Taganvisning Flade varme tage Blad 320 Dato: Februar 2008. Erstatter: Taganvisning, Februar 2006
Projektering konstruktioner Indholdsfortegnelse Projektering - Tagkonstruktioner - - - - - - Anvendelse side 03 Produktbeskrivelse side 04 Varme side 04 Fugt side 08 Brand side 11 Lyd side 13 Udførelse - Tagkonstruktioner - - - - - Faldopbygning side 14 Forankring mod vindsug side 21 Fastgørelsesmetoder og - midler side 23 Udførelse side 25 Tilpasning til de nye energikrav side 26 Side
Projektering Tagkonstruktioner Anvendelse 6 C w m 2 Varmt tags konstruktioner anvendes hovedsageligt i forbindelse med industribyggeri, kontorbyggeri, institutions- og etagebyggeri. Konstruktion Tagkonstruktioner med udvendig tagisolering er som oftest konstruktioner med ringe fald. Faldet skal mindst være 1:40, svarende til 25 mm. pr meter. Konstruktionen kan opbygges med en bærende konstruktion af beton, stål eller træ. Materialer Til varmt tags konstruktioner anvendes ISOVER Tagisolering. ISOVER Tagisolering er et isoleringssystem til udvendig isolering og afvanding af tagkonstruktioner. Med ISOVER Tagisolering kan der bygges individuelle løsninger på såvel nye som gamle tagflader med og uden fald. ISOVER Tagisolering består af glasuldsprodukter, som udgør et dimensionsstabilt og brandsikkert underlag for alle typer tagdækning til flade og skrå tagkonstruktioner. Konstruktions varianter Varmt tag på underlag af stål. Varmt tag på underlag af træ. Anvendelsesområde ISOVER Tagisolering er specielt udviklet til udvendig isolering af tagkonstruktioner, hvor det danner et stabilt underlag for tagdækninger af tagpap, tagfolie eller lignende. Tagisoleringen er trædefast og tåler normale påvirkninger under udlægningen samt efterfølgende normale gangpåvirkninger i forbindelse med inspektion af taget, tilsyn med installationer osv. Tagpladerne kan ikke anvendes til tage med permanent ophold, såsom tagterrasser, altaner, parkeringsdæk og lign. Side 3
Projektering konstruktioner Produktbeskrivelse ISOVER Tagisolering udføres som 1- lagsløsning eller som flerlagsløsning. Løsningerne fastgøres mekanisk. Flerlagsløsning SOVER Flerlagsløsninger opbygges af ISOVER Tagunderlagsplade med ISOVER Trykfordelene plade eller ISOVER Taurus som øverst lag. ISOVER Tagunderlagsplade leveres som plan- og kileskåret, se figur 4.1. Ved udlægning skal samlinger forskydes. 1-lagsløsning med ISOVER Trykfordelene plade og ISOVER Taurus. ISOVER Trykfordelene plade kan også anvendes som 1-lagsløsning. Løsningen anvendes hovedsageligt ved renovering, og hvor der kun er brug for isoleringslaget til etablering af et stabilt underlag for tagdækningen. ISOVER Taurus anvendes hovedsageligt ved nybyggeri hvor isoleringen ønskes udlagt i ét lag. Løsningen kan anvendes på underlag af såvel beton, træ eller stål. Varme Energiramme og U- værdier. Med energiplan 2000 og i takt med udgivelsen af nye tillæg til Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for Småhuse 1998, skærpes isoleringskravet i byggeriet. I forbindelse med udgivelsen af tillæg 12 til BR -95 og tillæg 9 til BR-S -98 er der følgende krav til loft og tagkonstruktioner. Energiramme for nye bygninger. Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Dette gælder for bygninger der opvarmes til 15 C. For etageboliger, kollegier, hoteller m.m.(br- 95) udtrykkes energirammen således: (70 + 2200 )kwh/m 2, A hvor A er det opvarmede areal. Fig. 320.1. For kontorer, skoler, institutioner m.m. (BR- 95) udtrykkes energirammen således: (95 + 2200 )kwh/m 2, A hvor A er det opvarmede areal. For enfamiliehuse (BR- S - 98) udtrykkes energirammen således: (70 + 2200 )kwh/m 2, A hvor A er det opvarmede areal. Sammenfattet i fig. 320.2. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med Pa. For at opfylde dette krav, er det vigtigt at dampspærren er tæt. Vær især opmærksom på at tilslutninger mellem dampspærre og stern, murkrone og andre former for gennembrydninger af tagfladen, er tætte. Det anbefales at anvende underpap som dampspærre, således der kan udføres svejste samlinger og svejste tilslutninger. Energibestemmelser for tilbygninger. Bestemmelsen gælder for tilbygninger til eksisterende bygninger. I fig. 320.3 er angivet U- værdikravet for loft- og tagkonstruktioner her under skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Energibestemmelser for ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen. Bygninger henhørende under BR 95, skal der ved ombygning, og andre væsentlige forandringer i forbindelse med klimaskærm eller installationer, samtidig ske en opgradering af de enkelte dele af klimaskærmen og installationer. Bygninger henhørende under BRS-98, skal der ved ombygning, og andre væsentlige forandringer i forbindelse med klimaskærm eller installationer, kun ske en opgradering af de dele af klimaskærmen og installationer hvori der sker ændringer. Side 4
Ved ombygning og andre væsentlige forandringer forstås byggearbejder vedrørende klimaskærm (f.eks. tagkonstruktionen) eller installationer, der enten berører mere end 25 % af klimaskærmen, eller udgør mere end 25 % af ejendommens værdi med fradrag for grundværdien. Opgradering af klimaskærm eller installationer kan kun kræves udført, hvis den enkelte foranstaltning er økonomisk rentabel. Økonomisk rentabilitet defineres som: Årlig besparelse x levetid > 1,33 Investering Bemærk at der ikke kræves opgradering af isoleringen, hvis der blot lægges ny tagpap oven på en eksisterende tagpap. Kun hvis den eksisterende tagpap fjernes inden der monteres ny tagpap, kræves en opgradering af isoleringen. I fig. 320.4 er angivet U- værdikravet for loft- og tagkonstruktioner her under skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Energiramme/ U-værdi i W/m 2 K Bygningsreglement 1995 For etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningsreglement 1995 For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Energiramme Rum opvarmet til min. 15 C 6 C w m 2 Rum opvarmet til min. 5 C U-værdi i W/m 2 K, samt mindstekrav. (70 + 2200 / A) KWh/m 2 0,25 (95 + 2200 / A) kwh/m 2 0,25 Bygningsreglement for Småhuse 1998 (70 + 2200 / A) kwh/m 2 0,25 Fig. 320.2: Energiramme og U-værdi for flade tagkonstruktioner og skråvægge. Ved anvendelse af energiberegning skal de enkelte konstruktioner, herunder tagkonstruktioner, mindst isoleres så mindstekrav til isolering opnås. U-værdi i W/m 2 K Rum opvarmet til min. 15 C Rum opvarmet til min. 5 C Bygningsreglement 1995 Tagkonstruktion: 0,15 Ovenlys: 1,80 Linietab, tag/ovenlys: 0,10 Bygningsreglement for Småhuse 1998 Tagkonstruktion: 0,15 Ovenlys: 1,80 Linietab, tag/ovenlys: 0,10 Tagkonstruktion: 0,25 Ovenlys:,30 Linietab, tag/ovenlys: 0,20 Tagkonstruktion: 0,25 Ovenlys:,30 Linietab, tag/ovenlys: 0,20 Fig. 320.3: U- værdikrav for flade tagkonstruktioner, skråvægge og ovenlys ved tilbygning. U-værdi i W/m 2 K Rum opvarmet til min. 15 C Rum opvarmet til min. 5 C Bygningsreglement 1995 Tagkonstruktion: 0,15 Ovenlys: 1,80 Linietab, tag/ovenlys: 0,10 Tagkonstruktion: 0,25 Ovenlys:,30 Linietab, tag/ovenlys: 0,20 Bygningsreglement for Småhuse 1998 Tagkonstruktion: 0,15 Ovenlys: 1,80 Linietab, tag/ovenlys: 0,10 Tagkonstruktion: 0,25 Ovenlys:,30 Linietab, tag/ovenlys: 0,20 Fig. 320.4: U- værdikrav for flade tagkonstruktioner, skråvægge og ovenlys ved ombygning. Kravene gælder kun hvis de er rentable. Fig. 320.5: Eksempler på paralleltage Side 5
Projektering konstruktioner Varmeledningsevne, l-værdi Varmeledningsevnen udtrykker, hvor godt materialet leder varmen. Materialets varmeledningsevne angives ved dets l-værdi. Jo mindre l-værdien er, desto bedre varmeisolering har materialet. ISOVER Tagisolering har en god varmeisolering eller en lille l-værdi. Varmeledningsevnen for ISOVER Tagisoleringsprodukter er angivet i fig.320.6. Produkt ISOVER Trykfordelende plader Betegnelse l deklareret i W/mk TFP 0,034 ISOVER Taurus Taurus 0,037 ISOVER Tagunderlagsplader TUP 0,037 R m er isolansen for materialelagene i m 2 K/W. R l er isolansen af luftlag i m 2 K/W. R u er overgangsiolansen ved den udvendige overflade i m 2 K/W (0,04) Isolansen af et materialelag findes af udtrykket. R = s l hvor: s er materialelagets tykkelse i m. l er materialets varmeledningsevne i W/mK. Eksempel: I fig. 320.7 er vist beregningen af U- værdien for en tagkonstruktion af 1 mm betonelementer isoleret med 175 mm Taurus. Lag Indvendig overgangsisolans, R u Tykkelse mm Isolans R, m 2 K/W 0,04 Kileskåret isolering U-værdierne for kileskåret isolering bestemmes ikke som tidligere ud fra middeltykkelsen af isoleringen i hvert område, men bestemmes ud fra DS 418, 6. udgave. Beregningsreglerne er angivet i fig. 320.9. Ændringerne af U-værdiberegningerne er begrundet i, at U-værdien bestemt ud fra middeltykkelsen af isoleringen har været på den usikre side, idet U-værdien som funktion af isoleringstykkelsen er en hyperbel med et udseende som vist i fig. 320.8. U-værdier bestemt ud fra middeltykkelsen af isoleringen svarer til den vandrette linie i fig. 320.8. Den korrekte U-værdi skal imidlertid findes ud fra arealet under hyperblen, der umiddelbart ses at være større end arealet under den vandrette linie gennem middeltykkelsen af isoleringen. Ved fastlæggelsen af U-værdien for kileskåret isolering opereres med tre kiletyper i henhold til DS 418, 6.udgave. ISOVER Tagunderlagskiler Transmissionskoefficient, U-værdi U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, der ved en temperaturforskel på 1 Kelvin (eller grad Celsius) mellem konstruktionens inde- og udetemperatur, strømmer gennem 1m 2 af konstruktionen. Enheden for U-værdi er W/m 2 K. Beregning af konstruktioners U-værdi foretages i henhold til DS 418, 6. udgave Dansk Ingeniørforenings regler for beregning af bygningens varmetab. Beregningen af U-værdien for tagkonstruktioner findes som den reciprokke værdi af summen af isolanserne for de enkelte materialelag i konstruktionen ved udtrykket: U = l R + R m + R l + R u TUPkiler [W/m 2 K] 0,037 Fig. 320.6: Varmeledningsevne for ISOVER Tagisolering hvor: R i er overgangsisolansen for den indvendige overflade i m 2 K/W (0,10). Tagdækning ISOVER Taurus Konstrukton, beton Indvendig overgangsisolans R i 175 1 0,05 4,73 0,08 0,10 Samlet isolans R 5,00 I U-værdi R 0,20 Fig. 320.7: Eksempler på beregning af U-værdien for en tagkonstruktion med plan isolering, som ISOVER Taurus. Kileskåret isolering Type A, Rektangulær kile Type B, Trekantet kile Type C, Trekantet kile, lav spids Beregningsudtryk U a = l x ln R max - R min Fig. 320.8: U-værdi som funktion af isoleringstykkelsen illustreret for en konstruktion med en isoleringstykkelse varierende mellem 90 og 270 mm. R max R min U b = 2 R [(l + min ) x ln R max - l ] R max - R min R max - R min R min Uc = 2 R [ l - min R x ln max ] R max - R min R max - R min R min Fig. 320.9: Beregningsudtryk for U-værdier af kileskåret isolering i henhold til DS 418, 6. udgave. Side 6
Rmax og Rmin Rmax angiver tagkonstruktionens største modstandstal (isolans) og Rmin det mindste modstandstal (isolans), som vist i fig. 320.8. Isolering i mm Træ Stål Beton Letbeton På baggrund af disse kiletyper er det muligt at opdele tagisoleringen i et antal arealer med tilhørende kiletype, for hvilke U-værdierne kan bestemmes og den samlede U-værdi for tagkonstruktionen beregnes. 140 175 235 290 345 0,24 0,20 0,15 0,12 0,10 0,25 0,20 0,15 0,12 0,10 6 C w m 2 0,25 0,20 0,15 0,12 0,10 Fig. 320.10: U-værdier for isolering af nye tagkonstruktioner med plan ISOVER Tagisolering 0,23 0,19 0,13 0,11 0,10 Dette gøres ved at opdele tagkonstruktionen i et antal arealer svarende til de forskellige typer af kiler, som anvendes og ud fra disse bestemme den endelige U-værdi som en arealvægtet gennemsnitsværdi ud fra følgende udtryk: Aa x Ua + Ab x Ub + Ac x Uc U = Aa + Ab + Ac Hvor: Ua, Ub, U c er U-værdien for det betragtede areal i W/m 2 K. A a, A b, A c er arealet af det betragtede område i m 2. Sådanne beregninger er ikke nemt gennemførlige som håndberegninger, men er velegnet til løsning med små EDBprogrammer. ISOVER benytter sig i den daglige projektering af EDB-beregninger. Underlagstyper ISOVER Tagisolering anvendes til udvendig isolering af tagkonstruktioner på underlag af krydsfiner, stålplader, beton, letbeton eller letklinkerbeton. Afhængig af underlagstype og dimension antager konstruktionerne forskellige U-værdier. I fig. 320.10 og 320.11 er der for nye, og merisolerede tagkonstruktioner, angivet U-værdier. I fig. 320.12 og 320.13 er der for forskellige konstruktioner angivet den nødvendige gennemsnits isoleringstykkelse for opnåelse af U-værdierne 0,20 og 0,15 W/m 2 K. Beregningerne i fig. 320.12 og 320.13 er baseret på en lambda 37 for hele isoleringslaget. Det vil sige med ISOVER Taurus som overplade Isolering i mm Taurus 90 125 140 Eksisterende isoleringstykkelse (l-klasse 42) mm 75 100 75 100 75 100 Træ Stål Beton Letbeton 0,22 0,19 0,18 0,16 0,17 0,15 0,21 0,19 0,18 0,16 0,17 0,15 0,21 0,19 0,18 0,16 0,16 0,15 Fig. 320.11: U-værdier for efterisolering af nye tagkonstruktioner med plan ISOVER Tagisolering Underlag Isolans for underlag og tagdækning Træ 0,24 Stål 0,093 Beton 0,125 TT + vafler 0,080 Letklinker 0,951 Fig. 320.12: Krævet gennemsnitstykkelse for opnåelse af U-værdi 0,20 med ISOVER Tagisolering Underlag Isolans for underlag og tagdækning Træ 0,24 Stål 0,093 Beton 0,125 TT + vafler 0,080 Letklinker 0,951 Fig. 320.13: Krævet gennemsnitstykkelse for opnåelse af U-værdi 0,15 med ISOVER Tagisolering 0,20 0,18 0,17 0,15 0,16 0,14 Afstand fra T min. til T max. 3,0 3,6 4,2 4,8 6,0 7,2 8,4 9,6 10,8 12,0 13,2 14,4 132 125 119 113 102 91 82 73 64 57 49 43 207 215 224 233 252 271 292 313 334 357 379 403 137 131 124 119 107 97 87 78 69 62 55 48 212 221 229 239 257 227 297 318 339 362 385 408 136 129 123 117 106 95 86 77 68 61 53 47 211 219 228 237 256 275 296 317 338 361 383 407 137 131 125 119 108 97 87 78 70 62 55 49 212 221 230 239 258 277 297 318 340 362 385 409 105 99 93 87 76 65 55 46 38 30 23 16 180 189 198 207 226 245 265 286 308 330 353 376 Afstand fra T min. til T max. 3,0 3,6 4,2 4,8 6,0 7,2 8,4 9,6 10,8 12,0 13,2 14,4 189 183 176 170 158 146 135 125 115 106 97 89 264 273 281 290 308 326 345 365 385 406 437 449 195 188 181 175 163 151 140 130 120 111 102 94 270 278 286 295 313 331 3 370 390 411 432 454 193 187 180 174 162 1 139 129 119 110 101 93 268 277 285 294 312 330 349 369 389 410 431 453 195 188 182 176 163 152 141 130 121 111 102 94 270 278 287 296 313 332 351 370 391 411 432 454 163 156 1 144 131 120 109 98 88 79 70 62 238 246 255 264 281 300 319 338 358 379 400 422 Side 7
Projektering konstruktioner Fugt I Bygningsreglement 1995 stilles en række generelle fugttekniske krav til tagkonstruktioner, som jo er den vigtigste del af klimaskærmen. Kravene er gengivet herunder: Fugt indefra: Tagkonstruktioner som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod akkumulering af skadelig kondensfugt. Fugt udefra: Tage skal være udført af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tæthed mod indtrængning af regn, smeltevand og sne. Ved vurderingen af en tagkonstruktions fugtforhold er det derfor vigtigt at kende fugtforholdene i bygningen og dermed de fugtmængder, som med rumluften kan transporteres op i taget. I praksis klares dette ved, at man inddeler bygningen i rumklimaklasser, der er ka-rakteriseret ved rumluftens fugtindhold. Hvilken rumklimaklasse en bygning tilhører, kan bestemmes ved at måle sammenhørende værdier af temperatur og relativ luftfugtighed. Tagkonstruktionen reagerer relativt langsomt overfor fugtændringer, hvorfor det er gennemsnitsfugtigheden over en periode, i vintermånederne november til marts, der er bestemmende for, i hvilken rumklimaklasse bygningen skal placeres. Rumklimaklassen kan dog ofte skønnes ud fra bygningens anvendelse. Der er herunder for de mest almindelige bygningsanvendelser angivet den tilhørende rumklimaklasse. Fugt udefra: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Dette vil sædvanligvis være opfyldt, når hældningen på tagfladen er større end 1:40, svarende til 25 mm pr. m. Fugt indefra: Overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal udformes på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres. Det er vigtigt at skelne mellem kolde og varme tage, når fugtforholdene skal vurderes. Denne anvisning indeholder kun regler for varme tage og for renovering af kolde tage ved at omdanne dem til delvis varme tage. Fig. 320.14: Rumklimaklasse For at vurdere den indefra kommende fugtbelastning i både kolde og varme tage, skal indeklimaet vurderes ved at indplacere bygningen i en rumklimaklasse. Rumklimaklasser Luftfugtigheden i bygningen varierer alt efter årstiden og alt efter anvendelsessituationen. Således er fugtpåvirkningen i en svømmehal eller i et trykkeri alt andet lige større end i en tør lagerhal. Rumklimaklasse 1 Rumklimaklasse 2 Rumklimaklasse 3 Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuere Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion Svømmehaller Fugtigt industri Bade- og omklædningsrum Fig. 320.15: Eksempler på indplacering af bygninger i rumklimaklasse efter anvendelse Side 8
Kolde tage, renovering Fugtproblemer i kolde tage kan skyldes utætheder i dampspærren og mangelfuld ventilation eller en kombination heraf. Erfaringen fra 60 erne og 70 erne og til dels 80 erne har vist, at det i praksis er vanskeligt at etablere en lufttæt dampspærre i et koldt tag. Samtidig viser erfaringen, at det er vanskeligt at etablere en effektiv ventilation, som kan fjerne opstrømmende rumluft. Dette er specielt vanskeligt ved store tagflader. f.eks. med fugtsimuleringsprogramm MATCH. Ligger bygningens fugttekniske forhold i overkanten af rumklimaklasse 2 eller rumklimaklasse 3, skal der altid foretages en fugtteknisk beregning af den nødvendige isoleringstykkelse. 6 C w m 2 I 60 erne og 70 erne søgte man at ventilere kolde tage med hætter, men dette viste sig i mange tilfælde at være mere skadeligt end gavnligt. Udvendig merisolering, kolde tage Fugtproblemer i flade tagkonstruktioner løses bedst ved udvendig merisolering, hvor der anbringes en given isoleringstykkelse og en ny tagdækning udenpå den eksisterende tagdækning. Den gamle tagdækning kommer herved til at fungere som dampspærre. Ved at anvende en passende isoleringstykkelse hæves temperaturen i den gamle konstruktion så meget, at skadelig fugtophobning hindres, og fugtindholdet i f.eks. trædelene bringes ned på et acceptabelt niveau (mindre end 15% fugtindhold i træ). Ved udvendig merisolering ændres det kolde tag til et varmt tag og ventilationen af ventilerede tage kan således lukkes. For ikke herved at lukke fugt inde i konstruktionen bør den oprindelige ventilation dog ikke lukkes før førstkommende juli/august måned, da konstruktionen er tørrest i disse måneder. Da den oprindelige tagdækning kommer til at fungere som dampspærre, er det yderst vigtigt, at åbninger efter f.eks. udluftningshætter udbedres, så der opnås en lufttæt dampspærre, således at det undgås, at skadelig fugt kan trænge op i den nye tagisolering. Den udvendige merisolering kan bestemmes ud fra fig. 320.18, eller endnu bedre, ved fugttekniske beregninger, Fig. 320.16: Udvendig merisolering af tag. Den gamle tagdækning er bevaret og fungerer som dampspærre Ny forhøjet stern Udvendig merisolering med ISOVER flerlagsløsning Lukning af ventilation Fig. 320.17: Lukning af ventilation efter merisolering. Merisoleringstykkelse Isolansforhold minimum 1/2 1 1 1 Beregnet 1 Anvendelse Rumklimaklasse 1 2 3 Fig. 320.18: Nødvendig merisoleringstykkelse for kolde tage, bestemt ud fra rumklimaklassen Side 9
Projektering konstruktioner Varme tage, nyt og renovering Varme tage er fugtteknisk mindre komplicerede end kolde tage, men der er stadig behov for at have en effektiv dampspærre i taget. Det varme tag rummer dog et væsentligt problem, nemlig at indbygget fugt eller fugt fra senere opstående utætheder let bliver spærret inde mellem en diffusionstæt dampspærre og en diffusionstæt tagdækning. Det er derfor vigtigt at sørge for at få indbygget tagisolering tørt. Trykudligningshætter har stort set ingen effekt for udtørring af våd tagisolering. I betontage kan betondækket i visse tilfælde udgøre en tilstrækkelig dampspærre. Dette gælder pladsstøbte betondæk samt elementdæk, hvor alle samlinger og tilslutninger strimles med tagpap. Der er dog en risiko for fugtophobninger under tagdækningen i den første vinter, idet byggefugten i betonen diffunderer op under tagdækningen. Dette kan i den følgende sommer føre til sommerkondens, når fugten bliver presset ned i bunden af tagkonstruktionen ved solopvarmningen af tagdækningen. Det må derfor normalt anbefales alligevel at anvende en dampspærre også i betontage. På dæk af profilerede stålplader, både perforerede og uperforerede plader, må det anbefales altid at anvende en dampspærre. Stålplader er i sig selv diffusionstætte, men samlingerne vil normalt ikke kunne gøres tilstrækkeligt tætte. Ved anvendelsen af en dampspærre, som ikke er et klasse A materiale, på stålplader, hvor der indvendigt er krav om en klasse 1 beklædning (se afsnittet om brand) skal dampspærren placeres mindst mm oppe i konstruktionen, regnet fra stålpladens overkant. På træbaserede dæk skal der altid anvendes en dampspærre. Dampspærren i varme tage bør normalt bestå at en underpap. Tagkonstruktion Isolansforhold Ved anvendelse af underpap, kan der udføres svejste samlinger og svejste tilslutninger til stern, murkrone og andre gennembrydninger af tagfladen. Der opnås dermed en lufttæt tagkonstruktion. Udvendig merisolering, varme tage Renovering af varme tage Renoveringen og merisolering af varme tage vil normalt uden videre kunne uføres med en udvendig merisolering, idet dette altid vil forbedre de fugttekniske forhold i taget. Reglerne for minimumstykkelser for merisolering kan derfor fraviges. Hvis der ikke har været fugtproblemer med den gamle konstruktion, vil den eksisterende dampspærre stadig virksom dampspærre, og udlægningen af en ny dampspærre ovenpå den gamle tagdækning er ikke nødvendig. Uanset om den gamle tagdækning skal fungere som dampspærre eller ikke, skal det af hensyn til eventuelt indtrængende fugt sikres, at tagdækningen er tæt, 1 0 1 0 1 1/2 Fig. 320.19: Valg af ny tagkonstruktion *Kræver beregning 1 1 Anvendelse Rumklimaklasse 1 2 3 * * inden efterisoleringen udlægges. F.eks. skal åbninger efter trykudligningshætter lukkes, og der skal eventuelt udbedres skader i den gamle tagdækning, langs sternkanter, tagvinduer og lign. Kan tæthed ikke sikres, skal der udlægges en ny dampspærre. En tæt dampspærre er således, som det altid er tilfældet, en absolut nødvendighed for at få tilfredsstillende og holdbar tagkonstruktion. Der er vigtigt at sikre sig, at den gamle tagisolering er tør, idet det kan være meget uheldigt at renovere oven på en våd isolering. Dels vil de mekaniske fastgørelser for den nye tagdækning give mulighed for vandindtrængning fra den ophobede fugt, og dels er der mulighed for vækst af skimmelsvampe i den gamle konstruktion, som kan medføre indeklimagener i bygningen, og sidst, men ikke mindst, vil isoleringsevnen blive væsentlig forringet. Side 10
Pumpevirkning ved mekanisk fastgjort tagdækning Hvor der anvendes flydende tagdækning, dvs. mekanisk fastgjort tagdækning, er det særligt vigtigt, at dampspærren er lufttæt. Hvis ikke dette er tilfældet, vil den mekanisk fastgjort tagdækning, som typisk er fastholdt pr. 0,9 m, ved vindpåvirkningen af taget, pga. materialets ringe stivhed, kunne fungere som en luftpumpe. Hver gang taget udsættes for vindsug løfter tagdækningen sig fra den underliggende tagisolering. Under tagdækningen skabes herved et kraftigt undertryk, som automatisk vil udligne sig, hvis der er mulighed herfor. Er dampspærren ikke tæt, er der risiko for, at der strømmer varme og fugtig rumluft gennem dampspærren og op i tagkonstruktionen, hvor den vil kondensere og give fugtproblemer. Fig. 320.20: Merisolering af varmt tag. Brand ISOVER Tagisolering består af glasuld og derfor har ISOVER tagløsninger gode brandegenskaber. ISOVERs tagprodukter er klassificeret som A2-s1, d0 (ubrændbar) iht. EN 13162. Lovgivningskrav Erhvervs- og boligstyrelsen og beredskabsstyrelsen har følgende generelle lovgivningsmæssige krav til isoleringsmaterialer: Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for småhuse 1998 Det fremgår af bygningsreglement 1995, og Bygningsreglement for småhuse 1998 at bygningsdele skal udføres, så personer, som opholder sig i bygningen, kan bringe sig i sikkerhed. Ligeledes må isoleringsmaterialer ikke anvendes på en sådan måde at det medfører øget brandrisiko. Eksempelsamling på brandsikring af byggeri. Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 (klasse A materiale) anvendes uden begrænsning. Isoleringsmaterialer der opfylder kravene til materialer klasse D-s2,d2 (klasse B materiale), anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle materialer. Isoleringsmaterialer der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 (klasse B materiale) anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen er mindst bygningsdel klasse EI 30 (BD 6 C w m 2 bygningsdel 30) Brandteknisk Vejledning 30 Tagdækningen skal være brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækning. Tekniske forskrifter: I virksomheder som udover Bygningsreglementet 1995 er omfattet af de Tekniske Forskrifter kræves: Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene mindst til materiale klasse A2-s1,d0 (ubrændbare). Brandteknisk Vejledning 30 Tagdækningen skal være brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækning. Konstruktioner Normalt er der ikke krav til brandmodstandsevnen for tagkonstruktioner uden tagrum, men et krav om at den indvendige overflade skal være udført mindst som en klasse 1 [KB s1, do] beklædning. Dette betyder blandt andet, at beklædningen skal beskytte bagved liggende materialer med brandtekniske egenskaber ringere end klasse A materiale [B-s1, d0] i mindst 10 minutter. Reglement Krav Bygningsreglement 1995 Klasse A materialer [B-s1,d0] Småhus-reglementet 1998 Klasse A materialer [B-s1,d0] Tekniske forskrifter Ubrændbar [A2-s1,d0] Fig. 320.21. Side 11
Projektering konstruktioner Stålpladetage Stålpladetage har ikke nogen egentlig brandmodstand og yder ikke særlig god beskyttelse af bagved liggende materialer. Dette medfører at ved opbygningen af konstruktioner med profilerede stålplader, skal en dampspærre, som ikke er klassificeret som klasse A [B-s1, d0], placeres mindst mm oppe i isoleringen se fig. 320.23. En yderligere konsekvens heraf er, at isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravet klasse A materialer [B-s1, d0] ikke må anvendes uden MK- godkendelse, heller ikke i kombination med mineraluld. Anvendelsen af sådanne isoleringsmaterialer i tage må ifølge Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kun ske på underliggende BD- bygningsdel 30 [REI 30] og et frit eksponeret stålpladetag kan som nævnt ikke anses for at være en BD- bygningsdel 30 [REI 30]. Fig. 320.22: Tagkonstruktion med ISOVER Tagisolering Gennemføringer Gennemføringer skal ifølge BR 95, kap.12.1, stk.2 udføres, så de ikke medfører øget brandfare. Ved gennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, som hindrer gennemgang af ild. Fig. 320.23: Stålpladekonstruktion med ISOVER Tagisolering. Konstruktionen skal vurderes fugtteknisk i hvert enkelttilfælde. Gældende overfladekrav og krav til konstruktionens brandmodstandsevne skal også overholdes ved gennemføringer, kanaler og lignende. Ved ovenlys i konstruktioner og ved gennemføringer, hvor der anvendes brandbare isolering, skal der sikres, at der også her er en brandmodstandsevne svarende til BD- bygningsdel 30 [REI 30]. Herudover skal eventuelle overfladekrav overholdes. Side 12
Lyd ISOVER Tagisolering giver pga. den åbne porestruktur meget fine lydegenskaber, som kan udnyttes i blandt andet stålpladetage. Stålpladetag Med ISOVER Tagisolering udlagt på underlag af perforerede, profilerede stålplader kan opnås en akustisk regulering af indeklimaet og god lydreduktion gennem tagkonstruktionen. 6 C w m 2 I lokaler, hvor der stilles særlig strenge krav til det tilladelige støjniveau, kan dette opfyldes ved at opsætte ISOVER Industriakustikplader på undersiden af stålpladerne. I fig. 320.24 er der angivet vejledende absorptionskoefficienter for ISOVER Tagisolering udlagt på profilerede stålplader. Afhængig af stålprofilets udformning og performeringsareal kan absorptionen variere. Tagkonstruktion 1 Ståltrapezplade uden fyldning Tagkonstruktion 2 Ståltrapezplade helt udfyldt Tagkonstruktion 3 Ståltrapezplade delvist udfyldt Tagkonstruktion uden perforering Fig. 320.24: Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskofficient for tagkonstruktioner. Perforeringsgraden af det perforerede areal er 23%. Tagkonstruktion 1 Stålplade uden udfyldning Opfylder Bygningsreglementets krav om forsegling af mineraluld. ISOVER Taurus Dampspærre ISOVER Tagunderlagsplade med vlies Perforeret ståltrapezplade Frekvens a 125 0,83 2 0,93 0 0,94 1000 0,48 2000 0,26 4000 0,35 Tagkonstruktion 2 Stålplade helt udfyldt Opfylder ikke Bygningsreglementets krav om forsegling af mineraluld. ISOVER Taurus Dampspærre ISOVER Tagunderlagsplade Perforeret ståltrapezplade med ISOVER Trapezstave Frekvens a 125 0,91 2 0,99 0 0,99 1000 0,57 2000 0,48 4000 0,48 Tagkonstruktion 3 Stålplade delvist udfyldt Opfylder Bygningsreglementets krav om forsegling af mineraluld. ISOVER Taurus Dampspærre ISOVER Tagunderlagsplade Perforeret ståltrapezplade med ISOVER Aktustikstrimler Frekvens a 125 0,86 2 1,09 0 0,99 1000 0,61 2000 0,58 4000 0,47 Side 13
Udførelse konstruktioner Udførelse Tagkonstruktioner Faldopbygning Tage skal ifølge Bygningsreglementet have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal ledes til tagrender, skotrender, nedløbsrør eller indvendige afløb. Ved renovering gælder Bygningsreglementet ikke, hvorfor der ikke er noget, krav til tagfald. Det må dog også ved renovering tilstræbes at opnå et veldefineret fald. Tagfald Det er vigtigt at tage har et veldefineret fald mod afløb, tagrende eller skotrende. Faldet medfører forøget levetid på tagdækninger, en forøget sikkerhed mod utæthed og en begrænsning af eventuelle følgeskader. Taghældningen skal være mindst 1:40 eller 25 mm pr. m, og der kan tolereres en negativ afvigelse på 5 mm pr. meter, svarende til en i praksis minimal acceptabel hældning på 1:. For at få en effektiv taghældning på 1:40 er det nødvendigt at tage hensyn til nedbøjningen af konstruktionen. Ved slappe konstruktioner kan det være nødvendigt at øge taghældningen, for at kompensere for nedbøjningen, se afsnittet stivhedskrav til underlag i TOR-anvisning 22. Fald på taget kan opbygges i selve tagkonstruktionen, eller det kan etableres i isoleringen ved hjælp af kileskåret isolering i mere eller mindre avancerede løsninger. Fig. 320.25: Opbygning af fald med ISOVER flerlagsløsning Faldopbygningen med ISOVER Flerlagsløsning består af flere lag, kombineret af TFP-plader, Taurus-plader, TUP-plader og TUP-kiler. Side 14
Løsning med modfaldskiler Etablering af en tagløsning med modfaldskiler i render er en enkel løsning, som kan anvendes i langt de fleste tilfælde. Modfaldskiler, der er kiler mod tosidigt fald, har normalt et fald på 1:60 på langs af kilerne og 1:15 på tværs. Dette giver, ved et tagfald på 1:40, et resulterende fald i skotrenden på 1:165. 6 C w m 2 Beskrivelse af ISOVER Tagisolering med modfaldskiler Til udvendig tagisolering skal anvendes et CE- mærket og Keymark- kontrolleret isoleringsprodukt. Isoleringen skal iht. EN 13162 opfylde følgende værdier: Brandklasse A2-s1,d0 (ubrændbar). Korttids vandoptagelse < 1 kg/m 2. Fladelast for den samlede isoleringsløsning 20 KN/m 2, iflg. TOR. Fig. 320.26: Opbygning af fald med modfaldskiler For nye bygninger skal tagkonstruktionen opfylde energirammen. For ombygninger og tilbygninger skal tagkonstruktionen opfylde U- værdi 0,25 W/m2K for bygninger opvarmet til mindst 5 C, eller U- værdi 0,15 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 15 C. Isoleringen skal opbygges som ISOVER Flerlagsløsning med modfaldskiler. Faldet skal være 1:40 mod render svarende til 25 mm pr. lbm. I render udlægges modfaldskiler. Faldet på modfaldskilerne skal være 1:15/1:60. ISOVER Flerlagsløsning består af underlagskiler suppleret med ISOVER tagunderlagsplader og en ISOVER Trykfordelende plade eller ISOVER Taurus som øverst lag. Isoleringen fastgøres mekanisk sammen med tagdækningen i henhold til gældende TOR anvisning, samt leverandørens anvisning. Fig. 320.27: Modfaldskiler Side 15
Udførelse konstruktioner Løsning med kuvertfald Kuvertfald er en tagløsning, der giver samme taghældning på alle flader. Løsningen giver en effektiv afvanding af hele tagfladen. Taghælningen vælges normalt til 1:40, således at det resulterende fald i skotrenden bliver 1:56. Beskrivelse af ISOVER Tagisolering med kuvertfald Til udvendig tagisolering skal anvendes et CE- mærket og Keymark- kontrolleret isoleringsprodukt. Isoleringen skal iht. EN 13162 opfylde følgende værdier: Brandklasse A2-s1,d0 (ubrændbar). Korttids vandoptagelse < 1 kg/m 2. Fladelast for den samlede isoleringsløsning 20 KN/m 2, iflg. TOR. For nye bygninger skal tagkonstruktionen opfylde energirammen. For ombygninger og tilbygninger skal tagkonstruktionen opfylde U- værdi 0,25 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 5 C, eller U- værdi 0,15 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 15 C Isoleringen skal opbygges som ISOVER Flerlagsløsning med kuvertfald. Faldet skal være 1:40 således at faldet i sammenskæringen bliver 1:56. Fig. 320.28: Opbygning af fald med kuvertløsning ISOVER Flerlagsløsning består af underlagskiler suppleret med tagunderlagsplader og en ISOVER Trykfordelende plade eller ISOVER Taurus som øverst lag. Isoleringen fastgøres mekanisk sammen med tagdækningen i henhold til gældende TOR anvisning, samt leverandørens anvisning. Side 16
Løsning med kasserende I en del tagkonstruktioner kan det være fordelagtigt at etablere fald med forsænkede kasserender. Det er da vigtigt, at der etableres fald i kasserenden. Der anvendes normalt et fald på 1:100, idet der vælges det højeste opnåelige fald 6 C w m 2 under hensyntagen til den øvrige isolering og de fugttekniske forhold. Kasserendeløsningen kræver omhyggelighed med tagpapinddækningerne omkring render, således at der ikke opstår strandvolde, dvs. lunker lige over kasserenden. Fig. 320.29: Kasserendekiler Beskrivelse af ISOVER Tagisolering med kasserendekiler Til udvendig tagisolering skal anvendes et CE- mærket og Keymark- kontrolleret isoleringsprodukt. Isoleringen skal iht. EN 13162 opfylde følgende værdier: Brandklasse A2-s1,d0 (ubrændbar). Korttids vandoptagelse < 1 kg/m 2. Fladelast for den samlede isoleringsløsning 20 KN/m 2, iflg. TOR. For nye bygninger skal tagkonstruktionen opfylde energirammen. Fig. 320.30: Opbygning af fald med kasserende For ombygninger og tilbygninger skal tagkonstruktionen opfylde U-værdi 0,25 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 5 C, eller U-værdi 0,15 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 15 C. Isoleringen skal opbygges som ISOVER Flerlagsløsning med kasserender. Faldet skal være 1:40 med forsænkede kasserender. Kasserendekiler udlægges med bredden 600 mm. Faldet på kasserendekilerne skal være 1:100 ISOVER Flerlagsløsning består af underlagskiler suppleret med tagunderlagsplader og en ISOVER Trykfordelende plade eller ISOVER Taurus som øverst lag. Isoleringen fastgøres mekanisk sammen med tagdækningen i henhold til gældende TOR anvisning, samt leverandørens anvisning. Side 17
Projektering konstruktioner Fald i tagkonstruktion Hvis tagfaldet er indbygget i konstruktionen, så der er fald mod skotrende, anvendes der plane plader. Fald i skotrender opbygges med modfaldskiler eller med kasserendekiler, se figur 15.1 eller 17.1. Beskrivelse af ISOVER Tagisolering hvor tagfaldet er indbygget i konstruktionen. Til udvendig tagisolering skal anvendes et CE- mærket og Keymark-kontroleret isoleringsprodukt. Isoleringen skal iht. EN 13162 opfylde følgende værdier: Brandklasse A2-s1,d0 (ubrændbar). Korttids vandoptagelse < 1 kg/m 2. Fladelast for den samlede isoleringsløsning 20 KN/m 2, iflg. TOR. For nye bygninger skal tagkonstruktionen opfylde energirammen. Fig. 320.31: Eksempel på etablering af fald omkring ovenlys ved anvendelse af kiler Tagfald Kuvertfald Modfaldskiler 1:60/1:15 1:40 1:56 1:165 1:60 1:85 1:247 1:100 1:141 1:412 Fig. 320.32: Sammenhæng mellem tagfald, faldløsning og resulterende fald i skotrende. For ombygninger og tilbygninger skal tagkonstruktionen opfylde U-værdi 0,25 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 5 C, eller U-værdi 0,15 W/m 2 K for bygninger opvarmet til mindst 15 C. Faldet 1:40 er opbygget i den underliggende konstruktion. Isoleringen skal opbygges som Isover flerlagsløsning, eller som Isover étlagsløsning. ISOVER flerlagsløsning består af ISOVER Tagunderlagsplader suppleret med en ISOVER Trykfordelende plade, eller ISOVER Taurus som øverste lag. ISOVER étlagsløsning består af ISOVER Taurus. I render udlægges modfaldskiler eller kasserendekiler. Faldet på modfaldkilerne skal være 1:15/1:60. Faldet på kasserendekiler skal være 1:100. Resulterende tagfald Alle tagflader bør have et tagfald på minimum 1:40 mod afløb. I render kan faldet dog være mindre. Ved renoveringen kan der dog anvendes mindre fald for at klare lave vinduesinddækninger m.v. Med ISOVER kileløsninger er det muligt selv på komplicerede tagkonstruktioner at konstruere gode faldforhold. I sådanne tilfælde bør ISOVER inddrages til løsning af projektet for at opnå optimale løsninger. ISOVER besidder den nødvendige ekspertise og viden til løsning af sådanne opgaver og deltager meget gerne hermed. På underlag af stålplader skal dampspær-ren opbygges min. mm. i isoleringen. Isoleringen fastgøres mekanisk sammen med tagdækningen i henhold til gældende TOR anvisning, samt leverandørens anvisning. Fig. 320.33: Eksempel på trekantlister ved stern og væg Side 18
Specialelementer Ovenlyskiler Bag ovenlysvinduer, og andre gennemføringer større end 1 m på tværs af faldretningen anvendes ISOVER Modfaldskiler til etablering af nødvendigt fald. Trekantlister Ved afslutning mod stern, væg m.v. anvendes ISOVER Trekantlister for at sikre bløde overgange og eliminere differensbevægelser mellem facade og tagdækning. Forsænkede tagnedløb Hvis tagets afvanding skal fungere ordentligt, er det vigtigt, at tagnedløbene sidder lavere end resten af taget. Planhed og udlægning Tagisoleringen skal udlægges således at tagdækningsoverfladen bliver plan og jævn. Tagisoleringen skal skubbes helt tæt sammen. Det maksimalt tilladelige spring mellem to isoleringsplader er 10 mm på langs af faldet og 5 mm på tværs af faldet. Fugt Tagisoleringen skal være tør, og skadelig opfugtning på byggepladsen skal undgås. Tagisoleringen på underlag af profilerede stålplader 6 C w m 2 Hvor ISOVER Tagisolering anvendes på underlag af profilerede stålplader, skal sammenhængen mellem isoleringstykkelsen, anlægsflade og fri spændvidde mellem stålpladetoppene nøje vurderes, således at skader på isoleringen og tagdækning undgås. For at opnå maksimal bæreevne skal 1. lag isolering udlægges med tagunderlagspladernes korteste kant parallelt med stålpladernes profiler. Dette sikres bedst ved at anvende forsænkede områder på 600x600 mm., som mindst forsænkes 8-10 mm for at hindre, at der opstår strandvolde i overgangen mellem tag og tagnedløb. Krav til tagisolering Tagisoleringen under tagdækningen har afgørende betydning for tagets levetid og funktionalitet. Fig. 320.34: Forsænket tagnedløb Kravene til tagisoleringen stilles for at sikre den tiltænkte afvanding, styrke og stabilitet af taget samt for at opnå et plant og stabilt underlag for tagdækningen. I det efterfølgende fremgår de minimumskrav isoleringen skal opfylde. Styrke Tagisoleringen skal være hård og trædefast med en karakteristisk korttidstrykstyrke > 20 KN/m 2. Tagisoleringen skal desuden kunne modstå punktlaster fra gangtrafik under udførelsen og senere brug. Fald Tagisoleringen skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er 5 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede. Fig. 320.35: Illustration af anlægsflade (a) og max.spændvidde (b) Side 19
Projektering konstruktioner I fig. 320.36 er angivet max. fri spændvidde mellem stålpladetoppene ved pladesamlinger, understøttet på stålpladetoppene og ved pladesamlinger udført som flyverstød. Min. anlægsflade skal være 35 mm eller mindst 30 % af den samlede overflade. Tagisoleringen på underlag af profilerede stålplader Hvor ISOVER Tagisolering anvendes på tagflader med taghældning større end 10 grader, udlægges tagpladerne, såvel ISOVER Tagunderlagsplader som ISOVER Taurus, med pladernes længste kant parallelt med taghældningen. Opbygning Isoleringstykkelse Max. spændvidde TFP 25 40 TFP 25 + TUP 60 70 80 105 120 155 Taurus 90 + TUP 125 25 40 75 85 95 105 130 145 180 140 175 Flyverstød, b mm - - 90 1 165 185 190 230 245 2 230 230 Fig. 320.36: Max. fri spændvidde for ISOVER Tagisolering udlagt på stålpladetag Fast underlag, b mm 120 200 230 170 180 200 210 2 2 2 2 2 Krav til underlag for tagisoleringen i varme tage Fald Underlaget for tagdækningen, skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er 5 mm pr. m målt med en 2,4 m retskede. Nedbøjning For at opnå en effektiv taghældning på 1:40 er det nødvendigt at tage hensyn til nedbøjningen af tagkonstruktionen. Ved slappe tagkonstruktioner kan det være nødvendigt at øge taghældningen for at modvirke nedbøjningen. I fig. 320.37 er det angivet hvilke nedbøjninger, der kan accepteres i afhængighed i konstruktionstypen. Herudover må der ikke forekomme uacceptabelt store differensnedbøjninger eller spring i tagkonstruktionen, f.eks. mellem to naboelementer. Planhed Underlaget for ISOVER Tagisolering skal være plant og jævnt. Det maximalt tilladte spring mellem elementer må ikke overstige 5 mm. Renovering Ved renovering med ISOVER Tagisoleringen stilles der de samme krav til underlaget som for nye tage. Hvis underlagets overflade ikke er jævn, kan isoleringen komme til at spænde mellem højdepunkter, og såkaldte bløde punkter kan opstå. Dette er blandt andet tilfældet ved flerlagsstrimlinger, som i nogle tilfælde må fjernes inden udlægning af isolering. Overfladen skal være plan og jævn. Der må ikke forekomme lunker med større dybde end 10 mm og grater eller grøfter med større højde/dybde end 10 mm. Underlaget for den gamle tagdækning skal give mulighed for mekanisk fastgørelse af den nye tagopbygning. Underlaget skal være tørt. Dampbuler skal skæres op og klæbes ned. Mos og alger på tagdækningen skal fjernes så underlaget er rent. Konstruktion Nedbøjning Betonelementer og beton støbt på stedet Profilerede stål- og aluminiumsplader Træbaserede konstruktioner med overside af brædder eller krydsfiner Eksisterende tage med tagpapdækning Den maximale nedbøjning for egenvægt må højest være 10 mm pr. 2,4 m i faldretning og højst 5 mm pr. 2,4 m på tværs af faldet Max. 1/3 af længden for karakteristisk snelast Max. 1/3 af længden for karakteristisk snelast Den maximale nedbøjning på langs af faldet må højest være 10 mm og 5 mm på tværs af faldet målt med en 2,4 m retskede. Fig.320.37: Krav til stivhed i henhold til TOR 22. Side 20