Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor del af overskuddet på betalingsbalancen ligger i den konkurrenceudsatte industri. Overskuddet på varebalancen er næsten fordoblet i forhold til niveauet før krisen blandt andet trukket af handel med kemikalier og kemiske produkter (bl.a. medicin) samt maskiner og transportmidler (herunder vindmøller og pumper). Nettoeksporten af energi giver overskud på varebalancen, men overskuddet er reduceret kraftigt over en årrække. Dermed er det ikke Danmarks eksport af olie fra Nordsøen, der er årsagen til det stigende overskud på betalingsbalancen. Søtransport har givet et stort overskud på tjenestebalancen de seneste mange år, men hvis bunkring korrekt medregnes til tjenestehandel er overskuddet fra søfart betydeligt mindre. Det har medført, at overskuddet på tjenestebalancen inkl. bunkring de sidste to år er vendt til underskud. Eksporten har været igennem en gunstig udvikling de seneste år, hvilket betyder, at vi er tilbage på niveauet fra før krisen Analysepapir 1. juni 13
Danmark har de seneste mange år haft et meget stort overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er steget fra godt 1½ pct. af BNP i til godt 5½ pct. af BNP i 11. Sammenlignet med vores nabolande ligger overskuddet på betalingsbalancen på niveau med Tyskland, lidt lavere end Sverige og noget bedre end Finland, der i 11 havde underskud på betalingsbalancen, jf. figur 1a. Betalingsbalanceoverskuddet skyldes især et overskud i handlen med varer og tjenester, der i 11 lå på knap 5½ pct. af BNP, jf. figur 1.b. Figur 1.a. Betalingsbalance Pct. af BNP 1 Pct. af BNP Pct. af BNP 1 1 Figur 1.b. Handelsbalance Pct. af BNP 1-1 3 5 7 9 1 11 - - 1 3 5 7 9 1 11 - Danmark Tyskland Sverige Finland Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: OECD og egne beregninger. I 1 lå overskuddet på Danmarks betalingsbalance for tredje år i træk på over 1 mia. kr. Vi har foretaget en dekomponering af betalingsbalancen, hvor bunkring, dvs. indtagning af brændstof til skibe mv. i fremmed havn, mere korrekt indgår i tjenestebalancen 1. Den dekomponering viser, at det store overskud på betalingsbalancen primært er trukket af et overskud på varebalancen på 93½ mia. kr. i 1, jf. tabel 1. Overskuddet på varebalancen er næsten fordoblet i forhold til niveauet i, dvs. fra før krisen. Det øgede overskud på varebalancen skyldes ikke mindst overskuddet fra kemikalier og kemiske produkter (fx medicin), der er mere end fordoblet siden. Inden for næringsmidler mv. - der sammen med kemikalier og kemiske produkter udgør størstedelen af overskuddet på varebalancen - er overskuddet steget med godt 1 pct. i samme periode, jf. figur. Andre bidrag til det stigende varebalanceoverskud kommer fra maskiner (ex. transport), hvor overskuddet er steget med over pct. siden, og fra råstoffer ex. brændsel (herunder blandt andet skind og pelsskind), hvor overskuddet er mere end fordoblet. Derudover har der været et mindre underskud på handlen med forarbejdede varer og transportmidler. 1 Bunkring indgår i betalingsbalancen som vareimport. Da det henvender sig til transport (hovedsagligt søtransport) og altså en tjeneste, bør bunkring mv. tilsvarende indgå på tjenestebalancen og ikke varebalancen. /5
Figur. Varebalance, udvalgte varegrupper og samlet ekskl. bunkring 1 9 7 5 3 1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Job, vækst og konkurrenceevne 5 7 9 1 11 1 Nettoeksporten af energi giver fortsat overskud på varebalancen. Overskuddet er imidlertid reduceret betydeligt de seneste år og var i 1 kun godt en fjerdedel af overskuddet i. Det er altså ikke, som det ellers ofte påpeges i den økonomiske debat, Danmarks eksport af olie fra Nordsøen, der er medvirkende årsag til det stigende betalingsbalanceoverskud. I 1 udgjorde energi godt 7 pct. af overskuddet på betalingsbalancen, jf. figur 3. Figur 3. Varebalance ekskl. bunkring Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 1 Næringsmidler mv. Kemikalier mv. Varebalance (ekskl. bunkring) 1 9 7 5 3 1 9 7 5 3 1 1 5 7 9 1 11 1 Varebalance ex energi Energi 9 7 5 3 1 3/5
Normalt angives søtransport også som en betydelig faktor bag betalingsbalanceoverskuddet. Søfart har ganske rigtigt medført et stort overskud på tjenestebalancen de seneste mange år. Men tages der korrekt højde for bunkring som en tjeneste, der tilhører søtransport, er overskuddet fra søfart betydeligt mindre - faktisk en femtedel af overskuddet, hvor bunkring ikke medtages, jf. tabel 1. Overskuddet fra søtransport inkl. bunkring er samtidig faldet i forhold til niveauet fra før krisen. Det skyldes, at indtægterne fra søtransporten ikke er steget i samme omfang som bunkring, dvs. brændstofpriserne. Samlet set betyder det, at overskuddet på tjenestebalancen inkl. bunkring er vendt til underskud de sidste to år. Tabel 1. Betalingsbalance, mia. kr., løbende priser 5 7 9 1 11 1 Vare- og tjenestebalance,,,5 5,3,1 1,3 9, 9,5 Varebalance (ekskl. bunkring) 3,5,5 35,3 9, 7,7 5,3 9, 93,5 Heraf: Energi,9 9, 3, 1, 1,3 13, 7, 7,7 Råstoffer, ex. brændsel, 5,,3, 5,7 9,7 11,3 13,1 Næringsmidler, drikkevarer og tobak 37,7 39, 3,3 35,7 37,7,5,7,7 Kemikalier og kemiske produkter 19,7 15, 17, 1,9 5, 33, 35,, Forarbejde varer (halvfabrikata) -,3-9, -31, -7, -1, -17, -1,1-1,9 Maskiner ex. transport 3,9-3,9 -, 5,1 1,9 13,3 13,3 9,3 Transportmidler, ex. skibe og fly -,3-3, -3, -7,5-13, -17,1 -,3-1,9 Skibe og fly -,9 -, -,7-7,3-15, -,3,5 -,7 Færdigvarer og andre varer 1, 1,3 11,5 1, 7,,5 9,,1 Fragt mv. (1) 7,1 1,1 1,7 15, 1,3 13, 15, 1,7 Tjenestebalance (inkl. bunkring) 1, 11,7 7,1 7,1 -, 17, -, -,9 Heraf: Søtransport,9 5, 5,3 57,,1 59,5 5, 57, Bunkring og reparation -19,5-3,3-33, -5, -5, -3, -3,3-5, Søtransport inkl. bunkring og rep. 5,3 15,3 1,1 1,, 7,5 7,5 11, Øvrige tjenester -, -3, -,9 -,9-7,3-1,5-9,9-1,3 Løn og formueindkomst 9,9 1, 9,7 3, 17,3 33, 3, 7, Løbende overførsler -5, -, -9, -,7 -,9-31,7-31, -35, Betalingsbalancens løbende poster 7,1, 3,1 5,5 5,5 13,7 11, 15, 1) Posten indeholder fragtposten, som er anvendt i overgang fra udenrigshandlens vareimport til betalingsbalancens vareimport samt differencen mellem udenrigshandlen og den i betalingsbalancen anvendte generalhandel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. En opdeling af vare- og tjenestebalancen viser altså, at det især er den konkurrenceudsatte industri, der bidrager til det solide overskud på betalingsbalancen herhjemme. Løn og formueindkomstdelen af betalingsbalancen er også steget markant siden krisens begyndelse og udgjorde knap halvdelen af overskuddet på betalingsbalancen i 1. Det skyldes især en stigning i formueindkomsten (netto), idet flere midler placeres i udlandet som følge af øget indenlandsk opsparing herhjemme de senere år. Eksportudviklingen viser også, at dansk udenrigshandel klarer sig godt i international sammenhæng. Dansk eksport af varer og tjenester er i dag tilbage på niveauet fra før /5
krisen. Set i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med, er Sverige ligeledes tilbage på før-krise-niveau, tysk eksport befinder sig knap 1 pct. over niveauet fra starten af, mens Finlands eksport stadig ligger 15 pct. lavere, end før krisen satte ind, jf. figur. Figur. Eksport af varer og tjenester Anm.: Eksporten er målt i faste priser, kædede værdier og sæsonkorrigeret. Bemærk, at Eurostats data ikke er opdateret med seneste tal fra de nationale statistikbureauer, herunder Danmarks Statistik. Kilde: Eurostat og egne beregninger. 5/5