Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030



Relaterede dokumenter
Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Energi og teknologi i fremtidens byggeri. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Verden, D Se k u a s n ik di re n! avien, virksomheder, og Giv E e r h m v e er d v i s rse

Bolig- og ejendomsmarked frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Byggeri og bæredygtighed i en løbsk Verden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Bæredygtighed nu og i fremtiden? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.

Fremtidens samfund, kompetencer, unge og uddannelse!

Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens vand, miljø & energi samt rådgiverrollen. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens samfund: Tendenser og udvikling af betydning for affald. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

skal vi leve af i Vallensbæk i fremtiden? usikre!

Energi og teknologi i fremtidens bolig og virksomheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens samfund, kompetencer, og de digitale indfødte anno 2020!

Fremtidens arbejdsmarked, uddannelse og faglige organisation frem mod 2020

Fremtidens socialpolitik, det specialiserede sociale område i fremtiden

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Hvordan skaber vi værdi med brands i foodservice branchen i fremtiden?

Bygningskonstruktørens. frem mod Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens afledning og rensning af spildevand. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Udviklingstendenser og vilkår i fremtidens sundhedsvæsen frem mod 2020

Industriens fremtid i Danmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Verden, DK, erhvervsejendomme, kunder i fremtiden for ATP-ejendomme

Fremtiden venter der ude hvad kan vi forvente på langt sigt i i Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens samfund, virksomheder, sprog og mennesker for LAK/HK

Fremtidens samfund - og skolen der passer dertil. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Har mærkevaren en fremtid i detailhandlen?

Fremtidens energiforsyning til boligen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens Vækst i Tønder Kommune. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Hvor er dine kunder på vej hen?

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Fremtidens virksomheder, den digitale infrastruktur og itkompetencer i Silkeborg frem mod

Fremtidens kunder i byggemarkeder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

og beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune

Fremtidens samfund og fiberforstærkede plastkompositter om 40 år. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Fremtidens organisationer og inddragende innovation

Den Danske model, faglige organisationer og medlemmer i fremtiden

Fremtidens tendenser for dansk landbrug: Klima, miljø, verdensmarked og forbrugere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Hvad byder fremtiden på? og hvad så. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Hvor kommer varmen fra

Fremtidens arbejdsmarked muligheder og udfordringer som arbejdstager

Energikonference den 1. december 2015

FREMTIDENS PRODUKTION

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Fremtidens produktion og arbejdsmarked i Ikast Brande kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fra affald til ressourcer

Har sygepleje nogen betydning i sundhedsvæsenet og samfundet i 2020

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Grenå som shoppingdestination i fremtiden

Fremtidens bolig i 2050

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fra affald til ressourcer

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

HR i fremtiden anno Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Dansk erhvervsliv efter krisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Møbelbranchen. J u n i

FJERNVARME. Hvad er det?

Markedsmuligheder i Finland

Fremtidens globale vækst og investeringsmuligheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked og beskæftigelsespolitik reform, nybrud og fremtiden!

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Genanvendelse af tagpap

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

De usikre! Give me direction Fremtidens vækst, virksomheder, servicesektor, Regulering! af arbejdsmarked og de unge

Varmepumpefabrikantforeningen

Københavns Miljøregnskab

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

Markedsmuligheder i Sverige

Fremtidens trends og udfordringer for virksomheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked, Amu og brugernes forventninger til tilbud og systemet

Kan vi bruge fremtiden? - når alle taler om krise. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Finland & Baltikum som Eksportmål

Fødevarer, madspil og samarbejdsformer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Fremtidens trends i klima og miljø. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Transkript:

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk

I 2025 forventes 75% af jorden befolkning at bo og leve i byer/byområder

En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Befolkningstilvækst og den voksende middelklasse Afrika Sydamerika USA Indien EU øst Tyrkiet

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK og SE Mængde- Opgørelse (faste priser) Kilde: Statistisk Sentralbyro

Tidsånden i Norden og EU Krisen skabte ændringer i tidsånden: Fra super materialisme til eftertanke og tilbageholdenhed. Fornuft frem for overflod pris, opsparing og mindre forbrug Frygt for mangel vækst i USA og EURO- Kriser! En ny tid med fokus på ansvarlighed, bæredygtighed, genbrug og genanvendelighed. De nye værdier: Nærhed, det autentiske, fokus på hjem og hjemlighed/hygge. Hjemmebag, egne grøntsager og urter, alternativ ernæring Hjemmestrik, Anti-mode og antimaterialisme

Befolkningsudviklingen Danmark 2012-2022 Den Sølvgrå Tsunami i DK og Europa 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2012

Befolkning i Dk, Sverige, Norge og Finland Norge 4,9 mio. Dk 5,5 mio. Finland 5,3 mio. 2011 Sverige 9,4 mio. Vækst 25 år. 8% (DK), F (10%), S (11%) til 27 % i Norge

Tendenser Jo rigere samfund og indbyggere, jo mere affald Den vestlige verden har stor affaldsmængde pr. indbygger, men andre dele af verden er godt på vej i samme retning Affald opfattede vi som noget vi skal indsamle, brænde, deponere eller genindvinde, så det ikke belaster mennesker og miljø ( luft, jord, vand) Fornuftig og sikker affaldshåndtering er vigtig del af infrastrukturen i et godt og velfungerende sted at leve og bo for mennesker

Konsekvens 2030 Voksende befolkning i nordiske lande Fortsat øget vækst om end forskellig i nordiske lande Mere affald og mere efterspørgsel efter energi Med mindre vi forbruger og smider mindre væk Er det et problem, hvis vi sørger for at optimere Genanvendelse, recycling og energiudvikling af Affaldet?

Danmark i Verden 2020 Norden i Verden Åbne økonomier med Flere og mere komplekse samhandelsmønstre 2030

Virksomheder i Norden i dag DK- Industri, Landbrug, og transport, søfart Norge Olie, brændstoffer, metal, råvarer, industrimaskiner og fiskeri. Sverige- elektronik, maskiner,( biler), papir, jern og stål. Finland industri, service, råvarer (træ) Erhvervstruktur få store virksomheder, mange små- og mellemstore Store regionale forskelle i landene

Affald og erhvervsvirksomheder Største affaldsproducenter i EU (især byggeri) Omfang, farlighedsgrad, og behov for særlige håndtering/deponering er en væsentlig del af omkostningsstrukturen i større globale virksomheder. De fleste virksomheder vil arbejde med intelligente løsninger indenfor energioptimering i produkter, processer og produktion Flere virksomheder vil arbejde med bedre metoder til genbrug, recycling mv.

Transparens og forbrugerkrav 2030 Global orientering, produktion og opmærksomhed blandt mennesker i Norden Forventning og gennemsigtighed i forhold til produktion, transport og arbejdskraftens vilkår uanset om der foregår i DK, Europa, Asien og Sydamerika Ikke mindst en garanti for at det sker på den mest bæredygtige og miljøskånsomme måde Ansvarligheden. men forventning om virksomhed har styr på det.

Solen som energikilde Den daglige mængde solenergi, som rammer Jorden, svarer til den mængde energi, som Jordens 7 milliarder mennesker forbruger i løbet af 27 år Vi bruger 1 promille af Solens indstråling i samlet energiforbrug på jorden Kun 30% af Solens stråler bliver spejlet tilbage. 70 % kommer igennem Det er nok til, at jorden på bare én time modtager mere energi end alle lande i verden bruger på et år! Der er en meget stort potentiale i vedvarende energi vind, vand, sol, bio-brændsel mv.

Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen Klima Danmark 2050 Udlandet den vigtigste komponent i systemet!

Decentrale energikilder Jordvarme Ikke så oplangt i lejligheder, men et godt fælles anlæg kan være vejen frem Varmeveksler Afhængig af elprisen, kun effektiv når alternativet er oliefyr Solenergi varme Ok til varmt vand mv., men skæmmer ofte taget, samlet løsning pr. bygning en fordel Solcelle-el Det nye store vækstområde bliver hele tiden mere effektive Byvindmøller et klimaflip, der ikke kommer tilbage

Hierarki indenfor affaldsbehandling frem mod 2030 ( EU)

Cradle to Cradle 2030 I Cradle to Cradle, findes der ikke affald. To typer af materialestrømme fra planeten enten enten biologiske eller tekniske, som kan indgå i nye cirkulære processer Det rigtige materiale bringes til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt Konsekvens - Ingen affald, spild og forbrug af energi for at kunne genanvende materialet. I stedet for vugge til grav (affald)

Cases www.epea.com Produkt og komponenter er udviklet med fokus på så lavt energiforbrug eller selv energiproducerende ( solceller) Alle komponenter kan direkte genanvendes i nye produkter, Typisk alle materialer, lavt energiforbrug og høj direkte genanvendelighed F.eks. Philips Econova Television, Backhausen returnity tekstiler ( 100 % genanvendelige), Princippet bruges til kreativ udvikling af bygning, produkt, materialer og proces.

Cradle to Cradle frem for genanvendelse 2030 Kan I samarbejde med virksomheder om udvikle flere cradle to cradle produkter? Måder at skabe mindre affald og mere ressource på en enkel og ikke krævende måde Frem for deponi og afbrænding finde nye veje og måder at genanvende materialer på Det kræver nye tankegange og ændring af strategien for jeres virksomhed

Strategiske udfordringer frem mod 2030

Regulering, liberalisering og politisering Fra offentlig monopol virksomhed til central aktør i konkurrence med andre aktører især I forhold til virksomhederne Sikkerhed, sundheds og fiskale interesser i at beholde affaldshåndtering i kommuner Politisering - Lære at sno sig og få indflydelse og skabe forbedringer indenfor mulighedsrummet

Affaldsarenaen frem mod 2030 Fra få aktører til mange aktører både producenter og aftagere. Mange forskellige signaler om klima, energi, CO2, biomasse Nye moder og noder, nogle mere dokumenterede end andre Virkeligheden og fremtiden er usikker Stort behov for mennesker og systemer, som besidder viden om affald, affaldssystemer, intelligente løsninger

Affaldsarenaen 2030 I skal være de særlige specialister indenfor jeres felt Parat til ændre retning og systemer afhængig af, hvad der sker Navigere i Kaos Der kommer hele tiden nye farlige stoffer, materialer og måder at fremstille, transportere og undgå affald på. Fra reaktiv aktør til proaktiv aktiv måske også politisk sørge for at politikere får den relevante viden om nye måder og metoder

Strategisk kompetence udvikling af forbrændingsanlæg Væk fra aftagertankegang mod reel udvikling og rådgivning af virksomheder og private Specialisering og konkurrencevilkår gør, at det kræver særligt kendskab til virksomhed og branche Systematisk analyse af branche, virksomhed, kommune, område og de særlige vilkår. Se egne muligheder eller vælge fra

Det fleksible multianlæg Afbrænding Biomasse Recycling og Cradle to Cradle tænkes ind i processer, byggeri mv. Samarbejde med private virksomheder Folkeoplysning? Hvorfor bygger vi så solidt og varigt Måske mere hensigtmæssigt med anlæg med indbygget kort levetid

www.fremforsk.dk Center for Fremtidsforskning Marianne Levinsen Kannikegade 18, 1.sal 8000 Århus C E: mlev@fremforsk.dk T: 86 11 47 44 M: 20 67 45 01