelse. Vi har derfor valgt, at fokusere på at sætte overordnede mål for den samlede virksomhed, samt på at foretage en afdækning af det fremtidige besparelsespotentiale for hvert enkelt driftsselskab. Vurdering og prioritering Varde Forsyning har med udgangspunkt i vores miljøpolitik valgt at kriterierne for prioritering af miljøindsatsen på det ydre miljø skal være: Store forbedringsmuligheder og stor forbedring i forhold til investeringen. Stort ressourceforbrug. Stor udledningsmængde. Stor miljøbelastning. Tiltag der sætter fokus på miljø og klima. Baggrunden for valg af kriterier er økonomisk ansvarlighed i forhold til kunder og ejere, sammenholdt med en forventning om at Varde Forsyning tager ansvar for miljøet og går foran i forhold til miljømæssige forbedringer. 8
Miljømål For første målperiode (2013-2015) Opbygning af en egentlig miljøorganisation, der har ansvar for opfølgning på miljømål og mål for forbedringer. Afdækning af potentialet for energibesparelser i de enkelte driftsselskaber. Afdække mulighederne for egen energiproduktion gennem biogas fra spildevandsslam m.m. - solceller eller anden miljøvenlig produktionsform. Mål for de enkelte selskaber: 1. Varde Forsyning A/S a. Skabe et løbende fokus på ressourceforbrug således at brug af papir, printerpatroner m.v. reduceres. b. Gennem en miljøbevidst indkøbspolitik at arbejde aktivt for at nedsætte miljøbelastningen ved i videst muligt omfang at anvende mindre miljøbelastende produkter. c. Afklare i hvilket omfang og hvordan vi fremadrettet vil stille miljøkrav til vore leverandører i forbindelse med udbud. 2. Varde Kloak og Spildevand (hvor der er sket afdækning af potentialet) a. Der er gennemført energibesparelser svarende til 530.000 kwh pr. år i 2013 og der forventes yderligere besparelser på 50.000kWh i år 2014 og 50.000 kwh i år 2015. b. Reducere antallet af overløbsbygværker og forbedre spildevandsrensningen i forbindelse med nedlæggelse af rensningsanlæg. c. Reducere mængden af spildevand til rensning ved hjælp af separatkloakering. d. Undgå opstuvning til terræn ved håndtering af flaskehalse, belyst i kortlægningen foretaget i forbindelse med klimatilpasningsplanen. 3. Varde Varmeforsyning a. Der er gennemført energibesparelser svarende til 130 MWh i forbindelse med renovering af ledningsnet i 2013. b. Afdække potentialet for energibesparelser i løbet af 2014, og inden udgangen af 2014 have vedtaget tiltag, der fører til en energibesparelse svarende til kortlægningens resultat. 4. Varde Vandforsyning a. Afdække potentialet for energibesparelser i løbet af 2015 og inden udgangen af 2015 have vedtaget tiltag, der fører til en energibesparelse svarende til kortlægningens resultat. 5. Varde Affald a. I løbet af 2015 at detailkortlægge energiforbrug på alle områder. 9
Handlingsplan for gennemførelse af miljømål Emne Aktivitet Ansvar Deadline Opbygning af miljøorganisation Afdækning af hvilke ressourcepersoner, der skal inddrages Afklaring af arbejds- og ansvarsområde Arbejdsmiljøgruppen Igangsættes primo 2014 Afdækning af besparelsespotentialer Gennemgang af Varde Varmeforsyning Afklares af chefen for Varme Igangsættes primo 2014 Do. Gennemgang af Varde Vandforsyning Afklares af chefen for Vand Igangsættes primo 2015 Do. Kortlægning af energiforbrug for Varde Affald Afklares af chefen for Affald Igangsættes primo 2015 Energiproduktion Ressourceforbrug Indkøbspolitik Miljøkrav ved udbud Afdække muligheder for energiproduktion Reducere forbrug af printerpapir toner m.m. Fokus på mindre miljøbelastende produkter Afklare hvordan og i hvilket omfang, der skal stilles krav ved udbud Chefgruppen Igangsættes 2014 Chefgruppen Igangsættes primo 2014 Chefgruppen Igangsættes primo 2014 Chefgruppen Igangsættes 2014 For så vidt angår mål for Varde Kloak og Spildevand er såvel energibesparelse som nedlæggelse af overløb, separatkloakering m.v. en del af et igangværende projekt. Handlingsplanen fastsætter alene overordnet ansvar og deadline for igangsættelse. Detaljerede handlingsplaner skal herefter udarbejdes efter oplæg fra de ansvarlige. 10
ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøarbejdet ved Varde Forsyning er organiseret i et arbejdsmiljøudvalg som skitseret nedenunder: Arbejdsmiljøudvalg Arbejdsmiljøgruppe for affald/genbrug Arbejdsmiljøgruppe for spildevand, vand og varme Arbejdsmiljøgruppe for administration Registrerede arbejdsulykker i 2012 Selskab Antal hændelser Antal sygedage Varde Kloak og Spildevand A/S 3 149 Varde Varmeforsyning A/S 0 0 Varde Vandforsyning A/S 0 0 Varde Affald A/S 4 10 Varde Forsyningsservice A/S 1 0 Der er udarbejdet APV og der er årlige arbejdsmiljødrøftelser. Arbejdsmiljømål For aftaleperioden 2013/2014 er der aftalt følgende mål: At sikre, at der er sikkerhedsdatablade fra alle leverandører At der laves arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) At der laves maskininstruktionsanvisninger (MIA) At medarbejderrepræsentanten kommer på årlig rundering på de arbejdssteder, hvor han/hun ikke har daglig gang At arbejdsmiljøudvalgets medarbejderrepræsentanter m.fl. kommer på efteruddannelser vedr. arbejdsmiljø 11
Miljøhændelser Varde Spildevand A/S I forbindelse med kraftig regn, er der et ikke registreret antal udløb af urenset spildevand fra overløb. Der har i 2012 været registreret lugtgener fra pumpestationer i Oksbøl, Sig og Blåvand. Varde Vandforsyning A/S Overskridelser i turbiditet i 2012. Desuden har der i 2013 været overskridelser i aggressiv CO 2. I 2011 har der været overskridelser i kimtal i og i turbiditet og der er lukket boringer pga. BAM i 2011 eller tidligere. Væsentlige klager Der er ikke registreret væsentlige klager for noget selskab under Varde Forsyning A/S i 2012. Der har tidligere været klager over støj fra en nu nedlagt genbrugsplads i Blåvand. Klagen er indgået omkring år 2004. Uønskede stoffer I forbindelse med kortlægningen af ressourceforbrug har vi undersøgt, hvorvidt der bruges stoffer, der er med på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. I det omfang der er fundet stoffer på listen, og disse har kunnet erstattes af andre produkter er dette sket. Herefter bruges der følgende produkter, der ikke kan erstattes: Selskab Produkt Anvendelse Evt. kommentar Ingen Varde Kloak og Spildevand A/S Varde Varmeforsyning A/S Varde Vandforsyning A/S Varde Affald A/S Varde Forsyningsservice A/S Ingen Alle tidligere anvendte produkter er erstattet Ingen Ingen 12
13
VARDE KLOAK OG SPILDEVAND A/S Generelle oplysninger Varde Kloak og Spildevand A/S renser spildevandet fra bysamfundene og de tilhørende industrier. De driver 10 renseanlæg, et minirenseanlæg og ca. 200 pumpestationer placeret rundt omkring i Varde kommune Stamdata for Varde Spildevand A/S CVR-nummer: 32078952 Branche: P-numre: Tilsynsmyndighed: Opsamling og behandling af spildevand (370000) 1015222286, 1015222375, 1015222456, 1015145621 Varde Kommune, Teknik og Miljø Naturstyrelsen Vores renseanlæg Tabel over adresser, kapacitetsgodkendelserne og recipienter på renseanlæggene i 2012. Anlæg Adresse Kapacitet (PE) Recipient Starup Nymindegab Agerbæk Sig Årre Nordenskov Nørre Nebel Outrup Skovlund Varde Smedebakken 26 7200 Grindsted Vesterlundvej 53 6830 Nr. Nebel Fåborgvej 84 6753 Agerbæk Karlsgårdevej 28 6800 Varde Galthovedvej 2 6818 Årre Kærgårdsvej 37 6800 Varde Tarmvej 221 6830 Nr. Nebel Over fiddevej 31 6855 Outrup Rotvigvej 2B 6823 Ansager Nordre Boulevard 302 6800 Varde 1.000 Holme Å 2.400 Gødel Kanal 3.000 Ålunde-Agerbæk- Debel Bæk 3.000 Varde Å 4.000 Jyllerup Bæk 4.500 Foot Bæk 9.100 Bolkær Bæk 11.000 Fidde Strøm 23.500 Grindsted Å 32.000 Varde Å 14
For et bedre geografisk overblik ses placeringer ved markeringer. Fremtidige renseanlæg Varde Kloak og Spildevand A/S er midt i en centraliseringsproces. Det er planen, at de 10 renseanlæg skal reduceres til 2, Varde og Skovlund renseanlæg. Som et led i strategien bliver der inden nedlæggelsen af renseanlæggene separatkloakeret i bysamfundene. Trods ekstra pumpeafstand, vil dette medføre en enormt miljømæssig forbedring, da den samlede energi til transport og rensning bliver reduceret. Nedlæggelsen af de mindre anlæg, fjerner samtidig udløbsvandet til ofte følsomme recipienter. Separatkloakering nedbringer derudover overløb fra kloaksystemet i forbindelse med kraftig nedbør. Efter den nuværende plan vil Starup lukke i 2013 se oversigt nedenunder. 15
Renseanlæggenes drift Tabel med data for renseanlæggenes tilgang, ressourceforbrug og udløb. Tilgang til rensningsanlæg Enhed 2011 2012 Transporteret spildevand m 3 6.414.278 8.034.463 El til pumpestationer MWh 1.269 1.296 Diesel til transport til pumpestationer l. 9.000 12.854 Hjælpestoffer til pumpest.(finn 12) l. 20.000 8.400 Rensning af spildevand Enhed 2011 2012 Tilløb til renseanlæg m 3 6.414.278 8.034.463 COD tons 2.732 4.244 BI 5 tons 1.036 1.865 Total kvælstof tons 218,2 266,7 Total fosfor tons 43,6 50,5 Gas til opvarmning m 3 8.100 6.000 El til renseanlæg MWh 2.900 2.806 Vandværksvand m 3 970 1.002 Diesel til transport til renseanlæg l. 9.000 8.540 Hjælpestoffer: Polymer tons 13,5 16,1 Pax (fældning) tons 198,2 263,7 Jernsulfat (fældning) tons 213,8 149 Kalk tons 47,5 44,7 Udløb rensningsanlæg 1 Enhed 2011 2012 Renset spildevand m 3 6.414.278 8.034.463 COD tons 128,3 185,9 BI 5 tons 15,6 21,5 Total kvælstof tons 25,9 28,2 total fosfor tons 3,6 5,3 Slam produceret tons tørstof 872 1.089 Heraf deponi (Sig) Kval. C tons tørstof 30 10 Heraf udkørt på landbrugsjord Kval. A tons tørstof 842 1.079 1 Ved tilløb til rensningsanlæg frasorteres en ikke målt mængde affald i risten. Dette bortskaffes som brændbart affald. 16
Procesdiagram for Varde Spildevand 17
Kvalitetskontrol Spildevandet der tilledes og udledes fra renseanlæggene bliver løbende analyseret af et eksternt akkrediteret laboratorium. Derudover laves der analyser på det interne driftslaboratorium. Der foretages, på ugebasis, interne prøver af hvert renseanlæg. For at sikre kvaliteten af de interne prøver, bliver resultaterne fra det akkrediterede laboratorium sammenlignet med de interne. Støv, støj, lugt og vibrationer Der har i 2012 været problemer med lugtgener fra flere pumpestationer, specielt hvor disse ligger i beboelsesområder. Der arbejdes løbende på at reducere problemet. Luftemissioner fra energiforbrug Emissionerne er beregnes ud fra Key2Greens beregner: Tiltag vedr. energiforbrug Samlet belastning fra energiforbrug Kilde Enhed 2011 2012 El CO 2 ton 1576,1 1242,9 Do SO 2 kg. 250,2 246,1 Do NO X kg. 1167,5 1025,5 Diesel CO 2 ton 47,7 56,7 Do SO 2 kg. 0,4 0,4 Do NO X kg. 108,0 128,4 Gas CO 2 ton 17,7 13,1 Do SO 2 kg. 0,1 0,1 Do NO X kg. 6,2 4,6 I forbindelse med centraliseringsprocessen åbnes der også op for et eventuelt biogasanlæg, da det er planen at Varde renseanlæg skal modtage belastningerne fra 6 af de 8 renseanlæg, der er planlagt til at nedlægges. Dette vil give en samlet belastningsgrad på Varde renseanlæg, hvor et biogasanlæg kan blive rentabelt. Et biogasanlæg vil medføre et mindre ressourceforbrug til rensning af spildevandet. Varde Kloak og Spildevand har de seneste par år arbejdet målrettet med nedbringelsen af energiforbruget på de forskellige renseanlæg og pumpestationen. Der er blevet lavet en intern screening af renseanlæggenes elforbrug. I udarbejdelsen blev der lokaliseret en lang række af potentielle energiprojekter. Nogle var ikke økonomisk rentable, mens andre var realistiske. Der er i alt blevet lavet energiforbedringer på 6 af vore 10 renseanlæg. 18
Effekt af renseprocessen Belastning ind på renseanlæggene Nedenstående er den totale belastning der via spildevandet er til ledt renseanlæggene. Parameter enhed 2012 Vandmængde M3 8.013.293 COD Tons 4.243 Total Kvælstof Tons 266 BI5 Tons 1.864 Total fosfor Tons 505 Diagram over den stofmæssige belastning der er i tilløbet specificeret ud på de 10 renseanlæg. 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 - Total-N kg/år Total-P kg/år BI5 kg/år COD, kemisk iltforbrug kg/år 19
Belastningerne ud fra renseanlæggene Nedenstående tabel er den samlede belastning der bliver ledt til recipienten på alle 10 renseanlæg Parameter enhed 2012 Vandmængde M3 8.013.293 COD Tons 185 Total Kvælstof Tons 28 BI5 Tons 21 Total fosfor Tons 5 Diagram over den stofmæssige belastning der udledes til recipienten specificeret ud på de 10 renseanlæg. 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 - Total-N kg/år Total-P kg/år BI5, modificeret kg/år COD kg/år 20
Varde kommune er en turistkommune. Dette betyder væsentlige sæsonbetingede ændringer af renseanlæggenes belastninger. Trods mærkbare variationer opretholdes en særdeles tilfredsstillende vandrensning Vandrensningen er vist i forskellige parametre for alle renseanlæg. Det giver et godt overblik over de forskellige anlægs rensningskvalitet De renseanlæg, der har den laveste renseeffekt forventes nedlagt indenfor en kortere årrække. Starup Renseanlæg forventes nedlagt ultimo 2013/primo 2014. Årre forventes nedlagt i løbet af 2015 og Agerbæk forventes nedlagt inden udgangen af 2017. Diagram over de forskellige renseanlægs renseeffekt i % 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Total N Total P BI5 COD 10,0-21
22
VARDE VANDFORSYNING A/S Generelle oplysninger Varde Vandforsyning A/S leverer drikkevand til Varde og oplandet Alslev, Tinghøj, Mejls, Sig og Horne fra vandværkerne på Lerpøtvej 2 og Bakkevej 42 i Varde. Kvong by og omegn forsynes med vand fra Kvong vandværk, Lummerbækvej 31 i Kvong. Ud over det købes vand fra Klinting vandværk, som forsyner Nørre Nebel, Lunde og Lydum. Stamdata for Varde Vandforsyning A/S CVR-nummer: 32078737 Branche: Vandforsyning (360000) P-nummer: 1015145524 Tilsynsmyndighed: Varde Kommune, Teknik og Miljø Vandbehandling På vandværkerne på Lerpøtvej og Bakkevej tilsættes hydratkalk i råvandet, inden det bliver iltet. Det gøres, da vandet er meget blødt. For at opretholde en PH-værdi mellem 7,0 og 8,5, og for at fjerne aggressiv kulsyre, er det nødvendigt at tilsætte kalk. Vandværkernes data Efter at vandet er blevet iltet på iltningstrapper, føres det til forfiltre, hvor det meste jern bliver fjernet. Derefter føres det videre til efterfiltre, hvor det sidste jern og mangan fjernes. Filtrene bliver i interval, alt efter udpumpning, skyllet. Først med luft, der løsner aflejringer og derefter med vand, der fører aflejringerne ud til slambassinet (okkerslam). Vandværk Indvindingstilladelse Indvundet Pr. år mængde 2012 Tankkapacitet Antal boringer Lerpøtvej 4.250.000 m 3 1.369.173 m 3 2.500 m 3 13 (i 2 kildefelter) Bakkevej 550.000 m 3 58.196 m 3 100 m 3 2 Kvong 415.000 m 3 112.330 m 3 275 m 3 4 I Varde er der desuden 4 afværgeboringer, der kører døgnet rundt, for at forhindre at forurening (pesticider), kommer ned til de jordlag, hvor der pumpes råvand op. På Vardes ledningsnet er der 7 trykforøgere til at skubbe vandet rundt. Der tages interne prøver hver 14. dag for jern/mangan og turbiditet. Der pumpes mindre end max. kapaciteten for at beskytte boringerne. Der arbejdes derfor med en vandforsyningsplan med hensyn til indvinding på eksisterende og fremtidige kildepladser. Som led i beredskabsplanen vil der i 2013 startes med etablering af nødforsyning mellem de 3 ledningsnet, Varde, Kvong og Nørre Nebel/Lunde/Lydum. 23
Procesdiagram for Varde Vandforsyning A/S 24
Tabel over Varde Vand A/S produktion og forbrug Vandforsyning Enhed 2011 2012 Indvinding af vand m 3 1.612.157 1.520.069 Købt vand Klinting vandværk m 3 333.343 324.641 Udpumpet fra vandværker m 3 1.426.236 1.414.606 Udpumpet i alt m 3 1.759.579 1.739.247 Solgt mængde m 3 1.689.863 1.639.859 Ledningstab m 3 69.716 99.388 Ledningstab i % (af udpumpet i alt) % 3,9 5,7 Elforbrug kwh 917.549 812.536 Elforbrug pr. udpumpet m3 kwh 0,521 0,467 Bilers dieselforbrug l. 3.025 3.394 Skyllevand m 3 91.191 68.943 Tilsat hydratkalk ton 51 48 Okkerslam - deponi ved ESØ ton 28,1 30 Okkerslam - Blåbjerg biogas ton 0 7,4 Affaldsmængden for Varde Vandforsyning er ikke målt. Ud over slam er der alene tale om husholdningsaffald af minimalt omfang. Forhold omkring støj, støv, lugt og vibrationer anses ikke for relevant for Varde Vandforsyning. Grafisk fremstilling af nøgletal De væsentligste faktorer i forhold til produktion og forbrug er elforbruget og ledningstabet. De ses grafisk afbildet nedenfor: Ledningstab af udpumpet mængde 2012 5,7% 94.3% 25
kwh/m³ Elforbrug i kwh pr. udpumpet m³ 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 2011 2012 0,000 Fald i elforbrug på 10,4 % skyldes bl.a. ny udpumpning på vandværket på Lerpøtvej. Luftemissioner fra energiforbrug Emissionerne er beregnes ud fra Key2Greens beregner: Samlet belastning fra energiforbrug Kilde 2011 2012 El CO 2 ton 346,8 246,25 Do SO 2 kg. 55,1 48,8 Do NO X kg. 256,9 203,1 Diesel CO 2 ton 8 9 Do SO 2 kg. 0,1 0,1 Do NO X kg. 18,2 20,4 26
27
VARDE VARMEFORSYNING A/S Generelle oplysninger Varde Varmeforsyning A/S leverer varme til ca. 5.200 forbrugere i Varde by og Alslev. Varde Forsyning A/S køber ca. 95 % af den samlede mængde varme af DONG og Esbjerg Forsyning. De sidste ca. 5 % bliver produceret på Varde Varmeforsynings egne kedler. Varme leveret fra DONG er overskudsvarme fra el-produktion og varme fra Esbjerg Forsyning er hovedsageligt fra affaldsforbrænding fra L 90. Det er således overskudsvarme og varmen fra affaldsforbrænding, der bliver effektivt udnyttet til fjernvarme. Stamdata for Varde Varmeforsyning A/S CVR-nummer: 32078737 Branche: Varmeforsyning (353000) P-nummer: 1015145109 Kapitel 5 virksomhed Tilsynsmyndighed: Liste nr. G 201 Varde Kommune, Teknik og Miljø Varmeforsyningens drift Under normal drift, bliver det varme vand pumpet fra Esbjerg til Varde igennem en rørledning, ved hjælp af pumper placeret i Guldager og Alslev. Der er ingen veksler imellem Varde og Esbjerg. Det er altså det samme vand, der bliver cirkuleret i Esbjerg, som i Varde. Det er DONG, der påfylder spædevand under normal drift, og holder et statisk tryk i nettet. Om vinteren kan effekten overstige de 45 MW, som er den aftalte maximale forsyning, Esbjerg Forsyning har forpligtet sig til at transmittere gennem deres ledningsnet. I disse tilfælde bliver det nødvendigt at starte en kedel i Varde, for at tage spidsen af belastningen. Hvis DONG/Esbjerg Forsyning ikke kan forsyne Varde, f.eks. på grund af havari, bliver de to net adskilt og Varde Forsyning opstarter egne kedler. Varde Forsyning skal altid have tilstrækkelig backup i Varde, til at forsyne hele Varde, ved afbrydelse af forsyningen fra Esbjerg. Varmeværk Adresse Miljøgodkendelse Kapacitet Toften Toften 1, 6800 Varde 18/6 1998 2 x 14 MW + 7 MW Søndermarken Brolæggervej 2, Varde 28/10 2002 14 MW + 7 MW 28
Procesdiagram for Varde Varmeforsyning A/S 29
Tabel over Varde Varmeforsyning A/S, varmekøb og produktion samt distribution Varmekøb og produktion Enhed 2011 2012 Køb af fjernvarme MWh 170.903 172.307 Produktion egne værker MWh 1.775 6.974 Samlet produktion og køb MWh 172.678 179.281 Solgt mængde MWh 138.193 135.713 1% Fordeling 2011 99% Køb Esbjerg Forsyning Produktion egne værker 4% Fordeling 2012 Køb Esbjerg Forsyning Produktion egne værker 96% 30
Distribution Enhed 2011 2012 Solgt mængde MWh 138.193 135.713 Varmetab MWh 34.485 43.568 Varmetab i % af produktion/køb % 19,9 24,3 (Graddage) Normalår = 2.905 2.733 2.918 Elforbrug distribution KWh 1.254.317 1.312.097 Diesel til transport l. 4.088 2.850 Spædevandsforbrug 2 M3 721 Elforbrug i KWh pr. MWh solgt varme 9,1 9,7 Graddage er et udtryk for hvor koldt det har været. Et højere graddage antal, betyder det har været koldere. Affaldsmængden for Varde Varmeforsyning er ikke målt. Der er alene tale om husholdningsaffald af minimalt omfang. Sanitært spildevand af ubetydeligt omfang udledes til det offentlige kloaksystem. Luftemissioner fra energiforbrug Emissionerne er beregnes ud fra Key2Greens beregner: Samlet belastning fra energiforbrug Kilde Betegnelse 2011 2012 Fyringsgasolie egne værker l. 177.531 697.360 CO 2 emission egne værker ton 470,5 1.848,00 SO 2 emission egne værker kg 14,2 319,6 NO x emission egne værker kg 55,8 1255,3 elforbrug kwh 1.254.317 1.312.097 CO 2 emission el - distribution ton 474,1 397,60 SO 2 emission el - distribution kg 75,3 78,7 NO x emission el - distribution kg 351,2 328 Spædevand m3 ukendt 721 Bilers dieselforbrug l. 4.088 2.850 CO 2 emission transport ton 11 8 SO 2 emission transport kg 0 0 NO x emission transport kg 24,5 17,1 2 Normalt påfyldes spædevand i Esbjerg, denne del kan ikke måles 31
Emission beregnes alene for varmeproduktion på egne værker samt distribution/transport. Det er alene denne udledning Varde Forsyning kan påvirke ved valg af brændstof. Behovet for varmeproduktion på egne værker er afhængig af vejrforhold. Støv, støj, lugt og vibrationer Alle vilkår iflg. miljøgodkendelserne overholdes. Der er ikke modtaget klager over støv, støj, lugt og vibrationer fra nogen af varmecentralerne. Forbedringer foretaget i 2013 1. Ny kedel på varmeværk Toften, tages i drift primo 2014 For at have tilstrækkelig backup i Varde, udskiftes en gammel kedel på 7 MW, til en ny på 14 MW med bedre virkningsgrad. 2. Ny pumpe på varmeværk Søndermarken. Gammel jævnstrømspumpe udskiftes til en ny og større vekselstrømspumpe. Den nye pumpe har en bedre virkningsgrad end den gamle. 32
Udledning af CO2 (TON) CO2 prod CO2 distr 1848 470,5 485,1 405,6 2011 2012 Udledning af NOx (kg.) NOx prod NOx distr 1255,3 375,7 345,1 55,8 2011 2012 Udledning af SO 2 (kg.) SO2 prod SO2 distr 319,6 14,2 75,3 78,7 2011 2012 33
34
VARDE AFFALD A/S Generelle oplysninger Varde Affald A/S står for driften af genbrugspladserne og miljøstationerne i Varde Kommune. Desuden har selskabet ansvaret for den daglige drift af dagrenovationen for alle husstande i kommunen, men har reelt udliciteret opgaven til en underleverandør. Ved udarbejdelse af miljøredegørelsen kortlægges alene miljøpåvirkninger fra forbrug på genbrugspladser. Forbrug ved eksterne underleverandører er ikke omfattet af redegørelsen. Såvel renovationsfirmaet, der afhenter dagrenovation og tømmer husstandes genbrugsbeholdere, som vognmænd, der transporterer materialer fra genbrugspladserne til videre behandling betragtes som eksterne underleverandører. Stamdata for Varde Affald A/S CVR-nummer: 32078788 Branche: Indsamling af ikke-farligt affald (381100) P-nummer: 1015145303 Kapitel 5 virksomhed Tilsynsmyndighed: Liste nr. K 211 Varde Kommune, Teknik og Miljø Dagrenovation Dagrenovation tømmes i Varde Kommune hver 14. dag. Enkelte virksomheder og boligforeninger har ugetømning. Indsamling må ske i tidsrummet 06.00 18.00 mandag til fredag. Sommerhuse kan frit vælge mellem ugetømning, sæsontømning eller "central løsning", hvor man selv bringer affaldet op til miljøstation eller genbrugsplads. I forbindelse med licitation stilles der krav om overholdelse af miljømæssige krav som godkendte EURO-IV motorer, katalysatorer og partikelfiltre for dieselmotorer. Anvendelse af brændstof med svovlindhold på max. 10 ppm, og et overordnet støjniveau ved en hastighed på 60 km/t. mindre end 80 db (A). 35
Genbrug Alle husstande i Varde Kommune har en todelt genbrugsspand til papir, pap, glas, plastdunke, plastposer og metaldåser. Genbrugsspanden tømmes hver 4. uge. Boligforeninger kan dog have en anden løsning. Desuden var der i Varde Kommune i 2012 5 primære genbrugspladser, 5 sekundære genbrugspladser samt 3 mobile pladser. Omstrukturering I løbet af 2012 og 2013 er der sket en omstrukturering: Åbningstiden på de primære genbrugspladser er udvidet, så der er åbent alle ugens 7 dage. De sekundære genbrugspladser, hvor åbningstiden var begrænset til få ugentlige dage, er nedlagt og erstattet af ubemandede supermiljøstationer/miljøstationer, hvor der er adgang døgnet rundt. På samme måde vil de mobile pladser blive erstattet af supermiljøstationer/miljøstationer. Genbrugspladserne er placeret så ingen borger har længere en 17 km til nærmeste genbrugsplads, og de er samtidig placeret strategisk, så flest muligt får en kort køreafstand. Supermiljøstationer/miljøstationer placeres i de bysamfund, med over 400 indbyggere, der har over 3 km til nærmeste genbrugsplads. Genbrugspladserne er bemandede og modtager 23 forskellige affaldstyper. Miljøstationerne modtager samme typer, som kan kommes i genbrugsspanden og supermiljøstationerne modtager desuden haveaffald (dog ikke i sommerhusområderne), lyskilder, porcelæn, småt elektronik, metal og spraydåser. 36
Udvikling i indsamlede mængder Dagrenovation og genbrugsmaterialer Indsamlet af renovatør Ton pr. år 2009 2010 2011 2012 Dagrenovation 16.497 16.118 15.686 14.706 Grønt affald: Papir/pap/folie 3.452 3.649 3.398 3.179 Grønt affald: metal/flasker/plastdunke 93 I alt 19.949 19.767 19.084 17.978 Af tabellen fremgår at der er et stort fald i mængderne til afbrænding. Mulige årsager kan være: En generel udvikling i samfundet. Afvikling af Manuel tømning så virksomheder nu har frit valg af renovatør. Flytning af affald fra beholdere til miljøstationer (central tømning for sommerhuse pr. 1/6-12). Der er ligeledes sket et fald i mængderne af indsamlet papir m.v. Mulige årsager kan være: En generel udvikling i samfundet. Stop for indsamling af papir fra virksomheder medio 2011. Genbrugspladser - Indsamlet mængde - alle pladser Ton pr. år 2011 2012 Udvikling Genbrug 26.284 23.142-12 % Brændbart 3.801 3.501-8 % Deponi 1.997 1.843-8 % Specialbehandling 223 227 2 % Også på genbrugspladserne er der sket et fald i de indsamlede mængder. Mulige årsager kan være: Den generelle afmatning i samfundet. I år 2012 havde erhverv ikke adgang til genbrugspladser uden at betale særskilt herfor. Gebyr for adgang til genbugspladsen blev indført i år 2010, men de første 2 år kunne betaling for adgang til genbrugspladsen ikke fravælges. 37
30.000 Indsamlede mænger på alle genbrugspladser 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 2011 (ton) 2012 (ton) 0 12% Indsamlet mængde fordelt på behandlingsform - 2012 6% 1% Genbrug Brændbart Deponi Specialbehandling 81% Love regler og myndighedskrav Genbrugspladser er underlagt Miljøbeskyttelsesloven, herunder Affaldsbekendtgørelsen samt Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Varde Kommunes gældende affaldsplan for perioden frem til 2018 omfatter en modernisering af genbrugspladsstrukturen, som kommer til at omfatte 5 centrale genbrugspladser, 18 supermiljøstationer og lokale miljøstationer. Genbrugsbeholderen er som planlagt, i løbet af 2012 blevet udskiftet til 2-delte beholdere, for at sikre en bedre sortering og genanvendelse. 38
I sommerhusområderne er indført et mere fleksibelt indsamlingssystem i sommeren 2012. Sigtelinjerne i regeringens affaldsstrategi angiver, at minimum 25 % af affaldet skal genanvendes, 50 % forbrændes og maksimalt 25 % deponeres. Disse sigtelinjer er fuldt ud opfyldt. Kommunens målsætning med storskrald (større kasserede brugsgenstande og affald, f.eks. møbler, hårde hvidevarer, cykler, elektronikaffald m.v.) er at opretholde den høje genanvendelses- og lave deponeringsprocent af storskrald. EU direktivet vedr. forebyggelse af affald, affaldshierakiet, indebærer at kommunale affaldsregulativer skal udformes så dette hierarki efterstræbes. Kommissionen vil opstille konkrete mål for affaldsforebyggelsen ved udgangen af 2014. Dette betyder at der på sigt skal sættes mål for forebyggelsesindsatsen. Affaldsrammedirektivet opstiller specifikke mål for genanvendelse af affald. Mål for 2020: Min. 50 % genanvendelse af minimum papir, metal, plast og glas fra husholdninger. Min. 70 % genanvendelse eller nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Energiforbrug ved genbrugspladsers drift Der bruges el til opvarmning, belysning mv. i personalerum og værksted, belysning på pladsen og drift af komprimatorer. Der bruges diesel (og i mindre omfang gas) til brændstof på genbrugspladserne samt transport mellem pladserne. Samlet energiforbrug på genbrugspladserne Årstal 2011 2012 Elforbrug (kwh) 130.760 128.550 3 Dieselforbrug (l.) 15.519 16.017 Gasforbrug (kg.) 671 484 3 Udsvinget i elforbruget består af en generel stigning på ca. 7 % primært pga. koldt og dårligt vejr i 2012, og et fald på næsten 23 % i Ølgod p.g.a. ophør af et lejemål, hvor el var inkluderet i lejen. 39
Luftemissioner fra energiforbrug Emissionerne er beregnes ud fra Key2Greens beregner: Samlet belastning fra energiforbrug Kilde 2011 2012 El CO 2 ton 49,4 39,0 Do SO 2 kg. 7,8 7,7 Do NO X kg. 36,6 32,1 Diesel CO 2 ton 41,1 42,4 Do SO 2 kg. 0,3 0,3 Do NO X kg. 93,1 96,1 Gas CO 2 ton 2,0 1,5 Do SO 2 kg. 0 0 Do NO X kg. 3,1 2,2 Øvrigt ressourceforbrug Vandforbruget på pladserne er minimalt (60m 3 eller mindre). Dette betragtes som ubetydeligt, og er derfor ikke medtaget i opgørelsen. Der foretages ikke særskilt opgørelse over den mængde husholdningsaffald, der genereres ved pladsernes drift, men der er tale om en minimal mængde. Befæstede pladser er forsynet med olieudskiller. Såvel spildevand herfra, som sanitært spildevand ledes til det offentlige kloaksystem. Støv, støj, lugt og vibrationer Alle vilkår iflg. miljøgodkendelserne overholdes. Der er ikke modtaget klager over støv, støj, lugt og vibrationer fra nogen af genbrugspladserne. Alle genbrugspladser er indhegnede med støjafskærmning i form af vold og/eller beplantning. Dette begrænser ligeledes støvgener. Der foretages ikke neddeling af bygningsaffald, genbrugstræ m.v. på genbrugspladserne. Der foretages neddeling af haveaffald, hvilket giver anledning støj- og lugtgener mens arbejdet pågår. For at forhindre lugtgener sker der løbende fjernelse af de fraktioner, der kan give anledning til lugtgener. I forbindelse med kompostering af haveaffald kan lugtgener forekomme. 40
41
VARDE FORSYNINGSSERVICE A/S Generelle oplysninger Varde Forsyningsservice, er serviceselskab for de øvrige selskaber under Varde Forsyning A/S. Serviceselskabet leverer serviceydelser til de koncernforbundne selskaber, Varde Forsyning A/S, Varde Vandforsyning A/S, Varde Affald A/S og Varde Kloak og Spildevand A/S, herunder drift af administrationsbygningen på Gl. Kærvej 15. Ud over de rent administrative funktioner omfatter ejendommen også kontor- og mødefaciliteter for de øvrige selskaber i koncernen. Stamdata for Varde Forsyningsservice A/S CVR-nummer: 31935512 Branche: Ikke finansielle hovedsæders virksomhed (701010) P-nummer: 1014990301 Tilsynsmyndighed: Ingen tilsynspligtig Tabel med data for væsentlige forbrug Samlet belastning fra energiforbrug Forbrugsart 2011 2012 Elektricitet KWh 132.908 123.265 Varme (fyringsolie) l. 10.452 11.370 Vand m 3 136 184 Brændstofforbrug 4 l. 5.783 3.320 Papirforbrug pk. a 500 stk Ikke opgjort 91 Affald for serviceselskabet sorteres i papiraffald og husningsaffald. Der er tale om et mindre omfang, der afhentes med fast interval. Affaldsmængden måles ikke. Sanitært spildevand udledes til offentlig kloak. Fald i brændstofforbrug skyldes et fald i samlet kørselsbehov fra 2011 til 2012. Luftemissioner fra energiforbrug Emissionerne er beregnes ud fra Key2Greens beregner: Samlet belastning fra energiforbrug Kilde Betegnelse 2011 2012 El CO 2 ton 50,2 37,3 Do SO 2 kg. 8,0 7,4 Do NO X kg. 37,2 30,8 Fyringsolie CO 2 ton 27,7 30,1 Do SO 2 kg. 0,8 0,9 Do NO X kg. 18,8 20,5 Diesel CO 2 ton 15,3 8,8 Do SO 2 kg. 0,1 0,1 Do NO X kg. 34,7 19,9 4 Brændstofforbrug i serviceselskabet omfatter brændstof for ledelse, projektafdeling og intern service 42
BILAG 1 Liste over miljøgodkendelser Da der udarbejdes en samlet miljøredegørelse for de fem selskaber under Varde Forsyning A/S, er der tale om et betydeligt omfang af miljøgodkendelser, såvel antals- som sidemæssigt. Vi har derfor valgt alene at vedhæfte en oversigt over de godkendelser og tilladelser, der er givet til de forskellige forsyningsselskaber og undladt at beskrive tilladelserne mere detaljeret. Oversigten er udarbejdet af vores tilsynsmyndighed, Varde Kommune, Teknik og Miljø. Dog er oplysninger vedr. Varde Varmeforsyning A/S efterfølgende tilføjet, for at have en samlet komplet oversigt. 43
44
45