Afskaffelse af befordringsfradrag

Relaterede dokumenter
Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Skatteudvalget L 61 Bilag 10 Offentligt

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Krav til det offentliges indkøb af transport

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Obligatorisk køreskoleundervisning i energirigtig køreteknik

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen)

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller

Opdateret version af TERESA

Fordelingseffekter af skattelettelser

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Forslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven)

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

E-mobilitet Køreplan 2020

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Skatteudvalget L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget

April Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

BEK nr 1335 af 20/11/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 372 Offentligt

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, Det Økologiske Råd

L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november /Lene Skov Henningsen

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Grøn firmabilskat August

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

NOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 153

De rigeste danskere får kroner i skattelettelse i 2010

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Skatteudvalget L Bilag 2 Offentligt

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt

BEK nr 1320 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Transkript:

Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig og job. Virkemidlet består i at fjerne fradraget for derved at mindske særligt privatbilismen og reducere udledningen af CO 2 1. 2. Forudsætninger, omfang og effekter I 2012 skønnes befordringsfradraget at udgøre i alt 14,5, jf. tabel 1. Fradraget sker i den skattepligtige indkomst, der i gennemsnit beskattes med ca. 33 pct. Skatteværdien var således i 2012 i alt ca. 4,8 Frem mod 2019 vil skatteværdien dog falde til ca. 26 pct. i gennemsnit. Dermed vil skatteværdien af fradraget alt andet lige reduceres til ca. 3,8 Tabel 1. Opgørelse af grundlag og skatteværdi af befordringsfradraget Transportafstand mellem hjem og arbejde og retur Mia. km Fradrag kr./km Fradrag Skatteværdi af fradrag 2012, Skatteværdi af fradrag 2019, Første 24 km 4,8 0 0 0 0 25-120 km 6,4 2,10 13,5 4,4 3,5 Over 120 km 1,0 1,05 1,0 0,3 0,3 I alt 12,2 1,96* 14,5 4,8 3,8 *Et vægtet gennemsnit udover 24 km. I de følgende beregninger tages der udgangspunkt i skatteværdien af befordringsfradraget for 2019. Fradraget fremskrives med BNP. Det skønnes, at ca. 915.000 personer i 2012 vil anvende befordringsfradraget, og at der i alt fradrages for ca. 7,4 mia. km transport, heraf ca. 6,4 mia. km til den høje sats og ca. 1,0 mia. km til den lave sats, jf. tabel 1. 1 Det bemærkes, at dette notat alene belyser virkemidlets budget- og samfundsøkonomiske omkostninger samt skyggeprisen ved indførelse af virkemidlet. Notatet og beregningerne er alene et første udkast, der skal danne baggrund for mere tilbundsgående analyser, hvis det besluttes, at undersøge virkemidlet nærmere. Herunder skal en række konsekvenser belyses nærmere som fordelingseffekter, beskæftigelseseffekter, statens provenu og de erhvervs- og administrative konsekvenser ligesom eventuelle statsstøtteelementer og forholdet til EU-retten skal belyses. 1 / 5

Der foreligger ingen oplysninger om, hvilket transportmiddel fradraget vedrører. Personbilisme er dominerende for personer, der har mere end 12 km til arbejde, hvorimod tog og personbil benyttes lige meget ved kortere afstande til arbejde. Det forudsættes, at omkring 70 pct. af fradragene gives til transport i personbil. 3. af drivhusgasser En afskaffelse af standardbefordringsfradraget vil medføre, at persontransporten falder. Faldet skyldes bl.a. at: - Lønmodtageren får job nærmere bopælen - Lønmodtageren flytter tættere på jobbet - Beskæftigelsen falder - Andre forhold Som nævnt skønnes skatteværdien af befordringsfradraget i 2019 til i alt 3,8 Heraf skønnes ca. 2,6 at vedrøre privatbilisme, mens ca. 1,1 skønnes at vedrøre kollektiv kørsel. For transport over 24 km pr. dag skønnes den samlede transport ved den reducerede skatteværdi af befordringsfradraget fortsat at udgøre ca. 7,4 mia. km., jf. tabel 1. Heraf skønnes den samlede privatbilisme at udgøre ca. 5,2 mia. km, mens den kollektive transport skønnes at udgøre ca. 2,2 mia. km. Det skønnes, at en afskaffelse af befordringsfradraget vil reducere den samlede transport med ca. 15 pct., svarende til ca. 1,1 mia. km, jf. tabel 2. Heraf vedrører ca. 0,8 mia. km. privatbilismen, mens ca. 0,3 mia. km vedrører den kollektive transport. Det skønnes, at reduktionen i den samlede transport vil fordele sig mellem kortere afstand mellem job og bolig (2/3) og mindre andet transport (1/3). Faldet i transport, der vedrører andre forhold, dækker over, at der i forbindelse med transport til og fra arbejde også køres ærinder af helt privat karakter.. Fald Tabel 2. Fald i transport som følge af bortfald af befordringsfradrag Mia. km. Total fald i transport 1,11 - heraf fald pga. job tættere på bopæl 0,57 - heraf fald pga. bopæl tættere på job 0,14 - heraf fald pga. andre forhold 0,37 - heraf fald pga. færre beskæftigede 0,02 Et fald i den samlede transport på ca. 1,11 mia. km skønnes at medføre et fald i brændstofforbruget svarende til ca. 33,5 mio. liter benzin og 22 mio. liter dieselolie. Afskaffelse af befordringsfradraget skønnes således at reducere udledningen af drivhusgasser i 2020 med ca. 130.000 ton CO 2 i 2020, jf. tabel 3. 2 / 5

Tabel 3. af drivhusgasser i 2020, 1.000 ton CO2-ækvivalent Samlet reduktion drivhusgasser Befordringsfradrag af metan lattergas metan og lattergas i alt Øget kulstofstofbinding af CO 2 uden for kvoteområdet af CO 2 inden for kvoteområdet 130 130 4. Effekt på andre målsætninger En afskaffelse af befordringsfradraget vil reducere husholdningernes samlede transport. Mindre transport vil føre til færre ulykker og mindre trængsel samt mindre støj. Omregnet til nutidsværdi skønnes det, at færre ulykker, mindre trængsel og mindre støj vil bidrage med ca. 13,1 i opgørelsen af den samfundsøkonomiske gevinst ved virkemidlet. 5. Budgetøkonomiske omkostninger Såfremt befordringsfradraget ophæves, skønnes statens indtægter forøget umiddelbart med 3,8 årligt svarende til skatteværdien i 2019 af befordringsfradraget. Borgernes omkostninger stiger således tilsvarende med 3,8 alt andet lige. Nutidsværdien heraf skønnes til ca. 83,4 (2012- priser, NPV 2013-2042), jf. tabel 4. Meromkostningerne for borgerne vil mindske forbruget af andre varer. Tabel 4. Budgetøkonomiske omkostninger Mia. kr. Gevinst stat Tab borger Årligt 3,8 3,8 NPV 83,4 83,4 Der vil for borgerne desuden være udgifter til at flytte, skifte job og ændre transportmiddel. Disse er ikke opgjort. 6. Velfærdsøkonomisk analyse Virkningerne af at afskaffe befordringsfradraget for samfundet er summen af virkningerne for borgerne, den offentlige økonomi og de eksterne omkostninger. Virkningerne for den offentlige økonomi gennemgås særskilt nedenfor, hvorefter virkningen for samfundet under ét til sidst opgøres, og CO2- skyggeprisen beregnes. Ophævelse af befordringsfradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 83,4 (2012-priser, NPV 2013-2042), jf. tabel 5. Merprovenuet reduceres i kraft af et mindreprovenu fra de sekundære markeder, herunder fra salg af brændstoffer og biler på ca. 12,5 (2012-priser, NPV 2013-2042). Desuden får staten et mindreprovenu fra husholdningernes lavere forbrug af andre afgiftsbelagte varer på ca. 83,4 Ved et forudsat afgiftsindhold på 24,5 pct. (1-(1/NAF)) udgør statens mindreprovenu heraf ca. 20,4 opgjort i nutidsværdi. 3 / 5

Endelig får staten et mindreprovenu som følge af, at ophævelse af befordringsfradraget medfører et lavere arbejdsudbud på skønsmæssigt ca. 13,9 mia. kr. Tabel 5. Virkningen for den offentlige økonomi Mia. kr. Årligt NPV Statsligt provenu i alt 1,7 36,6 - heraf ophævelse af befordringsfradrag 3,8 83,4 - heraf sekundære markeder -0,6-12,5 - heraf arbejdsudbud -0,6-13,9 - heraf tilbageløb (andre markeder) -0,9-20,4 Ophævelse af befordringsfradraget skønnes således samlet at indbringe et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 36,6 (2012-priser, NPV 2013-2042). Ved beregningen af CO2-skyggeprisen er det forudsat, at merprovenuet anvendes til at nedsætte en skat med samme forvridning. Staten kan således nedsætte en tilsvarende skat med 48,5 (36,6 + 11,9 ), idet der vil være et tilbageløb som følge af, at skattenedsættelsen øger forbrugsmulighederne. Det mindre skatteforvridningstab hermed skønnes at udgøre 9,7 opgjort i nutidsværdi, jf. tabel 6. Ved en afskaffelse af befordringsfradraget skønnes skyggeprisen med usikkerhed at udgøre omkring 4.167 kr. pr. ton CO2 (2012-priser, NPV 2013-2042), jf. tabel 6. Tabel 6. Samlet samfundsøkonomisk opgørelse Mia. kr. Årligt NPV Sideeffekter i alt 0,60 13,1 Mindre trængsel og ulykker 0,51 11,2 Mindre støj 0,09 2,0 Forbrugeroverskud - 3,8-68,02 Statsligt provenu i alt 1,7 36,6 - heraf ophævelse af befordringsfradrag 3,8 83,4 - heraf sekundære markeder -0,6-12,5 - heraf arbejdsudbud -0,6-13,9 - heraf tilbageløb (andre markeder) -0,9-20,4 Merfinansieringsbehov 0,5 11,9 Skatteforvridningsgevinst 0,4 9,7 Samfundsøkonomisk gevinst i alt -1,1-25,2 CO2-besparelse (ton) 2.900.000 Skyggepris pr. ton CO2 8.703 Skyggepris pr. ton CO2, inkl. sideeffekter 4.167 Anm.: Den samfundsøkonomiske opgørelse er opgjort jf. beregningsmetoden til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan. Der kan således være afvigelser mellem Skatteministeriets sædvandlige opgørelsesmetode og metoden anvendt i klimaplanen. Skyggeprisen er opgjort inkl. sideeffekter i form af færre uheld, mindre trængsel samt mindre støj, idet den samlede transport falder. Sideeffekterne er opgjort til ca. 13,1 (2012-priser, NPV 2013-2042). Skyggeprisen ekskl. sideeffekter skønnes at udgøre 8.703 kr. pr. ton CO2. 4 / 5

Det skal bemærkes, at skyggeprisen sandsynligvis vil stige over tid, fordi bilerne forventes at blive mere energieffektive, og fordi andelen af VE-brændsel forventes at stige. Dette vil mindske CO2-udledningen og derved øge skyggeprisen. 5 / 5