KRANINFO 1-2007. Kbh. den 1. maj 2007. Til alle, registreret på TUR s Kran-info-liste

Kbh. den 1. maj 2007 Til alle, registreret på TUR s Kran-info-liste Allerførst: Tak for sidst til alle deltagere på TUR s Krankonference 2007, den 19. 20. marts. Dette gælder naturligvis ikke mindst de eksterne indlægsholdere, Anders Mortensen, Arbejdstilsynet Lars Christiansen, BMS/Kranringen H.C. Petersen, BMS/Kranringen Stefan Reimers, TYA, Sverige, samt vore egne Preben Mandrup, TUR, Frank Thomsen, Hoverdal & Kurt Jørgensen, Selandia, - der havde fundet tid, lyst og mulighed, for at bidrage med spændende, interessante og velforberedte indlæg. Konferencen blev i år afviklet på HK s kursusejendom Klinten i Rødvig, hvor man vist skulle være temmelig negativ af natur, for at finde noget at klage over. Denne info tager naturligt udgangspunkt i konferencen og revisionen af censorvejledningerne, men suppleres med andre emner der er kommet for dagen, såvel før som efter konferencen. Det resulterer selvsagt i et temmelig digert værk, hvilket dog ikke skal tages som for udtryk for at fremtidige infos bliver af samme kaliber. I denne info er også medtaget listen over registrerede AT- og skoleudpegede censorer. De som pr. dags dato har returneret registreringsskemaet. Venligst check om DU burde være på listen men ikke fremgår. (registreringsskema kan hentes, se under Download ). Med venlig hilsen Hans Christiansen & Svend E. Pedersen Transporterhvervets UddannelsesRåd 1

Indhold Konferencesammendrag... 3 Konferencen åbnes... 3 Velkomst og opstart... 3 Kran-faggruppe(r)... 3 Registrering af censorer/infoliste... 3 Kort om censorvejledninger og standarder... 4 Gældende udgaver... 4 Fremhævelse af enkelte punkter... 4 Censoraters sammensætning... 4 Indstilling til prøve(r)... 4 Direkte prøve... 4 Adgang lægelige forhold... 5 Teoriprøver... 5 Tilsyn... 5 For at bibeholde godkendelse, skal underviser/at-censor:... 6 Fornyet godkendelse af AT-censorer, certifikattype B, mobilkraner... 6 Standarder... 6 Eksaminering i stabilitet (125 %)... 6 E-kran som D-kran i UV-sammenhæng... 6 Rabat for anden anhugning?... 7 Afklaring af nogle åbne faglige spørgsmål... 7 Kran/anhugnings definitioner... 12 Områdevejledninger og lektionsoversigter... 13 Arbejdstilsynet, indlæg ved Anders Mortensen... 13 AT s regelhierarki?... 13 Udkast til nye regler om førercertifikat til teleskoplæssere... 14 Hvornår laves der kranarbejde med en gaffeltruck og teleskoplæsser?... 15 Gaffeltruck og kranarbejde... 15 Teleskoplæssere og kranarbejde... 15 10 års hovedeftersyn af kran. Hvad med 20 år?... 15 Regler for indretning af hejse- løftetilbehør... 15 Hjemmegjort splejsning?... 16 Diverse... 16 Kan en teleskoplæsser erstatte en kran i UV-sammenhæng?... 16 Afkortede kurser / lærerfri undervisning... 16 Tekst på certifikater sprog, TM-grænser mv.... 16 BMS, indlæg ved konduktør Lars Christiansen... 17 Elektronisk prøveafvikling TUR-TEST-KRAN... 17 TYA s Kransimulator... 18 DOWNLOADS... 18 Registrerede kran-censorer pr. 11. april 2007... 19 2

Konferencesammendrag Konferencen åbnes Velkomst og opstart Hans Christiansen, TUR, indledte med velkomst til denne TUR s årlige konference for krancensorer Et nyt tiltag med pligtig deltagelse, mindst hvert andet år, for opretholdelse af given ATcensorgodkendelse. TUR s ambition er dog at tilrettelægge konferencerne med et så attraktivt og spændende indhold/program, at alle har lyst til at deltage hvert år. Derefter en kort gennemgang af baggrunden for revision af censorvejledninger og udarbejdelse af uddannelsesstandarder. (Baggrunden i korte træk: At brancheudvalget for chauffører, på baggrund af en række klager/henvendelser fra brugere af vores uddannelser, forlangte opstramninger. Herudover var tiden kommet til et generelt serviceeftersyn). Kran-faggruppe(r) Endvidere præsenteredes TUR s kran-faggruppe, der har forestået de nye teoriprøver, og som vil indgå som TUR s panel i sekretariatets faglige servicering af kranområdet, selvfølgelig i tæt dialog med det øvrige censorkorps, branchen og Arbejdstilsynet. Krangruppen er delt i to områder, certifikatgrupperne D og E certifikatgruppe B Delingen, fordi der ER forskelle på områderne. På den anden side er det også vigtigt at fastholde familieskabet, så kursister der skifter fra ét certifikatområde til et andet, ikke skal revurdere hele den kranog anhugningsmæssige barnetro. Vi (TUR) vil, tilstræbe at balancere uddannelsernes faglige indhold, samt fastholde og formidle fællesnævnerne i endnu højere grad end tidligere Tilsvarende påtager vi os fornøjelsen - at kommunikere og vidensdele i henhold til pilene i illustrationen. ALLE skal have mulighed for indflydelse, ligesom alle skal have mulighed for relevant information fra centralt hold. Det sidste vil, ud over konferencer og faglærerkurser mv., ske i form af infobreve/mails efter behov, til de - der har tilmeldt sig brev/mail infolisten. Registrering af censorer/infoliste Vi har af flere omgange udsendt: Registreringsskema for censorer, hvor vi anmodede om data for alle godkendte censorer, AT- såvel som skoleudpegede. Samme skema kunne anvendes til anmodning om kran-info, altså optagelse på post/mailliste. Returnering af disse nødvendige skemaer har været en utrolig sej omgang, og der mangler stadig nogle. Derfor: Check Listen over godkendte censorer (sidst i dette dokument), og få det 3

bragt i orden, hvis dit navn fejlagtigt mangler. (rekvirer evt. skema på kran@tur.dk, eller se under Download ). Kort om censorvejledninger og standarder Gældende udgaver Vi fik i efteråret sendt censorvejledninger og standarder ud, der efterfølgende måtte gennemgå finjusteringer - med efterfølgende ny postgang. Det beklager vi naturligvis, men de gældende udgaver er dateret 5. januar 2007. Disse blev sendt fra TUR den 13. januar, som mail til skoleledere på skoler med kranuddannelse, med anmodning om videreformidling til kranlærere/censorer. Vedhæftet var også papirprøverne der foreløbigt skulle anvendes ved D- og E- teoriprøver. NB! Se under Download, senere i denne info. Om: Nye udgaver af disse papirprøver. Ovennævnte mail blev re-sendt den 20. februar, da posten tilsyneladende havde sprunget flere skoler over. Da flere lærere, telefonisk har tilkendegivet, at de stadig ikke har fået materialerne fra disse mails, vil de kunne hentes på nettet. Se under Download, senere i denne info. Fremhævelse af enkelte punkter Censoraters sammensætning Censoratet består af 2 censorer, hvoraf 1 censor virker som Arbejdstilsynets censor (godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Arbejdstilsynet, normalt faglæreren), samt 1 censor, der er udpeget af den pågældende uddannelsesinstitution og godkendt af Transporterhvervets UddannelsesRåd på vegne af Undervisningsministeriet. Begge skal være i besiddelse af krancertifikat (pågældende certifikattype), og være godkendte i henhold til TUR s: Procedurer for censorgodkendelser. Flere har spurgt: Kan en skoleudpeget censor ikke være en AT-censor fra egen eller fremmed skole? Arbejdstilsynet lægger stor vægt på kombinationen af en lærer og en person fra erhvervet, hvilket medfører: - AT- censor (faglærer), kan ikke også være skoleudpeget censor. - Skoleudpeget censor, kan ikke også være AT- censor (faglærer). Indstilling til prøve(r) Kun elever, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat, indstilles til certifikatprøven. Direkte prøve (Prøve uden deltagelse i den i censorvejledningen omtalte uddannelse). Der kan normalt ikke gives adgang til direkte prøve. I tilfælde, hvor en aspirant kan dokumentere virke som kranfører indenfor given certifikattype i et land hvor der ikke kræves certifikat/uddannelse, og fornødne kvalifikationer antages erhvervet, 4

kan Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) efter ansøgning, foretage en kvalifikationsvurdering hvor der tages bestemmelse om tilladelse til deltagelse i direkte prøve. Arbejdstilsynet (AT) kan tillige indstille, at personer ved eventuel ombytning af certifikat fra andre lande, skal have foretaget en kvalifikationsvurdering forinden evt. gennemførelse af en direkte prøve. I konkrete tilfælde: Ret henvendelse til TUR (evt. videre herfra til AT) I tilfælde, hvor danske har erhvervet erfaring, lovligt eller ulovligt, er henvendelse unødvendig = Uddannelse og certifikatprøve! Eventuelle direkte prøver vil blive afviklet på 1-2 skoler, i samarbejde med AT/TUR. Der pågår EU-direktivarbejde om anerkendelse af erhvervskompetencer..... (Vi informerer når nyt) Adgang lægelige forhold Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 6. Certifikat kan kun udstedes til den, der 1. kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 2. er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. Der er planer om, i lighed med kørekortskoderne, at angive eventuelle begrænsninger. Der er dog ønske om, at dette skal være i klar tale. Arbejdet er i gang... (Vi informerer når nyt) Teoriprøver Den elektroniske afvikling skulle have været anvendt på D og E området fra 1. januar 2007. Den gik som bekendt ikke. Nu er det, i samråd med AT, besluttet at udskyde denne overgang til efter sommerferien. Det vil sige: De godkendte overgangs-papirprøver anvendes til nærmere info om overgang til elektroniske udmeldes. (På konferencen enedes vi om at finpudse dem. Der var vist noget med opgave 22 i prøve D1, og noget med blå tekst i en E-opgave, der skulle være sort??). Se under Download, senere i denne info. Her er de nye finpudsede tilgængelige, og er således dem der skal anvendes. Der er 2 prøvesæt til hver certikatområde, D1 og D2, E1 og E2. Formålet har været, at 1 eren normalt anvendes, således at 2 eren er tiltænkt omgængere. Mobilområdet (B): Her anvendes de gamle teoriprøver indtil videre. Tilsyn Arbejdstilsynet eller TUR (på Arbejdstilsynets vegne) skal, om ønsket, gives mulighed for at føre tilsyn med, såvel den teoretiske som den praktiske prøveafvikling. Som nævnt vil vi forsøge (foruden hårde nødvendige) også at finde tid til bløde tilsyn, der skal tjene formålet: Inspiration og udvikling af kranuddannelserne, inkl. faglæreruddannelse mv. 5

For at bibeholde godkendelse, skal underviser/at-censor: - Følge de af TUR og AT aftalte og udmeldte opkvalificeringskurser. (I praksis, deltage i krankonference, minimum hvert andet år). - Gennemføre undervisning på minimum 2 krankurser/år. (Hvoraf mindst 1 skal være certifikattypen, man fortsat vil være godkendt til). Det sidste er en lempelse, i forhold til først udmeldte, hvor minimum 2 kurser/år skulle være til pågældende certifikattype. Fornyet godkendelse af AT-censorer, kategori B, Mobilkran Som tidligere udmeldt, skal B-lærernes godkendelse fornyes. Nærmere info om dette tilgår de enkelte/berørte censorer i den nærmeste fremtid. Der er endnu ikke besluttet recertificering af lærerne fra de øvrige områder (D og E), men emnet er under overvejelse. Standarder Deltagere Alle deltagere skal have samme krancertifikattype som mål for uddannelsen. (Ikke muligt at afvikle kurser med elever til flere certifikattyper på samme hold). Deltagerantal Maks-antal D: 10 (12), E: 9 (12), B: 9 (10) Obs på kravene til eventuelle ekstra kraner (ved deltagerantal nævnt i parentes), materiel, teorifaciliteter, sikkerhed/overskuelighed mv. Underviser Undervisningen varetages af kranfaglærer, der er godkendt som AT-censor, i pågældende certifikattype Nødvendigt udstyr Uddannelsen gennemføres med minimum - det til certifikatprøven foreskrevne udstyr Eksaminering i stabilitet (125 %) I processen med opdatering af teoriprøver (D og E), med det tilhørende formål at forberede dem til elektronisk udgave, sprang der en mindre bombe ifm. Arbejdstilsynets godkendelse. Der blev stillet spørgsmålstegn ved: overhovedet at eksaminere i stabilitetsberegninger, idet fabrikanterne skal fremstille kranerne således, at de ikke kan vælte, hvis brugt efter forskrifterne om faktoren 125 % var korrekt Efter en del korrespondance og uro i krangruppen.. Konklusion: Det er OK (og relevant) at undervise i stabilitet, herunder de faktorer der ligger til grund for stabilitetsberegninger, ligesom faktoren 125 % er anvendelig i den sammenhæng. Men der skal IKKE eksamineres i stabilitetsberegninger. Jamen når nu ikke støttebenene kan trækkes ud, er det vigtigt at kranføreren.... - Hvis ikke kranen er beregnet til brug, uden udtrukne støtteben, skal de ud! Kranen anvendt anderledes end konstrueret til + uheld = Problem for kranføreren! E-kran som D-kran i UV-sammenhæng Anvendelse af E-kran på D-kurser kan ske, under forudsætning af: 6

- At kranen er konstrueret således, at den kan neddrosles til et lastmoment på maks. 25 TM, når den anvendes som D-kran - At kranen er konstrueret således, at den låses (med nøgle) i aktuel kategori - At kun underviseren (godkendte AT-censor) kan/må omstille kranen - At underviseren (AT-censoren) sikrer sig, før anvendelse, at kranens indstilling vedrørende kapacitet svarer til uddannelsens certifikatmål - At underviseren (AT-censoren) sikrer sig, før anvendelse, at kranen er forsynet med aktuelt lastediagram, svarende til indstilling og uddannelsens certifikatmål En sådan kran skal ikke anmeldes til AT i to udførelser. Anmeldelsen til AT skal være i største udgave. Rabat for anden anhugning? Fremover er certifikatkurserne D, E og B, alle med integreret anhugning. Det betyder at der ikke gives rabat for anden anhugning. Afklaring af nogle åbne faglige spørgsmål Vi har haft nogle spørgsmål/formuleringer til vurdering hos AT, i forbindelse med fremstillingen af prøvespørgsmål og igangværende revision af kranbog mv. Ansvar "Det er altid arbejdsgiveren/kranejerens ansvar at kranen er i sikkerheds og sundhedsmæssig forsvarlig og lovlig stand. Brugeren/kranføreren skal kontrollere at kranen er i sikkerheds og sundhedsmæssig forsvarlig stand, og hvis han finder fejl og mangler, skal han/hun rette henvendelse til arbejdsgiveren/kranejeren, der skal sørge for at disse bliver rettet inden kranen tages i brug" Vedligeholdelse, kontrol og opbevaring af anhugningsgrej Der blev på konferencen talt om eftersyn af anhugningsgrej, herunder hovedeftersyn. Med baggrund i teksten i: Anhugning At-anvisning nr. 2.3.0.4, Maj 1997 Erstatter: At-meddelelse nr. 2.02.9, September 1985 7. Vedligeholdelse og opbevaring af anhugningsgrej 7.1 Efter brug bør grejet renses omhyggeligt og kontrolleres for fejl og mangler og eventuelt repareres eller kasseres. 7.2 Metaldele, der ikke males, bør indsmøres i olie, især hvis delene opbevares udendørs. 7.3 Anhugningsgrej bør altid opbevares på et tørt og luftigt sted. Undgå så vidt muligt længere tids påvirkninger af stærk sollys på fibertove, især tove af kunstfiber. De ultraviolette stråler nedbryder tovet. 7.4 Når anhugningsgrejet efter brugen er kontrolleret, bør det straks anbringes på sin rette plads, fx på opsatte kroge (se fig. 4) eller reoler, indrettet til opbevaring af grejet. Det giver et godt overblik over grejet, og gør det lettere at vælge korrekt grej til den næste opgave. 7.5 Som afslutning på anhugningsopgaven bør der foretages den nødvendige oprydning, hvor eventuelt kasseret grej straks fjernes, og strøer, kiler og andet hjælpeudstyr anbringes på rette plads. 7.6 Anhugningsgrej bør efterses mindst én gang om måneden og gennemgå et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. opstod der tvivl om, hvorvidt det i 7.6 omtalte hovedeftersyn, mindst hver 12. måned, er et ufravigeligt krav. Anders Mortensen, Arbejdstilsynet, udlagde det som en udmærket praksis, men ikke nødvendigvis et ufravigeligt (lov)krav. 7

Efterfølgende er Anders Mortensen, AT, bedt om præcisering. Den er som følger: Anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes i henhold til leverandørens anvisninger, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler (med ændringer), 14. Anhugningsgrej er således ikke omfattet af de lovpligtige eftersyn, som fremgår af bekendtgørelsens 17. Iht. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, bilag 1, pkt. 4.4. gælder følgende: 4.4. Brugsanvisning 4.4.1. Tilbehør til hejse- og løftemateriel Med ethvert tilbehør til hejse- og løftemateriel eller til ethvert handelsmæssigt uopdeleligt parti hejse- og løftetilbehør skal der følge en brugsanvisning, som mindst indeholder oplysninger om: De normale brugsvilkår, oplysninger vedr. brug, opstilling og eftersyn, begrænsninger med hensyn til hvordan materiellet må anvendes, navnlig for tilbehør, som ikke kan opfylde punkt 4.1.2.6. e). Lidt uddybende forklaring: Til AT s indlæg på konferencen havde vi udbedt os en gennemgang af regelhierarkiet i AT s skrivelser. Anders Mortensen brugte dette dias til at illustrere: Regler Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelser, herunder EU-direktiver Og Vejledninger AT-vejledninger, dækkende vejledninger, anvisninger og meddelelser Standarder Det er overtrædelse af regler man straffes for! Vejledninger mv. laves med reference til regler, men man straffes ikke - for ikke at følge vejledninger, med mindre - man i samme moment forbryder sig mod teksten i reglen (Lov eller Bekendtgørelse). Det bliver måske lidt kryptisk, men: Anhugningsgrej er underlagt reglen (Bekendtgørelse): Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler (med ændringer). 8

Eftersyn og vedligeholdelse 14. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i 6 omhandlede krav. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet, jf. 77 i lov om arbejdsmiljø. Stk. 2. Et teknisk hjælpemiddel, som udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal efterses som anført i det følgende for at sikre, at de krav, der gælder for hjælpemidlets indretning og anvendelse, kan overholdes, og at beskadigelserne konstateres og kan afhjælpes i tide: 1. Det tekniske hjælpemiddel skal efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig. 2. Det tekniske hjælpemiddel skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang det har været udsat for specielle forhold, som kan have medført at anvendelse af hjælpemidlet ikke er sikkerheds- eller sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fx ændringer, uheld, naturomstændig-heder eller længere tids stilstand. Stk. 3. Resultaterne af eftersynet af tekniske hjælpemidler omhandlet i stk. 2 skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige for Arbejdstilsynet. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i særbekendtgørelser og i bilag 1. Hvis det pågældende tekniske hjælpemiddel anvendes på skiftende arbejdssteder, skal der medfølge dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn. Stk. 4. Skilte, opslag og anden mærkning på et teknisk hjælpemiddel med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal holdes synlige og tydelige. Kapitel 3 Særlige bestemmelser 17. For anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder foruden 4-16 detailreglerne fastsat i bilaget. Stk. 2. Desuden omfattes visse former for tekniske hjælpemidler af særlige bekendtgørelser efter arbejdsmiljøloven, som indeholder bestemmelser om anvendelsen. Disse bekendtgørelser er anført i bilag 2. Stk. 3. Ud over kravene ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælder for anvendelsen af tekniske hjælpemidler tillige de krav, der følger af anden lovgivning, som f.eks. elektricitetslovgivningen og gaslovgivningen. Bilag 1: Omhandler bl.a.: Løfteredskaber, arbejdsredskaber der anvendes til løft mv. Altså kraner mv., men ikke anhugningsgrej, der er et teknisk hjælpemiddel. Bilag 2: På denne liste over bekendtgørelser findes: Bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil. I denne bekendtgørelse står bl.a.: 22. Hejseredskaber og spil skal holdes i en sådan stand, at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige og skal herunder efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. 9

Mindst hver 12. måned skal der af leverandøren eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn. Altså hejseredskaber og spil. Men ikke anhugningsgrej. Tilbage til udgangspunktet: Anhugning At-anvisning nr. 2.3.0.4, Maj 1997 Erstatter: At-meddelelse nr. 2.02.9, September 1985 7. Vedligeholdelse og opbevaring af anhugningsgrej 7.1 Efter brug bør grejet renses omhyggeligt og kontrolleres for fejl og mangler og eventuelt repareres eller kasseres. 7.2 Metaldele, der ikke males, bør indsmøres i olie, især hvis delene opbevares udendørs. 7.3 Anhugningsgrej bør altid opbevares på et tørt og luftigt sted. Undgå så vidt muligt længere tids påvirkninger af stærk sollys på fibertove, især tove af kunstfiber. De ultraviolette stråler nedbryder tovet. 7.4 Når anhugningsgrejet efter brugen er kontrolleret, bør det straks anbringes på sin rette plads, fx på opsatte kroge (se fig. 4) eller reoler, indrettet til opbevaring af grejet. Det giver et godt overblik over grejet, og gør det lettere at vælge korrekt grej til den næste opgave. 7.5 Som afslutning på anhugningsopgaven bør der foretages den nødvendige oprydning, hvor eventuelt kasseret grej straks fjernes, og strøer, kiler og andet hjælpeudstyr anbringes på rette plads. 7.6 Anhugningsgrej bør efterses mindst én gang om måneden og gennemgå et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Der er altså tale om en Anvisning/Vejledning. Ikke en Lov eller Bekendtgørelse. Ordet bør bør måske tillægges større vægt i 7.6. Teksten bliver sikkert mere præcis, når emnet indgår i ny AT-Vejledning. Hva så undervisningsmæssigt? I nye kranbog kommer der til at stå: Ændres/tilføjes:... hver 12. måned, med mindre andet er angivet i leverandørens anvisning. De andre steder i afsnittet Anhugning, hvor krav om eftersyn omtales, henvises der til denne side. 10

Hvem udfører kontrol/eftersyn? Kontrol før/efter brug foretages normalt af kranfører/anhugger Måneds- og hovedeftersynene kan foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig. En sagkyndig person, vil efter Arbejdstilsynets praksis, sige en person som har teknisk indsigt og kompetence til at efterse anhugningsgrejet iht. leverandørens anvisninger. Det omfatter kendskab til brugsanvisningen, anhugningsgrejets opbygning og Arbejdstilsynets sikkerhedskrav, herunder kassationskriterier. Den sagkyndige kan godt være ansat af virksomheden selv. Kompetencekravene til personen der udfører hovedeftersyn vil normalt være større end til personen der udfører månedligt eftersyn, da hovedeftersynet normalt er mere omfattende end det månedlige eftersyn men i nogen tilfælde er der måske ingen forskel. Kan langleddede kæder anvendes til anhugning? Siden 1995 har det ikke været tilladt at fremstille svejste langleddede kæder. Disse vil blive fjernet fra AT-meddelelse 2.02.8 når den skal revideres næste gang. Hvis der stadig findes ældre kæder som er i forsvarlig stand er det ikke ulovligt at bruge dem. Antal stropper over en krog. At-meddelelse 2.02.10 om anhugningsgrej rettes (ved næste revision) således at der står: hvor tre eller flere stropper skal over en krog, skal der altid bruges en sjækel. Desuden er der en enkelt figur der viser en krog med mere end to stropper, som skal rettes. Gang under- / ophold under belastet kranarm? Der er ingen regler mod at opholde sig under en belastet kranarm; kun under byrden. Hvilken WLL-værdi må der anvendes på et flerstrenget kædeslyng (hanefod) ifm.løfteopgaver? Arbejdstilsynet anerkender standarderne DS/EN 818-4, -5 og -6 som retningsgivende for belastningen af kædeslyng. WLL skal fremgå af mærkepladen, herunder ved forskellige stropvinkler. Forudsætningerne om ensartet belastning som beskrevet i DS/EN 818-6 skal overholdes. Såfremt der ikke er ensartet belastning skal WLL nedsættes til det halve, hvilket også fremgår af DS/EN 818-6. Umiddelbart finder Arbejdstilsynet ikke at der er nogen væsentlig uoverensstemmelse mellem At-meddelelse 2.02.10 og standarden. Den indskudte sætning om at stroplængderne skal være ens for at belastningen kan betragtes som symmetrisk vil dog blive slettet ved næste revision. I forbindelse med en kommende revision af 2.02.10 vil AT desuden overveje i hvilket omfang der skal refereres til kravene i DS/EN 818 serien. Hvem kan fratage en kranfører hans krancertifikat? Hverken Arbejdstilsynet, Politiet eller arbejdsgiveren kan inddrage et førercertifikat. Kun domstolene kan inddrage certifikater. Blev ændret i fbm. sidste revision af bekendtgørelsen. 11

Kran/anhugnings definitioner Der har været lidt uenighed/ukendskab til nogle anvendte termer (inklusive en trykfejl i kranbogen). I det følgende beskrives diverse højder. Rullehøjden: Defineres som afstanden fra det øverste punkt på kranarmens hoved (hammerhovedet), og ned til jorden. Er variabel alt efter hvilket udlæg kranen benytter, og hvilken længde kranarmen har. Det er den mest anvendte til at angive kranens bevægelseskurver med. Kroghøjden: Er afstanden fra underkant af krankrogen og til jordniveau. Denne kan også være variabel hvis der anvendes spil, men den maksimale opnås når krankrogen påvirker højdestoppet. Angives ofte på bevægelseskurver hvor det er spillet som skal anvendes, men kan også på visse kraner angives ved normal brug. Anhugningshøjden: Angiver afstanden fra overkant byrde til krankrogen/samlingen af anhugningsgrejet. Udregnes normalt ved hjælp af Phytagoras formel (3,4,5 - trekanten). Løftehøjden: Angiver højden fra underkant byrde til jordniveau. Den maksimale løftehøjde opnås når byrden ikke kan løftes højere. Enten fordi byrden støder mod kranarmen, eller begrænsninger ved kranarmens længde og/eller højdestoppet på spillet. Frihøjden: Angiver det frie rum (højde) som byrden kan bevæge sig i, inden den støder på forhindringer. Kan godt blive negativ, hvilket bevirker at byrden ikke kan transporteres over forhindringen. 12

Områdevejledninger og lektionsoversigter TUR påtænker at udarbejde vejledninger og vejledende lektionsoversigter for kranuddannelserne. Dette blev på konferencen modtaget med stor tilfredshed. Arbejdstilsynet, indlæg ved Anders Mortensen Vi havde ifm. udsendelse af programmet for krankonferencen, anmodet deltagerne om emner der skulle behandles af AT. Der kom ét. (Vedrørende hjemmegjort splejsning). Vi finder i øvrigt denne anledning passende, til at kvittere for et utroligt godt og konstruktivt samarbejde med AT. Måske er der stadig visse uklarheder vedr. bek., vejl. og harmoniserede standarders forskellige status. Uklarheder som vel er historisk betingede og som skyldes at AT ikke altid selv har været lige konsekvente vedr. brugen af kan / skal.m.v. Hvornår er noget ufravigeligt gældende og hvornår taler vi om vejledninger.? Vi fik en del belyst i indlægget, men enkelte emner vendes der tilbage om. Anders Mortensen havde bl.a. følgende punkter med i indlægget: AT regler på kranområdet, hierarki, m.m. Nye regler om førercertifikat til teleskoplæsser Løft af personer Regler for hejse- løftetilbehør Svar på fremsendte spørgsmål Dialog øvrige spørgsmål AT s regelhierarki? Vi havde på forhånd anmodet AT om en gennemgang af hierarkiet i regler, meddelelser, vejledninger mv., hvilket blev illustreret med følgende 3 dias. I praksis er der altså kun Regler, og Vejledninger * Vejledninger dækker her vejledninger, anvisninger og meddelelser * 13

Harmoniserede standarder Der findes en lang række harmoniserede standarder for kraner og hejse- løftetilbehør. Kan findes på: www.at.dk regler produktdirektiver maskiner harmoniserede standarder www.ds.dk søg på kraner eller anhugningsgrej Endvidere havde vi spurgt til opdatering af eksisterende tekster på AT s hjemmeside. Dette besvarede Anders Mortensen med dette dias. (AT har også ressourcebegrænsninger). Udkast til nye regler om førercertifikat til teleskoplæssere Obs! Udkast. 3. Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm, må kun føres af personer, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser Stk. 2. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, må kun føres af personer, der er i besiddelse af kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser. Stk. 3. Førere af teleskoplæssere, der er monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder, skal være i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat, kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser. Stk. 4. Førercertifikat til teleskoplæsser giver endvidere ret til at føre traktor med gaffelaggregat eller lignende udstyr, der løfter byrden lang siden af en lodret mast. Teleskoplæsser A og B certifikat (udkast) Certifikattype Teknisk hjælpemiddel Overlap m. andre certifikattyper Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. A B Teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. Teleskoplæsser, der indrettes og bruges til kranarbejde. Der udstedes en helt ny bekendtgørelse. A-certifikat gælder også for traktorer med gaffelløfteraggregat eller med lignende udstyr, der løfter byrden langs en lodret mast. B-certifikat gælder også for teleskoplæsser monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder. 14

Hvornår laves der kranarbejde med en gaffeltruck og teleskoplæsser? Det er et løft når byrden er understøttet. Det er et hejs når byrden er frithængende. 1. Mekanisk drevne kraner* og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat. * Kraner er ikke defineret i reglerne. Gaffeltruck og kranarbejde Hejs af emner i fast krog monteret på gaflerne betragtes ikke som kranarbejde. Brugen skal ske iht. leverandørens forskrifter (jf. At-meddelelse 2.01.1 om gaffeltruck). Gaffeltruck monteret med selvstændig bevægelig kranarm må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat (jf. 2, stk. 4 i førercertifikatbekendtgørelsen). Teleskoplæssere og kranarbejde Brug af denne indretning vil være kranarbejde. Arbejdstilsynet betragter ikke løft af storsække o.l. med fast monteret krog på teleskoplæsser o.l. som kranarbejde hvis det sker på en måde så personskade er udelukket, dvs. begrænset løftehøjde og ingen personer i umiddelbar nærhed. 10 års hovedeftersyn af kran. Hvad med 20 år? Hvad er den logiske forklaring på at en kran på et uindregistreret køretøj skal til 10 års hovedeftersyn? Hvorfor skal den ikke have hovedeftersyn igen når den er 20 år gammel? 1. Formodentlig havde man forestillet sig, da man lavede reglerne, at bilinspektionen også skulle kontrollere kranens tilstand. Sådan gik det jo ikke, så spørgsmålet er om ikke lastbilkraner også burde omfattes af 10 års eftersynet? 2. Reglerne vil blive ændret, således at udendørs hejseredskaber skal efterses mindst hvert 10 år. Den sagkyndige skal udfærdige en rapport over undersøgelsen med en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes særlige betingelser for hejseredskabets fortsatte brug. Regler for indretning af hejse- løftetilbehør Hejse- løftetilbehør er omfattet af bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2 (Maskindirektivet) og skal CE mærkes. Tilbehør der ikke er omfattet af ovennævnte er omfattet af bekendtgørelsens kapitel 3 (nationale regler). En liste over hejse- løftetilbehør er under udarbejdelse, og kommer på Arbejdstilsynets hjemmeside i løbet af foråret. 15

Hjemmegjort splejsning? Spørgsmål: Kan det passe, at det skulle være lovligt at lave en øjesplejsning i et tovværk, og løfte én gang i det? Uddrag fra At-meddelelse 2.02.6 om fibertove: Brug så vidt muligt kovs i øjer på tove. Knob og stik nedsætter styrken med op til 50 %. Til samling af fibertove må kun benyttes fagmæssigt udførte splejsninger eller specielle tovlåse, der sikrer, at samlingen kan holde til mindst 80 % af tovets mindste garanterede brudstyrke uden glidning eller beskadigelse af tovet. Svaret må således være: Kan man lave en fagmæssigt korrekt splejsning er det OK. Men man påtager sig herefter fabrikantansvar for kvaliteten, herunder mærkning med korrekt WLL (Reduktion 20 %). Der er i så fald ingen begrænsninger i antal gange grejet kan bruges. Kun alm. eftersyns/kassationsregler. Diverse Kan en teleskoplæsser erstatte (indgå som) en kran i UV-sammenhæng? AT: Nej! Afkortede kurser / lærerfri undervisning AT: Det er IKKE tilladt at afkorte certifikatkurser! Lærerfri undervisning er ikke en gangbar model på truck- og kranuddannelser mv. Note: Der er også et problem med VEU-godtgørelse mv., ved alternative uddannelsesforløb. Husk også at censorgodkendelsen er betinget af måden - den forvaltes på! Tekst på certifikater sprog, TM-grænser mv. Der har været flere henvendelser vedrørende tekster på certifikaterne. Sprog Cirius (der er en styrelse i Undervisningsministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser) har udarbejdet tillæg til erhvervsuddannelser, kaldet Certificate Supplement. Certificate Supplement er en beskrivelse som er et tillæg til uddannelsesbeviset for de danske erhvervsuddannelser. I tillægget redegøres for uddannelsens navn og længde samt hvilke kvalifikationer og færdigheder man opnår, og hvilke typiske job og arbejdsområder uddannelsen kvalificerer til. For de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser findes tillæggene på dansk, engelsk, tysk og fransk. For de erhvervsrettede voksenuddannelser findes tillæggene på dansk og engelsk. Formålet er at fremme mobiliteten mellem EU-landene og at skabe gennemsigtighed mellem de europæiske erhvervsuddannelser. På tilsvarende måde vil der komme beskrivelser af erhvervsuddannelserne i andre europæiske lande. De danske tillæg til uddannelsesbeviser er baseret på de ministerielle bekendtgørelser for fagene. Teksten er tilpasset skabelonen og afstemmes løbende med det pågældende faglige udvalg. Derefter er teksten oversat til de tre andre sprog og offentliggjort på Ciriusonline. http://www.ciriusonline.dk/default.aspx?id=65 16

Via denne adresse kan man bl.a. downloade tillæggene til kran D, E og B på hhv. dansk og engelsk. (lidt bøvlet, men gem på skrivebord, og åbn derefter med Acrobat Reader ). TM-grænser Der er nye bevistekster på vej i nærmeste fremtid, hvor TM-grænserne er påført. Med et lille forbehold bliver teksterne: D-certifikat E-certifikat B-certifikat Bevistekst: Lastbilmonteret Kran, 8-25 TM, Certifikat D, med anhugning. Deltageren har aflagt en prøve der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, som kræves for at føre lastbilmonteret kran, certifikat D, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. samt gældende censorvejledning. Anhugning af byrder har været integreret i uddannelsen. Bevistekst: Lastbilmonteret Kran, over 25 TM, Certifikat E. Deltageren har aflagt en prøve der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, som kræves for at føre lastbilmonteret kran, certifikat E, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. samt gældende censorvejledning. Anhugning af byrder har været integreret i uddannelsen. Bevistekst: Mobilkran, Certifikat B, med anhugning. Deltageren har aflagt en prøve der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, som kræves for at føre mobilkran, certifikat B, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. samt gældende censorvejledning. Anhugning af byrder har været integreret i uddannelsen. Der har været anmodninger om at påføre andre krantyper, det enkelte certifikat dækker. Det er fravalgt. Der må henvises til tabellen i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005, om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. BMS/Kranringen indlæg ved Konduktør Lars Christiansen Lars gav et spændende indblik i arbejdet i en stor kranvirksomhed. Herunder forarbejdet, forud for større kranopgaver, selve løftene og eksempler, hvor alt ikke gik efter planen. Alt sammen suppleret med fotos, plancher mv. Indlægget blev krydret/suppleret af H.C. Petersen, sikkerhedschef i BMS. Elektronisk prøveafvikling TUR-TEST-KRAN Preben Mandrup, TUR, forestod en TUR-TEST-Kran D-certifikatprøve, hvor alle kunne afprøve systemet ved gennemførelse af en D-teoriprøve. For god ordens skyld: Alle bestod. Om det skyldes det særlige arrangement, hvor prøverne blev klaret i 4-5 mands grupper, er ikke helt klart. Den luksus får almindelige elever ikke. 17

Vi fandt et par uheldige formuleringer, ligesom kvaliteten af illustrationer (i særdeleshed diagrammer) skal forbedres. Ellers var der generel positiv indstilling. De nævnte justeringer foretages naturligvis, og Preben arbejder på højtryk for at få de sidste tekniske detaljer på plads. Det omhandler især faciliteterne vedrørende tilbageblik efter prøve, med henblik på vejledning af kursister, hvor det evt. var gået galt. TYA s Kransimulator Sideløbende med ovennævnte TUR-TEST demonstrerede Stefan Reimers, fra svenske TYA, deres kransimulator, som alle efterfølgende havde mulighed for at afprøve. Interessant at se nærmere på ud fra en pædagogisk/indlæringsmæssig synsvinkel, men måske temmelig dyr p.t. (25.000 Euro). På denne adresse kan hentes brochure (engelsk) http://www.tya.se/tya/in_english/cranesimulator.asp DOWNLOADS Som nævnt flere steder i dokumentet, er der mulighed for at hente diverse materialer. På adressen www.tur.dk/infokran ligger følgende tilgængeligt til fredag den 18. maj 2007, hvorefter siden lukkes. Censorvejledninger UV-standarder Skema for censorregistrering / mailliste Gældende papir teoriprøver D og E (finpudsede efter konferencen) Anders Mortensens præsentation fra konferencen Svend E. Pedersens præsentation fra konferencen Kran-Konference 2007 - Deltagerliste 18

Registrerede kran-censorer pr. 11. april 2007 AT-censorer Navn AT-censor, skole Godkendt til kran D E B Knud Knudsen AMU Hoverdal x x x Frank Thomsen AMU Hoverdal x x x Dan Østergaard AMU Nordjylland x x Erik Bech Nielsen AMU Nordjylland x Hans Aage Brøndum Pedersen AMU Nordjylland x x John Sørensen AMU Nordjylland x x Jørgen Christensen AMU Nordjylland x Morten Pedersen AMU Nordjylland x Tommy Pedersen AMU Nordjylland x x Torben Thomsen AMU Nordjylland x Alex Haugaard AMU Syd x Jens Jørgen Jensen AMU Syd x x Carsten Stig Eriksen AMU-Djursland x Bjarne Stougaard Baunbæk AMU-Fyn x Kim Christensen AMU-Fyn x Leif Kremerbak AMU-Fyn x Peder Augustinus AMU-Fyn x Jens Thomas Balslev AMU-Fyn x Verner Johansen AMU-Vest x x Kjell Tosti AMU-Vest x x x Henrik Schmidt AMU-Vest x x x Henrik Larsen Erhvervsakademiet Nordsjælland x Sten Marcher Erhvervsakademiet Nordsjælland x Leif A. Hansen Erhvervsakademiet Nordsjælland x Allan Kosegarten EUC Lillebælt (Fred.-Middelf. T. S.) x x Jan Toft EUC Lillebælt (Fred.-Middelf. T. S.) x Leif Sundbøll Jakobsen EUC Lillebælt (Fred.-Middelf. T. S.) x Birthe Bonné EUC Lolland x Poul Kæmpe EUC Lolland x Torben V. Kristensen EUC Lolland x Kjeld Olesen EUC Nord, Frederikshavn x Alf Jakobsen EUC Nordvestsjælland x Torben Christensen EUC Sjælland x Jan Larsen EUC Vest x Klaus Pugholm Jensen Holstebro T.S. x x Kim Roger Poulsen Odense T.S. x x Peter Havndrup Larsen Odense T.S. x Bjarne M. Frederiksen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Christian B. Hansen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Finn Ole Andersen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Hardy F. Mortensen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Kurt B. Jørgensen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Tommy Flemming Pryn TEC, Landtransport x x x Bent Gøttrup TEC, Landtransport x Benny Jensen TEC, Landtransport x x Olle Andersen TEC, Landtransport x x Ib Larsen Vitus Bering, Horsens x 19

Skoleudpegede censorer pr. 11. april 2007 Navn Tilknyttet skole Godkendt til kran D E B Carsten Vinter AMU Hoverdal x x x Ole Christiansen AMU Hoverdal x x x Ulrik Nygård AMU Hoverdal x x x Carsten Pedersen AMU Nordjylland x x Erik Duus AMU Nordjylland x x Finn Larsen AMU Nordjylland x x Hans Ole Larsen AMU Nordjylland x x Ivan Kristensen AMU Nordjylland x x Kaj Carlsen AMU Nordjylland x Kristian Knudsen AMU Nordjylland x x Ole Rise AMU Nordjylland x x Sigurd Clemmensen AMU Nordjylland x Freddy Jensen AMU Syd x Jørgen Rasmussen AMU Syd x Lars Nielsen AMU Syd x Niels Carøe Møller AMU Syd x Palle Staal AMU Syd x Villy Rasmussen AMU Syd x Niels Arne Andreasen AMU-Djursland x Jørn Justesen AMU-Djursland x Henning Andersen AMU-Fyn, Børstenb. x Finn Erik Lund AMU-Fyn x x Jesper Østergaard AMU-Fyn, Børstenb. x Jørn Kærgård AMU-Vest x x x Hans Sonnichsen AMU-Vest x x x Svend Aage Sørensen AMU-Vest x x x Jens Erik Jespersen AMU-Vest x x x Ole Møller Jensen AMU-Vest x x x Jakob Jensen AMU-Vest x x x Peter Sonnichsen AMU-Vest x x x Michael Ruhe AMU-Vest x Ivan Højgaard Munk Erhvervsakademi Nordsjælland x x Flemming Gade Heller Erhversskolen Hamlet x x Niels Carøe Møller EUC Lillebælt (Fred.-Middelf. T. S.) x Torben Pedersen EUC Lolland x Bjarne Højgaard Nielsen EUC Lolland x Ole Bering EUC Nord, Frederikshavn x Kjeld Nielsen EUC Nord, Frederikshavn x René Løvenhorst EUC Nordvestsjælland x Bent Larsen EUC Sjælland x Jan Hansen EUC Sjælland x Ole Svensson EUC Sjælland x Carsten Andersen Holstebro T.S. x x Finn Erik Lund Odense T.S. x x Henning Andersen Odense T.S. x Carsten Ludvigsen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Claus Hansen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Gitte Jørgensen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x Jacob Nielsen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Kenneth Hansen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Lars Andersen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Martin F. Nielsen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Michael Jørgensen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Peter Andersen Selandia-CEU, Dalsvinget 18 x x Ivan Højgaard Munk TEC, Landtransport x x Flemming Gade Heller TEC, Landtransport x x Bo Larsen TEC, Landtransport x x Niels Nielsen Vitus Bering, Horsens x Vagn Åge Jørgensen Vitus Bering, Horsens x 20