VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi
Hvem skal have rettet tænder? Hvad siger loven om tandregulering? Tilbud om tandregulering gives ud fra de retningslinier, som beskrives i loven om tandpleje. Det betyder altså, at fordi man har en tandstillingsfejl, skal den ikke nødvendigvis rettes. Tandplejen følger udviklingen af tandstillingen løbende. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, indkalder vi barnet sammen med forældrene til en grundig orientering om at rette tænderne. Orienteringen sker på det tidspunkt, hvor det er mest hensigtsmæssigt at påbegynde behandlingen. Forældre og barn tager derefter beslutning om, hvorvidt tandregulering ønskes. Tandregulering er en del af Tandplejens samlede tilbud. Tandregulering er ofte langvarige behandlinger, der stiller store krav til barnet. Dette gælder specielt mundhygiejnen, og pasning af bøjlen samt overholdelse af aftaler med klinikken / tandlægen. 2
Hvorfor skal man have rettet tænder? Ingen skal have rettet tænder. Skæve tænder, over- og underbid er tilstande, man i langt de fleste tilfælde sagtens kan leve fint med. De tilstande, hvor man i den kommunale tandpleje tilbyder at rette tænder, er f.eks. Store generende overbid. Total pladsmangel til én eller flere tænder. Store generende underbid. Ikke frembrudte, blivende tænder, der ligger forkert i kæben. En eller flere blivende tænder, der ikke er dannet. (I samråd med regions tandplejen) Generende åbne bid hvor overkæbe- og underkæbefortænderne ikke når sammen. Meget dybe sammenbid, eller når fortænderne bider på/i tandkødet. Skæve sammenbid ved kindtænderne det man kalder krydsbid og saksbid, som forstyrer funktionen. 3
Hvornår checker man for skæve tænder? Det gør tandlægerne og tandplejerne ved alle de regelmæssige undersøgelser. Ud over det bliver alle børn i ca. 12 års alderen systematisk undersøgt for, om de har behov for at få rettet tænder. Alle børn med behandlingskrævende tandstillingsfejl ses af specialtandlægen. Husk! Specialtandlægen, barnet og forældrene skal alle gå ind for en bøjlebehandling, før den kan sættes i gang. Hvornår er det bedst at få rettet tænder? Man kan langt op i voksenalderen flytte og rette tænder. Men de fleste bør få rettet tænderne når de er i vækst. Er man først udvokset, er der visse former for tandregulering, der ikke kan foretages. Generelt er det også lettere at flytte på tænderne omkring det tidspunkt i barneårene, hvor man vokser kraftigst, omkring 10-13 års alderen. Det er forskelligt for de forskellige typer skæve tænder og skæve kæber, hvornår det er bedst at foretage regulering. Og endelig skal man også være gammel nok til at forstå og passe en tandregulering, før det er smart at gå i gang. 4
Forundersøgelse. Når specialtandlægen har set et barn, der har behov for at få rettet tænder, bliver barnet skrevet på venteliste til indkaldelse på tandreguleringsklinikken til en forundersøgelse. Til forundersøgelsen sker der følgende: 1. Røntgenbilleder. Når man skal rette tænder, er det nødvendigt at tage nogle specielle røntgenbilleder, både af tænderne og af hele hovedet. På den måde kan man finde ud af, hvordan kæber og tænder bedst kan komme til at passe i forhold til hinanden. Man tager også nogle gange et røntgenbillede af hånden. På det kan man se, omtrent hvor længe, barnet vokser endnu. 2. Aftryk. Når man skal lave en model i gips af tænderne, er det nødvendigt at tage et aftryk af tandsættet. Man bruger en speciel form "aftryksske", som er i samme facon som tandbuen. I skeen kommer man aftryksmateriale og aftryksskeen sættes omkring tænderne. Efter 45 sekunder bliver materialet gummiagtigt og kan tages ud af munden igen. Derefter kan man hælde gips ned i den støbeform af tænderne, som er blevet dannet og man har en gipsmodel af tandsættet. 3. Foto. Der tages almindelige foto af tænderne og ansigtet. 5
Behandlingsplan. Ved hjælp af aftrykkene, røntgenbillederne og fotografierne, kan specialtandlægen lave en samlet plan for, hvordan tandreguleringen skal udføres. Det kaldes behandlingsplan. På den måde kan tandlægen bedst og hurtigst få rettet dine tænder. Når behandlingsplanen er lavet vil barnet blive indkaldt på reguleringsklinikken sammen med sine forældre, hvor det samlede tilbud om behandling bliver gennemgået. Der er en uges betænkningstid for om man vil tage imod tilbuddet. De fleste bestemmer sig dog med det samme. 6
Faste bøjler Togskinner : Det er kælenavnet for de mest almindeligt kendte faste bøjler. Faste bøjler er limet fast på tænder. Den består af nogle små brackets og en eller flere metaltråde. Tråden bliver som regel holdt fast ind i en rille på brackets med nogle bittesmå elastikker eller med små låse der sidder fast på brackets. En fast bøjle kan også sidde i ganen. Den sidder fast på 6 årstænderne, og har nogle tykke buer inde i ganen, der skal være med til at udvide ganen. 7
Løse bøjler Aktivator: Stor løs bøjle. Bruges ofte, hvor underkæben sidder for langt tilbage i forhold til overkæben. Det der kaldes overbid. Expansionsplade Denne bøjle kan bruges, til at rette en for smal gane, eller ved pladsmangel til en eller flere tænder. 8
Mundhygiejnen Når man har bøjle på, samler madrester og bakterier sig nemmere på tænderne. Man skal derfor bruge mere tid på tandbørstningen. Når man har fået bøjlerne på, vil der blive givet undervisning i, hvordan tænderne børstes rene. Tandretningen kan blive afbrudt af tandlægen, hvis man sjusker eller er ligeglad med tandbørstningen. Der er nemlig stor risiko for at få huller mange steder langs med bøjlen, hvis tandbørstningen ikke er i orden. 9
Hvad må man ikke spise? Alt hvad der er hårdt, sejt og klæbrigt f.eks. karameller, lakridser, vingummi og sukkerholdigt tyggegummi. Hvis man skal spise gulerødder, æbler eller pærer, skal de skæres i mindre stykker, så man ikke skal bide dem over med fortænderne. 10
Ømhed Det er meget almindeligt at blive lidt øm i tænderne de første dage, efter man har fået bøjle på. Bøjlen føles, som om den strammer lidt, og tænderne skal vænnes til at blive flyttet. Senere kan tænderne igen blive lidt ømme, hvis bøjlen er blevet strammet. Hvis du er øm, er blød mad som youghurt og suppe mest behageligt. Is køler og kan også være rart at spise, hvis tænderne er ømme. Huden i kinden og indvendigt på læberne skal også vænne sig til bøjlen, og det kan i starten føles, som bøjlen kradser. Hvis bøjlen kradser meget, kan det hjælpe at sætte lidt voks på. Du kan få noget blødt voks til at sætte på, der hvor bøjlen genere. 11
Hvad sker der, når bøjlerne er fjernet? Når bøjlerne er fjernet efter tandretningen, vil tænderne meget nemt kunne flytte sig tilbage igen. Derfor er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt at fremstille nogle afslutningsbøjler til tænderne. Aftagelig afslutningsbøjle: Nogle typer af afslutningsbøjler kan tages af. I begyndelsen skal man have den på hele døgnet, men tager den af, når man spiser og børster tænder. Efter et stykke tid bruges den sædvanligvis kun om natten. Tandplejepersonalet informerer om, hvordan afslutningsbøjlen skal bruges, og hvordan den holdes ren. Den aftagelige afslutningsbøjle bruges typisk i ca. 1 1/2 år. 12
Fast afslutningsbøjle: I mange tilfælde er det nødvendigt at sætte en fast afslutningsbøjle på tænderne. Denne består af metaltråd, som limes fast på bagsiden af fortænderne. Den skal ofte blive siddende på i mange år. Mange gange bruges en aftagelig afslutningsbøjle kombineret med en metaltråd bag på fortænderne. Billede af fast afslutningsbøjle på bagsiden af fortænderne i overkæben. Billede af fast afslutningsbøjle på bagsiden af fortænderne i underkæben. 13
Når bøjlen er væk. Tænder der har været børstet rene er flotte når bøjlen fjernes. Tænder hvor snavset har fået lov til at sidde, er ikke så flotte. Og der er begyndende huller. Det gul/brune der ses på tænderne her, forsvinder ikke igen. Det er permanente skader på tænderne, fordi de ikke har været børstet rene. 14
Før og efter billeder Før og efter tandretning. Før og efter tandretning. Før, under og efter tandretning. 15