Zoom på konkurrenceevnen

Transkript

1

2 Zoom på konkurrenceevnen

3 Kolofon: Titel: Zoom på konkurrenceevnen Undertitel: 213 Forsidefoto: Ulrik Jantzen, Scanpix Udgivelsesdato: Juli 213 Redaktion afsluttet: 28. juni 213 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: LO-Varenr.: 2112 ISBN Elektronisk ISBN: Rapporten kan downloades Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.

4 Indhold 1. Sammenfatning Indledning Danmark er et velstående land Stærk dansk udenrigshandel Fleksibelt arbejdsmarked gavner lønkonkurrenceevnen Uddannelse løfter konkurrenceevnen Danmark er attraktivt for udenlandske investorer Danmark er et velstående land Danmark blandt de mest velstående lande Bytteforholdsforbedringer løfter velstanden Produktivitet skaber velstand Beskæftigelse øger velstand Stærk dansk udenrigshandel Dansk udenrigshandel står stærkt Danmark har vundet markedsandele Fleksibelt arbejdsmarked gavner konkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen er god Høj fleksibilitet og lav strukturarbejdsløshed i Danmark Lønnen er pæn i Danmark, men ikke den højeste Mindsteløn og lønspredning Bilag 4.1. Overenskomster Uddannelse løfter konkurrenceevnen Uddannelse, løn og beskæftigelse Uddannelse fremmer produktivitet Omprioriteringer i uddannelsesindsatsen Flere skal tage en erhvervsuddannelse Voksen- og efteruddannelse Bilag 5.1. Internationale undersøgelser af voksen- og efteruddannelse Bilag 5.2. TFP-vækst og uddannelsesniveau Danmark er attraktivt for udenlandske investorer Direkte investeringer et ringe mål Flere ansatte i udenlandsk ejede selskaber Danske virksomheder udflytter færre arbejdspladser

5 1. Sammenfatning 1.1. Indledning Stærk dansk økonomi med god underliggende konkurrencekraft Lønkonkurrenceevne genoprettet Styrket bytteforhold gavner også, og løfter velstand Lønkonkurrenceevne for snævert begreb Gode rammevilkår i Danmark Dansk økonomi har en god underliggende konkurrencekraft. Sådan har det været i mange år, og det er en væsentlig grund til, at danskerne er et af de mest velstående folk i dag. Den gode underliggende konkurrencekraft beror på en samfundsmæssig indretning den danske model som understøtter en varig høj beskæftigelse til gavn for velstanden, men uden høj inflation eller voksende udlandsgæld. Dertil kommer en god sammenhængskraft, da for stor ulighed undgås. En højt udviklet og effektiv offentlig sektor understøtter også den underliggende konkurrencekraft. Dansk økonomi var, lige før krisen satte ind i slutningen af 28, betydeligt overophedet, hvilket betød, at virksomhederne hamstrede medarbejdere. Det pressede lønningerne op, uden at produktiviteten fulgte med. Siden krisen satte ind, er lønkonkurrenceevnen fuldt genoprettet. Det vil sige, at danske lønstigninger korrigeret for produktivitet og valutakurs som helhed har udviklet sig i takt med udlandet de sidste 1 år. I samme periode var der en løbende forbedring af bytteforholdet overfor udlandet. Det vil sige, at danske virksomheder har været i stand til at skaffe højere prisstigninger end de virksomheder, der sælger til Danmark. Det skyldes blandt andet, at danske virksomheder i høj grad eksporter medicin og fødevarer, som har haft en bedre prisudvikling, end computere og teleudstyr, som danskerne køber i udlandet. Det styrkede bytteforhold har i de senere år vist sig gennem store overskud fra samhandlen med udlandet og i danskernes velstand. Lønkonkurrenceevnen hænger naturligt sammen med konjunkturudviklingen, og fortæller kun en del af historien om konkurrenceevnen. En samlet vurdering af konkurrenceevnen bør også tage højde for et lands underliggende konkurrencekraft. De danske virksomheders vilkår er gode. De har adgang til en veluddannet arbejdsstyrke, og Danmark er et af de lande i verden, hvor det er nemmest at drive virksomhed. Vilkårene forbed- 4

6 res yderligere de kommende år med Vækstplan DK. Det vil gøre dansk økonomi endnu stærkere. I kombination med de senere års arbejdsmarkedsreformer er udfordringerne på kort og mellemlangt sigt ikke længere at øge arbejdsudbuddet, men derimod at skabe vækst og job. Brug for kompetenceløft af arbejdsstyrken Samtidigt er det vigtigt, at arbejdsstyrkens kompetencer løftes, så arbejdsmarkedets behov fortsat matches. Erhvervsuddannelserne skal gøres bedre, og voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes yderligere. Det gavner konkurrenceevne og vækst samt skaber en varig høj beskæftigelse Danmark er et velstående land Høj velstand og god konkurrencekraft Danskerne er et velstående folk og har været det i mange år. Således er Danmark fortsat det ottende mest velstående land blandt OECD-landene. Ligesom i Danskernes velstand beror ikke mindst på en høj beskæftigelse af dygtige lønmodtagere, som fortsat er blandt de mest produktive i OECD. Styrket bytteforhold løfter velstand Også bidrag fra øgede formueindtægter Desuden er bytteforholdet over for udlandet det vil sige udviklingen i eksportpriserne i forhold til importpriserne blevet forbedret de sidste mange år. Det styrkede bytteforhold har løftet den danske velstand, og har opvejet en dæmpet produktivitetsudvikling siden midten af 9 erne. Endelig er nettoformueindtægterne fra udlandet vokset i takt med nationalopsparingen. Siden midten af erne har der været et positivt bidrag til velstanden fra formueindtægterne fra udlandet Stærk dansk udenrigshandel Dansk udenrigshandel har klaret sig godt Dansk eksport er nu tilbage på niveauet, fra før krisen satte ind i slutningen af 28. Siden krisen er overskuddet fra samhandlen med udlandet næsten fordoblet, hvilket kan tilskrives handel med varer som medicin, fødevarer og maskiner. Det vidner om, at dansk udenrigshandel har klaret sig godt, selv om bidraget fra energieksporten er mindsket væsentligt de senere år. Det betyder også, at der er et solidt overskud på betalingsbalancens løbende poster. 5

7 Bidrag fra søfart overvurderes Danmark har vundet markedsandele medicin, vandpumper og vindmøller præsterer De sidste mange år har tjenesteeksporten bidraget væsentligt til handelsoverskuddet, hvilket umiddelbart kan henføres til søfart. Tages korrekt højde for bunkring det vil fx sige handelsskibenes indtag af brændstof mv. i fremmed havn mindskes søfartens betydning for handelsoverskuddet imidlertid. På industriområdet har Danmark vundet markedsandele siden 2, når de opgøres i værdier. Markedsandele i værdier frem for mængder er et bedre mål, da der også tages højde for et forbedret bytteforhold. Faktisk har Danmark oplevet en mere gunstig udvikling i industrimarkedsandelene, end både Sverige og Finland har. Og udviklingen har været i samme leje som Tyskland. Det er blandt andet sket gennem en god eksportpræstation inden for varer som fx medicin, vandpumper og vindmøller Fleksibelt arbejdsmarked gavner lønkonkurrenceevnen Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig nye efterspørgselsmønstre. Fleksibiliteten i den danske model indebærer også, at lønudviklingen hurtigt tilpasser sig konjunkturerne. Det skyldes blandt andet, at de fleksible lønsystemer muliggør en lokal tilpasning, der afspejler den enkelte virksomheds aktuelle situation. Sammenlignes lønniveauer på tværs af lande, bør der ses på de samlede medarbejderomkostninger. Hvis der kun ses på den direkte løn, vil der fx ikke blive taget højde for forskelle i sociale bidrag og arbejdsgiverafgifter. Svenske, norske og belgiske omkostninger højere i industrien Tyske omkostninger under de danske Dansk mindsteløn ikke højest De danske medarbejderomkostninger er i den høje ende. Men i industrien er både de svenske, norske og belgiske omkostninger højere. Ligeledes i bygge- og anlægssektoren er de svenske og norske medarbejderomkostninger højere, og i engros- og detailhandlen er også de belgiske medarbejderomkostninger højere, end de danske. Til gengæld ligger de danske medarbejderomkostninger over de tyske, særligt i byggeri og handel. I fremstilling er de tyske medarbejderomkostninger ikke meget under de danske. De opregnede mindstelønninger i Sverige og Norge det vil sige blandt andet opregnet med sociale bidrag og arbejdsgiverafgift til 6

8 medarbejderomkostninger er højere, end i Danmark. Opregningen indebærer, at de danske mindstelønninger fortsat ligger over både niveauet i Tyskland og Holland, men forskellen indsnævres. Sammenpresset lønspredning i Danmark Working poor et tysk problem Mindstelønningerne medvirker til at reducere spredningen i bunden af lønfordelingen. Den danske lønspredning er forholdsvis lille, og kun ca. 4 pct. af de danske lønmodtagere arbejder på mindstelønnen. Dertil kommer, at kun ca. 15 pct. af de tyske lønmodtagere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har en løn, som er lavere end ⅔ af gennemsnitslønnen for alle. I Tyskland er billedet et helt andet. Her diskuteres fattigdomsproblemer blandt lønmodtagere, da der de senere år er kommet flere såkaldte working poor til. Godt 15 pct. arbejder på mindstelønnen, og over halvdelen af lønmodtagerne med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har en løn, som ligger under ⅔ af middellønnen Uddannelse løfter konkurrenceevnen Det er vigtigt, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som arbejdsmarkedet har behov for. Både for den enkeltes beskæftigelsesmuligheder, for virksomhedernes konkurrencekraft og for samfundet som helhed. Uddannelse styrker tilknytning til arbejdsmarkedet og væksten Uddannelsessystemet udfordret Behov for bedre erhvervsuddannelser Både danske og udenlandske erfaringer tilsiger, at uddannelse styrker den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og løfter indkomsten. En tværsnitsanalyse på brancher viser, at et højt uddannelsesniveau i en branche styrker væksten. Det er bl.a. båret af en højere omstillingsparathed, som betyder, at virksomhederne bedre kan udnytte mulighederne fra nye arbejdsgange og teknologier mv. Den danske arbejdsstyrke er generelt veluddannet, men uddannelsessystemet er udfordret. Reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelse skal forbedre uddannelsessystemet, så det i fremtiden bliver endnu bedre til at sikre de rette kompetencer til arbejdsmarkedet. Målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, synes inden for rækkevidde. Men der er for få, som tager en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne bør forbedres, så flere vælger dem, og færre falder fra. 7

9 Færre voksne opnår formel uddannelse Sats mere på VEU Antallet af voksne ufaglærte, der bliver faglærte, er stagnerende. Og der er færre faglærte, som fuldfører en videregående uddannelse i det ordinære system. Der skal fortsat tages hånd om uddannelsesefterslæbet for dem, som aldrig fik en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dertil skal færdiguddannede have bedre mulighed for at opnå et formelt kompetenceløft. Derfor er det vigtigt, at der satses endnu mere på voksen- og efteruddannelse. Det er også vigtigt for at sikre en løbende kompetenceudvikling af alle lønmodtagere til gavn for arbejdsstyrkens omstillingsevne Danmark er attraktivt for udenlandske investorer FDI, ringe mål Ca. hver femte arbejder for udenlandske ejere Færre arbejdspladser udflyttes, og opgaver hjemtages Undertiden betragtes forskellen mellem indad- og udadgående direkte investeringer (FDI) som udtryk for Danmarks evne til at tiltrække udenlandske investorer. Der er dog tale om et ringe mål, da opgørelsen af de direkte investeringer har fokus på betalingsstrømme mellem indland og udland, frem for oprettelse af produktion og arbejdspladser. I 21 var ca. hver femte beskæftigede i den private sektor ansat i en virksomhed med udenlandske ejere. Det afspejler en betydelig stigning siden 2, hvor det kun var ca. hver ottende privatansat, som arbejdede i en virksomhed med udenlandske ejere. Det dækker også over, at der var 1. flere virksomheder med udenlandske ejere i 21, end ti år tidligere. Siden første halvdel af erne er udflytningen af arbejdspladser aftaget. Det vil sige, at der blev udflyttet 5.6 arbejdspladser om året i mod 6.3 arbejdspladser om året i Foreløbige forskningsresultater fra Kraks Fond Byforskning peger på, at ca. hver femte virksomhed overvejer at hjemtage outsourcede opgaver igen, og blandt produktionsvirksomheder har ca. hver tiende virksomhed allerede hjemtaget produktion. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at en af hovedårsagerne til hjemtagning af outsourcede opgaver er manglende kvalitet. 8

10 2. Danmark er et velstående land Danmark var det land med den ottende højeste bruttonationalindkomst blandt OECD-landene både i 1995 og 211. Den høje velstand er et resultat af en stærk dansk økonomi med en god underliggende konkurrencekraft, som tilskrives en samfundsmæssig indretning med den danske model som omdrejningspunkt. Et velfungerende arbejdsmarked understøtter høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, men uden høj inflation. Der er også en god sammenhængskraft, da store indkomstforskelle undgås. En højt udviklet offentlig sektor med en sund økonomi understøtter også en god underliggende konkurrencekraft. Danskernes velstand er også blevet løftet af et forbedret bytteforhold overfor udlandet de sidste mange år og af formueindtægterne fra udlandet, der er vokset i takt med nationalopsparingen Danmark blandt de mest velstående lande BNI pr. indbygger et bedre mål medtager også løn- og formueindtægter Danmark fortsat et rigt land Man sætter ofte lighedstegn mellem et lands produktion (BNP) pr. indbygger og dets velstandsniveau. Men i en mere globaliseret verden, hvor virksomhederne arbejder og ejes på tværs af landegrænser, giver BNP pr. indbygger ikke længere et fuldt billede af landets velstand, omend BNP er en væsentlig del af velstanden. Når velstanden opgøres, skal der tages højde for løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet, da disse også bidrager til velstanden. Opgørelsen af bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger er et bedre mål, da det netop inkluderer løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet, jf. boks 2.1. Målt ved BNI pr. indbygger 1 oplevede OECD-landene mellem 1995 og 211 en betydelig velstandsfremgang. Danmark opnåede også velstandsfremgang: Danmark var det ottende rigeste land i begge år, jf. figur 2.1 De fire mest velstående OECD-lande i både 1995 og 211 var USA, Schweiz, Luxembourg og Norge. Navnlig Luxemburg skiller sig ud, da det var det mest velstående land begge år. 1 Sammenligningen bygger på købekraftskorrigeret (PPP) BNI pr. indbygger i værdier (løbende priser), da der så er renset for pris- og valutaforskelle på tværs af landegrænser. 9

11 Figur 2.1. Høj dansk velstand Luxembourg Luxembourg Norge Schweiz Schweiz USA USA Norge Holland Japan Sverige Østrig Østrig Belgien Danmark Danmark Australien Island Tyskland Tyskland Canada Canada Belgien Holland Finland Sverige UK Italien Frankrig Australien USD USD Anm.: Figuren viser de 15 rigeste OECD-lande, som samtidigt er nogle af de rigeste lande i verden. BNI pr. indbygger, købekraftskorrigeret, værdier (løbende priser). Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken og egne beregninger. frembragt af god underliggende konkurrencekraft Den høje danske velstand er i høj grad frembragt af en stærk økonomi med en god underliggende konkurrencekraft. Dette er et resultat af en samfundsindretning med den danske model som kerne. Det danske arbejdsmarked er velfungerende og fleksibelt med en varig høj beskæftigelse og en lav strukturarbejdsløshed, jf. kapitel 4. Derudover sikres en god sammenhængskraft, da for store indkomstforskelle undgås. Dansk udenrigshandel står stærkt, jf. kapitel 3, og der er hverken en høj inflation eller voksende udlandsgæld. En højt udviklet og effektiv offentlig sektor med en sund økonomi, hvor der er styr på den offentlige gældsudvikling, understøtter også den underliggende konkurrencekraft 2. 2 LO (213), Videreudvikling af den offentlige sektor, viser, at den offentlige sektor i Danmark er velfungerende og effektiv. 1

12 Boks 2.1. Velstand bør måles ved BNI Zoom på konkurrenceevnen Der sættes mange steder lighedstegn mellem et lands bruttonationalprodukt (BNP) og velstand. Det ikke er helt korrekt. BNP opgør et lands samlede produktion, men ikke nødvendigvis velstandsniveauet. Opgørelsen tager ikke højde for nettoindtægter fra løn- og formueoverførsler eller afkast fra udlandet samt produktions- og importskatter, fratrukket subsidier til udlandet. Bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger tager højde for disse forhold, og er et mere dækkende udtryk for et lands velstandsniveau. Således kan BNI i værdier (løbende priser) opgøres som: BNP og BNI er opgjort i værdier (løbende priser), så der tages højde for bytteforholdsforbedringer. Definitorisk indeholder realt BNI dog allerede bytteforholdsforbedringer, jf. Danmarks Statistik (29). Forskellen mellem BNI og BNP illustreres bedst ved at se på Irland: Irland er et af de lande med højest BNP pr. indbygger. Men ses alternativt på BNI pr. indbygger, er billedet et andet. BNI pr. irer er væsentlig lavere, da det irske BNI kun udgør 4 / 5 af BNP, jf. figur A. Det skyldes, at Irland i en årrække gav rabatter på selskabsskatten for at lokke udenlandske virksomheder til. Effekten heraf var, at en del udenlandske virksomheder slog sig ned i Irland. På den ene side betød det vækst og arbejdspladser, hvorfor Irland op igennem erne derfor ofte blev kaldt den keltiske tigerøkonomi. På den anden side skulle de udenlandske ejere også have et afkast af deres investeringer. Det førte til stigende formueoverførsler til udlandet, som ikke kom den irske befolkning til gode. Figur A. Irsk BNI noget mindre end BNP 1. USD BNP BNI 1. USD 45 Anm.: BNP og BNI pr. indbygger i værdier (løbende priser), 1. USD (PPP), 211. Kilde: OECD og Verdensbanken Figur B. Forskel mellem BNI og BNP Anm.: Procentvis forskel mellem BNI og BNP i værdier (løbende priser), Kilde: Danmarks Statistik. Historisk har der ikke været den store forskel mellem BNP og BNI i Danmark. BNI var i en lang årrække mindre end BNP, hvilket skiftede omkring midten af erne. I 212 var BNI ca. 3 pct. større, end BNP, jf. figur B. Solide opsparingsoverskud, blandt andet i lyset af den fortsatte modning af de danske arbejdsmarkedspensioner, ventes fremadrettet også at øge nettoformueindtægterne fra udlandet. Dermed øges forskellen mellem BNI og BNP, hvorfor BNI bliver et stadigt mere retvisende mål for velstand. BNI pr. indbygger er også er bedre mål til sammenligne velstanden på tværs af lande. Det illustreres af, at hvor BNP pr. dansker i 1995 var det syvende højeste blandt OECD-lande, var det tiende højeste i 211. Derimod var BNI pr. dansker i begge år det ottende højeste blandt OECD-lande, jf. tabel A. Pct Pct Tabel A. Den danske velstand (BNI) og produktion (BNP), placering blandt OECD-lande BNI pr. indbygger 8 8 BNP pr. indbygger 1 7 Kilde: OECD. Denne udvikling i BNP pr. indbygger i forhold til de øvrige OECD-lande tegner et billede af relativ velstandstilbagegang. Det er ikke et retvisende billede, da der ikke er taget højde for udviklingen i lønog formueindkomster fra udlandet, hvilket indgår i udviklingen i BNI pr. indbygger. Kilde: Danmarks Statistik (29), Nationalregnskab

13 Gode rammer for danske virksomheder Rammerne for de danske virksomheders er gode. Der er stor mangfoldighed i de danske styrkepositioner 3, hvorfor Danmark også er et af de lande, hvor det er nemmest at drive virksomhed i 4. Dette understøttes også af danske virksomheders adgang til en veluddannet arbejdsstyrke. Med Aftaler om Vækstplan DK forbedres vilkårene for danske virksomheder yderligere de kommende år. Det gør dansk økonomi endnu stærkere. Alle disse forhold bidrager til, at dansk økonomi fortsat tiltrækker investorer fra hele verden, jf. kapitel Bytteforholdsforbedringer løfter velstanden Dansk bytteforhold styrket Forskydninger i bytteforhold til udlandet er også en kilde til velstand for lande med stor udenrigshandel, som fx Danmark. Derfor bør bytteforholdsvirkninger også inddrages i velfærdssammenligninger på tværs af lande. Med bytteforhold menes, hvor meget man for en given eksport kan importere af varer og tjenester 5. Mellem 2 og 212 er det danske bytteforhold overfor udlandet blevet forbedret med ca. 6½ pct., hvilket er en sjælendhed blandt OECD-lande 6. Fx oplevede Finland og Sverige kraftige bytteforholdsforringelser henholdsvis 7 og 13 pct. i samme periode, jf. figur LO (212), Vækst for fremtiden og LO (212), Nationale styrkepositioner, produktion i Danmark og grøn erhvervspolitik. 4 Ifølge Verdensbanken (212), Doing Business 213, har Danmark det tredje mest erhvervsvenlige klima i OECD, og det bedste i Europa. 5 Teknisk set defineres et lands bytteforhold til udlandet som eksportpriser delt med importpriser. 6 Det bør nævnes, at Norge også oplevede en betydelig bytteforholdsforbedring i perioden, som primært tilskrives Norges store olieeksport. 12

14 Figur 2.2. Dansk bytteforhold styrket i forhold til udlandet Pct. 1 Pct Danmark Holland Frankrig Tyskland UK USA Sverige Finland -15 Anm.: Den akkumulerede forbedring i bytteforholdet mellem 2 og 212. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. Styrkelsen af det danske bytteforhold dækker over sammensætningen af den danske eksport og import, hvor den danske eksport fx fødevarer og medicin har oplevet en gunstigere prisudvikling, end de varer fx computere og teleudstyr danskerne køber i udlandet. Danske virksomheder satser åbenbart på attraktive nicher og produkter, som andre lande efterspørger, uden nødvendigvis selv at producere dem. Forskellen til udviklingen i det finske og svenske bytteforhold, forklares af, at disse landes eksport er specialiseret i it og teleudstyr, som har oplevet en væsentlig svagere prisudvikling hvis ikke ligefrem faldende priser end deres importvarer. Det hænger sammen med, at der er tale om produkter, hvor der relativt nemt opnås en høj produktivitetsvækst. Sammen med en stærk international konkurrence presser dette salgspriserne til gavn for forbrugerne. Afhjælper svag produktivitetsudvikling Det afspejles endvidere af, at Danmark oplevede en forholdsvis afdæmpet produktivitetsudvikling i erne, men en pæn bytteforholdsforbedring. For Sverige og Finland er billedet det modsatte. Således har et styrket bytteforhold afhjulpet nedgangen i dansk produktivitetsvækst de seneste mange år, jf. figur

15 Årlig produktivitetvækst, pct. Årlig produktivitetsvækst, pct. Zoom på konkurrenceevnen Figur 2.3. Styrket bytteforhold afhjalp dæmpet produktivitetsvækst 2, 2, USA 1,6 Sverige UK 1,6 1,2,8 Finland Tyskland Frankrig Holland 1,2,8,4 Danmark,4, -1,5-1, -,5,,5 1, Årlig bytteforhold pct. Anm.: Produktiviteten er målt som BVT pr. time i faste priser for hele økonomien. Dækker perioden Kilde: Thomson Reuters, OECD og egne beregninger., En holdbar forbedring af bytteforholdet Det danske bytteforhold overfor udlandet er løbende blevet styrket siden begyndelsen af 8 erne. Det dækker over en underliggende tendens, hvorfor der formentlig er tale om en holdbar udvikling, som ikke er udtryk for en svækket konkurrenceevne. Tværtimod understøtter den danske specialisering økonomiens underliggende konkurrencekraft, jf. figur Figur 2.4. Løbende bedring af bytteforholdet siden 1981 Pct. 25 Pct Anm: Punkterne viser den akkumulerede bytteforholdsforbedring i pct. siden 1981, hvor bytteforholdet beregnes som eksportpriser delt med importpriser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7 Dette er på linje med konklusionerne i Produktivitetskommissionen (213), Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? 14

16 Sverige Finland UK Holland Danmark Tyskland Frankrig Belgien Italien Zoom på konkurrenceevnen Styrket bytteforhold og indtægter fra udlandet Bytteforholdsforbedring i forhold til udlandet, voksende løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet samt produktivitetsudviklingen har haft stor betydning for velstandsudviklingen, målt som bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger, jf. figur 2.5. Figur 2.5. Bytteforhold og formueindtægter øger velstand Pct.-point 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Bytteforhold Timeproduktivitet Arbejdstimer Nettoindtægter BNI-vækst, h. akse Anm.: Dekomponering af velstandsudviklingen (års realvækst i BNI) pr. indbygger for perioden Nettoindtægter dækker over løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken og egne beregninger. har bidraget til velstand Danmark er også det land, hvor bytteforholdsforbedringen har givet det største bidrag til velstanden, og undtaget Holland er der ikke andre lande i sammenligningen, som har haft et positivt bidrag herfra. Dertil er Sverige, Finland og Danmark de lande, som fik de største bidrag fra øgede løn- og formueindtægter (netto) fra udlandet. Beskæftigelsesudviklingen spillede i perioden en mindre rolle Produktivitet skaber velstand Danmark er fortsat højproduktiv Et højt produktivitetsniveau er også en væsentlig kilde til varig velstand. Ligesom danskerne er velstående, er Danmark også et produktivt land. Dette billede har stor set ikke ændret sig siden Danmark er fortsat er et af de mest produktive lande i 211, jf. figur

17 Figur 2.6. Danskerne blandt de mest produktive (OECD top 15) Norge Luxembourg Luxembourg Belgien Irland USA USA Holland Holland Tyskland Belgien Frankrig Frankrig Norge Schweiz Schweiz Danmark ny Italien Tyskland Østrig Australien Danmark Østrig Canada Danmark Australien Sverige Sverige Spanien Spanien USD Anm.: De 15 mest produktive OECD-lande. Timeproduktivitet er opgjort for hele økonomien, som BVT pr. arbejdstime, købekraftskorrigeret og i værdier (løbende priser), så der tages højde for bytteforholdsforbedringer. Danmark ny dækker over en beregnet timeproduktivitet, hvor der er taget højde for de seneste revisioner af Arbejdstidsregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregning. Hvor Danmark i 1995 var det 11. mest produktive land, viser OECD s tal umiddelbart en lille tilbagegang til en 13. plads i 211. Disse tal tager dog ikke højde for revisionen af det danske arbejdstidsregnskab. Denne revision betyder, at produktivitetsniveauet opjusteres. Opjusteringen indebærer formentlig, at Danmark vil være det niende mest produktive land blandt OECDlandene i USD hvilket skaber velstand Der er en tæt sammenhæng mellem produktivitet og velstand: Jo mere produktiv et land er, desto mere velstånde. Det afspejles af, at de mest velstående økonomier, som Luxembourg, Norge og USA, også er nogle af de mest produktive, jf. figur

18 BNI pr. indbygger, 1. USD BNI pr. indbygger, 1. USD Figur 2.7. Høj timeproduktivitet skaber velstand Zoom på konkurrenceevnen Tjekkiet Schweiz USA Sverige Danmark Holland Finland Tyskland UK Japan Frankrig Island Irland Luxembourg Norge 2 3 Ungarn Timeproduktivitet, USD Anm.: Timeproduktivitet er opgjort som BVT pr. arbejdstime for hele økonomien. Både timeproduktivitet og BNI er købekraftskorrigeret, data fra 211. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken, OECD og egne beregninger Løn og produktivitet følges ad Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem udvikling i produktivitet og løn. Således slår en stigning i timeproduktiviteten over i højere timeløn, jf. figur 2.8. Figur 2.8. Løn og produktivitet følges ad 198 = = Timeproduktivitet Timeløn Anm: Indeks for udviklingen i timeproduktivitet og timeløn, hvor 198 = 1. Gennemsnitlig produktivitets- og lønudviklingen er for den markedsmæssige del af økonomien i værdier (løbende priser). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2.4. Beskæftigelse øger velstand En høj dansk beskæftigelse... Den danske beskæftigelsesgrad er en af de højeste blandt OECDlandene, og danskerne havde den ottende højeste beskæftigelsesgrad i 211, jf. figur

19 BNI pr. indbygger, 1. USD BNI pr. indbygger, 1. USD Zoom på konkurrenceevnen Figur 2.9. Høj beskæftigelsesgrad i Danmark (OECD top 15) Island Norge Schweiz New Zealand Australien Holland Canada Danmark Sydkorea Sverige Østrig USA UK Mexico Japan Beskæftigelsesgrad, pct. Anm.: Viser de 15 lande i OECD med den højeste beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesgraden er opgjort som beskæftigelsen i forhold til befolkningen for alle over 15 år, data for 211. Kilde: OECD. bidrager også til velstanden En høj beskæftigelse er også en væsentlig kilde til velstand og konkurrencekraft. Således vokser BNI pr. indbygger med beskæftigelsesgraden, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Velstand øges i takt med beskæftigelsesgraden 65 6 Luxembourg Norge Schweiz 55 5 USA Belgien Frankrig Finland Sverige Østrig Tyskland UK Danmark Holland Canada Australien Beskæftigelsesgrad, pct Anm.: Beskæftigelsesgraden er opgjort som beskæftigelsen over befolkningen for alle over 15 år i pct. data for 211. Kilde: Thomson Reuters, Verdensbanken, OECD og egne beregninger. I de fleste lande med høj beskæftigelsesgrad ligger den gennemsnitlige årlige arbejdstid i timer under OECD-gennemsnittet. Det er kun Mexico og Sydkorea, som har en gennemsnitlig årlig arbejdstid over OECD-gennemsnittet, jf. figur

20 Mexico Sydkorea USA New Zealand Island Japan Canada Australien Sverige Schweiz UK Østrig Danmark Norge Holland Zoom på konkurrenceevnen Figur Gennemsnitlig årlig arbejdstid Timer 2.5 OECD-gennemsnit Timer Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige antal årlige arbejdstimer for en beskæftigede i de 15 lande med den højeste beskæftigelsesgrad. Den stiplede grønne streg er gennemsnittet for hele OECD. For Schweiz er der tale om tal for 21, mens de øvrige tal er fra 211. Kilde: OECD. Blandt de lande med de højeste beskæftigelsesgrader, er Holland, Norge og Danmark 8 de lande med den korteste gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget. Den kortere gennemsnitlige arbejdstid kan afspejle, at en større velstand giver bedre råd til ferie, men også, at der kan være en større arbejdsdeling. Island er et særtilfælde. Islændingene har den højeste beskæftigelsesgrad blandt OECD-landene og deres gennemsnitlige arbejdstid er stort set på OECD-gennemsnit. Til trods herfor var Island ikke blandt de 15 mest velstående lande i OECD i 211. Det afspejler flere forhold. Blandt andet er produktiviteten i Island forholdsvis lav. Island var hverken i 1995 eller 211 blandt de mest 15 mest produktive lande, om end Island var blandt de 15 rigeste lande i Den økonomiske krise har også betydet en relativ velstandstilbagegang for Island. Den danske velstand og konkurrencekraft understøttes af en høj beskæftigelse. De allerede vedtagne arbejdsudbudsreformer vil styrke konkurrenceevnen yderligere på længere sigt, men på kort og mellemlangt sigt er der ikke behov for at øge arbejdsudbuddet yderligere. Derimod bør der skabes vækst og arbejdspladser. 8 Med det opdaterede arbejdstidsregnskab vil det gennemsnitlige antal arbejdstimer blive nedsat for Danmark. 19

21 Vigtigt at løfte arbejdsstyrkens kompetencer Dertil kommer, at den danske arbejdsstyrke skal være veluddannet til gavn for beskæftigelsens kvalitet og produktivitet. Øget uddannelse er en nødvendighed for at styrke produktiviteten og sikre et bedre match med arbejdsmarkedets behov. Det vil både gavne den underliggende konkurrencekraft og velstanden yderligere, jf. kapitel 5. 2

22 3. Stærk dansk udenrigshandel Dansk udenrigshandel klarer sig godt. Eksporten er tilbage på niveauet fra før krisen, og der er et solidt overskud på betalingsbalancen båret af varehandlen. Overskuddet på varebalancen er næsten fordoblet i forhold til niveauet før krisen. En betydelig del af dette overskud er trukket af den konkurrenceudsatte industri herunder handel med medicin, fødevarer og maskiner. Til gengæld er overskuddet fra energi reduceret betydeligt de senere år. Søfart har bidraget til et stort overskud på tjenestebalancen herhjemme de seneste mange år, men indregnes bunkring det vil sige indtag af brændstof til skibe mv. i fremmed havn korrekt, er overskuddet fra søfart betydeligt mindre. Markedsandele bør måles i løbende priser. Det er et mere sikkert mål, end opgørelsen i faste priser, og samtidig afspejler det den faktiske værdi af eksporten for dansk økonomi. I OECD-området har den danske markedsandel for industrivarer siden 2 målt i værdier udviklet sig bedre end for både Sverige og Finland, og på linje med Tyskland. Den positive udvikling er båret af en pæn eksportpræstation inden for en række industrivarer, bland andet medicin, vandpumper og vindmøller Dansk udenrigshandel står stærkt Stort overskud fra varehandlen Danmark har de seneste mange år haft et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Overskuddet i pct. af BNP er mere end firdoblet fra 2 til 211. Sammenlignet med nabolandene ligger overskuddet på betalingsbalancen i samme leje som Tysklands, lidt lavere end Sveriges, og noget bedre end Finlands betalingsbalance, der oplevede et underskud i 211, jf. figur 3.1a. Betalingsbalanceoverskuddet skyldes især et handelsoverskud, der i 211 lå på knap 5½ pct. af BNP, jf. figur 3.1b. Figur 3.1a. Betalingsbalance Figur 3.1b. Handelsbalance Pct. af BNP 1 Pct. af BNP 1 Pct. af BNP 1 Pct. af BNP Danmark Tyskland Sverige Finland Danmark Tyskland Sverige Finland Kilde: OECD og egne beregninger. 21

23 I 212 var overskuddet på Danmarks betalingsbalance for tredje år i træk over 1 mia. kr. En dekomponering af betalingsbalancens løbende poster, hvor bunkring korrekt medregnes i tjenestebalancen 9, viser, at det store overskud på betalingsbalancen i 212 primært er trukket af varehandel, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr Vare- og tjenestebalance 82,2 6,2 42,5 56,3 68,1 12,3 96,2 92,5 Varebalance (ekskl. bunkring) 63,5 48,5 35,3 49,2 72,7 85,3 98,6 93,5 Heraf: Energi 22,9 29,4 23, 21,4 12,3 13,6 7,4 7,7 Råstoffer, ekskl. brændsel 4,8 5,6 4,3 6,4 5,7 9,7 11,3 13,1 Næringsmidler, drikkevarer og tobak 37,7 39,2 36,3 35,7 37,7 4,5 4,7 4,7 Kemikalier og kemiske produkter 19,7 15,6 17, 16,9 25,8 33,2 35,6 4,4 Forarbejde varer (halvfabrikata) -24,3-29,2-31,6-27,6-1,4-17,4-18,1-18,9 Maskiner ekskl. transport 3,9-3,9-2,6 5,1 1,9 13,3 13,3 9,3 Transportmidler, ekskl. skibe og fly -24,3-3,8-32,4-27,5-13,4-17,1-2,3-18,9 Skibe og fly -,9-2, -2,7-7,3-15,2-8,3 4,5-2,7 Færdigvarer og andre varer 16,8 14,3 11,5 1,6 7, 4,5 9,2 8,1 Fragt mv. (1) 7,1 1,1 12,7 15,6 12,3 13,2 15, 14,7 Tjenestebalance (inkl. bunkring) 18,8 11,7 7,1 7,1-4,6 17, -2,4 -,9 Heraf: Søtransport 44,9 45,6 45,3 57, 28,1 59,5 5,8 57,2 Bunkring og reparation -19,5-3,3-33,2-45, -25,4-32, -43,3-45,8 Søtransport inkl. bunkring og reparation 25,3 15,3 12,1 12, 2,8 27,5 7,5 11,4 Øvrige tjenester -6,6-3,6-4,9-4,9-7,3-1,5-9,9-12,3 Løn og formueindkomst 9,9 16,8 9,7 23, 17,3 33, 36,6 47,8 Løbende overførsler -25, -28,4-29,2-28,7-28,9-31,7-31,6-35,4 Betalingsbalancens løbende poster i alt 67,1 48,6 23,1 5,5 56,5 13,7 11,2 15, 1) Posten indeholder fragtposten, som er anvendt i overgang fra udenrigshandlens vareimport til betalingsbalancens vareimport samt differencen mellem udenrigshandlen og den i betalingsbalancen anvendte generalhandel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Medicin og fødevarer er vigtige eksportvarer Overskuddet på varebalancen er næsten fordoblet i forhold til 28-niveauet, det vil sige før krisen. Det øgede overskud skyldes ikke mindst, at overskuddet fra kemikalier og kemiske produkter (fx medicin) er mere end fordoblet siden 28. Inden for næringsmidler mv. der sammen med kemikalier og kemiske produkter udgør størstedelen af overskuddet på varebalancen er overskuddet steget med godt 14 pct. i samme periode, jf. figur Bunkring indgår normalt i betalingsbalancen som vareimport. Da det er input i transportservice (hovedsagligt søtransport), bør bunkring mv. tilsvarende indgå på tjenestebalancen og ikke varebalancen. 22

24 Figur 3.2. Varebalance, udvalgte varegrupper og samlet Mia. kr. Mia. kr Næringsmidler mv. Kemikalier mv. Varebalance (ekskl. bunkring) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Andre bidrag til det stigende varebalanceoverskud kommer fra maskiner, hvor overskuddet er steget med over 8 pct. siden 28, og fra råstoffer ekskl. brændsel (blandt andet minkskind), hvor overskuddet er mere end fordoblet. Derudover har der været et mindre underskud fra forarbejdede varer og transportmidler. Energi udgør en mindre del Nettoeksporten af energi giver fortsat overskud, omend det er mindsket betydeligt de senere år og udgjorde i 212 kun godt en fjerdedel af overskuddet i 26. Det er altså ikke, som det ofte påpeges i den økonomiske debat, Danmarks eksport af olie og gas fra Nordsøen, som er årsag til det stigende betalingsbalanceoverskud. I 212 udgjorde energi godt 7 pct. af overskuddet på betalingsbalancen, jf. figur

25 Figur 3.3. Varebalance ekskl. bunkring Mia. kr. Mia. kr Varebalance ekskl. energi Energi Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. det samme gælder søfart Normalt angives søtransport også som en betydelig faktor bag betalingsbalanceoverskuddet. Søfart har ganske rigtigt medført et stort overskud på tjenestebalancen de sidste mange år. Men indregnes bunkring som en tjeneste knyttet til søtransport, reduceres overskuddet fra søfart til en femtedel, jf. tabel 3.1. Overskuddet fra søtransport, inkl. bunkring, er samtidig faldet i forhold til niveauet før krisen. Det skyldes, at indtægterne fra søtransport ikke er steget i takt med udgifterne til bunkring, der blandt andet følger brændstofpriserne. Samlet set betyder det, at overskuddet på tjenestebalancen inkl. bunkring er vendt til underskud de sidste to år. En opdeling af vare- og tjenestebalancen viser altså, at den konkurrenceudsatte industri bidrager til det solide overskud på betalingsbalancens løbende poster. Løn- og formueindkomstdelen af betalingsbalancens løbende poster er også steget markant siden krisens begyndelse og udgjorde knap halvdelen af overskuddet i 212. Det skyldes især en stigning i formueindkomsten (netto), idet endnu flere midler er placeret i udlandet som følge af endnu højere opsparing, siden krisen indtraf 1. 1 Der har været en underliggende tendens siden 199 til øget nationalopsparing, som også har ført til øgede formueindtægter fra udlandet, jf. boks 2.1 (figur B). 24

26 Dansk eksport tilbage på førkrise-niveau Eksportudviklingen viser også, at dansk udenrigshandel klarer sig godt internationalt. Dansk eksport af varer og tjenester er i dag tilbage på niveauet fra før krisen. Set i forhold til de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, er Sverige ligeledes tilbage på før-krise-niveau. Tysk eksport befinder sig knap 1 pct. over niveauet fra starten af 28, og Finlands eksport ligger stadig 15 pct. lavere, end før krisen, jf. figur 3.4. Figur 3.4. Eksport af varer og tjenester Anm.: Eksporten er målt i kædede værdier, sæsonkorrigeret og vist som indeks. Bemærk, at Eurostat ikke nødvendigvis er opdateret med seneste tal fra de nationale statistikbureauer, herunder Danmarks Statistik. Kilde: Eurostat og egne beregninger Danmark har vundet markedsandele Markedsandele i faste priser er en usikker opgørelse Udviklingen i Danmarks eksportmarkedsandele tegner et billede af, hvor godt den danske eksport klarer sig, og bliver ofte set i sammenhæng med lønkonkurrenceevnen. Problemet er imidlertid, at markedsandele ikke er en observerbar størrelse. I den økonomiske debat anvendes ofte markedsandele i faste priser, men udviklingen varierer betydeligt i forskellige opgørelser. Således ser udviklingen i markedsandele for danske industrivarer (målt i faste priser) ud til at være faldet med mellem 1 og 22½ pct. siden 2 alt afhængig af, hvilken opgørelse, der anvendes, jf. figur

27 Figur 3.5. Udviklingen i markedsandel, industrivarer 2 = 1 2 = ADAM ØIM Nationalbanken Anm.: Markedsandele er her opgjort i faste priser og vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af ADAM, Økonomisk Redegørelse, december 212 samt Monas databank. Opgørelsen i løbende priser er en bedre indikator der tager højde for bytteforholdsforbedringer Forskellen i udviklingen skyldes den væsentlige usikkerhed, der er i opgørelsen af markedsandele, specielt i faste priser (mængder). En opgørelse i faste priser er baseret på fremskrivninger, som er bundet op på usikre antagelser, jf. boks 3.1. Derimod kan markedsandelen i løbende priser beregnes direkte med udgangspunkt i økonomiske statistikker. Markedsandelen i løbende priser anses derfor som en bedre indikator for den danske konkurrenceevne. Dertil kommer, at markedsandelene i værdier er det mest korrekte at bruge, da det er nødvendigt at tage højde for bytteforholdsforbedringer 11. Markedsandelsudviklingen vil dermed bedre afspejle den betydning, eksporten har for dansk økonomi og velstand. 11 Samme konklusion findes i Produktivitetskommissionen (213), Danmarks produktivitet hvor er problemerne? 26

28 Boks 3.1. Forskellige opgørelser af markedsandele for industrieksport Zoom på konkurrenceevnen Markedsandelen findes normalt ved at sætte udviklingen i dansk industrieksport i forhold til eksportmarkedsvæksten for industrivarer. Eksportmarkedsvæksten består af vores aftagerlandes industriimport, nogle gange sammenvejet med den betydning, de enkelte lande har for den danske industrieksport. Eksport og import af industrivarer i løbende priser (værdier) kan findes i de økonomiske statistikker, og dermed er det rimeligt ligetil at beregne en markedsandel i løbende priser (værdier). Opgørelsen i faste priser (mængder) er mere kompliceret, da det kræver kendskab til pris- og mængdesplittet for handlen med industrivarer. Der findes ikke umiddelbart statistikker for denne opdeling. Dansk industrieksport i faste priser (mængder) til udlandet beregnes i ADAM s databank ved at sætte industrieksporten i løbende priser i forhold til et prisindeks for Danmarks industrieksport. Eksportpriserne i nationalregnskabet bygger ikke på faktisk målte eksportpriser, men beregnes frem til 29 (endelige nationalregnskabsår) ved hjælp af input-output-sammenhænge, hvor det antages, at prisudviklingerne på det danske hjemmemarked og eksportmarked følges ad. Efter 29 beregnes eksportpriserne for industrivarer i ADAM ud fra den samlede vareeksportpris i nationalregnskabet og en underopdeling via udenrigshandelsstatistikken. Industriimporten i faste priser (eksportmarkedsvæksten) har man frem til 22 fra OECD s databanker. Efter 23 skal der foretages en fremskrivning, og fremskrivningsmetoden varierer alt efter opgørelse. I ADAM beregnes væksten på de danske eksportmarkeder i faste priser efter år 22 ud fra den sammenhæng, som i faste priser kan estimeres mellem BNP og industriimporten i de forskellige lande før 22. Derved fremkommer og anvendes en fast elasticitet. Dernæst udregnes industriimporten fra 22 og frem ved at sammenveje markedsvæksten i de enkelte lande med landenes vægt i den samlede danske eksport. Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner markedsandele i faste priser på nogenlunde samme måde som ADAM. Forskellen ligger blandt andet i en anden sammensætning og vægtning af eksportmarkederne. Nationalbanken anvender tal for den samlede import af varer og tjenester i faste priser i stedet for BNP som fremskrivningsindikator. Eksportmarkedsandelen opgøres ved at sammenholde udviklingen i industriimporten i aftagerlande for danske industrivarer, der importeres direkte fra Danmark til de forskellige lande (importbaseret). Alternativt kan udviklingen i industriimporten i Danmarks aftagerlande sammenholdes med de industrivarer, som eksporteres fra Danmark til de forskellige lande (eksportbaseret). Normalt burde eksport- og importdata give samme resultat, men da der i udenrigshandelsstatistikken medregnes udgifter til fx fragt og forsikring på vareimport, men ikke på vareeksport, er der en afvigelse. Derudover kan der også være fejl i opgørelsen. Da den importbaserede opgørelse anvender samme statistikkilde (handlen opgøres alene fra modtagerland), vurderes det, at den importbaserede statistik er mest konsistent, og derfor benyttes denne opgørelsesmetode. Danmark har vundet markedsandele Den danske markedsandel for industrivarer i OECD-området er siden 2 steget med knap 15 pct. Set i forhold til sammenlignelige lande har den danske markedsandel klaret sig marginalt bedre, end Tyskland, og noget bedre, end både Sverige og Fin- 27

29 land, der siden 2 har tabt markedsandele i OECD-området, jf. figur I en periode, hvor der er kommet flere spillere på banen, som fx Kina, har Danmark altså alligevel formået at øge sin position på de globale eksportmarkeder. Figur 3.6. Markedsandel, industrivarer 2 = = Danmark Tyskland Sverige Finland 7 Anm.: Markedsandele er her opgjort i løbende priser, importbaseret og vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). En underopdeling på de hovedvaregrupper, der definerer industrihandlen, viser, at der har været en stigende eller uændret markedsandel siden 2 inden for samtlige industrivarer bortset fra bearbejdede varer, primært halvfabrikata (fx jern og stål, træ, papir, tekstilgarn/-stof), jf. figur Industrieksportens markedsandel er beregnet på baggrund af Danmarks industrieksport til 2 OECD-lande målt som disse landes import fra Danmark sat i forhold til landenes samlede industriimport fra hele verden (målt i dollars). Der er valgt de vigtigste samhandelslande, hvor der samtidig er data til rådighed. 28

30 Figur 3.7. Markedsandel, industrivaregrupper 2 = = Kemikalier mv. Halvfabrikata mv. Maskiner og transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. Diverse varer i.a.n. Anm: Markedsandele er her opgjort i løbende priser, importbaseret og vist som indeks. i.a.n. står for ikke angivet nærmere. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). 6 Medicin, pumper og vindmøller præsterer godt Den største stigning i markedsandel på knap 3 pct. fra ses inden for maskiner og transportmidler (herunder vindmøller, motorer, pumper, it-udstyr mv.). Blandt kemikalier og kemiske produkter (medicin, plast, gødning mv.) og diverse varer og transaktioner (ikke-klassificerede varer) er markedsandelen for begge grupper vokset med godt 5 pct. i perioden. Det er ikke muligt at finde tal for den samlede industriimport i alle lande i verden, men man kan alternativt se på den danske industrieksport til hele verden i forhold til de andre nordeuropæiske lande opgjort i løbende priser og fælles valuta (dollar). Siden 2 er den danske industrieksport til hele verden vokset mindre, end i Tyskland, men mere end i både Sverige og Finland, jf. figur 3.8. Den relative udvikling for industrieksporten til hele verden er lidt mindre gunstig sammenholdt med eksporten til OECD-området alene. Udviklingen peger imidlertid på, at Danmark fortsat klarer sig godt i den internationale konkurrence. 29

31 Figur 3.8. Relativ eksportpræstation til hele verden, industrivarer 2 = = Danmark Tyskland Sverige Finland Anm.: Industrieksporten, der ligger til grund for beregningen af den relative eksportpræstation, er målt i løbende priser og USD. Den relative eksportpræstation er vist som indeks. Kilde: AE på baggrund af OECD (ITCS). 3

32 4. Fleksibelt arbejdsmarked gavner konkurrenceevnen Dansk lønkonkurrenceevne ligger i dag på samme niveau, som for ti år siden. Lønkonkurrenceevnen blev forringet mellem 23 og 28, men er efterfølgende rettet fuldt op. I samme periode er bytteforholdet forbedret med 5 pct. Opgørelser baseret på lønkvoter defineret som lønomkostningerne i forhold til værditilvæksten viser også en stabil god dansk lønkonkurrenceevne. Konkurrenceevne er andet og mere end den snævre lønkonkurrenceevne. En vurdering af denne kræver en god portion sund fornuft, og bør blandt andet indeholde en vurdering af beskæftigelsesgrader, arbejdsløshed, inflation og handelsbalancer. På alle disse områder står dansk økonomi stærkt. Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved høj fleksibilitet. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig til nye efterspørgselsmønstre på markederne. Det betyder også, at de danske lønstigninger hurtigere tilpasser sig til konjunktursituationen. De danske lønstigninger har efter 21 ligget meget lavt i forhold til arbejdsløsheden. Det tyder på en lav strukturarbejdsløshed. I en sammenligning af medarbejderomkostningerne ligger Danmark under Sverige og Norge, men over niveauet i Tyskland. Det gælder i særdeleshed inden for byggeri og handel, hvor der i Tyskland også er blevet flere working poor Lønkonkurrenceevnen er god Konkurrenceevne er en svær størrelse Debatten om den danske konkurrenceevne fylder en del, og den foregår ofte med udgangspunkt i meget forskellige opgørelser af konkurrenceevne, der gør det vanskeligt at give en simpel fremstilling af området. Normalt tages der i ministerier mv. udgangspunkt i lønkonkurrenceevnen som funktion af enhedslønomkostningerne i industrien, opdelt på lønudvikling og produktivitetsstigning relativt til udlandet. Dertil lægges udviklingen i kronekursen, jf. figur 4.1a. 31

33 Figur 4.1a. Lønkonkurrenceevne Pct.-point Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Figur 4.1b. Bytteforhold for industrivarer Pct.-point Pct.-point Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 21 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 21 til 212 er udviklingen regnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Begge figurer viser den akkumulerede udvikling siden 2. Bytteforholdet er udregnet med udgangspunkt i varegruppe 5-9 i ADAM. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse maj 213, OECD, Nationalbanken, Danmarks statistik og egne beregninger. Forbedring af konkurrenceevnen siden 28 Danmark har haft en kraftig forbedring af bytteforholdet Frem til 28 var der en betydelig forringelse af lønkonkurrenceevnen frem til 28, men herefter skete der en væsentlig forbedring. Der kan dermed være en forholdsvis kraftig konjunktureffekt i udviklingen, hvor der frem til 28 skete en hamstring af arbejdskraft, der ikke blev helt effektivt anvendt. Samtidig var lønstigningerne frem til 28 relativt høje. Herefter har et fleksibelt arbejdsmarked resulteret i en forholdsvis kraftig nedgang i antallet af ansatte, og også en hurtig tilpasning i lønudviklingen til den aktuelle konjunktursituation. Ofte ses der i fortolkningen af lønkonkurrenceevnen bort fra udviklingen i bytteforholdet. Ofte vil varer, hvor der i produktionen kan opnås en høj produktivitetsvækst, også være kendetegnet ved en forholdsvis lav, endda i nogle tilfælde en direkte negativ, prisudvikling. Sammensætningen af produktion og import i Danmark har givet anledning til en forholdsvis god udvikling i eksportpriserne, og samtidigt er særligt importen kendetegnet ved en lav prisstigning. Det betyder, at der kan købes flere importvarer for en given mængde af eksport. Forbrugsmulighederne er derfor blevet betydeligt større, selv om produktivitetsudviklingen ikke ved første øjekast er imponerende. Der er sket en bytteforholdsforbedring på knap 9 pct. i perioden fra 2 til 212, jf. figur 4.1b. 32

34 Lønudviklingen i starten af erne mindre interessant Høje lønninger kan være et problem, hvis lønniveauet er ude af trit med produktiviteten, da det kan give anledning til højere arbejdsløshed, hvilket på sin side kan føre til faldende lønstigninger. I øjeblikket er arbejdsløsheden i Danmark dog ikke højere, end i andre sammenlignelige lande, jf. afsnit 4.2. Det må formodes, at eventuelle negative konsekvenser på beskæftigelse og løndannelse af en forværring af konkurrenceevnen i starten af erne det vil sige for over ti år siden på nuværende tidspunkt må være slået fuldt igennem på det danske arbejdsmarked. Derfor tages der udgangspunkt i udviklingen de seneste ti år. Produktivitetskommissionen (213) 13 anbefaler, at man er varsom med at benytte enhedslønomkostninger i internationale sammenligninger, hvis de ikke først korrigeres for bytteforholdsforbedringer. Lønkonkurrenceevne på niveau med 23 Bytteforholdet er forbedret 5 pct. Med dette udgangspunkt kan det konstateres, at lønkonkurrenceevnen i 212 er på niveau med 23. Danmark har haft lidt højere lønstigninger, mens udviklingen i kronekurs og produktivitet har bidraget positivt, jf. figur 4.2a. Bytteforholdet på industrivarer har også i denne periode udviklet sig klart til Danmarks fordel. Således er bytteforholdet forbedret med 5 pct. i perioden, jf. figur 4.2b. Figur 4.2a. Uændret lønkonkurrenceevne Pct.-point Pct.-point 5 5 Figur 4.2b. Styrket bytteforhold Pct.-point 6 Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 21 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 21 til 212 er udviklingen regnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Begge figurer viser den akkumulerede udvikling siden 2. Bytteforholdet er udregnet med udgangspunkt i varegruppe 5-9 i ADAM. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse maj 213, OECD, Nationalbanken, Danmarks statistik og egne beregninger. Der bør korrigeres for bytteforhold 13 Produktivitetskommissionen (213), Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? 33

35 Sammenligninger af lønkvoter I et forsøg på at bytteforholdskorrigere produktivitetsudviklingen i industrien laver Produktivitetskommissionen en alternativ beregning. Her deflateres de enkelte konkurrentlandes bruttoværditilvækst deflateres med udviklingen i det implicitte prisindeks for industriens bruttoværditilvækst i Danmark. På denne måde indarbejdes effekten af bytteforholdsforbedringer i industrien set relativt til Danmark. Enhedslønomkostningerne er defineret som lønudviklingen gange antallet af timer (lønsummen), divideret med udviklingen i bruttoværditilvæksten i faste priser. Hvis man alternativt benytter bruttoværditilvæksten i løbende priser, så ændrer man dybest set enhedslønomkostningen til lønkvoten, jf. boks 4.1. Produktivitetskommissionen laver derfor også en vurdering af konkurrenceevnen ved at sammenligne udviklingen i lønkvoten. 34

36 Boks 4.1. Fra enhedslønomkostninger til lønkvoter Zoom på konkurrenceevnen Enhedslønomkostningerne er defineret som lønsum divideret med bruttoværditilvæksten (BVT) i faste priser. Mens lønkvoten er defineret som lønsummen divideret med bruttofaktorindkomsten (BFI) i løbende priser. Forskellen mellem BFI og BVT udgøres af de ikke-varefordelte afgifter på erhvervslivet, som er en meget lille del af den samlede bruttoværditilvækst. I det efterfølgende defineres lønkvoten som lønsummen divideret med BVT i løbende priser. Sammenhængen mellem den klassiske konkurrenceevnefigur og lønkvoten illustreres nedenfor. I Danmark er der en årlig vækst i BVT i løbende priser på 5 pct. og en prisudvikling på 3 pct., hvilket giver en udvikling i BVT i faste priser på 2 pct. De årlige lønstigninger udgør 4 pct. I udlandet er den årlige vækst i BVT i løbende priser på 5 pct. og en prisudvikling på 1 pct., hvilket giver en udvikling i faste priser på 4 pct. De årlige lønstigninger udgør 4 pct. En sammenligning af udviklingen i enhedslønomkostninger indebærer, at Danmark hvert år oplever en forringelse af konkurrenceevnen på 2 pct. Det illustreres af understående beregning, hvor udviklingen i året er givet ved indeksværdier, det vil sige, en stigning på 4 pct. udtrykkes som 1,4: Her er ULC udviklingen i enhedslønomkostningerne i enten Danmark (DK) eller udlandet (udl), LS angiver udviklingen i lønsummen, mens er udviklingen i BVT i henholdsvis faste og løbende priser og p er prisudviklingen. Hvis man i stedet i sammenligningen benyttede den danske prisudvikling til at fastpriskorrigere udlandet, ville man i ovenstående få en beregning, der tilsiger en uændret konkurrenceevne: Alternativt kunne man benytte BVT i løbende priser og tilsvarende få en uændret lønkonkurrenceevne: Eftersom lønkvoten netop er defineret som lønsummen delt med bruttoværditilvæksten i løbende priser, modsvares det præcist af en sammenligning direkte på lønkvoter. For at sikre fuld sammenlignelighed med den originale figur, skal der dertil tillægges effekten fra kronekursen. Danmark ligger lidt over midten Sammenligninger af udviklingen i lønkvoten for en lang række lande viser, at Danmark har haft en udvikling lidt over midten af fordelingen, jf. figur 4.3. Det svarer til en lille forværring af lønkonkurrenceevnen i perioden. 35

37 Figur 4.3. Udvikling i lønkvoten Danmark og udvalgte lande 2=1 2= Danmark Finland Frankrig Tyskland Holland Sverige Storbritannien Norge Anm.: Lønkvoterne er opgjort som indeks. Kilde: OECD og egne beregninger Konkurrenceevne kan ikke sammenfattes i et enkelt tal Generelt skal man være varsom med at benytte et enkelt tal som udtryk for konkurrenceevnen. Det bør kobles med sund fornuft og oplysninger om eksempelvis beskæftigelsesgrad, arbejdsløshedsniveauer og udenrigshandel. Det er meget vanskeligt at bibeholde en høj beskæftigelsesgrad, en lav arbejdsløshed og overskud i udenrigshandlen, hvis et land har en ringe konkurrenceevne. Boks 4.2. Andre institutioner om konkurrenceevnen Produktivitetskommissionen konkluderer på baggrund af udviklingen i lønkvoterne siden starten af 199 erne, at Industriens lønkvote er steget en anelse siden 2, men forløbet ligner i det store hele udviklingen i de andre europæiske lande. De Økonomiske Råd har også i deres seneste rapport fra maj 213 analyseret konkurrenceevnen. De når frem til en konklusion, som underbygger Produktivitetskommissionens. Der konkluderes således, at Samlet set giver analyserne i dette afsnit ikke belæg for at konkludere, at danske virksomheder i disse år generelt har en dårlig konkurrenceevne. Dertil er signalerne for blandede. Om noget tyder analyserne på en neutral til god konkurrenceevne Høj fleksibilitet og lav strukturarbejdsløshed i Danmark Høj fleksibilitet på det danske arbejdsmarked Den underliggende konkurrencekraft i det danske samfund bygger bl.a. på indretningen af arbejdsmarkedet. Danmark er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det er således meget nemt for arbejdsgivere at skille sig af med uønsket arbejdskraft. Det gælder i særdeleshed for arbejdere. Reglerne er milde, både når det angår de direkte omkostninger til eksempelvis fratrædelsesgodtgørelse, og når det vedrører de lovgivningsmæssige krav til en rimelig opsigelsesgrund. 36

38 Grækenland Italien Luxembourg Tjekkiet Irland Polen Belgien Portugal Ungarn Frankrig UK Tyskland Holland Østrig Spanien Norge Schweitz Island Canada Finland Australien Danmark Zoom på konkurrenceevnen De fleksible regler for medarbejderbeskyttelse giver et højere niveau for jobskifte i Danmark. Arbejdsgivere har således ikke samme risiko ved at hyre medarbejdere, som man har i andre lande, og der opstår derfor mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Samtidig kan den enkelte lønmodtager lettere påtage sig en risiko ved at søge nyt job på grund af det høje antal alternative muligheder for at få et job, hvis det skulle mislykkes i den nye stilling. Danmark har den højeste mobilitet De fleksible regler betyder, at Danmark er kendetegnet ved en meget høj jobmobilitet, således ligger Danmark helt i top med hensyn til andelen af ansatte med under et års anciennitet, jf. figur 4.4. Figur 4.4. Andel af ansatte med mindre end 1 års anciennitet, 211 Pct. Pct Anm.: Data fra Australien og Canada er fra 21. Kilde: OECD s databank. En analyse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse har vist, at det primært er et højt niveau for de frivillige jobskift, at Danmark skiller sig ud 14. Betydelig efteruddannelse af arbejdsstyrken De mange jobskift understøttes af en betydelig indsats i efteruddannelsen af arbejdsstyrken, jf. afsnit 5.4. Det er vigtig i en lille åben økonomi, hvor der kræves en stadig tilpasning i erhvervsstrukturen til den faktiske efterspørgsel efter varer og tjenester. Efteruddannelsen er betydelig på virksomhederne, men der er også mulighed for at blive efteruddannet som arbejdsløs. 14 Eurobarometer

39 Arbejdsløshed Zoom på konkurrenceevnen Løndannelsen er også fleksibel Danske lønstigninger under andre landes Arbejdsløsheden er forholdsvis lav I Danmark er der høj fleksibilitet i løndannelsen. Der bliver indgået overenskomster på sektorniveau, men overenskomsterne dækker primært de generelle regler om blandt andet pension, løn under sygdom og efteruddannelse. Den faktiske fastsættelse af lønstigningerne sker ofte ude i virksomhederne, hvor der i stor udstrækning bliver taget hensyn til virksomhedens økonomiske situation. Det giver mulighed for en betydelig variation i lønstigningerne mellem virksomheder. Den høje fleksibilitet har betydet, at der er sket en meget hurtig tilpasning til den økonomiske situation gennem lave lønstigninger. Der har været en pæn sammenhæng mellem lønstigninger og arbejdsløshed historisk set. Det gælder både i Danmark og i andre lande. I 1. kvartal 213 steg de danske lønninger med 1,5 pct., jf. figur 4.5. Det er i sammenligning med de største handelspartnere exceptionelt lavt. Selv om arbejdsløsheden er steget betydeligt efter finanskrisen, er den alligevel en anelse under gennemsnittet af de betragtede lande. Figur 4.5. Lønstigninger i industrien og arbejdsløshed Pct. 12 Frankrig Polen Pct Sverige Belgien Danmark USA Holland UK Finland Tyskland Norge Arbejdsløshed 2 2 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 Lønstigning, pct. Anm.: Stregerne markerer gennemsnittet for de viste lande. Arbejdsløsheden er baseret på 1. kvartal 213, dog 4. kvartal 212 for Storbritannien. Løn er baseret på 1. kvartal 213, men 4. kvartal for Polen, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland. Kilde: DA, OECD og Thomson Reuters. Når der sker så hurtig en løntilpasning, så skyldes det blandt andet, at Danmark ikke som i de sydeuropæiske lande har stor jobsikkerhed ved høj anciennitet. Når der er en høj grad af medarbejderbeskyttelse, vil man se en anderledes løndannelse, hvor der ikke er samme pres fra høj ledighed til tilbageholdenhed i løn- 38

40 dannelsen. Derudover bliver de løbende lønstigninger herhjemme, som nævnt, primært fastsat på den enkelte arbejdsplads, og i de forhandlinger bliver der i stor udstrækning taget hensyn til virksomhedens økonomiske situation Lønnen er pæn i Danmark, men ikke den højeste Stor forskel i sammensætning af medarbejderomkostninger mellem lande ⅓ af de svenske omkostninger er ikke løn Der er væsentlig forskel i strukturen i medarbejderomkostningerne mellem lande. I Danmark er der tradition for, at arbejdskraftrelaterede skatter typisk ligger på lønindkomsten og dermed betales af lønmodtageren. Modsat er der fx i Sverige tradition for, at arbejdsgiveren betaler væsentlige arbejdskraftrelaterede bidrag til staten. Således betaler svenske arbejdsgivere en arbetgivaravgift på godt 31 pct. af bruttolønnen for ansatte mellem 26 og 65 år. For de unge og ældre lønmodtagere er der lavere satser 15. Der findes ingen lignende dansk afgift. Det kommer til udtryk i sammensætningen af arbejdskraftomkostningerne. Omkring 15 pct. af de danske virksomheders arbejdskraftomkostninger pr. time er såkaldte øvrige omkostninger og sociale bidrag, mens denne post udgør omkring ⅓ af de svenske virksomheders arbejdskraftomkostninger, jf. figur 4.6. Figur 4.6. Struktur for medarbejderomkostninger, 212 Pct. 1 Pct Danmark Norge Tyskland Finland Holland Sverige Belgien Løn Betalt ferie mv. Øvrige omkostninger Anm.: Omkostningsstrukturen i industrien. Opgørelsen viser Eurostats Labour Cost Survey fremskrevet til 212 med udviklingen i Labour Cost Index. Løn inkluderer gene- og overtidsbetalinger samt bonusudbetalinger. Betalt ferie mv. inkluderer uregelmæssige betalinger. Arbejdsgivers pensionsbidrag og løn under sygdom indgår i øvrige omkostninger. I fremskrivningen antages det, at stigningen i løn og ferie mv. er ens. For Norge er opdelingen baseret på BLS, og opdelingen på løn og ferie mv. er fra 27. Kilder: Eurostat, Bureau of Labour Statistics, LO-Norge samt egne beregninger. 15 Arbetsgivaravgiften indeholder bl.a. ålderspensionsavgift, en sjukforsäkringsavgift og allmän löneavgift, som udgør hhv. 1,21 pct., 5,2 pct. og 9,21 pct. i 212. For ældre ansatte betales 1,21 pct. og for unge 15,49 pct., jf. 39

41 Norge Sverige Belgien Danmark Frankrig Tyskland Finland UK Zoom på konkurrenceevnen Fortjenesten udgør en større andel af omkostningerne i Danmark Skattestrukturen indebærer bl.a., at betalingen til lønmodtagere i Danmark skal være større, end i Sverige, for at opnå den samme løn efter skat. Danmark er det land, hvor den største del af medarbejderomkostningerne betales direkte til lønmodtagerne, enten som løn eller i form af betalt ferie mv. I Tyskland, Finland og Holland udgør betalingen til lønmodtageren omkring 8 pct. af de samlede medarbejderomkostninger, mens den i Sverige og Belgien udgør under 7 pct. Der kan også være forskel i sammensætningen af betalingen til lønmodtagerne. Det skyldes fx længden af betalt ferie og helligdage og udbredelsen af uregelmæssige betalinger. Danmark har en relativ høj feriebetaling i forhold til de øvrige lande, mens bl.a. Tyskland, Finland og Holland har en relativ høj andel uregelmæssige betalinger. Danske lønninger under svenske, norske og belgiske Målt på medarbejderomkostninger ligger de danske lønninger lidt over gennemsnittet for EU, men under vores nordiske naboer Sverige og Norge, og i industrien tillige under lønningerne i Belgien, jf. figur 4.7. I industrien ligger lønningerne kun lidt over de tyske, mens de i bygge- og anlægssektoren samt detail- og engroshandel ligger noget over de tyske. Figur 4.7. Medarbejderomkostninger pr. time i industrien, 212 DKK DKK Kilde: DA på grundlag af Eurostat. Svenske og norske byggelønninger over de danske I bygge- og anlægssektoren er billedet nogenlunde det samme, jf. figur 4.8. Dog ligger de danske medarbejderomkostninger lidt over niveauet i Belgien. Der har tidligere været nogle meget gode år i den danske bygge- og anlægsbranche, hvor lønstigningerne lå 4

42 Sverige Belgien Danmark Frankrig Finland Tyskland UK Norge Sverige Danmark Belgien Finland Frankrig Tyskland UK Zoom på konkurrenceevnen over niveauet i andre sektorer. Den nuværende krise har dog ramt branchen hårdt, og den er nu kendetegnet ved lave lønstigninger. I 1. kvartal 213 steg lønningerne i bygge- og anlægsbranchen kun med 1,6 pct., og lønningerne for arbejdere med 1,3 pct. Figur 4.8. Medarbejderomkostninger pr. time i bygge og anlæg DKK DKK Anm.: Oplysningerne for denne sektor stammer fra Eurostat, hvor der på hovedbrancher er lavet en sammenligning i niveau for 212. Data er for 212. Kilde: Eurostat og Nationalbanken. Inden for detail- og engrosvirksomhed går billedet fra industrien igen med højere omkostninger i Sverige og Belgien end i Danmark, jf. figur 4.9. Det må på baggrund af den solide forskel mellem Norge og Danmark i industrien formodes, at Norge også her har en højere løn, end Danmark. Figur 4.9. Medarbejderomkostninger pr. time i handel DKK DKK Anm.: Data er for 212. Kilde: DA på grundlag af Eurostat. 41

43 Tyske lønninger noget under de danske Tyskland ligger også her en del under det danske niveau. I denne simple sammenligning skal der dog tages forbehold. Strukturen i detailhandlen kan være forskellig med flere specialbutikker i Danmark, hvor lønniveauet er højere, end i supermarkeder mv. Samtidig er der også store forskelle mellem engros- og detailhandel. Lønningerne i engrosvirksomhed er således langt højere, end i detailhandlen Mindsteløn og lønspredning Overenskomstfastsatte mindstelønninger i Nordeuropa I store dele af Europa er der lovfastsatte mindstelønninger. Det gælder bl.a. de østeuropæiske lande, Frankrig og England. I de fleste nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark og de øvrige nordiske lande samt Tyskland, er det derimod overenskomsterne, der fastsætter niveauer for mindstelønnen. I Holland er der både lovfastsatte mindstelønninger og overenskomstfastsatte lønninger. Derudover har landene forskellig tradition og mulighed for såkaldt almengøring af overenskomsterne. Det vil sige, at overenskomstbestemmelserne lovfastsættes til også at dække de ikkeoverenskomstdækkede virksomheder i landet. Almengøring er især udbredt i Finland, og til dels også i Holland og i Norge, jf. boks I DA s strukturstatistik for 212 havde engroshandlen en gennemsnitlig medarbejderomkostning på 283,53 kr., mens detailhandlen havde en gennemsnitlig medarbejderomkostning på 181,6 kr. 42

44 Boks 4.3. Fastsættelse af mindstelønninger i forskellige lande Zoom på konkurrenceevnen Der er mange metoder til at fastsætte en mindsteløn på. I de nordiske lande er det typisk overenskomstbestemte mindstelønninger, som varierer fra branche til branche. Overenskomstbestemte mindstelønninger binder i princippet kun parterne bag aftalerne. Bl.a. derfor er der i lande med beskeden overenskomstdækning ofte lovbestemte mindstelønninger. Der er også en del lande, som benytter almengøring af overenskomster for at sikre lønmodtagere, der er ansat i virksomheder uden overenskomster. Almengøring indebærer, at overenskomsten for en specifik branche eller gruppe lovfastsættes. Danmark har overenskomstfastsatte mindstelønninger. Uden for overenskomsterne er der ingen regler om mindsteløn. Der er således hverken lovbestemte mindstelønninger eller almengøring af eksisterende overenskomster. Overenskomstdækningen i Danmark er omkring 77 pct. i den private sektor og tæt på 1 pct. i den offentlige sektor. Norge har overenskomstfastsatte mindstelønninger og en begrænset brug af almengøring. Eksempelvis er rengørings- og jordbrugsoverenskomsterne almengjort, ligesom der er en vis tradition for at almengøre byggeriets overenskomster. Overenskomstdækningen i Norge er ca. 7 pct. Sverige har overenskomstfastsatte mindstelønninger, ingen almengøring og omkring 9 pct. overenskomstdækning i den private sektor. Finland har overenskomstfastsatte mindstelønninger og en betydelig brug af almengøring af overenskomsterne. Overenskomstdækningen er 9 pct. i den private sektor. Holland har både lovfastsatte og overenskomstfastsatte mindstelønninger. Mindstelønningerne er differentieret efter alder op til starten af 2 erne. De overenskomstfastsatte mindstelønninger er specifikke for de enkelte faggrupper, brancher eller virksomheder, og er generelt højere, end de lovfastsatte. Overenskomstdækningen er over 8 pct., blandt andet som følge af almengøring. Tyskland har overenskomstfastsatte mindstelønninger, som ud over at være differentieret efter brancher og medarbejdergrupper, også ofte varierer på tværs af delstater. Der er særligt store forskelle mellem det gamle Østtyskland og det gamle Vesttyskland. Overenskomstdækningen er 63 pct. i vest og 5 pct. i øst og faldende. Der er mulighed for almengøring, men den bruges sjældent. Der er indført en lovfastsat mindsteløn for indlejet arbejdskraft. Kilde: Eldring og Alsos (212), Lovfestet minstelønn: Norden og Europa. Fafo-rapport. Opregnede mindstesatser i Norge og Sverige ligger over de danske For at kunne sammenligne de overenskomstfastsatte mindstelønninger på tværs af lande opregnes mindstesatserne med forholdet mellem løn og de samlede medarbejderomkostninger i de enkelte lande. Dermed illustreres de samlede arbejdskraftomkostninger pr. præsteret time, som virksomhederne står overfor, hvis de ansætter en ny medarbejder på mindsteløn 17. De svenske opregnede mindstelønninger ligger på niveau med eller over de danske, mens de tyske og hollandske medarbejderomkostninger udgør omkring 4 / 5 af de danske. De norske omkostninger er højest for alle brancher, jf. tabel 4.1. Uden opregningen er de direkte mindstelønninger i Sverige lavere, end de danske, og forskellen mellem danske og henholdsvis tyske og hollandske mindstelønninger er større. De norske mindstelønninger er også højest uden opregningen, jf. figur Opregningen søger dermed at tage højde for, at for hver præsteret arbejdstime betaler virksomheden arbejdsgiverafgifter, pension, ferie mv. Opregningen er foretaget med branchespecifikke faktorer for fremstilling, bygge og anlæg, butiksansatte, rengøringspersonale samt for hotel og restauration. 43

45 Tabel 4.1. Opregnede mindstelønninger pr. time, 212 Danmark Sverige Tyskland Holland Norge DKK Fremstilling Bygge og anlæg Rengøring Butik Hotel og restauration Lovgivning Indeks, Danmark = Relativt til Danmark (gns.) Anm.: Mindstesatserne i overenskomsterne er opregnet med branchespecifikke forhold mellem samlede medarbejderomkostninger og løn pr. time i landene. I opregningen for Norge benyttes omkostningsstrukturen i fremstilling for alle brancher. Den hollandske lovmæssige mindstesats er opregnet som hotel og restauration. Rengøringsoverenskomsterne i Danmark og Norge er normallønsoverenskomster. Der er taget udgangspunkt i normallønssatsen. Kilder: Overenskomster i Danmark, Norge og Sverige og Holland, samt Wirtschafts- und Sozialwissenschaftliches Institut in der Hans-Böckler-Stiftung, LO-Sverige, LO-Norge, Rijksoverheid og egne beregninger, jf. bilag 4.1. Figur 4.1. Opregnede mindstelønninger pr. time, 212 DKK 25 Fremstilling DKK DKK Bygge og anlæg DKK Norge Sverige Danmark Holland Tyskland Norge Sverige Danmark Holland Tyskland Opregnet Mindsteløn Opregnet Mindsteløn DKK 25 Rengøring DKK 25 DKK 25 Butik DKK Norge Sverige Danmark Holland Tyskland Norge Sverige Danmark Holland Tyskland Opregnet Mindsteløn Opregnet Mindsteløn DKK 25 Hotel og restauration DKK Norge Sverige Danmark Holland Tyskland Opregnet Mindsteløn Anm.: Den mørke del af søjlerne angiver den overenskomstfastsatte mindste- eller normalløn. Den lyse del viser de yderligere omkostninger, som arbejdsgiveren står overfor ved ansættelse af en medarbejder på mindsteløn. For Holland er den overenskomstbestemte mindsteløn angivet. Kilde: Jf. tabel

46 Opregningen er behæftet med usikkerhed. Omkostningsstrukturen er gennemsnitlig, og dermed hverken baseret på de laveste lønninger eller på de konkrete overenskomster. Eksempelvis er en del af de tyske arbejdsgiverbidrag regressive. Det vil sige, at de udgør en større andel for lavtlønnede, end for højtlønnede 18. Det vil trække i retning af, at den benyttede metode til opregning af de tyske mindstelønninger vil undervurdere de samlede medarbejderomkostninger. Modsat er uregelmæssige bonusudbetalinger sandsynligvis mest udbredt øverst i lønfordelingen, hvilket vil trække i retning af, at opregningen overvurderer de samlede medarbejderomkostninger. Overenskomstfastsatte lønninger kan også variere inden for brancherne fx arbejder slagteriarbejdere og smede på meget forskellige overenskomster. Inden for medarbejdergrupperne kan mindstelønningerne også variere, fx hvis faglært arbejdskraft opnår specifikke tillæg. Dertil kommer, at bygge- og anlægsområdet er kendetegnet af en betydelig gruppe akkordlønnede, jf. boks Ifølge OECD (213), Taxing Wages 213, udgør arbejdsgiverens sociale bidrag 19,6 pct. af en lav (brutto-)løn (APW67) og en gennemsnitsløn (APW1), men 15,3 pct. af en høj løn (APW167). Også lønmodtagerens sociale bidrag er regressive, idet de udgør 2,7 pct. af APW67 og APW1 men 16 pct. af APW

47 Boks 4.4. Bygge- og anlægsoverenskomster i Danmark og Sverige En sammenligning af niveauet for mindstelønninger på tværs af landegrænser har mange faldgruber, dels som følge af omkostningsstrukturen og dels opbygningen af overenskomsterne, herunder omfanget af faste eller variable tillæg i forbindelse med fx anciennitet, kvalifikationer, gene og overarbejde. De faste tillæg er i Danmark især en del af normallønsoverenskomster som fx indenfor rengøring og transport. Derudover er mindstesatserne oftere differentierede mellem medarbejdergrupper i andre landes overenskomster, end i danske. I bygge- og anlægsbranchen er sammenligningsvanskelighederne endnu større, da en væsentlig del af medarbejderne i byggefaget arbejder på akkordløn med baggrund i detaljerede prislister for specifikke opgaver. I flere danske bygge- og anlægsoverenskomster, eksempelvis for murerne, indgår desuden, at arbejdere, som ikke arbejder på akkord, modtager et såkaldt akkordafsavnstillæg. Dermed er den reelle mindstesats højere, end mindstesatsen i overenskomsten. I tabel A ses en kort sammenstilling af vilkårene i den danske og svenske bygge- og anlægsoverenskomst. Tabel A. Bygge- og anlægsoverenskomster i Danmark og Sverige Danmark Sverige Normal arbejdstid Mellem 6: og 18:. Mellem 6:45 og 16:. Akkorder Samlet grundlag for akkordløn 14,19 Ferie Barsel Indretningen hænger sammen med regler for barselsdagpenge / foräldrepenning Sygdom DKK for provinsen og 148,38 DKK for Hovedstaden i ,5 pct. af lønnen. 25 dage. SH-betaling 6,9 pct. af lønnen. 5 feriefridage pr. år. Fuld løn med loft efter 6 måneders ansættelse (barselsdagpenge betales til virksomheden i perioden, derudover er der refusion fra barselsfonden): Graviditet: 4 uger. Barsel: 14 uger. Fædreorlov: 2 uger. Herudover: 11 uger forældreorlov. 4 ugers fuld løn (dog med lønloft) efter 3 måneders ansættelse. Barns 1. sygedag. Tidløn i 212 Mindstebetaling: 113,85 DKK Grundløn fordelt på flere grupper. Faglært: 136,5 SEK. Ufaglært: 12,12 SEK Præstationsløn (akkord og resultatløn) 13 pct. af lønnen +,8 pct. i tillæg, 25 dage. 1 pct. af lønnen (som tillæg til "foräldrepenning", som betales af det offentlige forsikringssystem): Graviditetsløn: 1 måned efter 1 års ansættelse, 2 måneder efter 2 års ansættelse. Forældreløn: 2 måneder efter 1 års ansættelse, 3 måneder efter 2 års ansættelse. 1 karensdag, 8 pct. af løn i 13 efterfølgende dage. Forskudttidsbetaling Kr. tillæg. 2-7 pct. Overtidsbetaling 5-1 pct. 3-1 pct. Opsigelse Pension Under 1 års ansættelse: uger. Efter 1 år 3 uger, stigende til 7 uger efter 5 år. 12 pct. (4 pct. lønmodtager, 8 pct. arbejdsgiver), forhøjet pensionsbidrag under barsel. Mindst 1 måned, stigende til 6 måneder efter 1 års ansættelse Der indbetales forsikringsbidrag iht. overenskomsten. Pensionsbidrag er dækket af arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsafgift til staten. Kilde: Bygge- og anlægsoverenskomsten for mellem Dansk Byggeri og 3F og Byggavtalet for mellan Svenska Byggindustrier och Svenska Byggnadsarbejderförbundet, samt aftalefornyelsen for 212, og Mindstelønnen udgør ca. 6 pct. af middelløn I Danmark og de øvrige nordeuropæiske lande ligger mindstelønningerne væsentligt under det gennemsnitlige lønniveau. Kampelmann, Garnero og Ryxc (213) 19 beregner på baggrund af 19 Kampelmann, Garnero og Rycx (213), Minimum wages in Europe: does the diversity of systems lead to a diversity of outcomes. ETUI Report, forthcoming. 46

48 EU-SILC 2, at den direkte mindsteløn i 29 udgjorde omkring 6 pct. af medianlønnen i Danmark. Eldring og Alsos (212) 21 får tilsvarende resultater ved en sammenligning af mindstesatser og den gennemsnitlige fortjeneste i fremstilling og byggeriet. Men de finder også, at de overenskomstfastsatte satser for faglærte udgør en noget større andel af fortjenesten i hotel og restauration og rengøring. De opregnede mindstelønninger i industrien udgør 5-6 pct. af gennemsnitsomkostningerne i de udvalgte lande, mens de udgør 6-7 pct. i handel. Variationer inden for byggeriet er lidt større, hvor mindstelønnen udgør lidt over 6 pct. i Holland, Sverige og Danmark, godt 7 pct. i Tyskland og godt 8 pct. i Norge, jf. figur Figur Mindsteløn i forhold til gennemsnitsløn, 212 Pct. 8 Fremstilling Pct. Pct. 8 8 Bygge og anlæg Pct Danmark Sverige Tyskland Holland Norge Danmark Sverige Tyskland Holland Norge Pct. 8 Handel Pct Danmark Sverige Tyskland Holland Anm.: Der er ikke data for handel i Norge. Kilde: Jf. tabel 4.1 og figur En del af forskellen mellem de danske og de norske minimumsomkostninger i byggeriet opvejes dermed af, at mindstelønningerne er mindre bindende i det danske byggeri. Dermed er forskellen i de samlede medarbejderomkostninger mindre end for mindstelønningerne. Modsat øges forskellen mellem de danske 2 Eurostat, Survey of income and living conditions. 21 Eldring og Alsos (212), Lovfestet minstelønn: Norden og Europa. Fafo-rapport 47

49 Tyskland Frankrig Polen UK Østrig Danmark Belgien Finland Zoom på konkurrenceevnen og de tyske lønniveauer af at gå fra minimumsomkostningerne til gennemsnitsomkostningerne. Mindstelønninger er med til at modvirke fattigdom herunder risikoen for at blive såkaldt working poor. Det gælder både lovbestemte og overenskomstbaserede mindstelønninger, sidstnævnte dog forudsat, at overenskomstdækningen er høj nok. I de nordiske lande er der en høj overenskomstdækning, lav lønspredning og relativt få lønmodtagere er lavtlønnede 22. I Tyskland er gruppen af lavtlønnede vokset betydeligt over de seneste 1-15 år, blandt andet i takt med at overenskomstdækningen er faldet. Få arbejder for mindsteløn i Danmark Der er få internationale studier af, hvor mange, der arbejder for overenskomstbaserede mindstelønninger. Kampelmann, Garnero og Ryxc (213) beregner på baggrund af EU-SILC fra 29, at omkring 4 pct. af lønmodtagerne i Danmark arbejder for mindstesatserne 23 eller derunder. Lignende andele ses i Belgien og Finland. I Frankrig og Tyskland ligger andelen omkring 15 pct. og dermed en del højere, jf. figur Figur Andel på mindsteløn, 29 Pct Pct Anm.: Figuren viser andelen, der arbejder for mindsteløn eller derunder. Andelen er beregnet på baggrund af EU-SILC 29, undtagen for Tyskland, hvor det er EU- SILC 27. Tal for Danmark, Tyskland og Finland er baseret på overenskomstfastsatte minimumslønninger, mens de øvrige lande har lovfastsat mindsteløn. Kilde: Kampelmann, Garnero og Ryxc (213). Mindstelønningerne mindsker lønspredningen og medvirker således til, at den laveste del af lønfordelingen sammenpresses. Et 22 En lav løn er her defineret som ⅔ af medianlønnen. 23 En del af de overenskomstfastsatte lønsatser i studiet er normallønssatser. 48

50 Polen Tyskland Holland Østrig Danmark Norge Belgien Frankrig Finland Sverige Zoom på konkurrenceevnen mål for lønspredningen i den lave del af lønfordelingen er andelen af lønmodtagere, som tjener mindre, end ⅔ af medianlønnen. I Danmark og de øvrige nordiske lande arbejdede under 1 pct. af lønmodtagerne for under ⅔ af medianen i 21. I Tyskland og Polen var det tilfældet for flere end 2 pct., jf. figur Figur Andel lønmodtagere med lav løn, 21 Pct Pct Alle Grundskole Anm.: Lav løn er 67 pct. af medianlønnen. Grundskole dækker uddannelseskoder -2 (op til lower secondary school ). Kilde: Eurostat. Halvdelen af ufaglærte i Tyskland arbejder for lav løn Beskeden lønspredning i Norden Det er især for lønmodtagere med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, at der er forskel på andelen med lav løn mellem landene. Blandt tyske lønmodtagere, som kun har grundskolen med, tjener over 5 pct. mindre end ⅔ af medianlønnen, mens det er tilfældet for omkring ⅓ i Østrig og Holland. I Danmark og de øvrige nordiske lande ligger andelen omkring 1-15 pct. Den samlede lønspredning er relativt beskeden i de nordiske lande. Den danske lønspredning er dog større, end for Sverige og Norge, både i forhold til afstanden mellem bunden og midten af lønfordelingen og i forhold til afstanden mellem midten og toppen. I Tyskland tjener de 1 pct. lavest lønnede mindre end det halve af medianen, mens de 1 pct. bedst lønnede i Østrig og Polen tjener omkring det dobbelte af medianen, jf. figur

51 Norge Belgien Sverige Danmark Finland Holland Tyskland Østrig Polen Zoom på konkurrenceevnen Figur Lønspredning, 29 Median= Median= P9/P5 P5/P1 Anm.: Figuren viser afstanden mellem 9-percentilen og medianen og mellem 1-percentilen og medianen, hvor medianen er indeks 1. Løndefinitionerne afviger mellem landene. Data fra Holland er fra 25 og fra Belgien og Polen er fra 28. Kilde: OECD, Structure of Earnings, og egne beregninger. Mange flere lavtlønnede i Tyskland Antallet af lavtlønnede tyskere steg fra 5,6 mio. i 1995 til 7,9 mio. i Når der er en stor gruppe, som arbejder for lave lønninger i Tyskland, hænger det alt at dømme sammen med ændringerne på det tyske arbejdsmarked de seneste ti år. Dels har der været en klart faldende tendens i overenskomstdækningen, jf. boks 4.3, og dels har Harz-reformerne bl.a. indført minijob til endog meget lav løn for en stor gruppe mennesker. Det er især de ufaglærte, som er blevet ramt. Mellem 26 og 21 er andelen af alle tyske lønmodtagere, som arbejder for lav løn, steget med ca. 2 pct.-point fra 2 til 22 pct. I samme periode er andelen af lavtlønnede tyske lønmodtagere med grundskolen som højeste uddannelse steget fra 38 pct. til 55 pct. Det er alarmerende tal, som illustrerer, hvorfor debatten om working poor og indførelse af en lovfastsat mindsteløn for alvor er blusset op i Tyskland. 24 Inkl. ca. ½ mio. studerende og pensionister, jf. T. Kalina og C. Wienkopf (212), Niedriglohnbeshäftigung 21: Fast jede/r Vierte arbeitet für Niedriglohn. IAQ-report 212:1 Institut Arbeit und Qualifikation, Universität Duisburg-Essen. 5

52 Bilag 4.1. Overenskomster Danmark Fremstilling Industriens arbejderoverenskomst mellem DI og CO-I, Bygge og anlæg Bygge- og anlægsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F/Byggegruppen, Butik Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK/Handel, Rengøring Serviceoverenskomsten mellem DI-II og 3F/Hotel, restauration og service samt Serviceforbundet, (Normallønsaftale) Hotel og restauration Hotel- og restaurationsoverenskomsten mellem HORESTA og 3F/Hotel, restauration og service, Sverige Overordnet kilde: LO-Sverige (212): Kollektivavtal Löner og anställningsvilkor för 26 kollektivavtal Fremstilling Teknikavtalet, hvor IF Metall er arbejdstagerpart Bygge og anlæg Byggavtalet, hvor Byggnads er arbejdstagerpart Butik Detajlhandelsavtalet, hvor Handels er arbejdstagerpart Rengøring Serviceentreprenad, hvor Tjänesteförbunden, Fastighets og SEKO er arbejdstagerparter Hotel og restauration SHR, hvor Hotell- och Restaurang facket er arbejdstagerpart Tyskland Kilden er Hans-Böckler-Stiftung, WSI Tarifarchiv. Der benyttes oplysninger om mindsteløn, det vil sige Unterste tarife nach Branchen for arbeiter. Der benyttes satser for Vesttyskland, eller gennemsnittet over vesttyske delstater, hvis der er forskel på delstaternes mindsteløn Fremstilling Eisen- und Stahlindustrie Bygge og anlæg Bauhaptgewerbe Butik Einzelhandel Rengøring Gebäudereinigerhandwerk Hotel og restauration Hotel- und Gaststättengewerbe Holland Voksensats (det vil sige typisk over 23 år) Fremstilling Collectieve Arbeidsovereenkomst Meubelindustrie og Collectieve Arbeidsovereenkomst voor de Betonproductenindustrie Bygge- og anlæg Collectieve arbeidsovereenkomst voor de Bouwnijverheid Butik Collectieve arbeidsovereenkomst voor personeel van grootwinkelbedrijven in levensmiddelen Rengøring Collectieve arbeidsovereenkomst in het schoonmaak en glazenwasserbedrijf Hotel og restauration CAO voor het horeca - en aanverwante bedrijf Lovbestemt mindstesats Minimumloon, juli 212, Norge Fremstilling Verkstedoverenskomsten, mellem Norsk Industri og Fellesforbundet, LO- Norge Bygge- og anlæg Fellesoverenskomsten for byggfag, mellem Byggenæringens Landsforbund og Fellesforbundet, LO-Norge Butik Landsoverenskomsten mellem Virke og HK, LO-Norge Rengøring Renholdsbedrifter mellom NHO service og NAF, LO-Norge (Normallønsaftale) Hotel og restauration Riksavtalen Hotell og restaurant mellom NHO Reiseliv og Fellesforbundet, LO-Norge 51

53 Tabel A. Mindstelønninger pr. time i udvalgte lande, 212 Danmark Sverige Tyskland Holland Norge DKK Fremstilling Bygge og anlæg Rengøring Butik Hotel og restauration Lovgivning 66 Anm.: Rengøringsoverenskomsten i Danmark og Norge er normallønsoverenskomster. Det er normallønssatsen, som er vist i tabellen. For Tyskland benyttes gennemsnittet over mindstelønninger for arbejdere i de vestlige delstater. Kilder: Jf. ovenfor. Tabel B. Opregningsfaktorer Danmark Sverige Tyskland Holland Norge Fremstilling 1,38 1,8 1,76 1,8 1,53 Bygge og anlæg 1,48 1,74 1,65 1,71 1,53 Rengøring 1,37 1,73 1,63 1,71 1,53 Butik 1,39 1,78 1,68 1,78 1,53 Hotel og restauration 1,38 1,62 1,61 1,66 1,53 Kilder: Eurostat, Bureau of Labour Statistics, LO-Norge og egne beregninger. 52

54 5. Uddannelse løfter konkurrenceevnen Uddannelse betaler sig. Danske og internationale erfaringer viser, at jo længere uddannelse, desto bedre er tilknytningen til arbejdsmarkedet, og jo højere er lønnen. Der er også positive effekter, når faglærte tager en videregående uddannelse, og voksne deltager i efteruddannelse. Uddannelse løfter desuden virksomhedernes evne til at omstille sig og udnytte mulighederne fra fx ny teknologi. En tværsnitsanalyse viser, at jo højere uddannelsesniveauet er i en branche, desto stærkere er væksten i produktiviteten. Målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang mindst skal have en ungdomsuddannelse, er inden for rækkevidde, men der er for få, som tager en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, så flere vælger dem, og færre falder fra. Deltagelsen i voksen- og efteruddannelse er høj i internationalt perspektiv, men der skal satses mere. Det skal afhjælpe uddannelsesefterslæbet i forhold til de mange, der aldrig fik taget en ungdoms- eller videregående uddannelse Uddannelse, løn og beskæftigelse Både internationale og danske erfaringer viser, at uddannelse betaler sig. Det gælder både for den enkelte og for samfundet. Uddannelse giver beskæftigelse især for ufaglærte Alle lande har en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse. I OECD-området er ca. 55 pct. af de, som alene har gennemført grundskolen, i beskæftigelse, men det gælder for knap 74 pct. af dem, der har en ungdomsuddannelse 25, og for 83 pct. af de videreuddannede. Det samme billede går igen i Danmark. Her er 56 pct., 78 pct. og 86 pct. af personer med henholdsvis grundskole, ungdomsgrunduddannelse og videregående uddannelse, som højeste gennemførte uddannelse, i beskæftigelse jf. figur 5.1a. 25 Ungdomsuddannelser omfatter både erhvervsskoler og gymnasier. 53

55 Figur 5.1a. Beskæftigelse og uddannelse Pct Pct. 1 Danmark OECD gennemsnit Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Figur 5.1b. Indkomst og uddannelse Indeks 18 Anm.: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen målt som Anm.: Lønindkomsten for personer med henholdsvis årige beskæftigede i pct. af befolkningen, grundskole og videregående uddannelse som afhængig af højest fuldførte uddannelsesniveau. højest fuldførte uddannelse er opgjort i pct. af Tallene er fra 211. lønindkomsten for personer, der højst har gennemført en ungdomsuddannelse. Tallene er før Kilde: Danmarks Statistik og OECD (213), Education at a Glance. skat og fra 211. Kilde: OECD (213), Education at a Glance Danmark OECD gennemsnit Indeks 18 Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Uddannelse hæver indkomsten Tilsvarende er der en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst. En person med videregående uddannelse tjener i gennemsnit næsten 6 pct. mere, end en faglært i OECDområdet, mens indkomsten for en ufaglært er tæt ved 25 pct. lavere, end indkomsten for en faglært. I Danmark ses samme mønster. Dog er indkomstforskellene især mellem faglærte og personer med videregående uddannelse ikke helt så store, som i OECD-området, jf. figur 5.1b. Indkomstforskellene er relativt større, end beskæftigelsesforskellene for gruppen med videregående uddannelse set i forhold til gruppen med en ungdomsuddannelse. Det er et udtryk for, at videregående uddannelse især slår ud i højere timeløn frem for større beskæftigelsesgrad. Højt afkast af uddannelse AE (212) 26 viser, at afkastet er stigende med uddannelsesniveauet både for individet og de offentlige finanser. En faglært vil set over livsforløbet tjene 1¼ mio. kr. mere, end en ufaglært, jf. tabel 5.1. Personer med en videregående uddannelse får i gennemsnit en gevinst på ca. 3 mio. kr. stigende til 9 mio. kr., set i forhold til en ufaglært. På det offentlige budget opnås gevinster af tilsvarende størrelsesorden. 26 AE (212), Økonomiske Tendenser. 54

56 Tabel 5.1. Afkast af uddannelse Individ Offentligt budget Mio. kr Erhvervsuddannelse 1,3 1,6 Kort videregående udd. 2,8 2,7 Mellemlang videregående udd. 4,2 4, Lang videregående udd. 8,8 7,5 Anm.: Tallene viser afkastet for den enkelte og det offentlige budget, når en person med grundskole, som højeste fuldførte uddannelse, tager henholdsvis en erhvervsuddannelse, KVU, MVU og LVU. Afkastet af en videregående uddannelse inkluderer afkastet af gymnasiet, idet der er sammenlignet med en kontrolgruppe uden en gymnasial uddannelse. Kilde: AE (212), Økonomiske Tendenser. Beregningerne er gennemført på livsindkomster, jf. boks 5.1. Boks 5.1. AE s livsindkomstmodel Modellen og beregningerne bygger på følgende forudsætninger: Registerdata på 2 pct. stikprøve af befolkningen i alderen 18-8 år. Livsindkomsten for en given uddannelse beregnes som summen af gennemsnitsindkomsten for de enkelte aldersklasser med den pågældende uddannelse. Det privatøkonomiske afkast beregnes ud fra den disponible livsindkomst. Det vil sige lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst og udbetaling fra pensioner, fratrukket skat. Effekten på det offentlige budget er forskellen mellem skatteindtægter og udgifter til indkomstoverførsler, fratrukket offentlige udgifter til uddannelse. Kontrolgruppen ligner de uddannede med hensyn til køn, alder, antal børn, familietype, herkomst, forældres højeste uddannelse mv. Kontrolgruppen varierer alt efter hvilken uddannelse, der tale om. Kontrolgruppen findes via propensity score matching. Kilde: AE. Gevinst ved at bygge på en erhvervsfaglig uddannelse Der er også en gevinst ved at videreuddanne sig fra erhvervsfagligt niveau. Når faglærte bygger oven på med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, kan det i høj grad betale sig både for den enkelte og for samfundet. I løbet af otte år løftes den enkeltes erhvervsindkomst med næsten 9. kr. om året, mens skatteindtægterne stiger med omkring 35. kr. om året. Udgifterne til overførselsindkomst reduceres med ca. 14. kr. efter otte år, i kraft af en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur 5.2a og 5.2b. 55

57 Figur 5.2a. Effekt på erhvervsindkomst 1. kr år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 1. kr Figur 5.2b. Effekt på skatter og overførsler 1. kr. 4 Anm.: I analysen indgår personer, som er registreret med en erhvervsfaglig uddannelse i 21, og som har opnået en videregående uddannelse i 22. Det er en betingelse, at personerne har været i arbejdsstyrken fem år før den nye uddannelse. Personerne følges otte år efter uddannelsen. En lignende analyse er lavet for årene 2 og 21. Resultaterne i figurerne er gennemsnit over de tre år. Der sammenlignes med en kontrolgruppe renset for centrale baggrundsvariable (propensity score matching). Kilde: AE (212), Gevinster af uddannelsesløft til jern- og metaluddannede år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 Skattebetalinger Overførsler 1. kr AMU-kurser giver højere løn og beskæftigelse En stor del af voksen- og efteruddannelsesaktiviteten resulterer ikke i en ny formel uddannelse, men har form af fagspecifikke kurser og lignende. AE påviser i en analyse, at AMU-kurser fører til højere løn og beskæftigelse. Analysen viser, at deltagelse i et AMU-kursus forbedrer beskæftigelsesomfanget med 1-2½ pct. efter kursusdeltagelse, hvor effekten er størst for ufaglærte, jf. figur 5.3a. Opdelt på faglærte og ufaglærte stiger timelønnen med gennemsnitligt ½-¾ pct. i årene efter kursusdeltagelse, mens en branchefordeling giver noget højere variation, jf. figur 5.3b. Figur 5.3a. AMU-deltagelse og beskæftigelse Figur 5.3b. AMU-deltagelse og timeløn Pct. 2,5 Pct. 2,5 Pct. 3, Pct. 3, 2, 2, 2,5 2,5 1,5 1,5 2, 1,5 2, 1,5 1, 1, 1, 1,,5,5,5,5, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 Ufaglært Faglært,, Ufaglært Faglært Industri Privat serv. Off. service, Anm.: Analysen er afgrænset til 25-5-årige, der har deltaget i et AMU-kursus i 22. Personerne har været i arbejdsstyrken de to forudgående år. Effekterne er beregnet op til syv år efter kursusdeltagelse, og fundet ved sammenligning med en kontrolgruppe, der ligner i forhold til baggrundsvariable (propensity score matching). Timelønseffekterne er årlige gennemsnit over fem år. Effekten på timelønnen i bygge- og anlægssektoren er ikke signifikant. Virkningen på beskæftigelsen angiver effekten på beskæftigelsesomfanget opgjort ud fra ATP-indbetalinger. Kilde: AE (212), Fordeling og Levevilkår. AKF gennemførte i 29 en tilsvarende undersøgelse og fandt ligeledes positive effekter på tilknytningen til arbejdsmarkedet af deltagelse i AMU-kurser 27. Til gengæld kunne AKF ikke påvise 27 Nicolai Kristensen og Lars Skipper (29), Effektanalyser af voksenefteruddannelse. 56

58 positive effekter på timelønnen. I forhold til voksen- og efteruddannelse på videregående niveau fandt AKF store effekter på lønnen for især samfundsvidenskabelige diplomkurser Uddannelse fremmer produktivitet Uddannelse forbedrer omstillingsevnen Et højt uddannelsesniveau blandt medarbejderne øger den hastighed og effektivitet, hvormed nye arbejdsgange implementeres, eller nye maskiner tages i brug. Det løfter den samlede velstand. Vækstregnskaber bruges til at opgøre, hvorfra stigninger i produktion og produktiviteten kommer. En højere timeproduktivitet kan fx enten stamme fra mere kapitalapparat pr. ansat (fx betyder større busser, at buschaufføren kan transportere flere passagerer pr. time) eller fra et højere uddannelsesniveau blandt de ansatte (fx kan en snedker installere et køkken hurtigere og bedre end en gymnasieelev). Den resterende del af væksten i timeproduktiviteten udgøres af udviklingen i den såkaldte totalfaktorproduktivitet, som er et udtryk for, hvor effektivt man udnytter alle input samtidigt. Begrænset uddannelseseffekt i vækstregnskaber Stigende uddannelsesniveau giver et relativt positivt omend beskedent bidrag til produktivitetsvæksten. I Danmarks Statistiks vækstregnskab opgøres bidraget til ca.,1 pct.-point om året fra 198 til 21, ud af en samlet årlig produktivitetsstigning på ca. 2 pct. Beregningen af uddannelsesbidraget bygger på forskelle i uddannelsesgruppernes lønniveau, jf. boks 5.2. Det kan virke underligt, at uddannelse tilsyneladende spiller en så beskeden rolle for produktivitetsstigningen. Det er muligt, at vækstregnskaberne ikke opfanger den fulde effekt af øget uddannelse, men at en del af effekten i stedet ender i væksten i totalfaktorproduktiviteten. I så fald tyder det på, at forskellene i lønniveauerne ikke opfanger hele gevinsten ved uddannelse på kort sigt. 57

59 Boks 5.2. Totalfaktorproduktivitet Værdiskabelsen, det vil sige bruttoværditilvæksten (BVT), i virksomhederne afhænger af, hvor effektivt arbejdskraft og kapital udnyttes i produktionsprocessen. Timeproduktiviteten viser hvor meget værdi, der skabes pr. arbejdstime. Den afhænger af mængden af kapital pr. arbejdstime (kapitalintensiteten), og arbejdskraftens uddannelsesniveau (kvaliteten af arbejdskraften). Den del af timeproduktiviteten, som ikke kan forklares af kapital eller uddannelse, kaldes totalfaktorproduktiviteten (TFP), som dermed er et mål for, hvor god den samlede ressourceanvendelse er. Væksten i totalfaktorproduktiviteten kan fx tolkes som resultatet af bedre organisering og ledelse. Den kan desuden indeholde samspilseffekter mellem uddannelsesniveau og kapitalapparat. Derudover vil den, da TFP er residualbestemt, indeholde effekten af eventuelle målefejl ved input af de øvrige produktionsfaktorer. Man benytter vækstregnskaber til at dekomponere, hvor stor en del af stigningen i timeproduktiviteten, som stammer fra øget kapitalintensitet, øget uddannelsesniveau og stigende TFP. En væsentlig del af opbremsningen i den målte udvikling i den danske timeproduktivitet siden midten af 199 erne stammer fra svagere udvikling i TFP, jf. figur A. Figur A. Bidrag til produktivitetsvækst Pct. pr. år 3,5 Anm.: Der er tale om timeproduktivitetsvækst. Bidragene er fra Danmarks Statistiks vækstregnskab for den markedsmæssige del af økonomien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Når vækstbidraget fra stigende uddannelsesniveau beregnes, opdeles udviklingen i arbejdstimer på fem forskellige uddannelsesgrupper (henholdsvis ufaglært, faglært, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse). Herefter findes bidraget fra skift i uddannelse gennem forskellen i lønnen for grupperne, som dermed antages at afspejle forskellen i arbejdskraftens kvalitet fuldt ud. Eventuelle effekter af ændringer i uddannelsesniveauet, som ikke ses direkte af lønforskellene, vil dermed ikke indgå i det beregnede vækstbidrag. De vil i stedet indgå i totalfaktorproduktiviteten. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, It-kapitalintensitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet Totalfaktorproduktivitet Pct. pr. år 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Uddannelse øger TFP-niveau De Økonomiske Råd (21) 28 viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og totalfaktorproduktivitet. TFP-niveauet i virksomheder afhænger således positivt af medarbejdernes uddannelse og erhvervserfaring. For industrivirksomheder er der en positiv effekt af alle uddannelser, mens der i service- og byggevirksomheder er et positivt bidrag fra flere medarbejdere med videregående uddannelse, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2. Uddannelse øger TFP-niveau i virksomheder Uddannelse (andel af beskæftigede): Fremstilling Bygge & anlæg og privat service Teknisk- og sundhedsfaglig,179 **,412 ** Humanistisk,334 **,445 ** Samfundsfaglig,715 ** 1,87 ** Faglært,179 **,7 Anm.: ** angiver signifikans på 1 pct. niveau. Den afhængige variabel er logaritmen til TFP. Ud over den direkte effekt på uddannelse er der desuden positiv effekt af antallet af medarbejdere (stordriftsfordele), samt medarbejdernes anciennitet og erhvervserfaring. Der indgår desuden års- og branchedummyer. Kilde: De Økonomiske Råd (21). Resultaterne indebærer, at hvis en industrivirksomhed øger den faglærte andel af deres medarbejdere på bekostning af andelen 28 De Økonomiske Råd (21), Dansk Økonomi, efterår 21. Kapitel II. 58

60 af ufaglærte medarbejdere med 1 pct.-point, så stiger TFP i virksomheden med ca.,2 pct. De Økonomiske Råd (21) har desuden udført en mere dynamisk analyse, der peger på, at effekten tager til over tid. Hvis effekten fra uddannelse til produktivitet er mere langsigtet, er det sandsynligt, at et generelt højt uddannelsesniveau kan have positiv effekt på produktivitetsvæksten over en periode. Det giver mening, hvis uddannede medarbejdere øger tilpasningshastigheden i virksomhederne. På den baggrund undersøges sammenhængen mellem de private branchers TFP-vækst og den gennemsnitlige andel af uddannet arbejdskraft i branchen, jf. boks 5.3. Uddannelse øger TFP-vækst Der er en positiv sammenhæng mellem den gennemsnitlige uddannelsesandel i brancherne og TFP-væksten. For brancherne under ét og for servicebrancherne er sammenhængen positiv for både faglært og videregående uddannelse. Mens det primært er den videregående uddannelse, der har effekt i industribrancherne, jf. tabel 5.3. Tabel 5.3. Uddannelse øger TFP-vækst i brancher Alle brancher Industri Service Kompetencegivende uddannelse,13*,18*,13* Opdelt Videregående uddannelse,13*,19*,14* Faglært uddannelse,16*,5,22* Anm.: * angiver signifikans på 5 pct.-niveau. Der er 56 private brancher i alt, 18 industribrancher og 3 servicebrancher. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis andelen af uddannet arbejdskraft permanent er 1 pct.-point højere, kan den årlige vækst i produktiviteten forhøjes med godt,1 pct.-point 29. Hvis uddannelsesandelen havde været 6 pct. højere i hele perioden 3, ville den samlede ekstra stigning i totalfaktorproduktiviteten være godt 1 pct., svarende til omtrent en fordobling. Produktivitetskommissionen (213) 31 viser, at både uddannelsesniveauet og produktivitetsvæksten i de private servicebrancher er lav i Danmark sammenlignet med USA og EU-15, når man betragter andelen med en videregående uddannelse. Resultaterne af nærværende analyse tyder på, at både en højere andel med en 29 Det forudsætter, at hele sammenhængen går fra uddannelse til TFP-vækst og ikke omvendt. 3 Stigningen i andelen med kompetencegivende uddannelse i den markedsmæssige del af økonomien mellem 1994 og 28 var 6 pct. 31 Produktivitetskommissionen (213), Danmarks produktivitet hvor er problemerne? 59

61 faglært uddannelse og en højere andel med en videregående uddannelse vil have en gunstig effekt på produktivitetsudviklingen i servicebrancherne. Boks 5.3. Sammenhæng mellem uddannelsesniveau og TFP-vækst Sammenhængen mellem den gennemsnitlige TFP-vækst i perioden 1994 til 28 og den andel af branchens arbejdskraftinput, som har en kompetencegivende uddannelse, undersøges. TFP-væksten fremgår af Danmarks Statistiks vækstregnskab for de private brancher. Der indgår i alt 56 private brancher i analysen, hvoraf 18 er industribrancher og 3 er servicebrancher. Fire brancher er ikke med. Det drejer sig om ejendomshandel, to udlejningsbrancher samt vandforsyning. Fordelingen af arbejdskraftinput på uddannelsesniveau er opgjort i timer, og er identisk med de data, som benyttes i selve vækstregnskabet. Uddannelsesandelen er den gennemsnitlige andel set over hele perioden. Først undersøges kompetencegivende uddannelse i alt, derefter en opdeling på erhvervsfaglig og videregående uddannelse. Der benyttes en simpel regressionsanalyse. Sammenhængen undersøges for alle brancher under ét, samt for industribrancher og servicebrancher hver for sig. Uddannelsesniveauet kan forklare omkring 1-2 pct. af variationen i TFP-væksten. At forklaringsgraden ikke er større, er ikke overraskende, da TFP indeholder virkninger af mange forskellige ting herunder organisering, ledelse, virksomhedernes størrelse, forskning og udvikling samt eksportorientering Omprioriteringer i uddannelsesindsatsen Høje offentlige udgifter til uddannelse i Danmark Danmark har brugt i omegnen af 7-8 pct. af BNP på uddannelse de seneste knap 15 år. I 212 udgjorde de offentlige driftsudgifter til uddannelse 7,9 pct. af BNP. Danmark var det land i verden, der brugte relativt mest på uddannelse i 21 ifølge OECD 32. De seneste 1-15 år er der omprioriteret betydeligt mellem områder. Andelen af udgifter til grundskole er steget fra at udgøre ca. 44 pct. af de samlede udgifter i 2 til knap 5 pct. i 212, jf. figur 5.4. Også de videregående uddannelser (VU) har lagt beslag på en større andel de seneste par år, hvor optaget er steget kraftigt, og udgjorde sidste år godt 1 / 5 af de offentlige udgifter til uddannelse. Voksen- og efteruddannelse er nedprioriteret Til gengæld udgør de midler, der går til blandt andet voksen- og efteruddannelse (VEU), en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Andelen hertil er faldet fra ca. 14 pct. i 2 til knap 5 pct. i Omfordelingen kan kun i en vis udstrækning forklares af demografiske ændringer i perioden, hvor antallet af skolesøgende børn er steget med 7 pct., mens der er blevet 9 pct. færre personer mellem år. 32 OECD (213), Education at a Glance. 33 Opgørelsen omfatter både voksen- og efteruddannelse af beskæftigede samt kontanthjælpsmodtagere og revalidender. 6

62 Figur 5.4. Offentlige udgifter til uddannelse fordelt på områder Pct. 1 Pct Grundskole 25 Ungdomsudd. 21 VU 212 VEU mv. Øvrigt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I et land som Danmark uden mange naturressourcer er det nødvendigt at prioritere uddannelsesområdet højt for at begå sig i den internationale konkurrence og fortsat være blandt verdens rigeste lande. Det er også relevant løbende at vurdere om pengene bliver brugt bedst muligt, og om prioriteringen mellem områder er den rigtige. Folkeskolen er fundamentet Folkeskolen er fundamentet i det danske uddannelsessystem, og det er essentielt, at eleverne forlader folkeskolen uddannelsesparate og med gode kvalifikationer, der gør dem i stand til at gennemføre en efterfølgende uddannelse. Ca. 8 pct. af de skolesøgende børn går i folkeskolen, mens ca. 14 pct. går i private skoler. De resterende 6 pct. går på efterskole, specialskoler og lignende. Færre elever i folkeskolen De seneste år har der været en vigende søgning til folkeskolen, mens antallet af elever er steget i de private skoler. De seneste fem år er der blevet 1. flere elever i privatskolerne, så antallet er nået op på ca elever i skoleåret 211/212. Til gengæld er der blevet 2. færre elever i folkeskolen. Udviklingen kan hænge sammen med den vedvarende debat om resultaterne i folkeskolen foranlediget af de jævnlige internationale PISA-undersøgelser. PISA-resultater på det jævne PISA-undersøgelserne er siden 2 gennemført hvert tredje år. Den seneste undersøgelse fra 29 viser, at Danmark scorer tæt på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag. Resultaterne i 61

63 naturfag er forbedret de senere år, mens resultaterne i læsning har ligget nogenlunde konstant siden den første undersøgelse. I matematik klarer Danmark sig lidt bedre, end OECD som helhed, men der har været et lille fald fra 26 til Der er nu indført en mere systematisk evalueringskultur i folkeskolen blandt andet i form af nationale test i udvalgte fag på forskellige klassetrin. De nationale test viser forbedring de seneste tre år, jf. figur 5.5. Figur 5.5. Resultat af de nationale test i dansk og matematik 29/1=1 29/1= /21 21/ /212 Dansk læsning 8. klasse Matematik 6. klasse 9 Anm.: Resultaterne er vist som indeks, hvor 29/21 er lig med 1. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Fremgang i de nationale test Testresultaterne fra læsning i 8. klasse dokumenterer jævnt stigende læsefærdigheder, idet resultatet i 211/212 er 14 pct. bedre, end i 29/21. Ligeledes er resultaterne fra prøven i matematik på 6. klassetrin forbedret med ca. 8 pct. siden 29. Det kan dog ikke ændre billedet af, at folkeskolen skal ruste eleverne bedre til at gennemføre en uddannelse. Det gælder særligt den gruppe af elever, som i øjeblikket forlader folkeskolen uden basale færdigheder. PISA-undersøgelsen fra 29 viste, at 15 pct. af eleverne manglede funktionel læsekompetence, hvilket betyder, at de kan få svært ved tage en uddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet efterfølgende. 34 Tal for 212-PISA offentliggøres i december

64 Korea Tjekkiet Slovakiet Polen Slovenien Canada Sverige Finland Israel Schweiz USA Østrig Chile Ungarn Tyskland Estland Irland Australien UK Norge Luxemburg Frankrig Belgien Holland New Zealand Danmark Grækenland Island Italien Spanien Portugal Mexico Tyrkiet Zoom på konkurrenceevnen Adgangskrav til LO og DA s aftale om erhvervsuddannelser fra dette forår lægger op til, at folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik skal være bestået 35 ved optagelse på en erhvervsskole. Ifølge beregninger fra Ministeriet for Børn og Undervisning opfylder godt 9. elever i grundskolens afgangsklasser ikke dette kriterium. Det reelle tal vurderes dog at være noget lavere 36. Der bør etableres tilbud, som kan ruste denne gruppe til at tage en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt. Målet bør dog være, at endnu flere består folkeskolens afgangsprøve. Med aftalen om en ny folkeskolereform er rammerne lagt for en endnu bedre folkeskole Flere skal tage en erhvervsuddannelse For få tager en erhvervsuddannelser ungdomsuddannelse En af de største udfordringer for Danmark er, at relativt få personer får en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre OECDlande. I 211 havde 8 pct. af de årige danskere en ungdomsuddannelse, hvilket rækker til en 26. plads ud af 33 OECDlande, jf. figur 5.6. Figur 5.6. Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse Pct Pct Anm.: Ungdomsuddannelse omfatter i Danmark gymnasier (HTX, HHX, STX) og erhvervsuddannelser svarende til upper secondary education i OECD s opgørelse. Der foreligger ikke oplysninger for Japan. Tallene er fra 211. Kilde: OECD (213), Education at a Glance, indikator A1.2a. I lande som Sverige og Finland havde 9 pct. af de årige opnået mindst en ungdomsuddannelse i 211, hvilket giver en 35 Svarende til en karakter på mindst De 9. personer inkluderer 4. elever uden en registreret prøve. Opdelt på skoletyper kommer ca. 2.2 personer fra specialtilbud herunder specialskoler samt dagbehandlingshjem. 63

65 syvende og ottende plads blandt OECD-landene. Tyskland ligger på en 15. plads med en andel på 87 pct. Unge begynder på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra Den relativt lave danske andel skyldes et stort frafald på især erhvervsuddannelserne. Langt de fleste unge, som forlader folkeskolen, begynder nemlig på en ungdomsuddannelse. Blandt den årgang, der var færdig med folkeskolen i 1995, var det kun 6 pct., som 15 år efter aldrig havde påbegyndt en ungdomsuddannelse. Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisnings Profilmodel 37 er det kun 2,5 pct. af 9. klasseeleverne fra 211, som ikke vil være startet på en ungdomsuddannelse i 216. Målt på andelen med en videregående uddannelse klarer Danmark sig heller ikke godt. I 211 havde knap 39 pct. af de årige danskere en videregående uddannelse, hvilket placerer Danmark som nummer 23 i OECD. Velfærdsaftalen fra 26 opsatte mål for uddannelsesniveauet. I regeringsgrundlaget fra oktober 211 er målene skærpet i forhold til de videregående uddannelser. Det betyder, at 95 pct. af den årgang, som forlader folkeskolen i 215, skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, mens 6 pct. af dem, der afgår fra folkeskolen i 22, skal gennemføre en videregående uddannelse heraf 25 pct. en lang videregående uddannelse. Hovedudfordringen: 95 pct.- målsætningen Udfordringen er at hæve andelen, der får en ungdomsuddannelse og især andelen med en erhvervsfaglig uddannelse. Siden 28 er Danmark kommet nærmere en opfyldelse af 95-procentsmålsætningen. Ifølge profilmodellen har 92 pct. blandt den årgang, som afsluttede folkeskolens 9. klasse i 211, udsigt til at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen, jf. figur 5.7. Men en del af de seneste års søgning til uddannelsessystemet vurderes at være konjunkturbetinget, hvilket kan resultere i en tilbagegang, når konjunkturerne atter vender. 37 Profilmodellen beregner det fremtidige uddannelsesmønster for en given årgang ud fra de seneste års observerede adfærd (overgangssandsynligheder i uddannelsessystemet). 64

66 Figur 5.7. Forventet uddannelsesniveau blandt en ungdomsårgang Pct. Pct LVU VU Mindst ungdomsudd. 25 pct. 95 pct. 6 pct. Anm.: Figuren viser det forventede uddannelsesniveau 25 år efter afgang fra folkeskolen. Andelen med en ungdomsuddannelse ligger ca. 4 pct. lavere, end andelen med mindst en ungdomsuddannelse, da nogle tager en videregående uddannelse uden en forudgående dansk ungdomsuddannelse. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. 6 pct.-målsætningen næsten opfyldt Unge vælger gymnasiet frem for erhvervsskoler Målet om, at 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse blev næsten opfyldt i 211, hvor profilmodelberegninger viser, at godt 59 pct. af årgang 211 vil have en videregående uddannelse 25 år efter folkeskolen. Tilgangen til de lange videregående uddannelser er steget voldsomt de seneste år. Blandt årgang 211 ventes næsten 27 pct. at have en lang videregående uddannelse om 25 år, jf. figur 5.7. Den høje arbejdsløshed vurderes også at have betydning for de seneste års ekstraordinære store tilgang til de videregående uddannelser. De seneste ti år har unge i stigende grad valgt gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, jf. figur 5.8. Mens antallet af årige, der påbegynder gymnasiet, er vokset fra ca. 31. i 21 til ca. 47. personer i 211, er tilgangen til erhvervsskolerne faldet med 2.5 personer i samme aldersgruppe. Opgørelsen over 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelse viser, at udviklingen er fortsat frem til

67 Figur 5.8. Tilgang af årige til ungdomsuddannelser 1. pers. 1. pers Erhvervsudd. Gymnasier Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Skiftet over mod gymnasiet skyldes formodentlig både ændrede præferencer blandt de unge og deres forældre, men udviklingen er også blevet forstærket af manglen på praktikpladser især i kølvandet på den økonomiske krise. Mange omveje før erhvervsuddannelse 15 pct. af dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, har tidligere taget en almen eller erhvervsgymnasial studentereksamen, jf. figur 5.9. Figur 5.9. Erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesbaggrund 1. pers Anm.: Figuren viser antal fuldførte EUD-hovedforløb opdelt på personernes tidligere højeste fuldførte uddannelse. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Andelen, der tager en omvej over det almene gymnasium, har været konstant de seneste ti år, mens relativt færre EUD-uddannede har en erhvervsgymnasial baggrund. 1. pers. 9. klasse 1. klasse Almengymnasie Erhvervsgymnasie Erhvervsuddannede Øvrige

68 Stor besparelse ved direkte uddannelsesvalg Der er store penge at spare, hvis de unge vælger EUD i første omgang og ikke går vejen over gymnasiet. Driftsomkostningerne til gymnasierne vil kunne reduceres med ca. 1 mia. kr., hvis vejen forbi gymnasierne springes over 38. Det er et stort problem, at så mange unge fravælger erhvervsuddannelserne. Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisnings Profilmodel vil 44 pct. af den årgang, som afsluttede 9. klasse i 2, have opnået en erhvervsfaglig uddannelse 25 år efter. Men det samme vil kun gøre sig gældende for ⅓ af årgangen fra 211. Alt tyder på, at der de kommende år vil opstå mangel på faglært arbejdskraft. Der bør opstilles målsætninger for andelen af en ungdomsårgang, som opnår en erhvervsuddannelse. Samtidig er der brug for en reform af erhvervsuddannelserne, som kan gøre dem mere attraktive for de unge. LO og DA er i foråret kommet med et udspil til rammerne for en sådan reform af erhvervsuddannelserne Voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse (VEU) er et centralt element i det fleksible danske arbejdsmarked, hvor der skal sikres det rette match mellem de mange jobåbninger og arbejdssøgende. En høj voksen- og efteruddannelsesindsats er også med til at kompensere for den lave andel med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Set i internationalt perspektiv er voksen- og efteruddannelsesindsatsen omfattende i Danmark. Det viser to store internationale undersøgelser, der gennemføres med jævne mellemrum, jf. bilag 5.1. Positiv sammenhæng mellem VEU og beskæftigelse Deltagelse i voksen- og efteruddannelse har betydning for et lands beskæftigelsesniveau og dermed for den samlede velstand. Beskæftigelsesgraden er relativt høj i de lande, hvor en stor del af den voksne befolkning deltager i efteruddannelsesaktiviteter, jf. figur Ca. 4.8 studenter fuldførte i 211 en erhvervsuddannelse. Besparelsen udgør tre års taxameter til denne gruppe. Det gennemsnitlige årlige taxameter til STX, HHX og HTX er ifølge FFL213 ca kr. 67

69 Beskæftigelsesgrad, pct. Beskæftigelsesgrad, pct. Zoom på konkurrenceevnen Figur 5.1. VEU-deltagelse og beskæftigelsesgrad på tværs af lande Island Holland Norge Sverige Tyskland UK Frankrig Belgien Finland Polen Luxembourg Spanien Italien Grækenland Schweiz Danmark VEU-deltagelse, pct. Anm.: Tal for VEU-deltagelse er fra LFS-undersøgelsen. Beskæftigelsesgraden svarer til andelen af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er fra 211. Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger. 4 VEU-omfanget er faldet tilbage Efteruddannelsen af ufaglærte og faglærte steg betragteligt umiddelbart efter den økonomiske krise satte ind i 28. Virksomhederne valgte at sende medarbejderne på efteruddannelse, da produktionen faldt, og længden af den økonomiske krise endnu ikke var kendt. Det samlede antal årselever steg fra ca. 1. personer til 15.5 personer i årene 29 og 21 eller omkring 5 pct. I 211 og 212 er aktiviteten imidlertid faldet tilbage til det tidligere leje, jf. figur 5.11a. Figur 5.11a. Arbejdsmarkedsuddannelse Pers Uddannelse under MBU I alt Anm.: Opgørelsen viser årselever og kalenderår. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Pers Figur 5.11b. Voksenuddannelse FVU/AVU Pers /3 23 /4 Anm.: Opgørelsen viser årselever og skoleår. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Pers Uddannelserne finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning er reduceret helt frem til 212, så antallet af årselever i 212 nu er ca. 3 pct. lavere end i årene før krisen. Udviklingen kan delvist forklares af Genopretningspakken fra 21 som bl.a. reducerede VEU-godtgørelser. Når den samlede voksen- og efterud- 24 /5 FVU 25 /6 26 /7 27 /8 28 /9 29 /1 AVU 21 /

70 dannelse ikke er faldet helt så meget, skyldes det den stigende arbejdsløshed og opkvalificeringen af de ledige. For få deltager i forberedende og almen voksenundervisning Den forberedende voksenundervisning (FVU) og den almene voksenundervisning (AVU) har til formål at styrke danskernes basale færdigheder 39. Antallet af årselever i FVU har været jævnt stigende siden starten af erne. Antallet af årselever er nu kommet op på knap 2. personer, hvilket svarer til ca. 34. kursister om året 4. Som led i Trepartsaftalen om livslang opkvalificering og uddannelse til alle fra 26 opstillede aftaleparterne et mål om 4. kursister om året i løbet af en årrække. Det mål er altså endnu ikke indfriet. Den almene voksenundervisning er løftet efter krisen til et nyt højere niveau, så der nu er over 8. årselever, der deltager i den almene voksenundervisning. Et konstant antal ufaglærte voksne bliver faglærte Antallet af voksne ufaglærte, der gennemfører en faglært uddannelse i det ordinære uddannelsessystem har ligget stabilt omkring 7-8. siden 23, jf. figur 5.12a. Der er et markant fald fra 22 til 23, som formodentlig skyldes nedgang i antallet af voksenlærlinge. Set i forhold til hele gruppen af ufaglærte, er der tale om en ganske lille andel, som gennemfører et formelt kompetenceløft. Det hører med til billedet, at der er blevet færre ufaglærte, så andelen med kompetenceløft er stigende, men fra et meget lavt udgangspunkt. Figur 5.12a. Fra ufaglært til faglært Pers Pers Figur 5.12b. Fra faglært til KVU og MVU Pers. Pers KVU MVU I alt Anm.: Figuren viser antal årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der fuldfører en fuldfører en kort eller mellemlang videregående Anm.: Opgørelsen viser antal faglærte personer, der erhvervsuddannelse i det ordinære system. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. 39 FVU er særlige forløb målrettet mod AVU, der omfatter 9./1. klasses afgangsprøve. 4 En person kan godt tælle med flere gange som kursist, hvis vedkommende følger flere forskellige fag. 69

71 Dobbelt så mange faglærte, ca. 2.6 personer, tog i 211 en mellemlang videregående uddannelse. Også her er antallet reduceret. 5 færre personer gennemførte en MVU i forhold til for ti år siden. Det svarer til et fald på ca. 17 pct. Tilbagegangen skyldes primært skærpede adgangskrav til pædagoguddannelsen, hvor studentereksamen/hf i dag er et krav for optagelse 41. Opgørelsen kan ikke belyse om flere faglærte er blevet pædagoger af denne vej. Til gengæld uddanner flere sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere sig til fx sygeplejersker eller pædagoger, idet disse uddannelser ikke er omfattet af de skærpede adgangskrav. Regeringen har som led i aftalen om Vækstplan DK afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af voksne i årene Midlerne skal udmøntes i efteråret 213 i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er centralt, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen øges de kommende år, og det bliver lettere for voksne at opnå et formelt kompetenceløft indenfor voksen- og efteruddannelsessystemet. Færre faglærte tager en videregående uddannels e De seneste ti år er der blevet stadig færre faglærte, der gennemfører en kort eller mellemlang videregående uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, jf. figur 5.12b. I 211 fuldførte ca. 1.2 faglærte en kort videregående uddannelse. Det er halvt så mange som i 21. Eksempelvis valgte langt færre faglærte at videreuddanne sig til datamatiker i 211 end ti år før, hvor it-boblen brast. Derudover har omlægninger af uddannelser og skærpede adgangskrav også en betydning. Opgørelsen understreger vigtigheden af, at faglærte kan fuldføre en videregående uddannelse i VEU-regi. 41 Hvis en person med en registreret erhvervsuddannelse efterfølgende tager en studentereksamen/hf vil sidstnævnte blive registreret som højeste fuldførte uddannelse, hvorved personen ikke længere vil tælle med i opgørelsen. 7

72 Bilag 5.1. Internationale undersøgelser af voksen- og efteruddannelse Danmark er et af de lande, hvor den største andel af arbejdsstyrken deltager i voksen- og efteruddannelse. Det viser resultaterne fra de to internationale spørgeundersøgelser LFS og AES, der jævnligt afdækker deltagelsen i voksen- og efteruddannelse, jf. figur A og B. Ifølge LFS-undersøgelsen har 32 pct. af danskerne i 211 deltaget i voksen- og efteruddannelse inden for de seneste 4 uger, hvilket er højst blandt de undersøgte lande. I AES-undersøgelsen ligger Danmark i 211 på en fjerdeplads med en deltagelsesgrad på ca. 58 pct. inden for det seneste år. Den store forskel i andelen, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse i de to undersøgelser, kan først og fremmest henføres til forskellen i referenceperiode, det vil sige længden af den periode, som aktiviteten skal være foregået inden for. Figur A. LFS-undersøgelse 211 Figur B. AES-undersøgelse, 211 Danmark Schweiz Island Sverige Finland Norge Holland Slovenien Storbritannien Luxembourg Østrig Estland Tjekkiet Portugal Spanien Tyskland Cypern Belgien Irland Malta Litauen Italien Frankrig Letland Polen Slovakiet Ungarn Grækenland Kroatien Rumænien Bulgarien Luxembourg Norge Holland Danmark Frankrig Estland Tyskland Østrig Portugal Cypern Slovakiet Ungarn Spanien Belgien Tjekkiet Slovenien Letland Litauen Bulgarien Polen Grækenland Rumænien VEU-deltagelse, pct VEU-deltagelse, pct. Anm.: LFS-undersøgelsen baserer sig på spørgsmål, som led i arbejdskraftundersøgelserne (AKU) i de enkelte lande. I undersøgelsen spørges om deltagelse i voksen- og efteruddannelse inden for de seneste fire uger. Adult Education Survey (AES) gennemføres hvert fjerde år, der spørges til deltagelse i voksen- og efteruddannelse inden for det seneste år. Begge undersøgelser omfatter formel og ikke-formel uddannelse. Formel uddannelse er uddannelsesaktiviteter, der fører frem til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. Ikke-formel uddannelse er kurser, seminarer o. lign. uden offentlig godkendt eksamen. Uformel uddannelse (selvstudier af forskellig karakter) indgår ikke i opgørelserne. Kilde: Eurostat. 71

73 Bilag 5.2. TFP-vækst og uddannelsesniveau Figur A. Andel med kompetencegivende uddannelse og TFP-vækst Pct. pr. år Pct. pr. år Pct. pr. år Pct. pr. år Alle brancher Industri Gns. andel med kompetencegivende uddannelse, pct. Gns. andel med kompetencegivende uddannelse, pct. Pct. pr. år Service Gns. andel med kompetencegivende uddannelse, pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Pct. pr. år 72

74 6. Danmark er attraktivt for udenlandske investorer Flere måler hvor attraktivt, det er at investere i land ud fra udviklingen i forholdet mellem indad- og udadgående direkte investeringer. Men opgørelsen af de direkte investeringer er et ringe mål, da den beror på betalingsstrømme mellem indland og udland og ikke fortæller noget oprettelsen af produktion eller arbejdspladser. Mellem 2 og 21 blev der 1. flere virksomheder på udenlandske hænder. Det betyder, at ca. hver femte beskæftigede i 21 var ansat i en virksomhed med udenlandske ejere. Dertil kommer, at udflytningen af arbejdspladser er faldet. Således blev 5.6 arbejdspladser udflyttet om året i mod 6.3 arbejdspladser om året i Direkte investeringer et ringe mål Både indad- og udadgående direkte investeringer er vokset Siden 24 er både de direkte egenkapitalinvesteringer ind og ud af Danmark vokset. De indadgående investeringer voksede med 151,2 mia. kr. (49,1 pct.), mens de udadgående investeringer med 356,8 mia. kr. (9,4 pct.). Denne udvikling har betydet, at spændet mellem de indadgående og udadgående egenkapitalinvesteringer er vokset i perioden, jf. figur 6.1. Figur 6.1. Direkte investeringer er taget til siden 24 Mia. kr Mia. kr Udadgående egenkapital Udadgående koncernlån, handelskreditter mv. Indadgående egenkapital Indadgående koncernlån, handelskreditter mv. Anm: Med en egenkapitalinvestering menes en investeringer, som medfører en erhvervelse af mindst 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed. Kilde: Nationalbanken. Direkte investeringer et ringe mål Indregnes koncernlån, handelskreditter mv. i de direkte investeringer, er de samlede indadgående transaktioner vokset med 264,3 mia. kr. (52,5 pct.) mellem 24 og 211, mens de samlede udadgående transaktioner på samme tid er vokset med 618,4 mia. 73

75 kr. (16,7 pct.). Således indebærer inkluderingen af koncernlån, handelskreditter mv., at forskellen mellem de indadgående og udadgående direkte investeringer pustes yderligere op, om end koncernlån og handelskreditter mv. i vid udstrækning er transaktioner, som ikke nødvendigvis er knyttet til egentlig investeringsaktivitet. Dertil kommer, at modsatrettede værdireguleringer indebærer, at spændet mellem de indad- og udadgående investeringer blev øget i 211, til trods for at investeringsaktiviteten ind i og ud af Danmark stort set var i samme leje, jf. boks 6.1. da flere forhold gør opgørelsen upræcis Alt i alt betyder de ovenstående forhold, at opgørelsen af de direkte investeringer er upræcis. Det indebærer også, at udviklingen i de direkte investeringer er et ringe mål for, hvor attraktivt det er at investere i Danmark. Dertil kommer, at opgørelsen af direkte investeringer ser på betalingsstrømme mellem indland og udland og ikke på udlandets investeringer i danske virksomheder og arbedspladser. 74

76 Boks 6.1. Upræcis opgørelse af de direkte investeringer Zoom på konkurrenceevnen I nationalregnskaber er en investering forbundet med realøkonomisk aktivitet, og fx indgår virksomhedernes investeringer i produktionsapparat maskiner, transportmidler mv. Derimod dækker statistikken for indad- og udadgående direkte investeringer over betalingsstrømme mellem lande, som ikke nødvendigvis er knyttet til en realøkonomisk aktivitet. Derved er de direkte investeringer et ringe mål for udlandets investeringer i danske virksomheder og arbejdspladser: Der er en række datamæssige forhold, som gør, at opgørelsen af de direkte investeringer er tvivlsom: Tallene for de direkte investeringer kan ikke blot tolkes som realinvesteringer, da de også rummer porteføljeinvesteringer, det vil sige værdipapirer såsom aktier og kapitalandele med stemmeret, jf. Danmarks Nationalbank (212a). Virksomhedsovertagelser puster tallene op. Fx overtog Carlsberg i 28 Scottish & Newcastle og Baltic Brewery, hvilket førte til en stor stigning i de udadgående direkte investeringer. Værdireguleringer slører den reelle investeringsaktivitet. I 211 investerede udenlandske investorer for 81 mia. kr. i Danmark, mens danske investorer placerede 8 mia. kr. i udlandet. Værdireguleringer betød, at udlandets direkte investeringer blev nedreguleret med 36 mia. kr., mens danske direkte investeringer blev opreguleret med 18 mia. kr., og således blev spændet mellem de indad- og udadgående investeringer udvidet, om end aktiviteten var stort set den samme, jf. Danmarks Nationalbank (212b). Handler gennem holdingselskaber udvasker sektorafgrænsningen, fx er salget af Danisco bogført under den finansielle sektor, da opkøbet skete gennem et holdingselskab baseret i Luxembourg. Dertil rummer opgørelsen af de direkte investeringer også koncernlån, handelskreditter mv., som ikke nødvendigvis er forbundet med en egentlig investeringsaktivitet. Forholdet mellem de indad- og udadgående direkte investeringer kan ikke tages som udtryk for, hvor attraktiv et land er for investorer. Det gælder særligt for udviklede og velstående lande, som fx Danmark, med store overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvor forskelle mellem de indad- og udadgående investeringer dækker over andre forhold. Det skyldes blandt andet, at velstående lande i højere grad placerer deres formuer i udlandet. Endvidere er dansk økonomi præget af en stor samhandel med udlandet og har en relativ stor eksportsektor. Disse eksportvirksomheder kan ønske at være i nærmarkederne, hvortil de opretter datterselskaber, hvilket isoleret set øger de udadgående direkte investeringer, uden at det umiddelbart har noget med det danske investeringsklima at gøre. Et eksempel herpå er Carlsbergs investeringer i Kina og andre lande. Det gælder også for virksomheder på olieog råstofmarkederne, som placerer sig efter, hvor de kan finde råstofferne. Fx investerede Mærsk Oil i 211 for 12,4 mia. kr. i Brasilien. I takt med en øget globalisering er de finansielle markeder også blevet væsentligt mere integreret, hvorfor danske virksomheder i højere grad finder finansiering til deres investeringsprojekter på de globale finansmarkeder. Med andre ord er den marginale investor en global spiller. Det afspejles også af, at både på de indadgående og udadgående direkte investeringer har været voksende i de fleste lande, jf. figur A og B. Figur A. Indadgående Mia. USD Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Mia. USD Mia. USD Figur B. Udadgående Anm.: OECD s tal for de direkte investeringer indeholder også gennemløbsinvesteringer. Kilde: OECD. Kilde: Danmarks Nationalbank (212a), Kvartalsoversigt 212, 4. kvartal, del 2. Danmarks Nationalbank (212b), Direkte investeringer, ultimo Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Mia. USD

77 6.2 Flere ansatte i udenlandsk ejede selskaber Udviklingen i udenlandsk ejede virksomheder et bedre mål Flere virksomheder på udenlandske hænder En alternativ statistik til at vurdere, hvor interessant udenlandske investorer finder danske virksomheder, er at se på udviklingen i udenlandsk ejede virksomheder. I denne statistik fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 5 pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder 42. Mellem 2 og 21 blev der godt 1. flere virksomheder med udenlandske ejere, svarende til en stigning på knap 4 pct. Udviklingen dækker over en pæn tilvækst mellem 2 og 28, hvorefter blandt andet den forværrede konjunktursituation førte til, at der blev godt 1 færre udenlandsk ejede virksomheder frem mod 21, jf. figur 6.2. Figur 6.2. Flere private virksomheder på udenlandske hænder Antal Antal Kilde: Danmarks Statistik Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma, ejet direkte fra Luxembourg, indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer bor i Danmark. 76

78 Boks 6.2. Danske virksomheder, der er blevet købt af udenlandske investorer I 22 opkøbte Microsoft Navision for 11 mia. kr. I 24 opkøbte Siemens Bonus Energy A/S, som blev omdøbt til Siemens Windpower I 25 overtog fem internationale kapitalfonde 87,9 pct. af aktierne i TDC I 27 blev Matas overtaget af CVC Capital Partner I 28 blev Den Blå Avis overtaget af ebay I 28 blev De Danske Spritfabrikker overtaget af Pernod Richard I 211 overtog Dupont Danisco I 212 overtog en Bahrain-baseret investorgruppe Georg Jensen I 212 overtog finske Fiskers Royal Copenhagen. som beskæftigede flere Mellem 2 og 21 blev der 9. flere ansatte årsværk i udenlandsk ejede virksomheder, hvilket svarer til 5 pct. flere ansatte i udenlandsk ejede virksomheder i 21, jf. figur 6.3. Figur 6.3. Større del af ansat i udenlandsk ejede virksomheder 1 virksomheder Antal Andel, højre akse Kilde: Danmarks Statistik. Pct Hver femte ansat i en udenlandsk ejet virksomhed hver fjerde i industrivirksomhe der Det indebærer, at andelen af privatansatte årsværk i udenlandsk ejede virksomheder voksede fra ca. 12 pct. i 2 til godt 2 pct. i 21. Mellem 2 og 28 blev der ansat godt 17. flere årsværk i udenlandsk ejede industrivirksomheder. Den globale afmatning førte til færre industriansatte i udenlandsk ejede virksomheder, og således faldt antallet af årsværk i industrivirksomheder med udenlandsk ejerskab med 12. mellem 28 og 21. Samlet set er der mellem 2 og 21 blevet ansat godt 5. flere årsværk i udenlandsk ejede industrivirksomheder. Det betyder også, at hvor godt 16 pct. af beskæftigede årsværk i industrien arbejdede i udenlandsk ejede virksomheder i 21, er denne andel vokset til knap 25 pct. i 21. Selv efter krisen satte 77

79 ind i slutningen af 28 voksede andelen af beskæftigede i de udenlandsk ejede industrivirksomheder, jf. figur 6.4. Figur 6.4. Industribeskæftigelsen i udenlandsk ejede virksomheder 1. pers. Pct Antal Andel, højre akse Kilde: Danmarks Statistik. Mellem 2 og 21 er andelen af den private omsætning i virksomheder med udenlandske ejere vokset fra ca. 17 pct. til knap 24 pct. Dette billede genfindes hos industrivirksomheder med udenlandske ejere, hvor andelen af omsætningen er vokset fra 21 pct. i 2 til 27 pct. i 21, jf. figur 6.5. Figur 6.5. Større omsætning i udenlandsk ejede virksomheder Pct Pct Alle virksomheder Industri virksomheder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. En større omsætning pr. medarbejdere Den større omsætning i de udenlandsk ejede virksomheder mere end opvejer, at de udenlandsk ejede virksomheder er større og med flere ansatte, end dansk ejede virksomheder. Den gennemsnitlige omsætning pr. årsværk udgjorde blandt alle udenlandsk 78

80 ejede virksomheder 2,7 mio. kr., mod 2,2 mio. kr. pr. ansat årsværk blandt dansk ejede virksomheder i 21. For industrivirksomheder udgjorde omsætningen pr. ansat årsværk i de udenlandsk ejede virksomheder 3,2 mio. kr. mod 2,9 mio. kr. pr. ansat hos danskejede virksomheder, jf. figur 6.6. Figur 6.6. Højere omsætning i udenlandsk ejede virksomheder Mio. kr. Mio. kr. 3,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Dansk ejede Udenlandsk ejede, Alle virksomheder Industrivirksomheder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den højere omsætning pr. medarbejdere tyder på, at der er en højere produktivitet i de udenlandsk ejede virksomheder. Det skyldes blandt andet, at de udenlandske investorer hellere vil investere i større og mere produktive virksomheder. Dertil kan der også være en virkning af, at de udenlandske ejere medbringer nye teknologier og arbejdsgange, som løfter opgaveløsningen i både den enkelte virksomhed og branchen som helhed, hvilket isoleret set gavner produktiviteten Danske virksomheder udflytter færre arbejdspladser En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at 19 pct. af de danske virksomheder outsourcede opgaver til udlandet i I forhold til er der tale om et lille fald. Det er især blandt industri- og transportvirksomheder, at der ses færre som udflytter deres opgaver til udlandet, mens der er en lille stigning blandt handelsvirksomheder. jf. figur 6.7a. 79

81 Figur 6.7a. Færre opgaver udflyttet Pct. 35 Pct. 35 Figur 6.7b. Færre arbejdspladser udflyttet Antal pr. år Antal pr. år Brancher i alt Industri Handel Transport Øvrige brancher 21:6 29:11 Anm.: Man skal være opmærksom på, at data bygger på to undersøgelser med forskellig periodelængde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger :6 29:11 Alle brancher Industri Færre arbejdspladser outsources Opgaver hjemtages pga. dårlig kvalitet Beskeden del af jobomsætning Omfanget af outsourcingen i indebar, at der samlet blev udflyttet arbejdsopgaver svarende til job, heraf var tale om job i industrien. Således blev der i gennemsnit udflyttet 5.6 job om året, hvoraf industriarbejdspladser udgjorde 3.4 job. Det er dog mindre end i 21-26, hvor der i gennemsnit blev udflyttet 6.3 job, hvoraf de 3.8 var industrijob. Foreløbige forskningsresultater fra Kraks Fond Byforskning viser, at ca. hver femte virksomhed der har outsourcet inden for de sidste fem år finder det sandsynligt, at de vil hjemtage opgaver igen i den nærmeste fremtid. Undersøgelsen viser også, at ca. hver tiende produktionsvirksomhed har hjemtaget produktion igen 43. Dertil viser tal fra Danmarks Statistik, at ca. 8 virksomheder hjemtog allerede outsourcede opgaver fra udlandet i perioden Fx hjemtog Martin Professionel produktionen svarende til ca. 2 arbejdspladser i 212 fra opgaver, som tidligere var udflyttet til Kina. Hjemtagning skyldes for seks ud af ti virksomheder, at de ikke oplevede en tilstrækkelig høj kvalitet, og dertil kommer at en stor del af virksomhederne savner fleksibilitet. Omfanget af outsourcing er dog relativt beskedent i forhold til den samlede jobomsætning på det danske arbejdsmarked, hvor der årligt omsættes ca job. 43 Jf. Arlbjørn, Lüthje, Mikkelsen, Schlichter, Thoms (213), Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion. 8

82

83