Håndbog for forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutioner

Håndbog for forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutioner (revideret august 2008) Indhold Forord 2 Lovbestemmelser 3 Organisation 5 Nedsættelse af forældrebestyrelser 6 Valg til bestyrelserne 10 Bestyrelsens opgaver - kommunale dagtilbud 11 Bestyrelsens opgaver - selvejende institutioner 15 Lederens opgaver og ansvar 20 Kommunens opgaver 23 Styrelsesvedtægter 25 Bilag 1: Styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner i Kolding Kommune 29 Bilag 2: Styrelsesvedtægter for forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje i Kolding Kommune 33 Bilag 3: Om selvejende institutioner 36 Bilag 4: Om virksomhedsplaner 38 Bilag 5: Tavshedspligt m.v. 42 M:\Documents and Settings\yksvrm\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3\DokAjour- 12534521-v1-revideret håndbog for forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutioner - august 2008.DOC

Forord Kære forældrebestyrelser i dagplejen og daginstitutionerne i Kolding Kommune. I sidder her med Kolding Kommunes nye udgave af Håndbog for Forældrebestyrelser. I har ladet jer vælge til en forældrebestyrelse ved den kommunale dagpleje eller en af Kolding Kommunes ca. 60 daginstitutioner, og I kan herigennem være med til at præge udviklingen på børneområdet og samtidig tage et medansvar for opgaverne i dagplejen eller den institution i nu er kommet i bestyrelsen for. Vi håber, I i et godt samarbejde med dagplejen / jeres institution og Kolding Kommune vil være med til at skabe liv og udvikling i tilbuddet til børnene og samtidig medvirke til, at det for medarbejderne bliver en god institution at arbejde i. Kolding Kommune har udarbejdet denne håndbog, som er en vejledning for jeres arbejde i forældrebestyrelsen og samtidig indeholder de retningslinjer, der er gældende for området. Håndbogen omtaler de områder I som forældrebestyrelse har indflydelse på og de opgaver, der er henlagt til andre. Der er beskrivelse af valgregler for forældrebestyrelser, og som bilag den styrelsesvedtægt der indgås mellem institutionen og kommunen. Håndbogen er behandlet i Børneudvalget og har været fremsendt til høring i samtlige forældrebestyrelser for efterfølgende at blive godkendt i Sammenlægningsudvalget / Byrådet. Håndbogen er et godt opslagsværk for garvede bestyrelsesmedlemmer og spændende læsning for nye. Vi ønsker jer held og lykke med arbejdet i forældrebestyrelsen. Kolding den 20. november 2006. Jørn Pedersen 2

Lovbestemmelser Formål Det hedder i dagtilbudslovens 7 og 8: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) S ociale kompetencer. 3) S proglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Forældrebestyrelser Bestemmelserne om forældrebestyrelser fremgår af lovens 14-16 for kommunale daginstitutioner, den kommunale dagpleje og for selvejende daginstitutioner, der har indgået aftale med en kommune. 14. Forældre med børn i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i kommunal dagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i den 3

kommunale dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af valgte forældre, jf. dog 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Stk. 3. For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse efter 20 påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner. Stk. 4. For privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med børnene. 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 2. Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal fastsætte principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 3. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende daginstitutioner varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. 16, stk. 2. Stk. 4. Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. Stk. 5. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. 16. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud. Stk. 2. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence. Private Institutioner Der skal være en forældreindflydelse svarende til indflydelsen i en selvejende institution. Forældrene skal som minimum have indflydelse på principperne for institutionens arbejde, for anvendelse af en budgetramme og indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. 4

Organisation Politisk og administrativt tilhørsforhold Politisk hører dagplejen og de daginstitutioner, der drives efter den sociale lovgivning under Børneudvalget. Administrativt hører de under Børneområdet i Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Indplaceringen fremgår af følgende diagram: Adresse Børne- og Uddannelsesforvaltningen har adresse på Ålegården 1, 6000 Kolding. Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning har adresse på Idrætsvej 1 i Vamdrup. 5

Nedsættelse af forældrebestyrelser Bestyrelsernes antal og sammensætning Det er op til hver enkelt kommune at beslutte, hvordan forældrebestyrelserne skal sammensættes, hvilke beføjelser de skal have m.v., inden for de grænser loven fastlægger. Som udgangspunktet skal der oprettes en bestyrelse ved hver selvstændig institution, men der er f.eks. også mulighed for at oprette en fælles bestyrelse eller et tæt samarbejde mellem to bestyrelser. Der vil således kunne oprettes en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner. Det kan være relevant i de situationer, hvor flere selvstændige institutioner med hver sin leder er beliggende i samme bygning - f.eks. en vuggestue og en børnehave - og hvor der er en tæt forbindelse mellem de to institutioner ved f.eks. automatisk overflytning fra den ene institution til den anden. Oprettelse af en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner forudsætter, at det er et klart forældreønske, da forældrene ikke må stilles ringere, end hvis der havde været tale om to selvstændige bestyrelser. Ved udarbejdelsen af styrelsesvedtægten for en fælles bestyrelse må det sikres, at der formuleres mulighed for en deling i selvstændige bestyrelser, hvis dette senere ønskes af forældregruppen. Dagplejen Kommunale dagtilbud I dagplejen kan der etableres een eller flere forældrebestyrelser under hensyn til dagplejens samlede størrelse eller særlige lokale opdeling. I Kolding kommune er det besluttet, at der skal være een forældrebestyrelse. I kommunale dagtilbud fastlægger kommunen antallet af forældre- og medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser. Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Der behøver ikke at være lige mange bestyrelsesmedlemmer i alle bestyrelser. Antallet bør afspejle dagtilbudenes størrelse, og der bør som maksimum være 7 forældrevalgte medlemmer. Af hensyn til eventuelle afstemninger bør den samlede forældrebestyrelse have et ulige antal medlemmer. I de daginstitutioner, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med særlige behov (nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), bør denne gruppes forældre være repræsenteret i bestyrelsen for at tilgodese disse børn og familiers særlige behov. Det samme gælder, hvis en almindelig daginstitution drives sammen med en særlig daginstitutionsafdeling og der ikke er oprettet en forældrebestyrelse for denne afdeling. 6

Kommunen kan beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør dog kun ske i det omfang, forældrebestyrelsen anmoder om det. Der skal også være medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen. Der er ikke krav om et bestemt antal. Det normale forudsættes at være to repræsentanter, men der kan udmærket være flere i meget store dagtilbud, og kun een repræsentant i meget små dagtilbud. Hermed kan der tages hensyn til de meget store forskelle, der er fra dagtilbud til dagtilbud, herunder også f.eks. atypiske institutioner med filialer eller satellitter tilknyttet. Medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejderne i dagtilbudet. Lederen kan ikke vælges lederen betragtes ikke i denne sammenhæng som medarbejder og kan derfor hverken vælges eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter. I Kolding Kommune er det besluttet, at heller ikke souschefer i kommunale daginstitutioner på grund af ledelsesopgaver kan vælges som medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter lovens afsnit IV er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser. Disse tilbud retter sig mod større børn og unge, som i højere grad selv skal kunne sætte præg på indholdet i tilbudene. I Kolding Kommune er det besluttet, at der ikke skal oprettes forældrebestyrelser for disse institutioner. Privatinstitutioner efter 19, stk. 4 skal have forældreindflydelse svarende til indflydelsen i en selvejende institution. Forældrene skal som minimum have indflydelse på principperne for institutionens arbejde, for anvendelse af en budgetramme og indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale Skolefritidsordninger, der er oprettet efter folkeskoleloven, er ikke omfattet af bestemmelserne. 7

Selvejende daginstitutioner Den een-strengede model Den to-strengede model Selvejende daginstitutioner med aftale med en kommune er forpligtet til at etablere en forældrebestyrelse med mindre der i institutionsbestyrelsen er flertal af valgte forældre. I de selvejende daginstitutioner har institutionsbestyrelsen en stor del af den kompetence, som for de kommunale dagtilbud ligger hos kommunen. Vedtægterne skal godkendes af kommunen, som hermed står inde for, at vedtægterne er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på området. Der er fastsat 2 modeller for, hvordan forældrene sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i kommunale institutioner, på en måde der samtidig sikrer respekt for de frivillige organisationers livsholdning/idegrundlag i de selvejende daginstitutioner. Efter den een-stengede model: er der en bestyrelse med et flertal af forældrevalgt af og blandt forældre til børn i institutionen. Forældrene skal efter vedtægten være medlemmer på lige fod med de øvrige medlemmer. Der er ikke i øvrigt lovgivningsmæssige krav til, hvordan bestyrelsen skal være sammensat. Der kan således være andre medlemmer af bestyrelsen end forældre og organisationsrepræsentanter. Styrelsen af de selvejende daginstitutioner må være afbalanceret mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen. Frivillige organisationer, der driver en selvejende daginstitution, udfylder en vigtig rolle inden for dagtilbudsområdet, samtidig med at et flertal af forældre - på lige fod med forældre i kommunale institutioner - har del i kompetencen, f.eks. med hensyn til fastsættelse af principper for institutionens arbejde. Den tostrengede model anvendes, hvis institutionsbestyrelsen ikke ønsker, der skal være flertal af valgte forældre i institutionsbestyrelsen. Der bliver hermed 2 bestyrelser i institutionen - en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse - med hver sin kompetence. Så skal institutionsbestyrelsen på nogle områder dele kompetencen med en forældrebestyrelse, der har samme kompetence og sammensætning som forældrebestyrelser i kommunale institutioner. Forældrebestyrelsen skal som udgangspunkt være sammensat på samme måde, som i kommunale institutioner. Det betyder, at der i denne forældrebestyrelse skal være - flertal af valgte forældre og - repræsentanter for medarbejderne. Der kan også være andre medlemmer af forældrebestyrelsen, men der kan ikke ændres ved kravet om, at der skal være et flertal af forældre. Hvis flere selvejende institutioner har en fælles bestyrelse, skal der som udgangspunkt være en forældrebestyrelse i den enkelte institution. Der kan dog efter samme retningslinier som i kommunale institutioner være fælles 8

forældrebestyrelser. Bestyrelsen bør kunne dokumentere, at etablering af eventuel fællesbestyrelse er i overensstemmelse med et bredt forældreønske. Der stilles ikke lovgivningsmæssige krav til sammensætningen af institutionsbestyrelsen, når den to-strengede model vælges. Der er ikke med bestemmelserne om forældrebestyrelser tiltænkt nogen reduktion i medarbejdernes indflydelse i den selvejende daginstitutions bestyrelse eller i deres muligheder for efter hidtil gældende praksis at deltage i institutionsbestyrelsens møder. Det er institutionsbestyrelsen, der gennem vedtægten fastlægger sammensætningen af henholdsvis forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse. 9

Valg til bestyrelserne Valg af forældrerepræsentanter Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til børn i det pågældende dagtilbud. Valg af medarbejderrepræsentanter Valg af medarbejderrepræsentanter i dagtilbuddet foretages af og blandt medarbejderne, hvorved forstås alle fastansatte medarbejdere i dagtilbudet bortset fra lederen og souschefen - i dagplejen alle fastansatte dagplejere og dagplejepædagoger, bortset fra dagplejelederen. De nærmere regler fremgår af styrelsesvedtægten (se bilag) 10

Bestyrelsens opgaver - kommunale dagtilbud Tredelt ledelse I de kommunale institutioner opererer reglerne om forældrebestyrelser med en tredelt ledelse. De tre parter - kommunen, forældrebestyrelsen og lederen - udgør tilsammen den helhed, der skal træffe beslutninger vedrørende dagtilbudsområdet. Forældrebestyrelserne skal i deres arbejde være opmærksomme på og respektere reglerne om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. De skal derfor ikke involvere sig i samarbejdsproblemer og i personsager. Her skal de bl.a. respektere tavshedspligten. Det er ikke tanken, at forældreindflydelsen skal være forbeholdt forældrebestyrelsen. Der bør samtidig være en dialog mellem hele forældregruppen og personalet, f.eks. gennem forældremøder, stuemøder m.m. Der bør ligeledes sikres dialog og information mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre og medarbejdere, som ikke er medlem af forældrebestyrelsen. Kompetence Forældrebestyrelserne i kommunale dagtilbud har efter 15 en selvstændig kompetence. De har som minimum indflydelse på følgende områder: - Principperne for daginstitutionens arbejde - Principperne for anvendelsen af en budgetramme - Indstillingsret til kommunen ved ansættelse af personale. Dagplejen er opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem, som hver især kan udforme det konkrete, pædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene i det enkelte hjem. Forældrebestyrelser i dagplejen har derfor alene indflydelse på de beslutninger, der vedrører de overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer. Principperne for daginstitutionernes arbejde Kommunen kan herudover helt eller delvist delegere yderligere kompetence vedrørende det enkelte kommunale dagtilbud til forældrebestyrelserne. Grænserne for, hvilken kompetence forældrebestyrelserne kan tillægges, er fastlagt i 16, stk. 3 for kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje. Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde. Forældrebestyrelsen er hermed med til at fastlægge institutionens målsætning. Et princip kan i denne forbindelse defineres som en ramme, der giver mulighed for forskellige handlinger. Forældrebestyrelsen skal f.eks. fastsætte: Principper for de pædagogiske aktiviteter i institutionen, som skal respektere såvel institutionens som kommunens målsætning. Eksempler: 11

Institutionen skal tilbyde børnene aktiviteter, som fortrinsvis kan foregå udendørs, og som fremmer en bevidsthed om at passe på naturen. Børnene skal tilbydes aktiviteter, som styrker deres motoriske udvikling, f.eks. svømning, boldleg eller andre sportslege. Der skal lægges vægt på at udvikle børnenes kreative sider, f.eks. gennem maling, tegning, musik m.v. Principper for de pædagogiske metoder, som anvendes i institutionen. Eksempler: Personalet skal tage udgangspunkt i børnenes behov og ønsker. Personalet skal så vidt muligt og under hensyn til børnenes alder inddrage dem i planlægningen. Principper for samarbejde mellem daginstitutionen og samtlige forældre Eksempler: Hvordan tilrettelægges forældresamarbejdet bedst, ønsker man forældremøder med oplæg fra andre faglige grupper (sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog etc.). Hvordan skal forældremøderne tilrettelægges? Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed Samarbejde med andre Kan der i fællesskab med andre institutioner skabes nogle bedre rammer og flere aktiviteter for børnene, eller kan dette ske sammen med lokalområdets foreninger m.v. i øvrigt? Hvilke muligheder er der for at 'åbne' institutionen - enten for at andre kan bruge den, eller for at institutionen bruger 'omverdenen'? Normer for forplejning, inventar og rengøring Hvis børnene får kost i institutionen, skal den så være f.eks. grøn eller økologisk? Skal der lægges særlige principper til grund for indkøb af legetøj? Forældrenes egen medvirken i daginstitutionens hverdag Er der i forældregruppen nogle ressourcer, man kan bruge i hverdagen? Hvilke krav og ønsker har man til en sådan deltagelse? Personalets sammensætning Hvilke forskellige kvalifikationer ønsker man, personalet skal have til at kunne fremme de pædagogiske principper og til at kunne gennemføre retningslinierne for aktiviteterne? Principper for anvendelsen af en budgetramme Som udgangspunkt er det forældrebestyrelsens opgave at fastlægge retningslinier for dagtilbudets arbejde og for anvendelse af en budgetramme og ikke at behandle enkeltsager, der udmønter principperne. Retningslinierne skal holde sig inden for de af kommunen fastlagte mål og rammer. Kommunen forpligtes med reglerne om forældrebestyrelser til at give en del af budgettet for hvert enkelt dagtilbud som en økonomisk ramme - en pose penge. Budgetrammen skal som minimum indeholde det beløb, som dagtilbudene har som 'rådighedsbeløb' eller 'øvrige driftsudgifter' ud over lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Det indebærer, at forældrebestyrelsen skal vedtage principperne for anvendelsen af de beløb, der vedrører f.eks. forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og diverse udgifter, der har med børn at gøre. Konkret betyder det, at forældrebestyrelsen efter kommunens vedtagelse af budgettet skal godkende en fordeling af det tildelte rammebeløb. Lederen udarbejder - efter bestyrelsens anvisninger - et forslag, der angiver fordelin- 12

gen og prioriteringen af de enkelte poster inden for den tildelte ramme. Fordelingen skal godkendes af forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen kan ligeledes blive inddraget i en budgetopfølgning, som f.eks. kan foregå kvartalsvis. Indstillingsret ved ansættelse af personale Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens retningslinier ud i den konkrete budgetanvendelse. Indstillingsret over for kommunen ved ansættelse af personale omfatter alt fastansat personale i institutionen inkl. lederen. Indstillingsretten betyder, at forældrebestyrelsen, hvis den ønsker det, over for kommunen konkret kan pege på en person med de kvalifikationer, man lægger vægt på ved de pædagogiske principper. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i forbindelse med ansættelse af personale, må man sikre, at forældrebestyrelsen rent faktisk får mulighed for at kunne foretage indstillingen, i det omfang den ønsker det, samtidig med at der sikres en rimelig smidig ansættelsesprocedure. Det betyder, at tilrettelæggelsen kan ske på flere måder, f.eks.: - en eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen kan deltage i ansættelsessamtaler i institutionen - ansættelsessamtaler sker både i institutionen og i forældrebestyrelsen - institutionen forestår første ansættelsessamtale, hvorefter forældrebestyrelsen gennemfører samtaler med en mindre del af ansøgerfeltet - forældrebestyrelsen overlader det udtrykkeligt til lederen og institutionen at gennemføre samtaler og foretage indstillingen til kommunen. Der er således ikke nogen pligt til at foretage en indstilling fra forældrebestyrelsens side. Der kan også forekomme situationer, hvor forældrebestyrelse, leder og personale peger på forskellige ansøgere. Kommunen er ikke forpligtet til at følge forældrebestyrelsens indstilling. Kompetencen til at foretage ansættelse (og afskedigelse) er hos kommunen og kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen skal ikke inddrages i afskedigelsessager, men vil altid af egen drift kunne tage spørgsmål om principper for afskedigelse op. Overordnede principper for dagplejens arbejde I dagplejen er forældrebestyrelsens minimumskompetence fastlagt i 15, stk. 2 stk. 5. Forældrebestyrelsen skal have indflydelse på følgende områder: De overordnede principper for dagplejens arbejde, dvs. de retningslinier, der omfatter alle dagplejehjem. Gennem de overordnede retningslinier fast- 13

lægges et fælles udgangspunkt for arbejdet i dagplejen. Retningslinierne omfatter f.eks.: - hvad lægges der vægt på i samarbejdet mellem forældre og dagpleje - tilrettelæggelse af legestuevirksomhed og fælles arrangementer - hvilke typer aktiviteter skal prioriteres - retningslinier for gæstedagpleje (dispositionspleje) - generel information til og fra forældre - samarbejde med daginstitutioner og med lokalområdet. Principper for anvendelse af en budgetramme. Forældrebestyrelsen skal fastlægge principper for anvendelsen af den børnerelaterede del af budgettet, som dagplejen har til rådighed, dvs. budgettet til bleer, udflugter, beskæftigelsesmaterialer, udstyr m.v. Forholdene i det enkelte dagplejehjem Forældrebestyrelsen i dagplejen har ikke indflydelse på de forhold i det enkelte dagplejehjem eller i de enkelte dagplejeforhold, som er et typisk anliggende mellem det enkelte forældrepar og dagplejeren. Disse forhold beror fortsat på en dialog mellem den enkelte dagplejer og familien. Som eksempler på opgaver, som falder uden for forældrebestyrelsens kompetence, men som hører under den enkelte dagplejers tilrettelæggelse af det daglige arbejde, kan nævnes: - indholdet af konkrete aktiviteter i dagplejehjemmet - dagsrytmen - arbejdet ud fra forældrenes konkrete ønsker - arbejdet ud fra det enkelte barns individuelle behov. 14

Bestyrelsens opgaver - selvejende institutioner 2 modeller for indflydelse Den een-strengede model Der er i loven fastsat 2 modeller for, hvordan forældrene sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i kommunale institutioner, på en måde der samtidig sikrer respekt for de frivillige organisationers livsholdning/idegrundlag i de selvejende daginstitutioner. Efter den een-stengede model: er der en bestyrelse med et flertal af forældrevalgt af og blandt forældre til børn i institutionen. Forældrene skal efter vedtægten være medlemmer på lige fod med de øvrige medlemmer. Der er ikke i øvrigt lovgivningsmæssige krav til, hvordan bestyrelsen skal være sammensat. Der kan således være andre medlemmer af bestyrelsen end forældre og organisationsrepræsentanter. Styrelsen af de selvejende daginstitutioner må være afbalanceret mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen. Frivillige organisationer, der driver en selvejende daginstitution, udfylder en vigtig rolle inden for dagtilbudsområdet, samtidig med at et flertal af forældre - på lige fod med forældre i kommunale institutioner - har del i kompetencen, f.eks. med hensyn til fastsættelse af principper for institutionens arbejde. I den een-strengede model kan den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen beskrives således: Kommunen: - Overordnet ansvar. Fastsætter mål og rammer. Indgår aftale og godkender vedtægter. Fører tilsyn. Optagelseskompetence. Fastsætter forældrebetaling. Den selvejende daginstitutions bestyrelse: - Har den overordnede ledelse. Økonomisk ansvar. Fastsætter formål og idegrundlag inden for kommunens overordnede mål. Indgår aftale og udarbejder vedtægter. Arbejdsgiverkompetence, ejendom og formue. Lederen: - Har den daglige pædagogiske og administrative ledelse. Træffer enkeltbeslutninger. Udmønter budgettet. Der er ikke nogen ret eller pligt for medarbejderne til at være medlem af bestyrelsen. Hvis de ikke er medlemmer, er det er vigtigt, at de involveres i udarbejdelsen af bl.a. de principper, der har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionen. Det er derfor en forudsætning, at lederen og repræsentanter for medarbejderne deltager i bestyrelsesmøderne. Hvis de ikke er medlemmer, må der tages stilling til, hvordan de på anden måde inddrages i fastlæggelsen af de pædagogiske principper. Det vil være hensigtsmæssigt, at tilrettelæggelsen af den form, hvorunder medarbejderne inddrages i bestyrelsernes arbejde, herunder beslutning om, hvorvidt de skal være medlemmer af bestyrelsen, sker i dialog mellem med- 15

arbejderne og institutionsbestyrelsen. Herved kan begge parters ønsker tilgodeses i videst muligt omfang. Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne er medlemmer af den selvejende institutions bestyrelse, fastlægges i vedtægten for institutionen. Det samme gør spørgsmålet om medarbejdernes stemmeret i bestyrelsen. Ved den een-strengede model får forældreflertallet som udgangspunkt del i hele kompetencen i den selvejende institutions bestyrelse, dvs. også arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar. Det kan eventuelt gennem vedtægten fastlægges, at visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal i bestyrelsen. Ved kvalificeret flertal forstås, at der i bestyrelsen f.eks. skal være 7 ud af 9 medlemmer, der stemmer for en sag, for at den er vedtaget - hvor der ved almindeligt flertal blot kræves 5 ud af 9 medlemmers tilslutning. Krav om kvalificeret flertal eller enighed om visse spørgsmål skal være fastsat i vedtægten, ligesom det skal fremgå, hvilket antal medlemmer - evt. hvilke bestemte medlemmer, der udgør det kvalificerede flertal. Kvalificeret flertal eller enighed kan f.eks. være fastsat i spørgsmål vedrørende: - institutionens overordnede idegrundlag/livssyn, - institutionens formueforhold, - ansættelse og afskedigelse af leder/personale, - vedtægtsændringer. Med en sådan bestemmelse kan der helt eller delvis sikres en mindretalsbeskyttelse til organisationen/foreningen i spørgsmål, der typisk må anses for at være grundlæggende for institutionen. Der kan ikke i vedtægten fastlægges krav om enighed eller kvalificeret flertal ved beslutninger om principperne for daginstitutionens arbejde og for anvendelse af en budgetramme. Disse spørgsmål hører under forældrebestyrelsernes minimumskompetence og kan ikke gennem vedtægterne fratages forældreflertallet. Den to-strengede model Den tostrengede model anvendes, hvis institutionsbestyrelsen ikke ønsker, der skal være flertal af valgte forældre i institutionsbestyrelsen. Der bliver hermed 2 bestyrelser i institutionen - en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse - med hver sin kompetence. Så skal institutionsbestyrelsen på nogle områder dele kompetencen med en forældrebestyrelse, der har samme kompetence og sammensætning som forældrebestyrelser i kommunale institutioner. Forældrebestyrelsen skal som udgangspunkt være sammensat på samme måde, som i kommunale institutioner. Det betyder, at der i denne forældrebestyrelse skal være - flertal af valgte forældre og - repræsentanter for medarbejderne. 16

Der kan også være andre medlemmer af forældrebestyrelsen, men der kan ikke ændres ved kravet om, at der skal være et flertal af forældre. Hvis flere selvejende institutioner har en fælles bestyrelse, skal der som udgangspunkt være en forældrebestyrelse i den enkelte institution. Der kan dog efter samme retningslinier som i kommunale institutioner være fælles forældrebestyrelser. Bestyrelsen bør kunne dokumentere, at etablering af eventuel fællesbestyrelse er i overensstemmelse med et bredt forældreønske. Der stilles ikke lovgivningsmæssige krav til sammensætningen af institutionsbestyrelsen, når den to-strengede model vælges. Der er ikke med bestemmelserne om forældrebestyrelser tiltænkt nogen reduktion i medarbejdernes indflydelse i den selvejende daginstitutions bestyrelse eller i deres muligheder for efter hidtil gældende praksis at deltage i institutionsbestyrelsens møder. Det er institutionsbestyrelsen, der gennem vedtægten fastlægger sammensætningen af henholdsvis forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse. Ved denne model med 2 adskilte bestyrelser, må kompetencen mellem de to organer være så skarpt adskilt som muligt. Udgangspunktet for fordelingen af kompetencen er, at forældrebestyrelsen som minimum har samme kompetence, som forældrebestyrelserne i kommunale institutioner. Den skal således som minimum have indflydelse på: - Principperne for daginstitutionens arbejde. - Principperne for anvendelse af en budgetramme. - Indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen. - Godkendelse af den pædagogiske læreplan - Årlig evaluering af læreplanen Institutionsbestyrelsen kan overlade yderligere opgaver til forældrebestyrelsen. Det gælder dog ikke for opgaver, som institutionsbestyrelsen har fået overdraget af kommunen efter aftale, medmindre det fremgår af aftalen, at det skal være muligt. Der gælder samme begrænsning for selvejende daginstitutioner, om at visse beføjelser ikke kan overdrages til en forældrebestyrelse, som gælder for kommunale daginstitutioner. Institutionsbestyrelsen har de samme beføjelser, som den selvejende institutions bestyrelse normalt har, bortset fra den kompetence, der ligger hos forældrebestyrelsen. Institutionsbestyrelsen har således den overordnede kompetence vedrørende institutionen. Den fastlægger herunder institutionens formål og idegrundlag, som forældrebestyrelsen skal fastlægge principperne inden for rammerne af. Institutionsbestyrelsen har endvidere arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for institutionen. Forældrebestyrelsen udøver sin kompetence inden for de rammer, der er fastlagt af institutionsbestyrelsen. 17

Lederen træffer administrative dispositioner inden for bestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift. Lederen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af institutionens drift herunder det pædagogiske arbejde under hensyn til de principper, der besluttes af en forældrebestyrelse og under hensyn til institutionens formål og idegrundlag. Lederen er ansvarlig over for både institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Til sammenligning er lederen i kommunale daginstitutioner ansvarlig over for kommunen og forældrebestyrelsen. Et eksempel på kompetencefordeling i f.eks. en menighedsinstitution kan beskrives således i den to-strengede model: Institutionsbestyrelsen fastlægger institutionens formål, f.eks. at den drives ud fra en kristen etik og næstekærlighed og bygger på Folkekirkens idegrundlag. Forældrebestyrelsen fastlægger inden for dette værdigrundlag principperne for institutionens arbejde, f.eks. hvordan fremmes næstekærligheden, principper for samarbejdet med kirken, for det pædagogiske arbejde og for budgettet. Lederen af institutionen fastlægger hvilke konkrete handlinger, der udmønter forældrebestyrelsens principper, f.eks. deltagelse i forskellige gudstjenester, hvordan man i dagligdagen hjælper hinanden og hvilke eventyr/historier, der læses for at fremme de pædagogiske principper. 18

Ved valget af den to-strengede model må institutionsbestyrelsen være opmærksom på, at der skal være 'plads' til et yderligere organ i styrelsen af institutionen med deraf følgende større mulighed for konflikt om kompetenceafgrænsningen mellem de forskellige parter. Disse konflikter kan formentlig i nogen grad begrænses, i det omfang det fra starten defineres, hvilke 'kerneområder' der varetages af henholdsvis institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Fortsat dialog mellem de to bestyrelser vil være en afgørende forudsætning for, at denne model bliver en succes. Der er intet til hinder for, at der er personsammenfald f.eks. af forældrerepræsentanter i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen, dvs. at samme repræsentant sidder i begge bestyrelser. Det påhviler den selvejende institutions bestyrelse at sørge for, at vedtægten for institutionen udformes i overensstemmelse med ovenstående. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der inden for lovens rammer fastlægger, hvilken model man ønsker. Det følger således, at vedtægten som minimum i forhold til bestemmelserne om forældreindflydelse skal indeholde bestemmelse om følgende: - Hvorvidt der skal være forældreflertal i institutionsbestyrelsen, eller man vil opdele bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse - Hvordan sammensætningen skal være, (herunder skal der tages stilling til medarbejderrepræsentanter i institutionsbestyrelsen) - Skal medarbejderne have stemmeret? - Skal der stilles krav om kvalificeret flertal i visse spørgsmål og med hvor mange stemmers overvægt? - Kræver visse spørgsmål enighed i bestyrelsen? Vedtægten skal godkendes af kommunen som fortsat grundlag for aftalen med den pågældende institution. Det påhviler kommunen at påse, at vedtægten er i overensstemmelse med reglerne på området, herunder at vedtægten sikrer forældrene den indflydelse, der er fastsat i loven. Kommunen kan ikke pålægge den selvejende institution at vælge en bestemt af de to bestyrelsesmodeller. Institutionsbestyrelsen indhenter udtalelse fra forældrebestyrelsen (når den to-strengede model vælges) om vedtægten/ændringer i vedtægten. 19

Lederens opgaver og ansvar Lovregler Ledere i kommunale daginstitutioner Iflg. 6, stk. 1 har dagtilbudets leder den administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen. Iflg. 6, stk. 2 har lederen af den selvejende daginstitution den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for institutionsbestyrelsen. I de kommunale daginstitutioner er lederens opgaver og ansvar som følger: Det daglige arbejde og de fremadrettede processer: Beslutninger, der vedrører den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen, træffes af lederen af daginstitutionen, ligesom det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens beslutninger ud i praksis. Lederen har således det administrative og pædagogiske ansvar for daginstitutionens virke og forestår den daglige drift af institutionen. Det er samtidig lederens opgave at iværksætte de fremadrettede processer vedrørende mål, prioritering m.m. i samspil med forældrebestyrelsen i udviklingen af daginstitutionen. Økonomiske dispositioner: Når forældrebestyrelsen har truffet beslutninger om principperne for de pædagogiske aktiviteter, herunder hvilke typer af aktiviteter der skal prioriteres, og de hermed afledte følger for anvendelsen af budgettet, hører de konkrete indkøb og beslutninger om budgettets anvendelse under den daglige drift og er institutionslederens ansvar. Personaleledelse: Lederen er kommunens stedlige repræsentant, og har derfor ansvaret for den daglige personaleledelse. Placeringen af den enkelte medarbejders arbejdstid hører under lederens ansvars- og kompetenceområde. En forældrebestyrelses beslutninger om f.eks. forældresamarbejdet eller samarbejde imellem flere daginstitutioner og samarbejde med lokalområdet, må derfor ske i tæt samarbejde med lederen, som har ansvaret for at placere og tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid, så forældrebestyrelsens retningslinier kan føres ud i livet. Sekretær for forældrebestyrelsen: Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens 'sekretær' eller sagsbehandler og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Med sekretær/sagsbehandlerfunktionen menes der, at det er lederens ansvar at forberede sagerne og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at belyse punkterne på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at dagsordenen udarbejdes af formanden for forældrebestyrelsen i samarbejde med lederen, og at lederen forestår udsendelse af dagsorden og referat. Derimod er der intet til hinder for, at det er et medlem af bestyrelsen og ikke lederen, der tager referat af bestyrelsens møder. Underlagt kommunens arbejdsgiverkompetence: 20