Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann lav dit eget minijuletræ miniature overdådig jul i Hvis du ikke har plads til et stort og flot juletræ, men gerne vil have den hyggelige stemning, er der heldigvis andre muligheder. Dekorer et lille nåletræ eller skab dit eget minijuletræ af sæsonens grene, og pynt det unikt og overdådigt. 74
tr æ med rosa pynt Det skal du bruge: Ler 1 stor urtepotte Grene fra en hyld Gråt mos Lys på holdere med klips Små julekugler. blomster: Rosa silkepapir Tynd ståltråd Sølvglimmerlim. hjerte: 2 forskellige slags papir, fx mønstret glanspapir og noget mere groft Rå snor Sløjfebånd med små sløjfer eller blomster på, fx fra Handler Lim Sådan gør du: Kom ler i potten, stik grenene ned i midten af leret, så de breder sig ud i en pæn krone. Dæk leret med det grå mos. blomster: Klip 7 blomsterblade efter skabelonen på side 134 af silkepapiret, og kram dem i hånden, så de bliver krøllede. Tag et blad op i hånden, læg så et nyt blad til lige ved det foregående, så enderne vender i samme retning. Fortsæt på den måde, til du har en cirkel. Vikl bladenderne sammen med et lille stykke ståltråd, og lad små ender ståltråd stikke ud fra blomsten. De skal senere bruges til at fastgøre blomsten til træet med ved at vikle ståltråden om grenene. I midten af blomsten lægger du en stor klat sølvglimmerlim. hjerter: Fold de to forskellige stykker papir dobbelt, og overfør hjerteskabelon fra side 134 til papiret. Klip de 2 hjertedele ud, og flet hjertet ved først at stikke den øverste strimmel fra den højre del af hjertet ind imellem den venstre dobbeltstrimmel. Derefter åbner du den højre strimmel og fører den ud over den venstre. Gentag dette med de nederste strimler, og du har et lille hjerte. Klip et lille stykke snor, og lim det på inde i hjertet som hank. Klip til sidst et lille stykke sløjfebånd med en blomst på, og lim det på hjertet. hjerte af groft papir Kr æmmerhus med bånd Kræmmerhus med bånd Det skal du bruge: 1 stk. almindeligt hvidt papir Lim Rosa silkepapir Rå snor Sløjfebånd med små blomster på Blomster af silkepapir Sådan gør du: Klip en kvadrat på 15 x 15 cm i det hvide papir, tag fat i det ene hjørne og fold det til et kræmmerhus. Lim det sammen. Klip kræmmerhuset til foroven, så du får en lige kant hele vejen rundt. Tag silkepapiret, og klip det til, så det passer rundt om kræmmerhuset og stikker ca. 1 cm højere op end kræmmerhusets kant, og lim det på. Fold silkepapiret ned i kræmmerhuset foroven. Klip et lille stykke snor, og lim det fast inde i kræmmerhuset som hank. Lim sløjfebånd på rundt i kanten af kræmmerhuset. 75
Træ med lys, havre og bogstaver Det skal du bruge: 1 lille nåletræ, vi har brugt et Cedrus deodara 1 lille kurv Gråt mos Mønstret karton Laminat og lamineringsmaskine Sølvglimmerlim Sløjfebånd Små metalbogstaver Havre Lyskæde Sådan gør du: Sæt træet ned i kurven, og dæk jorden med det grå mos. Klip i fri hånd små hjerter ud af kartonet. Laminer hjerterne, så de kan tåle fugten udenfor. Dekorer dem med sølvglimmerlim i kanten, og lim et sløjfebånd fast som hank. Hæng hjerterne på træet. Sæt små stykker sløjfebånd i bogstaverne, og vikl dem på træet. Klip havren i mindre buketter, som du binder sammen med et stykke sløjfebånd, før du binder dem på træet. Hæng lyskæden på træet. 76
77
Træ, klædt i hvidt Det skal du bruge: Aviser til afdækning Hvid spraymaling Spiræagrene Ler 1 stort glas Salt Sådan gør du: Dæk dit bord med gamle aviser, og spraymal grenene ad 2 omgange. Lad malingen tørre helt mellem hver gang. Kom en stor klump ler i glasset. Stik grenene ned i midten af leret, så de sidder godt fast, og dæk leret med salt. TIP Du kan bruge alle slags grene til at lave dette træ. Vi har brugt spiræagrene. fugl af avispapir klokker, kugler og fugle af avispapir Træ, klædt i hvidt Det skal du bruge: Aviser Blade fra en gammel bog Symaskine Tyndt sløjfebånd Pailletsølvstjerner Små, hvide julekugler Lim Kogler fra et lærketræ Sløjfebånd til glassets kant, der er ca. 1 cm bredt Lyskæde klokke af avispapir kugle af avispapir Sådan gør du: Klip klokker og kugler ud af avispapir, tegnet efter skabelonen på side 134. Du skal bruge ca. 20 stykker af hver til hver klokke eller kugle. Saml de 20 stykker, så de ligger præcis oven på hinanden. Sy dem sammen, og klip sytråden af i enderne. Spred nu de enkelte lag papir, så de lægger sig i en pæn rundkreds. Lim et tyndt sløjfebånd på i en løkke til ophæng. Lim et lille sløjfebånd i bunden af klokken, og lim 1 pailletstjerne på i enden af båndet. Lim også en pailletstjerne på i bunden af aviskuglen. Tegn fuglene op efter skabelonen på side 134 på siderne i en gammel bog, og klip dem ud. Klip det tynde sløjfebånd ud i stykker på 15 cm, og lim et stykke bånd midt på papirfuglen. Lim 1 stjerne på i enden af båndet forneden. Foroven på fuglens ryg binder du en lille sløjfeknude. Hæng til sidst pynt og kugler på grenene, og lim også lærkekoglerne fast på grenene. Bind det tykkere sløjfebånd i en sløjfe om glasset, læg lyskæden lidt tilfældigt i glasset og ud over kanten. 78
Jule tr æ med husløg Det skal du bruge: 1 gammel spand Lilla hobbylak Stencilskabelon, fx fra Panduro Hobby 1 juletræ i potte Husløg Ståltrådspinde Limspray eller hårlak Sølvglimmer Forskellige sløjfebånd, der klæder hinanden Pigeoner Kanelstænger Tynde ståltrådspinde Kanelstænger. sølvstjerne: Stanniol Ståltrådspinde. Sådan gør du: Mal et julemotiv på spanden med lilla hobbylak, fx ved hjælp af en stencilskabelon, der kan købes med stemningsfulde motiver. Sæt træet i spanden. Rens husløgene for eventuel jord, og stik en ståltrådspind gennem bunden på hvert husløg. Sno ståltrådsenderne om hinanden et par gange, så ståltråden ikke falder ud. Spray husløgene med lim eller lak, og drys med glimmer. Sæt husløget på træet ved at vikle ståltrådsenderne rundt om en gren. Bind sløjfebånd i stilkene på pigeonerne, og hæng dem på træet. Knæk kanelstængerne i mindre stykker. Bind 3 kanelstænger sammen i et bundt med et stykke sløjfebånd, og hæng dem på træet. TIP Selvom der er meget pynt på træet, tager det ikke lang tid at dekorere. Her er brugt lange kanelstænger til at pynte med, som op til jul kan købes billigt i Søstrene Grene eller Tiger. sølvstjerne: Klip 7 ståltrådsstykker på ca. 11 cm s længde. Tag fat på midten af hvert stykke ståltråd, og fold enderne nedefter, så der dannes en spids. Form siderne, så de buer lidt, og slut af med at sno ståltrådsenderne om hinanden. Du har nu lavet et lille stjerneblad. Gentag dette med de 6 andre stykker ståltråd. Klip nu 7 små stykker stanniol, og pak hvert blad ind i stanniolen. Saml de 7 blade til en stjerne, og sno ståltrådsenderne om hinanden for at hæfte stjernen sammen. Hæng stjernerne på træet ved at vikle ståltrådsenderne om grenene. 79