PITU Nr. 2 December 2000
Davis Strædet Kitaanut qaleralinnik pilersuisoq Nunatta Kitaata avannaani Kitaanilu qalerallit pisarineqartartut amerlanersaat Davis Strædemi sumiiffimmi ataatsimeersuupput, avataanili kangerlunnilu aalisarnermut pingaarutai assigiinngissuteqaqaat. Aalisartut ilisimasaat biologillu misissuineri ataatsimoortillugit silatusaartumik atuinermut tunngavissaapput pingaarutillit. Davis Strædemi qalerallit suffisinnaalereersut Avannaata kangerluini avataanilu aalisarnermut pilersuipput. Qalerallit ingerlaartarnerannit Pinngortitaleriffiup misissuinerisa takutippaat qalerallit kangerlunniiginnartartut suffisarfinnut uternatik. Kangerlunni suffisoqanngingajattarpoq suffisoqartarnaniluunniit, taamaattumik Pinngortitaleriffik isumaqarpoq qalerallit amerlanerit avataaneersuusut. Qalerallit Kujataata kangerluini alliartortut allaapput. Taakku Irmingerhavet-imi suffisartuneersuupput, suffisinnaannguleraangamillu tamaanga utertarput. Pissutsit tamakku nassataraat qalerallit aalisartunit assigiinngitsumik pisariaqarneri, sumi aalisarneq apeqqutaalluni. Davis Strædemi uummatip ingerlatittuarnissaa pingaaruteqarpoq, aalisarneq ima aqukkaanni, suffisinnaasut sinneruttut qaleralinnik allanik ilaartuinissaat qulakkeerlugu. Avannaani kangerlunni apeqqutaaneruvoq erniaat amerlanerit iluaqutiginiaraanni, qalerallit allanik ilaartornerat alliartorsinnaanerallu aalisarnermi nalimmassaraanni. Qalerallit ukiuni arlaqartuni Nunatsinni pisuussutit uumassusillit pingaarnersaraat, taamaattumik Pinngortitaleriffik qalerallit pillugit ingerlaavartumik paasissutissanik nutaanik pissarsiortuarpoq. PITU-mi uani qalerallit paasiuminaatsumik uumasuunerat kiisalu biologit inassuteqartarnerannut tunngaviusut eqqartorneqassapput. Atuarluarisi! Davis Strædet leverandør af hellefisk til fiskeriet i Vestgrønland Hovedparten af de hellefisk, der bliver fanget ved Nordvest- og Vestgrønland, stammer oprindelig fra samme sted i Davis Strædet, men der er stor forskel på betydningen af fiskeriet udenskærs og i fjordene. Oplysninger fra fiskerne og biologiske undersøgelser danner til sammen et vigtigt grundlag for en fornuftig udnyttelse. De kønsmodne hellefisk (gydebestanden) i Davis Strædet leverer både fisk til Nordgrønlands fjorde og til det udenskærs område. Naturinstituttets undersøgelser af hellefiskens vandringer viser, at hellefisken bliver i fjordene i stedet for at vandre tilbage til gydeområderne. Der foregår kun ringe eller ingen gydning i fjordene, og Naturinstituttet mener derfor, at hovedparten af hellefiskene kommer udefra. Anderledes forholder det sig med de hellefisk, der vokser op i de sydgrønlandske fjorde. De stammer fra en bestand, der gyder i Irmingerhavet, og når de bliver kønsmodne, vender de tilbage hertil for at gyde. Disse forhold betyder, at fiskerne må udnytte bestanden på forskellig vis, alt efter hvilket område fiskeriet foregår i. Populært sagt er det vigtigt at holde hjertet i gang i Davis Strædet ved kun at fiske så meget, at den tilbageblevne gydebestand hele tiden kan sikre tilstrækkelig tilgang af hellefisk. I fjordene i Nordvestgrønland er det mere et spørgsmål om at høste den største rente ved at tilpasse fiskeriet til tilgangen af nye hellefisk og fiskenes vækstmuligheder. Hellefisken har gennem en årrække været en af Grønlands vigtigste levende ressource, og Naturinstituttet indsamler derfor løbende ny viden om bestanden. PITU handler denne gang om hellefiskens mystiske liv og baggrunden for den biologiske rådgivning. God læselyst! 2 PITU/December 2000
Qalerallit siammaqqanerat. Hellefiskens udbredelse. (Kal. Nun. uumasut, Gyldendal, 2. udgave 1990 / Efter Grønlands fauna, Gyldendal, 2. udgave 1990) Ilisimaviuk qaleralik aalisakkanut immap naqqarmiunut allanut naleqqiulluni arlalitsigut allaanerussuteqarpoq. Aalisakkat soorlu nataarnat o- quuttallu immap naqqa atuarlugu innarlutik naluttarput, tamarmillu ataat qaamasuullutik. Isaat tamarmik aalisakkat illua tungannaaniipput. Qalerallit makillutik naluttarput, immallu naqqa nigorsimalaartarpaat. Aalisakkap qaava ataalu tamarmik qalipaateqarput, isaatalu illua illumisut illua - tungaaniitsiginani. qalerallit ilaatigut nerisaraat raajat, eqalugaq, suluppaagaaqqat, ammassat aalisagaaqqallu allat. Qalerallit aamma qaleraleeqqanik nerisarput. Tukerlaat qaleraleeqqallu tappiorannartunik nerisaqarput aalisagaaqqanillu soorlu peqquaqqat, kinguit aalisagaaqqallu. Qalerallit ilaatigut saarullinnit, puisinit, qilalukkat qaqortanit qernertanillu aamma eqalussuarnit nerineqartarput. qalerallit angutivissat arfineq pingasunik ukioqarlutik 55 cm-isut takitigalutik kinguaassiorsinnaalersarput, arnavissat aqqanilinnik ukioqarlutik 65 cm-isut takitigalutik kinguaassiorsinnaalersarlutik. Titartaasoq / illustration: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, naturv. og math. afd. 9, række VI, 1935. Vidste du at hellefisken på flere måder adskiller sig fra andre fladfisk. Fisk som helleflynder, håising og rødspætte svømmer vandret tæt ved bunden og har alle lys underside. Begge deres øjne sidder på samme side af fisken. Hellefisken svømmer på højkant og gerne et stykke over bunden. Begge fiskens sider er farvede, og det ene øje sidder ikke helt omme på samme side som det andet. hellefisken bl.a. lever af rejer, polartorsk, små rødfisk, lodde, langebarn og ålebrosmer. Hellefisken spiser også sine mindre artsfæller. Larver og mindre hellefisk lever af plankton og smådyr som lyskrebs, tanglopper og fiskeyngel. Selv er hellefisken føde for bl.a. torsk, sæler, narhval, hvidhval og havkal. hannerne hos hellefisk bliver kønsmodne, når de er 8 år gamle og ca. 55 cm lange, mens hunnerne er 11 år gamle og 65 cm lange, når de bliver kønsmodne. PITU/December 2000 3
Sara Olsvig Sara Olsvig Biolog Peter Rask Møller qaleralinnik qalorsuarnit tiguseqqammersoq. Biolog Peter Rask Møller med et par hellefisk, han lige har taget ud af trawlet. Marie Kjærgaard qaleraleeqqanik uuttortaasoq. Marie Kjærgaard måler unge hellefisk. Aalisarnerup isumannaarnera Davis Strædemi qalerallit suffisinnaasut Nunatta Canadallu akornanni aalisarnermut pingaaruteqarluarput. Nunatta kitaata avannaata avataani kangerluinilu qalerallit pisarineqartartut amerlanersaat tamaanngaanneerput. Davis Strædemi qalerallit suffisinnaasut naammattuarnissaat qularnaassallugu pingaaruteqarpoq, aalisarnermi aalisakkanik nutaanik ilaartuiuartussanik. Kitaata avataani qaleralinniarneq Davis Strædemi suffisarfiit eqqaaniunerusoq ingerlanneqarpoq. Qalorsuit atorneqarnerupput, qalerallillu amerlanerit 45-55 cm-isut angitigipput. Qalerallit taama angissusillit suli suffisinnaanngillat. Taamaalilluni pisarineqannginnerminni suffisimanngillat. Taamaattumik qalorsuarnik aalisarneq annertusineqarpallaarpat suffisinnaasunut annertuumik kingunerlutsitsissaaq, taamatullu sinerissamut qanittumi avataanilu aalisarsinnaasat ilaartornissaannut. Taamaattumik Davis Strædemi qaleralinniarnissamut inassuteqartarnermi qulakkeerniarneqartarpoq suffisinnaalersussat naammattumik ilaartorneqarsinnaatillugit. Taamaaliortoqanngippat qaleralinniarneq navianartorsiortinneqalissaaq, Avannaaniinnaanngitsoq aammali Davis Strædip avataani Canadallu sineriaani. Avataani qaleraleqassusiata qanoq ingerlanera Pinngortitaleriffiup malinnaaffigilluarpaa, Davis Strædemi qaleraleqassusianik ukiumoortumik misissuisarnerit aqqutigalugit. Tamatuma saniatigut Store Hellefiskebankemi Disko Bugtimilu qalerallit ataatsimik ukiullit qanoq amerlatigineri nalunaarsorneqarput, kilisaatip Paamiut Kitaani raajaqarneranik misissuinera iluatsillugu. Qalerallit a- taatsimik ukiullit allanngoraqaat, ilimanarporli kissassutsip sarfallu allanngorarneri peqqutaasut kiisalu suaat tukeqqaartut nerisassaqarsinnaanerat. Ukiut kingulliunerusut ingerlanerini avataani Disko Bugtimilu aalisakkat nutaanik ilaartorluarsimapput. Qaleraleeqqat illersorniarlugit Namminersornerusut 1. oktober 2000 aallarnerfigalugu raajaniarnermi nakkartitsiviit immikkoortitsissutit atuutsilerpaat. Qalerallit ataatsimik marlunnillu ukiullit pisarisoornaveersaartinneqassapput, tamannalu Avannaata kangerluini qalerallit amerliartornissaannut qulakkeereqataassaaq. 4 PITU/December 2000
Michael Rosing Qalerallip suiaassusia paasiniarneqartoq. Hellefiskens køn bliver bestemt. Sikring af fiskeriet De kønsmodne hellefisk (gydebestanden) i Davis Strædet har stor betydning for hele fiskeriet i området mellem Grønland og Canada. Det er herfra, størsteparten af de hellefisk, der bliver fanget både udenskærs og i fjordene i Nordvestgrønland, kommer fra. Det er vigtigt at sikre, at der hele tiden er tilstrækkeligt med kønsmodne hellefisk i Davis Strædet, der kan sørge for en god og vedvarende tilgang af nye fisk (rekruttering) til fiskeriet. Størstedelen af det udenskærs fiskeri efter hellefisk ved Vestgrønland foregår omkring gydeområdet i Davis Strædet. Hovedparten af fiskeriet foregår med trawl, og de fleste fisk måler 45-55 cm. Hellefisk i den størrelse er endnu ikke kønsmodne. Det vil sige, at de ikke når at gyde, inden de bliver fanget. Hvis trawlfiskeriet bliver for stort, vil det derfor kunne få alvorlige konsekvenser for gydebestanden og dermed rekrutteringen til både det indenskærs og udenskærs fiskeri. Rådgivningen for fiskeriet efter hellefisk i Davis Strædet bliver derfor udformet, så den sikrer, at tilstrækkeligt mange fisk når at blive kønsmodne. Ellers vil fiskeriet efter hellefisk komme i fare ikke blot i Nordvestgrønland men også udenskærs i Davis Strædet og ned langs den canadiske kyst. Naturinstituttet følger udviklingen i den udenskærs bestand meget nøje gennem årlige undersøgelser af bestanden af hellefisk i Davis Strædet. Derudover registrerer vi hvert år mængden af 1-årige hellefisk på Store Hellefiskebanke og i Disko Bugt, når Paamiut er ude for at undersøge bestanden af rejer ved Vestgrønland. Antallet af 1-årige hellefisk har varieret en del, men det skyldes sandsynligvis ændringer i klimaet og havstrømmene og i mængden af føde, der har været til rådighed for de nyklækkede larver. Tilgangen af nye fisk har været god både udenskærs og i Disko Bugt igennem de senere år. For at beskytte de små hellefisk har Hjemmestyret pr. 1. oktober 2000 indført riste i rejefiskeriet. Ristene skal forhindre, at en stor mængde 1- og 2-årige hellefisk bliver fanget som bifangst, og dette vil være med til at sikre tilgangen af hellefisk til fjordene i Nordvestgrønland. PITU/December 2000 5
Davis Strædet Nunatsinni qaleralinnut pingaaruteqarpoq Canadap Nunattalu akornanni qalerallit amerlanerit Davis Strædemi suffisarfinneersuupput. Qalerallit 1.000 meterinit itinerusuni suffisarput. Qalerallit immullit suallilluunniit Davis Strædemi pisarineqanngisaannarput, sarfalli pissusaannik paasissutissat kiisalu upernaakkut aasallu ingerlanerani suaat tukeqqaallu naammattoorneqartartut uppernarsarpaat qalerallit tamaani suffisartut. Suaat tukeqqaallu sarfamit avannamut Disko Bugtip kitaanilu ikkannernut ingerlanneqartarput, ilaallu kimmut Canadap tungaanut. Upernaap ingerlanerani qaleraleeqqat ikkannerit sivinganerinut naqqinnittarput. Qalerallit Kitaani alliartorfiisa pingaarnersaraat ikkannersuup Store Hellefiskebankep sinai aamma Disko Bugt. Qalerallit alliartornertik ilutigalugu itinerusumukartarput. Qalerallit ilaat avannaata kitaani kangerlunnut itisuuliartarput, uumanermillu sinnera tamaaniittarlutik. Ilaat avammut Davis Strædeliartarput, suffisarfiillu angugaangamikkit suffisinnaanngortarput. Taamaalinerani angutivissat arfineq pingasunik ukioqartarput 55 cm-isut angitigalutik, arnavissat aqqanillit missaannik ukioqartarput 65 cm-isut angitigisarlutik. Qalerallit kangerlunni uumasut suffisarsimanerannnik malussarfissaqanngilaq. Paasinarluinnarpoq kangerlunni qaleraleqarnerani apeqqutaalluinnartoq qaleraleeqqanik Davis Strædemit takkuttoqartuaannarnissaa. Qalerallip suaa tukeqqammersoq sap. ak. 6-8-nik pisoqaassusilik. En hellefiskelarve, der er 6-8 uger gammel. Claus Stenberg Simonsen Davis Strædet har stor betydning for hellefisken ved Grønland De fleste af de hellefisk, der lever i området mellem Canada og Grønland, stammer fra gydeområdet i midten af Davis Strædet. Hellefisken gyder på mere end 1.000 meters dybde. Der er aldrig fanget fisk med løbende mælk eller rogn i Davis Strædet, men oplysninger om havstrømmene og fund af æg og larver om foråret og i løbet af sommeren peger på, at det er hér, hellefisken gyder. Æg og larver bliver spredt med strømmen nordpå mod Disko Bugt og bankerne langs vestkysten, og nogle bliver ført vestpå over mod Canada. I løbet af efteråret søger de små hellefisk ned mod bunden på skråningerne af bankerne. De vigtigste opvækstområder for hellefisk ved Vestgrønland ligger på kanten af Store Hellefiskebanke samt i Disko Bugt. Efterhånden som hellefisken vokser, søger den mod stadigt dybere vand. Nogle af hellefiskene søger ind i de dybe fjorde langs nordvestkysten, og her bliver de resten af deres liv. Andre søger ud i Davis Strædet, og de når frem til gydeområdet, når de er kønsmodne. Hannerne er da 8 år gamle og måler omkring 55 cm, mens hunnerne er ca. 11 år gamle og 65 cm i længden. Vi har ikke fundet tegn på, at de hellefisk, der lever i fjordene, gyder. Meget tyder derfor på, at bestandene i fjordene er afhængige af, at der hele tiden kommer unge hellefisk fra gydeområdet i Davis Strædet. 6 PITU/December 2000
Kvalitet - det er sagen Råvarerne skal have en god behandling fra start til slut. Så får vi tilfredse kunder. Det er en værdifuld erfaring. Royal Greenland bliver ved med at minde fiskerne og sine medarbejdere om den erfaring. Og samtidig gør virksomheden selv en indsats for at udvikle kvalitetsstyringen ved hjælp af HACCP-systemet (risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Pitsaviit - tunisassiat illinnaviit Tunisassiat aallaqqaataaniit naggataanut paarilluagassaapput. Taava pisisussat piumanerussavaat. Misilittakkat naleqangaartut taamaapput. Tamanna Royal Greenlandip aalisartunut sulisuminullu eqqaasitsissutigiuarpaa. Tamatumalu peqatigisaanik pitsaassutsimik nakkutilliinerup tungaatigut nammineq inerisaavoq HACCPsystemi (ajorsinnaasunik misissueqqissaariaaseq) atorlugu. LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF Royal Greenland GRØNLANDSK KULTUR- OG SAMFUNDS- FORSKNING 98 / 99 - er et videnskabeligt årsskrift med bidrag fra grønlandske forskningsinstitutioner såsom Ilisimatusarfik / Det grønlandske Universitet, Museer, Naturinstituttet, Landsarkivet mfl. Årsskriftet afspejler institutionernes brede arbejdsfelt, og den eneste fællesnævner for artiklerne er, at de tager udgangspunkt i grønlandske emner. Grønland er stadig under udvikling og forandring, og det er vores opfattelse af samfundet og dets historie også. Så selvom forskning i grønlandske emner har en lang tradition, er der stadig et væld af emner at øse af. ISBN: 87 90393 40 6 244 sider Kr. 198,00 Box 1009 3900 Nuuk Grønland tlf. +299 32 17 37 fax +299 32 24 44 Kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermi siunnersorti Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq. Sulisa A/S inuussutissarsiornermi siunnersuisarfiuvoq 1993-imi aallartinneqartoq. Siunnersuisarfiup pingaarnertut isumagisarai siunnersuisarneq aningaasalersuinissamilu periarfissarsiuussisarneq kiisalu kommunini nunattaluunniit immikkoortuini assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut siunnersuisarneq. Grønlands erhvervsudviklingsselskab Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner Sulisa A/S er et erhvervsudviklingsselskab, der blev stiftet i 1993. Selskabets hovedaktiviteter er rådgivning, kapitalformidling samt bistand til kommuner med lokal og regional erhvervsudvikling. Sulisa A/S Kuuttartoq B 1077, 4th floor P. O. Box 368 3912 Maniitsoq Greenland Phone +299 812300 Telefax +299 812400 E-mail: sulisa@greennet.gl Homepage: www.sulisa.gl PITU/December 2000 7
Nalunaaqutsersuineq pingaaruteqarpoq Qalerallit plastikkinik nalunaaqutsersorneqartarnerat Nunatta eqqaani Atlantikullu Avannaani qalerallit ingerlaarnerat pillugu Pinngortitaleriffimmut paasissutissiilluarpoq. Piuinnartitsinissaq siunertaralugu qanoq aalisartoqartigisinnaaneranik inassuteqartarnitsinnut pingaaruteqarpoq. 1986-imiilli qalerallit 7.500-t Pinngortitaleriffiup nalunaaqutsersimavai. Amerlanerit qaleralinniarfinni nalunaaqutserneqarput. Qalerallit nalunaaqutsikkat 600-t sinnerlugit pisarineqarsimapput, nalunaaqutsiussarlu aalisartup Pinngortitaleriffimmut nassiuttarpaa, sumi pisarinerlugu qanorlu angitiginersoq nalunaarutigiutigalugu. Qalerallit angisuuinnaat nalunaaqutsertarpagut. Aalisakkat anginerit pisarineqariasaarsinnaanerat periarfissaqarneruvoq, mikisunut ukiut arlallit qaangiunnerini aalisarneqariaannanngortussanut sanilliullugit. Taamaaliornitsigut qalerallit ingerlaartarneri pillugit paasissutissanik amerlanernik qulakkeerisinnaavugut. Avannaani nikerajuitsuupput Nalunaaqutsiussat affaasa sinneri Disko Bugtimi, Uummannami Upernavimmilu kangerlunni ikkunneqarsimapput. Qalerallit arlaannaalluunniit kangerluit tassaniiffiisa avataanni pisarineqarsimanngillat. Tamatuma uppernarsitippaa qalerallit kangerlunnut taakkununnga alliartorfissaminnut pereersimagaangamik qimanngisaannaraat, uumanermillu sinnerani taakkunaniittarlutik. Qalerallit ikittuinnaat kangerlunnut allanut ingerlasarsimapput, soorlu Uummannamit Disko Bugtip eqqaanut, allaallumi Ilulissat Torsukattaallu akornanni. Qalerallit kangerlunnit nikittannginnerannut peqqutit ilagisinnaavaat, qalerallit inersimasut ikkannerni immamut ikkattumut ingerlarusunnginnerat, Disko Bugtimiimmi kujammut Davis Strædemut ingerlaniassagaanni ikkattut aqqusaartariaqarput. Paarlattuanilli paasinarpoq qalerallit kangerlunni ukiup ingerlanerani piffissani assigiinngitsuni sumiiffinni assigiinngitsuniiffeqartartut. Aasaanerani kangerluit qinnguiniittarput, ilimanarporlu ukiuunerani kangerloqarfimmut tamarmut siammartartut. Ukiup nikerarneri ilutigalugit taama nikerartarnerannut peqqutaagunarpoq qalerallit nerisartagaat kangerlunni nikerartarmata. Kujataani nikeraqaat Qalerallit Kujataata kangerluini nalunaarsorsimasagut ungasinnerusumut nikittarput. Tamaani ikkattunik aporfissaqanngillat, aalisakkallu kangerlunnut kujammut kangimullu Islandip tungaanut akornutissaqaratik ingerlasinnaapput. Qalerallit Kujataani nalunaaqutsersukkat tallimaat tamarmik Islandip Nunattalu akornanni aalisarfinni pisarineqartarput. Nalunaaqutserneqarfimminnit 1.000 km-it sinnerlugit ungasinnerusumi pisarineqartarlutik. Qalerallit nalunaaqutserneqartut sinneri kangerlummi nalunaaqutserneqarfimminni pisarineqarsimapput. Taamatullu qalerallit Davis Strædemi kiisalu Ammassallup timaani kangerlunni nalunaaqutserneqarsimasut Islandip Nunattalu akornanni pisarineqarsimapput. Qaleralik ataaseq Ammassallip eqqaani nalunaaqutserneqarsimasoq Savalimmiut avannaani pisarineqarpoq. Qalerallit Nunatta kujataaneersut taamaalillutik kangimut ingerlasarput, Nunatta Islandillu akornannuinnaanngitsoq, aammali kangisinnerusumut. Qularnanngitsumik tamatumunnga peqqutaavoq, qaleralippassuit Davis Strædemiittut Kujataanilu kangerlunniittut tassaassasut qalerallit Islandip kitaani suffisuneersut. Suaat tukeqqaallu Nunatta tungaanut sarfaatsittarput. Qalerallit taakku alliartortillutik suffisinnaanngoraangamillu Islandip kitaani suffisarfinnut pinngorfimminnut uterniartarput. Atlantikup Avannaani qalerallit Atlantikup Avannaani tamarmi qaleralinnik nalunaaqutsersuinerup paasinarsitippaa, qangaanerusoq naatsorsuutigisamit qalerallit nikerarnerusut. Qaleraleqatigiit ataasiakkaat akuleruunnerulerput, tamannalu nunat assigiinngitsut naalakkersuisuisa aalisarnermik aqutsinissaannut pingaaruteqaqaaq. Qaleraleqatigiit a- taatsit aalisarneqarpallaarlutik ikiliartuinnalerpata nunami eqqaamiorisami qaleraleqatigiinnut sunniuteqalersinnaavoq. 8 PITU/December 2000 Qalerallip sulussugutaata siornanut meqqi ikkunneqartoq. En hellefisk får skudt et mærke ind foran rygfinnen.
Qalerallit Baffin Bugtimi, Davis Strædemi Kujataanilu aamma Tasiilap eqqaani kangerlunni Pinngortitaleriffiup nalunaaqutsersorsimavai. Qalerallit amerlanerit Danmarks Strædip eqqaani pisareqqinneqarput, ataasiakkaat Savalimmiut aamma Flemish Cap-ip eqqaani. Qalerallit Davis Strædemi, Kujataani Tasiilamilu nalunaaqutsersukkat Avannaani pisarineqarsimanngillat. Naturinstituttet har mærket hellefisk i Baffin Bugt, Davis Strædet og i nogle af fjordene i Sydvestgrønland og ved Tasiilaq. Størstedelen af hellefiskene er genfanget i Danmarks Strædet, mens enkelte er genfanget ved Færøerne og Flemish Cap. Ingen af hellefiskene fra Davis Strædet, Sydvestgrønland og Tasiilaq er genfanget i Nordvestgrønland. Bjarne Lyberth
Mærkning af hellefisk giver vigtige oplysninger Plastikmærker på hellefisk har givet Naturinstituttet et godt billede af hellefiskens vandringer både ved Grønland og i Nordatlanten. Det har betydning, når vi skal rådgive om, hvor stort et fiskeri bestandene kan tåle. Siden 1986 har Naturinstituttet sat mærker på 7.500 hellefisk. De fleste fisk er mærket i de områder, hvor der bliver fisket efter hellefisk. Omkring 600 hellefisk med mærke er blevet genfanget, og fiskeren har sendt mærket til instituttet sammen med oplysninger om, hvor fisken er fanget, og hvor stor den var. Vi sætter kun mærker på de store hellefisk. Der er større chance for, at en stor fisk bliver fanget i løbet af nogen tid end en mindre fisk, der først indgår i fiskeriet efter nogle år. På den måde kan vi være mere sikre på at få oplysninger om hellefiskens vandringer. årsag til at fisken ikke vandrer ud af fjorden kan være, at de voksne hellefisk ikke vil bevæge sig op på lavt vand på bankerne, hvilket er nødvendigt for at komme ud fra Disko Bugt og sydover til Davis Strædet. Det viser sig til gengæld, at hellefiskene opholder sig forskellige steder i fjorden på forskellige tidspunkter af året. Om sommeren opholder de sig inderst i fjordene, og om vinteren ser det ud som om de spreder sig mere i hele fjordområdet. Disse sæsonvandringer skyldes formentlig, at de dyr, hellefisken lever af, bevæger sig ind og ud af fjordene. Hellefisk i Sydgrønland vandrer meget langt De hellefisk, vi har mærket i de sydvestgrønlandske fjorde, bevæger sig meget længere væk. Her er der ingen lavvandede barrierer, og fiskene har fri adgang ud fra fjordene syd- og østpå mod Island. Hver femte hellefisk mærket i Sydgrønland er fanget på fiskefelterne mellem Island og Grønland. Det betyder, at hellefisken er fanget mere end 1.000 km væk fra det sted, hvor den blev mærket. De resterende hellefisk er fanget i den samme fjord, hvor de blev mærket. Også fisk mærket i Davis Strædet og i fjordene bag Ammassalik er genfanget mellem Island og Grønland. En enkelt hellefisk, der blev mærket ved Ammassalik, blev fanget nord for Færøerne. Hellefisk i Nordvestgrønland er meget stedfaste Over halvdelen af alle mærkerne er sat på hellefisk fra fjordene i Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik. Ingen af disse fisk er genfanget udenfor fjordene. Det betyder, at de hellefisk, der vokser op i disse fjordområder, aldrig forlader fjorden igen, når først de er kommet derind, men bliver der resten af livet. Kun få hellefisk er svømmet fra en fjord til en anden, som f.eks. fra Uummannaq området til Disko Bugt eller endog mellem Ilulissat og Torsukattak. En Jesper Boje Qalerallit pisarineqarnerminni ajoqusersimanngitsut nalunaaqutseriarlugit avalatseqqittarpagut. Vi mærker og genudsætter de hellefisk, der er friske og ikke har taget skade af at blive fanget. Hellefiskene fra Sydgrønland vandrer altså mod øst, og ikke kun til området mellem Grønland og Island, men også længere østpå. Det skyldes formentlig, at mange hellefisk både i Davis Strædet og i de sydgrønlandske fjorde stammer fra hellefisk, der gyder vest for Island. Æg og hellefiskelarver bliver ført med havstrømmene mod Grønland. Efterhånden som disse hellefisk vokser og bliver kønsmodne, vil de søge tilbage til gydeområdet vest for Island, hvor de kom fra. Bestande i Nordatlanten Arbejdet med at mærke hellefisk i hele Nordatlanten viser, at hellefisken bevæger sig mere rundt end tidligere antaget. De enkelte bestande blander sig mere med hinanden, og det har stor betydning, når regeringerne i de forskellige lande skal forvalte fiskeriet. Hvis en bestand af hellefisk går tilbage på grund af for kraftigt fiskeri, kan det få betydning for nabobestandene. 10 PITU/December 2000
T-mærker fra hellefisk, som fiskerne har sendt til Naturinstituttet. Mærker er vigtige for at kunne følge hellefiskens vandringer Naturinstituttet sætter hvert år mærker på nogle af de hellefisk, vi fanger i fjordene i Nordvestgrønland under vores undersøgelser med Adolf Jensen. I år har 350 hellefisk ved Ilulissat og Torsukattak fået sat et mærke foran rygfinnen. Hvert mærke har sit eget nummer, så det er muligt at spore hellefisken tilbage til det sted, hvor den blev mærket. Derudover er længden på hver enkelt hellefisk blevet målt, før den blev genudsat. På Naturinstituttet bruger vi mærkerne til at få oplysninger om hellefiskens vandringer og sammenhænge mellem de forskellige bestande af hellefisk ved Grønland og i hele Nordatlanten. Men mærkerne giver kun viden, hvis vi får dem tilbage, når hellefisken bliver fanget. Aalisartut qalerallit Avannaani nalunaaqutsersorsimasut 400-t pisarisimavaat. Qalerallit pisareqqitat ukunanngaanneerput: Ilulissani 26-t, Torsukattammi 113-it, Uummannap eqqaani 153-it, Upernaviullu eqqaani 108-t. Qalerallit sumi pisarineqarsimanersut assimi takutinneqarpoq. Assersuut: Qalerallit 105-t Upernaviup eqqaani pisareqqinneqarsimapput. 2 Uummannap eqqaani 1 Torsukattammi. Katillugit qalerallit 108-t Upernaviup eqqaani nalunaaqutsersimasat pisareqqinneqarsimapput. Fiskerne har genfanget ca. 400 af de hellefisk, der er mærket i Nordvestgrønland. Der er genfanget: 26 hellefisk mærket ved Ilulissat, 113 hellefisk mærket ved Torsukattak, 153 hellefisk mærket ved Uummannaq og 108 hellefisk mærket ved Upernavik. Kortet viser, hvor hellefiskene er genfanget. Eksempel: 105 hellefisk er genfanget ved Upernavik 2 ved Uummannaq og 1 ved Torsukattak Ialt er 108 af de hellefisk, der er mærket ved Upernavik, blevet genfanget. Hvis du fanger en hellefisk med et gult plastikmærke, vil vi meget gerne have det retur. Send mærket til Naturinstituttet sammen med oplysninger om, hvor du har fanget fisken og hvornår. Du kan eventuelt vise det på et kort. Vi sender dig et brev og fortæller, hvor fisken oprindeligt blev mærket og hvor gammel den er. Derudover betaler vi 100 kr. for mærket. Husk derfor at oplyse kontonr., når du indsender mærket. PITU/December 2000 11
Qalerallit ingerlaartarnerat malinnaaffigissagaanni nalunaaquttat pingaaruteqarput Narsap Kommunia Qaleralinnit T-meqqit aalisartut Pinngortitaleriffimmut nassiussimasaat. Pinngortitaleriffimmi Adolf Jensen atorlugu Avannaani kangerlunni misissuinitsinnut atatillugu qalerallit pisatta ilaat nalunaaqutsersortarpagut. Ukioq manna Ilulissani Torsukattammilu qalerallit 350-it sulussugutaasa siuisigut nalunaaqutsersorpagut. Meqqit tamarmik immikkut normoqarput, taamaalilluni qalerallit nalunaaqutserfiinut malinnaaffigineqarsinnaallutik. Qalerallillu immamut uterteqqinnginnerini takissusaat uuttortarneqartarput. Nalunaaqutsersuutit qalerallit ingerlaarneri pillugit paasissutissatut Pinngortitaleriffimmi iluaqutigisarpagut aamma Nunatta eqqaani Atlantikullu avannaani tamarmi qaleraleqarfiit assigiinngitsut imminnut ataqatigiinnerannut tunngatillugu. Ilisimasalli taamaallaat atorneqarsinnaapput qalerallit pisarineqaraangata meqqit uagutsinnut utertinneqarpata. Qaleralimmik sungaartumik meqqilimmik pisaqaruit uagutsinnut utertinnissaa kissaatigeqaarput. Meqqi Pinngortitaleriffimmut nassiutissavat, qaleralik sumi qangalu pisarisimanerlugu paasissutissanik ilanngussillutit. Immap assinganut nalunaarsorsinnaavat. Aalisagaq sumi nalunaaqutserneqarsimanersoq qanorlu utoqqaatiginersoq pillugu oqaluttuullutit allaffigissavatsigit. Tamatuma saniatigut meqqimut 100 kr.- nik akissarsitissavatsigit. Taamaattumik meqqi nassiukkukku kontonr.-p ilanngunnissaa eqqaamassavat. Meqqileriffik Savat meqquinik suliat nunatsinniit: Isersimmatit Gummeqaasit Natsat Siutequtit Paffequtit Savat meqqui illaakkat Nuersagassat Seeqquaqutit Aaqanngitsut Qitequtit kissassimaartitsisartut Taakkua saniatigut pisiarineqarsinnaapput; savat niuisa amii qaqortut kalaallisuunut atugassiat. Produkter af grønlandsk fåreuld: Hjemmesko Gummistøvlefoer Huer Ørevarmere Muffediser Kæmmede fåreskind Garn Knævarmere Veste Livremme, der varmer Derudover kan man købe hvidt skind fra fåreben til brug for nationaldragter. Meqqileriffik Fiskervej B 98 3921 Narsaq Tlf. 66 14 43 Fax 66 11 77 12 PITU/December 2000
Eqqortumik pineqassaaq, qaqinneraniit, angallateeqqamut inissinnissaanut. Puisip seqinermiit alanngillugu asserneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Ameq peqqissaarullugu qassanneqassaaq, orsorlu eqartaaniit piiarneqarluni, amerlu peqqissaarullugu errortorneqarluni. Ameq imaani uninngatinneqassanngilaq. Ameq panertitassaappat arriitsumik panertinneqassaaq. Panersaammik kissarsuutilluunniit qaavani panerserneqassanngilaq. Ammit panertitaanngitsut pilertortumik tunineqassapput tarajorterneqassallutillu. Inuiaqatigiinnut pingaartuuvoq pisuussutitta mianerineqarnissaat paarilluarneqarnissaallu. Puisip amia aamma Kalaallit Nunaanni nioqqutissiaavoq Eqqortumik ammereriaatsimut tunngasumik paasisaqarnerorusukkuit, Grønlands Skindindhandlingimut KNAPK-mulluunniit saaffiginnissinnaavutit. Grønlands Skindindhandling 3920 Qaqortoq Tlf. 64 24 33 PITU/December 2000 13
Agnes Gundersen Qalerallit suaat. / Æg fra hellefisk. Avannaani qalerallit suffisarneri Qalerallit Nunatta Kitaata kangerluiniittut suffisarnerinut tunngasut ukiuni 100- nngulersuni eqqumiiginartitsillutillu eqqarsaatersuutissiisimapput. Ilisimaneqarpoq qaleralik Nunatta Canadallu akornanni Davis Strædemi suffisartoq, aammalu Kitaata sineriaa atuarlugu suaat sarfap ingerlattarai, avannamut Disko Bugtip tungaanut Ilulissallu eqqaani kangerlunnut. Paarlattuanilli qularnarneruvoq suaat Uummannap Upernaviullu kommunii allaat tikillugit sarfat taavungarsuaq ingerlassinnaaneraat. Tamatumunnga nassuiaatissaasinnaasut ilagaat qalerallit sumiiffinni suffisinnaasarneri. Aalisartut oqaluttuartarput ilaanneeriarlutik qaleralittarlutik immui seerisumik sualinnik. Tamatumunnga takussutissaasinnaavoq qalerallit kangerlunni suffisartut. Paarlattuanik uuttuinerit takutippaat, kangerluit i- martai ima kissartiginngitsut suli suannit alliartorfiusinnaanatik, tukersimasunillu uumaffiusinnaanatik. 1960- ikkunni Grønlands Fiskeriundersøgelser-ip (Aalisarnermik misissuisut) Uummannap kangerluani qalerallit kinguaassiorneri misissuiffigai, qalerallillu kinguaassiugaannik nassaartoqanngilaq. Aalisartulli maluginiartagaat soqutiginaqimmata Pinngortitaleriffik sukumiinerusumik misissuilerpoq. Pinngortitaleriffiup 1998-imi Royal Greenlandip Ilulissani aalisakkerivia Upernaviullu kommuniani Innaarsunni Polarfisk-ip aalisakkerivia suleqatigilerpai. Ukiup ataatsip ingerlanerani aalisakkeriviit qaammammut ataasiarlutik qalerallit suaannik katersisalerput, Pinngortitaleriffimmut nassiuttakkaminnik. Suaat maanna misissorneqartarput, i- laatigullu paasiniartarparput ukiup qanoq ilinerani assigiinngitsuni suaat qanoq inerisimatigisartut. Piffissami aalajangersimasumi qalerallit suffisarnersut misissorparput. Neriuutigaarputtaaq paasisinnaassallugu qalerallit qassit sumiiffinni suffisarnersut. Misissuineq nunat avannarliit ataatsimoorussamik suliniuteqarnerannut ilaalerpoq, sumiiffik annertunerusoq isigalugu qalerallit suffisarnerinut tunngasut misissorneqarput, Atlantikup avannamut kitaa tamakkerlugu. Qalerallit aniasunik suallit sumi qaqugukkullu pisarineqartarnersut paasisaqarfigissallugu suli soqutigaarput. Taamaattumik qaleralimmik taamaattumik pisaqassaguit tusarfigerusussavatsigit. Qaleralik sumi qangalu pisarisimanerlugu allaffigaluta oqaluttuutissavatsigut, immap assingani nalunaaqutsersinnaavat. Paasissutissaatitit uunga nassiutissavatit: Pinngortitaleriffik postboks 570, 3900 Nuuk oqarasuaat 32 10 95, fax 32 59 57 e-mail info@natur.gl 14 PITU/December 2000
Ilisimaviuk... 1999-imi qalerallit Nunatsinni pisarineqartut 400 mio. kr. missaannik naleqarput biologit inassuteqartarnerat nunat tamat ilisimatuussutsikkut ataatsimiititaliaanni katitikkani suliarineqartarput. Tassani Pinngortitaleriffiup misissuineri nunallu allat misissugaat assingusut nalilersorluarneqartarput. inassuteqartarnerup siunertaraa naliliissalluni aalisarneq qanoq annertutigisinnaanersoq, sapinngisamik pitsaanerpaamik pissarsiaqarfiuniassappat, tamatumunngalu ilutigitillugu qaleraleqassusiani qalerallit ima amerlatigisut ilanngaatigineqarsinnaanerat, qalerallit kinguaassiorsinnaasut naammattariaqarlutik, taamaalilluni taamak annertutigisumik aalisarsinnaaneq siunissami ukiorpassuarnut qulakkeerlugu. Pinngortitaleriffiup paasissutissat katersortagai pingaarnerit qalerallit kinguaassiorsinnaasut qassiunersut ukioqatigiikkaartuni ataasiakkaani qalerallit qassiunersut (ilaartornerit) qalerallit qassit ukiumut pisarineqartarnersut qalerallit pisarineqartartut qanoq angitiginersut aalisarnermi atortut assigiinngitsut aalisariaatsillu sorliit qanoq angitigisunik pisaqartarnersut Pinngortitaleriffimmi Adolf Jensen aamma Paamiut atorlugit misissuinitsinnut atatillugu qalerallit pisatta sissiinik, kiisalu qalerallit tunisassiorfinnut tunitsivinnullu tunineqartut sissiinik katersisarpugut. 1999-imi qalerallit 2.000-t missaasa sissii katersorpagut. Allisitsiut atorlugu sissiup ipaasa kisinnerisigut aalisakkap ukiui paasisinnaavagut. Taamaaliornikkut malinnaaffigisinnaavarput aalisakkat assigiinngitsunik ukiullit katiterneri qanoq ingerlaaseqarnersut, taamatullu nalilersinnaavarput ukioqatigiikkaartut ataasiakkaat aalisarnerup qanoq sunniuteqarfigitiginerai. Assersuutigalugu pisarineqartartut ukiukilliartuinnarpata aalisarnerup ingasappallaarsimaneranut ersiutaasinnaavoq. Pinngortitaleriffiup kilisaataataa Paamiut atorlugu Kitaani Tunumilu avataani qaleraleqassutsip qanoq ingerlaaseqarnera Pinngortitaleriffiup malinnaaffigaa. Periuseq nunat tamat akuerisaat atorlugu sumiiffimmi qaleraleqassutsip katillugit oqimaassusiinik nalileeriaaseqarpugut. Pinngortitaleriffiup 2000-imi juni qaammat 2001-imi qaleralinniarnissamut biologit inassutaat saqqummiuppaa. Pinngortitaleriffiup inassutigaa aalisarnermi makku qaangerneqassanngitsut 11.000 tons Kitaata avataani (Canada ilanngullugu) 7.900 tons Disko Bugtimi 6.000 tons Uummannap kommuniani 4.300 tons Upernaviup kommuniani 20.000 tons Tunup avataani (Island ilanngullugu) 4.000 tons Baffin Bugtip avataani (Canada ilanngullugu) Namminersornerullutik Oqartussat aalisarnermilu kattuffiit KNAPK aamma APK Pinngortitaleriffiup siulersuisuini ilaasortaapput. Pinngortitaleriffiup inuiaqatigiit sulissuppai. Inassuteqartarneq suliarineqartarpoq ilisimatuussutsikkut ilisimasat piviusut tunngavigalugit, politikkikkut aningaasaqarnikkullu soqutigisat pituttorsimaffiginagit. ukiut tamaasa aasakkut ukiukkullu Pinngortitaleriffik Avannaanut angalatitsisarpoq, qalerallit tunisassiorfinnut tunitsivinnullu tunineqartut misiligutitut uuttortassallugit. Taamaaliornikkut paasissutissarsisarpugut qalerallit pisarineqartartut takissutsimikkut qanoq agguataarnersut. Takissutsit agguataarnerisa ukiumit ukiumut sanilliuttarnerisigut qaleraleqarnerup qanoq ineriartornera toqqaannanngikkaluamik paasissutissarsiffigisarparput kiisalu qalerallit ukioqatigiikkaartut ataasiakkaat qanoq amerlatiginersut. Pinngortitaleriffiup qaleralinnik misissuisarnermini ukiumut 4 mio. kr. missaat atortarpai. Taakkua amerlanersaat umiarsuarnik ingerlatsinernut atorneqartarput. PITU/December 2000 15
Agnes Gundersen Qalerallit suaat saattunnguanngorlugit aggukkat allisitsiummik assilisat. / Æg fra hellefisk, der er skåret i tynde skiver og fotograferet i et mikroskop. Gydeforhold for hellefisk i Nordvestgrønland Gydeforholdene hos hellefiskene i fjordene ved Vestgrønland har i snart 100 år været årsag til megen undren og spekulation. Det er kendt, at hellefisken gyder i Davis Strædet mellem Grønland og Canada, og at strømmen langs Grønlands vestkyst transporterer ynglen nordover til Disko Bugt og fjordene omkring Ilulissat. Det er derimod mere tvivlsomt, om havstrømmene kan transportere ynglen helt op til fjordene i Uummannaq og Upernavik kommuner. En forklaring på, at der er hellefisk her, kunne være, at hellefiskene i et vist omfang gyder lokalt. Fiskerne fortæller, at de af og til fanger hellefisk, der har løbende rogn og mælk. Det kunne tyde på, at hellefiskene gyder i fjordene. Omvendt viser målinger, at temperaturene i fjordene sandsynligvis er for lave til, at æggene kan udvikle sig og ynglen overleve. I 1960 erne undersøgte Grønlands Fiskeriundersøgelser fiskeynglen i Uummannaq fjord, og der blev ikke fundet yngel fra hellefisk. Fiskernes observationer er imidlertid så interessante, at Naturinstituttet nu undersøger sagen nærmere. I 1998 indledte instituttet et samarbejde med Royal Greenlands fabrik i Ilulissat og Polarfisks fabrik i Innaarsuit i Upernavik kommune. Gennem et år indsamlede fabrikkerne rogn fra hellefisk en gang om måneden og sendte den til Naturinstituttet. I øjeblikket er æggene ved at blive undersøgt, og vi ser bl.a. på, hvor udviklet æggene er på forskellige tidspunkter af året.vi undersøger, om der er en bestemt periode, hvor hellefisken gyder.vi håber også at finde ud af, hvor mange hellefisk der gyder lokalt. Undersøgelsen er nu blevet en del af et større fælles nordisk projekt, der ser på hellefiskens gydeforhold i et meget større perspektiv, nemlig i hele Nordvestatlanten. Vi er fortsat meget interesseret i at få oplysninger om, hvor og hvornår der bliver fanget hellefisk med løbende rogn. Så hvis du fanger sådan en hellefisk, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os og fortæl, hvor og hvornår du har fanget hellefisken, gerne markeret på et kort. Send dine oplysninger til: Grønlands Naturinstitut postboks 570, 3900 Nuuk telefon 32 10 95, fax 32 59 57 e-mail info@natur.gl. 16 PITU/December 2000
Vidste du at... værdien af de grønlandske fangster af hellefisk i 1999 var knap 400 mio. kr. den biologiske rådgivning bliver udarbejdet i internationalt sammensatte videnskabelige komiteer. Her bliver Naturinstituttets undersøgelser og tilsvarende undersøgelser fra andre lande gået kritisk igennem. rådgivningen tager sigte på at vurdere, hvor stort fiskeriet kan være, så det giver bedst muligt udbytte og samtidig fjerner præcis så mange hellefisk fra bestanden, at der er tilstrækkelig mange kønsmodne hellefisk tilbage til at sikre et tilsvarende fiskeri mange år fremover. Naturinstituttet først og fremmest indsamler oplysninger om hvor mange kønsmodne hellefisk der er hvor mange hellefisk der er i de enkelte årgange (rekruttering) hvor mange hellefisk der bliver fanget hvert år hvilken størrelse, de fisk, der bliver fanget, har hvilke størrelser fisk, forskellige redskaber og fiskerier fanger Naturinstituttet i juni måned 2000 fremlagde den biologiske rådgivning for fiskeriet efter hellefisk i 2001. Instituttet rådgiver, at fiskeriet ikke bør overstige 11.000 tons udenskærs ved Vestgrønland (inklusiv Canada) 7.900 tons i Disko Bugt 6.000 tons i Uummannaq kommune 4.300 tons i Upernavik kommune 20.000 tons udenskærs ved Østgrønland (inklusiv Island) 4.000 tons udenskærs i Baffin Bugt (inklusiv Canada) både Grønlands Hjemmestyre og fiskeriets organisationer KNAPK og APK har plads i Naturinstituttets bestyrelse. Naturinstituttet arbejder for samfundet. Rådgivningen bliver afgivet ud fra videnskabelige kriterier, uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Naturinstituttet hvert år både sommer og vinter tager til Nordvestgrønland og måler tilfældige stikprøver af de hellefisk, der bliver indhandlet til fabrikker og indhandlingssteder. På den måde får vi oplysninger om, hvordan hellefiskene i fangsterne fordeler sig på længder. Ved at sammenligne længdefordelingerne fra år til år, får vi indirekte oplysninger om udviklingen i bestanden og om, hvor talrige de enkelte årgange af fisk er. Naturinstituttet hvert år indsamler øresten fra de hellefisk, vi fanger under vores undersøgelser med Adolf Jensen og Paamiut, samt fra hellefisk indhandlet til fabrikker og indhandlingssteder. I 1999 indsamlede vi øresten fra godt 2.000 hellefisk. Vi kan bestemme fiskens alder ved at tælle vækstringene i ørestenen under et mikroskop. På den måde kan vi følge med i, hvordan sammensætningen i bestanden af fisk med forskellig alder udvikler sig, og vi kan vurdere fiskeriets påvirkning på de enkelte årgange. Hvis fiskene i fangsterne for eksempel bliver yngre og yngre, kan det være et tegn på, at fiskeriet er for højt. Grønlands Naturinstitut hvert år bruger ca. 4 mio. kr. på undersøgelser af hellefisk. Heraf går hovedparten til drift af skibene. Naturinstituttet følger udviklingen i bestanden af hellefisk udenskærs både ved Vest- og Østgrønland med instituttets trawler Paamiut. Vi bruger en internationalt anerkendt metode til at vurdere bestandens samlede vægt (biomasse) i området. PITU/December 2000 17
Kunuk Kloster Aasakkut ukiukkullu Pinngortitaleriffiup qalerallit tunisat uuttortartarpai. / Naturinstituttet måler længden på indhandlede hellefisk både sommer og vinter. Pisaalatsinissamut atorluaannginnissamullu navianaatit Kirsten Rydahl Nielsen Nunatta Kitaata avannaani kangerlunni qaleralinniarnerujussuaq qaleraleqassutsimik sunniisimavoq. Aalisarpallaarneq ukiumit ukiumut aalisarnerup nikerarnerujussuanik kinguneqarsinnaavoq. Naatsorsuinerit takutippaat qalerallit ikinnerit pisarineqarnerini aalisarneq pissarsiaqarfiunerussasoq. Nunatta Kitaata avannaani qaleraleqassuseq arlalitsigut immikkuullarissuuvoq. Qalerallit amerlanerit Davis Strædemit aallaaveqarput. 3-5-inik ukioqaleraangamik kangerlunnut pulasarput, uumanermillu sinnerani tamaaniittarlutik aallaavimminnullu uteqqinngisaannarlutik. Kangerlunniinneq sivisunaarneqarsinnaavoq. Qaleralik 25-nik ukioqalersinnaavoq 110 cm-isullu angitigilersinnaalluni. Qaleralik ukiumut 3-5 cm-inik allisarpoq, aatsaallu 7-8- nik ukioqaleraangami ningittakkanik pisarineqarnissaminut aatsaat naammattumik angissuseqalersarpoq. Ukiuni kingulliunerusuni avannaani kangerlunni qaleraleqassutsip ingerlaasaa Pinngortitaleriffiup isumakuluutigisimavaa. Aalisakkat nunguvinnissaannut ernumanartoqarsorinanngilaq, aalisagaaqqat allat kangerlunnut takkuttuarmata. Soormi isumakuluttoqassanersoq aperisoqarsinnaavoq? Aap, aalisarnerujussuup nassataraa, qalerallit ullumikkut ukioqatigiikkaat ikittuinnanngorsimanerat aalisakkanillu utoqqarnik amiakkoqanngingajalluni. Qalerallit pisarineqartartut amerlanerit ukioqatigiikkaani ikittunnguaneersuupput aalisakkat affaat sinnerlugit (60%) ukioqatigiikkaani pingasunik ukiulinneersuupput. Ukiut ilaanni aalisakkanik minnerit ilaartornerat annikissappat, qalerallit ikilineri aalisartut malugissavaat. 18 PITU/December 2000 Paarlattuanik qaleraleqassuseq ukioqatigiikkaani arlalinneersuuppat qalerallit ilaartornerat ukioq ataaseq annikissagaluarpat soqutaavallaassanngilaq. Allatut oqaatigalugu aalisarpallaarnerup nassatarissavaa aalisarnerup ukiumit ukiumut nikeralersinnaanera. Pinngortitaleriffiup inassuteqartarnermini anguniarpaa piffissap sivisunerusup ingerlanerani qalerallit sapinngisamik pitsaasumik pissarsiffiullutik iluaqutigineqarnissaat. Akissutissarsiniarluta naatsorsuusiussaagut qaqugukkut qaleralinnik pisaqartarneq iluaqutaanerussanersoq paasissutissarsiniarluta. Naatsorsuutini paasissutissiisoqassaaq qaleralik ukiumut qanoq allisartiginersoq, qassillu pissusissamisoortumik toqusarnersut (nerineqarlutik, nerisassaaleqillutik il.il.). Naatsorsuutip takutippaa, qalerallit 20-nik ukioqalernissaannut pisarinaveersaarnissaat imminut akilersinnaanngitsoq, taamaalinnginnerani arlalissuit pissusissamisoortumik toqoriissammata. Qalerallillu 7-8-nik ukioqartillugit pisarinaveersaarnissaat imminut akilersinnaanngilaq, amerlasuut ukiuni arlaliunerusuni uumaannarnissaminnut periarfissaqarluarmata, sulilu alliartuinnarsinnaallutik. Qalerallit pisarineqannginnerminni imaluunniit pissusissamisoortumik toqunissamik tungaanut kangerlunni uninngaannartarmata (nalunaaqutsersuineq pillugu allaaserisaq takuuk), pisariaarpallaarniarlugit nukingiussinissaq tunngavissaqanngilaq. Ullumikkut kangerlunni amerlanerni aalisartut qaleraleqassuseq iluaqutiginerusinnaavaat. Annikinnerulaartumik aalisartoqarpat qalerallit anginerulersinnaapput, siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kiilunngorlugit aalisartut iluaquserneqarsinnaapput.
25% Pisat %-nngorlugit Procentvis andel hellefisk i fiskeriet 1989 20% 1999 15% Upernaviup eqqaanit assersuut. 1989-imi qaleralinniarneq annikitsunnguuvoq, 1999-imilu ukiut qulit qaangiunnerini aalisarneq arlaleriaammik annertusineqarsimavoq. Qalerallit annerit utoqqaanerillu sinneqanngingajapput agguaqatigiissillugillu angissusaat millisimavoq. 10% 5% 0% 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Ukiui Alder I 1989 var der et lille fiskeri efter hellefisk ved Upernavik, 10 år senere i 1999 var fiskeriet mangedoblet. Der er næsten ingen større og ældre fisk tilbage, og den gennemsnitlige størrelse er faldet. Risiko for svingende fiskeri og dårlig udnyttelse af hellefisken Det store fiskeri efter hellefisk i fjordene i Nordvestgrønland har påvirket bestanden. Et for kraftigt fiskeri kan føre til store udsving i fiskeriet fra år til år. Desuden viser beregninger, at man vil få et bedre udbytte i fiskeriet ved at fange færre hellefisk. Bestanden af hellefisk i Nordvestgrønland er på mange måder ganske speciel. De fleste hellefisk stammer oprindeligt fra Davis Strædet. Når de er 3-5 år gamle, vandrer de ind i fjordene og bliver her resten af livet uden nogensinde at vende tilbage til deres fødested. Livet i fjorden kan godt ende med at blive ganske langt. En hellefisk kan blive 25 år gammel og nå en størrelse på 110 cm. Hellefisken vokser 3-5 cm om året, og først når hellefisken er 7-8 år gammel, er den ved at være stor nok til at gå på langlinerne. I de senere år har Naturinstituttet været bekymret for udviklingen i bestanden af hellefisk i de nordvestgrønlandske fjorde. Der er tilsyneladende ikke fare for, at fisken vil forsvinde, da nye små fisk hele tiden vil trække ind i fjorden. Hvorfor så være bekymret, kan man med rette spørge? Jo, fordi det intensive fiskeri betyder, at bestanden nu består af relativt få årgange og næsten ingen gamle fisk. De fleste af de hellefisk, der bliver fanget, stammer fra nogle få årgange - over halvdelen (60%) af fiskene stammer fra bare 3 årgange. Hvis tilførslen af unge fisk svigter i nogle år, vil fiskerne kunne mærke en nedgang i bestanden af hellefisk. Hvis bestanden af hellefisk i stedet for består af fisk fra mange flere forskellige år, vil det ikke betyde så meget, hvis tilførslen af hellefisk et enkelt år skulle svigte. Et kraftigt fiskeri betyder med andre ord større risiko for, at fiskeriet vil svinge fra år til år. Den rådgivning, Naturinstituttet giver, drejer sig om på langt sigt at få det bedst mulige udbytte af bestanden. For at finde svaret, opstiller vi et regnestykke som fortæller, hvornår det bedst kan betale sig at fange hellefisken. I regnestykket indgår oplysninger om hvor meget hellefisken vokser om året og hvor mange der dør af naturlige årsager (bliver spist, fødemangel etc.). Regnestykket viser, at det ikke kan betale sig at vente med at fange dem, til hellefiskene er 20 år gamle, da mange af fiskene er døde af naturlige årsager inden da. Det kan heller ikke betale sig at fange hellefiskene, når de er 7-8 år gamle, da mange af dem har gode muligheder for at overleve i flere år og samtidig vil fortsætte med at vokse. Da hellefisken bliver i fjorden (se artiklen om mærkning af hellefisk), indtil den bliver fanget eller dør af naturlige årsager, er der ingen grund til at forhaste sig og fange fisken for tidligt. I øjeblikket er situationen den i de fleste fjorde, at fiskerne kunne få mere ud af bestanden. Ved at fiske lidt mindre kan flere hellefisk nå at vokse sig store, og fiskerne vil på længere sigt få et større udbytte i kg. Qaleraleeqqat Aasiaat eqqaanni ikkannermi pisat. Unge hellefisk fanget på bankerne ved Aasiaat. PITU/December 2000 19
Ilulissani qaleralinniarneq immikkuullarippoq Atlantikup avannaani allani sumiiffimmi taama annikitsigisumi taama amerlatigisunik Ilulissanisut qaleralittoqartanngilaq. Tamaani qaleralinniarneq ukiuni untritilinni ingerlanneqarsimavoq. Ukiuni qulikkaani kingullerni aalisarneq annertusisimavoq, sumiiffimmilu annikitsunnguami ullumikkut ukiumut 6.000 tonsit missaat pisarineqartarput. Ukiuni qulikkaani kingullerni Ilulissat eqqaanni aalisarnerup annertuserujussuarnera arlalinnik peqquteqarpoq. Qassutit aalisartut atulersimavaat, aalisartut amerlipput aalisartullu ataasiakkaat sulinerulersimapput. Ilulissat eqqaanni aalisarneq immikkuullarippoq, Nunatsinniinnaanngitsoq aammali Atlantikup avannaani nunanut allanut sanilliullugu. Sumiiffimmi taama annikitsigisumi Ilulissanisut tonsit taama amerlatigisut pisarineqartanngillat. Ilulissat eqqaanni sumiiffimmi taama annikitsigisumi ukiut tamaasa qalerallit ima amerlatigisut pisarineqartarput, Davis Strædep Nunatsinnut atasortaani kilisaassuit pisarisartagaasa amerlaqataat pisarineqartarput. 1900 sioqqullugu aalisaatit atorlugit qaleralinniartarput, imminnut qimmitillu nerisassarsiuullugit. Ukiorlutsillugu qalerallit iluaqutigalugit inuit Aasaanerani Ilulissat saavanni umiatsiaaqqamik qaleralinniartoqartarpoq. Om sommeren fanger fiskerne hellefisk fra joller foran Jakobshavn Isfjord. inuusinnaasarsimapput, aalisakkallu Diskobugtimi illoqarfinnut qaleraleqarfimmut ungasissumiittunut nassiussorneqartarsimapput. Qalerallip orsua qullernut atorneqartarpoq, angerlarsimaffinni qaammaqqutaasarluni kissalaartitsillunilu. 1800-kkut naalerneranni inuinnaat, ilaatigut Poul Müller, qaleralinnik tarajortikkanik Danmarkimut nassiussisalerput. Iluliarmiut taamanili aalisarnermik inuussutissarsiuteqalereerput, nunap sinnerani tamanna nalinginnaasuunani. 1906-imi Savalimmiormiut aalisartui ningittagarsorlutik qaleralinniarneq misilerarpaat, ajunngilluinnartumik kinguneqartumik. Iluliarmiut aalisartuisa ningittagarsorneq ilikkalertorpaat, saarlisaartullu atulernerisigut periuseq pitsanngorsarpaat. Saarlisaartoq saviminiuvoq kipparissoq aalisaammik kalitsissutaasoq, ningittakkat naqqinninneranni ilattoornaveeqqut. Ningittakkanik saarlisaartulinnik qaleralinniarneq ukiut untritilikkaat naallugit aalisariaasinngorpoq pingaarnersaasoq. 1950-ikkut qiteqquttut qalerallit 100 aamma 700 tonsit akornanni ukiumut Ilulissani pisarineqartarput. Taamanili pisarineqartartut amerliartorput, ullumikkullu illoqarfiup eqqaani qalerallit 5-6.000 tonsit ukiut tamaasa pisarineqartarput. Aasaq naallugu aalisartut Ilulissat saavanni umiatsiaaqqamik ningittagarsortarput. Siku qimusserfissanngoraangat aalisartut siku putullugu ningittagarsorlutik qaleralinnialersarput. Kangerlummi sermip aakkartartup eqqaanut qimussimik aalisarfimmukartarput, qimussimik akunnerit marluk sisamallu akornanni ungasitsigisumut, aalisartullu alluamik eqqaani tuperlutik unnuisarput. Ningittakkat 3-800 meterisut ititigisumut ningittarpaat, amuartaatinillu nammineq sanaanik amuartarlugit. Qamutit annerpaamik 300 kg-nik usisinnaapput, taamaattumillu aalisartut ullut aappassaanni Ilulissanut uterlutik tuniniaasariaqartarput. Aalisarnerup qalerallit angissutsimikkut assigiinngitsuunerat allanngortissimavaa. Tamanna malunnarluinnarpoq 1908-09-mi qalerallit pisarineqartartut agguaqatigiissillugu oqimaassusaat ullumikkumut sanilliukkaanni. Ukiut 100-ngajaat matuma siorna qaleralik pisarineqartoq agguaqatigiissillugu 8-9 kg-nik oqimaassuseqartarpoq, ullumikkut 1-2 kg-nik oqimaassuseqartarluni, taamaattumik aalisarnerujussuaq taamaalilluni naleqarpoq.