Varme råd. Få hjælp til at gøre din energiregning mindre. Gode råd fra dit naturgasselskab om varme, el og vand

Varme råd Få hjælp til at gøre din energiregning mindre Gode råd fra dit naturgasselskab om varme, el og vand

indhold Indhold Indhold indhold side 5 Indledning Vinduet som støjdæmper side 6 Er dit energiforbrug for højt? Forbedring af vinduer side 8 Gør det selv hvad må jeg? side 49 Energiruder gav velvære og besparelser. Case side 10 side 14 Jagten på varmesynderne. Case Isolering Isolering af loft og tag Isolering af fladt tag (build up-tag) Isolering af loft uden fri adgang side 51 side 54 Tætning Fuge ved trærem Fuger ved døre og vinduer Fuger i murværk Hus med huller og revner. Case Isolering af skråvæg side 56 Varmeanlæg Isolering af skunk Naturgas side 20 Avispapir i hulmuren luner. Case side 60 Lang vej for det varme vand koster. Case Isolering af ydermur Naturgas suppleret med brændeovn Isolering af hulmur Naturgas suppleret med biobrændsel Isolering/renovering af facade Naturgas kombineret med solvarme Isolering af ydermur indvendigt Radiator eller gulvvarme? side 30 side 38 side 42 Isolering af gulv og kælder Isolering af gulv Isolering af krybekælder og kælderloft Nemt men hårdt arbejde i krybekælderen. Case Isolering af kælder Isolering af synlige varmerør Isoleringsmaterialer Kælderen får den store tur. Case Vinduer og yderdøre med glas Bevare eller udskifte? Glas og ruder side 66 side 68 side 72 side 75 side 78 side 80 Når du bygger om Spar penge ved ombygning. Case Gode vaner sparer energi Hold øje med forbruget Gode varme-vaner Gode vand-vaner Gode el-vaner Styr på varmekilderne. Case Mindre besparelse med barn og blevask. Case Vil du vide mere links Plastic, træ, aluminium eller komposit?

Indledning Indledning Udgivet af: HMN Naturgas I/S Revideret maj 2012 Ansvarshavende: Per Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Mie Dissing Tryk: DigiSource Redaktion og tekst: Malene Hadrup Skribent: Kate Nielsen, Qivi Kommunikation Fotografer: Teis Bruno Anders Clausen Børge Klamer Esben Nielsen Kate Nielsen Light4you Nils Krogh ApS Søren Svendsen Take One Reklamefoto Niels Kondo Det er sund fornuft at spare på energien. Det er godt for miljøet, men det er også godt for din pengepung. Samtidig kan selv små forbedringer i din bolig og lidt ændrede vaner give et meget bedre indeklima og en bedre komfort. Med denne bog vil vi gerne hjælpe dig til et fornuftigt energiforbrug i din bolig. Vi har samlet en lang række gode råd og oplysninger om, hvor og hvordan du kan sætte ind og hvad der bedst kan betale sig. Du kan bruge bogen til at slå op i og få inspiration til, hvordan du kan forbedre din bolig energirigtigt. Bogen er delt op i en række emner, hvor det er særligt interessant at sætte ind med forbedringer: Isolering, vinduer og døre, fuger og dit varmeanlæg. Hertil kommer et kapitel om regler og krav, når du bygger om. Du får en grundig indføring i de problemstillinger, som er knyttet til emnerne, og praktiske råd om, hvad du kan gøre. Vi angiver også, om du selv kan udføre arbejdet, men bogen er ikke en manual. Desuden giver bogen et overblik over, hvordan du i dagligdagen kan spare på energien. Vi har spurgt en række naturgaskunder, hvordan de har forbedret deres bolig. Du kan læse deres historier rundt omkring i bogen og lade dig inspirere og lære af deres erfaringer gode som dårlige. Illustrationer: Senrik Mie Dissing Lars Petersen

energiforbrug Er dit energiforbrug for højt? energiforbrug Energi er dyr. Derfor er det en god idé at holde øje med dit forbrug af både varme, el og vand. På den måde kan du opdage i tide, hvis noget ikke er, som det skal være, og du kan samtidig bedømme, om dit energiforbrug er rimeligt. Mens dit forbrug til el og vand mest afhænger af, hvor mange personer der er i husstanden, den daglige adfærd, og hvilke apparater du har indrettet dig med i dit hjem, så hænger dit varmeforbrug nøje sammen med dit hus og dem, der bebor det. Det er vanskeligt at sige præcist, hvor meget energi du bør bruge for at varme dit hus op. Det afhænger nemlig meget af alderen på dit hus, hvor godt det er isoleret, og hvor varmt du gerne vil have det. Men der kan gives nogle generelle Gennemsnitligt varmeforbrug pr. m² i et etplanshus på 100-149 m 2 Hus opført i årene Gennemsnitligt varmeforbrug m 3 naturgas pr. m² pr. år retningslinjer for, hvor stort dit forbrug maksimalt bør være (se tabellen nedenfor). Kend dit hus og sæt ind, hvor det batter For at opnå et rimeligt energiforbrug, skal boligens klimaskærm ('husets ydre skal') være i orden. Det vil sige, at der skal være den optimale isolering af gulve, vægge, vinduer og lofter. Statens Byggeforskningsinstitut har anslået, at boligejerne som helhed kan spare næsten en tredjedel af energiforbruget ved at skifte vinduer og efterisolere ydervægge, gulve og tage. Byggestil og materialevalg ændrer sig over tid. Det samme gør de reglementer, som byggerier skal overholde; det gælder bl.a. krav til isolering og energiforbrug, som er blevet skærpet meget gennem årene. Omregnet til kwh pr. m² pr. år 1900-1939 17,2 189,2 1940-1959 16,3 179,3 1960-1976 13,5 148,5 1977-1982 11 121 1983-1998 10,3 113,3 1999-2006 9,4 103,4 2007-2012 8,3 91,3 Varmt brugsvand: Ca. 75 m³ naturgas pr. person pr. år = ca. 825 kwh pr. person pr. år. (Kilde: HMN Naturgas) Omregningstabel 1 m³ naturgas = 1,112 l fyringsolie = 11 kwh Logisk nok vil der derfor være et stort potentiale for forbedringer over hele linjen, jo ældre dit hus er, og jo mindre det er renoveret siden opførelsen. Men også den store generation af parcelhuse fra 1970'erne og 80'erne kan med fordel efterisoleres, ligesom termovinduerne mange steder vil være modne til udskiftning. Når det gælder naturgas- eller oliefyret, så er 10-15 år en alder, hvor der i mange situationer er god økonomi i at skifte fyret ud, fordi teknologien udvikler sig. Hvor skal jeg starte? Hvor kan det så bedst betale sig at sætte ind? For at afgøre det må du holde besparelserne op mod de investeringer, du må gøre. Varmeanlæg Først og fremmest skal du sørge for, at dit varmeanlæg kedel, klimastyring og radiatortermostater er indstillet rigtigt, og at du bruger dine radiatorer eller gulvvarme på den mest hensigtsmæssige måde. Det er nemt, koster ikke noget, og besparelsen er god. Isolering Generelt set er efterisolering en billig og nem måde at spare energi på og har en lang levetid. Lofter, gulve og mure er store flader, hvor meget varme kan strømme ud og kulde ind ved dårlig isolering og utætheder. Samtidig kan du udføre en god del af arbejdet selv, og det holder investeringen nede. Besparelsen på varmeregningen er mærkbar. Vinduer og døre Vinduer er de dele af et hus, der isolerer dårligst eller, sagt med andre ord, har det største varmetab. Investeringen i en god kvalitet vinduer kan være stor, men skift til energirigtige ruder eller vinduer er en rigtig god idé med en væsentlig varmebesparelse som gevinst. Fuger Fuger omkring vinduer og døre og generelt i dit murværk har ligeledes betydning for dit varmeforbrug. Samtidig er det en økonomisk overkommelig opgave at reparere fuger, og meget af arbejdet kan du klare selv. Besparelsen på varmeforbruget er pæn. 6 7

gør det selv hvad må jeg? gør det selv hvad må jeg? Gør det selv hvad må jeg? Før du giver dig i kast med gør det selv-arbejde i din bolig, skal du være opmærksom på, at der er visse opgaver, du efter loven skal have en fagmand til at udføre. Andre opgaver er det klogt at rådføre sig med en fagmand omkring. Og under alle omstændigheder skal du overholde normer, standarder og branchevejledninger for at sikre dig, at arbejdet er fagligt i orden. Det er ligeledes en god idé at tjekke din forsikringspolice, for forsikringen dækker sjældent, hvis du laver byggesjusk eller konstruktionsfejl på grund af 'grov uagtsomhed'. Hvad siger loven? Det er kun inden for vvs- og elarbejde, at der er lovmæssige krav om, at visse opgaver skal udføres af fagfolk. Elarbejde Du må gerne lave 'lettere' elarbejde, som at Skifte ledning i en lampe Sætte lamper op og pille dem ned Montere afbrydere og kontakter på ledninger og apparater Skifte en normal stikkontakt, hvor der sidder en i forvejen. Du må til gengæld ikke Etablere nye stikkontakter og trække nye kabler til nye installationer Ændre på kabelføring og de faste installationer som måler- og gruppetavler Lave udendørs installationer. Vvs-arbejde Du må gerne selv Skifte vandhane, pakning i vandhane, håndog køkkenvask med tilhørende synlig vandlås Skifte wc med samme tilslutningstype som det tidligere Skifte vaske- og opvaskemaskine til husholdningsbrug Sætte radiatorer op, lægge gulvvarme og tilslutte til naturgasfyret, oliefyret eller fjernvarmeanlægget. Du må til gengæld ikke selv udføre Alle former for ændringer på eksisterende brugsvands- og kloakanlæg Nye vvs-installationer i din bolig Murer-, tømrer- og malerarbejde Når det gælder murer-, tømrer- og malerarbejde er der ikke noget, du ikke selv må lave. Men det er vigtigt, at du ved, hvad du gør, følger forskrifterne og udfører arbejdet fagligt korrekt ikke mindst af hensyn til forsikringen. Få mere at vide På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, www.sik.dk, findes en komplet gennemgang af, hvad du må og ikke må, og gode råd til gør det selv-elarbejdet. Du kan også finde information om el- og vvs-arbejde på www.tekniq.dk, installatørernes organisation. Alle former for arbejde på gasinstallationer. 8 9

Jagten på varmesynderne Jagten på varmesynderne Den blålige farve på facade og tag viser, at disse områder er kolde og dermed godt isolerede. Vinduerne derimod lader megen varme slippe ud og kulde ind. Læs mere om: Isolering (s. 18), isolering af skunk (s. 19), hulmursisolering (s. 25), isolering af krybekælder (s. 29), isolering af varmerør (s. 34), energivinduer (s. 42), fuger ved døre og vinduer (s. 52). Jagten på varmesynderne kan man tydeligt se forskel på kolde (blå-violette) og varme (gul-røde) flader. Den blå farve på husets facade og tag viser, at ydervægge og tag er kolde og dermed godt isolerede de fleste steder. Gule og røde områder rundt om vinduerne og på den øverste del af muren langs taget afslører mangelfuld isolering disse steder, så varmen kan finde ud og kulden ind. Termografiet viser desuden tydeligt, at det største varmetab fra et hus sker gennem vinduerne. Hold samling på isoleringen det luner! Indenfor går jagten ind på den manglende iso- lering. Et skud med kameraet i hjørnet af stuen er afslørende: Der mangler isolering i hjørnerne og i samlingen mellem tag og mur. Det, der føles som træk, er kulde fra de uisolerede områder. Kold luft er tungere end varm luft, derfor daler den kolde luft ned langs væggene og gulvet og kan føles som træk og fodkulde. At det er i samlingerne mellem bygningsdele, at problemerne ses, er bestemt ikke unikt for netop dette hus, forklarer energirådgiver Niels Erik Pedersen: Det er desværre et hyppigt problem. Det gælder om at være omhyggelig med at få skubbet Hanna Lynderup Jensen og Andrew Tristram købte i 1998 deres første hus. Huset er fra 30'erne og har tidligere været kombineret forretning og bolig. Huset er løbende blevet renoveret. Mest gennemgribende tilbage i 70'erne, hvor overetagen blev taget i brug. Men Hanna og Andrew har også været i gang. Naturgaskedlen er næsten ny, og vinduerne i huset bliver løbende udskiftet med energivinduer. Senest har Andrew istandsat badeværelset på førstesalen. Til gengæld står kælderen næsten uforandret. Hvor trækker det fra? Hanna og Andrews hus ligner med den historie så mange andre ældre huse. Også på det punkt at varmeforbruget er rigeligt højt, og at familien synes, det trækker og kan mærke kulden om fødderne, når de sidder i stuen om aftenen. Men hvad er der galt? Det afslører en tur rundt i huset med en energirådgiver og et temperaturfølsomt kamera et termografiapparat. Familiens eget bud på de kolde fødder i stuen lyder på en dårligt isoleret ydervæg. Og det er et godt bud, for huse fra 30'erne er sjældent isoleret fra 'fødslen'. Men Hanna og Andrews hus er på et tidspunkt blevet hulmursisoleret. Det afslører et termografi af facaden. Selv på en ikke særlig kold vinterdag Samlinger mellem bygningsdele er typiske steder, hvor isoleringen ikke er i orden. Så her finder kulden nemt ind. 10 11

Jagten på varmesynderne Jagten på varmesynderne Utætte fodlister og manglende isolering i krybekælderen giver kolde fødder i stuen. Reparer lister og fuger omkring vinduer og døre selv små revner giver træk og koster på varmeregningen. isoleringspladerne tæt sammen også i samlingerne mellem bygningsdele. Samtidig skal isoleringslagene lægges forskudt ligesom mursten i en mur, for at der ikke er sprækker, hvor vind, kulde og varme kan finde igennem. Isolerer man med granulat fx i en hulmur, vil isoleringen falde lidt sammen med tiden, og så skal der fyldes efter. Det kan være en del af løsningen her i huset, siger Niels Erik Pedersen. Førstesalen i huset blev taget i brug i 70'erne og er generelt langt bedre isoleret end resten af huset. Alligevel kan et termografi også her afsløre, at det er galt med isoleringen i samlingen mellem mur og tag. Til gengæld er der et 13-tal til Andrew for isoleringen af skunken i det nye badeværelse. Isoler krybekælderen, og få varme tæer i stuen Men al kulden kommer ikke ovenfra. Utætheder ved fodlisterne og manglende isolering i krybekælderen under stuen har en stor del af skylden for, at det kan føles koldt om fødderne. Utæthederne kan familien komme til livs ved at lægge en fuge mellem krybekælderens loft og ydervæggen. Og så skal krybekælderen isoleres. En krybekælder kan man selv isolere. Det er ret enkelt, hvis man bruger de såkaldte isoleringsbatts, som er fleksible isoleringsplader. De kan skubbes sammen, idet man placerer dem mellem kælderloftets bjælker. Når man slipper, udvider pladerne sig igen, så de kommer til at sidde i spænd, forklarer Niels Erik Pedersen. Krybekælderen dækker kun en mindre del af gulvarealet i 30'er-huset, så energirådgiveren foreslår desuden familien at få blæst isolering ind i etageadskillelsen mellem stueplan og kælder. Varme, dyre rør Turen i krybekælderen med termografiapparatet afslørede endnu en varmesynder i huset, nemlig uisolerede varmerør. På termografiet kan man se, hvordan det varme vand, som løber i rørene, får dem til helt at lyse op. De frie varmerør kan isoleres på enkel vis med isolerende rørskåle. De kan købes i alle byggemarkeder og skal blot skæres til i længden, klemmes omkring rørene og tapes sammen i samlingerne. Vælg varme energivinduer, og hold fugerne tætte Hanna og Andrew er begyndt at skifte vinduerne i det gamle hus ud et efter et. Og det er en god idé, kan et termografi af et af de ældre vinduer i huset bekræfte. Den blå-sorte kant rundt langs ruden viser, at en termorude isolerer dårligst og har det største varmetab i yderkanterne pga. den metalprofil, som samler de to lag glas. De blå-violette farver i vindueslysningen afslører en utæt liste eller fuge omkring vinduet. Det betyder, at varme forsvinder ud denne vej, og samtidig kan kold luft komme ind og give træk. Væggen over vinduet har også flere blå-violette områder. Det er tegn på, at der ikke er isoleret og fuget ordentligt, da vinduet blev sat i. De blå områder afslører store klumper mørtel, som virker som kulde- og varmeledere. Ved hjælp af termografierne og energirådgiverens gode råd har Hanna og Andrew nu fået sat fingeren på de ømme punkter i huset. Uisolerede varmerør sender store mængder varme ud i omgivelserne en temmelig uøkonomisk måde at varme kælderen op på. 12 13

Isolering Isolering Tag Isolering Loft Skunk Skråvæg/ hanebånd Isolering holder kulden ude og varmen inde i dit hus om vinteren, og omvendt om sommeren. En god isolering betyder også en bedre komfort i dit hjem, fordi det mindsker træk, kulde ved gulvet og dæmper støj fra trafik og fodtrin. Isolering er generelt en forholdsvis billig måde at spare energi på oftest med stor effekt. Men den største fordel er nok, at det er en engangsinvestering, der giver dig en vedvarende besparelse og forøger din boligs værdi. Hvor kan jeg efterisolere? Alle de steder, hvor der kan isoleres, er det en god idé at gøre det. Hvornår bør jeg efterisolere? Ældre huse er ofte kun lidt eller slet ikke isolerede ved opførelsen, så her er der basis for at gå i gang hele vejen rundt. Også i huse fra 1970'erne og 1980'erne er der mange gange penge at spare ved fx at lægge et ekstra lag isolering på loftet. Selv i nyere og helt nye huse er der grund til at tjekke isoleringen efter. Det er nemlig vigtigt for isoleringsevnen, at isoleringen er lagt korrekt, slutter tæt og ikke er beskadiget, fx trykket flad, fordi man har brugt sit loft som pulterkammer. Isolering af loft og tag Tegning: Senrik Indvendig væg Krybekælder Gør det selv-arbejde Håndværkerarbejde (anbefalet) Hulmur Kælder Facade Du kan isolere eller efterisolere: Tag Skråvægge/hanebåndsloft Loft Skunk Facade Hulmur Inderside af ydermur Kælder Krybekælder Gulve Synlige rør Varme stiger opad, så loft eller tag er derfor det bedste sted at starte, hvis du vil efterisolere dit hus for at spare på varmen. Et varmt hus er også et tørt hus, og et tørt hus er som hovedregel et sundt hus. Du har flere muligheder for at isolere øverste del af dit hus. Hvad der er bedst og mest rentabelt for dig, afhænger af tagkonstruktionen, og om du udnytter dit loft til boligareal. Isolering af fladt tag (build up-tag) Håndværkerarbejde (anbefalet) Efterisolering af selve taget er oftest kun relevant, hvor der ikke er tagrum, fx ved fladt tag. Et fladt tag kan isoleres både indvendigt og udvendigt. Den udvendige metode er efterhånden den mest brugte og også langt at foretrække. Det er den mest praktiske metode, fordi man ikke skal til at røre ved loftsbeklædningen. Der lægges isolering direkte oven på det eksisterende tagpap og herpå et nyt lag tagpap. Ved samme lejlighed kan der med nogle særlige tagkiler laves et lille fald på taget, så regnvand ikke kan samle sig på taget. Kontakt en tømrer eller tagdækker, hvis du vil efterisolere eller renovere et fladt tag. Sådan isolerer du hjælp og vejledning På www.rockwool.dk og www.isover.dk finder du instruktioner i, hvordan du selv kan efterisolere. Nyt tag kræver isolering Skal du have nyt tag, skal du efter det nye bygningsreglement samtidig efterisolere. Spørg i kommunens tekniske forvaltning. 14 15

Isolering Løsning 1 Ny isolering lagt oven på dampspærre Ny isolering Ny isolering Løsning 2 Ny isolering og dampspærre sat op under eksisterende loft Ekst. isolering Løsning 3 Isolering og dampspærre lagt ned ovenfra Ny isolering Ny isolering Isolering Eksisterende isolering Dampspærre Nye lægter Dampspærre Ny loftsbeklædning Ny isolering Dampspærre Isolering af loft uden fri adgang Håndværkerarbejde (anbefalet) Har du et lille tagrum, fx under tagryggen på et to-etagers hus med skråvægge, kan du efterisolere her. Det kan gøres med granulat, som blæses ind på loftet af en autoriseret isolatør. Gør det selv-arbejde Du kan selv isolere loftet nedefra. Ny isolering oven på dampspærre Skal du lægge isolering oven på eksisterende isolering med dampspærre, skal den ny isolering være dobbelt så tyk som den eksisterende for at undgå, at der dannes kondens under dampspærren (se tegning). Sådan kan du isolere loft nedefra 1 Skru lægter op på den eksisterende loftsbeklædning. 2 Læg isoleringsplader mellem lægterne, en dampspærre og ny loftsbeklædning. 3 Hvis du isolerer loftet nedefra, skal du huske Bygningsreglementets minimumskrav til loftshøjden på 230 cm i rum, der bruges til beboelse. Kontakt en tømrer eller isolatør, hvis du vil efterisolere eller renovere selve taget. Dampspærre med tætte samlinger Når du lægger en dampspærre, skal samlingerne være lufttætte: Lav 150 mm overlap mellem banerne, som limes, tapes eller 'klemmes' sammen. Besparelser ved efterisolering af loft, skråvægge og skunk Eksisterende isolering: 50 mm Isoleringstykkelse i mm Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² 200 3,5 39 300 3,8 42 400 4 44 (Kilde: Standardværdikataloget for energibesparelser) (Udvalgte nøgletal) Isolering af uudnyttet loft med fri adgang Loftet er et af de nemmeste steder at isolere. Samtidig dækker loftet så stor en del af husets areal, at det har stor effekt på varmeøkonomien. Håndværkerarbejde (anbefalet) Har loftet trægulv, kan isoleringen blæses ind i hulrummet mellem gulv og loft, kaldet dækket, eller i etageadskillelsen. Det er et job for en fagmand. Gør det selv-arbejde I uudnyttede loftsrum kan du isolere direkte på loftet. Dampspærre Lufttæt membran, typisk af plastfolie eller alukraftpapir, i en isoleret konstruktion. Dampspærren skal forhindre fugtig luft i at trænge ud i konstruktionen og danne kondensvand, der giver fugtskader. En dampspærre skal altid ligge på den varme side af isoleringen, dvs. ind mod boligarealet, og isoleringen længst ude mod husets ydre skal. En dampspærre af alukraftpapir lægges med den blanke side ind mod boligarealet. Plastmembraner er ens på begge sider. Granulat, som blæses ind på loftet. Sådan kan du isolere loft ovenfra Efterisolering Tjek efter, hvor tykt et lag isolering du har på dit loft. Det kan betale sig at efterisolere op til en tykkelse på 300 mm. Jo mindre isolering du har i forvejen, jo større gevinst. Det er det første lag isolering, som batter mest. 1 Hvis den nuværende isolering er trykket flad eller på anden måde er beskadiget, skal du have den ud og lægge nyt fra bunden. Tjek ved samme lejlighed, om dampspærren er intakt, ellers skal den skiftes eller repareres (se nedenfor om ny isolering). 2 Hvis den eksisterende isolering og dampspærre er fin, kan du blot lægge ny isolering ovenpå. Læg lagene forskudt som mursten i en mur, så der ikke er sprækker i isoleringen. Ny isolering Er der ikke isolering på loftet, skal du lave en konstruktion med isolering og en dampspærre. 1 Du lægger først en dampspærre ned mod loftet. 2 Herpå læggerdu isolering - følg kravene til isoleringstykkelse i bygningsreglementet. Husk at efterlade mindst 75 mm ventilationsspalte mellem isolering og tag. 16 17

Isolering Løsning 1 Isolering af skråvæg ovenfra Ventilationsspalte mindst 75 mm Spær Løsning 2 Isolering af skråvæg nedefra Spær Isolering af skunkvæg og -gulv Ventilationsspalte mindst 75 mm Skunk 'Trekantet' rum mellem tag og væg til loftrum. Isolering af skunk Isolering Dampspærre Ny isolering Hård træfiberplade Isolering skubbes ned på plads over træfiberpladen Dampspærre Ny loftsbeklædning Nye lægter Ny isolering Dampspærre Gør det selv-arbejde Har loftet skunk, er det her, du skal isolere. I skunkrum isolerer du skunkvæggen ind mod loftsrummet og skunkgulvet. Hvis der er rør i skunkrummet, bør du i stedet isolere ude ved tagkonstruktionen (samme princip som ved isolering af skråvægge. Se dette afsnit). På den måde undgår du frostsprængninger, fordi rørene kommer om på den varme side af isoleringen. Sådan kan du isolere skråvægge ovenfra Sådan kan du isolere skråvægge nedefra Sådan kan du isolere skunkvægge 1 Isoleringsplader skubbes ned mellem tagkonstruktion og vægbeklædning ovenfra. Brug en træfiberplade til at lade isoleringen 'glide' på. Vend den glatte flade mod isoleringen, skub isoleringen ned, og flyt pladen til næste mellemrum. 2 Husk at efterlade mindst 75 mm luft mellem isolering og taglægterne (ventilationsspalte). Isolering af skråvægge Gør det selv-arbejde Udnytter du loftetagen til beboelse eller har planer om at gøre det, så er det skråvæggene, du skal isolere. Det vil sige, at du isolerer inde bag vægbeklædningen og evt. under tagryggen (se afsnit om isolering af loft uden fri adgang). Isolering ovenfra Kan bruges, når du ønsker at bevare den eksisterende vægbeklædning, og der er plads til isoleringen. Tagbeklædningen/undertaget skal være tørt og vandtæt. 1 Trælægter skrues direkte på den gamle beklædning. Vær opmærksom på, at rør, gammelt tapet og maling bør fjernes først for at undgå, at der dannes kondens. 2 Opsæt isoleringsplader. Afslut med en dampspærre og ny vægbeklædning. Isolering nedefra Kan bruges, hvor du ikke kan komme til ovenfra, eller hvor du vil lave ny vægbeklædning. Du kan også efterisolere uden på den eksisterende vægbeklædning, men du skal være opmærksom på, at det tager plads op fra rummet. Er skråvæggene allerede isolerede og har dampspærre, skal du være opmærksom på, om dampspærren er intakt og ligger rigtigt, og at der kun må være en tredjedel så meget isolering på den varme side af dampspærren (ind mod væggen), som på den kolde (ud mod taget). Alternativt kan du fjerne den eksisterende vægbeklædning og dampspærre. Læg så et (ekstra) lag isolering, en ny dampspærre og vægbeklædning. Gode råd, når du isolerer loft Ny isolering Isoleringen skal slutte tæt til alle tagkonstruktioner (spær og lign.) for at undgå kuldebroer. Alle isoleringsplader skal slutte tæt sammen uden sprækker imellem. Lægger du flere lag isolering, skal lagene lægges forskudt i forhold til hinanden ligesom mursten i murværk for at undgå kuldebroer. Det er vigtigt at sikre, at der er luft (ventilation) på den kolde side af isoleringen for at undgå, at der dannes kondens. Montér et vindbræt oven på den ydermur, isoleringen skal støde op imod. Sørg for, at der er fuget tæt mellem vindbrættet og murværket. Det forhindrer vinden i at blæse ind i og under isoleringen. Vær opmærksom på ikke at stille møbler og lignende på isoleringspladerne, da det forringer isoleringen. 1 Isolér skunkvæggene i skunkrummet med op til 400 mm. 2 Er væggene pudsede i loftsrummet, er det som regel nok som dampspærre, ellers skal du opsætte dampspærre på skunkvæggen. Og husk at lade den overlappe med skunkgulvets dampspærre. Sæt herefter isoleringsplader op, som holdes fast med galvaniseret tråd. 3 Skunkgulvet isoleres på stort set samme vis. Hvis der ikke er isolering på loftet i forvejen, lægger du en dampspærre direkte mod loftet, mellem loftsbjælkerne og op ad bjælkernes sider. Ovenpå lægges isolering. Har du et tyndt lag isolering på loftet i forvejen, kan du lægge en dampspærre ovenpå (tjek, at der ikke ligger en dampspærre under isoleringen i forvejen), og herpå lægges et nyt lag isolering, der skal være dobbelt så tykt, som det eksisterende lag. 4 Hvis du ønsker at benytte skunkrummet til fx opbevaring, bør du lægge gulvisoleringsplader, som kan tåle trykket. Beklæd herefter væg og gulv med fx spånplade til at fordele trykket og beskytte isoleringen. 18 19

Ruin under forvandling Fakta om papiruld Aviserne til at fremstille papiruld kommer fra danske trykkerier, der ikke bruger opløsningsmidler. Avispapiret kommes i en stor kværn, der river det i flager. Flagerne findeles i en fibreringsmølle, og til sidst imprægneres papirulden med borax, borsyre og aluminiumshydroxid. Borsyre og borax er meget mildt giftige og klassificeret som mindre dødelige end køkkensalt. Aluminiumhydroxid er det samme som det slibemiddel, der findes i tandpasta. Ruin under forvandling Papiruld har samme isoleringsevne som mineraluld. I USA har man anvendt papiruld som isolering i 100 år. Her i landet begyndte enkelte tømrere at bruge det for godt 50 år siden. Læs mere om: Hulmursisolering (s. 25), isoleringsmaterialer (s. 36). Ovenlysvinduer sørger for, at kælderen får dagslys ind og i dag kan bruges til både arbejde og hygge. Avispapir i hulmuren luner Da Heidi og Jens Andersen overtog landarbejderhuset fra 1943, trængte det til en alvorlig overhaling. Huset var lille, kun 56 kvadratmeter i grundareal, koldt og utæt og faktisk ikke egnet som bolig. For eksempel var huset 'isoleret' med madrasser og gulvtæpper. Vi fjernede i alt 2,6 tons gamle madrasser og gulvtæpper fra loftet, fortæller Heidi Andersen. Familien købte huset i 1995 og har siden arbejdet støt og stabilt på at forbedre det, så de nu har væsentlig mere plads, et godt indeklima og en god varmeøkonomi. Forbedringerne omfatter bl.a. en tilbygning, istandsættelse af kælderen, isolering af loftet, udskiftning af vinduer og døre, ny rørlægning til varme og strøm og skrotning af det gamle, udtjente oliefyr til fordel for naturgas og en brændeovn. I dag er der faktisk kun mure, spær og tag tilbage af det gamle hus. Heidi og Jens har haft håndværkere til det meste bortset fra den sidste finish, som omfatter vindueskarme, lister, lidt gipsarbejde og maling. Heidi stod for 'logistikken', som hun siger. Det vil sige planlægning, indkøb af materialer, aftaler med håndværkere osv. En lun dyne af papir Et af de mærkbare tiltag var, da der blev blæst isolering i hulmuren i den gamle del af huset. Heidi Andersen forklarer: Vestvæggen føltes altid meget kold, og det var faktisk svært at varme huset rigtigt op. Vi overvejede forskellige løsninger og valgte at isolere med papiruld, som er granuleret papir, der blæses ind i hulmuren. Det mente vi passede bedst til et gammelt hus. Tømrermester Henning Baadsgaard er enig. Først læser du de gode artikler, og så holder de dig varme bagefter. Det er da genbrug, siger tømrermesteren med et smil. Henning Baadsmand har isoleret med papiruld i 20 år og har kun gode erfaringer med produktet: Det kan bruges til isolering overalt, dvs. både til nybyggeri og til efterisolering i gamle huse. Den meste effektive metode er at blæse ulden ind i hulmuren eller ud på loftet, eventuelt ind bag en forskalling på skråvægge. Herved breder den sig og søger ned i alle sprækker, rundt om spær og ned i mellemrum mellem gipsplader. Puster man lidt fugt ud over 'dynen', vil der dannes en let skorpe i overfladen, der virker som vindstopper, forklarer han. Papiruld kan også leveres i måtter, men Henning Baadsmand understreger, at fordelen ved den løse uld netop er, at den af sig selv finder sprækkerne, så man undgår kuldebroer som ved måtter, der ikke ligger fuldstændig tæt i sammenføjningerne. En tæt dyne får man også med papiruld blandet med lim og vand, som kan sprøjtes direkte på overfladerne i fx skunke og krybekældre, hvor det ellers kan være svært at komme til at isolere ordentligt. Papiruld hæmmer fugt og brand Umiddelbart skulle man måske tro, at papirulden har uheldige egenskaber, som fx at den suger fugt og er let brandbar. Men det er ifølge Henning Baadsmand ikke tilfældet: 20 21

Ruin under forvandling Papirulden suger ikke fugt, tværtimod. I stedet for at agere stopklods transporterer den fugten væk og bidrager på den måde til, at byggemateriale som fx træværk holdes tørt. Papiret er desuden imprægneret, så det er mere brandhæmmende end almindelig mineraluld. Imprægneringen består af saltene borax, borsyre og aluminiumhydroxid, der foruden at være brandhæmmende også hæmmer råd, svamp og skadedyrsangreb. En rigtig god følelse Der er rigtig mange små mellemregninger, som kan gøre det svært at gennemskue, hvad hver enkelt forbedring har betydet for familien Andersens gasforbrug og økonomi. Samlet set er forbruget stort set det samme som for 11 år siden, men boligarealet er blevet meget større og to børn er kommet til. Så alt i alt har forbedringerne jo virket, konkluderer Heidi Andersen og tilføjer, at huset i det hele taget også er blevet langt mere behageligt at være i. Det er en rigtig god følelse, at huset er tæt, og at vi ikke længere smider energi ud i luften. For første gang i år fornemmer jeg, at huset er lukket og i tilgift har vi fået et meget bedre indeklima. Vestvæggen føles ikke længere kold, og den nye afdeling hænger rigtig godt sammen med den gamle, bl.a. via en god mellemgang. Ventilationen klarer vi ved almindelig udluftning, og ved at vinduerne i hele huset er forsynet med friskluftventiler. Det lille landarbejderhus er således blevet et godt familiehus med i alt 190 brugbare kvadratmeter fordelt på stueetage, loft og kælder. Og om kort tid skal der også nyt tag på med solvarme. Det betyder meget for os at vælge miljørig-tige løsninger. God isolering og solvarme er en del af vores bidrag til at nedbringe CO 2 -udledningen, tilføjer Heidi Andersen. Ruin under forvandling Heidi Andersen er glad. Efter mange mellemregninger har hun og familien fået et tæt, varmt og meget større hus at bo i uden det koster en krone ekstra på varmeregningen. 22 23

Isolering Isolering Hulmursisolering blæses ind gennem 16 mm store huller i fugerne mellem murstenene. Isolering af ydermure Ydermurene udgør en stor del af klimaskærmen på dit hus, og derfor er der god grund til at se på efterisolering her. Kulde nærmest stråler ud fra kolde vægge og føles som træk. Dermed kan det komme til at føles koldere, end det reelt er, og så vil man typisk skrue mere op for varmen end nødvendigt. Ud over besparelser på varmeregningen gør velisolerede ydervægge derfor også rummene mere behagelige at opholde sig i. Kolde vægge Besparelser ved efterisolering af hulmur vil desuden danne kondens, der giver grobund for skimmel og mug. Særligt i huse fra før 1970 er muligheden for efterisolering stor. Du har overordnet set tre muligheder for at efterisolere ydermure: Hulmursisolering Udvendig isolering af facaden Indvendig isolering af ydermuren. Ingen eksisterende isolering Isoleringstykkelse Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² 80 mm hulrum 5,6 62 (Kilde: Standardværdikataloget for energibesparelser) Besparelser ved indvendig isolering af ydervægge Ingen eksisterende isolering Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² Massiv murstensmur (tykkelse: 24 cm) Gasbetonmur (tykkelse: 23 cm) Massiv murstensmur (tykkelse: 24 cm) Gasbetonmur (tykkelse: 23 cm) Isoleringstykkelse i mm 75 12,1 4,9 133 54 (Kilde: Standardværdikataloget for energibesparelser) Besparelser ved udvendig isolering af ydervægge Ingen eksisterende isolering Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² Massiv murstensmur (tykkelse: 24 cm) Gasbetonmur (tykkelse: 23 cm) Massiv murstensmur (tykkelse: 24 cm) Gasbetonmur (tykkelse: 23 cm) Isoleringstykkelse i mm 100 10,4 4,5 114 49 (Værdier fra Standardværdikataloget for energibesparelser) Få en isolatør til at tjekke, om din hulmur allerede er isoleret, og om der eventuelt skal fyldes efter med ny isolering. Isolering af hulmur Håndværkerarbejde (anbefalet) Hulmursisolering er en nem, effektiv og forholdsvis billig måde at efterisolere på. Hulmursisolering udføres af en autoriseret isolatør, som borer nogle 16 mm store huller i fugerne mellem murstenene og blæser isolering ind i hulrummet mellem husets yder- og indermur. Herefter lukker han hullet med samme farve mørtel som på resten af huset. Hulmuren isoleres med granulat, fx papiruld, perlite, flamingo eller mineraluld (læs om isoleringsmaterialer i afsnittet 'Isoleringsmaterialer'). Vær opmærksom på, at hulmursisolering kan gøre, at især pudsede facader, gammelt murværk og bindingsværk vil suge mere fugt til sig med risiko for, at væggen smuldrer pga. frostsprængninger. Få en fagmand til at vurdere, om muren er egnet til efterisolering. Har huset hulmur? Er dit hus fra efter år 1900, og er muren mere end 24 cm tyk, er der en god sandsynlighed for, at dit hus har hulmur. Din mur skal dog være ca. 30 cm tyk eller derover, før der er et tilstrækkeligt stort hulrum at efterisolere. Selv om hulmuren er byg- De små huller efter isoleringsarbejdet efterlader ikke mange spor, når de er lukket. get med faste bindere, det vil sige teglsten, der forbinder de to lag murvæg, kan der stadig hulmursisoleres. Din besparelse bliver blot mindre. Huse, der er bygget frem til 1970, har ikke været underlagt krav om, at de skulle hulmursisoleres. Er hulmuren allerede isoleret? Lad en isolatør tjekke, om hulmuren allerede er isoleret. Isolering/renovering af facade Håndværkerarbejde (anbefalet) Hvis husets mur er massiv, kan du isolere enten indvendigt eller udvendigt på ydermuren. En udvendig isolering er dyrere end en indvendig, men har til gengæld andre fordele og kan anbefales, hvis facaden i forvejen trænger til renovering. Med udvendig isolering undgår du fx at tage kvadratmeter fra husets areal, og isoleringen beskytter desuden den gamle mur. Du slipper også for at flytte elinstallationer, radiatorer og rør, men dog ikke vinduer og døre. 24 25

Isolering Orienter forsikringsselskab Orienter dit forsikringsselskab, inden du går i gang med at efterisolere ydermure indvendigt, pga. risikoen for råd- og svampeskader ved forkert udført isolering. Til gengæld betyder efterisolering af facaden en væsentlig ændring af husets udseende, som du skal holde dig for øje. Princippet i at efterisolere en facade er, at huset 'pakkes ind i en varm frakke'. Det kan være en meget effektiv løsning rent varmemæssigt, fordi der kan bruges tykke lag isolering, og kuldebroer kan minimeres. Fx kan man få pålimet isoleringsplader på husets ydervægge, som derefter pudses. Man kan også få monteret lægter på ydervæggen, isolere imellem dem og beklæde med træ eller en ny muret væg. Efterisolering udvendigt bør kun udføres af professionelle, og det er en god idé at tage kontakt til en håndværker, der er specialist på området, og evt. rådføre sig med en arkitekt. Efterisolering af facaden kan kræve tilladelse fra myndighederne. Kontakt kommunens byggesagsafdeling for en afklaring. Isolering af ydermur indvendigt Gør det selv-arbejde Du kan vælge indvendig efterisolering, hvis du ikke har en hulmur, der kan isoleres. Indvendig efterisolering kan benyttes på dårligt isolerede ydervægge og på uisolerede massive ydervægge. Fordi du kan udføre arbejdet selv (bortset fra el- og vvs-arbejdet) er der god økonomi i denne løsning, og du kan tage et rum ad gangen. At isolere på indersiden af ydermuren har desuden den fordel, at du ikke ændrer på facadens udseende, men til gengæld vil isoleringen tage noget Ny ydermur skal isoleres Skal du have ny ydermur, kan det efter det nye bygningsreglement være lovpligtigt at sørge for efterisolering samtidig. Læs mere i afsnittet 'Når du bygger om'. Kuldebro En del af bygningskonstruktionen, som isolerer dårligere end de øvrige dele. Fx er en træstolpe i en isoleret væg en kuldebro, fordi den isolerer væsentligt dårligere end det isoleringsmateriale, der findes ved siden af i samme tykkelse. En kuldebro kan også være mangelfuld eller sammenfalden isolering i fx en væg eller et vindue med dårlig isoleringsevne. af pladsen fra rummene, ligesom installationer, radiatorer og lignende skal flyttes. Kan muren tåle efterisolering? Vælger du at isolere indvendigt, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, at der ikke er problemer med fugt og skimmelsvamp på de vægge, der skal isoleres. Indvendig isolering vil nemlig medføre, at muren udvendigt bliver mere kold og dermed kan danne kondens, som er grobund for skimmel og mug. Før du isolerer, skal du undersøge, om væggen kan tåle det. Visse vægge, især pudsede facader, gammelt murværk og bindingsværk, vil suge mere fugt til sig med risiko for, at væggen smuldrer pga. frostsprængninger. Du kan få en fagmand til at vurdere, om væggen er egnet til efterisolering. Gode råd, når du isolerer ydermur indvendigt Tænk alle detaljer igennem, inden du går i gang med arbejdet. Før du kan gå i gang med at montere den indvendige isolering, skal alle paneler, lister, radiatorer og elstik fjernes fra den gamle væg. Rør og kabler skal forlænges, så de kan nå ud gennem den nye væg. El- og vvs-arbejder skal udføres af autoriserede håndværkere, også selvom du laver isoleringsarbejdet selv. Husk også, at indvendig isolering gør væggen tykkere. Derfor skal fx lysningen ved vinduerne gøres dybere. Indvendig isolering af ydermur Ydermur Lægter Isolering Lægter Dampspærre Vægbeklædning Sådan kan du isolere ydervægge indvendigt Varmvægsplader Den hurtige løsning er fx et særligt isoleringssystem af varmvægsplader. Varmvægsplader består af gipsplader, som fra fabrikken er forsynet med isolering på bagsiden, typisk 25, 30 eller 50 mm mineraluld eller celleplast. Pladerne monteres på særlige isolerende lægter, der er en del af systemet. Fordelen er, at du får en samlet løsning, hvor isolering og vægbeklædning monteres på én gang. Løsningen er bedst til sunde, nogenlunde lige vægge, hvor man kan nøjes med en begrænset tykkelse isolering. Isoleringsbatts En anden mulighed er at isolere med isoleringsbatts. Den er mere arbejdskrævende, men til gengæld kan du selv bestemme tykkelsen på isoleringen. 1 Du opbygger først et skelet af lægter af stål eller træ i isoleringens tykkelse. Det er en fordel at montere nogle ekstra vandrette lægter til at tage trækket, hvis du senere vil hænge tunge ting op på væggen. 2 Mellem lægterne opsætter du isoleringsbatts. Herefter hæftes dampspærre på lægterne. Dampspærren skal slutte tæt til loft, gulv og vægge. 3 Væggen er nu klar til at blive beklædt med gipsplader i et eller to lag. Sammenføjningerne mellem pladerne spartles ud. Herefter kan du enten male pladerne direkte, tapetsere eller forsyne dem med glasvæv, før du maler. Isolering 26 27

Isolering Isolering af gulv og kælder Kulde og træk ved gulvet er typisk for et hus, der ikke er isoleret under gulvet mod terræn eller i etageadskillelsen mod en kælder og det kan naturligvis også ses på din varmeregning. Hvordan, du kan slippe af med kulden i gulvhøjde, afhænger af, om du har kælder, krybekælder eller ingen kælder under dit hus. Isoleringsarbejdet kan i mange tilfælde klares indefra, og det gør det mindre besværligt. Huset skal være tørt Ved indvendig isolering af kælder og krybekælder er det helt afgørende, at dit hus generelt er tørt. Ellers skal isoleringen ske udvendigt og med en fagmands hjælp. Et tørt hus vil blandt andet sige, at området omkring huset er tørt du ikke har observeret fugtskjolder på sokkel eller facademur der ikke lugter muggent du ikke har oplevet oversvømmelse fra afløbssystemet ved kraftige regnskyl og tøbrud der ikke er fugtskjolder på husets indvendige vægge eller gulve. Isolering, når du lægger gulvvarme Installerer du gulvvarme, er det et lovkrav at isolere for at mindske varmetabet nedad og ud mod soklen. Isolering af gulv Håndværkerarbejde (anbefalet) Hvis gulvet i stueetagen er konstrueret med brædder på træbjælker, er der ofte et hulrum, der kan isoleres. Isoleringen kan foregå ved at blæse granulat ind, som ved hulmursisolering. Metoden, som er forholdsvis billig, kan også bruges i etageadskillelser med hulrum. Kontakt en autoriseret isolatør. Gør det selv-arbejde Skal du have ny gulvbelægning, kan du efterisolere ved samme lejlighed. Sådan kan du isolere gulv 1 Du kan fjerne gulvet og lægge plader af mineraluld i bjælkelaget. 2 Herefter lægger du en dampspærre oven på isolering og bjælker. 3 Så kan gulvet lægges. Støbt gulv Gør det selv-arbejde Er der støbt gulv i huset, kan du isolere en smule men kun hvis betongulvet er helt tørt. Isoleringen vil mindske loftshøjden, så i de fleste huse vil der kun være plads til en begrænset tykkelse isolering. Under alle omstændigheder må kældergulve og gulve mod terræn, som ikke er isoleret nedefra, isoleres med maks. 50 mm. Ellers kan der dannes kondens. Du kan selv udføre arbejdet, men rådfør dig med en fagmand om opgave og løsning, inden du går i gang. Eneste anden mulighed er at grave gulvet op, isolere og støbe på ny. Her må du have en fagmand til hjælp. Sådan kan du isolere støbt gulv 1 Læg en dampspærre direkte på betonen og ca. 15 cm op ad væggene. 2 Læg herefter tynde isoleringsplader (8 mm) og gulvbelægning. Mange gulvfabrikanter stiller krav til afstand mellem gulv og isolering. Da må du lægge strøer ud oven på betongulv og dampspærre for at hæve gulvbelægningen over isoleringen. 3 Gulvhøjden hæves, så døre og dørtrin skal også justeres, ligesom du skal passe på evt. niveauforskel til tilstødende rum. Isolering af krybekælder og kælderloft Gør det selv-arbejde Har du en krybekælder, der er mindst 60 cm høj, kan du efterisolere nedefra ved at kravle ind i kryberummet under gulvet. Sådan kan du isolere krybekælder 1 Anbring en dampspærre direkte under gulvbrædderne mellem bjælkerne. 2 Herefter sætter du isoleringsplader op direkte under dampspærren, og isoleringen holdes fast med trælister eller galvaniseret tråd. Husk ventilation mellem isolering og jord Isolering af gulv og krybekælder stiller store krav til ventilation. Der skal kunne komme luft gennem åbninger i ydervæggene til at ventilere rummet mellem isolering og jorden, og åbninger ud til det fri må ikke stoppes til. Isolering af støbt gulv Isolering af krybekælder Gulvbelægning Isolering Dampspærre Ventilationsåbning Dampspærre Isolering Isolering 28 29

hårdt arbejde i krybekælderen hårdt arbejde i krybekælderen Et alternativ til at isolere selv er at lade en isolatør sprøjte isolering iblandet lim og vand på vægge og loft i krybekælderen. Isoleringen lægger sig som en dyne på overfladerne, helt uden samlinger. Læs mere om: Isolering af krybekælder (s. 29), isoleringsmaterialer (s. 36). Nemt, men hårdt arbejde i krybekælderen Hanna Lynderup Jensen og Andrew Tristram og deres to børn bor i et hus fra 30'erne. Huset er løbende blevet renoveret og efterisoleret, men der er stadig meget, der kan gøres for at gøre boligen mere energirigtig og komfortabel. Sådan er det med gamle huse, der er altid noget at tage fat på, siger Hanna. Og en tur rundt i huset med en energirådgiver viste, at hun har ganske ret. Et af energirådgiverens råd var, at parret skulle efterisolere krybekælderen, som befinder sig under de fleste kvadratmeter af husets to stuer. Det vil hjælpe meget på træk og fodkulde. Enkelt isoleringsarbejde Den opgave havde Hanna og Andrew mod på selv at påtage sig. Selve isoleringsarbejdet var ikke svært. Energirådgiveren havde beskrevet nogle fleksible isoleringsbatts for os, som kan presses let sammen, når man sætter dem op mellem bjælkerne i loftet, og som udvider sig, når man slipper, så de kommer til at sidde i spænd. Det er smart. Men vi valgte faktisk at bruge helt almindelige mineraluldsplader i stedet. De var billigere, men vi valgte dem lige så meget, fordi vi var så heldige, at isoleringspladerne i bredden passede perfekt mellem loftsbjælkerne. Så vi var altså fri for at skære pladerne til, forklarer Hanna. Det var Andrew, der klarede isoleringsarbejdet, og han valgte at fastgøre isoleringspladerne med de profilbrædder, som også holdt den gamle isolering på plads, mellem kælderloftets bjælker med passende mellemrum. Herudover satte han trælister langs med bjælkerne. Vi prøvede først at binde isoleringen op med ståltråd, men det synes vi ikke rigtigt fungerede, forklarer Hanna. Krybekælderen har fået to lag isolering, i alt cirka 150 mm. Vi kunne og burde måske have lagt en tykkere isolering, men vi valgte at gøre det let for os selv ved kun at udnytte mellemrummene mellem loftsbjælkerne og holde os inden for bjælkernes højde. Kom vi under bjælkerne, skulle vi til at lave en hel anden konstruktion. Beskidt forarbejde At gøre det let for sig selv tæller bestemt med i Hanna og Andrews regnskab. For selv om selve isoleringsarbejdet var en relativt enkel opgave, så var arbejdet med at klargøre krybekælderen alt andet end let og behagelig, fortæller Hanna: Vi brugte mange timer på at hive den gamle isolering ned. Det var en slags tørveisolering med papir over, som smuldrede, så snart man rørte ved det. Samtidig er en krybekælder jo et trangt sted at opholde sig, og vi måtte ligge på ryggen med beskyttelsesbriller og -maske på og hive isoleringen ned. Det var drøjt. Men sådan er det jo tit, at det er forarbejdet, der er det hårdeste og tager tiden. Til gengæld afslørede vores møje, at træværket var tørt og sundt indenunder, og det er rart at vide. 30 31

Isolering Besparelser ved isolering i krybekælder Ingen eksisterende isolering Isoleringstykkelse i mm Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² 150 4,7 52 200 5 55 Indblæst i hulrum mellem kælderloft og stuegulv 2,2 24 Besparelse ved indvendig isolering af kælderydervæg mod jord, beton i opvarmet kælder Ingen eksisterende isolering Isoleringstykkelse i mm Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² 50 4,5 49 75 5,1 56 (Værdier fra Standardværdi kataloget for energibesparelser) (Udvalgte nøgletal) Isolering (Værdier fra Standardværdi kataloget for energibesparelser) (Udvalgte nøgletal) Besparelse ved udvendig isolering af kælderydervæg mod jord, beton i opvarmet kælder Ingen eksisterende isolering Isolering af kælder Isolering af kældergulv Isoleringstykkelse i mm Årlig besparelse i m³ gas pr. m² Årlig besparelse i kwh pr. m² 100 5,5 60 150 7,5 83 (Værdier fra Standardværdi kataloget for energibesparelser) (Udvalgte nøgletal) Har du kælder under dit hus, er her en god mulighed for at efterisolere sig til en mindre varmeregning. Samtidig kan du udnytte en isoleret kælder til flere formål. Du kan isolere kældervæggene indvendigt, udvendigt og/eller isolere kældergulvet. Udvendig isolering af kælderydervæg Håndværkerarbejde (anbefalet) Er kælderen fugtig, kræver det som regel en udvendig isolering, fx i forbindelse med at du skal have etableret dræn rundt om fundamentet. Du bør få en fagmand til at gøre arbejdet. Isolering af kældergulv Gør det selv-arbejde En mindre besparelse får du ved at isolere kældergulvet. Her skal du være helt sikker på, at kælderen er tør, og betongulvet plant. Da kældre sjældent er særligt højloftede, kan det blive et problem, hvis du isolerer gulvet. Pas på fundamentet, hvis du vil grave ud for at få ekstra højde i din kælder, og få hjælp af en fagmand. Du kan selv udføre arbejdet med at isolere gulvet. Gulvbelægning Isolering Sådan kan du isolere kældergulv 1 Start med at lægge en dampspærre. Dampspærre 2 Herpå lægger du gulvisoleringsplader. De skal igen dækkes med fx spånplader til at fordele trykket på isoleringen. 3 Til sidst lægger du gulvtæppe, klinker eller lign. Indvendig isolering af kælderydervæg Vægbeklædning Dampspærre Isolering Lægter Indvendig isolering af kælderydervæg Før du kan gå i gang med en indvendig isolering af kælderen, skal alle paneler, lister, radiatorer og el-stik fjernes fra den gamle væg. Rør og kabler skal forlænges, så de kan nå ud gennem den nye væg. El- og vvs-arbejder skal udføres af autoriserede håndværkere. Gør det selv-arbejde Du kan isolere kælderydervæggen indvendigt, men kun hvis ydervæggen er absolut tør, og rummet er opvarmet gennem hele fyringssæsonen. Sådan kan du isolere kælderydervæg indvendigt 1 Opsæt trykimprægnerede lægter i isoleringens tykkelse på væggen. 2 Herefter placerer du isoleringsplader mellem lægterne. Isoleringen dækkes evt. med en dampspærre, og så kan du sætte vægbeklædningen på. 3 Dampspærre er kun påkrævet, hvis rummet udsættes for særlig meget fugt, fx som vaske- eller tørrerum. Du må kun montere dampspærre, hvis rummet er konstant opvarmet om vinteren, og der ikke er risiko for, at fugt trænger igennem udefra. Byg hulmur Håndværkerarbejde (anbefalet) En anden måde at isolere en kælderydervæg indvendigt er ved at bygge en ny mur op af gasbeton med et hulrum ud til ydervæggen. Denne løsning vil dog tage meget plads op i kælderrummet. Til arbejdet anbefales at bruge en fagmand. 32 33

Isolering Termografibillede af uisolerede rør Et varmefølsomt kamera afslører med de gule-orange farver, hvordan uisolerede varmerør taber store mængder varme. Sådan kan du isolere synlige rør Du kan nemt selv isolere synlige rør med rørskåle, som er isolering beregnet til rør. 1 Start med at måle rørets diameter, og køb en rørskål, der passer. Rørskåle kan købes i byggemarkeder. De forskellige fabrikater er opslidsede, og derfor lige til at presse op omkring røret og lukke sammen, så isoleringen er tæt. Sørg også for, at enderne på de enkelte rørskåle slutter tæt sammen, og sæt tape omkring for at holde dem sammen. 2 Det er muligt at købe rørskåle, der kan bøjes, ellers kan du skære slidser i rørskålen, hvor røret bøjer. Ved ventiler og andre forhindringer skal du skære isoleringen til. Du kan købe forstøbte isoleringsskåle, der passer til mange ventiler, haner og pumper. Bøjninger Skær 4-5 hak halvt i gennem rørskålen modsat opslidsningen. Prøv dig frem med antallet af hakker og deres vinkel, til rørskålen følger røret. 90 -knæk 45 o Skær enderne på to rørskåle af i en vinkel på 45. Lim samlingen, og afslut med tape. 90 o 45 o Isolering 90 o Isolering af synlige varmerør Gør det selv-arbejde Isolering af rør er både en hurtig og billig måde at spare energi på. Men mange glemmer at isolere rørene på trods af det forholdsvis store varmetab, som den manglende isolering er årsag til. Hvor meget, du kan spare, afhænger af, om rørene er varme året rundt (fx rør til varmt brugsvand) eller kun i varmesæsonen. Det har også stor betydning, om rørene er placeret i et opvarmet eller uopvarmet rum. Rør i et uopvarmet rum vil altid tabe mere varme, end et tilsvarende rør placeret fx i en stue. Reparer dryppende haner De betyder ikke bare vandspild, men de giver også større varmetab for de rør, der forsyner vandhanen. Rør samlet i et 'T' Rammer du T-stykket midt på en rørskål, kan du skære et hak på 90 ud til forgreningen. Rørskålen på det tilstødende rør skæres af, så enden danner en spids på 90, der passer ind i hakket. Lim samlingen, og afslut med tape. Besparelse ved efterisolering af synlige varmerør Fra ingen isolering til: (Udvalgte nøgletal) Årlig besparelse i m 3 gas pr. m. rør God (min. 40 mm) 175 Middel (10-15 mm) 150 (Værdier fra Standardværdi kataloget for energibesparelser) (Udvalgte nøgletal) Gode råd, når du isolerer rør Dårlige isoleringssamlinger og blottede ventiler bidrager til varmetabet. Husk derfor at efterse og udbedre isoleringen disse steder. Husk, at rør under gulvet skal sikres mod frost, da der efter isoleringen kan blive meget koldere i rummet. Isolering må ikke trykkes sammen eller beskadiges. Det går ud over isoleringsevnen. Rør samlet i et 'T' Rammer du T-stykket for enden af en rørskål, kan du skære rørskålens ende af i en vinkel på 45 ud for forgreningen. Den næste rørskål skæres af, så enden danner en spids på 90. Tilsammen danner de to rørskåle nu et hak på 90. Rørskålen på det tilstødende rør skæres ligeledes af, så enden danner en spids på 90, der passer ind i hakket. Lim samlingerne, og afslut med tape. 34 35

Isolering Isolering Mineraluld Papiruld (celluloseuld) Høruld Perlite Flamingo Isoleringsmaterialer Der findes flere typer isoleringsmateriale i forskellig form og med forskellige egenskaber. Isoleringsmaterialerne, som beskrives herunder, kan anvendes til isolering i småhuse (almindelige enfamilieshuse) i henhold til Bygningsreglementet, når isoleringsevne og brandsikkerhedskrav er opfyldt. Mineraluld Mineraluld kaldes også stenuld eller glasuld. Det fremstilles af naturlige materialer som sten og glas, som knuses og smeltes om til isoleringsmåtter. Mineralulden har en fiberstruktur, som først og fremmest isolerer godt i kraft af den stillestående luft, som er imellem fibrene/kamrene. Fiberstrukturen gør også isoleringen robust og praktisk at anvende. Isoleringen har en vandafvisende og brandhæmmende effekt. Mineraluld findes i plader og ruller og som granulat. Isoleringsmaterialet kan bruges i de fleste konstruktioner. Papiruld (celluloseuld) Papiruld er fremstillet af genbrugspapir og tilsat forskellige salte for at mindske risikoen for angreb af mikroorganismer. Samtidig virker saltene også brandhæmmende. Papiruld findes både i løs form (granulat) og som plader, men bruges mest i løs form. Pladerne kan bruges i lette lodrette konstruktioner af træ og gips. I sin løse form kan papiruld blæses ind i hulmure, på lofter og i etageadskillelser. Man kan også lægge papirulden ud på loftet og fordele det med en almindelig haverive. Du skal beregne en ekstra isoleringstykkelse på 15-20 %, da isoleringen falder sammen/sætter sig med tiden. Endelig kan papiruld iblandet lim og vand sprøjtes direkte på overfladerne i fx en krybekælder eller en skunk. Høruld Høruld fremstilles af hørplantens stængel. Efter forskellige processer opdeles stænglen i fibre, og i sammenfiltret form udgør disse fibre et materiale med god isoleringsevne. Ved at tilsætte ammoniumfosfat eller -sulfat bliver materialet mindre brandfarligt. Høruld tilsættes ofte polyestertråde for at gøre materialet mere formstabilt. Høruld findes i både ruller og plader. Isoleringsmaterialet kan bruges i de fleste konstruktioner. Det kræver specielt værktøj at skære i de seje fibre. Perlite Perlite er et mineralsk materiale, der ikke kan angribes af mikroorganismer. Det er et kornet materiale af vulkansk oprindelse. Ved opvarmning til 1200 grader udvider det sig ca. 20 gange. Perlite findes kun i løs form (granulat). Det kan hældes eller blæses ind i hulmure, etageadskillelser eller på lofter. I loftsrum jævnes perlite ud ved afretning. Flamingo EPS (ekspanderbart polystyren) eller flamingo er et oliebaseret plastprodukt, der gennemgår en kemisk proces og til sidst skummes op. Derved bliver det let og luftfyldt. EPS findes i løs form (granulat) og som plader. I løs form kan materialet blæses ind i hulmure. Pladerne har gode kapillarbrydende egenskaber, Hvor kan isoleringsmaterialerne bruges? Brug hvilket vil sige, at det ikke opsuger fugt fra omgivelserne. Desuden er det trykfast. Disse egenskaber gør pladerne velegnede til isolering under gulve og som kuldebrosisolering i fundamenter. Bemærk, at flamingo er meget brandfarligt og udvikler giftig røg. Det må derfor ikke bruges i en række konstruktioner (se skema). Nyt på vej? Der foregår forsøg med andre typer isoleringsmateriale som halm, muslingeskaller, hamp og fåreuld. Kommunens byggesagsafdeling kan oplyse om de nærmere regler for at anvende alternative isoleringsmaterialer. Mineraluld Papiruld Høruld Perlite Flamingo Tag, loft, skråvægge Ja Ja Ja Ja Nej Hulmur, etageadskillelse, gulv Materiale Ja Ja Ja Ja Ja Ydervægge udvendigt Ja Ja (plader) Ja (plader) Ja (plader) Nej Ydervægge indvendigt Ja Ja (plader) Ja (plader) Ja (plader) Nej Under betongulve Ja Nej Nej Ja Ja 36 37

Kælderen får den store tur Fakta Huset, der er bygget i 1955, er 55 m 2 i grundplan. Overetagen er udnyttet og kælderen er ved at blive renoveret. Gasfyret er fra 1996. Forbruget er på godt 2300 m 3. Familien består af to voksne og to børn. Kælderen får den store tur Læs mere om: Isolering af skråvægge (s. 18), isolering af kælder (s. 32), energivinduer (s. 42), gulvvarme (s. 65). Kælderen blev med en ombygning inddraget til beboelse. På sigt skal også garagen gøres beboelig. Kælderen får den store tur Nye døre og vinduer og forskellige småforbedringer var med i planerne, da Eva og Carsten Bæhrenz købte det lille rødstenshus for knap tre år siden. Derimod havde de ingen anelse om, at de også snart skulle i gang med at give kælderen den helt store omgang. Det viste sig, at et nedløbsrør og en regnvandsfaskine var defekte, så vandet blev ledt ind til husets sokkel i stedet for væk fra den. Resultatet var store fugtskader i gulv og vægge. Heldigvis for familien var skaderne en forsikringssag, så en renovering kunne hurtigt sættes i værk. Den bløde masonit, som væggene var beklædt med og som havde suget en masse fugt, blev fjernet, og en affugter blev koblet til. Nedløbsrør og faskine blev skiftet, og de gamle vinduer blev fjernet og i første omgang erstattet af plader. Det kostede en masse varme og en masse strøm, desværre uden at fugten forsvandt, forklarer Carsten Bæhrenz. Det viste sig, at der på den anden side af huset var endnu en faskine, som på samme måde var defekt. Døre og vinduer Nu har Carsten Bæhrenz skiftet begge faskiner. Alle vægge er renset og pudset op på ny. Derudover er en væg flyttet, og nye radiatorer, rørføringer og sikringsskab monteret. Det meste er udført med håndværkerhjælp via forsikringsselskabet og familiens elforsyningsselskab. Desuden har Carsten selv været i gang med at skifte vinduer og døre, sætte nyt loft op og lægge gulv med elvarme i hele kælderen. Vinduer og døre i kælderen skulle skiftes, det var vi slet ikke i tvivl om. Dels var de rådne og utætte, og dels ville vi gerne have nogle større vinduer, så vi både kunne få mere lys ned og også bruge dem som flugtveje. Planen var at få en håndværker til at gøre arbejdet, men på grund af meget lang ventetid valgte jeg at gøre det selv, forklarer Carsten Bæhrenz. Og det gik faktisk nemt bortset fra et sted, hvor jeg brugte skum til at montere med, fordi karmskruerne, som jeg ellers fæstnede vinduerne med, ikke ville 'bide' i muren. Jeg tror, man skal være lidt øvet for at bruge skum, fordi det udvider sig så meget og fordi det klæber som bare pokker. Jeg har i hvert fald givet mig selv en masse arbejde med at fjerne mærkerne efter skum, der boblede ud over trærammen og ud på muren. Vinduer og døre mangler stadig fuger, men det arbejde skal overlades til en fugemester, mener Carsten Bæhrenz. Jeg synes, det er svært at lægge en pæn fuge rundt om vinduerne. Man risikerer let, at den klatter ud i fugerne mellem murstenene. Det er også vigtigt, at man ikke kommer til at dække dryprillen under vinduesrammen. Sker det, vil regn og fugt blive hængende og trænge ind i træet. Varme i kældergulvet Et uopvarmet kældergulv vil altid føles koldt. Derfor ønskede familien at lægge gulvvarme i kælderens entre og i det rum, der skal fungere som kontor for Eva og Carsten. Gulvvarmen skal ikke være primærvarme, men kun lige stå på 'simreniveau'. Vægradiatorer skal klare den primære opvarmning. Valget faldt på elvarme, som godt nok er lidt dyrere i drift end vandbaseret gulvvarme, men til gengæld lettere og billigere at montere. Desuden fylder det kun 3,5 cm i højden, hvilket betyder 38 39