Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne, der tager den største del af slæbet i hjemmet. Europa-Parlamentet har gennem mange år arbejdet for ligestilling mellem mænd og kvinder. Kvinder udgør mere end halvdelen af EU's befolkning - og mere end halvdelen af de europæiske vælgere. Op til Europavalget har Parlamentet fokuseret på en bred vifte af områder relateret til ligestilling mellem kønnene. Meget er blevet gjort gennem de sidste 30 år for at forbedre ligestillingen i Europa. Europa-Parlamentet har kæmpet aktivt for at fremme ligestilling, men europæiske kvinder tjener stadig betydeligt mindre end deres mandlige kolleger og er underrepræsenteret, når det kommer til chefstillinger i det private erhvervsliv. Du kan nedenfor læse en række artikler om Europa-Parlamentets arbejde for at fremme ligestilling. DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Reference No.: 20090511FCS55550 Press switchboard number (32-2) 28 33000 www.valg2009.eu - 1/6
Ligestilling og Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har i lang tid været en aktiv forkæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder i EU. MEP erne i ligestillingsudvalget mener, at der i et moderne demokratisk samfund er brug for både mænds og kvinders engagement og indsats. Udover at formulere lovgivning, iværksætter MEP erne også kampagner, der sætter fokus på ligestillingsaspektet. Ligestilling på arbejdspladsen Princippet om lige løn for lige arbejde er allerede nævnt i Rom-traktaten, men de første ligestillings-direktiver dukker først op i midten af 1970'erne. I dag er 31 % af Europa-Parlamentets 785 medlemmer kvinder, en andel, der blot udgjorde 16,3 % i 1979. Gennem de seneste 30 år har vi oplevet en kraftig stigning i erhvervsaktive kvinder. Der er langt flere kvindelige ledere i dag, end tidligere, og de fleste EU-lande har indført lovgivning, der beskytter kvinder under og umiddelbart efter graviditet. EU-landene er også nået til enighed om en fælles definition af kønsbestemt diskrimination, chikane og sexchikane. Men der er stadig lang vej igen. Europæiske kvinder tjener i gennemsnit 17 % mindre end deres mandlige kolleger, og mændene sidder stadig på langt de fleste bestyrelsesposter. Parlamentet opfordrede sidste år Kommissionen til at revidere de eksisterende love på området. Vold mod kvinder Omkring 20 % af alle europæiske kvinder har oplevet fysisk vold mindst én gang i deres voksne liv, og mere 10 % har været udsat for seksuelle overgreb. Parlamentet og Ministerrådet iværksatte tilbage i 2007 det såkaldte Daphne-program, som har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod børn, unge og kvinder. Kampagne mod tvungen prostitution Tvungen prostitution og handel med kvinder er et stigende problem. Det forekommer ofte i forbindelse med store internationale sportsbegivenheder. Mange af kvinderne lokkes med falske løfter om, at de skulle arbejde som tjenere eller dansere. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling lancerede både under verdensmesterskaberne i fodbold i 2006 og europamesterskaberne to år senere en stor kampagne mod "underholdningsprostitution" - den såkaldte "rødt kort til tvungen prostitution" - kampagne. Udvalgsformand Anna Záborská (EPP-ED, Slovakiet) betegner kampagnen som en "stor succes", fordi den har "bidraget positivt til at mindske menneskehandel og tvungen prostitution" i forbindelse med store sportsbegivenheder. Det Europæiske Institut for Ligestilling I 2006 besluttede Parlamentet og Rådet at oprette Det Europæiske Institut for Ligestilling, hvis mål er at fremme ligestilling mellem kønnene, bekæmpe forskelsbehandling og indsamle, analysere og formidle data og metodeværktøjer om ligestilling i EU. 20090511FCS55550-2/6
Záborská om Parlamentets kamp for ligestilling Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har gennem de seneste fem år vedtaget mere end 40 betænkninger. Vi fik mulighed for at spørge udvalgsformand Anna Záborská (EPP-ED, Slovakiet), hvilken effekt udvalgets arbejde har haft for ligestilling i Europa, og hvad hun ser som fremtidens største udfordringer. Hvad er de vigtigste emner, som ligestillingsudvalget har beskæftiget sig med de sidste fem år? Personligt finder jeg alle emnerne vigtige. Vi har vedtaget mere end 40 betænkninger. Men jeg vil gerne fremhæve betænkningerne, der omhandlede henholdsvis Lissabon-strategien, den demografiske situation i Europa, balancen mellem familie- og arbejdsliv, fattigdom blandt kvinder, indvandrerkvinder og kvindelige fanger. Herudover er der selvfølgelig også betænkningerne om kvinders situation i krigskonflikter, kvinder på fremtrædende poster samt kvinders placering indenfor det indre marked. Flere af betænkningerne om ligestilling er ikke-bindende. Har disse betænkninger overhovedet nogen indvirkning på folks liv? Jeg tror, at alle betænkninger fra ligestillingsudvalget er meget vigtige. De udgør i sig selv en form for undersøgelse af forskellige spørgsmål i EU. De præsenterer en række løsningsmodeller, og disse betænkninger kan også bruges af de andre udvalg. Så selvom de ikke indgår direkte i EU-lovgivningen, så fungerer de alligevel som en vigtig informationskilde. Kun 3 ud af ligestillingsudvalgets 40 medlemmer er mænd. Hvorfor forholder det sig sådan, og hvad vil du gøre for at ændre det? Grunden til, at kvinderne endnu ikke har opnået ligestilling, til trods for at de har forsøgt i årtier, er tanken om, at de kan gøre det hele selv. At de ikke har brug for mændene. Siden begyndelsen af denne valgperiode er vi begyndt at tale mere om, at det er vigtigt at inddrage mændene i denne proces. Spørgsmålet om kinders ligestilling bør også interessere mænd. For eksempel balancen mellem arbejds- og familieliv: Hvis vi ikke inddrager mændene, vil kvinderne aldrig opnå deres mål. Når det går op for mændene, at kvinder forventer og regner med deres deltagelse, vil mændene også være mere interesseret i at blive medlemmer af ligestillingsudvalget. Hvilke emner kommer ligestillingsudvalget til at beskæftige sig med de kommende år? De førnævnte emner er langsigtede problemstillinger. Men når jeg ser på den nuværende økonomiske og finansielle krise, som højst sandsynligt vil udvikle sig til en social krise, så tror jeg, at emner som fattigdom blandt kvinder samt balancen mellem arbejds- og familieliv vil blive drøftet. Herudover vil emner som indvandrekvinder og familiesammenføring blive diskuteret meget i den kommende valgperiode. 20090511FCS55550-3/6
Hvordan skaber vi den rette balance mellem arbejdsog familieliv? Lige muligheder for mænd og kvinder, lige løn for lige arbejde og forbud mod forskelsbehandling: disse er alle grundlæggende europæiske værdier. Men hvor langt skal vi gå for at opnå målsætningen om ligestilling i Europa, og hvad skal der til for at sikre den rette balance mellem karriere- og familieliv? Hvad ønsker du, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal gøre? Hvilke love vil du gerne se gennemført på europæisk plan? Valget er dit, når du stemmer den 7. juni! Mange husker dengang, hvor kvindernes vigtigste rolle var tage sig af hjemmet og børnene. I dag har tiderne ændret sig, men der er stadig delte meninger om i hvilken udstrækning, vi har opnået ligestilling mellem kønnene. Der er i dag flere kvindelige ledere og politikere end nogensinde før. I 2006 udgjorde andelen af kvindelige ledere i EU 32,6 %. Herudover er andelen af kvindelige parlamentarikere i dag oppe på 31 % mod 16,3 % for 30 år siden. Disse tal er naturligvis opmuntrende læsning, men det ser knapt så godt ud, når man ser på lønforskellen mellem mænd og kvinder. Europæiske kvinder tjener i gennemsnit 17 % mindre end deres mandlige kolleger, og hver tiende kvinde har været udsat for mobning, sexchikane eller vold på arbejdspladsen. I 2006 besluttede Parlamentet og Rådet at oprette Det Europæiske Institut for Ligestilling, hvis mål er at fremme ligestilling mellem kønnene, bekæmpe forskelsbehandling og indsamle, analysere og formidle data og metodeværktøjer om ligestilling i EU. Herudover har EU lanceret en række kampagner som f.eks. Daphne-programmet, der har til hensigt at bekæmpe vold mod kvinder. Men spørgsmålet er, om disse tiltag er nok til at skabe reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Bør der gøres mere? Hvad skal parlamentsmedlemmerne gøre? Valget er dit, når du stemmer den 7. juni! Balance mellem arbejds- og familieliv Ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår, arbejder en gennemsnitlig europæisk kvinde 40 timer om ugen, mens en gennemsnitlig europæisk mand arbejder 43 timer om ugen. Men er det fair at sige, at mænd arbejder mere end kvinder, når man tager højde for den arbejdstid, som kvinder lægger i hjemmet? Bør politikkerne gøre mere for at sikre den rette balance mellem arbejds- og familieliv? Og tilbyder arbejdsgiverne mændene den kvalitetstid med familien, som de fortjener? De parlamentsmedlemmer, som du vælger at stemme på til juni, vil være dem, som beslutter, hvad der skal gøres for at skabe den rette balance mellem arbejds- og familieliv. Hvad skal parlamentsmedlemmerne gøre? Valget er dit, når du stemmer den 7. juni! 20090511FCS55550-4/6
En minimumsgrænse for barselsorlov? Barselsorloven ligger i øjeblikket på mellem 14 og 52 uger i de 27 EU-lande. Medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling foreslår, at der skal være en nedre grænse på 20 uger. Men det er et synspunkt, som ikke alle er enige i. Vi talte med to kvindelige MEP er, der har hver deres holdning til spørgsmålet. For en minimumsgrænse Edite Estrela (PSE, Portugal) ser en barselsorlov på mindst 20 uger som en nødvendig foranstaltning for at hjælpe mødre med at komme sig efter fødslen. Hun mener desuden, at amning i barnets første levetid er meget vigtigt. Under hensyntagen til de nuværende demografiske forhold, der er "karakteriseret ved lave fødselstal og en stigende andel af ældre", mener Estrela, at en udvidelse af barselsorloven - samt andre foranstaltninger med henblik på at fremme balancen mellem familie og karriere - vil udgøre et incitament til at få flere børn. Imod en minimumsgrænse Edit Bauer (PPE-DE, Slovakiet) mener på den anden side, at længere barselsorlov vil kunne føre til diskrimination af kvinder: "Der er lande, som f.eks. Tyskland, hvor barselsorloven betales af arbejdsgiveren. Disse lande er i forbindelse med de nuværende økonomiske problemer stærkt imod forlængelse af barselorloven. Derfor, hvis barselsorloven er betalt af arbejdsgiveren, kan det være kontraproduktivt med hensyn til beskæftigelse af unge kvinder", vurderer Bauer. Fædrenes rolle Betænkningen opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fastsætte en minimumsgrænse for fædreorlov. Estrela: "Retten til fædreorlov er helt afgørende for at fremme ligeligstilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og i forbindelse med de familiemæssige forpligtelser". Hun mener, at fædrene ved at tage barselsorlov både formår at aflaste moderen, samtidig med, at de kommer i tættere kontakt med deres børn. Bauer: "Direktivet handler om gravide og ammende kvinders beskyttelse og sundhed. Jeg mener ikke, at fædreorlov hører hjemme i dette direktiv. Selvfølgelig er vi nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan skabe en bedre balance mellem arbejds- og familieliv." Betænkningen bliver debatteret i Strasbourg på mandag, mens afstemningen finder sted tirsdag. Hvad er din holdning? Bør der være en nedre grænse for barselsorlov? Bør barselsorlov være en ret for alle fædre i EU? Deltag i debatten via linket nedenfor. 20090511FCS55550-5/6
Barselsforslag afvist Et forslag fra den konservative gruppe om at sende forslaget om barselsorlov tilbage til udvalget blev vedtaget med 347 stemmer for, 256 imod og 10 hverken for eller imod. På EU-niveau findes der pt. et krav om 14 ugers barselsorlov, og mens Kommissionens forslag gik på at hæve dette til 18 uger, har Udvalget foreslået 20 uger, med et yderligere krav om 2 ugers obligatorisk fædreorlov. Edite ESTRELAs (PSE, PT) betænkning om barselsorlov der foreslår, at 100 % af lønnen skal betales i seks uger efter fødslen, og mindst 85% i resten af barselsperioden, blev onsdag sendt tilbage til udvalget på forslag fra den konservative gruppe, som anvendte den manglende aftale med Rådet samt de store interne uenigheder i Parlamentet som årsag. Ordføreren mente omvendt, at man burde have fortsat med afstemningen. Udvidelse af barselsorloven Hovedindholdet i forslaget handler om en forlængelse af barselsorloven til minimum 20 uger. Forslaget medfører, at 6 uger skal tages efter fødslen for at tilskynde kvinder til at amme så længe som muligt. Fuld løn for 6 uger For at undgå at straffe kvinder der får børn, har medlemmerne foreslået, at de skal betales fuld løn 6 uger efter fødslen. I den resterende periode skal 100 % af lønnen udbetales, og mindst 85 %. Derudover skal yderligere fuldt betalt barsel betales i tilfælde af for tidlig fødsel, dødfødsel eller børn med handicap. Kommissionen foreslog en valgfri månedlig løn under barsel, der svarer til sidste måneds løn eller den gennemsnitlige løn. Indførelse af fædreorlov Det nuværende direktiv er baseret på den juridiske base, der vedrører arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Kommissionens seneste forslag tilføjer ligebehandling til dette område. Ordføreren vil anvende denne tilføjelse til at indføre færdreorlov. Et flertal i udvalget stemte for at indføre fædreorlov. Denne fædreorlov vil tage højde for andre familiestrukturer, hvilket MEP'erne dog var uenige om, og medfører minimum 2 ugers valgfri barsel efter fødslen. 20090511FCS55550-6/6