Flyet landede i Singapore kl. 22.00 dansk tid eller kl. 05.00 Singapore tid. Flyvetid 12 timer i alt.

Dagbog New-Zealand Lørdag den 19. februar februar 2011 Skrevet af Anita. Mødetid i Københavns Lufthavn kl. 08.30. Fælles indtjekning. Flyet lettede rettidigt ca. kl. 11.15 med kurs mod Singapore. Vi fik serveret frokost, hvorefter alle også personalet slappede af i nogle timer. Et par timer inden ankomsten til Singapore fik vi serveret morgenmad. Der var 2 valgmuligheder. Der blev serveret snack, drinks og frugt i tidsrummet mellem de 2 måltider. Flyet landede i Singapore kl. 22.00 dansk tid eller kl. 05.00 Singapore tid. Flyvetid 12 timer i alt. Lørdag den 19. februar Søndag den 20. februar Skrevet af Anita. Kl.05.00 Ankommet til Singapore hvor vi var i transit i knap 3 timer, hvorefter vi igen lettede mod Auckland ca. 8.500 km væk. Flyet var lidt mindre end det første, så der var ikke så megen plads at brede sig på. Vi fik igen serveret morgenmad. Herefter afslapning med servering af den sædvanlige sammensætning af snacks frugt og drinks. Inden ankomsten til Auckland fik vi serveret aftensmad. Der var igen 2 valgmuligheder. Vi ankom til Auckland kl. 23.40 lokal New Zealand tid og efter told og immegration mødte vi vores chauffør og rejseleder (Ewan og Lone). Vi havde da rejst i ca. 24.00, men på grund af tidsforskellen var det på uret 36 timer. Vi kørte hurtigt fra Lufthavnen til Coptorne Hotelhvor vi hurtigt blev indkvarteret. En lang rejse var tilende og alle var glade for endelig at komme i seng. Mandag, den 21. februar 2011 Mandag 21.februar 2011. Skrevet af Kirsten og Per. Efter morgenmad på Hotel Copthorne i Auckland startede Ewan bussen op til en byrundtur. Først gik turen en lille omvej til lufthavnen syd for byen for at sætte Ewan s kone af, så hun kunne flyve hjem til Sydøen. Herefter kørtes til Mt. Eden, som er et udslugt vulkankrater, der i dag er græsbevokset og samtidig fredet område, som ikke må befærdes af hverken får eller turister. Trods overskyet vejr var der en fantatisk udsigt hele horisonten rundt. Den store udfordring var at bestemme verdenshjørnerne,

hvilket var svært, da Auckland er omgivet af vand på alle sider. Det viste sig, at NORD (næsten) var på en sigtelinje direkte mod Sky Tower. Vi var så heldige efter at have hørt cikader rundt omkring i træerne også omkring hotellet at en turguide fra et andet selskab havde fanger en cikade, stod med den i hånden, så alle kunne fotografere den. Flot insekt. Efter frokost på toppen af p-pladsen (i regnvejr til sidst) kørtes mod havnefronten i Auckland. Det eneste område i byen med højhuse, hvoraf mange var helt nye. Pænt og ryddeligt overalt i byen. Herefter til hotellet med øvning for musikere og dansere. Aftenen sluttede med udsigt fra Sky Tower, hvor vi både så Sky Walking og Sky Jumping. Middagen blev indtaget mens restauranten roterede 360 grader rundt på 1 time. Fantastisk mad og fantastisk udsigt! Udsigten blev gentaget 3 gange. Tirsdag, den 22. februar 2011 Skrevet af Leif Dette indlæg blot for at lade alle vide at vi har det godt. Vi er på Nordøen og har ikke mærket noget til det frygtligere jordskælv som er sket i Christchurch som er en af vore kommende byer som vi skal besøge. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt hvad der sker, men fortsætter vores tur. Som skrevet blot for at lade alle vide at vi har det godt Tirsdag den 22.februar 2011 Vi havde behov for en træning, så vi mødtes efter morgenmaden til en gennemgang af danseprogrammet. Derefter tog vi på forskellige udflugter rundt om i byen. Vi tog en taxa op til War Memorial Museum. Det kostede kun 10 NZD. Museet er oprindeligt bygget som et mindesmærke for landets faldne i 1.verdenskrig. Men nu huser det også forskellige scenerier og mindetavler for landets deltagelse i forskellige krige. Der er også en af de fineste udstillinger med maori- og polynesisk kultur. Bl.a. en 35 m. lang krigskano. Museet rummede også genstande fra dagligdagen indenfor arkitektonisk interiør og spejderbevægelsen. Samt en stor naturhistorisk samling. Derefter tog vi en taxa ned til byen. Vi skulle lige indenom et apotek og en café, inden vi gik hjemad. Kaj gik senere selv på Auckland Art Museum for bl.a. at se på portrætter af maorier. Fantastisk flotte. Der stod også nogle dekorerede heste rundt om i byen. Til slut rundede han den gamle banegård, der nu er indrettet med lejligheder. Aftensmaden blev indtaget på hotellet. Og så skulle der klædes om. Vi skulle på besøg i Den Danske Klub i Auckland. Det var lidt svært at finde. Men da vi kom frem, blev vi hjerteligt modtaget. De havde ligesom os set frem til denne dag. Det er et flot hus de har. Og der var udsmykket med plakater og broderier fra Danmark. Og der var et broderi til minde om dronningens besøg i huset. Efter velkomsten dansede vi vore 2 programmer igennem. Og det gik fint. Efterfølgende dansede alle nogle lette danse sammen.

Derpå fik de overrakt et par gaver som vi havde medbragt hjemmefra. Vi fik alle en nål med de 2 landes flag. Aftenen sluttede med kaffebord med forskellige kager og frugt. Så vi var godt trætte da vi kørte hjem til hotellet. skrevet af : Ulla og Kaj 22/2 2011 Skrevet af Lis. Morgenmad kl. 08,00 Endnu en dansetræning kl. 09,00, nu gik det rigtig godt med dansen. Lidt over kl. 10,00 fik alle fri til at gøre hvad vi ville. En skulle møde familie som bor i NZ- andre gik på havnen, i byen eller på museet. Der var for øvrigt en meget fin udstilling om maorierne flot sat op og med mange forskellige eksempler fra de forskellige øer i stillehavet. Var igennem 2 store parker Domaine og Gilbert. Dejligt at deri en storby som Auckland findes sådanne grønneoaser. Hurtig buffet til aften hvor Lone desværre måtte fortælle om jordskælvet i Christshurch 6.3 på Richter, med mange voldsomme ødelæggelser. På dette tidspunkt var der intet nyt om døde og tilskadekomne. Det gav selvfølgelig en trykket stemning, men vi klædte os i dragter og tog til den danske forening for at give opvisning som planlagt. Der var stemningen også trykket, flere havde familie eller bekendte i Christchurch, og det var vanskeligt at komme i kontakt med dem, så man kunne få livstegn. Vi startede aftenen med en sang og mange tanker til alle i Christchurch. Herefter dansede vi opvisningen, den gik rigtig godt, og som vores leder Annelise sagde, det hjælper altid på dansen, når folk kommer i dragter. Dansede også med medlemmerne i foreningen, dem skal vi for øvrigt møde igen i Northwood til Skandinavisk Festival. Herefter kaffe og livlig snakken ved bordene, mange havde det dansje sprog fint i behold. En meget dejligoplevelse. Onsdag, den 23. februar 2011 Skrevet af: Henning. Efter den flotte morgenmad på Hotel Grand Coptorne blev bussen pakket igen af Ewan for 2. gang under turen og vi forlod hotellet kl. 0900 og kørte mod Rotorura. Lone fortalte om Maorierne under turen og vi fik udleveret en kopi af en Maori historie. Kl. ca. 1225 ankom vi til Rotorua, hvor vi besøgte Maori-landsbyen Ohinemutu Village, og blev vist rundt af Maori-guiden Sunny, som var en meget levende fortæller. Vi var inde i fællesmødehuset Tamatekapua, hvor turister normalt ikke havde adgang, samt i kirken St. Faiths Church, hvor der var et vindue af Kristus, iført en Maori-høvdingekappe, hvor det så ud som om at Kristus gik på vandet i søen Lake Rotorua. Derefter så vi nogle af de hot pools, der var i landsbyen, som blev brugt til madlavning. Vi smagte rejer og skiver af majskolber, som var blevet kogt i net i Hot pools. Efter rundvisning spiste vi frokost, som hurtigt blev stillet klar på parkeringspladsen ved Lake Taupo, med dejlig udsigt ud over søen.

Kl. 1500 kørte vi videre til Rainbow Springs og Kiwi Encounter også i Rotorua. I Kiwi Encounter blev vi delt op i to hold. Vi fik fortalt om fuglen Kiwi, som ikke kan flyve, er et natdyr og er New Zealands nationalfugl. Vi så det center, hvor man udrugede indsamlede æg og opfostrede Kiwier, inden de igen blev sat ud i naturen, for at redde bestanden af fuglen Kiwi, som var udrydningstruet på grund af hunde, pelsdyrene possom og væsel m.fl. Derefter var vi rundt i Rainbow Springs og så vandløb med ørreder, mange forskellige træer og bregner, bl.a. sølvbregnen, som er et nationalt symbol i New Zealand, samt mange forskellige New Zealandske fugle og papegøjer. Kl. 1700 ankom vi til vores hotel Destination i Rotorua, hvor vi skulle mødes ved baren kl. 1845 for at købe drikkevarer inden spisningen kl. 1900. Det var en menu med forretter, hovedretter og dessertbord samt kaffe og te. Maori-showet startede kl. 2000. Maorien Rexy var konferencier under showet (Hun skulle undervise os i Maori-dans i morgen torsdag). Torben var oppe på scene og lære at sige god dag til hinanden på Maori-vis, ved at give hånd og trykke næsen mod hinanden to gange. Mange af de mandlige gæster var oppe på scenen og prøve at danse Maori krigsdans og pigerne var oppe og prøve at lære at danse med Poi, en lille kugle med et stykke snor i. Maori-showet sluttede kl. 2100. Lone orienterede senere om gennemførelsen af programmet for i morgen torsdag. NB! Vi skal også lidt om vejret. Der var overskyet fra morgenen af og begyndte at klare op ca. kl. 0915 og der var solskin og en temperatur på ca. 23 grader C fra kl. 1000. Torsdag, den 24. februar 2011 Dagbog den 24/2 2011 Skrevet af Susanne Det var dagen for vand i mange udgaver. Efter morgenmaden tog bussen os med over til landsbyen Whakarewarewa, i daglig tale kaldt Whaka. Byen ligger på en kogende undergrund. Den lå praktisk talt lige om hjørnet. Fra hotellet kunne man faktisk se dampen over i byen. I byen lever og bor ca. 60 personer fra den stamme, som i går gav et show på hotellet. I koncerthuset havde vi en workshop med showgruppen. Drengene lærte Haka (maoriernes krigsdans) og pigerne dansede Poidans, med vrikkende hofter og svingende poikugler. Oprindelig var kuglerne lavet af flax med bløde dele fra en busk indeni, båndet var af flax og enden af fjer. Det var en forholdsvis tung sag, og den blev brugt af mændene, som fik styrket deres håndled. Dette var nødvendigt for at kunne håndtere våben. Grupperne viste bagefter hinanden, hvad undervisningen havde båret af frugt. Der var mange skønne tunger, rullende øjne og truende tramp på herresiden! Og så fik vi prøvet at kaste med pinde til hinanden under lækker maorimusik på guitar. Frokosten bød på hangi taster: Kylling, oksekød, gulerod, kål og kartofler kogt i deres jordovne. Et par maorishows og vor egen opvisning blev det også til. En workshop, hvor vi dansede med publikum, lokkede mange af de kinesiske børnetilskuere til at deltage. På en guidet rundtur så vi bl.a de kogende søer. Den ene har en overfladetemperatur på 95 gr. og 200 gr. 17 m længere nede. Den anden er 120 gr. på overfladen, og 300 gr. længere nede. Ikke noget at

dyppe tæerne i! De bliver brugt til at koge maden i. Grøntsager osv. lægges i en pose, bindes i en snor og vupti, ned i vandet med den, og et kvarter senere hiver du middagsmaden op. Ligesådan med deres jordovne. En trækasse er bygget ovenpå et dampende hul med et trælåg over. Kød og grøntsager lægges i en form med alu over, ned i ovnen, luk låget og et par timer senere er den dampede mad klar til at sætte på bordet. Man bruger ikke krydderier eller salt. Vandet fra den ene sø, løber via en kanal over i fællesbadanlægget, hvor koldt vand fra floden nedenfor blandes med det meget varme til en passende temperatur. Vandet er meget mineralholdigt og farver klipperne i alskens nuancer. Om eftermiddagen var vi i Polynesian Spa. Bassiner med temp. fra 38-42 gr. ligger skønt fordelt med udsigt til Rotorua sø. Det svovlholdige vand gav god afslapning til sjæl og krop. 1 time var nok til at gøre os møre. Og røde i ansigtshuden. En stille drink på hotelterrassen før aftensmaden endte brat i en regnskylle fra en sortgrå sky. Skyndsomt fortrak man indenfor, og regnen blev ved helt til ud på natten. Aftensmaden bestående af græskarsuppe, lammeryg og ostebord indtog vi i egen restaurant Pavilion. Fredag, den 25. februar 2011 Skrevet af Ruth & Christian Dagen startede med tæt skydække efter en nat med meget kraftig regnvejr, men som andre dag kom solen frem efter skyerne blev brændt af. Det gik fint med at få bussen pakket og vi skulle ud på en af turens længste køreture fra Rotorura til Dannevirke en tur på ca. 350 km. Så snart bussen har rullet de første meter, startede vi dagen med at synge Dagen i dag min ven en rigtig god start på dagen. Lone orienterede om situationen i Christchurch, om alle de voldsomme skader der er sket og at vi må ændre vores plan for de dage vi ellers skulle have tilbragt i denne skønne by. Turen til Dannevirke førte os i gennem et varieret og meget smukke landskaber, med store ko farme og hjortefarme, vi kom også forbi et mega stort mejeri der lå langt ude på landet og dog midt imellem alle de store farme. Mejeriet producerede mængder af forskellige slags oste, primært til eksport, ost er en temmelig dyr spise i NZ. Vi ankom til Norsewood lige godt middag (en lille by med 300 indbygger, ca. 22 km nord for Dannevirke), fik bussen tømt og alt flyttet ind i et klasseværelse på skolen. Et hold var gået i gang med at klargøre vores feltkøkken og arrangere frokost. kl. 13.30 skulle vi være omklædt i dragter, klar til velkomst og åbning af Scandinavien Festival 2011. Vi marcherede ind i skolegården med fanen i front, blev bænket og der blev budt velkommen. Skolebørn sang og spillede for publikum og os, foruden at der var officielle talere. Herefter dansede børnene klassevis, danske og skandinaviske sanglege og folkedanse for de fremmødte og os, rigtig flot udført af dem. Det er sådan at de holder fast i dette, som et kulturelt fag og derved holder gamle traditioner som deres forfædre bragte med da de indvandrede i midten og slutning af 1800 tallet.

Efter børnenes dans blev det vores tur, og vi viste dem vort program B, her hvor vi har den halve kæde og hvor damerne kommer op at flyve, godt nok kun et sæt, men det tager kegler! KL. 15 blev vi afhentet af vores værtsfamilie og vi var 6 der skulle være på samme Home Stay hvor vi har 2 overnatninger. Det sjove var at vores værts Frue kom for at hente os seks, men i en lille bil, mindre end vores Ponto, men efter en times venten kom der en bil mere så vi kunne være der alle seks med vores 9 kufferter foruden håndbagage. Det viste sig vi skulle ca. 20 km ud på landet til et lille hobby farmer med 3 køer nogle kalve, et ukendt antal får, en and og to hvide duer samt vagthunden. Herren i huset var 73 hustruen lidt yngre. Manden var møbelsnedker og lavede de flotteste møbler i massiv træ, stadig fuld aktiv i sit værksted, men som han fortalte det gik i hans eget tempo nu hvor han var pensionist. På vejen til værtsfamilien var vi lige inde og få en vinsmagning hos deres venner og genbo, vel 3-5 km. fra deres hjem. De lavede mere end 100.000 liter vin pr. år i 7-8 varianter, en champange, en rød-, og 5-6 hvidvine, en rigtig god oplevelse. Vi skulle være tilbage på skolen kl. 17.45, så den ekstra bil blev for at tage os med retur, til trods for at der også var gæster i hendes hjem, men der kunne ikke nå andet end køre frem og tilbage for at hente os. Aften programmet startede kl. 17.30 i Town Hall i Dannevirke. Aftenprogrammet var den officielle åbningsceremoni, med mange og lange taler, lige fra en hedder kronet parlaments medlem til formanden for komiteen for festivalen. her blev det så også plads til opvisning med norske spillefolk og dansere, foruden vores gruppe gav opvisning. Kl. ca. midnat var vi igen hjemme efter en lang spændende og indholds rig dag. Ruth og Christian PS! Tak for alle SMS er og indlæg i vores gæstebog rigtig dejligt at I tænker på os. 1000 TAK J. Lørdag, den 26. februar 2011 Skrevet af: Grethe og Henning. Vi var privat indkvarteret hos Maryann og Peter og de havde et meget lille landbrug med høns, hvide duer og en enkelt kat. De havde en flot have med græs, mange blomsterbede samt en køkkenhave med et drivhus. Have og drivhus forsynede dem med alle grønsager på nær kartofler. Området omkring Norsewood, har mange store farme med over 500 køer. Vi mødtes alle i dragt kl. 0900 på Nursewood skole, hvor der var tvivl om, hvor paraden skulle starte fra, så vi gik frem og tilbage flere gange ad hovedgaden, der heldigvis ikke var mere en ca. 250 m lang, inden at det endeligt blev afgjort, at paraden skulle udgå fra kirkegården, hvorfra den så startede kl. 0940 og gik ad hovedgaden op til skolen og tilbage igen til midt på hovedgaden, hvor flaghejsningsceremonien skulle holdes. Da alle seks flag, fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og New Zealand, var blevet hejst, blev de sat på halv igen på grund af jordskælvet/katastrofen i Christchurch.

Kl. 1035 begyndte opvisningerne i skolegården. Først en mand og en dame, fra den norske professionelle gruppe på 7, der spillede og sang. Derefter opvisning af Auckland Danish Dansere, der dansede tre danske børnedanse, og til sidst var det vores gruppes tur til at give den første opvisning. Bagefter havde vi fri, hvor vi kunne se på alle boderne i skolegården og på begge sider ad hovedgaden, samt selv spise frokost inden vi igen mødes kl. 1300 i skolegården til den anden opvisning. Efter opvisningen var der først Workshop med publikum, hvor der blev danset Pigernes fornøjelse, Den lille Vendelbo og Familiesekstur. Derefter var den en workshop, kun for danserne fra Auckland Danish Dansere, hvor der blev danset Stille firtur og Hornfelt. Herefter havde vi igen fri til kl. 1800, hvor vi igen skulle mødes i pænt tøj (ikke dragt) på skolen. Ewan kørte os alle de 20 km. til Dannevirke, hvor vi skulle deltage i Scandinavian Festival Banquet and Ball i Dannevirke Town Hall. Kl. ca. 1930 startede festlighederne og denne gang var der kun tre talere. Spisningen startede med et stykke med sild og hertil dansk snaps, som skulle drikkes til den svenske drikkevise Helan går. Derefter var der en meget lækker kold og varm buffet, samt et stort kagebord, afsluttende med te og kaffe. Nu kan Grethe vist snart ikke længere være i dragten! Musikken under og efter spisningen blev leveret at 6 friske gutter, fra Norsewood på mellem 50 og 70 år, kaldet Rock On, og der blev danset rigtigt meget, da de spillede Rock and Roll fra 60-erne. Kl. 2300 var det tid til at vi alle igen samledes i bussen og Ewan kørte os hjem til Norsewood, hvor vi enten selv gik hjem til eller blev afhentet af værterne. PS! Vi skal lige have lidt om vejret. Der startede fra morgenstunden med lidt overskyet og ved 9-tiden lidt finregn, som heldigvis holdt op da paraden var kommet i gang. Derefter var det solskin og spredte skyer og en temperatur på ca. 23 grader. Skønt ikke at skulle have vintertøjet på hernede! Endnu en god dag var forbi. Søndag, den 27. februar 2011 Skrevet af:ernst og Else Tidlig afsked med vores Home-Stay familie langt ude hos Farmer Atkins med 400 køer. Afslutningen på den Scandinaviske festival i Norsewood og Dannevirke---- Thanksgivning Service and Closing Ceremony på Norsewood Skolegård. Meget intens oplevelse med mange deltagere ikke mindst Roger Clausen levneds beskrivelse med aner tilbage i Sønderjylland. Vi sluttede det hele af med opvisning i sol og meget varme,vores dragter var driv våde.

(godt der er nogle dage til næste opvisning). Som sidste pkt i festivalen blev de 6 flag,som havde været på halv stang pga jordskælv- ofrene hejst til top,og derefter taget ned.alle sang Skul gammel venskab--- Vi sagde farvel til mange ikke mindst folkedanserne fra Aukland,som vi havde besøgt tidlige på ugen. Nu satte vi kursen mod Wellington. Mandag, den 28. februar 2011 Skrevet af: Hanne og Egon Vi vågnede op i Wellington på West Plaza Hotel. Hele gruppen var samlet til morgenmad kl. 7,45. Morgenmaden på hotellet var god med samme høje standard som tidligere på turen. Kl.8,45 hvor der var afgang mod museet Te Papa New Zealands nationalmuseum. På vejen mod museet gik vi forbi rådhuset og rådhuspladsen, hvor Lone eminent som sædvanlig fortalte om pladsen som en kunstner har udsmykket, med en stor rund hængende brejne i mere end 10 m højde samt 2 plmer ved hjørnerne. Derefter gik vi over en bro med speciel kunst udført i overskudstræ som var drevet og renset op på kysten. Kunstneren var maori med navnet Para Matchitt. Vi kiggede også ud over havnefrontet inden vi nåede Te Papa museet. Her var arrangeret 2 delte ture, en på engelsk og en på engelsk/dansk, med en maori ved navn Richart Whist, og så selvfølgelig Lone. Vi startede med at se 3 stk. 5 meter lange træstammer der var udskåret som vi kender det fra maorikulturen. Vi lagde også mærke til 2 fortidsdyr en gigantisk Moa og en gigantisk Ørn, samt en kæmpe blæksprutte. Der var også en kopi af et hvalhjerte fra en blåhval, hvor børnene kunne kravle und i. Vi hørte også meget om de forskellige forkastningslinier der findes på New Zealand og hvor de går. Især blev der fortalt meget om linierne på Sydøen, hvor der netop har været et stort jordskælv i Christchurch. Vi så også hvordan museet er jordskælvsikret- Wellington, som er hovedstaden da den ligger nærmest midten af de 2 øer, er ved sin placering mellem høje øer, meget blæsende og kaldes derfor også Vindige Wellington, men bærer præg af at være en moderne lille storby, med moderne butikker i hovedgaderne, hvor man også bemærker en velklædt befolkning, hvilket jeg godt kunne savne i DK. Ja vi skulle jo have givet opvisning her i dag, men den blev aflyst, men jeg tror ikke at skuffelsen var så stor. Det gav mulighed for at vi kunne bruge vores fridag som vi havde lyst til. Efter det officielle museumsbesøg fik vi frokost i Te Papa`s cafe, så vi var godt forsynet til dagen som vi har udnyttet den. Nogle af os valget kabelbanen op til botanisk have, en 25 ha stor park med mange spændende mange spændende træer, også gamle store træer, der med deres stammer var imponerende. Jeg sugede til mig, men oplevede, at min viden om træer på den anden side af jorden er meget lille. Jeg så også at den løgvækst vi kalder nøgen jomfru her har mange beslægtede arter, der nu viste sin blomsterpragt efter

at bladene i nogle måneder har givet løget kraft til at blomstre. Tirsdag den 1. marts 2011 Skrevet af Frede og Hans Jørgen marts forlader vi Wellington Nordøen med start kl. 7,45 morgenmaden bestod af Toast, Bacon, Pøser, Røræg, 3 slags kager og meget andet. Bussen pakkes kl. 8,45 afgang mod færgen kl. 8,55. ca. 10 min. efter er vi ved færgen, i ankomsthallen udleveres der færgebilletter og til frokost kuponer på 15 NZ vi skal sejle med færge Arahura får lov til gå ombord kl. 9,50 sejler kl. 10,35. vi har en konkurrence om hvor langt bussen havde kørt på Nordøen Lis vandt med 1113 bussen havde kørt 1111 km. Lone er lidt træt får sig et hvil på gulvet. Havet er ikke uroligt som nogle dage med tamaiskevind kl. 12,51 2. minutters stilhed vi mindes omkomne ved jordskælvet i Christchurch, færgen tudede. Indsejlingen (fjorden) til Sydøen er meget smuk er i havn 13,30 her må vi godt køre med fra borde der holdt en Lastbil ved siden af os med et komplet transformerstation på ladet skal levers i Christchurch. Vi er nu på Sydøen som er den største af øerne 1115 kvadratkilometer stort beboers af 1. million Kiwier og her findes også det højeste bjerg Mt.Cock 3754 højt. Picton beboes af 3000 indbyggere. 1860 opstod Picton ved hvalfangst, senere blev det færge drift med 5 daglige afgange, der sejler også små både ud til ørene i fjorden til Picton. Syd for Picton havde Maorierne og kiwerne et kraftigt sammen stød i 1843. Lone forklarede at man skal passe på med Solen (ozon) som er meget højt, vi får vind fra vest Tasmanske hav derfor er NZ land varm og fugtig det regner meget 8 meter, men det er meget tørt i øjeblikket. Når det regner løber vandet hurtigt til havet, dette medvirker til brede floder, januar mdr. har vejen været spærret på grund af stenskred og vand. Markene ved siden af vejen er vin marker der dyrkes hvidvin (Vingårde) der også mange får. Træ fra skoven eksporteres til Japan og Korea. Temperaturen uden for her kl. 14.2o 23 gr. og let regn. Kører igennem Havelock lille fiskerby. Vi passerede et hegn, mange sko er ophængt, opstået fordi en har smidt et par sko! Kaffe og toilet pause kl. 14,45 til 15,15 Wallau River. Vejen går nu op over et bjerg der er 700 meter højt og smuk natur, dygtig chauffør i Ewan der klarede mange hårnålesving. Lone fortalte 3.de afsnit om NZ landshistorie, bemærk i Nelson dyrkes der Husmoderbenzin (Kirsebærvin) Vedr: hjemrejse fortalte Lone hun havde ringet til mindst 30 hoteller inden det lykkedes. Skal bo den sidste nat på Butting Hotel (skisport som er blevet åbnet og der 2 timers kørsel til den internationale lufthavn i Christchurch, vi slap for at sove i Ewans og naboens garage og fældes bad i haven. Nelson har et stort tidevands spring der er lavvande nu 16,05. kl. 16,10 i Nelson her er 50000 indbyggere, Byrundtur kort, Rådhus, Jens Hansen, guldsmed kendt fra ringenes herre. Finder Hotellet bliver tildelt værelser. Aftensmad 2 retters Information om 2 opvisninger her i Nelson i morgen, samt om vi ville være med til danse i byen Motueka tilskuerne betaler et beløb som ubeskåret går til ofrene i Christchuch. Onsdag, den 2. marts 2011 Skrevet af: Tom & Inger

Dagen startede fint med udsigt fra hotelværelset til Nielsons skønne by, angrebet af storm og regndis (20 c). Med en slagplan der indeholdt en opvisning i bymidten sås mange panderynker ved morgenbordet. Spændingen udløstes, da Lone kl. 09.30 jordede arrangementet (Der var ingen mulighed for indendørsdans) Næste punkt på dagsordenen var skolen i Motueka. Transporten gik langs kysten mod vest. Fjordene (og dem var der mange af) var fulde af vand. Vand kom også ovenfra. så hvad var mere naturligt end en detaljeret beskrivelse af Leifs maritime erfaringer. En morgensang med fylde havde sin virkning. Skyerne spredtes, og solen stegte på vores i forvejen brændte næser, da vi var fremme ved Memorial Hall i Motueka. Lone havde igen fremtryllet materialer til en fortræffelig frokost. Kl. 13.30 var alt klar til forestillingen. Enkelte lokale beboere, var blevet indfanget på gaden, men hovedparten af tilskuerne kom fra den lokale skole( Motueka Technology Education Center). De kom på rad og række, velordnet klassevis incl. deres lærer. (Alderen spændte fra 5 til 17 år.) Der blev klappet og grinet. Et bedre publikum skal man lede længe efter. Da det kom til work shoppen ville alle deltage, så processen måtte køres 3 gange i træk. Der var nok nogen der kunne vrides bagefter. (Bedste opvisning/publikum vi har haft til dato). Nå! Hjemad mod Nelson langs frugtplantager og fjorde (uden vand) (ebbe). En systematisk fotografering af gruppen afsluttede det Officielle program, og som det blev sagt: Så er hele eftermiddagen til egen disposition (fra kl. 16.30). Der skulle handles og byen besigtiges. Mange lagde vejen omkring Guldsmeden Jens Hansens forretning, for at afprøve ringen fra Ringenes herre. Torsdag, den 3. marts 2011 Skrevet af Ruth & Christian I dag skulle vi tidlig op kl. 06.00 var der morgenmad og afgang med bussen kl. o6.45 der var 9 grader uden for. Vi kørte via Kaiteriteri, til en af NZ mindste national parker Abel Tasman for at sejle kajak. Vi blev delt i 3 hold et rødt, et blåt og et turisthold som bestod af 3 personer de sejlede op langs kysten og tilbage igen. Solen begyndt at komme frem og det blev en flot dag med 23 graders varme. Det røde hold startede med at sejle i water-taxi til Torrent Bay, en flot tur, guiden fortalte om en sten der lignede en muslingeskal det var en flækket sten som åbnede sig om morgenen når solen skinnede på den. I bugterne lå en del sommerhuse som man kun kunne komme til ved at sejle eller gå ad stier over bjergene. Vi kom til stranden hvor vi skulle sejle i kajakker, fra Torrent Bay til Anchorage Bay det var noget af en udfordring for mig, jeg troede aldrig at jeg skulle komme ud i en kajak, men jeg gjorde det, og det var en rigtig flot tur, vi kajakkede i 2 timer, det blå hold startede ud med en vandretur fra Marahau til Anchorage Bay, en tur på ca. 12.4 km hvor vi kom op i en højde af 800 meter over havets overflade. Det tog ca. 4 timer, vi mødtes med den anden gruppe på stranden og spiste frokost efter vores sejltur. Derefter byttede vi, det røde hold skulle på vandretur til Marahau og det blå hold skulle i kajak. Det var en lang og anstrengende vandretur, der gik op og ned ad stier, rettet af på bjergsiderne, ind i alle kløfter til der kom en bro så vi kunne komme overkløften, men et rigtig flot landskab og en flot

udsigt. Vi så mange flotte bregner og planter, både store og små og Lone vores guide fortalte om de nye skud der var livets begyndelse. Vi mødtes alle ved bussen igen, var hjemme ca. kl. 19.00 Det var en lang og spændende dag og dejlig at få os rørt lidt. Vi var meget heldige med vejret, dagen før havde de aflyst kajaksejlars turene og det har de også gjort i morgen, på grund af varsling om hård vejer, så vi var rigtig heldig med dagen vi havde valgt. Jeg tror alle sover godt i nat. En hilsen og tak for brevene i gæstebogen dejligt at hører hjemmefra. Skrevet af: Anita Vi ankom til Kaiteriteri Vivi O. Ulla N og Anita. Vi fik en kop Kakao inden afgangen kl. 9.15 med watertaxa. Vi lagde til flere forskellige steder inden vi ankom Awaroa hvor vi ankom kl. 11.00. Her skulle være de næste timer. Ulla havde stokke med og blev hentet i bil og kørt op til lodgen (restauranten) Vivi og Anita gik. Vi besluttede at spise frokost og bagefter gik vi ture i område. Vi forlod lodg`en kl. 14.30 og steg på båden, Ulla blev igen kørt. På vejen tilbage mødte vi andre eftermiddagsholdet på kajakker og vi ankom til Kaiteriteri kl. 16.30 hvor vi skulle vente på bussen. Vi fik tiden til at gå med at spise is osv. Fredag, den 4. marts 2011 Dagbog, fredag, den 4. marts 2011 Skrevet af: Leif Morgenmad på hotellet kl. 07.45. Bussen pakkes og der var afgang fra hotellet kl. 09.00 Vi kørte mod Blenheim hvor vi skulle besøge en af New Zealands største vingårde Montana/Brancott. Vi blev vist rundt på vingården og fik fortalt hvorledes vinen blev lavet og specielt om vingårdens udvikling igennem årene. Efter rundvisning var der vinsmagning af 2 hvidvine og en rød. Så blev der serveret frokost på vingården bestående pasta med kylling og der kunne købes vin til. Afgang mod Kaikoura ca. kl. 14.00 og med 2 timers kørsel var der forventet ankomst kl. 16.00. Vi blev indkvarteret på Hotel Lobster Inn. Aftensmad på hotellet der blev serveret forret muslinger,hovedret Crayfish og is til desert. Muslingerne blev serveret fordi værten havde været ude at fange muslinger i det gode vejr. Lørdag, den 5. marts 2011

Dagbog, Lørdag, den 5. marts 2011 Skrevet af: Leif og Henning Dagen startede med at være overskyet og så klarede det op og med solskin og op til 30 grader- Morgenmaden blev indtaget i Sportsbaren på hotellet. Lone uddelte Søsygetabletter til dem som ønskede det. Morgenmaden var en traditionel New Zealands morgenmad som Lone havde forstærket med yoghurt müsli samt den ost der var indkøbt i Norsewood. Vi kørte fra hoteller kl. 7,45 ned til Whale Watch stationen, som var i den gamle jernbanestation. Vi fik der udleveret billetter samt også en sikkerhedsvideo vedr. sejladsen. Vejret var godt i dag med kun 1 til 1½ m høje bølger og hvalerne skulle være tæt på kysten ca. 4 5 km ude. Så gik vi ombord i bussen der skulle bringe os til havnen South Bay. Her gik vi straks ombord i båden Tohora, hvor vi igen fik en sikkerhedsinstruktion vedr. forholdene på båden. Kl. 08.40 sejlede vi fra havnen og vores guide Jay forklarede om kaskelothvalen. På sejlturen på vej ud mod hvalområdet så vi flere Albatrosser, både i luften og på vandet. Vi så den første hval kl. 9.15 og den anden ca. kl.9.25. Hvalerne dykkede hurtigt ned, så det var svært at få et foto af halen. Ca. kl. 10.00 sejlede vi til et nyt område med Dusky Dolphins, hvor vi var i ca. 20 min. På vejen ind til havnen kom vi forbi nogle klipper med New Zealand Fur Seals både voksne og unger. Der var en del, der fik søsyge under sejladsen. I havnen blev vi hentet af vores chauffør Ewan og kørt ud til sælkolonien, hvor vi fik vores Fish and chips, som er en specialitet i området. Det var Ewans kone Ngaire, der kom med de nylavede fish and chips. Kl. 12.30 var vi hos fårefarmer Peter Smith hvor vi så hans fårehund arbejde med at få fårene ind i folden. Det var arten Drysdale. Vi så ham klippe et får, sortere ulden og senere hvordan man pressede ulden. Han fortalte om priserne på de 3 typer uld som han har. Efter opholdet hos fårefarmer Peter Smith, var resten af dagen til fri disposition. Nogle valgte at gå hjem andre tog med bussen. Det begyndte at regne ved 17 tiden Der var aftensmad kl.19.00 på Lobster Inn. Efter spisningen var der legestue i restauranten. Først ledet af Ruth. Der blev danset Rheinlænder, Totur fra Vejle, Sekstur på række, Kontra med mølle, Ruth Jensens vals, Svensk hambo og Sønderhoning. Derefter overtog Annelise N og der blev danset Den lille englænder, Morten Larsen og Polka fra Blædinge. En god dag var slut, hvor der igen var mange, der overskred deres egne grænser. Søndag, den 6. marts 2011 Skrevet af: Kirsten og Helge Eilersen. I dag vågnede vi op i regn og blæsevejr, så Delfin- og Albatrosturen blev aflyst.

I stedet for mødtes vi i konferencerummet kl. 10,00, hvor vi kunne se billeder, Leif ville vise de billeder der var sendt til dagbogens fotoalbum, men kunne ikke få forbindelse til nettet. Det var ren afslapningsformiddag, med at skrive kort, avislæsning, kabale, strikke og snakke. Lone havde sørget for kaffe og te. Kl. 12.15 kørte vi til Delfin og albatros encounter, hvor vi fik en dejlig frokost, og bagefter så vi en film om hvaler, delfiner og albatrosser, der havde et vingefang på op til 3.5 meter, og sæler, hvor hannerne kan veje op til 200 kg. og hunnerne op til 50 kg. Vi skulle så senere have givet en opvisning for Kaikoura s indbyggere, men den blev aflyst p.g.a vejret, det regnede det meste af dagen. Her sidst på dagen kl. 16.43 lokal tid blev Kaikoura området rystet af et efterskælv. Skælvet blev målt til 4,9 på righter og det kunne vi alle mærke.skælvets epicenter lå 20 km øst for Kaikoura i Waipapa Bay og 20 km nede. Alle er ok, ingen er kommet noget til,og området er ok. Dette er en daglig hændelse, og siden det første den 4/9 2010 har der været omkring 4000 efterskælv. Nogen kan mærkes og andre slet ikke. Vi slutter dagen af med en buffet, hvorefter vi skal pakke og rejse næste dag. Mandag, den 7. marts 2011 skrevet af Palle fra Kaikoura over Rollerston til Twizel Folkedansere New Zealand 2011 - den 17. rejsedag Morgensolen fra Stillehavet lyste sletten op med en regnbue på bjergenes snepudrede tinder. Videre mod syd langs kysten og genkig på sæler og delfiner. Over kystbjergene med tørre skove til landbrugssletten bagved; først græsningsland med større floder, senere blandet med vin og de første vandingsanlæg. Pause i Cheviot, en landevejsby, helt lige ud med skråparkering og servicebutikker for landbrugsområdet. Speciel Effect var væggene inde på bensintanken, utallige fotos af de biler, der siden en fjern fortid havde gjort stop dér. Omfartsvejen omkring Christchurch var travl med gang i storbyen uden for det skadede Centrum. Ude på den vel 60-80 km store flade landbrugsslette Canterbury Plains vest for dykkede vi ind i satellitforstaden Rollerston, Fremtidens By med centre og store parcelhusområder. Her blev der liv og hygge i hus og have hos vor gæstfrie chauffør Ewan og familie Ngaire og Matthew med fællesfrokost i garagen. Bonus var nabohavevandring hos en sød ældre dame. Og så gik det derudaf forbi læhegn, ørredfloder og endnu flere vandingsanlæg med de grønne bjerge langt ude til siden. Vi skulle op i fjeldene igennem de blidt bølgede bakker, Rolling Countries/Hills. Der blev færre marker og større fårearealer forbi Fairlie. Solen var blevet mere og mere sikker i løbet af dagen og pludselig ved Church of the Good Shephard og statuen med den trofaste fårehund var der klart fjeldsyn på 50 km over den lange sø Lake Tekapo til New Zealands højeste bjerg, det snedækkede Mt. Cook med en højde på 3764 m.

Herfra starter turen igennem det højtliggende helt åbne terrasselandskab med lange lige kanaler mellem mange vandkraftværker inden vi når til Mackenzie CountryInn, der bliver vort behagelige overnatningssted med en vel besøgt opvisning. Stjernebilledet Sydkorset (The Southern Cross) stråledebagefter godnat på den fjeldklare nattehimmel. Tirsdag, den 8. marts 2011 Skrevet af Torben Efter en stjerneklar nat vågnede vi op til en lang køredag. Fra sydøens trafikale midtpunkt Twizel og ud til kysten langs overrislede marker i kilometervis. Det gør indtryk, at kiwierne i et roligt tempo omdanner tørre sletter til frodige marker for kæmpe bestande af køer, hjorte og får. Frokosten indtog vi på den flotteste strandpavillon med udsigt til Stillehavet. Der var lidt travlt i køkkenet, men så tog Lone fat og langede pastaretterne rundt til de sultne ved bordene. På stranden lå en række stenkugler på 2 til 4 m i diameter ( Moeraki Boulders som ifølge geologerne dannedes for 60 mio år siden). Maorierne fortæller, at de stammer fra en madkurv på en af de store kanoer, der kæntrede netop her. I Dunedin tog kørte vi op til et udsigtspunkt inden vi indkvarterede os på hotellet og tog et hvil. Fra kl. 17 gik det nemlig løs med workshop, opvisning og fest hos den lokale folkedanseforening Les Belles Vilaines, der holdt til i baptistmenighedens værested (læs mere på www.frenchdancing.co.nz). Til workshoppen var der ikke overvældende mange, men til gengæld holdt de ud i mere end 1 time og 4-5 forskellige dansetyper. Bespisningen var sammensat af bidrag fra vore værter og der blev vist øst noget forskelligt op til hvert bord det kaldes Lucky Pot. Vi følte os nu godt hjemme i opvisningsprogrammerne, så denne gang udvidede vi med Kontra med mølle og Polka fra Blædinge. Værterne kvitterede med en workshop med musik fra 1700-tallets Frankrig spillet flerstemmigt på fløjter og violin og akkompagneret af cello og accordeon. Allerede første dans var en succes med alle på gulvet, idet det viste sig at trinene fuldstændig svarede til vores hjemlige gånglåt. Trinene i de næste danse var dog mere fremmedartede, men det tog ikke danseglæden fra nogen, så vi kunne have holdt gang i festen i mere end 5 timer. Hvis det ikke lige var for Ewan, der havde kørt så længe i dagens løb, at han måtte stoppe os i bussen kl. 22. Kate takkede os for vores indsats og sørgede for roser til damerne og et pounami fodaftryk som hængesmykke til herrerne (vi fik det leveret til morgenbordet dagen efter). Generøsiteten i Dunedin vil vi sent glemme Ondsdag, den 9. marts 2011 Skrevet af Torben Det var som at få en sommerdag forærende med roser i flor i alle byens haver og selvfølgelig i den søde botaniske have. Som optakt til dagen med mange traveture gik vi møjsommeligt de 47 meter op i højden ad en ualmindelig stejl villavej. Så berømt, at den er i Guiness rekordbog. Flere fik sig et diplom med hjem for den gennemførte stigning. Dunedin ligger op ad skråninger, som efter sigende en gang var iindersiden af et par gamle vulkaner. De er siden blevet slidt ned og en fjord forbinder byen med Stillehavet. Husene i byen bærer tydeligt præg af at beboerne er efterkommere fra skotter som små slotte med karnapper og gesimser. Universitetsmiljøet spiller også en stor rolle, og som overalt i landet er maorierne taget ind på lige fod. Te Whare Wananga o Otega er således universitets navn på Maorispriog. Denne dag så vi hundredsvis af studerende i let sommertøj. Til forskel fra byens skolebørn, der bærer skoleuniform.

Ude på halvøen Otagos yderste pynt kunne vi hele eftermiddagen betragte de imponerende resultater af kiwiernes genopretning af levevilkårene for truede dyr. Kystområdet var nu et reservat og den naturlige vegatation husede ynglende par af pingviner (såvel den blå som den guløjede). Albatrossen har siden 1930 erne benyttet stedet som yngleplads. Lige uden for vinduerne kunne vi betragte unger, der med deres 8-10 kg kropsvægt snart var flyvefærdige. De halvvoksne albatrosser så vi også i glidende flugt op og ned over klinten. Siden hen tager de på langfart i månedsvis, inden de sammen med en mage slår sig ned her for at yngle. Centeret har mærket flere end 100 unger og høstet enorm viden om albatrossens færden rundt på kloden. Torben Wamberg Torsdag, den 10. marts 2011 Skrevet af: Ulla I dag skulle vi tidligt op for at køre mod Doubtful Sound med afgang fra hotellet kl.6,45. Vi forlod Dunedin i solskin og kørte gennem et bølgende landskab med hjorte, køer og får. Efter et par timers kørsel blev det tid til kaffe- og tissepause i Gore. Vi fortsatte herefter gennem et stort landsbrugsområde indtil Manapouri, hvor vi indtog Lones picnic. Herfra sejlede vi over Lake Manapouri. Inden da var det tid til at bruge vore medbragte myggebalsam p.g.a. af de mange sandfluer, som stikker og var overalt. Da der rigtigt kom liv i båden var der en strid blæst, da vi jo skulle nyde udsigten fra øverste dæk. Vi gik i land i West Arm for her at stige ind i en bus der skulle køre os gennem et frodigt landskab med regnskov og hvor mossen groede på klipperne og på træerne. Vejen er verdens dyreste vej 2 NZD pr. cm. Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til båden Fjordland Navigator. De fleste blev installeret i små bokse med 4 smalle hylder til overnatning. Der var fælles bad og toiletter. Vi var nogle enkle der fik kahyt med eget bad og toilet. Efter indkvartering fik vi serveret muffins og kaffe. Vi fik muligheder for at tilbringe eftermiddagen med enten at sejle i kajak eller tage med en motorbåd ud. Det regnede godt så vi måtte pakke os godt ind i regntøj og med en sort plasticpose over vores ben. Da vi kom tilbage til båden fik vi varm suppe. Nogle var blevet så våde at et varmt bad gjorde godt. Herefter fortsatte vi ud gennem fjorden til det Tasmanske hav hvor vi så sælerne boltre sig på klipperne. Efter at have nydt et fantastisk naturlandskab desværre i regnvejr blev der serveret en lækker buffet. Herefter indbød besætningen til et foredrag om naturområdet. Så var det tid til at gå til køjs efter en oplevelsesrig dag. Fredag, den 11. marts 2011 Skrevet af: Jørgen Vi sover på skibet, Nordland Navigator, og får tidlig morgenvækning og maskinerne går i gang lidt før kl. 7. Vi havde ligget stille hele natten i den nordlige gren, Bradshaw Sound, af Doubtful Sound. Efter morgenmaden skulle vi ud for at se på solopgangen, men der var temmelig overskyet. Vi havde fået 50 mm regn i det sidste døgn, så vi kunne se mange flere vandfald i dag. Vi sejlede langsomt tilbage og

nød udsigten og sejlede ind i bunden af en af grenene, Hall Arm. Her blev alle motorerne slukket og alle stod helt stille oppe på øverste dæk. I 5 minutter nød vi alle den fuldkomne tavshed, bortset fra vandfaldene og enkelte fugle og sæler. Solen var begyndt at skinne på bjergtoppene og tågeklatter var strået rundt på træerne med nænsom hånd. Flere og flere farver var også kommet til efterhånden som lyset blev stærkere. Det var en dejlig oplevelse. Vores normale menneskelige lyde begyndte igen langsomt at vende tilbage og forstyrre de naturlige lyde. Skibet vendte tilbage til havnen i bunden af fjorden kl. 10 og vi går fra borde og vi giver besætningen en velfortjent hilsen for sejlturen. Vi bliver igen kørt i bus igennem Regnskoven og forbi dæmningen ved kraftværket. Vi gå ombord i den hurtiggående båd og 1 time senere er vi tilbage i Manapouri, hvor Ewan og familie står og venter på os med bussen. På hele turen i Doubtful Sound havde vi følgeskab af mr Gandalf fra Ringenes Herre. Vi kører til den nærliggende Lakeview Café, hvor vi indtager vores frokost i smukke omgivelser. 100 m fra Caféen kunne vi se på gamle biler og traktorer. Kl. 13:30 kører vi mod Queenstown. En by med mange aktiviteter, hvor vi skal være i 3 dage. Vi gør et kort ophold i en lille by med 106 indbyggere, Garston. Kl. 16:30 ankommer vi til Queenstown, hvor vi først kører op på et højt punkt, hvor vi får det første indtryk af byen. Derefter lidt rundt til de vigtigste steder for os. Til sidst til vores hotel, Hurtey s og Queenstown. Resten af dagen er til fri disposition og vi skal selv finde et sted at spise blandt de 120 restauranter i byen og afslutte en fantastisk dag på fornem vis. Lørdag, den 12. marts 2011 Skrevet af: Henning. Efter morgenmaden, på de tre værelser, kørte vi i bussen af sted kl. 0800 mod byen Arrowstown. Der var der et maratonløb og et cykelløb i byen, som måske kunne besværliggøre besøget. Fremme i byen ved museet sang vi den sædvanlige morgensang. Kl. ca. 0830 var vi på Arrowstown museum, hvor guiden Dave viste os rundt på og fortalte om, hvad der var udstillet. Museet var oprindeligt en bank, men var nu et guldgravermuseum med masser af genstande og beskrivelser m.m. fra den periode. Området ved floden Arrow River blev i 1862-66 ramt af guldfeber, da det var en af verdens rigeste områder med guld. Der var ca. 10.000 guldgravere i området i1862. De købte lodder på fra 8 til 30 m2, som de måtte vogte over dag og nat. Efter guldfeberen blev området lagt ud til et landbrugsområde. Fra 1940 satsede man på turisme og der blev etableret ski områder. Den største klump guld, der var fundet i området, var på 8 ounces = 127 gram og havde en værdi af 15.000 USA $. Efter rundvisningen var der tid til at gå rundt på museet på egen hånd. Kl. ca. 0950 Gik vi sammen med Dave gennem byen, med mange gamle særprægede huse og forretninger til den kinesiske bosættelse, Arrowstown Chines Settlement, hvor Dave igen viste os rundt og fortalte: Da guldfeberen var forbi og europærerne rykkede ud inviterede byen kinesere fra byen Canton hertil dog kun mænd. De skulle bo uden for byen, da de så anderledes ud (tøj, hår, skæg, mad

m.m.). Stedet de fik tildelt var meget koldt om vinteren. De boede i simple hytter/huler på få m2, bygget at de materialer de kunne finde i området. De var arbejdsomme og gravede efter de små stykker guld, der var tilbage i felterne. De kunne på et år tjene 100 svarende til 20 års arbejde i Kina. Byen skat på kineserne. De skulle betale 100, når de rejste fra byen. Kineserne importerede mad fra Kina og spiste varieret kost af grønsager, fisk, østers og svinekød og levede derfor bedre end europæerne i området. I 2002 modtog de kinesiske efterkommere en officiel undskyldning fra den NZ regering for de måde man havde behandlet deres lykkesøgende forfædre på. Kineserne har siden da fået deres sjæl tilbage. Kinesere, som blev begravet i byen fra 1867-68 til 1928, den kinesiske periode, har fået erstatning og mulighed for at få de døde med tilbage til Kina, så de kunne få et liv efter døden. Der var stadigvæk efterkommere efter kineserne i byen Dunedin. De dyrkede grønsager og krydderier. Universitetet i Otago, Dunedin, havde udgravet området i 1982. Der var nu tid til at gå rundt i området os se på hytterne og i selve byen på egen hånd. Kl. ca. 1115 i bussen igen. Vi kom forbi det hus Ewan havde boet i byen Arrowstown. Videre mod vingården Peregine. Her viste guiden Megan rundt. Vin lageret og butikken lå i kælderen under et stort flot tag, med form som en fuglevinge. Taget havde vundet flere arkitektpriser og stedet blev brugt til koncerter, bryllupper m.m. Vingården var startet for 25 år siden, hvor man plantede vinstokke i områder langs floden og på bjergskråninger. Vi gik først igennem, hvor druerne kom ind i plastkasser med 500 kg. druer i, forbi hvor druerne blev renset for blade og stilke, samt hvor druerne blev knust. Derefter forbi lagertankene ude og inde. Til slut ind i vin lageret, hvor de sidste vinfade, egetræsfade på 250 ltr., var blevet tømt i går. De var lavet af fransk egetræ og kunne kun bruges i 3 5 år. En vintønde kostede ca. 1.500 NZ $. Til produktionen af hvidvin anvendes der 1/3 nye, 1/3 et år gamle og 1/3 to år gamle vinfade. Årsproduktionen var 360.000 flasker. Vinen kom kun på flasker med skruelåg. Høst af vindruerne, Pinot Noir, og produktion af vin skulle begyndte om en uge. Der kom ca. 50 plukkere fra Polynesien samt 10 15 pensionister. Derefter var der vinsmagning af en hvidvin Pinot Gris, 2010, og frokost buffet i laden. Spisningen foregik under taget, der lignede en fuglevinge, ved borde og bænke fra bussen. Under frokosten var der vinsmagning af flere vine. Megan skænkede op, først en hvidvin, Rhisling, 2008, så en rødvin Chardonnay, 2009 og til sidst en rødvin Pinot Gris 2008. Under frokosten tog Lotte og Brian af sted til Bungy Jump. Kl. ca. 1400 Afgang i bussen igen til A.J. Hacket Bungy Jump, Kawarau Bungy Centre, ved den historiske bro Kawarau Bridge. Da vi kom ned til udsigtsplatformen, havde Brian allerede sprunget. Lotte sprang lige da vi kom. Springene skulle stoppe kl. 1400, da der skulle være optagelse af en reklamefilm for Fuji Film. Da der var ikke blevet optaget film til DVD, da Brian sprang, fik både Brian og Lotte et nyt spring igen på mandag kl. 0930. Kl. ca. 1500 var vi tilbage ved hotel i byen Queenstown og klædte om til dragt. Derefter igen i bus og ned til havnen, hvor vi gik hen på græsplane ved Beach Street. Der var mange tilskuere på plænen. Der var også hængt plakater op i byen om opvisningen. Kl. ca. 1600 opvisning program b plus Kontra med mølle Sekstur II - Pirrevals og Polka fra Blædinge. De sidste 150 foldere om folkedans var blevet uddelt til publikum.

Tilbage i bus til hotel igen og omklædning fra dragt og bad. Dragter skulle hænges til tørre. Kl. ca. 1915 Afgang til Gondol Skyline i byen Queenstown, med en ny chauffør Craig, da Ewans køretid var opbrugt. Gondol Skyline starter 340 m over havet og lift går op til Bobs Peak, der ligger 790 m over havet, i alt en lodret stigning på 450 m. Kabelbanen er 730 m lang. Planlægningen af liften blev påbegyndt i1961, men de fik først en tilladelse hertil i 1965. Banen blev åbnet i 1966. Restauranten på Bobs Peak åbnede i NOV 1967. Fremme ved Gondol Skyline, hvor vi først gik en tur rundt på den nærliggende kirkegård,. Ved gravstenene var placeret ting og sager, der havde relation til den afdøde. Derefter op med lift, Gondol Skyline, til Bobs Peak. Turen tog ca. fire min. Gik videre op og ud på udsigtsplatformen ovenover restauranten. Der var der en flot udsigt ud over byen Queenstown, mod nord til bjergene Coronet Peak og mod øst over det dybblå vand i søen Lake Wakatipu over til bjergkæden Remarkables Mountain range. Kl. ca. 2020 blev gruppen blev vist til bords, ved vinduer med udsigt ud over byenqueenstown. Middagen Taste of NZ Buffet Dinner bestod af ca. 60 forskellige retter: Soup Selection Seafood Selection Cold Starter Selection Kiwi Roast Hot Selection Dessert Selection Cheeseboard and Hot Beverages. Kl. ca. 2215 ned igen med lift og med bussen hjem til hotellet. NB! Lidt om vejret. Det var mørkt, da vi stod op. Det klarede op og der var solskin helede dagen. Om eftermiddagen, under opvisningen, var temperaturen tæt på 26 grader C. Søndag, den 13. marts 2011 Skrevet af Hans Jørgen Queenstown Skippers Canyon 13. marts 2011 Efter morgenmad kl. 8.00 skal vi på heldagstur til Skippers Canyon, guldgraver område Der kommer to skolebusser og henter os 20. personer i hver bus, der bliver fortalt at man skal have sikkerhedsbælte i bussen, men det er hvis længe siden de har været i brug for den ene halvdel lå bag sædet, chaufføren fortalte også at bussen kom regelmæssigt til eftersyn af bremser og så videre. Første stop på højt udsigtspunkt med udsigt ud over det bjergområde hvor ringendes herre er optaget, mange sener ved den lille sø. Her på bjerget var der i nu tågebanker selv om solen skinnede fra en sky fri himmel. Nå vi skal jo videre, ind mod Skippers Canyon herfra må man kun køre ind med tilladelse private biler ingen adgang, nu skal jeg love for at der er natur dybe kløfter, vi kørte på en hylde på bjergsiden hvis der kom modgående bil skulle en af os bakke, der blev gjort holdt så der kunne fotograferes, der er godt nok langt ned!!!! (der var flere af pigerne der flyttede over i den anden side af bussen, ja man må sige at det er en meget speciel køretur for at nå ud til stedet. Men vi nåde ud til Skippers Canyon efter at havde passeret dødens bjerg og set at floden er langt nede.

Lokalguider viser os rundt, her bliver vi delt i to hold ser hvordan de har brugt vand til at spule guldet frem, det har godt nok været hårdt arbejde, sten der skulle knuses få at finde guldet. Jerry og hans kone Wenky viser os rundt på deres museum. Fortæller om familien der bor her ude helle året rundt, hun havde også født herude fortalte hun, har en gang haft besøg af sundhedsplejsken. Man må godt nok sige her er barsk at bo. Jerry og hans familie som har boet her i 5 generationer på stedet! Vi skulle også prøve at vaske guld der var 13 der havde heldet med sig. Vi indtager vores overdådige frokost her i Skippers Canyon. Efter frokosten gør vi os klar til riverrafting på floden. Det er 2 udgaver en familieudgave eller den lidt mere krævende rute for dem som er til fart og spænding. vi skal på familieudgaven vor alle kan være med, bliver iklædt våddragt og redningsvest, fik forklaret hvad de kommandoer der gives betød, den båd jeg var med i røg Helge udenbords men vi fik ham da bjerget igen. Med fart og spænding gik det ned af floden, Jet båden kom af og til susende og ville over sprøjte os med vand men det kunne vi nu nok selv finde ud af For 80 $ kunne man få en tur i Jet båd op af floden med fuld fart! Efter kaffen gik det hjem til hotellet igen, men det støvede godt nok fra bjergvejen, vi var grå af støv ved ankomst det tog ca. 45 minutter at køre hjem. I aften skal vi have grillmad Ewan er grillmester det er han til ug, lækker mad, fri vin til 10 $ dans under åben himmel afskedstaler. Ja nu igen en rigtig god dag/aften at føje til alle de andre. Mandag, den 14. marts 2011 Skrevet af Vivi Bruun Knudsen Dette var den sidste fulde dag inden hjemrejsen. Det vil sige på en måde begyndte hjemrejsen allerede i dag, da vi skulle forlade Queenstown med kurs mod Christchurch men som sædvanligt med en masse aktiviteter mv. undervejs. Første stop efter bageren var Bungy Jump, hvor Liselotte og Brian skulle have deres 2. spring. Det så fedt ud, da de kastede sig ud i luften fra broen, man fik helt lyst til at prøve selv. Denne gang virkede DVD-optagelsen, så de fik begge både DVD og foto fra springende. Herefter gik turen til Lake Tekapo, hvor vi spiste frokost i det fri. Morgenen havde været råkold med kun ca. 15 grader C, men her til frokost var det varmt. På dette tidspunkt var The Good Sheppard Church åben, så vi satte os og sang morgensangen vi fyldte hele den lille kirke. Så gik turen til Thin Sheed, hvor flere købte ind efter princippet: Hvor mange NZ doller har vi tilbage og hvor meget kan vi forvente at bruge i lufthavnen. Det må være enhver souvenir-butiks drøm.

Belæsset med yderligere indkøb kørte vi så mod vores sidste indkvarteringssted. Heldigvis ikke nødalternativet Fængslet i Christchurch, men et skihotel, der ekstraordinært var åbnet pga. situationen i Christchurch. Ewan var ikke helt enig med Lone, da hun anviste en grusvej som vejen til hotellet, men hun havde ret vi ankom til Pudding Hill Lodge Resort, en New Zealands udgave af en norsk fjeldstue. Hyggeligt landligt med bl.a. får og ponyer lige udenfor døren. Heldigvis havde vi god tid inden aftensmaden, så vi kunne nå at ompakke, så ingen kuffert blev tungere end 20 kg. og de overskydende ting kunne komme i rygsækken. Det var lidt vemodigt at mødes denne sidste aften, hvor Lone havde fremtryllet champagne og en afskedssang. Som sædvanligt var vi heldige med vejret, som var varmt, roligt og tørt indtil om aftenen. Den med det landlige og får lige udenfor døren opdagede flere bogstaveligt under nattens regn, hvor fårene søgte ly og læ i indgangspartiet til hytterne. Tirsdag, den 15 marts 2011 Skrevet af: Henning. Lidt om vejret: Det var mørkt da vi stod op og det regnede resten af den tid vi var i New Zealand. Temperaturen var op til 18 grader C. i løbet af dagen. Dagen startede med pakning af kufferter og derefter morgenmad i spisesalen i Fælleshuset. Lone fortalte om planen, efter ankomst til lufthavn, da hun og Leif ikke skulle med hjem. De skulle til videre til byen Sydney i Australien, for at klare de sidste aftaler til den næste tur i APR. Kl. ca.0755 var bagen læsset og pakket i bussen og vi begyndte at køre mod lufthavnen. Morgensang, melodi: Oppe på bjerget, Dagen i dag er din, min ven. Gættekonkurrence om hvor mange km bus havde kørt på Sydøen. Senere fortalte Lone, at der var gættet på mellem 1.173 km og 14.561 km. Konkurrencens resultat kunne ikke afgøres før bus holdt i lufthavnen. Kl. ca. 0900 kørte vi forbi den første farm med grise, som vi har set på turen. Det var frilandsgrise. Igen ingen staldbygninger, men shelters på markerne, da dyrene gik ude hel året Lone fortalte om NZ pengesedler. Der var sølv bregnen på dem alle. 100 $ havde på forsiden Sir Ernest Rutherford (30 AUG 1871 19 OKT 1937), engelsk atomfysiker, men født i NZ. På bagsiden, en fugl, en Gråspurv. 50$ havde på forsiden Sir Apirana Turupa NGATA (03 JUL 1874 14 JUL 1950), Maori leder, politiker, statsmand og lærd. På bagsiden en fugl, en Pukeko. 20 $ havde på forsiden Dr. Elisabeth II. På bagsiden en fugl, en Kea. 10 $ havde på forsiden Kate Sheppard (10 MAR1847 13 JUL 1934), det mest prominente medlem af NZ kvindernes valgret bevægelse, NZ mest berømte suffragette, samt formand for det Nationale Råd for kvinder i NZ. På bagsiden fugle, gravænder, Blue Duck, på maori Whio, og