Købsret 1. Købekontrakter og andre kontrakter: obligationsrets specielle & almindelige del 2 1.1 Indledning... 2 1.2 Køb og KBL: obligationsrettens specielle og almindelige del 2 1.3 Et købe- og obligationsretligt overblik: fra aftale til ydelser til beføjelser etc.... 2 2. Købeloven af 1906 (og andre regler om køb) 3 2.1 Køberetlig oversigt: KBL af 1906, CISG, nye nordiske købelove... 3 2.2 Købelovens deklaratoriske karakter... 3 2.3 Løsørekøb, handelskøb, civilkøb, forbrugerkøb... 3 3. Om købsaftalens indgåelse mm. 4 4. Parternes ydelser 5 4.1 Indledning... 5 4.2 Sælgers ydelse... 5 4.2.a Leveringsbegrebet: leveringstid og sted... 5 4.2.b Om kontraktsmæssighed, faktiske mangler mm... 5 4.2.c Omkøberens undersøgelspligt, reklamation mm... 5 4.2.d Særligt om 1-års reglen, KBL 54... 6 4.2.e Retlige mangler (vanhjemmel)... 6 4.3 Køberens ydelse... 6 4.4 Gensidighed, samtidig udveksling, mm... 6 5. risikoens overgang 7 5.1 Indledning: grundbegreber, retsvirkninger, INCOTERMS mm. 7 5.2 Hovedregler og undtagelser om risikoens overgang under KBL 7 6. Retsfølger af sælgers misligholdelse 8 6.1 Oversigt... 8 6.2 Naturalopfyldelse... 8 6.2.a Ved mangler... 8 6.3 Hævebeføjelsen... 8 6.3.a Ved sælgers forsinkelse... 8 6.3.b Ophævelse ved mangler; sælgers ret til at afhjælpe8 6.3.c Anticiperet misligholdelse: ophævelse, standsningsret og tilbageholdelsesret... 8 6.3.d Retsvirkninger af købets ophævelse; købers omsorgspligt... 9 6.4 Økonomisk kompensation: erstatning, forholdsmæssigt afslag 9 6.4.a Indledning... 9 6.4.b Købers ret til erstatning som følge af sælgers forsinkelse 9 6.4.c Forholdsmæssigt afslag eller erstatning ved mangler 9 6.4.d Opfyldelsesinteressens nærmere omfang: udmåling, begrænsning, mm. (positiv kontrakt)... 9 6.4.e Erstatning til beskyttelse af købers negative kontraktsinteresse... 9 6.4.f Produktansvar... 9 7. Retsfølger af købers misligholdelse 10 7.1 Indledning... 10 7.2 Naturalopfyldelse... 10 7.3 Hævebeføjelsen, anticiperet misligholdelse mm... 10 7.3.a Ophævelse... 10 7.3.b Købers manglende betalingsevne som anticiperet misligholdelse, 29... 10 7.4 Økonomisk kompensation... 10 7.4.a Rente... 10 7.4.b Erstatning af opfyldelsesinteressen, ansvarets grundlag 10 7.4.c Opfyldelsesinteressens nærmere omfang (udmåling, begrænsning, mm.)... 10 7.4.d Negativ kontraktsinteresse... 10 8. Fordringshavermora 11 8.1 Introduktion... 11 8.2 Køberens fordringshavermora... 11 8.3 Sælgerens fordringshavermora... 11 9. Aftaler om købets misligholdelse 12 9.1 Indledning... 12 9.2 Vedtagelse... 12 9.3 Fortolkning... 12 9.4 Gyldighed... 12 10. Forbrugerkøb 13 10.1 Indledning... 13 10.1.a Tilblivelse af særregler for forbrugerkøb... 13 10.1.b Begreberne forbrugerkøb, beskyttelsespræceptivitet... 13 10.1.c Forbrugerkøbsaftalens indgåelse og gyldighed13 10.2 Parternes ydelser... 13 10.2.a Indledning... 13 10.2.b Sælgerens ydelse... 13 10.2.c Køberens ydelse... 13 10.3 Risikoens overgang... 13 10.4 Misligholdelsesbeføjelser... 14 10.4.a Indledning... 14 10.4.b Retsfølger af sælger misligholdelse... 14 10.4.c Retsfølger af købers misligholdelse... 14 10.5 Fordringshavermora... 14 10.6 Forbrugerkøb på kredit: Kreditaftaleloven... 14
Kapitel 1, afsnit 1.1 1. Købekontrakter og andre kontrakter: obligationsrets specielle & almindelige del 1.1 Indledning Købeloven de sanktioner som hvis en aftale om køb bliver brudt (brud på Aftl 1). Købeloven bygger altså videre på aftaleloven. Køb er når man bytter løsøre for penge, og altså ikke løsøre for løsøre. 1.2 Køb og KBL: obligationsrettens specielle og almindelige del Købeloven er basis lov og der er kommet en lovjungle af specialregler. 1.3 Et købe- og obligationsretligt overblik: fra aftale til ydelser til beføjelser etc. Den obligationsretlige tankegang går i hovedtræk ud på: 1 at konstatere om aftalen er gyldigt indgået og bindende. Når aftalens indgåelse er en kendsgerning, handler det om 2 at få klarhed over parternes respektive ydelser: hvad parterne har lovet/skylder hinanden. I de fleste tilfælde, ser man på parternes ydelser for derefter 3 at kunne konstatere, om den ene parts fordring er ophørt ved den andens opfyldelse, eller (i tilfælde af aftalens misligholdelse), at kunne bestemme, hvilke misligholdelsesbeføjelser der tilkommer den forurettede part. I obligationsforhold har begge parter skyld eller pligt, og den andens pligt bliver den enes ret. Genus/species sondringen er en sondring om køber ønsker en helt bestemt vare (maleriet Guernica), eller blot ønsker en vare af en bestemt slags/species (10 røde æbler). Hvis salgsgenstanden går hændeligt til grunde er det derfor vigtigt om det var genus/species. Parterne skal selvfølgeligt følge aftalens ord, og hvis der er en misligholdelse kan den forurettede part kræve efter 3 beføjelser/retsfølger: i) Naturalopfyldelse; At handlen skal gennemtvinges som aftalen lyder. ii) Hævebeføjelse; hæve kontrakten så alt går til det gamle. iii) Økonomisk kompensation for det tab som har været, eller afslag i prisen for samme var. Hvis man vil kræve en af disse tre retsfølger pga. den anden parts misligholdelse skal det ske indenfor en fastsat tidsfrist. Ved kontrakts misligholdelse kan man også bruge den almindelige ansvarsregel culpareglen. Domstolene har sågar ofte en indskrænkende fortolkning af klausuler i kontrakter som prøver at fraskrive sig culpa. Udgave 5 af 14; side 2
Kapitel 2, afsnit 2.1 2. Købeloven af 1906 (og andre regler om køb) 2.1 Køberetlig oversigt: KBL af 1906, CISG, nye nordiske købelove Ved internationale køb gælder KBL ikke længere og i stedet for lovvalg har Danmark tilsluttet sig CISG, Contract for the international Sale of Goods. Den gælder hvis begge stater har tilsluttet sig CISG, men også hvis blot sælger staten har tilsluttet sig. Der er forbehold i CISG for nabolande så vi i Danmark kan have nordisk retssamarbejde. CISG har også forbehold for internationale forbrugerkøb som er undtaget. For dagens jurist er der derfor tre lovvalg ved køb: i) KBL ii) Særreglerne for forbrugerkøb iii) CISG 2.2 Købelovens deklaratoriske karakter De deklaratoriske regler kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkeligt aftalt, eller stiltiende må anses for indeholdt i aftalen, jf KBL 1,1. 2.3 Løsørekøb, handelskøb, civilkøb, forbrugerkøb Undtaget til KBL er 1 fast ejendom jf 1a,1; og 2 forbrugerkøb 72-86 Undtaget er også køb af arbejdskraft og entreprise. KBL finder anvendelse for salg af alt løsøre, dette inkluderer aktier 19; fordringer 20; selv større skibe og elektricitet er omfattet af KBL når undtaget af CISG. Bytte af varer. Selv her finder KBL anvendelse gennem 2,2 Det som især lægges vægt på er nøjagtig opfyldelse af købsaftalen. Udgave 5 af 14; side 3
Kapitel 3, afsnit 2.3 3. Om købsaftalens indgåelse mm. Aftaleloven handler om hvordan pligter opstår og fortolkes, og under hvilke omstændigheder de kan miste deres gyldighed. Købeloven er kun et aftaleretligt nyttigt supplement. KBL kan bruges blot aftaleparterne og salgsgenstanden kan identificeres. KBL tager stilling til leveringsstedet, tiden for aftalens opfyldelse, købesummen, retten til at kræve ydelse mod ydelse, om udbytte af salgsgenstanden, om forsinkelse, manglende betalingsevne, mangler ved salgsgenstanden. Udgave 5 af 14; side 4
Kapitel 4, afsnit 4.1 4. Parternes ydelser 4.1 Indledning Der skal være enighed om de to parters ydelser i købsaftalen. Et vigtigt bevismotiv er aftalens ordlyd. 4.2 Sælgers ydelse 4.2.a Leveringsbegrebet: leveringstid og sted Købet taget oftest udgangspunkt i sælgerens ydelse. Leveringspligten består i de faktiske handlinger, som udkræves for at køberen kan få adgang til salgsgenstanden på rette tid og sted. Til leveringsbegrebet er der i KBL tilknyttet en række retsvirkninger, herunder reglerne om forsinkelse fra sælgerens side. i) Det samlede indhold af leveringsbegrebet står i KBL 9-11 og 73 ii) Leveringsbegrebet indgår i grundprincippet om samtidig udveksling af ydelser. Der ikke givet henstand fra nogen af siderne, er sælgeren ikke pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtidig betales. iii) Leveringsbegrebet er desuden tilknyttet risikospørgsmålet, idet faren for salgsgenstanden i almindelighed kun gå overved levering KBL 17. Om tidspunktet for mangelsbedømmelse KBL 44 og KBL 7. Leveringstidspunktet skal ske indenfor rimelig tid målt med branche øjne. Er den hverken udtrykkelig eller kutymemæssigt bestemt, skal levering dog først ske ved påkrav, KBL 12. Er intet bestemt om levering skal den afhentes hos sælgers forretning KBL 9. Har sælger bringeskyld anses levering for at være fuldendt når genstanden er overdraget til speditør, KBL 10. Hvis noget sælges C&F (cost and freight), CIF (Cost, insurance & freight), FOB (free on board) går faren over til køberen så snart varen er leveret til fragtfører. KBL 62-71 Hvis varen skal leveres efter KBL 11 er faren først hos køber når han har modtaget varen. 4.2.b Om kontraktsmæssighed, faktiske mangler mm. Varen skal ikke alene leveres rigtigt, det skal også være den rigtige vare. Tidspunktet for købers mangelbedømmelse skal normalt ske på leveringstidspunktet, KBL 44. Hvis varen er mangelfuld skal sælger betale erstatning efter KBL 42,2. Efter motiverne i KBL er en genstand mangelfuld, hvis dens tilstand gør den usikker eller mindre egnet til dens sædvanlige brug eller til den brug som genstanden ifølge aftalen måtte forudsættes at skulle anvendes til af køberen. Mangelfuldhed er kun lovmæssigt beskrevet i KBL 76 (kun forbrugskøb): 1 at den ikke svarer til hvad der var lovet; 2 at den er af ringere beskaffenhed end hvad den efter omstændighederne burde være. Sælgeren er i misligholdelse, medmindre genstanden tilfredsstiller samtlige de krav, der stilles til ydelsen. Mangler kan være fysiske, eller sælgers usande oplysninger, sælgeres tilsikring (disse gør at de kommer til at virke som en del af købskontrakten). Sælger har loyal oplysningspligt, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, KBL 76,1,3 4.2.c Omkøberens undersøgelspligt, reklamation mm. Når den leverede salgsgenstand findes at lide af en faktisk mangel, vi denne misligholdelse fra sælgerens side normalt udløse en eller flere beføjelser for køber: den forurettede køber vil således - alt efter omstændighederne - kunne vælge mellem at fastholde købet eller hæve det, ligesom et afslag i købesummen eller erstatning også kan komme på tale. Fra caveat emptor til caveat venditor. Vi har bevæget os væk fra at bordet fanger ved salg, da køberen burde undersøge varen til at det er sælgeren der undersøger varen er OK. Køberen har en undersøgelsespligt, og hvis han ikke undersøger salgsgenstanden inden købet når han har fået mulighed for det mister han sin ret til at påberåbe mangler, KBL 47. Udgave 5 af 14; side 5
Kapitel 4, afsnit 4.3 Hvis køberen opdager mangler når han får salgsgenstanden leveret, skal han uden ugrundet ophold gøre sælger opmærksom herpå for at beholde sin ret til at påberåbe sig mangler, reguleret gennem KBL 51-54 4.2.c.(i) Caveat emptor, købers undersøgelsespligt, KBL 47 Den gamle sætning om caveat emptor spiller i visse relationer stadig en vigtig rolle, især når det gælder handlen med såkaldte unika, fx kunstværker og brugte ting. Ifølge denne sætning kan en køber ikke påberåbe sig en mangel, som han kendte ved købet eller ved uagtsomhed var uvidende om. Om køber kan påberåbe sig en mangel kan altså helt falde bort hvis salgsgenstanden var af en sådan art at den kræver rig undersøgelse inden købet. Hvis sælgeren allerede inden købet har opdaget manglen og alligevel køber er der ikke tale om en mangel. Når man køber på auktion køber man også caveat emptor, KBL 48. 4.2.c.(ii) Efterfølgende undersøgelse, reklamation, KBL 51-53 51 siger at køberen skal foretage en forretningsmæssig undersøgelse af salgsgenstanden når han får den leveret. Men hvis det fx drejer sig om et stort parti må der godt gå fx 6 dage inden køber rigtige undersøger salgsgenstanden. 52 siger at køber skal give en reklamation uden unødigt ophold til sælgeren, så hvis det er en skjult fejl som først opdages senere er det ikke utænkeligt at det sker flere måneder efter varen er leveret og undersøgt af køber. 4.2.d Særligt om 1-års reglen, KBL 54 Enkel og streng regel om at en skjult mangel skal være opdaget inden 1 år ellers er det ikke længere sælgers ansvar. 4.2.e Retlige mangler (vanhjemmel) Får køberen ikke den ventede ejendomsret til salgsgenstanden, siges købsaftalen at lide af vanhjemmel. Den fuldstændige vanhjemmel foreligger, når den solgte salgsgenstand ligefrem tilhører en tredjemand, således at sælgeren ikke har haft kompetence til at sælge den. Køber skal selvfølgelig være i god tro, KBL 59 4.3 Køberens ydelse Køberens ydelse, købe summen, skal naturligvis være sådan som det stod i aftalen. Hvis der ikke er aftalt noget beløb, kan man se på om der tidligere er købt samme vare, ellers kan sælger forlange hvad han vil så lang tid det ikke skønnes ubilligt, KBL 5. Hvis køberen modtager en faktura/notat, skal han straks reklamere over prisen, ellers skal han betale det som står på sedlen, KBL 6. Pengeskyld er bringeskyld, derfor skal betaling ske hos sælger, gældsbrevslovens 3. 4.4 Gensidighed, samtidig udveksling, mm. Udgangspunktet i obligationsretten er at der sker en samtidig udveksling af de to parters ydelser, KBL 14. Benyttes der et konnossement eller fragtbrev, skal købesummen betales mod udlevering af det pågældende dokument, KBL 16. Af 71 fremgår, at køber i konnossement tilfælde ikke kan nægte betaling, fordi varen endnu ikke er kommet frem eller fordi han ikke har adgang til at undersøge den. I tilfælde af forsendelseskøb kan sælgeren sikre sig rettidig betaling ved indgåelse af en aftale med køber om at det stilles en bankgaranti, fx i form af et rembours. Udgave 5 af 14; side 6
Kapitel 5, afsnit 5.1 5. risikoens overgang 5.1 Indledning: grundbegreber, retsvirkninger, INCOTERMS mm. Ejeren af en genstand bærer risikoen for dens hændelige destruktion. Men hvis der er en leveringsforpligtigelse, hvornår er genstanden så overdraget? Har sælger leveret, må køber betale købesummen, selv om genstanden af hændelige årsager et gået til grunde, forringet eller bortkommet, KBL 17,2. 5.2 Hovedregler og undtagelser om risikoens overgang under KBL Sælgeren bærer ansvaret indtil salgsgenstanden er leveret, KBL 9-11+17. Hvis sælgeren har forsendelsespligt, anses genstanden for leveret når den er overdraget til selvstændig fragtfører, KBL 10. C&F salg er nævnt i KBL 63-64 CIF salg bliver nævnt i KBL 64 FOB salg bliver styret efter KBL 62,3. Hvis købet hæves skal køber levere salgsgenstanden tilbage i samme stand for at få sine penge, selvom genstanden var fyldt med mangler, KBL 57. Hvis salgsgenstanden går til grunde efter at køberen har opdaget en mangel ved denne og ønsker at tilbagelevere denne, kan det stadigt lade sig gøre, KBL 58. Udgave 5 af 14; side 7
Kapitel 6, afsnit 6.1 6. Retsfølger af sælgers misligholdelse 6.1 Oversigt Hvis en sælger misligholder sit løfte kan køber kræve forskellige ting: i) Naturalopfyldelse; At handlen skal gennemtvinges som aftalen lyder. ii) Hævebeføjelse; hæve kontrakten så alt går til det gamle. iii) Økonomisk kompensation for det tab som har været, eller afslag i prisen for samme var. Altså kan aftalen enten: 1 søges opfyldt på anden måde, 2 hæves til gamle forhold. Ved forsinkelse fra sælgers side KBL 21, og forsinkelse fra købers side KBL 28. 6.2 Naturalopfyldelse Ved forsinkelse kan køber vælge mellem: 1 naturalopfyldelse, eller 2 hævelse af købet, KBL 21. Hvis levering er umulig pga. genstandens undergang hævelse af køb. Hvis en vare stiger meget i pris pga. fx krig, og sælger derfor ikke kan levere kan køber for kompensation ved KBL 24. Hvis naturalopfyldelse er blevet væsentligt dyrere end den økonomiske kompensation er retspraksis at man kan nøjes med den økonomiske kompensation. Køber er pligtig til at meddele sælger indenfor rimelig tid ved reklamation om han vil fastholde købet, ellers taber han sit ret til at hæve, KBL 26. 6.2.a Ved mangler Ved mangler skal man skelne mellem genus/specieskøb da specieskøb ikke vil kunne omleveres. Køberen har valget for hvordan han vil søge kompensation for mangler, KBL 43,1. Der er dog et krav om at manglen skal være væsentligt, dog medmindre sælgeren har udvist svig, 43,2. Modsat forbrugerkøb har sælger ingen pligt til at afhjælpe fejlen ved en genstand. Vanhjemmel vil også kunne ses som en mangel. 6.3 Hævebeføjelsen 6.3.a Ved sælgers forsinkelse Ved forsinkelse kan køber vælge mellem: 1 naturalopfyldelse, eller 2 hævelse af købet, KBL 21. Hvis levering er umulig pga. genstandens undergang hævelse af køb. Krav om at forsinkelsen skal være væsentlig, for at købet kan hæves 21,2. Dette kunne fx være hvis der i aftalen var krav om levering til en bestemt dato. Ved handelskøb anses enhver forsinkelse som væsentlig 21,3. Hvis levering foregår i delrater, kan køber kun hæve købet for den forsinkede rate, 22, dog kan han hæve hele købet hvis han forventer at de andre rater også er forsinkede. Hvis levering har fundet sted, men køber agter at påberåbe sig forsinkelse skal han meddele sælger dette, KBL 27. 6.3.b Ophævelse ved mangler; sælgers ret til at afhjælpe 6.3.b.(i) Ophævelse ved mangler Et køb kan ophæves hvis den lider af væsentlige mangler, hvadenten genus eller specieskøb, KBL 42 og 43. Hvis manglen normalt vil anses for uvæsentligt, men af køber som væsentlig grundet nogle særlige behov, har køber ikke ret til at hæve, medmindre han har gjort sælger opmærksom på sine særlige behov. Hvis køber ikke følger de særlige reklamationskrav i KBL 51, kan han ikke hæve. Vil køber hæve købet, skal han uden ugrundet ophold give sælger meddelelse derom, idet han ellers vil tabe sin ret til at afvise salgsgenstanden, 52,2. 6.3.b.(ii) Sælger ret til at afhjælpe, KBL 49. Sker det indenfor den af 49 tilladte ramme, vil der i virkeligheden ikke længer være tale om en mangel/misligholdelse, hvorfor køberens mangelsbeføjelser ikke vil kunne komme på tale. Tidsrammen, sætter dog en væsentlig begrænsning på sælgers mulighed for at afhjælpe fejlen da det skal ske inden leveringstidens udløb, ellers kan køber hæve. 6.3.c Anticiperet misligholdelse: ophævelse, standsningsret og tilbageholdelsesret. 22 hvis der allerede har fundet en levering sted, og den var forsinket kan køber hæve for de senere leveringer hvis der er grund til at tro at de også bliver forsinkede. Udgave 5 af 14; side 8
Kapitel 6, afsnit 6.4 39 om købers manglende betalingsevne, vil kunne bruges analogt på sælgerens ditto. CISG art. 71 hvis parterne er i økonomiske vanskeligheder. 6.3.d Retsvirkninger af købets ophævelse; købers omsorgspligt KBL 55-58 er nogle almindelige bestemmelser for hvad køber skal gøre når han hæver et køb. HR er tilbagegivelse af hvad de hver især havde inden købsaftalen, i samme stand. Hvis salgsgenstanden er blevet beskadiget efter at køber havde påberåbt sig hævelsen af købet, og salgsgenstanden gik til grunde hændeligt, kan købet stadigt hæves. Køber har omsorgspligt for en genstand han agter at levere tilbage til sælger, 55. 6.4 Økonomisk kompensation: erstatning, forholdsmæssigt afslag 6.4.a Indledning Modsat de ikke-økonomiske beføjelser har køber også beføjelse til økonomisk kompensation, enten som erstatning for misligholdelse eller et forholdsmæssigt afslag i pris. 6.4.b Købers ret til erstatning som følge af sælgers forsinkelse Specieskøb 23. For at køber kan få erstatning af sælger for en for sen levering, skal sælger være culpøs, hvis han derfor blot kan bevise at forsinkelsen ikke skyldes ham, går han fri. Genuskøb 24. Her er loven langt strengere, her er enhver forsinkelse kontraktbrud, og sælger vil være erstatningspligtig. Eneste undtagelse er force majeure. 6.4.c Forholdsmæssigt afslag eller erstatning ved mangler Ved en mangel på både genus/species købsgenstande kan en køber forlange forholdsmæssigt afslag i pris hvis den lider af ikke bagatelagtige mangler. KBL 42,1+43,1 i) Genuskøb er sælger altid pligtig. ii) Specieskøb er sælger kun pligtig såfremt han kan tilskrives culpa, for forhold som ligger efter indgåelse af købskontrakten. Praktisk gøres dette ved at man tager forholdet af værdireduktionen på genstanden og nedsætter salgsprisen med samme forhold. Ex ¾ værdiforringelse til ¾ pris. 6.4.d Opfyldelsesinteressens nærmere omfang: udmåling, begrænsning, mm. (positiv kontrakt) Udgangspunktet er fuld erstatning for alle tab som er indtrufne som følge af købsaftale misligholdelsen. Hvis man skal lave et erstatningskøb, kan man få erstatning for den merudgift man har haft til dette køb, højere markedspris, salær. Købet fastholdes. Leveres for sent, kan køber i stedet for dækket sine udgifter som han måtte have haft pga. den sene levering, jf KBL 23-24 Adækvans: Kontraktsansvaret omfatter kun skader, som den fornuftige debitor (sælger) ved aftalens indgåelse rimeligvis kunne forudse. Denne regel er uskreven. Det må også anses at køberen har en tabsbegrænsnings pligt. 6.4.e Erstatning til beskyttelse af købers negative kontraktsinteresse Selvom reglerne for sælgers misligholdelse KBL 23-24+42-43, omhandler den positive opfyldelsesinteresse kan en køber også få erstatning for den negative kontraktsinteresse. i) Hvis købsaftalen ophæves i anledning af sælgers væsentlige misligholdelse. ii) Når købsaftalen ikke viser sig at være gyldig, fx pga. den af sælgeren udvise svig. iii) Når købekontrakten ikke kommer endeligt i stand, fx fordi modparten illoyalt afbryder forhandlingerne. Bedømmelsesgrundlaget er culpa, så krav om kausalitet, adækvans samt tabsbegrænsning gælder også ved bedømmelse af den negative interesse. 6.4.f Produktansvar Hvis et leveret produkt pga. dens mangler kommer til at skade personer eller ting er leverandøren ansvarligt for dette med erstatning. Udgave 5 af 14; side 9
Kapitel 7, afsnit 7.1 7. Retsfølger af købers misligholdelse 7.1 Indledning Minder meget om sælgers misligholdelse, sælger har tre beføjelser: i) Naturalopfyldelse, 28 ii) Hæve kontrakten, 28 iii) Økonomisk kompensation, 30+38 for de tab han har lidt, herunder renter ved for sen betaling. 7.2 Naturalopfyldelse Sælger kan gennem 28 kræve at køber betaler når denne ikke har gjort det. Meddelelsespligt. Hvis sælger agter at opretholde købet på trods af for manglende betaling skal han meddele køber herom, 31, eller for sen betaling, 32. 7.3 Hævebeføjelsen, anticiperet misligholdelse mm. 7.3.a Ophævelse Sælger kan også vælge at hæve købet hvis der ikke er en uvæsentlig forsinkelse på købers vederlag, KBL 28. Er genstanden allerede overleveret til køberen kan købet ikke hæves, medmindre har taget forbehold i så henseende, eller genstanden afvises af køberen, KBL 28,2. Ved successiv betaling, hvor sælger kan forvente manglende betaling kan han hæve købet, KBL 29. 7.3.b Købers manglende betalingsevne som anticiperet misligholdelse, 29 Hvis der skal leves i rater, og når en væsentlig forsinkelse med en betaling har fundet sted, kan sælger ikke alene hæve købet for den enkelte leverings vedkommende, men også for de efterfølgende hvis ikke køber kan bevise at han har pengene. 39-41 handler om køberens manglende betalingsevne. 7.4 Økonomisk kompensation 7.4.a Rente i) Morarente, er den rente fra KBL 38 og senere med hjemmel i renteloven som sikrer ved forsinket betaling, efter forfaldsdatoen. ii) Kreditrente, rente på fordringshaverens krav at sit tilgodehavende for tiden før forfaldsdatoen, Rentelovens 2 iii) Procesrente, rente fra et påbegyndt søgsmål til der er faldet dom eller forlig som medtager renten, Rentelovens 3,4 Forfaldsdatoen ikke fastsat først rente fra en måned efter afsendelsen af et påkrav, rentelovens 3. 7.4.b Erstatning af opfyldelsesinteressen, ansvarets grundlag Hæver sælgeren købsaftalen har han ret til erstatning, jf 31,1. Fastholder sælgeren aftalen trods forsinket betaling har han krav på: 1 rente, 2 erstatning for tab, opfyldelsesinteressen, på samme måde som hvis han hævede salget. 7.4.c Opfyldelsesinteressens nærmere omfang (udmåling, begrænsning, mm.) Sælger kan forlange fuld erstatning for ethvert beviseligt tab, der må siges at være foranlediget af købers misligholdelse. Prisdifference: hvis der var en forskel mellem den pris sælgeren fik solgt sin vare til og så markedsprisen har sælger på erstatning for prisdifferencen jf 30,1,2. Hvis de er blevet solgt til anden side gennem mægler må sælger acceptere dette salg som markedsprisen, 25. Hvis varen som er solgt har ubegrænsede leveringsmulighed, kan sælger pga. skuffelsen i ikke at få det pågældende salg alligevel få erstatning for sin avance. Kurstab. Hvis købet fastholdes ved forsinket betaling kan sælger få erstatning for kurstab ved betaling i fremmed mønt. Siden erstatningen beror på culpa, skal der føres bevis for adækvans, og tabsbegrænsnings pligt. 7.4.d Negativ kontraktsinteresse Sælgeren kan også få godtgjort negativ kontraktsinteresse, så han stilles som ingen aftale var nogensinde lavet. Få godtgjort penge for sin arbejdsindsats. Udgave 5 af 14; side 10
Kapitel 8, afsnit 8.1 8. Fordringshavermora 8.1 Introduktion HR i KBL 33-37 er at køberens fordringshavermora ikke er en misligholdelse og aftalen derfor bliver ved med at bestå. 8.2 Køberens fordringshavermora ER når køberens forhold har bevirket, at salgsgenstanden ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, 33,1. Sælgerens forpligtigelse lempes ved: i) Overgivelse af risikoen for genstanden, 37, fra efter leveringstidspunktet. Dog har sælgeren omsorgspligt for den, 33. ii) Kan sælges for købers regning, 34, hvis der gives passende varsel. Eller hvis det fordærvende gods skal den sælges, 35. iii) Sælger kan få godtgjort udgifter til opbevaring, 36. 8.3 Sælgerens fordringshavermora Køberen kan så blot deponere pengene i en bank efter deponeringsloven fra 1932, og friholdes for at betale renter efter rentelovens 4,1. Udgave 5 af 14; side 11
Kapitel 9, afsnit 9.1 9. Aftaler om købets misligholdelse 9.1 Indledning En aftale om retsvirkninger for købets misligholdelse går forud for Købelovens deklaratoriske regi. Kan strammes ved ex garantier, eller slækkes ved mangelsfrihedsklausul, eller ansvarsbegrænsning. En aftale om købsaftalers misligholdelse skal underkastes en 3-delt prøve: 1 om klausulen må anses for vedtaget; 2 om hvordan den skal fortolkes; 3 skal domstolene prøve om den er gyldig. 9.2 Vedtagelse Jo mere tyngende eller uventet vilkåret er jo større krav. En agreed documents er derfor ikke særligt vægtigt da den ikke viser parternes vilje. 9.3 Fortolkning Her vil koncipist reglen klart blive brugt i fortolkning af aftalen. Om ansvarsfraskrivelser vil kunne bruges. 9.4 Gyldighed For at vurdere en ansvarsfraskrivelses klausuls gyldighed, kan man bruge aftalelovens 36, for at være urimelig eller i strid med redelig handlemåde. Om end denne lov oftest vil blive brugt ved forbrugskøb, kan den også bruges mellem erhvervsdrivende. En erstatning kan lempes efter EAL 24, den almindelig lempelsesregel. Udgave 5 af 14; side 12
Kapitel 10, afsnit 10.1 10. Forbrugerkøb 10.1 Indledning 10.1.a Tilblivelse af særregler for forbrugerkøb Var for at sikre forbrugeren da han indgik flere og større køb ud i det civile, og sælgerne begyndte i stigende grad at bruge standardformularer og afvige købeloven. 10.1.b Begreberne forbrugerkøb, beskyttelsespræceptivitet I netop forbrugerkøb må visse KBL regler ikke fraviges til skade for køberen, KBL 1,2. For at det er et forbrugerkøb skal 3 betingelser være opfyldt: 1 en erhvervsdrivende, der 2 handler som led i sit erhverv, når 3 køberen hovedsageligt handler uden for sit erhverv, jf KBL 4a,1,1. Er blot en af disse betingelser ikke opfyldt er det ikke er forbrugskøb. Sælgeren har bevisbyrden for at det ikke er et forbrugskøb. 10.1.c Forbrugerkøbsaftalens indgåelse og gyldighed Indgås på samme måde som andre købsaftaler. 10.2 Parternes ydelser 10.2.a Indledning Hver parts forpligtigelse svarer til hver parts ret. Misligholdelse beføjelser. Tyngdepunktet ligger i sælgerens levering af sin realydelse. Sælgerens hovedforpligtigelse går ud på 1 at forsyne køberen på rette tid og sted med 2 den aftalte, kontraktmæssige salgsgenstand. 10.2.b Sælgerens ydelse 10.2.b.(i) Leveringstid og sted Leveringstidspunktet fremgår oftest af aftalen, eller 12 om på forlangende. Leveringsstedet er almindeligvis 9 i sælger forretning. Forsendelse indbærer en særregel i 73 hvor først når forbruger er i besiddelse af salgsgenstanden er den leveret. 10.2.b.(ii) Kontraktsmæssighed, mangler mm. i) I forbrugerkøb foreligger der således en mangel ved salgsgenstanden, hvis den ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, der kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, KBL 76,1,1. ii) Eller de er blevet brugt i markedsføringen af produktet og det er kommet køberen til kundskab, KBL 76,1,2. iii) Der foreligger dernæst en mangel, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har hat betydning for køberens bedømmelse af genstande, og som sælgeren kendte eller burde kende, 76,1,3. iv) Mangel hvis genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, 76,1,4. Hvis køberen har fået mulighed af sælgeren til at undersøge salgsgenstanden inden købet, kan denne ikke senere påberåbe sig mangler, som ved en sådan undersøgelse burde være opdagede, 47. 77 modsiger dette igen da en forbrugskøber godt kan hæve købet alligevel. Her tænkes vel på skjulte mangeler eller hvis genstanden var af væsentlig ringere stand. Reklamationsreglerne i 52-54 gælder ikke, derimod gælder beskyttelsespræceptive regler i 81-86, jf 1,2. Vil køberen i forbrugerkøb påberåbe sig en mangel, skal han give sælgeren meddelelse herom inden rimelig tid, efter at han har eller burde have opdaget mangelen. I modsat fald taber han retten til at påberåbe sig mangelen, KBL 81. Medmindre sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, 82. Et års reglen er i forbrugerkøb ufravigelig, 83. 10.2.c Køberens ydelse Hvis ingen pris er aftalt, skal den være rimelig 72. Ellers kan aftalelovens 36 bruges. Ved forbruger kredit køb kommer det ofte ind under Kreditaftaleloven. 10.3 Risikoens overgang Sælgeren er også ansvarlig under transporten til forbrugeren jf 73. Udgave 5 af 14; side 13
Kapitel 10, afsnit 10.4 10.4 Misligholdelsesbeføjelser 10.4.a Indledning Den part som misligholder aftalen giver den forurettede adgang til at udøver en eller flere beføjelser. 10.4.b Retsfølger af sælger misligholdelse Her er der igen de tre valgmuligheder efter 78 for mangler ved forbrugerkøb: i) Naturalopfyldelse ii) Hæve kontrakten iii) Økonomisk kompensation iv) Afhjælpning af mangler, medmindre dette vil forvolde sælgeren uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe. 10.4.b.(i) Naturalopfyldelse 10.4.b.(ii) Hævebeføjelsen Kan fx ske ved en mangel ved varen eller ved forsinkelse. 10.4.b.(iii) Økonomisk kompensation Kan fx ske ved en mangel ved varen eller ved forsinkelse. 10.4.c Retsfølger af købers misligholdelse De almindelig regler + Kreditaftaleloven. 10.5 Fordringshavermora ingen særregler 10.6 Forbrugerkøb på kredit: Kreditaftaleloven Er omfattet af lovens almindelige oplysningspligt. Overholder sælger ikke sin oplysningspligt, er den civilretlige følge at forbruger kun kan afkræves selve lånebeløbet og en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld svarende ti diskontoen plus et tillæg (for tiden 5%). Når salgsgenstanden er overgivet til forbrugerkøberen, er sælgeren normalt kun berettiget til at tage den tilbage på grund af køberens misligholdelse af betalingspligten, hvis der er taget et gyldigt ejendomsforbehold, jf købelovens 28,2. Den skal være gyldig i forhold til Kreditaftaleloven 34. Udgave 5 af 14; side 14