Danmarks Basketball-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. +45 43 26 24 20 Fax. +45 43 26 24 30 Mail: info@dbbf.dk - www.basket.dk København, den 7. december 2015 Respekt Ansvarlig Konkurrence Fællesskab Engagement Møde om: Grand Prix, Mesterrækker, årgange Deltagere: Jesper Nielsen(BU), Klaus Hartig-Mikkelsen(BU), Thomas Frydendal(TU), Bjarne Bremholm(TU), Morten Pedersen(TU), Jimmy Jørgensen(TU), Jens Laulund(Børne Basket Fonden), Kim Lippert(ADM), Steen Guido(Landshold), Rune Larsen(ADM), Undskyldt: Dato: 26. November 17.00-20:00 Sted: Brøndby, DBBFs kontor Bestyrelsen ønsker belyst/input på flg: Hvorfor spiller vi ungdomsbasket Er det for at konkurrere? Er det for at skabe landsholdspillere?, er det for at have flest mulige medlemmer?, er det for at børnene har det sjovt? (Bestyrelsen tænker at SMART-basket skal implementeres) Niveau Er det vigtigst at holdene møder nogen på eget niveau? (Bestyrelsen mener tætte kampe er vigtige) Afstande Er korte køre-afstande vigtigere end tætte kampe? (Bestyrelsen ønsker korte afstande og tætte kampe) Rammer/Baner Er det vigtigt at årgange der spiller på stor bane fortsat gør det, og hvis der spilles på tværs er det så stadig 5-5? (Bestyrelsen ingen holdning) Køn Skal drenge og piger spille mod hinanden(hvad med regler)? (Bestyrelsen tænker det giver mening når det er påkrævet) Regler Alders/kønsdifferencierede regler eller simple regler alle kan forstå, hvad er vigtigst?
# Tid Emne Underpunkter 17.00-17:15 Gennemgang af dagsorden Rune Larsen gennemgik hvorfor TU & BU&U havde indkaldt til mødet og gennemgik dagsorden, samt ville tage referat til udsendelse. Hvorfor punkterne? Jesper Nielsen ønskede en mere generel tilgang og Jens Laulund pointerede at Mesterrækker og Grand Prix hænger sammen og at debatterne automatisk ville overlappe. Stor enighed om at det vigtigste med mødet var at få Grand Prix til at fungere bedre og at man hellere ville have en løs debat om helheden end en punktform. Hvad skal vi nå? Enighed om at der skulle drages nogle klare konklusioner med vedtagelser som kunne styrke ungdomsbasket i Danmark. 17:15- Grand Prix Emner som blev vendt under Grand Prix 18:45 Op og nedrykning mellem aldersgrupper Spille på tværs af køn i baskettynde områder? Fordele og ulemper ved børneregler Geografisk opdeling Brug af tværbaner Struktur - Antal af runder 17:15-17:25 Grand Prix Generel debat om GP Thomas Frydendal nævner at administrationens oplæg om en voldsom forringelse af Grand Prix, er en overdrivelse som han er uenig i. Jens Laulund mener at produktet har været forringet, pga. mange ændringer og for mange stævner. For mange stævner på for kort tid, han foreslog ca.1 pr.måned. Jesper Nielsen mente problemet ligger fra DBBF s kommunikation, der er meget kommunikation og tæt på hinanden, det forvirrer. Jens Laulund Grand Prix i øst var en stor succes sidste år. 9 stævner i år, med 3 runder af gangen, er for meget. Ift. sidste års 7 stævner. Morten Pedersen i vest har der de tidligere år været tilfredshed med afviklingen, men korte intervaller i mellem stævner. Der ønskes en strammere terminsplan og faste weekender hvor der spilles. Gerne med et interval med 3 uger imellem. Jesper Nielsen foreslog informationsside om Grand Prix turneringen, hvor ændringer til stævner mm. slås op. Vedtaget: Info-side på basket.dk for Grand Prixturneringen
17:25-17:40 17:40-17:50 Grand Prix Op og nedrykning mellem aldersgrupper Morten Pedersen havde ikke noget ønske om at rykke op og ned mellem årgangene. Jens Laulund hvis der er niveauforskel på holdene, hvorfor giver det ikke mening at spille på tværs af årgange? Kunne vi ikke adskille GP ved at lukke mellem U12 og U14? for at beskytte nybegynderne i U14. Jesper Nielsen mente der var stor forskel mellem øst/vest pga. antal spillere og afstande. Morten Pedersen var bekymret da der er så få hold i Vest-Danmark. Jens Laulund foreslog at afprøve op-nedrykning på herresiden. Bjarne Bremholm ytrede at vi skal acceptere at vi skal have forskellige modeller i øst/vest. Rune Larsen påpegede at alle undtagelser påfører en større belastning administrativt. Thomas Frydendal rejste U8 problematik, at deltagende hold ikke ønskede at spille mod U10 hold. Jens Laulund og Jesper Nielsen U8 er et vidt begreb ude i klubberne og spillernes alder i nogle klubber går fra 3-8 år. Enighed blandt fremmødte at der skal skilles mellem U12 og U14. Dvs. at U12 og yngre spiller i en turnering for sig og U14 og ældre spiller i en turnering for sig selv. U8 hold tilmelder sig Grand Prix må derved acceptere at spille mod U10-hold. Vedtaget: Grand Prix deles op med 1 turnering for U10 og U12, samt 1 turnering for U14 og U16. Der vil ikke være op/nedrykning imellem U12 og U14, dog ikke på pigesiden i Vest. Grand Prix Spille på tværs af køn i baskettynde områder? Morten Pedersen var åben for at piger og drenge spiller sammen, vi skal acceptere at der anvendes spillere fra andre hold eller andet køn. Jesper Nielsen for mange hold/klubber som anvender spillere som kommer fra mesterrækkerne, det er en anden problematik som vi også skal have løst. Dette medførte en større diskussion om dispensationsmuligheder. Rune Larsen informerede at Turneringsudvalget ofte tildeler dispensationer i Grand Prix som aldrig ville gives til mesterrækker, netop for at fremme vækst på breddeniveau. Kort debat om at spille på tværs af køn, generel enighed om at spillere på tværs af køn kan accepteres i områder med få hold. Vedtaget: Pigehold kan spille i drengerækken, såfremt administrationen ser en fordel at gøre dette for at afhjælpe store afstande, i så fald skal de enkelte hold kontaktes inden ændringer foretages.
17:50-18:10 Grand Prix Fordele og ulemper ved børneregler Jesper Nielsen kom med forskellige forslag til ændringer. Det væsentligste var et(1) regelsæt for U12 og yngre og et(1) regelsæt for U14-U16. Derefter debat om ændringer. Steen Guido det er vigtigt at vi ikke laver regler som forhindrer udvikling. Morten Pedersen menter det er svært for dommerne at kunne de mange forskellige regler. Derefter en yderligere debat om zoneforsvar, 3 meter regel mm. Jesper Nielsen konkluderede at det vil altid være dommerskøn om der dækkes zoneforsvar. Han ønskede indførelse af en defensiv 3-sekundsregel som i NBA. Generelt problem at for mange dækker zoneforsvar. Rune Larsen meget positivt at simplificere børneregler fra 4 til 2 sæt regler, dette vil medføre en bedre forståelse af vores sport. Kort debat om at spillere skal spille faste perioder eller med udskiftninger, enighed om at spillerne skal spille lige meget og dermed faste perioder i Grand Prix turneringen for at sikre mange spillere oplever væsentlig spilletid. Morten Pedersen spurgte til hvorfor er der ikke bonuspoint i Grand Prix? Jesper Nielsen svarede det handler om at sikre lige kampe, ved at et hold kan få 3 bonuspoint til et stævne kan et svagere hold risikere at rykke op og ende med at blive overmatchet og det ønskede man at undgå. Jimmy Jørgensen ønskede at vide hvad erfaringerne var med den nye regel om 5 perioder i U14 mesterrækker og pokalturneringen for årgangen. Jesper Nielsen svarede kun positive. Rune Larsen havde spurgt de trænere han havde dømt og mente der er blandet feedback, men generelt ikke negativt. Jens Laulund pointerede at når børnereglerne laves om, så skal blokeringsreglen, hjælpeforsvar, holdt bold tydeliggøres vha. videoklips tilgængelige på basket.dk. Jesper Nielsen påpegede at alt dette allerede står i vejledningen og foreslog at i feltet skal der dækkes lodret op. Jesper Nielsen foreslog yderligere, at der ved ulovligt forsvar skulle skydes straffekast + bold i siden. Jimmy Jørgensen foreslog at lægge nye kommende regler op til debat. Jesper Nielsen informerede at Børneregler vedtages af Børne&Ungeudvalget og dem som vil spille med nye regler, kan gøre dette fra årsskiftet. Rune Larsen påpegede at vedtagne ændringer officielt træder i kraft henover sommeren imellem sæsonerne. Jesper Nielsen opsummerede de foreslåede ændringer. Der var enighed om at offentliggøre ændringer sammen med referatet og lade
klubberne bruge foråret til at afprøve og give feedback på ændringerne. Vedtaget: Se bilag 1. Ændrede børneregler kan efter aftale mellem deltagerne til et stævne anvendes fra dags dato. 18:10-18:25 Grand Prix Geografisk opdeling Jesper Nielsen påpegede at i øst var der intet geografisk problem, mente at i Vest-Danmark skal der tages hensyn og først efter jul skal der være større afstande. Morten Pedersen foreslog at nord/syd klubber mødtes til kampe i Århus. Rune Larsen påpegede at bestyrelsen ønskede svar på følgende: hvad er vigtigst afstand eller niveau? Morten Pedersen spurgte til hvor skal vi opdele geografisk? Jesper Nielsen mente vi melder ud at vi tager geografiske hensyn i Vest. Enighed om at niveau betyder noget, men hvis holdene ikke kommer pga. afstande er det vigtigere at tage hensyn til afstande end niveau. Vedtaget: Administrationen skal forsøge at planlægge stævner lokalt ved, at tage så meget hensyn som muligt til store afstande og se mindre på resultaterne. 18:25-18:35 Grand Prix Brug af tværbaner Morten Pedersen nævnte at i Vest-Danmark var U14 afviklet med succes på stor bane. 4 hold til stævnerne, og at 3 hold er for sårbart pga. afbud. Jens Laulund påpegede problemet med øget haltid ved 4-holdsstævner på stor bane og det medførte 2 hold som ikke er aktive. Haltid er et stort problem i Øst-Danmark. Jesper Nielsen nævnte hvis man i Vest vil spille med 4 hold så skal man bare gøre det. Jens Laulund foreslog at spille U14 -og U16-kampe på stor bane med 3 hold. Jesper Nielsen foreslog hvis U14-hold spillede på tværs så spilles der 4-4, da det giver flere boldberøringer samt har givet gode resultater i bl.a. Spanien. Debat og efterfølgende enighed. Vedtaget: Øst: I U14-U16 spilles der 3-holdsstævner på stor bane af 3 timers varighed. U12-U10 spilles der 4 holds stævner, med fokus på afvikling på tværs her spilles der 4-4 også 3 timers varighed. Vest: I U14-U16 spilles der 4-holdsstævner på stor bane af 4½ times varighed. U12-U10 spilles der 4 holds stævner, med fokus på afvikling på tværs her spilles der 4-4, med 3 timers varighed. Pr.1.1.16 spilles der 4-4 når kampe afvikles på tværs.
18:35-18:55 18:55-19:10 Grand Prix Struktur - Antal af runder Jens Laulund nævnte i fodbold(dbu) kan man ikke se resultaterne for de yngste, samt at en opdeling mellem U12 og U14 ville fjerne behovet for mesterrækker. Morten Pedersen ønskede at administrationen bookede de forskellige haller og forskudte U10-U12 stævner og U14-U16 stævner til afvikling i forskellige weekender. Bjarne Bremholm påpegede at det er svært i København hvor der er markant færre haltider. Rune Larsen fremførte i sæson 2014-15 forsøgte vi os med dette og mente at administrationen kan gøre dette i 80-90% af stævnerne dog ikke 100%, meget afhang af tidlig planlægning og at klubberne ikke anvendte reserverede haltider, hvilket oftest er udfordringen. Jens Laulund pointerede kraftigt, at vi i vores sport skal spille en længere sæson, hvorfor kan vi ikke spille i perioden fra 1.maj til 1.juli? Jimmy Jørgensen udtrykte enighed med Jens Laulund, flere stævner og gør det frivilligt at deltage i de tidlige og sene stævner på sæsonen. Han foreslog 1 stævne pr.måned. Ind imellem de officielle stævner, kan der så være frivillige stævner, ekstra stævner. Jens Laulund nævnte at lade andre arrangere ekstra stævner og ikke DBBF. Morten Pedersen sagde at DBBFs turneringsadministration har rigeligt. Thomas Frydendal enig med Morten Pedersen, vi kan ikke pålægge meget mere på administrationen når vi samtidigt ønsker en høj kvalitet. Jens Laulund ønskede en planlægningskalender sådan at man kan se hvornår DBBF har Grand Prix-stævner og derved kunne andre planlægge stævner i friweekender. Klaus Hartig-Mikkelsen mente klubberne må selv arrangere ekstra stævner. Rune Larsen påpegede at der i dag kan søges at afvikle klubstævner i alle weekender af turneringen pånær nogle ganske få. Hvis DBBF skal undgå overlap mellem egen turnering og klubbernes stævner skal der være en mulighed for at afvise stævner i weekender hvor der planlægges Grand Prix. Bjarne Bremholm nævnte vi skal have Grand Prix til at fungere og levere et godt produkt, derefter kan der komme yderligere tiltag. Thomas Frydendal foreslog stævner hver 3.- 4.uge. Jesper Nielsen syntes vi skal strække sæsonen længere gerne en(1) hel måned. Bred enighed om at gå tilbage til op/nedrykning efter hver runde, da dette giver mere overskuelighed for alle deltagere i turneringen. Nu havde man afprøvet 2-3 stævner uden succes. Vedtaget: Der skilles mellem U10-U12 og U14-U16. Turneringen starter med 1. stævne i September med 8 stævner til og med Maj. Ældre stævner på basket.dk skal fjerne for at forbedre overskueligheden. Pause Sandwich mm.
19:10-19:40 Mesterrækker Hvilke årgange Kort debat om årgange i mesterrækker. Stor enighed om at afskaffe mesterrækker og pokalfinaler for U12, ingen indsigelser. Vedtaget: Afskaffelse af mesterskaber for U12. Mesterskaber i Grand Prix. Rune Larsen ønskede en konklusion omkring mesterskaber i Grand Prix. Jesper Nielsen efterlyste events i basketball, men så samtidigt et problem med mesterrækkespillere i Grand Prixturneringen. Jens Laulund foreslog regel om, at samme spiller kun kunne deltage i et(1) final four. Morten Pedersen påpegede at turneringsreglementets regler om op/nedrykning mellem hold er gældende. Thomas Frydendal nævnte at nogle hold var nødt til at snyde, men forsøgte at være moralsk korrekte. Jens Laulund så gerne at der blev givet mulighed for at søge dispensation for mesterrækkespillere til Grand Prix-turneringen og ønskede Turneringsudvalget lavede en vejledning til dette. Morten Pedersen+Klaus Hartig Mikkelsen fremførte at klubber som anvender de bedste spillere og dermed snyder, skal mærke en konsekvens. Jesper Nielsen foreslog man skal kunne søge en dispensation for de dårligste mesterrækkespillere og op til 5 spillere. Thomas Frydendal gentog at op/nedrykningsreglerne er gældende også i Grand Prix, at der havde været uddelt afgifter for manglende overholdelse af reglerne og bad administrationen om at tydeligøre reglerne ved at info ud til klubberne. Jens Laulund og Klaus Hartig-Mikkelsen ønskede begge et slutspil/final four for 8 hold som spillede om noget. Jesper Nielsen nævnte at der intet slutspil skulle være for U12 og ned, men gerne for U14 og ældre. Vedtaget(1): Dispensation kan søges til at anvende Mesterrækkespillere i Grand Prix. En spiller kan kun deltage i et slutspil/final Four. Turneringsudvalget udarbejder en vejledning til dispensationsansøgning. Vedtaget(2): Der afvikles et afslutningsstævne/final four for de bedste U14- og U16 hold i Grand Prix. Intet for U12-hold eller yngre. Landsdækkende må vest hold tilmelde sig i øst hvis der er for få hold i Vest til en række?
Turneringsudvalget havde fået 2 henvendelser fra klubber i Vest, men begge meget sent så man ikke kunne nå at behandle ansøgningerne. Morten Pedersen nævnte at det er meget få hold i Vest-Danmark som ønsker dette. Jesper Nielsen foreslog at U16 udskrives som landsdækkende turnering. Morten Pedersen mente det var for vidtgående, men ønskede at enkelte hold kunne deltage fra år til år. Derefter kort debat om, at Turneringsudvalget skal give lov fra sag til sag. Jimmy Jørgensen påpegede at ved en sådan indførelse er det utroligt vigtigt at alle klubber får muligheden om at søge og at dette kommunikeres ud. Vedtaget: Klubber fra Vest, hvor der ikke er nok hold til at oprette en mesterrække, kan søge om deltagelse i Mesterrækken i Øst. Turneringsudvalget tager stilling i hvert tilfælde. Mesterskaber Steen Guido stillede spørgsmål om vi skulle droppe U16 og indføre en U15-række i stedet? Jesper Nielsen foreslog at spille U14, U15, U16, U17 som på Island. Morten Pedersen mente der ville ske en flytning af spillere, for at få nok U15- hold skal der anvendes U14-spillere og ser et problem i fysikken mellem netop disse 2 årgange. Jimmy Jørgensen der er ikke så stor forskel på U16 og U17, så netop derfor bør vi ændre dette til at lade U17 gå over 2 årgange. Jesper Nielsen påpegede problemet ved overgangen mellem folkeskole til ungdomsuddannelse ved at ændre på de nuværende årgange. Bjarne Bremholm spurgte til hvorfor skal vi ændre? Steen Guido nævnte pga. reglerne og det giver en nemmere overgang med årgangene U14, U15 og U17, U19. Jesper Nielsen mente specielt pigerne spiller for mange kampe, mens de er ungdomsspillere. Rune Larsen orienterede at netop de landsdækkende rækker har i denne sæson fået færre kampe på pigesiden, da landsholdsafdelingen har været opmærksomme på problemstillingen som Jesper Nielsen fremførte. Jimmy Jørgensen følte at der skulle en mere tilbundsgående analyse frem før der kunne tages stilling til en ændring af mesterskaberne, meget gerne ift. medlemstal. Konklusion: Ønskes en ændring, skal der til Turneringsudvalg og Børne&Unge Udvalg fremsendes en analyse og argumentation for ændringen. Derefter vil en ny drøftelse
19:40-19:50 19:50-20:00 Opsamling og Næste skridt Evt finde sted på baggrund af fakta og der træffes en beslutning ud fra dette. Grand Prix: Ændringer vedtaget indføres øjeblikkeligt Børneregler: Ændres officielt efter sæsonen, men allerede nu udsendes de kommende ændringsforslag og kan afprøves til stævner i foråret. Erfaringer kan medføre yderligere korrektioner. Mesterrækker: Ændringer vedtaget indføres med effekt fra sæson 2016/17 Vedtagelser: Grand Prix: 1) Info-side på basket.dk for Grand Prixturneringen. Siden holdes løbende opdateret omkring ændringer af stævner. Indføres pr.dags dato, Deadline 01.01.2016 2) Grand Prix turneringen deles op med 1 turnering for U10 og U12, samt 1 turnering for U14 og U16, med op/nedrykning imellem de 2 aldersklasser. Der vil ikke være op/nedrykning imellem U12 og U14, der vil ikke være op/nedrykning på pigesiden i Vest. Indføres pr. dags dato, Deadline 18.12.2015 3) Pigehold kan spille i drengerækken, såfremt administrationen ser en fordel at gøre dette for at afhjælpe store afstande, i så fald skal de enkelte hold kontaktes inden ændringer foretages. Indføres pr.dags dato 4) Se bilag 1. Ændrede børneregler kan efter aftale mellem deltagerne til et stævne anvendes fra dags dato. Endelig vedtagelse pr. 30.06.2016 (Vejledende indtil da) 5) Administrationen skal forsøge at planlægge stævner lokalt ved, at tage så meget hensyn som muligt til store afstande og se mindre på resultaterne. Indføres pr.dags dato. 6) Øst: I U14-U16 spilles/planlægges der 3-holdsstævner på stor bane. U12-U10 spilles der 4 holds stævner, med fokus på afvikling på tværs her spilles der 4-4. Vest: I U14-U16 spilles/planlægges der 4-holdsstævner på stor bane. U12-U10 spilles der 4 holds stævner, med fokus på afvikling på tværs her spilles der 4-4. Indføres pr.01.01.2016 7) Der skilles mellem U10-U12 og U14-U16. Turneringen starter med 1. stævne i September i 2016 og frem. Der planlægges 7-8 stævner til og med Maj, forsøgt lagt i faste weekender for de 2 grupper(u10/u12 og U14/U16). Ældre stævner på basket.dk skal fjerne for at forbedre overskueligheden. Indføres pr. dags dato. Deadline 18.12.2015.
8) Dispensation kan søges til at anvende Mesterrækkespillere i Grand Prix. En spiller kan kun deltage i et slutspil/final Four. Turneringsudvalget udarbejder en vejledning til dispensationsansøgning. Deadline pr.20.01.2016 9) Der afvikles et afslutningsstævne/final four for de bedste U14- og U16 hold i Grand Prix. Intet for U12- hold eller yngre. Indføres pr.dags dato, Deadline pr.01.03.2016 Mesterrækker: 1) Afskaffelse af mesterskaber for U12. Indføres fra sæson 2016/17 og frem. 2) Klubber fra Vest, hvor der ikke er nok hold til at oprette en mesterrække(u14 og U16), kan søge om deltagelse i Mesterrækken i Øst. Turneringsudvalget tager stilling i hvert tilfælde. Indføres fra sæson 2016/17 og frem. Ovenstående ændringer udføres af BU&U + TU i fællesskab med flg. som ansvarlige. Ændringer af Børneregler: Jesper Nielsen, BU&U + Administrationen. Ændringer af Grand Prix: Bjarne Bremholm & Morten Pedersen, begge TU + Administrationen. Ændringer af Mesterrækker: Thomas Frydendal, TU + Administrationen. Rune Ressel Larsen referent.