Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.

Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf.: AFSKRIFT

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser 1)

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

BEK nr 337 af 29/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni Bilag 2, del II, punkt 2), b), affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om offentlige boksekampe 1)

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. 1)

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj Lov om solarier 1)

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Dosis til øjets linse

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning 1)

Bekendtgørelse om uddannelse af personer der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter på slagteri 1)

Fedme, hvad kan vi gøre

Bekendtgørelse om ydelse af støtte til mælk og visse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner 1)

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

9) Køretøjets restværdi: Køretøjets forventede handelspris på tidspunktet for leasingperiodens udløb.

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos sygehuse og hospitaler

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Lov om ændring af ferieloven

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af januar Trykimprægneret træ

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler

Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri

Kontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7

Bekendtgørelse om stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6C, særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i installationer 1)

BEK nr 1320 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra I MeV til og med 50 MeV

Transkript:

BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1 I bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 1 i lov om brugen af røntgenstråler m.v., jf. lovbekendtgørelse 1170 af 29. november 2011, 2 i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, 1 i bekendtgørelse nr. 278 af 27. juni 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atomanlæg) m.m. som ændret ved bekendtgørelse nr. 502 af 1. oktober 1974, 2, stk. 4, 3, 4 og 8 i bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer og 3, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v., fastsættes efter bemyndigelse:«2. I 4, stk. 1, ændres»kvindelig arbejdstager eller en kvinde under uddannelse«til:»arbejdstager eller en person under uddannelse«. 3. I 4, stk. 1, ændres»hun«til:»vedkommende«. 4. I 4, stk. 1, ændres»den gravide kvindes«til:»den gravides«. 5. I 4, stk. 2, ændres»kvinder i den forplantningsdygtige alder skal«til:»hvis relevant skal personer i den forplantningsdygtige alder«. 6. I 22 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. For overtrædelser af bestemmelser med hjemmel i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«7. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 1

2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2015. Sundhedsstyrelsen, den 26. oktober 2015 SØREN BROSTRØM / Mette Øhlenschlæger 2

Kontrol med udsættelse for stråling i forbindelse med graviditet Bilag 1»Bilag 2 Hvis relevant skal personer i den forplantningsdygtige alder i forbindelse med den instruktion de modtager om den fare, der er forbundet med arbejdet med ioniserende stråling, særligt gøres opmærksom på betydningen af tidlig meddelelse om graviditet til arbejdsgiveren. Når den gravide har meddelt arbejdsgiveren, at vedkommende er gravid, skal beskyttelsen af det ufødte barn svare til beskyttelsen af enkeltpersoner i befolkningen. Den gravides arbejdsforhold skal derfor være således, at ækvivalent dosis til det ufødte barn bliver så lav, som det med rimelighed er muligt, og at det vil være usandsynligt, at denne dosis som følge af arbejdet overstiger 1 msv i løbet af resten af graviditeten. Efter meddelelsen om graviditet er det derfor nødvendigt, at den ansvarlige leder i samarbejde med den gravide vurderer størrelsen af dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten. Hvis ikke den gravides arbejdsforhold har ændret sig væsentligt, vil en sådan vurdering naturligt kunne tage udgangspunkt i den gravides arbejdsforhold før graviditetstidspunktet og den strålebelastning, der har været forbundet hermed. I tillæg hertil vil det være nødvendigt at se på muligheden for stråledoser over 1 msv til det ufødte barn, som følge af utilsigtede hændelser og uheld på arbejdspladsen. Afhængigt af den samlede vurdering af muligheden for stråleudsættelse af det ufødte barn under graviditeten kan følgende komme på tale: Dosis vurderes med sikkerhed mindre end 1 msv Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger til nedsættelse af stråleudsættelsen og overvågningen af denne. Dosis må antages at være mindre end 1 msv Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til nedsættelse af muligheden for stråleudsættelse og en måleperiode på ikke over 1 måned for dosisovervågningen. Dosis må antages at være større end 1 msv Den gravide må flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre sandsynlighed for stråleudsættelse om nødvendigt suppleret med en måleperiode på ikke over 1 måned for dosisovervågningen, eller den gravide må flyttes til andet arbejde, der ikke medfører udsættelse for ioniserende stråling. Fortsætter den gravide med arbejdsopgaver, hvor der i henhold til bilag 4 skal bæres persondosimeter, skal måleperioden for disse være 1 måned, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 5. Som supplement hertil vil et elektronisk persondosimeter, der giver mulighed for løbende at vise den modtagne stråledosis, være velegnet. Hvor arbejdet tillader det vil elektroniske persondosimetre, der udsender en bip-lyd for hvert tillæg til den registrerede dosis eller en alarm ved et forud indstillet dosishastighedsniveau, desuden kunne give oplysning om, i hvilke arbejdssituationer stråleudsættelsen er størst. Sammenhængen mellem den registrerede dosis på et persondosimeter eller et elektronisk persondosimeter og dosis til det ufødte barn afhænger i meget høj grad af type og energi af den eksterne stråling. Inden for den almindelige røntgendiagnostik vil man eksempelvis kunne regne med, at den registrerede dosis på et persondosimeter, der bæres på maven, er mindst dobbelt så stor som den aktuelle ækvivalente dosis til det ufødte barn, således at en målt dosis på 2 msv svarer til 1 msv til det ufødte barn. Tilsvarende vil der også være meget store forskelle mellem dosis til den gravide selv og det ufødte barn efter indtag af radio- 3

aktive stoffer afhængigt af hvilket radioaktivt stof og kemisk forbindelse, der er tale om, og hvilket tidspunkt under graviditeten indtaget finder sted på. Yderligere oplysning og vejledning om disse forhold herunder om valg og brug af elektroniske persondosimetre kan fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålebeskyttelse. Nedenfor er der for henholdsvis røntgenområdet og radioaktivitetsområdet givet oplysninger om for hvilke typer arbejder med strålekilder, man ud fra generelle erfaringer om arbejdsforholdene kan forvente, at dosis til det ufødte barn normalt vil kunne overstige 1 msv eller vil være under 1 msv. Røntgenområdet Brug af røntgenanlæg og acceleratorer, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 msv: Røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug Røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug Industrielle røntgenanlæg Acceleratorer til teknisk bestråling Ion-acceleratorer til implantering, forskning, isotopproduktion m.v. Elektronacceleratorer til produktions- eller forskningsmæssig frembringelse af røntgenstråling eller synkrotronstråling Brug af røntgenanlæg og acceleratorer, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil være mindre end 1 msv: Dentalrøntgenanlæg Hudterapianlæg Dybdeterapianlæg Røntgenanalyseanlæg Acceleratorer til medicinsk strålebehandling Radioaktivitetsområdet Arbejde med radioaktive kilder, hvor man fra ekstern bestråling kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 msv: Fremstilling, dispensering og administration af radioaktive lægemidler Scintigrafi af patienter Intrakavitær og interstitiel terapi Gammaradiografi i åbne anlæg Arbejde med mobile fugtigheds- og densitetsmålere Arbejde med mere end 10 MBq af en gammaemitter med høj energi (ca. 1-2,5 MeV, f.eks. Na-22, Co-60 og Br-82) i ca. 1 time pr. uge Arbejde med mere end 50 MBq af en gammaemitter med middelenergi (ca. 0,5-1 MeV, f.eks. Co-58, Zn-65, I-131 og Ir-192) i ca. 1 time pr. uge Arbejde med mere end 100 MBq af en gammaemitter med lav energi (ca. 0,05-0,2 MeV, f.eks. Co-57, Rb-86, Tc-99m, I-123 og I-125) i ca. 1 time pr. uge Arbejde med åbne radioaktive kilder, hvor man fra intern bestråling kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil kunne overstige 1 msv: Jodering med I-125 4

Pleje af terapipatienter (f.eks. I-131 og Sr-89) Arbejde (våde operationer) med mere end 5 MBq af en betaemitter med mellem eller høj energi (f.eks. P-32) som følge af uheld, der fører til indtag af det radioaktive stof Arbejde (våde operationer) med mere end 50 MBq af en blød betaemitter (f.eks. C-14, S-35 og P-33) som følge af uheld, der fører til indtag af det radioaktive stof Arbejde med åbne radioaktive kilder, hvor man kan forvente, at dosis til det ufødte barn vil være mindre end 1 msv: Radioimmunassay (RIA-kit)«5