økonomi væksteventyr i Kurdistan Mens Irak er plaget af konflikt, vælter den kurdiske del af landet sig i fremgang s.54 / Litteratur Bøger til eliten Nordafrikansk skrivekunst er for de få og kredser mest om de intellektuelle s.42 / Udviklingsbistand Kontanter frem for konsulenter Drop tunge programmer og dyre rådgivere den mest effektive fattigdomsbekæmpelse er at give folk penge i hånden, mener internationale eksperter s.58 / DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR 3 2014 juni/juli 41. ÅRGANG Kriminel kærlighed Glem kvinderne seksuelle minoriteter er den nye globale kampplads s.10 / Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.
Få Udvikling som app App'en kan downloades 1. juli #1 juni/juli 2014 kriminel kærlighed Glem kvinderne seksuelle minoriteter er den nye globale kampplads >> Snart kan du tage Danmarks globale magasin med overalt på din tablet. Vores nye app-version af magasinet udkommer 1. juli og åbner for nye måder at fortælle historier på med brug af videoer, link og interaktiv infografik. God fornøjelse! Udgives af Danida, Udenrigsministeriet. Download app'en gratis
Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR 3 2014 juni/juli 41. ÅRGANG Bare stik dem pengene s.58 / Spåmænd går online s.66 / udvikling Kineserne tørster efter rent grundvand s.6 / Tyrkiet er kommet i nødhjælpens superliga s.7 / Afghanske fordrevne beskyttes bedre s.7 / Sydafrika: Kamp mod korrigerende voldtægt s.18 / Jordan: Kvinders ret er vigtigere end homoers ret s.22 / Økonomi Fabriksulykke glemmes ikke i Bangladesh s.48 / Nigeria er nu Afrikas største økonomi s.51 / Billige hygiejnebind er indisk sællert s.51 / Senegal til kamp mod fabriksskibe s.51 / Kurdistan vælter sig i succes s.54 / s.34 / Iranske Tragedier Fotografen Azadeh Akhlaghi iscenesætter historiske mord på intellektuelle i suveræn øjenvidneserie. politik Homoer er den nye værdipolitiske kampplads s.10 / Bangladesh anerkender et tredje køn s.12 / Kriminalitet og vold stiger i Kenya s.25 / Iransk fotograf sætter billeder på fortid s.34 / Kolde kontanter er bedre end dyre konsulenter s.58 / kultur Koreaner forvandler tanker til rum s.4 / Cambodjas jungle gemmer historiske skatte s.8 / Politisk satireradio har succes i Elfenbenskysten s.26 / Islamiske klæder hitter i modebranchen s.41 / Nordafrikansk litteratur er kun for eliten s.42 / s.12 / Han, hun, hijra Mens afrikanske lande kriminaliserer homoseksualitet, anerkender Bangladesh transpersoner som tredje køn. Underjordiske byer dukker op i Cambodja s.8 / faste sider Kronik: Boko Haram er indenrigspolitik s.30 / Kulturen Kort: Et helt uroligt cykelhold s.40 / Navne: Verdens vigtigste hushjælp s.64 / Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.65 / Indvikling: Krystalkuglerne indtager Skype s.66 / s.48 / Et år efter Rana Plaza Samapthi, Preethi og Runarani var i fabriksbygningen, der kollapsede i Bangladesh sidste år. Mød dem her.
Værker fra verden kunstnere fra nær og fjern udstiller i udvikling. Tankelandskaber 4/ Stage of Mind Af Jee Young Lee, Seoul De primære motiver i denne serie stammer fra mine spørgsmål om, hvem jeg er lige nu. Det er en fotografisk udredning af mine bekymringer, om min identitet; en udforskning af mig selv og en søgen efter de ting, jeg er i stand til at gøre, ønsker at gøre, nyder at gøre og kan gøre godt; mine tanker om, hvordan jeg kunne leve mit liv. I mit arbejde rekonstruerer jeg mine følelser og forskellige situationer i forhold til det omgivne samfund. Jeg genskaber dette i et fortællende rum ved at male og fylde rummet med egne håndlavede objekter. Mit arbejde er, i sin essens, en registrering af det, der optager mig og af processen, når man vokser op. www.opiomgallery.com
5/
AGENDA udvikling Effektiv indsats for flygtninge 6/ Foto: Jørgen Schytte/Danida (ned) 6 ng HAN GUAN/AP/Polfoto (øv) Dansk flygtningehjælp er nummer fire på en rangliste over verdens bedste ngo'er, der er udarbejdet af Global Journal et magasin, som fokuserer på god regeringsførsel. Flygtningehjælpen topper, når det specifikt gælder humanitær bistand. Øverst på listen er BRAC (tidligere Bangladesh Rural Advancement Committee), som også er verdens største ngo med 100.000 ansatte. BRAC har været afgørende for, at folk i Bangladesh (foto) har fået bedre adgang til lægehjælp og sundhedsydelser. Listen tæller 100 organisationer, som er udvalgt blandt næsten 500 ud fra kriterier om effektivitet, innovation og bæredygtighed i forhold til organisationens formål. /RH Kina tørster efter rent grundvand 60 procent af det kinesiske grundvand og 16 procent af jorden er forurenet, oplyser statsligt medie. En erkendelse af miljøproblemet synes på vej. Af REGNER HANSEN Meget har vi hørt om smoggen i kinesiske storbyer og Kinas placering som verdens største udleder af CO2. Nye officielle oplysninger viser, at miljøproblemerne også gælder vandet og jorden. Således er cirka 60 procent af grundvandet i Kina forurenet, rapporterer det statslige nyhedsbureau Xinhua. Der er taget tusindvis af prøver, som tilsammen tegner følgende billede af urent vand: 44 procent af stederne har "relativt dårlig" vandkvalitet, mens lige under 16 procent har "meget dårlig" vandkvalitet. Ydermere er vandkvaliteten generelt forringet sammenlignet med et år tidligere. Det står særlig skidt til med grundvandet på den nordkinesiske slette et område med flere millionbyer. Kun tre procent af grundvandet i byerne kan karakteriseres som rent. Dette er en medvirkende årsag til, at Kina må dække to tredjedele af sit behov for vand fra andet end underjordiske kilder. OG JORDEN ER GIFTIG Den officielle melding om grundvandet kommer umiddelbart efter en oplysning fra ministeriet for jordforvaltning om, at 16 procent af jorden i Kina er forurenet blandt andet med giftstoffer såsom kadmium, kviksølv og arsen. I forvejen er de kinesiske myndigheder inden for det seneste år begyndt at rapportere om den elendige luftkvalitet. Så sammenlagt er der kommet en større åbenhed om landets miljøkrise, efter at Kina gennem årtier har haft en udviklingsmodel baseret på økonomisk vækst for enhver pris. Ma Jun, leder af Instituttet for Offentlige og Miljømæssige Anliggender i Beijing, vurderer ifølge det britiske dagblad The Guardian, at en øget politisk erkendelse kan motivere samfundet til at takle miljøproblemerne. Den større åbenhed er ledsaget af den første skærpelse i 25 år af miljøloven i Kina. Miljømyndighederne får flere beføjelser til at skride ind, og forurenere skal bøde mere, når de sviner vand, jord eller luft til. Kina er bagud med miljøudviklingen, og det mærkes ikke kun på luftforureningen. Landets høje økonomiske vækst er ledsaget af en omfattende vandforurening. Antallet af steder med meget dårlig og dårlig vandkvalitet stiger til 60 procent. Det viser statslige tal. Selve offentliggørelsen er udtryk for en erkendelse af problemet, som politikerne nu skal i gang med at løse.
Ny lov støtter fordrevne afghanere Mens internationale styrker forbereder sig på at forlade Afghanistan, har landet fået den første lov, der beskytter de internt fordrevne og dermed forbedrer udviklingsmulighederne. Der er over 600.000 internt fordrevne i Afghanistan. Heraf var 100.000 tvunget til at forlade deres hjem alene i 2013. Loven bekræfter afghaneres ret til at bosætte sig frit og fremhæver myndighedernes pligt til at hjælpe. Formuleringerne er relevante for et stigende antal fordrevne, som slår sig ned i interimistiske boliger i udkanten af Tyrkiet bliver et vigtigt donorland Historisk blev Tyrkiet kaldt for Europas syge mand. Landets boomende økonomi i den seneste årrække har vendt op og ned på rollerne, så Tyrkiet nu er blevet et vigtigt donorland, som afhjælper dårlige sundhedsforhold og lignende fattigdomssymptomer i andre lande. Tyrkiet er nu verdens fjerdestørste bidragyder af humanitær bistand. Tyrkiet er samtidig den førende donor af udviklingsbistand uden for udviklingsorganet DAC i den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Eksempelvis har landet afsat, hvad svarer til næsten 1,1 milliarder kroner årligt i bistand til de mindst udviklede lande. byerne og hyppigt er blevet tvunget væk fra området af myndighederne. Loven roses af menneskerettighedsorganisationer, heriblandt Amnesty International, som kalder den en livline til de fordrevne. Horia Mosadiq, Afghanistan-ansvarlig hos Amnesty, understreger, at det er vigtigt, at loven følges op af politisk handling og understøttes økonomisk. /RH Syrien-krisen og Irak-krigen er medvirkende årsager til den nye tyrkiske rolle, uanset at der blandt modtagerne desuden er lande som Somalia, Pakistan og Indonesien. Grunden er også et voksende tyrkisk internationalt udsyn under det konservative islamiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti, som har haft regeringsmagten siden 2002, samt altså landets solide økonomiske vækst. Samlet set gav verdens rige lande seks procent mere i udviklingsbistand i 2013 end året før, oplyser OECD. Danmark er fortsat blandt de kun fem lande, som lever op til FN's målsætning om at donere mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i bistand. /RH Database om det gode liv Hvis man ved mere om menneskers vilkår rundt om i verden, er man bedre i stand til at hjælpe dem. Dette er tankegangen bag en avanceret database, MY World, som FN er ved at opbygge sammen med flere partnere. Databasen er en global undersøgelse af, hvad folk oplever som vigtigt i tilværelsen, så landenes ledere mere præcist kan sætte en udviklingsdagsorden fra 2015 og frem. De adspurgte skal udvælge seks blandt 16 spørgsmål, som vil gøre størst forskel i netop deres liv. Spørgsmålene handler om økonomiske og sociale forhold, bæredygtighed, sikkerhed, regeringsførelse og gennemsigtighed. Deltagerne har også mulighed for at tilføje egne bud på, hvad der kan medvirke til det gode liv. Den globale undersøgelse omfatter i øjeblikket svar fra over to millioner mennesker og bliver hele tiden mere præcis i takt med, at der indløber tilbagemeldinger. /RH data.myworld2015.org Fotos: Massoud Hossaini/AP/Polfoto (ØV.) & EYAD BABA/AP/Polfoto (midt) 7/
Arkæologi Fortidsskatte vrimler frem Sydøstasiens tidlige historie er fuld af huller på grund af mangel på kilder og arkæologiske fund, mener eksperter. Men nylige kæmpe-opdagelser giver grund til at tro, at der er meget, meget mere gemt i junglen. 8/ Foto: Erika Pineros Af Anya Palm, Phnom Penh Da Dr. Damian Evans i 2013 så billederne fra en arkæologisk ekspedition ved turistbyen Siem Reap i Cambodja, sad han længe stille og kiggede på skærmen. Det tog tid, før det dæmrede for ham: Der var en by på billederne. En glemt, men komplet, 1.200 år gammel by. Dr. Evans er direktør for Robert Christie Center, der havde hovedansvaret for den arkæologiske ekspedition og han havde svært ved at tro på sit held: Det var fantastisk. Der var vejnet, huse, dæmninger kort sagt var der et helt område under junglen, der var 100 procent dækket af menneskelige konstruktioner, som vi ikke vidste lå der, fortæller han. Fundet af middelalderbyen Mahendraparvata ændrede den cambodjanske historie: Befolkningen i landet var langt mere urban end hidtil antaget. Men det er ikke alt: Der er meget mere at finde. Ikke blot i Cambodja, men i hele Sydøstasien, siger Damian Evans. I forhold til sommerens mega-fund handler det om, at arkæologerne nu har en forståelse af, at templer fra tidsperioden 802-1431, da Cambodja hed Khmer-riget og var Sydøstasiens mægtigste rige, ikke stod alene. De var, viser det sig, centrum for urbane områder. Og derfor tror Evans på, at udgravninger omkring de allerede kendte templer i Cambodja vil afsløre flere byer. Jeg tror, de fleste cambodjanere kender de større linjer i historien om Khmer-riget. Men nu begynder de at forstå, at vi kan lære om vores fortid ved at grave i jorden, og det har der ikke været den store forståelse for tidligere. Sakada Sakhoeun, arkæolog Der har blot ikke været fokus på den side af arkæologien før, mener han: Det har traditionelt været sådan i sydøstasiatisk arkæologi, at der har været fokus på at genopbygge store monumenter og templer, mens man ikke har beskæftiget sig med befolkningen som sådan. Så der er store huller i vores forståelse af de sociale, kulturelle og miljømæssige aspekter af den tidlige sydøstasiatiske historie, forklarer han. Historisk kontekst Det har han ret i, lyder det fra direktøren på Center for Sydøstasiatiske Studier ved Californiens Universitet (UCLA), George Dutton. Der er en række nye eksempler på fund, der har afgørende betydning for historien om Sydøstasien. I 2005 fandt forskere en 127 kilometer lang forsvarsmur, bygget under det vietnamesiske Nguyen-dynasti. I 2009 dukkede der spor op fra en 4.000 år gammel stamme i Thailand stammens kvinder bar smykker, der er afbildet i steninskriptioner lavet 2.000 år senere. Og for blot få måneder siden, i januar, dukkede resterne af et palads op under et citadel i Vietnams hovedstad, Hanoi det viste sig at være den inderste del af kejserpaladset under Vietnams Ly-dynasti. Disse nye fund bekræfter, at der er meget, meget mere at finde derude, og det kommer til at bidrage enormt til vores forståelse af regionens fortid, siger han. Det er mangel på kilder, der udgør problemet for historikeren. Hvis man kigger på Europa, så har vi et meget omfattende skriftligt kildegrundlag, så vores forståelse for den region er god. Men dette er ikke tilfældet for Sydøstasien, hvor
klimatiske forhold er katastrofale for alle former for nedskrevet materiale, medmindre det er hakket ind i sten, siger han. Lokale vilde med arkæologi Derfor er arkæologien ekstra vigtig i netop Sydøstasien. I Cambodja er historiens huller ved at blive fyldt op med ny viden, netop på grund af fund som middelalderbyen Mahendraparvata, mener arkæolog Sakada Sakhoeun fra Arkæologi- & Udviklingsfonden en af de lokale partnere, der var med til at finde den glemte middelalderby. I dag er han i fuld gang med at kortlægge de enkelte fund (foto) fra byen. Og udgravningen skuffer ikke siden hovedfundet af Mahendraparvata i sommer har Sakada Sakhoeun, Evans og deres kolleger opdaget over 75 nye arkæologisk interessante områder. Næsten et år efter fundet bliver nye ting ved med at dukke op, forklarer de begge. Vi har kortlagt omkring 40 procent af byen nu. Kun 40 procent, siger Sakhoeun. De overvældende resultater betyder også noget lidt mere nutidigt, siger Sakada Sakhoeun: En holdningsændring hos folk. Cambodjanerne begynder at interessere sig mere for den arkæologiske side af historien, når de hører om, hvad vi har fundet, siger han. Han fortæller, at landsmænd, der har bosat sig andre steder i verden, nu ringer eller skriver til ham for at høre nærmere om hans arkæologiske arbejde. Og i Cambodja er befolkningen stolte af, at der er så rige kulturskatte i deres land. Det er de meget interesserede i at få gravet ud, forklarer han. Jeg tror, de fleste cambodjanere kender de større linjer i historien om Khmer-riget. Men nu begynder de at forstå, at vi kan lære om vores fortid ved at grave i jorden, og det har der ikke været den store forståelse for tidligere, siger han. Mere viden om folk Det er lige netop den almene befolkning, der er interessant, mener UCLAdirektøren George Dutton. For det er her, der er mindst viden: Så snart vi bevæger os ned under elite-niveau i de sociale hierarkier, så bliver hullerne i vores viden enorme. Kort sagt, så mangler vi ofte helt grundlæggende information om almindelige menneskers levevis og de udgjorde jo den store majoritet af Sydøstasiens befolkning, siger han. I Cambodja kan indretningen af husene, stentøjet, lervarerne og opbygningen af vejnet og dæmninger i Mahendraparvata måske give svaret på, hvad den jævne middelalderlige cambodjanske befolkning var for en størrelse. Og findes den viden under junglen i Cambodja, er der stor sandsynlighed for, at det også gælder resten af regionen, mener Dutton: Der er så mange fysiske rester, vi stadig mangler at finde. Jeg formoder, mange af disse opdagelser blot vil have lokalinteresse, men der vil være nogle, der har større implikationer. Vi vil med sikkerhed finde ting, der ændrer historien lidt efter lidt, efterhånden som tiden går, siger han. 9/ raptim member of raptim network værdi for pengene personlig service stor fleksibilitet over 50 års NGO-erfaring Fordelene ved at købe sin raptim-billet hos Unitas Rejser er til at forstå. At man også kan se gevinsten på bundlinjen, sætter mange af vores kunder pris på. Jacob H. Jensen Teamleder, Unitas Rejser Tlf. 8723 1230 Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk raptim@unitas.dk annonce
10/ LGBT... Navnet står for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transkønnede. Nogle tilføjer flere bogstaver som Q for Queer eller I for Inter-kønnede.
Tema LGBT-rettigheder Værdipolitik homoer er de nye kvinder Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transer giver spændinger mellem Vesten og lande i syd og øst og er fremtidens globale værdipolitiske kampplads. 11/ I årevis har kvinders rettigheder været den store globale kampplads, både i den internationale udviklingsbistand og i FN. I dag er det LGBT-rettigheder, der for alvor sætter sind i kog og bistandspolitikker i spil. Ingen steder er kampen mere intens lige nu end i de afrikanske lande, som samtidig er de største modtagere af globale bistandsmidler. Flere lande har strammet lovgivningen inden for de seneste år. Homoseksualitet betragtes mange steder som noget uafrikansk, der er kommet til takket være skadelig, vestlig indflydelse. 38 afrikanske lande har ifølge Amnesty Internationals seneste optælling en lovgivning, der forbyder homoseksualitet. Senest har Uganda indført lovgivning, der strammer landets i forvejen hårde love mod homoseksualitet. Med loven risikerer homoseksuelle 14 års fængsel for førstegangsforseelser og livsvarigt fængsel for grov homoseksualitet. Det stiller donorlande som Danmark over for spørgsmålet: Hvad gør man, når demokratisk valgte regeringer, i øvrigt bakket op af et stort befolkningsflertal, vedtager love, der går midt imod vores egen opfattelse? Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen mener, at Danmark i tilfælde som det ugandiske ikke skal true med at trække sig, men derimod true med at blive. Vedtagelsen af loven er udtryk for en markant overskridelse af de internationale menneskerettighedsforpligtelser, som Ugandas regering har skrevet under på. Derfor har vi reageret, ligesom andre donorer, ved at omdirigere en del af udviklingsbistanden uden om den ugandiske regering, siger Mogens Jensen. Han tilføjer, at fjernelse af al bistand ville gå ud over de fattigste ugandere og samtidig risikere at lægge de homoseksuelle yderlige for had i befolkningen. Et bredere sigte Men ikke alle er enige i linjen. Chefen for Afrikakontoret i EU's diplomatiske tjeneste, Nick Westcott, har sagt, at EU skal holde op med at belære afrikanerne om rettigheder for homoseksuelle og i stedet fokusere på mere fundamentale rettigheder. Charlotte Flindt Pedersen, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at der er en hårfin balance mellem ikke at underkende det faktum, at LGBT-personer krænkes på deres mest fundamentale rettigheder, så som deres liv, retssikkerhed, forenings- og forsamlingsfrihed, men samtidig være varsom med at gøre spørgsmålet alene afgørende for bistand. Man skal passe på med at tage en enkelt sag frem og gøre den til altafgørende for bistanden. Donorlandene risikerer en politisering af diskussionen, som spiller ind i populistiske politikeres spil om magt, bruges til at mane fjendebilleder frem af Vesten og dermed underminerer muligheden for at få indflydelse, siger hun. Hun tilføjer: Når det gælder værdier, hvor der er så lidt opbakning hos den almindelige befolkning, er det vigtigt for varige ændringer, at debatten føres af nationale aktører med forståelse for den nationale sammenhæng som menneskerettighedsinstitutioner eller kulturpersonligheder. Derfor skal de lokale stemmer styrkes i debatten. Foto: Gregory Bull/polfoto
Tema LGBT-rettigheder Bangladesh Han, hun, hijra Transkønnede hijraer bliver nu officielt anerkendt som et tredje køn. I familierne og samfundet er de stadig uønskede. Af Mikkel Danielsen, Dhaka / Fotos: Simon Læssøe 12/
Dalias hænder er bundet sammen, og hun hænger i en loftventilator med fødderne dinglende én meter over jorden. Tårerne løber ned ad hendes kinder, men hendes onkel viser ingen nåde. Igen og igen slår han hende med en hockeystav. Mens hun er ved at besvime, kan hun høre sine brødre råbe: Du er en dreng, så opfør dig som en dreng. På det tidspunkt er Dalia 12 år gammel, og hun hedder Dalim. Sammen med sin familie bor hun i Faridpur et par timer fra Dhaka. Hun har indset, at hun ikke er som de andre drenge. Hun er begyndt at få følelser for jævnaldrende drenge, og når hendes mor ikke opdager det, låner Dalia hendes kjoler og sarier. Lige meget hvor meget jeg blev slået og råbt ad, kunne jeg ikke ændre mig. Jeg har altid villet være en kvinde, men det bliver jeg aldrig. Jeg er et sted midt imellem. Jeg er en hijra, siger hun i dag. Hijraer er transkønnede, der er født som drenge, men i højere grad ser sig selv som kvinder. I dag kan de få papir på, at de er hverken eller, men hijraer. Som et af de første lande i verden anerkender Bangladesh transkønnede som et tredje køn. I passet kan der nu sættes kryds ved enten mand, kvinde eller hijra. Transkønnethed er slet ikke det samme over hele verden. I Sydasien har der historisk været tradition for, at såkaldte kvinderoller ikke er bundet til et biologisk funderet køn, som i vesten. Tobias Raun, forsker Anerkendelsen kom i hus i november 2013, efter at flere lokale menneskerettighedsorganisationer i årevis har presset på for at få regeringen til at ligestille hijraer med mænd og kvinder. En af de ngo er, der gik forrest i kampen, var Bandhu Social Welfare Society, den største organisation for seksuelle minoriteter i Bangladesh. Organisationens direktør, Shale Ahmed, ser anerkendelsen som et skridt i den rigtige retning og tror, at Bangladesh Befolkning: 150 millioner Hovedstad: Dhaka Religion: 90 procent er muslimer. Ni procent er hinduer. Én procent tilhører andre religioner. den vil gøre det lettere at være hijra i Bangladesh. Men der er stadig lang vej igen for hijraerne, der kæmper en hård kamp for at få uddannelse, arbejde og accept blandt resten af befolkningen. Hijraerne bliver hele tiden udsat for overgreb. Ofte bliver de udstødt af deres egne familier, siger Shale Ahmed. Regeringen i Bangladesh vurderer, at der lever omkring 10.000 hijraer i landet, mens organisationer, der kæmper for transkønnedes rettigheder, anslår, at antallet nærmere ligger et sted mellem 150.000 og 200.000. Hijraernes historie kan dateres næsten 2000 år tilbage, hvor de første gang nævnes i hinduiske tekster. I Indien lever der ifølge menneskerettighedsorganisationer mellem fire og seks millioner hijraer. Også i Pakistan og Nepal lever der flere hundredtusinde, som ser sig selv som hijraer. Alle tre lande har de senere år givet hijraerne mulighed for at identificere sig som et tredje køn i officielle dokumenter. Ifølge Tobias Raun, forsker i transkønnethed og medier ved Roskilde Universitet, er det ikke overraskende, at de sydasiatiske lande er først med anerkendelserne. Transkønnethed er slet ikke det samme over hele verden. I Sydasien har der historisk været tradition for, at såkaldte kvinderoller ikke er bundet til et biologisk funderet køn, som i vesten, siger han. Hijraerne bor sammen Dalia Hijra er i dag blevet 24 år. Hun står og spejler sig, imens hun reder sit hår. I værelset ved siden af sidder Paka Hijra foran spejlet og lægger make-up oven på de skægstubbe, hun ikke har fået barberet af. De bor lidt uden for Dhaka i et nedlagt industriområde, hvor de har rejst fire blikskure over en sump. I blikskurene bor i alt 20 hijraer, der alle har opgivet deres 13/ >
> efternavne, forladt deres familier og er trådt ind i hijraernes hierarki. Overhovedet blandt de 20 hijraer er gruppens ældste medlem, Miss Boby. Hun er guru i det lille samfund, hvor hver enkelt af hijraerne kender sin nøjagtige placering. Miss Boby sørger for, at der er husly og mad til alle. Til gengæld forventer hun at blive respekteret og forkælet af de hijraer, som er placeret længst nede i rangordenen, heriblandt Dalia. På den måde lever næsten alle Bangladesh hijraer. Alle større byer har huse, hvor hijraerne lever sammen i større grupper, og i Dhaka findes husene i alle fattige kvarterer. Frygten for overgreb er en af de overvejende årsager til, at hijraerne vælger at bo sammen. En anden grund er, at de har svært ved at få lov til at leje lejligheder. Udlejerne frygter, at de ikke kan leje de omkringliggende lejligheder ud, hvis potentielle lejere får nys om, at de får en hijra som nabo. Prostitution eneste udvej Ud over at være sikre baser for hijraerne, fungerer de små samfund også som bordeller. Prostitution er blevet den mest hyppige beskæftigelse blandt hijraer i Bangladesh, efter at deres traditionelle arbejdsopgaver er ved at forsvinde. Historisk er hijraer blevet set som ikke-menneskelige skabninger, der kunne kommunikere med guderne. De tjente penge ved at velsigne og synge religiøse sange for nyfødte babyer og nygifte par. I dag er der ikke ret mange, der tror på eller efterspørger deres overnaturlige evner. Kun guruerne og de højest respekterede hijraer kan leve af at udføre de hellige ritualer. Når Miss Boby tager af sted for at synge og danse til et bryllup, lægger Dalia sig ind i sin seng. Her venter hun på, at mænd fra nabolaget kommer og banker på døren. På en almindelig aften kan hun nå at være sammen med seks-otte kunder. Alligevel tjener hun ikke penge nok til at klare sig og må hver uge tigge hos lokale butikker. Hun har søgt arbejde hos flere skræddere og frisører, men arbejdsgiverne har fortalt hende, at de er bange for, at hun skræmmer kunderne væk. At være prostitueret er det værste job, man kunne tænke sig, men jeg bliver nødt til det for at overleve, siger Dalia. Mange af de prostituerede hijraer beskytter sig ikke, når de har sex med kunderne. Officielt er hiv-raten blandt hijraerne på to procent i øjeblikket. Bandhu Social Welfare Society tager selv stikprøver og har set tendenser til, at hiv-raten blandt hijraer er stigende. Vi er bange for, at hiv-tilfældene vil eksplodere, hvis ikke hijraerne bliver integreret i samfundet og kommer ud af prostitutionen, siger Shale Ahmed. 14/ Flugt fra familien Et par måneder efter at onklen forsøgte at banke Dalias seksualitet på plads, bliver der holdt en stor fest hos Dalias familie. Hendes 18-årige fætter har opdaget, at Dalia er meget feminin, og aftenen igennem forsøger han flere gange at kysse hende. Da Dalia er gået i seng, lister han sig ind på hendes værelse og tvinger sig til samleje. Dalia siger ikke noget til sine forældre om voldtægten. Hun er bange for, at de vil give hende skylden. I stedet fortæller hun historien til en ældre hijra, der ofte kommer til byen. Hijraen tager Dalia med hen til Miss Bobys gruppe, og dem har hun boet sammen med lige siden. Jeg ser min familie cirka én gang om året. De siger, at jeg ikke skal komme for tit, fordi jeg skader deres omdømme i byen. Jeg savner dem, men heldigvis har jeg fået en ny hijrafamilie, siger Dalia. Miss Boby kan sagtens huske, da Dalia flyttede ind i hendes hijragruppe. Dalias historie er forfærdelig, men den er desværre ikke sjælden, siger Miss Boby. Dalia ser kun sin familie en gang om året, da familien mener, hun skader dens omdømme. Må klæde sig som mænd Imamerne i Bangladesh tillader ikke hijraer at træde ind i deres moskeer. De kan kun få lov til at deltage i bøn-
Hijraer Ifølge regeringen lever der 10.000 hijraer i Bangladesh. Organisationer for seksuelle minoriteter mener, at der lever mellem 150.000 og 200.000 hijraer i landet. Hijraer er typisk 12-15 år, når de forlader familien og flytter sammen med andre hijraer. Tidligere var de fleste hijraer kastrerede, men i dag er det ikke længere en nødvendighed for at blive optaget i en gruppe. Hijraer beskrives første gang i det erotiske, hinduistiske værk Kama Sutra omkring år 300. Homoseksualitet kan straffes med op til livstid, hvis politiet tager de homoseksuelle på fersk gerning. Sydasien er pionerer, når det gælder transkønnedes rettigheder i verden. nerne, hvis de tager herretøj på og gemmer deres lange hår i en hat. Hos Miss Bobys gruppe af hijraer har det betydet, at de ikke kommer i den lokale moske. I stedet samler de sig hver aften på et lille værelse for at bede. I gruppen er der både muslimer og hinduer. Alle beder de til Allah og til den hinduistiske hijragud, Bahuchara Mata. Parboti Hijra, som også er med i Miss Bobys hijragruppe, fortæller, at hijraerne også bliver diskrimineret i skolesystemet. Helt frem til sit andet år på universitet klædte hun sig som en mand af frygt for, hvad der kunne ske, hvis nogen vidste, hun var en hijra. Da nogle medstuderende til sidst fik mistanke, besluttede hun sig for at forlade skolen og flyttede ind hos de andre hijraer over sumpen. Jeg kunne ikke holde ud at skjule mig længere. Jeg føler, at jeg spiller skuespil, når jeg tager herretøj på, siger hun. Når Parboti skal se sin familie, er hun nødt til at tage skjorte og bukser på. Ellers vil familien ikke se hende. De mødes altid flere kilometer væk fra forældrenes hjem, fordi de er flove over, at deres søn er en hijra. Parboti håber, at den nye anerkendelse af det tredje køn kan betyde, at hijraer fremover får bedre levevilkår i Bangladesh. Den næste generation må ikke lide, som jeg har lidt. I fremtiden skal forældre se på deres børn på samme måde hvad enten de er drenge, piger eller hijraer. Den næste generation må ikke lide, som jeg har lidt. I fremtiden skal forældre se på deres børn på samme måde hvad enten de er drenge, piger eller hijraer. Flere lande vil følge Bortset fra de fire sydasiatiske lande er det kun Australien og New Zealand, som giver deres borgere mulighed for at vælge et alternativ til mand eller kvinde. Ifølge forsker Tobias Raun vil vi i de kommende år opleve, at transkønnedes rettigheder kommer på den politiske dagsorden over hele verden. Hijraerne i bangladesh har fundet ny familie: De bor sammen i grupper og sørger for hinanden. Parboti, hijra Jeg tror, at flere lande de næste 10 år vil give transkønnede flere rettigheder og stoppe den nuværende sygeliggørelse, siger Tobias Raun. Han forklarer udviklingen med, at de transkønnede er blevet bedre til at samarbejde med etablerede menneskerettighedsorganisationer. Det giver de transkønnede en mere slagkraftig stemme og øget adgang til politikere og medier. Som i Bangladesh betyder en anerkendelse fra staten ikke nødvendigvis, at de transkønnede har opbakning i befolkningen, men på sigt vil det have en positiv effekt, mener Tobias Raun. En officiel anerkendelse giver dem mulighed for at være herre over egen identitet. Det er et skridt på vejen mod, at resten af en befolkning respekterer de transkønnede, siger han. 15/
Tema LGBT-rettigheder GRØNLAND ALASKA (USA) USA CANADA SVERIGE FINLAND NORGE ESTLAND STORBRITANNINEN DANMARK LETLAND LITAUEN IRLAND HVIDER HOLLAND TYSKLAND POLEN BELGIEN LUX. TJEKKIET UK EUROPA: SLOVAKIET 41 lande FRANKRIG ØSTRIG M SCHWEIZ HUNGARY 10 stater ITALIEN EKS- RUMÆ JUGOSLAVIEN BULG ALBANIEN PORTUGAL SPANIEN GRÆKENLA MOROKKO TUNESIEN VESTSAHARA ALGERIET LIBYEN MEXICO 16/ CUBA DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK HAITI JAMAICA PUERTO BELIZE RICO HONDURAS GUATEMALA EL SALVADOR NICARAGUA COSTA RICA PANAMA ECUADOR COLOMBIA VENEZUELA GUYANA FRANSK GUYANA SURINAM SENEGAL GAMBIA GUINEA BISSAU MAURITANIEN GUINEA MALI BURKINA FASO TOGO BENIN NIGER NIGERIA DEN CENTRALAFRIKAN CAMEROUN REPUPLIK ELFENBENS- SIERRA LEONE KYSTEN LIBERIA GHANA ÆKVATORIAL- GUINEA GABON TCHAD CONGO DR CONG PERU BRASILIEN ANGOLA BOLIVIA Fint nok eller forbudt? CHILE Der er stor forskel på, hvor accepteret det er at leve som seksuel minoritet rundt omkring i verden, og hvad den nationale lovgivning tillader. ARGENTINA PARAGUAY URUGUAY Dødsstraf Fængselsstraf op til 14 år Fra 14 år til livstid Tidsubestemt straf Ægteskab tilladt NAMIBIA BOTSWA LE SYDAFRIKA Kilde: INTERNATIONAL LESBIAN, GAY, BISEXUAL, TRANS AND INTERSEX ASSOCIATION (ILGA), 2013
USLAND RAINE OLDOVA NIEN KAZAKHSTAN RUSLAND MONGOLIET LGBT og Danida... Danidas nye strategiske ramme for ligestilling, rettigheder og diversitet er på trapperne og kommer for første gang nogensinde til at indeholde LGBT-aspekter. ARIEN GEORGIEN UZBEKISTAN ASERBADJAN ARMENIEN ND TYRKIET TURKMENISTAN SYRIEN LIBANON ISRAEL IRAK EGYPTEN SUDAN SKE SYDSUDAN JORDAN SYD- YEMEN YEMEN ERITREA ETIOPIEN KUWAIT IRAN SAUDI -ARABIEN BAHRAIN QATAR DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER SOMALIA AFGHANISTAN OMAN PAKISTAN KIRGISISTAN TAJIKISTAN INDIEN NEPAL (TIBET) SRI LANKA BHUTAN DESH KINA BURMA LAOS THAILAND CAMBODJA MALAYSIA VIETNAM BRUNEI NORDKOREA SYDKOREA TAIWAN FILIPPINERNE JAPAN Den strategiske ramme anvender et bredt kønsbegreb, der tager udgangspunkt i køn som kulturel og social konstruktion og inkluderer mangfoldighed. Den nye strategiske ramme er et supplement til Danmarks udviklingsstrategi Retten til et bedre liv (2012). 17/ UGANDA KENYA SINGAPORE RWANDA O BURUNDI INDONESIEN NY GUINEA TANZANIA PAPUA NY GUINEA ZAMBIA MALAWI MOZAMBIQUE ZIMBABWE MADAGASCAR NA AUSTRALIEN SOTHO SWAZILAND Ægteskabslignende registrering af parternerskab tilladt TASMANIEN NEW ZEALAND Lovgivning uklar Diskrimination er strafbart i hele eller dele af landet Ingen specifik lovgivning Lov indført 2013 forbyder propaganda mod utraditionelle familieformer. Det betyder blandt andet et forbud mod at vise sin homoseksualitet frem i det offentlige rum.
18/ Sydafrika Et bål af vrede I Afrikas mest homo-tolerante land lever de lesbiske i frygt for korrigerende voldtægter de myrdes og voldtages som straf for deres seksualitet. Af Jeppe Villadsen, Cape Town Fotos: Zanele Muholi
Tema LGBT-rettigheder Hvis en kvinde går på politistationen og fortæller om en voldtægt, der er begået som en hadforbrydelse, risikerer hun at blive kaldt navne som tomboy og bagefter trukket til side og voldtaget. Sanja Bornman, jurist Det er seks dage siden, Ndumie Funda tog flugten fra sit hjem i udkanten af Cape Town i Sydafrika. Hun er lesbisk og driver en ngo, der har fokus på såkaldt korrigerende voldtægter : Voldtægter begået mod lesbiske ofte massevoldtægter under påskud af at ville kurere ofrene. De seneste år har en bølge af brutale seksuelle overgreb målrettet lesbiske terroriseret landets homoseksuelle. Nu er Ndumie Funda gået under jorden sammen med sin kone. Det er sket efter gentagne dødstrusler og flere indbrud i deres lille rækkehus i townshippen Nyanga i Cape Towns sydlige udkant. Hun har set for mange af sine lesbiske venner dræbt eller voldtaget, fortæller hun. De får mig aldrig til at stoppe med at arbejde her, men det er blevet for stor en belastning at bo i området. Det er for farligt. Nok er vi aktivister, men vi er også mennesker, så vi besluttede at lade os selv komme i første række, siger Ndumie Funda, der leder den lille ngo Luleki Sizwe. Nu er de flyttet til en hemmelig adresse i en nabobydel. Indbruddene og truslerne har de anmeldt til politiet, men da de bad om sagsnummeret, fik de en sms fra politiet, der sagde, at sagen var droppet. Retssystemet er råddent der er ingen sikkerhed, siger Ndumie Funda, du kan slet ikke regne med politiet, især ikke ude i slumområderne. Ngo en Luleki Sizwe dannede hun tilbage i 2008. Organisationen tager sager op og hjælper voldtægtsofre, som er blevet glemt eller ignoreret af myndighederne: En pige på et anerkendt college, der blev voldtaget af en gruppe medstuderende. En lesbisk kvinde, der efter en massevoldtægt satte ild til sig selv, men overlevede. Og mange flere. Navnet Luleki Sizwe er en sammentrækning af navnene på to af de kvinder, som har stået hende nærmest, fortæller Ndumie Funda. Hendes ekskæreste og en nær ven, der begge døde af aids efter at være blevet voldtaget. De påstår, at de vil kurere kvinderne, men det er dumhed. I virkeligheden føler de sig truet af de lesbiske, fordi vi siger de tager deres kvinder. Ndumie Funda, lesbisk Jeg oprettede organisationen for at ære min tidligere forlovede, der blev voldtaget af fem mænd. Oplevelsen traumatiserede hende, og hun blev smittet med hiv. Hun døde af aids i 2007. Hver anden kvinde voldtages I Sydafrika er voldtægter så almindelige, at de sjældent når nyhederne. Overgreb på ældre kvinder og babyer må nøjes med fire linjers avisnotitser. En undersøgelse fra sidste år af knap 2.000 drenge i 9. klasser fordelt på 46 skoler i Cape Town og Port Elizabeth viste, at 17,2 procent allerede havde begået en eller flere voldtægter, fremgår det af det internationale tidsskrift Sexual Transmitted Infections. Sydafrikas Medical Research Council anslår, at der hvert år begås 1,4 millioner voldtægter. Det er flere per indbygger end noget andet sted på kloden. En ny voldtægt hvert 20. sekund. Hver anden kvinde kan forvente at blive voldtaget i løbet af sin levetid. Hvor stor en del, der er korrigerende voldtægter, vides ikke, da politiet ikke registrerer voldtægtsofrenes seksuelle orientering, men organisationerne på området er enige om, at antallet er voksende. Man gætter på, at lesbiske rammes dobbelt så ofte af voldtægt som heteroseksuelle kvinder. Ifølge Luleki Sizwe udsættes 10 lesbiske kvinder hver uge for voldtægt eller massevoldtægt alene i Cape Town. De påstår, at de vil kurere kvinderne, men det er dumhed. I virkeligheden føler de sig truet af de lesbiske, fordi vi siger de tager deres kvinder, mener Ndumie Funda. Sanja Bornman, jurist i Women's Legal Centre, der arbejder for lighed for kvinder i Sydafrika, bryder sig ikke om udtrykket korrigerende voldtægter. Hun mener ikke, at de, der begår voldtægterne, selv tror på, at det vil ændre kvinderne. Det handler om at afstraffe og udøve magt. Det er 100 procent patriarkalsk. At se en kvinde, der ikke har brug for en mand, opfattes som en trussel et næsten personligt angreb på mandens territorium. Kvinder skal agere under- 19/ >
> 20/ ordnede, de skal kende deres plads. Så at træde ind på det mest mandlige af alle mandens områder, nemlig at jage kvinder, virker voldsomt provokerende, siger Sanja Bornman. Dybe rødder Cherith Sanger fra organisationen Sonke Gender Justice Network i Cape Town, der arbejder for ligestilling og menneskerettigheder, peger på, at der er en form for hypermaskulinitet på spil, der eksisterer overalt i verden, men i Sydafrika har nogle helt særlige betingelser. Vold mod samfundets svageste er en del af vores historie. Det har rødder i vores kolonihistorie, hvorfra vi har arvet undertrykkelse og slaveri, både fysisk og mentalt, og en skarp opdeling af samfundet i første- og andenklasses borgere. Under apartheid var der en stærk intolerance over for forskellighed. Man skulle være hvid, mand og heteroseksuel afvigelser fra denne standard blev mødt med forskellige grader af intolerance, siger Cherith Sanger. Resultatet er lavt selvværd og udbredt vold i store befolkningsgrupper. Folk er traumatiserede efter apartheidsystemet og har en lav selvagtelse, fordi de ikke er blevet set som lige med hvide. Det stikker dybt. Det er stadig de hvide mænd i toppen af Voldtægtsnationen Der bliver hvert år begået 1,4 millioner voldtægter ifølge en undersøgelse fra Sydafrikas Medical Research Council Sydafrikas befolkning er på 52 mio. Det svarer til en ny voldtægt hvert 20. sekund. Hver fjerde af de 1.738 mænd, som undersøgelsen bygger på, indrømmer at have begået en eller flere voldtægter. FN s nyhedstjeneste IRIN News sætter antallet af voldtægter til 500.000 årligt. Under hvert 10. voldtægtsoffer fortæller om overgrebet. Hver fjerde kvinde oplever hustruvold. For hver 100 mænd, der anklages for voldtægt, går de 96 fri. I nogle tilfælde vælger lokalsamfundet at afstraffe den formodede gerningsmand med piskeslag eller død. Kilder: Sonke Gender Justice Network, Sexual Transmitted Infections, IRIN News, Medical Research Council. samfundet, og allernederst befinder sig de fattige, sorte kvinder i slummen, især hvis de også er homoseksuelle. I Sydafrika kan man ikke snakke om seksualitet uden også at kigge på race. De to ting hænger tæt sammen, siger Cherith Sanger. Bål af vrede Volds- og selvtægtskulturen rammer ikke kun lesbiske, men alle der stiller sig uden for fællesskabet ved at være anderledes om det er homoseksuelle, transseksuelle, flygtninge fra afrikanske nabolande eller blot kvinder, der ønsker at stå på egne ben og eje deres eget hus eller virksomhed. Alle risikerer at blive ofre for hadforbrydelser. Vold mod samfundets svageste er en del af vores historie. Det har rødder i vores kolonihistorie, hvorfra vi har arvet undertrykkelse og slaveri, både fysisk og mentalt. Cherith Sanger, aktivist Sydafrika er blandt verdens allerværste lande, når det gælder mord, voldtægter og lynchninger. Og bydelen Nyanga, hvor Luleki Sizwe arbejder, er ingen undtagelse. Tværtimod. Det er ikke alene et af de områder i Sydafrika, hvor der sker flest voldtægter og hadforbrydelser. Det er også den bydel i hele Sydafrika med flest mord per indbygger. Befolkningen er letantændelig. Lynchninger er en del af dagligdagen. Hurtigheden og alvoren i de sanktioner, der kan ramme enhver, som påkalder sig fællesskabets vrede, bliver på grusomste vis tydeligt, allerede på vej til interviewet med Ndumie Funda. Det skal af sikkerhedsgrunde foregå på en politistation i nærheden af hendes tidligere hjem. En befærdet hovedgade tæt derpå. Kvinder med bæreposer, børn der leger, livlig handel i småbutikkerne langs vejen. Folk synes knap nok at ænse, at en mand lige er blevet fanget ind af nogle mænd på gaden. Hans forbrydelse er uklar, men straffen ubønhørlig. Han bliver tæsket ihjel med trækøller midt på den solbeskin- nede gade og få meter fra Udviklings taxa. Reaktionen fra mændene i bilen foran er ikke at gribe ind for at stoppe overfaldet, men tværtimod resolut at gribe de kæppe, de selv har liggende i deres bagagerum og deltage i henrettelsen, der fuldbyrdes med et bål af flammende bildæk. Det er den trykkedel af vold og pøbeljustits, som Ndumie Funda er flygtet fra, men stadig arbejder i. Politi: Tomboy En nylig dom på 11 gange livstid til en voldtægtsforbryder, der har 12 voldtægter samt et drab af piger på mellem to og otte år på samvittigheden, hilses velkommen af ngo erne. Men