Dyreværnsloven AMU kursus 2012
Dyreværnsloven Foruden dette kompendium vil diverse lovtekster og paragraffer blive gennemgået. Lovene findes direkte på www.retsinfo.dk Dyreværnsloven skal sørge for en acceptabel dyrevelfærd. Lidt historie: Den første dyreværnslov kendte dyreværnslov blev var vedtaget i England i 1822. I 1824 blev den første dyreværnsorganisation stiftet i England The Royal Society for Prevention of Crueltry to Animals. Dette blev sat i gang for at blandt andet at beskytte de mange herreløse hunde som levende et kummerligt liv i Londons gader. Nogle år senere begyndte dyreværnstankerne også at komme i Danmark og dette var især baseret på landbrugsdyr. Men først i 1915 blev den første egentlige dyreværnslov sendt til afstemning, og da man nåede frem til 17. maj 1916 blev den endelig vedtaget. Interessant nok bestod den kun af 9 paragraffer. Man må sige, at den er vokset sig noget større til den form den har i dag. En anden pudsig ting er, at lang tid før 1915, har der været love, som har omhandlet dyr i vores varetægt. Disse har dog haft fokus på de skader, ens dyr kunne tilføje andre og omgivelserne. Christian den 5. s Danske lov af 15.april 1683 i lov 6-10-4 lyder således: Hvorefter en person, der bliver skadet af en anden persons løsgående heste, kreaturer, hunde og lignende har ret til erstatning fra det pågældende dyrs ejer. Det specielle her er, at ved en retssag fra Vestre Landsret i 1998, prøvede man om denne lov kunne anvendes: Skadelidte var vist blevet sparket af en hest i en indhegning og den blev regnet som løsgående, fordi personen har krydset marken og der stod ingen advarsler, med en risiko for at blive angrebet af hesten sparket ved at gå ind i indhegningen hvor hesten gik. Forklaring til love, deres opbygning og tillæg For at en lov skal være gældende og juridisk bindende skal der være et ministerium, som udstikker lovene og netop dyreværnsloven skiftede i december 2011 fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet, da alt omhandlende omkring dyrevelfærd og dyreværn overgik til dette ministerium. Derfor vil der i den nærmeste tid efter denne overdragelse udkomme en række ændringsbekendtgørelser, hvor det nye ansvarlige ministerium bliver ændret i dyreværnslovens tekst. Dyreværnsloven er en lov, hvor ændringer skal vedtages i folketinget, hvilket gør denne proces temmelig langsommelig. Forkortelsen af denne form kaldes LOV med et efterfølgende nummer og dato for udstedelse af loven. Det er vigtigt at vide ved denne dato, sjældent vil være den dato hvor selve loven træder i kraft. Nogle gange bliver nye områder indført i dyreværnsloven efter en debat i Folketinget, hvor Kommentarer til dyreværnsloven Side 2
dyreværnsmæssige sager har så stort et omfang, at politikkerne i Folketinget har været nødsaget til at tage stilling til sagen. Tænk bare på mediernes massive dækning omkring den manglende dyrevelfærd ved transport af dyr, der udmøntede sig i en større politisk debat og endelig nogle nye lovparagraffer i dyreværnsloven. Skal der udarbejdes mindre ændringer eller tilføjelser til dyreværnsloven, vil disse blive benævnt som lovbekendtgørelse (LBEK). Ved benævnelsen af en LBEK skal der være reference til den lov, som ændringerne høre til. Fordelen ved at kunne gøre det sådan er, at dette kan udarbejdes i det ansvarlige ministerium og skal altså ikke til afstemning i Folketinget. I dyreværnsloven giver de mange paragraffer et link (sporbarhed) til mere detaljerede bekendtgørelser, som alle bliver udarbejdet i det ansvarlige ministerium. Hvis man holder sig til det tidligere nævnte omkring transport af dyr, udviklede det sig til en mere end bare en national bekendtgørelse omkring området, idet der faktisk findes en EU forordning, ( (EF) Nr.1/2005) omhandlende emnet og den danske bekendtgørelse omkring transport af dyr, er herved den nationale fortolkning og oversættelse fra den europæiske union. Som det kan ses på den nedenstående model, findes der også det som kaldes CIS, hvilket er Cirkulærer. Disse kan nøjes med at være lokalt gældende f.eks. indenfor en bestemt politiregion. En CIS kan ikke bare forekomme alene, men er linket specielt til en bekendtgørelses paragraffer, og en CIS er ikke juridisk bindende. En anden type som er nævnt i den viste model er VEJ, som står for vejledning. Denne kan ligesom en cirkulæreskrivelse ikke bare forekomme alene, men er yderligere forklaring og uddybning til en paragraf i en bekendtgørelse. Her kan nævnes selve beskrivelsen af uddannelse af folk, som har med erhvervsmæssig handel med dyr at gøre. Her er en vejledning som nærmere beskriver, hvad, og hvordan man uddanner sig, for at opfylde kravet i paragraffen i Bekt. Nr. 1022, der omhandler personalet omkring erhvervsmæssig handel med dyr. En vejledning (VEJ) er heller ikke juridisk bindende. Hvor finder man så den nyeste udgave af en gældende eller bekendtgørelse? Det er over nettet på hjemmesiden www.retsinfo.dk lov Kommentarer til dyreværnsloven Side 3
Se nedenstående model. Dyreværnsloven Dyreværnsloven er en bredt dækkende lov, og spreder sig over hunde, heste, produktionsdyr, forsøgsdyr, transport af dyr, zoodyr, handel med dyr, cirkus og meget mere. kort sagt, dyr i menneskers varetægt. På et mindre juridisk sprog kan man sige at dyreværnsloven er en paraplylov eller en rammelov, og den skal sikre dyrevelfærden indenfor alle former for hold af dyr. Kommentarer til dyreværnsloven Side 4
Som nævnt tidligere findes en lang række mere specialiserede bekendtgørelser som er linket til dyreværnsloven, hvilket f eks kan være 11, der omhandler området hunde. Her berøres hale- og ørekupering, samt andre ting. Det er dog stadig kun begrænset indenfor området hunde, men til gengæld findes der en mere udspecificeret lov omkring emnet, nemlig Hundeloven eller andre bekendtgørelser, såsom Bekendtgørelse om overdragelse af hundehvalpe nr. 817 af 22. juli 2004. Denne bekendtgørelse er altså linket til dyreværnslovens 11. Bekendtgørelsen omkring erhvervsmæssig handel med dyr Skal man koncentrere sig nærmere omkring områderne: Erhvervsmæssig handel med dyr, Privates hold af dyr og Dyr i zoologiske haver findes der i dyreværnslovgivningen også paragraffer, som giver links til de mere specialiserede bekendtgørelser. I dyreværnslovens 10 beskrives dyr der kan frembryde frygt og fare eller vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Denne paragraf giver så sporbarhed til bekendtgørelse Bekt. nr. 1021, Privates hold af særlige dyr. Dyreværnslovens 17 beskriver områder, hvor dyr bliver fremvist i zoologiske haver, cirkusser osv. Dette er sporbart til bekendtgørelsen Bekt. nr. 1023, Godkendelse og tilsyn af zoologiske anlæg mv. Dyreværnslovens 18 beskriver erhvervsmæssig handel med dyr og er sporbart til Bekendtgørelse Bekt. nr. 1022, Erhvervsmæssig handel med dyr. Alle dyreværnslovens paragraffer er inddelt i forskellige kapitler, og netop kapitel 6 s paragraffer omhandler forklaring til de grupper af fagfolk, som er samlet i diverse ekspert råd indenfor dyreværn og dyrevelfærd. I dette kapitel og 26a finder man også det råd, som har med dyreværnslovens 10, 17 og 18, samt de bekendtgørelser som er sporbare til de nævnte paragraffer. Derved er sammensætningen af alle de ekspertråd, som kan blive involveret i dyreværnsloven, også blevet lovmæssigt beskrevet. Herved vil bekendtgørelsen nr 1022 Erhvervsmæssig handel med dyr blive gennemgået med de ændrings bekendtgørelser, som findes indtil dato. Til bekendtgørelsen omkring Erhvervsmæssig handel med dyr findes en bilagsliste med, hvilke dyrearter, som man må handle med ved erhvervsmæssig handel med dyr. Denne vil blive gennemgået, og det er sådan, at de dyrearter, som er benævnt på listen, er identisk med de dyrearter som er nævnt på en tilsvarende bilagsliste i bekendtgørelse nr 1021 Privates hold af særlige dyr. Derved forholder det sig sådan, at de dyrearter, som bliver handlet i dyrehandel, vil være de samme som man må holde som privat dyreholder. Som en afslutning kan det nævnes, at dyreværnsloven og de nævnte og gennemgåede bekendtgørelse er nationalt gældende indenfor Danmark. Derfor vil der findes dyrearter, som ellers er forbudt for private at holde, der udbydes til salg i vore nabolande og andre lande, uden at det vil være forbudt der. Kommentarer til dyreværnsloven Side 5