Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015



Relaterede dokumenter
Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Tema 1: Resultater, side 1

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Tema 1: Status for inklusion

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

Passivandel kontanthjælp

Undersøgelse af lærermangel

Status for ministermål

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

LO s jobcenterindikatorer

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Transkript:

Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte timer på 1.-9. klassetrin for henholdsvis skoleugens samlede gennemsnitlige længde, den samlede fagopdelte undervisning samt timerne for fagene dansk, matematik og historie, hvor der er lovfastsatte krav om minimumstimetal. Notatet indeholder endvidere en kommuneopgørelse over antallet af skoler, som har angivet kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens 16 b. Opgørelsen viser, at de segregerede tilbud bredt set er et stykke fra at planlægge undervisningstimerne og undervisningstiden i overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven. Tabel 1 nedenfor viser andelen af skoler, der for skoleåret 2014/15 planlægger med timer, der er i overensstemmelse med lovens krav. Tabel 1. Andel af skoler, der planlægger i overensstemmelse med lovens krav, 2014/2015 Område Skoleugens længde Fagopdelt undervisning Minimumstimetal for Dansk Minimumstimetal for Matematik Minimumstimetal for historie For samtlige områder Andel 72,5 % 69 % 80,8 % 85,6 % 81,4 % 56,5 % Note: Opgjort på specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i kommunale segregerede tilbud. For Skoleugens længde og For samtlige områder indgår beregningen af skoleugens længde dog kun for specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i kommunale segregerede tilbud uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens 16 b. På kommuneniveau er der større udsving i den planlagte opfyldelse af lovens krav, og derfor er dette notat inddelt i afsnit for såvel lands- som kommunetal for de tre opgørelsesområder (skoleugens længde, samlet fagopdelt undervisning og minimumstimetal for dansk/matematik/ historie). Dette års indberetning af de planlagte timer er den første efter folkeskolereformens ikrafttrædelse, og det skal i den forbindelse bemærkes, at tallene i notatet vil være behæftet med en lidt større usikkerhed end normalt. Der er eksempelvis for nogle skoler konstateret manglende indberetning af timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Overordnet set giver tallene dog en klar indikation af skolernes samlede planlægning af undervisningstimerne og undervisningstiden.

Klokketimer pr. uge 1 Skoleugens længde Det er i folkeskolelovens 14 b angivet, at skoleårets samlede varighed for børnehaveklassen samt 1.-3. klassetrin skal være mindst 1200 timer, svarende til 30 timer pr. uge i gennemsnit, hvis der regnes med et skoleår på 40 uger. For 4.-6. klasse er tallet mindst 1320 timer, svarende til 33 timer i gennemsnit pr. uge. For 7.-9. klasse er tallet 1400 timer, svarende til 35 timer pr. uge i gennemsnit. 1.1 Landstal I figur 1 er opgjort den samlede indberettede gennemsnitlige længde af skoleugen pr. klassetrin. På landsplan planlægger skolerne med færre timer end loven forudsætter. Figur 2. Den planlagte undervisningstid pr. uge, fordelt på klassetrin, 2014/2015 40 35 30 25 20 15 10 5 0 28,4 28,6 28,9 31,3 31,1 31,2 32,4 32,3 32,9 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Skoledagens planlagte længde Skoledagens længde jf. folkeskoleloven Note: Opgjort for specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i kommunale segregerede tilbud uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden. jf. folkeskolelovens 16 b.. I figur 2 er der for hvert klassetrin opgjort, hvor stor en andel af skolerne, der planlægger med henholdsvis 30, 33 og 35 ugentlige timer i gennemsnit. Figuren viser, at der er en tendens til, at der for udskolingen (7.- 9. klasse) er en lavere andel skoler, der planlægger med det ved lov fastsatte antal timer, end i indskolingen og på mellemtrinnet. 2

Figur 3. Andel skoler, hvor den planlagte undervisningstid lever op til lovens krav, fordelt på klassetrin, 2014/2015 100,0% 95,0% 90,0% 85,0% 80,0% 75,0% 85,2% 84,5% 88,1% 81,6% 81,7% 83,1% 76,0% 76,3% 78,2% 70,0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Andel institutioner Note: Opgjort for specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i kommunale segregerede tilbud uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden jf. folkeskolelovens 16 b.. 72,5 % af skolerne med segregerede tilbud planlægger på alle klassetrin med en gennemsnitlig længde af skoleugen, der lever op til kravene i folkeskoleloven. 1.2 Kommunetal Der er i alt 29 ud af 95 kommuner, der for samtlige skoler for samtlige klassetrin planlægger at leve op til lovens krav om skoleugens gennemsnitlige længde på henholdsvis 30, 33 og 35 timer. Ses der på antallet af kommuner, der pr. klassetrin planlægger at leve op til lovens krav, viser der sig en fordeling som vist nedenfor i tabel 2, hvor særligt 7. og 8. klassetrin skiller sig ud med et lavt antal kommuner, som planlægger i overensstemmelse med lovens krav. Tabel 2. Antallet af kommuner pr. klassetrin, der planlægger i overensstemmelse med lovens krav om undervisningstidens samlede længde. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7 8. 9. Kommuner 59 56 61 52 51 50 39 38 41 Note: Opgjort for specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i kommunale segregerede tilbud uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens 16 b. 3

Klokketimer pr. år 2 Samlet fagopdelt undervisning Der er i folkeskolelovens bilag 1 angivet et årligt minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede fagopdelte undervisning. I dette afsnit sammenholdes de samlede indberettede planlagte undervisningstimer for den fagopdelte undervisning for 1.-9. klasse med lovens minimumstimetal. 2.1 Landstal I figur 3 er de samlede planlagte fagopdelte undervisningstimer på landsplan opgjort pr. klassetrin, og tallene viser, at der i gennemsnit for alle klassetrin planlægges med færre undervisningstimer end de lovfastsatte minimumstimer. Dette er særligt udbredt på mellemtrin og i udskoling, mens skolerne i gennemsnit ligger tættere på lovens krav i indskolingen. Figur 3. Gennemsnitligt planlagt timetal for den samlede fagopdelte undervisning, hele landet, 2014/2015 1000 950 900 850 800 750 700 650 600 550 500 856,3 871,0 876,9 888,2 893,4 888,2 739,9 736,3 764,5 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Indberettet timetal Minimumstimetal fagdelt undervisning Ses der på skoler, som ligger over de lovfastsatte minimumstal for den samlede fagopdelte undervisning, viser figur 4 andelen pr. klassetrin, som planlægger efter de lovfastsatte minimumstal. Det er primært i indskolingen, at flest skoler har planlagt med det forventede antal timer til den samlede fagopdelte undervisning. 4

Figur 4. Andel skoler pr. klassetrin, hvor timetallet for den fagopdelte undervisning lever op til lovens krav, 2014/2015 100,0% 95,0% 90,0% 85,0% 80,0% 75,0% 70,0% 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 88,5% 86,8% 84,2% 82,3% 81,9% 76,9% 78,4% 76,8% 78,3% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Andel institutioner 69 % af skolerne med segregerede tilbud planlægger for samtlige klassetrin at opfylde lovens minimumstimetal for den fagopdelte undervisning for klassetrinene 1 til 9. 2.2 Kommunetal Der er i alt 14 ud af 96 kommuner, hvor skolerne for samtlige klassetrin i de segregerede tilbud planlægger at leve op til minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning. Af tabel 3 fremgår fordelingen af kommuner, der pr. klassetrin for alle skoler planlægger at leve op til de fastsatte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning. Igen er det særligt på mellemtrin og i udskoling, at kommunerne ligger lavere end lovens krav til timetal i den fagdelte undervisning. Tabel 3. Antallet af kommuner pr. klassetrin, der planlægger at leve op de fastsatte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7 8. 9. Kommuner 59 52 43 41 32 31 29 36 42 Note: Opgjort for specialklasser, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i kommunale segregerede tilbud. 5

Klokketimer pr. år 3 Minimumstimetal for dansk/matematik/historie Der er i folkeskolelovens bilag 1 angivet et årligt minimumstimetal pr. klassetrin for fagene dansk, matematik og historie. I dette afsnit sammenholdes de samlede indberettede planlagte undervisningstimer i fagene dansk, matematik og historie med lovens minimumstimetal. 3.1 Landstal Figur 5, 7 og 9 viser tallene for de tre fag med krav til minimumstimetal, og tallene viser, at skolerne på landsplan i gennemsnit ikke planlægger med det timetal, som loven foreskriver i dansk, matematik og historie. Figur 5. Gennemsnitligt planlagt timetal i dansk, fordelt på klassetrin, 2014/2015 400 350 300 250 200 150 306 284 260 214 210 209 204 203 207 100 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse Indberettet timetal Lovfastsat minimum De bagvedliggende tal viser samtidig, at 80,8 % af de segregerede tilbud planlægger at leve op til minimumstimetallet for faget dansk i skoleåret 2014/15. For de skoler (19,2 %), som har indberettet et årligt timetal, der ligger under minimumstimetallet for dansk på et eller flere klassetrin, fordeler gennemsnitstimetallet pr. klassetrin sig som vist nedenfor i figur 6. 6

Klokketimer pr. år KLokketimer pr. år Figur 6. Gennemsnitligt planlagt timetal i dansk, fordelt på klassetrin, for 19,2 pct. af skolerne med segregerede tilbud, der ikke lever op til lovens krav, 2014/2015 350 300 250 200 150 100 50 0 129,8 89,9 80,8 36,5 42,6 44,0 40,5 35,5 35,0 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Lovfastsat timetal i faget dansk Gennemsnitligt timetal i faget dansk Den forholdsvis store forskel mellem de to søjler i figur 6 (og følgende figurer 8 og 10 for henholdsvis fagene matematik og historie) kan forklares ved, at der for en stor del af de skoler, der ligger under det lovfastsatte minimumstimetal, har indberettet 0 timer for faget. Dette skyldes formentlig, at det for de segregerede tilbud i praksis kan være vanskeligt at planlægge og indberette præcise timetal, givet elevsammensætningen og dagligdagen på skolen. Figur 7. Gennemsnitligt planlagt timetal i matematik, fordelt på klassetrin, 2014/2015 170 150 130 110 90 142 143 142 143 144 142 142 141 144 70 50 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse Indberettet timetal Lovfastsat minimum 7

Klokketimer pr. år KLokketimer pr. år De bagvedliggende tal viser samtidig, at 85,6 % af landets skoler med segregerede tilbud planlægger at leve op til minimumstimetallet for faget matematik i skoleåret 2014/15. For de skoler (14,4 %), som har indberettet et årligt timetal, der ligger under minimumstimetallet for matematik på et eller flere klassetrin, fordeler gennemsnitstimetallet pr. klassetrin sig som vist nedenfor i figur 8. Figur 8. Gennemsnitligt planlagt timetal i matematik, fordelt på klassetrin, for de 14,4 pct. af skolerne med segregerede tilbud, der ikke lever op til lovens krav, 2014/2015 160 140 120 100 80 60 40 20 0 9,0 8,9 13,4 24,7 25,7 27,6 24,3 25,0 26,6 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Lovfastsat timetal i faget matematik Gennemsnitligt timetal i faget matematik Figur 9. Gennemsnitligt planlagt timetal i historie, fordelt på klassetrin, 2014/2015 70 60 50 40 30 20 10 32 55 56 56 55 55 41 0 3. klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse Indberettet timetal Lovfastsat minimum 8

KLokketimer pr. år De bagvedliggende tal viser samtidig, at 81,4 % af de segregerede tilbud planlægger at leve op til minimumstimetallet for faget historie i skoleåret 2014/15. For de skoler (18,6 %), som har indberettet et årligt timetal, der ligger under minimumstimetallet for historie på et eller flere klassetrin, fordeler gennemsnitstimetallet pr. klassetrin sig som vist nedenfor i figur 10. Figur 10. Gennemsnitligt planlagt timetal i historie, fordelt på klassetrin, for de 18,6 pct. af skolerne med segregerede tilbud, der ikke lever op til lovens krav, 2014/2015 70 60 50 40 30 20 10 0 1,5 11,1 10,2 8,8 9,5 12,1 1,1 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Lovfastsat timetal i faget historie Gennemsnitligt timetal i faget historie 3.2 Kommunetal Tabellen herunder viser antallet af kommuner, der for samtlige klassetrin og skoler planlægger at leve op til minimumstimetallet for henholdsvis dansk, matematik og historie. Tabel 4. Antal kommuner, der lever op til minimumstimetallene i hhv. dansk, matematik og historie, 2014/2015 Fag Dansk Matematik Historie Kommuner 27 40 25 9

4 Skolernes planlagte anvendelse af folkeskolelovens 16 b I indberetningen af den planlagte undervisningstid har hver skole for hvert klassetrin haft mulighed for at indikere, hvorvidt skolen har kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens 16 b. Samlet set har 84 skoler ud af 712 indberettende skoler med segregerede tilbud for minimum et klassetrin angivet kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden i medfør af folkeskolelovens 16 b. Tabel 5. Kommuneopgørelse over antallet af skoler med segregerede tilbud, der for et eller flere klassetrin har angivet kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden jf. folkeskolelovens 16 b, for skoleåret 2014/15 Kommune Antal skoler med 16 b Indberettende skoler i alt Kommune Antal skoler med 16 b Indberettende skoler i alt Albertslund 1 4 Langeland 0 2 Allerød 1 8 Lejre 0 4 Assens 0 7 Lemvig 0 3 Ballerup 2 8 Lolland 0 9 Billund 1 1 Lyngby-Taarbæk 0 7 Bornholm 0 7 Mariagerfjord 3 10 Brøndby 0 4 Middelfart 0 4 Brønderslev 1 7 Morsø 0 4 Egedal 0 7 Norddjurs 0 5 Esbjerg 0 6 Nordfyn 2 4 Fanø 0 1 Nyborg 1 2 Favrskov 0 6 Næstved 3 19 Faxe 0 9 Odder 2 4 Fredensborg 0 5 Odense 3 16 Fredericia 1 2 Odsherred 1 7 Frederiksberg 1 8 Randers 2 12 Det bemærkes, at tallene vedrørende skolernes planlagte anvendelse af 16 b bør læses med en vis forsigtighed, da indberetningen af disse data er den første efter folkeskolereformens ikrafttræden. Frederikshavn 2 6 Rebild 0 6 Ringkøbing- Frederikssund 0 6 Skjern 0 7 Furesø 2 8 Ringsted 0 10 Faaborg- Midtfyn 1 9 Roskilde 0 11 Gentofte 0 1 Rudersdal 1 5 Gladsaxe 1 8 Rødovre 1 6 Glostrup 0 5 Samsø 1 1 Greve 1 8 Silkeborg 1 8 Gribskov 0 6 Skanderborg 0 6 Guldborgsund 1 10 Skive 1 7 10

Haderslev 2 7 Slagelse 2 12 Halsnæs 0 3 Solrød 1 3 Hedensted 2 5 Sorø 2 9 Helsingør 0 9 Stevns 1 6 Herlev 1 3 Struer 0 3 Herning 1 13 Svendborg 3 11 Hillerød 0 8 Syddjurs 0 9 Hjørring 1 7 Sønderborg 0 8 Holbæk 1 19 Thisted 0 8 Holstebro 1 5 Tønder 0 8 Horsens 1 6 Tårnby 0 4 Hvidovre 0 8 Vallensbæk 0 2 Høje-Taastrup 0 6 Varde 2 4 Hørsholm 1 3 Vejen 1 6 Ikast-Brande 1 7 Vejle 6 13 Ishøj 1 4 Vesthimmerland 1 7 Jammerbugt 1 7 Viborg 1 5 Kalundborg 0 8 Vordingborg 0 4 Kerteminde 0 6 Ærø 0 1 Kolding 2 14 Aabenraa 0 6 København 1 3 36 Aalborg 4 28 Køge 1 9 Aarhus 2 26 1 Københavns Kommune har dog gjort opmærksom på, at kommunen har fundet fejl i den indberetning, som kommunens folkeskoler og segregerede tilbud har foretaget vedrørende anvendelsen af lovens 16 b. 11

5 Værd at vide Dataafgrænsninger: Institutionstype: Kommunale segregerede tilbud (specialklasser i folkeskolen, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder) Skoleår: 2014/15 Der er anvendt en margen på 1 time til opgørelse af det samlede årlige timetal samt den fagopdelte undervisning. Det vil sige, at har en skole eksempelvis registreret 1199,5 timer i årligt timetal for en 1. klasse, så tæller denne indberetning som en opfyldelse af lovens krav. For skoleugens gennemsnitlige længde gælder det, at der i opgørelsen i notatet er fraregnet indberetningerne for de klassetrin pr. institution, hvor institutionen i indberetningen har angivet kommunal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens 16 b. Offentliggørelse af data: Skolernes planlagte timer vil blive offentliggjort på uvm.dk. 12