Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001
|
|
- Stine Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg og radioaktive stoffer, nukleare anlæg) er et af flere vigtige elementer for at sikre en optimal strålebeskyttelse på arbejdspladsen. Ud over at give et mål for dosisudsættelsen for den enkelte arbejdstager i en given periode har dosisovervågning også til formål at demonstrere overholdelse af lovgivningsmæssige krav herunder i særdeleshed overholdelse af dosisgrænserne. Dosisovervågning af ekstern bestråling med et egnet persondosimeter, der bæres af den enkelte arbejdstagere i en passende periode, har været benyttet i Danmark siden begyndelsen af 60'erne. Siden 1990 har resultatet af alle individuelle udlæsninger af persondosimetre været registreret i Sundhedsstyrelsens (Statens Institut for Strålehygiejne) register for persondosimetri. Lovgivningsmæssige krav De danske bestemmelser for dosisovervågning af arbejdstagere har i perioden været givet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 821 af 7. december 1990 om dosisovervågning af arbejdstagere m.v., som udsættes for ioniserende stråling. Siden 1998 har bestemmelserne været givet i bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling. Begge bekendtgørelser opstiller regler for hvilke arbejdstagere, der skal bære persondosimeter, samt den maksimale periode dosimetret må bæres inden udlæsning (1 måned eller 3 måneder afhængigt af muligheden for at få store doser). Dosisovervågningen skal foretages ved hjælp af persondosimetre fra et persondosimetri-laboratorium, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne). Dosisgrænserne er givet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling. Dosisgrænsen for arbejdstagere for helkropsbestråling (effektiv dosis) er 20 msv pr. år. Et i praksis vigtigere krav end overholdelsen af dosisgrænserne er bekendtgørelsens krav om, at alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. For arbejdstagere i en dansk virksomhed, der vil kunne modtage store doser i forbindelse med arbejde i et andet EU-land gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12 juli 1994 om eksterne arbejdstagere med ændringer i bekendtgørelse nr. 824 af 31. oktober Ifølge bekendtgørelsen skal der af Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) udstedes et strålepas med oplysninger om tidligere modtagne doser før arbejdet kan påbegyndes i udlandet. Doser modtaget under arbejdet i udlandet skal efter 1
2 nærmere fastsatte regler påføres strålepasset før returnering af dette til Sundhedsstyrelsen for ajourføring af registeret for persondosimetri. Årsstatistik for 2001 Dosisovervågning af danske arbejdstagere har i 2001 været varetaget af persondosimetri-laboratorier på følgende institutioner: Afdelingen for Nuklear Sikkerhedsforskning, Forskningscenter Risø Afdelingen for Medicinsk Fysik, Århus Kommunehospital Statens Institut for Strålehygiejne Persondosimetri-laboratoriet på Risø har leveret persondosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere m.v. på selve Risø. De benyttede dosimetre er baseret på TLD (termoluminescens-dosimetre) for måling af gamma-, beta- og røntgenstråling og på sporfilm for måling af neutronstråling. Afdelingen for Medicinsk Fysik på Århus Kommunehospital har siden 1991 leveret persondosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere indenfor sygehusvæsenet i Århus Amt. Det benyttede dosimeter er baseret på TLD (indtil medio 1996 var dosimetret baseret på fotografiske film). Persondosimetri-laboratoriet på Statens Institut for Strålehygiejne har leveret persondosimetre til dosisovervågning af arbejdstagere udenfor Risø og sygehusvæsenet i Århus Amt. Det benyttede dosimeter er baseret på fotografiske film. Ved levering af dosimetre til måling af neutronstråling benytter laboratoriet Risø s sporfilm-dosimeter. Det samlede antal dosisovervågede personer og antal registrerede dosimeterudlæsninger på de tre laboratorier i 2001 er vist i tabel 1. Tabel 1. Antal overvågede personer og antal udlæste persondosimetre i 2001 Persondosimetri-laboratorium Personer Persondosimetre Forskningscenter Risø Århus Kommunehospital Statens Institut for Strålehygiejne Hele landet De anvendte persondosimetre på persondosimetri-laboratorierne er kalibreret til at måle en størrelse, der direkte kan sammenlignes med dosisgrænsen for helkropsbestråling (effektiv dosis) på 20 msv pr. år (dvs. persondosisækvivalent H p (10)). Arbejdsmæssige og strålehygiejniske forhold varierer betydeligt med de typer strålekilder der arbejdes med, f.eks. røntgendiagnostik, arbejde med åbne radioaktive kilder, arbejde på nukleare anlæg. Med henblik på at kunne udarbejde relevant statistik for de forskellige anvendelsesområder og af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af dosis- 2
3 overvågningen har man gennem mange år benyttet en gruppeopdeling af de dosisovervågede arbejdspladser. Gruppeopdelingen omfatter Risø samt 11 grupper inden for brugen af røntgenanlæg og radioaktive stoffer til medicinske, industrielle og andre formål. Den benyttede gruppeopdeling samt antallet af omfattede brugersteder (arbejdspladser) og dosisovervågede personer i 2001 fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår det, at der i 2001 er udført dosisovervågning på i alt brugersteder. De 17 nævnte brugersteder for Risø omfatter 17 forskellige afdelinger/anlæg på Risø. I forhold til 2000 er antallet af brugersteder faldet med 1,2% og antallet af dosisovervågede personer er steget med 0,3%. Tabel 2. Gruppeopdeling samt antal brugersteder og overvågede personer i 2001 Gruppe Brugersteder Personer 1. Røntgendiagnostikafdelinger Anden røntgendiagnostik Dyrlæger Stråleterapi Nuklearmedicinske afdelinger Radioaktivitets-laboratorier Industriel radiografi Anden industriel anvendelse Servicefirmaer Røntgenanalyse Diverse Forskningscenter Risø Alle grupper Samlet årsstatistik for alle grupper Resultatet af dosisovervågning for 2001 er samlet i tabel 3 (tilsvarende årsstatistikker for årene er vist på side 10-20). I tabellen er der for hele landet og for hver enkelt gruppe oplyst antallet af personer (arbejdstagere) i hvert af dosisintervallerne < 0,1 msv, 0,1-0,5 msv, 0,5-1 msv, 1-5 msv, 5-10 msv, msv samt > 20 msv. For alle intervallerne gælder, at en registreret dosis svarende til skæringspunktet mellem to intervaller er medtaget i det øverste interval (f.eks. vil en dosis på 5 msv blive medtaget i intervallet 5-10 msv). I tabellerne er også for hele landet og for hver enkelt gruppe anført totaldosis (dvs. summen af alle doser i landet/gruppen, også benævnt kollektiv dosis) samt middeldosis pr. person. 3
4 Tabel 3. Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,07 2. Anden røntgendiagnostik ,4 0,14 3. Dyrlæger ,6 0,02 4. Stråleterapi ,3 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,1 0,73 6. Radioaktivitets-laboratorier ,4 0,01 7. Industriel radiografi ,8 1,00 8. Anden industriel anvendelse ,2 0,12 9. Servicefirmaer ,0 0, Røntgenanalyse ,0 0, Diverse ,6 0,02 Forskningscenter Risø ,7 0,09 Alle grupper ,2 0,12
5 8.000 Totaldosis (msv) Figur. 1. Udviklingen i totaldosis i perioden Antal personer over 5, 15 og 50 msv msv msv > 50 msv Fig. 2. Udviklingen i antallet af store doser i perioden Det fremgår af tabellen, at totaldosis for de overvågede personer er msv, og at middeldosis pr. person er 0,12 msv. Ingen personer har modtaget en dosis over dosisgrænsen på 20 msv pr. år. Fem personer har modtaget doser mellem 10 og 20 msv (10,2 msv, 10,3 msv, 12,2 msv, 15,4 msv og 18,9 msv), 25 mellem 5 og 10 msv og 5
6 380 mellem 1 og 5 msv. Af de personer har eller 96% modtaget stråledoser under 1/20 af dosisgrænsen. Den historiske udvikling i totaldosis siden 1965 er vist i figur 1. Antallet af personer med doser over henholdsvis 5, 15 og 50 msv, der betragtes som store doser, er tilsvarende vist i figur 2. Af figurerne fremgår det, at der gennem årene er sket et betydelig fald i både totaldosis og i antallet af store doser. Begge figurer kan kun give et groft indtryk af udviklingen over de mere end 30 år, idet procedurerne for måling og registrering af doser for den enkelte person har ændret sig over perioden og ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige. I 1990 overgik Statens Institut for Strålehygiejne til et EDB-baseret register for persondosimetri, og fra dette år kan der udtrækkes fuldt ud sammenlignelige statistikker og oversigter over udviklingen. I figur 3 er der således i 3 deldiagrammer vist udviklingen i perioden i antal overvågede personer og totaldosis, i middeldosis pr. person samt i antallet af store doser. For antallet af overvågede personer ses der i 1991 et fald fra ca personer til ca og derefter en jævn stigning til et niveau omkring i 2000/2001. Faldet i 1991 hænger sammen med indførslen af brugerbetaling for persondosimetrien på Statens Institut for Strålehygiejne og omlægning af dosisovervågningen på Risø. I begge tilfælde var der tale om, at ikke-stråleudsat personale udgik af dosisovervågningen. Faldet i antallet af dosisovervågede personer er således ikke udtryk for en dårligere dosisovervågning. Den mindre udglatning af kurven fra slutningen af 90erne skyldes primært en reduktion af antal dosisovervågede personer på Forskningscenter Risø. Totaldosis har i samme perioden varieret fra ca msv i 1991 til under msv i 2001 med en svag faldende tendens gennem perioden. Mindskningen i totaldosis de senere år skyldes primært en væsentlig reduktion af dosisbelastende arbejde på Risø. Den lille top i totaldosis i 1995 og stigningen fra 1997 til 1998 og fra 1999 til 2000 skyldes til dels en kraftigere stigning i totaldosis for gruppen industriel radiografi. pr. person ligger nogenlunde konstant på knap 0,2 msv pr. person gennem hele perioden. pr. person afhænger af det samlede antal overvågede personer herunder af et stort antal personer med ingen dosis. En oversigt over udviklingen i middeldosis, der ikke er behæftet med denne usikkerhed, fås ved at beregne middeldosis for alle personer med en registreret dosis større end 0,1 msv. I figur 3 ses, at denne middeldosis siden 1990 har ligget forholdsvis konstant omkring 0,7 msv, og i 2001 var på 0,69 msv. De små udsving skyldes primært variation i dosisbelastningen af grupperne industriel radiografi og nuklearmedicinske afdelinger. Disse to grupper tegnede sig i 2001 for 57 % af den samlede dosis og med middeldoser pr. person på henholdsvis 1,00 msv og 0,73 msv. For begge grupper er der dog tale om en forbedring i forhold til 2000, hvor middeldosis var 1,18 msv henholdsvis 0,83 msv. I det sidste deldiagram i figur 3 er vist udviklingen i antallet af doser i intervallerne 1-5 msv, 5-10 msv, msv og > 20 msv. Det ses, at der kun i 1990, 1991 og 2000 er registreret doser over 20 msv (alle år indenfor gruppe 7, industriel radiografi). Antallet af doser i intervallerne msv og 5-10 msv har vist en faldende tendens gennem perioden fra omkring 10 henholdsvis 45 i begyndelsen af perioden til omkring 5 6
7 Antal personer Totaldosis (msv) Antal personer Total dosis pr. person (msv) 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Pers. m. dosis > 0,1 msv Alle personer Antal personer [1-5 msv]/ msv msv > 20 msv Fig. 3. Udviklingen i perioden i antal overvågede personer og totaldosis, i middeldosis pr. person samt i antallet af store doser 7
8 henholdsvis 25 i slutningen af perioden. For 1998 er der dog registreret 7 og for doser i intervallet msv, hvoraf 5 (begge år) stammer fra gruppen industriel radiografi. Igen i 2001 er der 5 personer med doser mellem 10 og 20 msv, og alle fra gruppen industriel radiografi. Antallet af doser i intervallet 1-5 msv har typisk ligget mellem 400 og 500 i hele perioden, dog kun 380 i Arbejde i udlandet (Strålepas) Doser registreret i forbindelse med udstedelse af strålepas til brug ved arbejde i andre EU-lande er vist i tabel 4 for perioden Det drejer sig i 2001 om 53 personer fra 7 danske virksomheder. Arbejdet omfatter kontrol-, undersøgelses- og servicearbejder, primært på de fire svenske atomkraftværker. Totaldosis har i 2001 været 71,8 msv mod 130,6 msv i 2000 og 902,3 msv i I 2001 har arbejdet været fordelt på 53 personer mod 112 i Omfanget af dette arbejde var særligt stort i 1997, da der i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på Barsebäckværket og Ringhalsværket blev udført omfattende ultralydsarbejder af danske firmaer i områder med høje stråleniveauer. Totaldosis er i 2001 lidt over en tyvendedel af totaldosis for alle danske arbejdspladser mod ca. halvdelen i pr. person for eksterne arbejdstagere var i ,35 msv, og for personer med en registreret dosis større end 0,1 msv, 2,1 msv mod hhv. 8 og 9 msv i har tidligere været markant højere end middeldosis for alle grupperne af danske arbejdspladser inklusiv Forskningscenter Risø. Tallene for 2001 viser imidlertid at doserne er nået ned på et niveau sammenligneligt med hvad personerne i gruppe 7, industriel radiografi, modtager, nemlig 1,0 msv og 2,0 msv for henholdsvis alle eksponerede og eksponerede over 0,1 msv/år. Danske arbejdstagere, der udfører servicearbejde m.m. på de udenlandske atomkraftværker udgør dog stadig den højest eksponerede gruppe af danske arbejdstagere. Antallet af store doser har tidligere også været markant højere end de tilsvarende tal for alle danske arbejdspladser. Dette billede synes også at have ændret sig. I 2000 er der ved udlandsarbejde registreret 2 doser i intervallet msv (14 msv og 19 msv) men ingen i Tilsvarende var der i doser i intervallet 5-10 msv mod 4 i Antallet af store doser og totaldosis er altså på det laveste niveau siden man i 1994 begyndte at registrere doser modtaget i udlandet. I 1997 blev der til sammenligning ved udlandsarbejde registreret 13 doser over 20 msv, heraf 10 i intervallet msv og 3 i intervallet msv, samt 22 doser i intervallet msv og 18 doser i intervallet 5-10 msv. Denne reduktion i antallet af store doser må først og fremmest tilskrives indførelsen af den nye mere restriktive dosisgrænse på 20 msv pr. år, der også er gældende for danske arbejdstageres arbejde i et andet EU-land. Information til de danske virksomheder om den nye dosisgrænse og om de usædvanligt høje doser i 1997, samt administrativ opfølgning overfor de svenske atomkraftværker, har sikkert også bidraget til den i stråledosismæssig henseende betydelige forbedring i 2001 i forhold til
9 Tabel 4. Årsstatistik for persondosimetri, Strålepas, År Antal Antal Antal personer i dosisinterval brugersteder personer (msv) (msv) (msv) ,0 3, ,7 7, ,2 7, ,3 8, ,2 2, ,2 2, ,6 2, ,8 1,35 De angivne stråledoser omfatter summen af eksterne helkropsdoser (Hp(10)) og interne stråledoser (effektiv dosis), der i forbindelse med udstedelse af strålepas er registreret i Sundhedsstyrelsens register for persondosimetri for arbejde i andre EU-lande.
10 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,1 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,1 3. Dyrlæger ,7 0,0 4. Stråleterapi ,3 0,2 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,7 0,7 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,0 7. Industriel radiografi ,8 1,0 8. Anden industriel anvendelse ,8 0,0 9. Servicefirmaer ,5 0,2 10. Røntgenanalyse ,0 0,0 11. Diverse Forskningscenter Risø ,4 0,1 Alle grupper ,1 0,2
11 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,17 2. Anden røntgendiagnostik ,3 0,08 3. Dyrlæger ,1 0,02 4. Stråleterapi ,5 0,22 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,5 0,95 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,04 7. Industriel radiografi ,7 1,10 8. Anden industriel anvendelse ,5 0,04 9. Servicefirmaer , Røntgenanalyse ,3 0, Diverse ,3 0,03 Forskningscenter Risø ,4 0,37 Alle grupper ,4 0,22
12 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,13 2. Anden røntgendiagnostik ,3 0,07 3. Dyrlæger ,6 0,03 4. Stråleterapi ,7 0,14 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,66 6. Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,03 7. Industriel radiografi ,4 0,97 8. Anden industriel anvendelse ,9 0,04 9. Servicefirmaer ,1 0, Røntgenanalyse ,5 0, Diverse ,1 0,01 Forskningscenter Risø ,7 0,29 Alle grupper ,0 0,17
13 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,1 0,15 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,10 3. Dyrlæger ,1 0,02 4. Stråleterapi ,6 0,11 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,74 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,03 7. Industriel radiografi ,00 8. Anden industriel anvendelse ,6 0,07 9. Servicefirmaer ,5 0, Røntgenanalyse ,2 0, Diverse ,2 0,00 Forskningscenter Risø ,33 Alle grupper ,2 0,18
14 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,8 0,13 2. Anden røntgendiagnostik ,5 0,12 3. Dyrlæger ,6 0,02 4. Stråleterapi ,7 0,11 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,1 0,84 6. Radioaktivitets-laboratorier ,2 0,03 7. Industriel radiografi ,1 0,99 8. Anden industriel anvendelse ,3 0,13 9. Servicefirmaer ,8 0, Røntgenanalyse ,2 0, Diverse ,9 0,01 Forskningscenter Risø ,5 0,32 Alle grupper ,7 0,18
15 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,7 0,13 2. Anden røntgendiagnostik ,3 0,11 3. Dyrlæger ,5 0,02 4. Stråleterapi ,1 0,13 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,91 6. Radioaktivitets-laboratorier ,9 0,02 7. Industriel radiografi ,2 1,16 8. Anden industriel anvendelse ,5 0,05 9. Servicefirmaer ,3 0, Røntgenanalyse , Diverse ,1 0,00 Forskningscenter Risø ,4 0,32 Alle grupper ,4 0,19
16 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,3 0,12 2. Anden røntgendiagnostik ,1 0,12 3. Dyrlæger ,6 0,03 4. Stråleterapi ,5 0,09 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,4 0,78 6. Radioaktivitets-laboratorier ,9 0,02 7. Industriel radiografi ,3 0,95 8. Anden industriel anvendelse ,4 0,10 9. Servicefirmaer , Røntgenanalyse , Diverse ,00 Forskningscenter Risø ,2 0,34 Alle grupper ,7 0,17
17 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,9 0,12 2. Anden røntgendiagnostik ,5 0,13 3. Dyrlæger ,6 0,02 4. Stråleterapi ,1 0,08 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,8 0,75 6. Radioaktivitets-laboratorier ,3 0,02 7. Industriel radiografi ,6 0,94 8. Anden industriel anvendelse ,7 0,12 9. Servicefirmaer ,5 0, Røntgenanalyse ,7 0, Diverse ,0 0,00 Forskningscenter Risø ,5 0,23 Alle grupper ,2 0,16
18 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,9 0,10 2. Anden røntgendiagnostik ,2 0,13 3. Dyrlæger ,3 0,02 4. Stråleterapi ,5 0,05 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,8 0,80 6. Radioaktivitets-laboratorier ,4 0,02 7. Industriel radiografi ,3 1,16 8. Anden industriel anvendelse ,7 0,12 9. Servicefirmaer ,7 0, Røntgenanalyse ,7 0, Diverse ,2 0,04 Forskningscenter Risø ,3 0,21 Alle grupper ,0 0,16
19 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,3 0,09 2. Anden røntgendiagnostik ,0 0,12 3. Dyrlæger ,4 0,02 4. Stråleterapi ,8 0,03 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,9 0,77 6. Radioaktivitets-laboratorier ,7 0,02 7. Industriel radiografi ,5 0,91 8. Anden industriel anvendelse ,0 0,10 9. Servicefirmaer ,9 0, Røntgenanalyse ,3 0, Diverse ,2 0,06 Forskningscenter Risø ,4 0,23 Alle grupper ,4 0,14
20 Årsstatistik for persondosimetri, brugersteder personer (msv) (msv) (msv) 1. Røntgendiagnostikafdelinger ,7 0,09 2. Anden røntgendiagnostik ,6 0,12 3. Dyrlæger ,0 0,02 4. Stråleterapi ,0 0,02 5. Nuklearmedicinske afdelinger ,0 0,83 6. Radioaktivitets-laboratorier ,8 0,01 7. Industriel radiografi ,3 1,18 8. Anden industriel anvendelse ,6 0,18 9. Servicefirmaer ,3 0, Røntgenanalyse ,4 0, Diverse ,6 0,04 Forskningscenter Risø ,8 0,24 Alle grupper ,1 0,15
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010
Juni 2011 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007
Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Læs mereDosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Læs mereBekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930
Læs merePersonalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
Læs mereLEVERINGSBETINGELSER for levering af dosisovervågningsydelser ved benyttelse af persondosimetre
Revideret: 05.12.2018 LEVERINGSBETINGELSER for levering af dosisovervågningsydelser ved benyttelse af persondosimetre 1. Disse leveringsbetingelser gælder for levering af dosisovervågningsydelser ved benyttelse
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Læs mereBetingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet
29. oktober 2014 Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet Kapitel 1: Regelgrundlag og omfang
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
Læs mereOverordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-
Læs mereRøntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
BEK nr 84 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-231/1 Senere ændringer til
Læs mereLovtidende A Udgivet den 3. februar Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2. februar Nr. 84.
Lovtidende A 2018 Udgivet den 3. februar 2018 2. februar 2018. Nr. 84. Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk.
Læs mereKontaktinformation. Vejledning om dosimetriordningen. Persondosimetrilaboratoriet Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev
december 2018 Kontaktinformation Persondosimetrilaboratoriet Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Vejledning
Læs mereDet nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Læs mereKontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm Herlev
februar 2017 Kontaktinformation Persondosimetri Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Orientering om dosimetriordningen
Læs mereVEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk. 2, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 1 og 2, 12,
Læs mereVEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Læs mereVejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Læs mereVejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Læs mereIoniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Læs mereKontaktinformation. Orientering om dosimetriordningen. Persondosimetri Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7
16. november 2015 Kontaktinformation Persondosimetri Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7 2730 Herlev Mail: pl@sis.dk 1 Tlf: 44 54 34 56 Fax: 72 22 74 21 Web: www.sis.dk 2 Orientering om dosimetriordningen
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereII PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Læs mereForslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde
26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse
Læs mereREGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereKrav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.
Arbejdspapir B. Internationale forpligtigelser i relation til fundamentale sikkerhedsog miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2016
Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereHåndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/28 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereHåndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereVejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Læs mereAnsat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006
Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereLov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) 1)
LOV nr 23 af 15/01/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601484 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereBekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver
Bekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver I medfør af 24 i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse fastsættes:
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereSTRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereNotat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16
Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereBekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver
BEK nr 1436 af 04/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1805704 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereVEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Læs mereStrålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereMeddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse
Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden
Læs mereVederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune 2010 til 2012
Vederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune til Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi (VFF) stiger voldsomt og er fra til steget med, mio. kr. Udgiften forventes i at stige med yderligere,8 mio.
Læs mereAvis juridique important 31997L0043
Avis juridique important 31997L0043 Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse
Læs mereDRIFTSOPFØLGNING OKTOBER 2018
26.1.218 DRIFTSOPFØLGNING OKTOBER 218 HJEMMEPLEJE (PARAGRAF 83 OG 83A) I nedenstående figur 1 ses udviklingen i antal visiterede timer til hjemmepleje for ugerne 1-42 i henholdsvis 217 og 218. Opgørelsen
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.2.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 12-150 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Grundlæggende sikkerhedsnormer
Læs mereÅrsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service
Årsrapport 2016 BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 18. januar 2017 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service)
Læs mereStråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 217 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 28-217 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereLÆKAGESPORING MED Br-82
2013 LÆKAGESPORING MED Br-82 Lækagesporing med Br-82 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereGraviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet
15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereSlutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005
Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereForslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) (Strålebeskyttelsesloven)
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2018 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2018 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mere