Undervisningsmateriale til certifikatuddannelsen. Teleskoplæsser med kranfunktion

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Undervisningsmateriale til certifikatuddannelsen Teleskoplæsser med kranfunktion Undervisningsministeriet. marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for at bygge/anlæg og industri i samarbejde med Alf Jacobsen og Niels Kaster Skov, EUC Nordvestsjælland. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet Teleskoplæsser med kranfunktion, August 2007, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Alf Jacobsen og Niels Kaster Skov. 0

2 Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for at bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Kompendiet er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål Teleskoplæsser med kranfunktion - betjening, B-certifikat. Målet for uddannelsen er formuleret således: - Deltagerne kan foretage kranløft med teleskoplæssere, herunder vurdere, planlægge og udføre anhugningsopgaver under hensyntagen til tyngdepunktsplacering og korrekt afsætning og sikring af byrden ud fra et stabilitetssynspunkt. - Ved hjælp af maskinens lastediagram kan deltagerne bedømme maskinens manøvreevne (styresystemer) samt tyngdepunkt og stabilitet og kan udføre beregninger af støttebenstryk. - Deltagerne opnår en sådan viden om almindeligt anhugningsgrej, dets mærkning og gældende regler for stropbelastning, sikkerhedsfaktorer, kassationsgrænser og opbevaring, at de kan betjene teleskoplæsseren sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved udførelse af kranarbejde. - Deltagerne kan endvidere betjene teleskoplæsser med kranfunktion ud fra viden om, hvordan maskinens stabilitet ændres ved løft, udskydning af bom og montering af flyejib, samt ved krøjning. - Derudover kan deltagerne vurdere og identificere forskellige risikomomenter i anhugnings- og transportprocessen, herunder tage hensyn til byrdens skarpe kanter, skridningseffekt og løse genstande med henblik på sikkerhedsmæssig forsvarlig betjening af maskinen. - Deltagerne kan desuden fungere som signalmand og dirigere anhugningsog transportprocessen ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere ved hjælp af radio. - Endelig kender deltagerne teleskoplæsserens indretning, det lovpligtige sikkerhedsudstyr og regler for lovpligtigt eftersyn. Baggrund for uddannelsen Fra den 1. januar 2008 kræver det certifikat at føre teleskoplæsser jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.1088 af 28 november 2011 Bekendtgørelse om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Teleskoplæsser er en maskine, der anvendes meget i byggebranchen og i landbruget. Grundlæggende er den beregnet til at udføre de samme opgaver som en gaffeltruck, men er dog væsentligt mere avanceret end de fleste trucks. Teleskoplæsser, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm, må kun føres af personer, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser, A-certifikat. Såfremt teleskoplæsseren indrettes og bruges til kranløft m.m. kræver det desuden, at føreren er i besiddelse af B-certifikat til teleskoplæsser eller et krancertifikat. 1

3 Uddannelsen Teleskoplæsser med kranfunktion betjening, B-certifikat afsluttes med teoretisk og praktisk prøve i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.1088 af 28 november 2011 Uddannelsens varighed er 3 dage. Målgruppe Uddannelsen og dette materiale henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. De fotos, der indgår i dette materiale, er udlånt af Scantruck A/S og Riwal Danmark A/S 2

4 Indholdsfortegnelse Forord...1 Lovgrundlag...4 Færdselsloven...6 Maskintyper...8 Vedligeholdelse...11 Stabilitet...12 Lastdiagrammer...15 Anhugning...24 Ekstraudstyr til kranløft...40 Sikkerhed/arbejdsmiljø Henvisninger

5 Lovgrundlag Arbejdsmiljøloven Teleskoplæsseren er et teknisk hjælpemiddel, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, medmindre den betjenes af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, aflagt en prøve og ikke har legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom. Derfor er betjening af teleskoplæsser omfattet af. Bekendtgørelse om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 28 november 2011 En teleskoplæsser kan udstyres på mange måder og arbejder ofte under meget forskellige forhold, derfor er arbejdet med teleskoplæsser omfattet af flere certifikattyper Er den udstyret med gafler: Førercertifikat til teleskoplæsser type A, gaffeltruckførercertifikat type B eller kran D. Er den udstyret med løfte-åg til containere og arbejder i terminalområder: Førercertifikat til teleskoplæsser type A, gaffeltruckførercertifikat type B eller kran D. Teleskoplæsser, der indrettes og bruges til kranarbejde: Førercertifikat til teleskoplæsser type B. Teleskoplæssere op til 25 tonsmeter, kran D. Teleskoplæssere over 25 tonsmeter, kran E. 4

6 Eksempel på teleskoplæsser med fjernbetjening. Førercertifikat til teleskoplæsser B kan udstedes til personer, der er: fyldt 18 år har gyldigt kørekort eller tilfredsstillende lægeattest til kørekort og har bestået en teoretisk og praktisk prøve i teleskoplæsser certifikat A 5

7 Færdselsloven Teleskoplæsseren er underlagt færdselslovens regler om motorredskaber. Det betyder at arbejdes der med teleskoplæsser på områder, hvor færdselsloven gælder skal føreren af teleskoplæsseren være i besiddelse af kørekort mindst til traktor. Færdselsloven gælder alle steder på offentlig såvel som på privat grund, hvis der blot er mulighed for at fremmede har adgang. Således er landmandens gårdsplads omfattet af færdselsloven alene af den grund, at postbudet kan aflevere post. Af samme grund er de fleste byggepladser også omfattet af færdselsloven. Der er åbent for, at varer kan leveres på bil på pladsen. Teleskoplæsseren er et motorredskab og må derfor max. køre 30 km/t. Ansvar Ifølge arbejdstilsynets anvisning nr indretning af hejseredskaber har leverandøren af et hejseredskab, ansvar for, at der er en udførlig brugsanvisning på dansk. Den, der sælger, udlejer eller på anden måde overlader eller overdrager et hejseredskab til brug, skal sørge for, at der til hvert redskab medleveres en brugsanvisning på dansk. Brugsanvisningen skal på let forståelig måde give alle de oplysninger, som er nødvendige for, at redskabet kan anvendes, transporteres, opstilles og vedligeholdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og holdes i forsvarlig stand. Brugsanvisningen skal indeholde redskabets foreskrevne, forventede anvendelse tillige med unormale, men forudsigelige anvendelser og brugssituationer 6

8 . Hvad disse oplysninger nærmere skal omfatte, afhænger helt af redskabets type. Nedenfor er nævnt nogle punkter. 1. Diagrammer og planer for redskabets indretning og funktion, herunder lastdiagrammer, som er nødvendige for ibrugtagningen 2. Redskabets belastningsgruppe, der normalt er fastlagt ved beregning og dimensionering af redskabet 3. Forsvarlig opstilling og nedtagning 4. Forsvarlig vedligeholdelse, evt. med angivelse af en checkliste, oplysning om undersøgelser og kontrol af maskinens rette funktion 5. Terminer for eftersyn og hovedeftersyn 6. Kriterier for kassation af redskaber, redskabsdele og udstyr, herunder bæremidler 7. Særlige sikkerhedsforanstaltninger under redskabets brug, fx supplerende ventilation, lys og lydsignaler, afspærring 8. Eventuelle oplæringsinstrukser 9. Særlige sikkerhedsforanstaltninger, når redskabet forlades, bl.a. sikring mod benyttelse af uvedkommende 10. Begrænsninger, hvorunder redskabet må arbejde, herunder angivelse af maksimal vindstyrke o.l. 11. Brug af personlige værnemidler, fx høreværn, hvis støjbelastningen overstiger de fastsatte grænser. Hvilke oplysninger, det i øvrigt er nødvendigt at medtage i brugsanvisningen, afhænger af redskabets art og anvendelsesområde. Hvis der er anvendelsesmåder, der frarådes, skal disse specificeres. Det skal tillige oplyses i brugsanvisningen, hvis hejseredskabet efter lovgivningen er underkastet krav om anmeldelse, belastningsprøve, journalføring eller førercertifikat. I det omfang, det kan have sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen eller væsentlige dele deraf eller henvisninger til den være angivet direkte på hejseredskabet eller på skilt, opslag eller lignende til opsætning nær ved redskabet. 7

9 Maskintyper Der findes et utal af varianter af teleskoplæssere. Typemæssigt kan de inddeles efter, om de har krøjekrans eller ej samt efter hvordan deres hjulstyring er: 2- eller 4- hjulsstyring eller krabbestyring. Mærkning Ethvert hejseredskab og spil skal, når det udleveres til brug eller udstilles her i landet, være holdbart og tydeligt mærket med mindst følgende oplysninger: 1. fremstillerens navn og adresse 2. fremstillingsår 3. løbenummer og typebetegnelse 4. størst tilladelig arbejdsbelastning, (SWL), og 5. evt. belastningsgruppe. Eksempel på mærkeplade. Desuden skal det være angivet på maskinen, såfremt fabrikanten har fremstillet den specielt til anvendelse i eksplosionsfarligt miljø. Afhængig af maskinens art skal den desuden være forsynet med alle oplysninger, som er nødvendige, for at den kan anvendes sikkert (fx maksimal hastighed for visse roterende dele, maksimal diameter for værktøj, der kan påmonteres, vægt osv.). Når en del af maskinen under brugen skal håndteres ved hjælp af hejse- og løfte-redskaber, skal dens vægt være angivet på maskinen på en tydelig, holdbar og entydig måde. Det udskiftelige udstyr, der er omhandlet i bekendtgørelsens bilag VIII, punkt 1.3., skal bære de samme angivelser. At. Bek

10 Maskiner uden krøjekrans: Denne maskintype kan løfte, transporterer og afsætte byrder foran maskinen - frontalt. Bommen kan ikke drejes, men der kan foretages mindre justeringer som følge af drejeligheden i hurtigskiftet, eller der kan monteres et særligt drejeled for enden af bommen. Denne maskintype er den normalt forekommende på de danske byggepladser. Maskiner MED krøjekrans: Maskiner af denne type har krøjekrans, hvilket betyder af den øverste del af maskinen, den del med førerhuset og teleskopbom, kan dreje 360 i forhold til undervognen. Rækkevidden på denne type maskiner er derfor meget stor, og de er meget fleksible m.h.t. placering i forhold til byrde. Maskiner med krøjekrans er ofte temmelig store maskiner. 9

11 Eksempler på teleskoplæssere i forskellig udførelse. 10

12 Vedligeholdelse En teleskoplæsser skal vedligeholdes, så den hele tiden er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Deltagerne kan udføre daglig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger. Der skal udføres forskellige typer eftersyn: Dagligt eftersyn - fortages af maskinføreren Periodisk vedligeholdelse efter leverandør anvisninger. Lovpligtigt hovedeftersyn - hver 12 måned Stabilitet Fordelen i maskinens funktion er samtidigt også en begrænsning. Når bommen løftes eller skydes ud. fungerer den som en vægtstang og gør derved køretøjet ustabilt på trods af kontravægte i bagenden. Dette medfører, at løftekapaciteten hurtigt mindskes efterhånden som bommen rækkes væk fra maskinen. Eksempelvis kan løftekapaciteten svinge fra kg tæt på maskinen til kun 200 kg i strakt løftet bom. Kontravægte ses oftest på gaffeltrucks, mobilkraner og gravemaskiner, men også andre maskiner og redskaber benytter modvægtsprincippet. En kontravægt eller en modvægt er en eller flere tunge dele, ofte af stål eller beton, der monteres på maskiner for at undgå at de vælter, når de løfter tunge emner. Vægtens funktion er at erstatte eller supplere støtteben eller støttehjul på den side hvor byrden løftes, ved at tyngdepunktet rykkes tættere på maskinens lodrette akse. Når vi skal se på teleskoplæsserens stabilitet, er det nødvendigt at kende de fysiske love, der har indflydelse på stabilitetsområdet. 11

13 Vægtstangsreglen Vægtstangsreglen er en fysisk lov. Den er udtrykt i en formel. Hver dag bruger vi vægtstangsreglen uden at tænke over det. F.eks. når vi åbner en flaske, når vi spænder en møtrik, når vi cykler. Det, vi udnytter er et moment, vi frembringer ved hjælp af en kraft gange en arm. Formel: Moment = kraft (vægt) x arm (afstand) Er vægten angivet i tons og afstanden i meter, bliver resultatet tonsmeter. Er vægten angivet i kilogram og afstanden i meter, bliver resultatet kilogrammeter. Vægtstangsreglen siger, at der er ligevægt, når momentet er lige stort på begge sider af et omdrejningspunkt. Tyngdekraft Jordens tiltrækningskraft (tyngdekraften) har indflydelse på alle ting på jordens overflade. Det er den, der giver os fornemmelse for vægt. Tyngdeloven er en fysisk lov og kan derfor ikke overskrides uden konsekvenser. Tyngdepunkt Enhver genstand har et tyngdepunkt og jordens tiltrækningskraft påvirker genstanden i dette punkt. Tyngdepunktet kan beskrives som midtpunktet for genstandens vægt. Man kan også sige, at tyngdepunktet er genstandens balancepunkt. Forestil dig, at du kunne hænge en genstand op i dens balancepunkt. Hvis det kunne lade sig gøre ville genstanden blive hængende vandret, hvilket er det samme som ligevægt. Tyngdepunktssymbolet ser således ud: Når der skal løftes en genstand, er man nødt til at finde genstandens omtrentlige tyngdepunkt. Alle genstande er ikke ens, og derfor skal der tages højde for udformning og vægtfordeling. Er genstanden ens i sin opbygning, f.eks. samme tykkelse i hele længden, vil tyngdepunktet altid ligge præcis i midten. 12

14 Er udformningen af genstanden derimod uens, dvs. mange tykkelser og elementer, er man nødt til at vurdere hvor tyngdepunktet er placeret. En teleskoplæsser er en maskine, der består af mange elementer, og derfor vil tyngdepunktet for de forskellige maskiner, ikke være placeret på samme sted. Man skal således altid vurdere, hvor maskinens tyngdepunkt er placeret, når man skal foretage et løft. Understøtningsflade og kiplinie En understøtningsflade på en teleskoplæsser er det område, der ligger inden for hjulene eller inden for støttebenene. De linier, der afgrænser understøtningsfladen, kaldes kiplinier, og hvis teleskoplæsseren vælter, sker det over disse linier. Maskinens tyngdepunkt befinde sig i området inden for kiplinierne vil. Dette tyngdepunkt vil, når der optages last, flytte sig og derved komme tættere på kiplinien, og maskinen bliver mere ustabil. Det er derfor nødvendigt at kende maskinens løfteevne i den aktuelle opstilling, således at maskinen ikke overbelastes. To eksempler på opstilling Med Støtteben Uden støtteben 13

15 På teleskoplæsser som anvendes til kran løft skal der være en overlast sikring. Dette sikkerheds system skal forhindre maskinen og føreren i at overbelastning kranen samt forhindre den i at vælte. Der findes mange betegnelser for dette sikkerheds system Lastmoment begrænser, lastesikring, momentbegrænser, Bare for at nævne nogle af disse betegnelser. Noget er mekanisk og noget hydraulisk og noget er elektronisk. Krængningsstabillisatorsystem fra en Bob Cat, der virker ved hjælp af lysdioder og lyd. Her er et eksempel fra en manitou, last moment indikator. Dette billede viser hvilke funktioner der bliver tjekket på en Manitou. 1. Lastens vægt. 2. Bomvinklen. 3. Teleskoparm. 4. Rotation. 5. Støtteben og tryk 14

16 Tjekker vægten på byrden Tjekker længden på teleskoparmen Tjekker vinkelen på bommen Tjekker stabiliteten på støttebenene til underlaget. Tjekker rotation på maskinen Lastdiagrammer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561, bilag 1, stk Maskiner Enhver maskine skal ud over mindste oplysninger i punkt være forsynet med oplysninger vedr. den nominelle byrde på en let læselig og holdbar måde: a) Klart angivet på en meget iøjnefaldende måde på maskiner med kun én mulig værdi, b) når den nominelle byrde er afhængig af maskinens konfiguration skal hver fører-plads være udstyret med en belastningsplade, som i form af tegninger, eller evt. tabeller, viser de nominelle byrder for de forskellige konfigurationer. På maskiner, som er udstyret med en understøtning for lasten, hvis dimensioner gør det muligt for personer at betræde den, og hvis bane indebærer fare for fald, skal det klart og uudsletteligt være angivet, at det er forbudt at hejse eller løfte personer. Denne angivelse skal kunne ses fra alle adgangssteder. 15

17 For alle typer af maskiner skal der forefindes et lastdiagram, hvoraf det fremgår, hvor meget maskinen kan løfte i forskellige positioner. På maskinen skal der forefindes et diagram til det pågældende udstyr. Såfremt der anvendes andre typer af ekstra udstyr, skal der tages højde for udstyrets vægt og korrigeres for dette. Rækkevidde: Maskinens rækkevidde er den vandrette afstand som maskinen kan optage eller afsætte en byrde i. Dette afhænger af byrdens vægt samt højden på optage/afsætningsstedet. Rækkevidden måles fra maskinens vandrette og sammenpakkede position. Løftehøjde: Maskinens løftehøjde er den lodrette afstand, som maskinen kan optage eller afsætte en byrde i. Løftehøjden afhænger af byrdens vægt samt den vandrette afstand til optage-/afsætningsstedet. Maksimal last: Den last som maskinen maksimalt kan optage/afsætte på en given afstand både vandret og lodret. I det følgende gennemgås et par eksempler på, hvordan lastdiagrammer skal aflæses. Det er vigtigt at pointere, at et lastdiagram kun kan anvendes til den specifikke maskintype, som det er udarbejdet til og med det udstyr, som fremgår af specifikationen. 16

18 17

19 Nedenstående er der vist et diagram for en maskine, MT 1337 SL med kranarm PO 600 og med støtteben slået ud. NR. 1. Under dette diagram viser illustrationen, at det er med kranarm og støtteben slået ud. Maksimal rækkevidde: Maksimal løftehøjde: Maksimal last: 18

20 Nedenstående er der vist et diagram for en maskine, MT 1337 SL med kranarm PO 600, men støtteben er ikke slået ud. NR. 2. Under dette diagram viser illustrationen, at det er med kranarm og uden brug af støtteben. Maksimal rækkevidde: Maksimal løftehøjde: Maksimal last: 19

21 Nedenstående er der vist et diagram for en maskine, MT 1337 SL med kranarm P 600 og med støtteben slået ud. NR. 3. Under dette diagram viser illustrationen, at det er med kranarm og støtteben slået ud. Maksimal rækkevidde: Maksimal løftehøjde: Maksimal last: 20

22 Eksempel på teleskoplæsser med forskelligt udstyr Maksimal rækkevidde P600: Maksimal løftehøjde P600: Maksimal last P600: Kan diagram P600 afsætte en byrde på 600 kg, ved 17 m udlæg og 12 m højde? Kan diagram P600 afsætte en byrde på 600 kg, ved 14 m udlæg og 13 m højde? 21

23 Maksimal rækkevidde P1500: Maksimal løftehøjde P1500: Maksimal last P1500: Kan diagram P1500 afsætte en byrde på 1500 kg, ved 14 m udlæg og 10 m højde? Kan diagram P1500 optage en byrde på 900 kg, ved 16 m udlæg og 6 m højde? 22

24 Teleskoplæsser med krøjekrans påmonteret et spil NR. 5. A: Maksimal løftehøjde nr. 5. Løftehøjde: Maksimal last ved denne højde: Rækkevidde ved denne last og højde: B: Maksimal rækkevidde nr. 5. Rækkevidde: Maksimal last ved denne rækkevidde: Løftehøjde ved denne last og rækkevidde: C: Maksimal last nr. 5. Last: Rækkevidde ved denne last: Løftehøjde ved denne last og rækkevidde: 23

25 Anhugning Teleskoplæsserføreren har ansvaret for det, der foregår i forbindelse med løft af byrder. Det er mange gange i forbindelse med anhugning, at ulykkerne sker, fordi man går på kompromis med sikkerheden, og reglerne for anhugning bliver ikke overholdt. Retningslinier for anhugning er beskrevet i følgende anvisning: Arbejdstilsynets anvisning nr Maj 1997 Erstatter: At-meddelelse nr September 1985 Indledning Anhugning skal ske i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil, hvor 21 omhandler anhugning. Denne anvisning giver nærmere retningslinier for udførelsen af anhugning i forbindelse med løft, transport og afsætning af en byrde. Arbejdstilsynet kræver, at anhugning udføres i overensstemmelse med denne anvisning eller på anden måde, der er mindst lige så forsvarlig. Anvisningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet. 24

26 Anhugningsgrej Anhugningsgrej kan deles op i tre grupper: 1. Fibertove, (tovværk), fladstropper og rundsling. At-meddelelse Stålwirer (slået wire og flettede wire). At-meddelelse Kæder, ringe, kroge, sjækler og lign. At-meddelelse Anhugningsgrej skal være mærket med størst tilladelige sikre arbejdsbelastning. Forkortes som SWL eller WLL. Anhugningsgrej skal være CE-mærket. Anhugningsgrej skal være mærket med egenvægten, hvis grejet vejer 50kg eller derover. Følgende sikkerhedsfaktorer skal normalt være anvendt ved fastsættelse af anhugningsgrejets største tilladelige belastning: Stropper af wire 5 Fiberstropper 7 Lænkekæder 4 Kroge, sjækler og lignende tilbehør, til montering på wire eller kæder 4 Samleled til kæder 4 Fastgørelses- og anhugningsteder 4 Pladekløer og lignende skal have en holdekraft på 2 gange den optagne byrde Løfteåg skal have en beregningsmæssig styrke på 2 gange den maksimale bæreevne Magnet- og vakuumåg skal have en holdekraft på 2 gange den optagne byrde, permamagneter skal dog normalt have en holdekraft på 3 gange den optagne byrde Fibertove må ikke anvendes til personløft 25

27 Nedenstående regler gælder for alt anhugningsgrej: 1. Det skal kontrolleres før og efter brug. 2. Det skal efterses en gang om måneden. 3. Det skal godkendes af en sagkyndig hver 12. måned. 4. Det skal være CE-mærket. 5. Der skal være SWL/WLL angivelse. 6. Det må ikke være snoet under brug. 7. Der må ikke slås knuder på anhugningsgrej. 8. Det må ikke bruges til bugsering eller fritrækning af andre køretøjer. 9. Der må kun bruges godkendte stang/strop til bugsering At-anvisning for spredningsvinkler: 0 30 grader = hver strop skal bære halvdelen af byrdens vægt grader = hver strop skal bære ¾ af byrdens vægt grader = hver strop skal bære hele byrdens vægt. Spredningsvinkel over 120 grader eller hældningsvinkler over 60 grader er forbudt. Ved anhugning fremkommer der 2 vinkler, den ene er en spredningsvinkel, der måles imellem stropperne og den anden vinkel kaldes hældningsvinkel, der måles fra lodret position og ind til stroppen. En hældningsvinkel er altid halvdelen af en spredningsvinkel. Hældningsvinkel 30 grader Spredningsvinkel 60 grader 26

28 Stropbelastninger og kendetegn: Kendetegn ved 30 grader: Anhugningsbredden er det halve af stroplængden. Stropbelastning 1500kg 60 grader kg Kendetegn ved 60 grader: Anhugningsbredden er lig med stroplængden 27

29 Kendetegn ved 90 grader: Den halve anhugningsbredde er lig med kroghøjden Kendetegn ved 120 grader: Kroghøjde er lig med halv stroplængde. 28

30 Ulige belastning I de tilfælde, hvor der fremkommer ulige belastninger af anhugningsgrejet, eller når anhugningen ikke er symmetrisk, skal hver del kunne bære hele byrdens vægt. Udregning af WLL og byrde vægt Hvis byrdens vægt kendes, kan man udregne WLL ved hjælp af et nemt regnestykke. Spredningsvinklen eller hældningsvinklen skal kendes, og der bruges arbejdstilsynets anvisninger for spredningsvinkler. Eksempel: Hvor stor skal WLL være? Byrdens vægt 1000kg, spredningsvinkel 80 grader. (Byrdens vægt * 3) 4 (1000kg * 3) = = 750kg Hvor meget må byrden veje? SWL er 750kg, spredningsvinkel 80 grader. (SWL * 4) 3 (750kg * 4) - 3 = 1000kg 29

31 Planlægning af løft. Anhugning af byrden Anhugningsmateriel med synlige mangler må ikke benyttes. Hvis anhuggeren er vidende om, at materiellet har været udsat for overbelastning eller stærk varme, må det heller ikke benyttes. Dette gælder også engangsstropper og andet anhugningsmateriel, der følger med byrden. En byrde må ikke anhugges, så den under løftet berører hejsetov eller - kæde. Hejsetov eller -kæde må ikke slås om byrden. Anhugningsmateriel må ikke overbelastes. Anhuggeren skal være fuldt fortrolig med den mærkning - eventuelt med kode - som oplyser om anhugningsmateriellets størst tilladte belastning. Anhugningsmateriel må kun bruges til det, det er beregnet til, fx må en pladehage ikke bruges som krog. Ved anvendelse af to eller flere stropper af tov, kæde eller bånd skal der tages hensyn til stropvinklen. Stropvinklen må ikke overstige 120 grader. Hvis byrden har tydelige fastgøringssteder for anhugningsmateriel, fx øjer eller huller for kroge eller stropper, skal disse bruges. Angivelse på byrden om anhugning skal følges. Anhugning skal udføres, så byrden ikke kan skride, kæntre, komme i farlig 30

32 svingning eller falde af. Anhugningsmateriel, der bliver slået om byrden, skal sikres (sanses) omhyggeligt, så byrden ikke kan glide. Anhugningsmateriel skal beskyttes mod skarpe kanter på byrden. Anhuggeren skal fæstne anhugningsmateriellet til krankrogen, så det ikke kan skride eller hægtes af under løftet. Der må ikke anhugges i bindsler eller lignende materiel, der kun tjener til at holde byrden sammen. Inden der foretages løft, skal anhuggeren kontrollere: at såvel krankrogen som kroge på anhugningsgrejet er forsynet med afhægtningssikring, eller at der anvendes sikkerhedskroge. Undtaget er dog kroge/anhugningsgrej, der anvendes til løft af flydende metal (stålværker og støberier), og til løft og nedsænkning i fx overfladebehandlingsanlæg, samt specielt løftegrej fx til løft af tønder og ilt- og gasflasker. Undtaget er også tvillingkroge på meget store kraner, fx på skibsværfter, forudsat anhugningen udføres omhyggeligt at krankrogen er lodret over tyngdepunktet at stropper, åg og lignende er anbragt rigtigt i forhold til tyngdepunktet at stropper er beskyttet mod eventuelle skarpe kanter at spredningsvinklen for stropper, kædesling m.v. er korrekt. Inden det endelige løft skal grejet tottes (strammes om byrden) ved langsomt løft fri af underlaget for at kontrollere at der er ligevægt at stropperne sidder rigtigt at stropperne ikke sidder i klemme (fisker) at byrden ikke på nogen måde hænger fast i underlaget. Vedrørende indretning af anhugningsgrej henvises til gode eksempler på korrekt udført anhugningsgrej i At-meddelelse nr

33 Brug af kæder Lænkekæder må ikke overbelastes. De må ikke bruges til løft, hvis man er i tvivl om, at kædernes tilladelige belastning overskrides. Til løft må kun bruges kæder med certifikat. Chokpåvirkninger skal undgås, især i koldt vejr. Til anvendelse i havmiljø bør kun anvendes sorte kæder, - galvaniserede kæder er uegnede, da der er risiko for skørhedsbrud allerede ved lave belastninger. Der må kun bruges originalt kædetilbehør efter leverandørens forskrifter. Kædetilbehør er fx sjækler, ringe, opkortningskroge, samleled m.v. Det skal have en garanteret brudstyrke, der mindst svarer til kædens brudstyrke. Kæder må aldrig snos om hinanden, og der må ikke slås knude på dem, se fig. 1 og 2. Der må aldrig øves vold på kæder, fx slag med hammer, vridning med tænger, dorne o.l. Vridning af kæder skal så vidt muligt undgås. Vedligeholdelse Kæder skal holdes i forsvarlig stand efter leverandørens forskrifter. Kæder skal efterses omhyggeligt med jævne mellemrum Kæder, der anvendes til anhugning, skal efterses mindst en gang om måneden og have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. Ved eftersynet skal hvert enkelt kæde- og samleled kontrolleres (og helst med forstørrelsesglas) for at konstatere, om der er brud m.v., se fig

34 De fleste kæder, der leveres i dag, er fremstillet af legeret stål eller er specialhærdede, og sådanne kæder må ikke udglødes. Kæder af ulegeret, uhærdet stål skal derimod udglødes mindst én gang om året. Vedligeholdelsen af kæder skal omfatte jævnlig afvaskning i rustbeskyttende middel. Når en kæde ikke er i brug, skal den opbevares på et tørt og luftigt sted. Kæder må ikke repareres ved svejsning, lodning o.lign. Kassation Kæder skal kasseres i følgende tilfælde: Når kædens ledtykkelse ved slid er mindsket med 10 % af den oprindelige tykkelse, eller et kædeled ved brug er forlænget mere end 5 %, se fig

35 Når kæden har rustgruber Når kædeled er forstrakt, vredet eller bukket ud af facon, har brud, revner eller andre deformationer. Enkelte beskadigede led kan dog eventuelt udskiftes ved brug af originale samleled. Når der er snoninger eller deformationer over mange led. Sådanne snoninger eller deformationer kan være vanskelige at se ved kontrol af de enkelte led, men kan kontrolleres ved at hænge kæden op i den ene ende, så hele kæden (eller den del af den, man skal afprøve) hænger frit. Leddene skal danne fuldstændig lodrette linier uden snoninger. Lænkekæders opbygning En kæde kaldes kortleddet, når den indvendige længde af leddene er højst 3 gange godstykkelsen. Mærkning af 2 strenget kæde 34

36 Dette eksempel er udlånt af FYNS KRAN UDSTYR A/S Et eksempel på en klasse 10 kædesling dette kan også tælles på antallet af spidser på mærkningsskiltet. Den anden side af mærkningsskiltet 35

37 Brug af wirer/ståltove Stålwiren må ikke overbelastes. De må ikke bruges til løft, hvis man er i tvivl om, at wirens tilladelige belastning overskrides. Når et nyt eller nyrenset og nysmurt wiren er sat i fx en kran, skal det køres ud og ind nogle gange med moderat last, for at wiren kan sætte sig og "tilpasse sig forholdene". Smøremidlerne skal fordele sig jævnt i wiren, hvilket fuld last og stor hastighed kan forhindre. Chokpåvirkninger skal undgås, især i koldt vejr. I hård frost kan stålwiren springe som glas. Stålwiren, der lægges om skarpe kanter, skal beskyttes med et passende mellemlæg. Lad ikke stålwiren falde fra stor højde, hvis de skal anvendes igen. Det kan beskadige wiren. Stålwiren må ikke udsættes for unødig skadelig kemisk påvirkning af fx syre, kalk, kunstgødning, skorstensrøg m.v. Eventuelle wirelåse skal efterspændes med jævne mellemrum, og altid efter den første belastning af en samling, se At-meddelelse nr om wirelåse. Defekte wirelåse eller wirersamlinger skal straks repareres eller fornys. Der skal så vidt muligt altid bruges kovs (som er en forstærkning) i øjer på stålwiren. Vedligeholdelse Stålwiren skal holdes i forsvarlig stand efter leverandørens forskrifter. Mindst hver 12. måned skal der gennemføres et hovedeftersyn ved en sagkyndig. Når en stålwirer ikke er i brug, skal det opbevares på et tørt og luftigt sted. 36

38 Kassation Stålwirer skal kasseres, når: wirer har en nedslidning på mere end 10 % af dets nominelle diameter den enkelte tråd er slidt mere end 1/3 af tråddiameteren antallet af stikker (trådbrud) på en snoningslængde overstiger 10 på et hvilket som helst sted på wirer wirer har en kinke (udtrukket løkke) wirer er fladtrykt eller kantet, selv om der ikke er stikker trådene i en dugt (kordel) er bristet trådene i en dugt er bukket, fx ved at ligge over en skarp kant en dugt har løsnet sig fra wirer wirer er skadet af rust, selv om der ikke er stikker wirer er blevet skadet ved kemisk påvirkning. Stålwirer opbygning Et stålwirer består af et antal tråde, som er snoet (slået) rundt om hinanden i kordeler eller dugter. Dugterne er bagefter snoet om et hjerte (kaldes også sjæl eller kalv), se fig. 3. Hjerte Tråd Kordel 37

39 Brug og valg af stropper Der skal vælges stropper, der er velegnede til formålet, så de kan anvendes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med leverandørens forskrifter. Stropper Fibertove skal være så stærke, at de med den nødvendige sikkerhed (sikkerhedsfaktor) kan bære den størst tilladelige belastning. Sikkerhedsfaktoren er forholdet mellem tovets mindste garanterede brudstyrke og den størst tilladelige belastning. For stropper regnes normalt med sikkerhedsfaktor 7. Brug: Stropper Fibertove må ikke overbelastes. De må ikke bruges til løft, hvis man er i tvivl om, at tovenes tilladelige belastning overskrides. Hold stropperne rene og tørre. Grus, jord, sand m.v. virker som slibemiddel under brugen, hvis det trænger ind i kordeler og garn. Rengøring af tove kan ske med rent, koldt vand. Efter rengøring skal tovet hænges op til tørring. Stropper må ikke udsættes for høje temperaturer eller for unødig skadelig kemisk påvirkning af fx olie, maling, salt, skorstensrøg, udstødningsgas m.v. Hvis et stropper er frossent, skal det behandles varsomt for at undgå brud på fibre. Stropper, der går over skarpe kanter, bør beskytter med et passende mellemlæg, ellers kan styrken nedsættes. Hvis stroppen krydses under belastning, fx når en endeløs strop sanes om en byrde, nedsættes styrken med op 30 %. Brug så vidt muligt kovs i øjer på wirer og altid ved samling af en stålwire og en strop. Et venstre- og et højreslået tov må aldrig kobles sammen i forlængelse af hinanden. Undgå så vidt muligt længere påvirkninger af stærkt sollys, idet de 38

40 ultraviolette stråler nedbryder tovet. Det gælder specielt tove, der er fremstillet af kunstfibre. Til anhugningsgrej bør ikke anvendes fibertove med mindre diameter end 16 mm. Alt anhugningsgrej (stropper, slings, bændler) skal være mærket med størst tilladelig belastning. Til samling af fibertove må kun benyttes fagmæssigt udførte splejsninger eller specielle tovlåse, der sikrer, at samlingen kan holde til mindst 80 % af tovets mindste garanterede brudstyrke uden glidning eller beskadigelse af tovet. En tovende (tamp) bør altid være forsynet med en besnøring (takling med snor eller isolerbånd) eller endesplejsning for at undgå, at tovet trevler op. 39

41 Vedligeholdelse og opbevaring af anhugningsgrej Efter brug bør grejet renses omhyggeligt og kontrolleres for fejl og mangler og eventuelt repareres eller kasseres. Metaldele, der ikke males, bør indsmøres i olie, især hvis delene opbevares udendørs. Anhugningsgrej bør altid opbevares på et tørt og luftigt sted. Undgå så vidt muligt længere tids påvirkninger af stærk sollys på fibertove, især tove af kunstfiber. De ultraviolette stråler nedbryder tovet. Når anhugningsgrejet efter brugen er kontrolleret, bør det straks anbringes på sin rette plads, fx på opsatte kroge (se fig. 4) eller reoler, indrettet til opbevaring af grejet. Det giver et godt overblik over grejet, og gør det lettere at vælge korrekt grej til den næste opgave. FIG. 4 Som afslutning på anhugningsopgaven bør der foretages den nødvendige oprydning, hvor eventuelt kasseret grej straks fjernes, og strøer, kiler og andet hjælpeudstyr anbringes på rette plads. Anhugningsgrej bør efterses mindst én gang om måneden og gennemgå et hovedeftersyn mindst hver 12. måned. 40

42 Dirigering. Der er nogle standardsignaler som alle, der beskæftiger sig med kranarbejde, skal kunne udføre. Standardsignalerne er bestemt af Arbejdstilsynet, se anvisning næste side. Når teleskoplæsserføreren både kan se byrden og anhuggeren, dirigerer anhuggeren byrden derhen, hvor den skal afsættes. Når teleskoplæsserføreren ikke kan se byrden (blindløft), skal anhuggeren tage højde for alle maskinens bevægelser. Han skal tage højde for byrdens svingninger og højde i forhold til terræn og bygninger. Er der flere anhuggere om samme løfteopgave, skal der i forvejen træffes aftale om, hvem der giver tegn til kranføreren. Kranføreren må herefter kun rette sig efter tegngivning fra den udpegede anhugger, se dog bemærkningen om hurtigt stop under fig. 1. Det er vigtigt, at tegngivningen til kranføreren ikke er til at misforstå og altid er den samme. Derfor skal ovenstående tegn altid anvendes. Tegnet for hurtigt stop kan betragtes som et nødstop og skal derfor altid respekteres af kranføreren, uanset hvem der giver tegnet. Hvis der skal bruges radio skal kommunikationen aftales. 41

43 Håndsignaler Anhuggeren skal til enhver tid under arbejdet kunne opnå en sikker kontakt med teleskoplæsserføreren enten direkte eller via signalmand (lugemand), eller eventuelt gennem radio og fjernsyn. Anvender anhuggeren tegngivning med håndsignaler, skal tegnene benyttes. 42

44 43

45 Ekstraudstyr til kranløft Til teleskoplæssere findes der en stor mængde af ekstraudstyr. Her er vist et lille udpluk af forskellige muligheder. Drejeled: 44

46 Sikkerhed/Arbejdsmiljø Sikkerhed Når du arbejder med maskiner som teleskoplæsser, er sikkerheden utrolig vigtig. Arbejdstilsynet stiller en række krav til arbejdet med teleskoplæsser. I dette afsnit vil vi komme nærmer ind på disse emner. Det er vigtigt, at teleskoplæsserføreren overholder de for maskinens anviste parametre ved belastningsskemaet, og anvender det på en sikker og forsvarlig måde. Til teleskoplæsser findes der en mængde forskellig udstyr, men fælles for dem alle er, at de skal være type godkendt og CE mærket, samt at de gældende regler for udstyret om 12 mdr. eftersyn overholdes. Der kan også være specielle leverandør bestemmelser om eftersyn. Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 Deltagerne kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og kender til lovgivning vedr. entreprenørmateriel og anlægsområdet, herunder sikkerheds- og gravereglerne i DS 475. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljølovens formål er at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er virksomheden selv, der løser problemer vedrørende sikkerhed og sundhed med vejledning fra arbejdsmarkeds parter samt med vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet. Som hovedregel gælder arbejdsmiljøloven det arbejde som udføres for en arbejdsgiver, men f.eks. krav om teleskoplæsser certifikat gælder også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Loven pålægger både arbejdsgiver, arbejdsleder og de ansatte nogle overordnede krav og pligter. Arbejdsgiveren: Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhed og sundhed er tilgodeset på en fuldt forsvarlig måde. Arbejdslederen: Arbejdslederen skal være med til at sikre, at sikkerhed og sundhed er tilgodeset på en fuldt forsvarlig måde. Det skal gøres inde for det arbejdsområde, hvor vedkommende er leder. De ansatte: 45

47 De ansatte skal være med til at sikre, at sikkerheds og sundhedsområder er tilgodeset på fuld forsvarlig måde. De skal kontrollere, at det, der sættes i gang for at fremme sundhed og sikkerhed, også fungerer, som det skal. Hvis de bliver opmærksom på fejl og mangler, der kan forringe sikkerhed og sundhed, skal det meddeles til sikkerhedsrepræsentant eller til arbejdsleder/ arbejdsgiver. Stoffer og materialer: Nogle af stoffer og materialer, der arbejdes med, kan være farlige for sikkerheden og sundheden. Regler og standarder, der har betydning for sikkerhed og sundhed, skal følges, når man arbejder med farlige stoffer og materialer. Farligt gods: Hvis der er faresedler på det gods, som du arbejder med, skal du sikre dig, om du skal være udannet i transportreglerne for farligt gods. Læs nærmere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside eller kontakt din sikkerhedsrepræsentant eller nærmeste leder. Arbejdspladsvurdering: Ifølge AT-meddelelse nr af november 1998 skal enhver virksomhed med ansatte mindst hvert 3. år gennemføre en skriftlig arbejdspladsvurdering. Den skal omfatte, identifikation af, hvilke problemer der måtte være i arbejdsmiljøet på den pågældende arbejdsplads, hvad årsagen er til disse problemer, en handlingsplan for, hvordan og hvornår problemerne skal løses, og en opfølgning på, om løsningerne har den tiltænkte effekt. 46

48 Henvisninger Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 28 november 2011 Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 561, bilag VIII, punkt 1.3 om mærkning. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561, bilag 1, stk Arbejdstilsynets anvisning nr , Maj 1997 Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr af 15. dec om anvendelse af tekniske hjælpemidler Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr af 14. dec om hejseredskaber og spil. 21 omhandler anhugning TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Personløft med kran - november Samløft med kraner - november Ståltove (wirer) - november Tovlåse til ståltove - november Fibertove (tovværk) - marts Rulle- og bladkæder - november Lænkekæder - november Anhugningsgrej - oktober Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber AT-meddelelse nr af november 1998 om Arbejdspladsvurdering Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 DS 475 Beredskabsstyrelsens hjemmeside Arbejdstilsynets hjemmeside 47