Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C Maria Schaldemose Kristensen (MK) 3fiC Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Samfundsfilosofi magt, styreformer og retfærdighed (efterår 13) Titel 2 Hvad kan vi vide? (efterår 13 og forår 14) Titel 3 Den gode handling (forår 14) Side 1 af 5
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb Titel 1 Samfundsfilosofi - magt, retfærdighed og styreformer Indhold Michelsen K., Politisk filosofi, Gyldendal, 1999: Machiavelli: Politik og moral, side 28-30 Hobbes: Naturret, Naturtilstand og samfundspagt 1, side 34-40 John Locke: Naturtilstand og samfundspagt 2, side 41-44 Menneskerettighedserklæringen (1789), side 55-57 (udleveret i timen) Platon, Staten. KBH, 1990: Den retfærdige stat, bog 3: s.150 linie 415 s. 151 linie 416, bog 4: s. 164 linie 427d s.177 linje 436 c Politisk filosofi s. 108-111 Platon: s. 114-120 Hobbes: s. 121-127 John Rawls: s. 128-135 Filosofihistorie for begyndere, Det lille Forlag, 1994: John locke s. 93-96 Fink H. et al., Menneske Samfund Natur - indføring i filosofi, Gyldendal, 1993: Antikken s. 139-143 John Locke s. 177-181 Artikler: Den evigt aktuelle Machiavelli af Erling Faurbye, 20.09.2010, Information http://www.information.dk/245199 Fra naturtilstand til civilisation, af Steen Ole Rasmussen, 02.11.2008, Information http://www.information.dk/print/170565 Film: Fluernes Herre, Peter Brook, 1963 - som perspektiv til naturtilstanden Napola-Hitlers Elite, 2005 (de første 40 min) - som perspektiv til Platon Forelæsning om Machiavelli og samtid: http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/filosofi_tro_historie/machiavelli_og_fyrsten_i_samti den_1.htm fokuspu nkter 16 Blokke a 95 min. I samfundsfilosofi beskæftiger vi os primært med den praktiske filosofi. Det vil sige mennesket som et handlende, aktivt væsen. Vi ser på de ideer og tanker der igennem tiden har været om samfundet og menneskets placering i samfundet. Centrale omdrejningspunkter er magt, retfærdighed, samfundspagter, naturret og styreformer. Der skabes et overblik over de berørte samfundsmæssige ideers- og problemstillingers sammenhæng og udvikling gennem tiden. Ved hjælp af artiklerne sættes samfundsfilosofiske problemer ind i en nutidig sammenhæng. Således afprøver vi for eksempel Machiavellis realpolitik i dagens Danmark og diskuterer ejendomsretten i forhold til klimaproblematikken i globalt perspektiv. Ideen om menneskerettighederne undersøges både i deres ophav og i dag, ligesom antikkens ideer om retfærdighed sammenlignes Side 2 af 5
Væsentli gste arbejdsf ormer med nutidige ideer. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde. Titel 2 Indhold Hvad kan vi vide? Madsen K. og Werner R., Cogito - erkendelsesteori, Gyldendal, 1993: Descartes: Meditationer, side 50-55 Hume: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse, side 64-73 Madsen K. og Werner R., Viden, videnskab, virkelighed. Gyldendal, 1990: Karl Popper: Gisninger og gendrivelser, side 37-41 Lund et al., De europæiske ideers historie Gyldendal, 1993 Empirisme/rationalisme s. 227-229 (øverst), 230 (nederst)-235 Descartes: 78-82 Popper: s. 45-50, 50-54, 56 Kuhn: s. 57-65 Fink H. et al., Menneske Samfund Natur - indføring i filosofi, Gyldendal, 1993 Den mekaniske naturopfattelse og rationalisme: 286-287 Descartes: 288-290 Artikel Lever vi i the Matrix?, videnskab.dk, T. Hoffmann, 03.11.2011 http://fronter.com/favrskov/links/files.phtml/1073057325$36470830$/arkiv/2.+hvad+kan+vi+ vide_prcent_3f/the+matrix.pdf Film: The Matrix 1999, The Wachowski Brothers fokuspu nkter Væsentli gste 11 Blokke a 95 min I emnet Hvad kan vi vide? arbejder vi med filosofiske problemstillinger der tager udgangspunkt i mennesket som et erkendende væsen. Vi beskæftiger os med spørgsmål som hvordan erkender vi? og hvad kan vi erkende? Her bruger vi filmen The Matrix som perspektiv til Platon og Descartes. Vi undersøger desuden forskellige videnskabsteoretiske retninger idet disse sættes i idéhistorisk sammenhæng med teorierne om erkendelse. Vi spørger til hvad videnskab er? og hvilke metoder videnskaberne bruger? Fokuspunkterne er rationalisme/empirisme, a priori/ a posteriori erkendelse, sikker viden, induktionsproblemet, videnskab/pseudovidenskab og paradigmer. Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde, film, elevoplæg. Side 3 af 5
arbejdsf ormer Titel 3 Den gode handling Indhold Fink H., et al., Menneske Samfund Natur - indføring i filosofi, Gyldendal, 1993 Nytteetik s. 191-195 Kant s. 183-186 Troelsen B., Moralen og dens begrundelse, Systime, 1997: Bentham: En indføring i principperne for moral s. 39-44 Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik s. 47-53 Argumentation: s. 6-11 Pligtetik: s. 12-19, 22-23 Konsekvensetik: s. 23-25, 28-30 Dydsetik: s. 30-35, 37-39 Mikkelsen P. S., Den optimale behandling? Om medicinsk etik af, Systime, 2001 Peter Kemp: Fra pligtetik til lykkeetik s. 42-44 Dideriksen et al., AT-Håndbogen, Systime, 2009: Metode i filosofi s.36-38 Artikler: Kan det være dyreplageri at gøre en rotte lykkelig? af Caroline Schaffalitzky, Information 20. juni 2010 http://www.information.dk/236967 Rossel P., En moralsk forpligtelse til at være organdonor og forsøgsperson, Det etiske råd http://etiskraad.dk/upload/publikationer/organdonation-og-obduktion/giv-mig-dithjerte/kap02_1.htm fokuspunkter 11 blokke a 95 min Emnet tager udgangspunkt i det handlende menneske. Vi taler om den etiske handling. I lyset af overskriften den gode handling stifter vi bekendtskab med dydsetikken, utilitarismen og pligtetikken. Vi stiller spørgsmål til hvordan vi bør handle, hvad det gode liv er og hvad lykke er? Nytteetikken perspektiveres via artikler der problematiserer begrebet lykke, samt stiller spørgsmålstegn ved nytteetikkens anvendelse i velfærdsstaten i dag. Pligtetikkens anvendelse anskueliggøres i sammenhæng med organdonation. Fokuspunkter er morallov, dyder, lykke/smerte, fornuft og følelse, motiv og konsekvenser. Emnet starter med fokus på logik og argumentationsteori. Gyldige og holdbare argumenter. Hvordan kan man analysere argumenter og hvad er et godt argument? Afslutningsvis arbejdes der med et selvstændigt projektarbejde i grupper, hvor etiske dilemmaer belyses ud fra forskellige etiske teorier. Der holdes oplæg. Side 4 af 5
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtligt og skriftligt arbejde, par-arbejde, elevoplæg. Side 5 af 5