Hvis spillerne møder... 14 Molloc 11. Scene 4: Rammen 5 Flic ta 10. USE 4 Space Central 9. Scene 2: Rumskibet 3 Sauron 8. Scene 3: Ormehul 4 Maki 9



Relaterede dokumenter

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Bliv afhængig af kritik

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Bjarke Schjødt Larsen SKJ LD DE UDØDELIGE. Illustreret af Kristian Eskild Jensen

Læs og lær om Superman

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Thomas Ernst - Skuespiller

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet

De 12 vise troldmænd af Tyrien

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Juniorlive regler Spilstop og debriefing. Spillet stopper for i dag og vi mødes for lige at samle op på hvad der er sket i dag.

Kapitel 1: Gabende huller

Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende.

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

DEN ULTIMATIVE GUIDEBOG SKREVET AF JULIA MARCH

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, Ask Holmsgaard og Clio Online.

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

2. Det første anfald _kom_stærk_ud_af_din_angst.indd :18:45

Fare fra oven Ud over stormtrooperne har. Imperiet også udstationeret flådens TIE-jagere på Lothal. Her jagter de smuglere og urostiftere.

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / war war : never : changes

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

F.A.T.E tour 2015 By Lost ideas Denmark

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Rap eller dø. Et mikro-radio-drama af Merlin P. Mann

Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

Historien om Tankernes Hus

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Som smed skal du bruge følgende ting for at kunne lave noget som helst:

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

UGEOPGAVE 6.A UGE

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Transkript:

Indhold: Side: Solsystem: Side: Indholdsliste Gæt! Alpha Centauri 6 Plot 2 Orion 7 Prolog 2 Turin 8 Scene 1: Afgang 3 Tau Ceti 8 Scene 2: Rumskibet 3 Sauron 8 USE 4 Space Central 9 Scene 3: Ormehul 4 Maki 9 Cut: USE-rumskibet 5 Rhand 10 Scene 4: Rammen 5 Flic ta 10 Rumormen 13 Fay 10 Hvis spillerne møder... 14 Molloc 11 Scene 5: Tilbage til Jorden 14 Thanos 11 Slutning 15 Baa 12 Kihr in 12 Kazootraallil 13 Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 1

Plot USA har overtaget verdensherredømmet, og Jorden bliver styret med hård hånd fra det hvide palads. Spillerne er belgiske borgere, som er blevet udvalgt til besætning på Hyperrumsskibet "" (Navngivet på amerikansk i en ren tanketorsk: Amerikansk har de sidste 20 år været hele Jordens fællessprog.) Spillerne skal finde hjælp i rummet, hvor der blandt de mange forskellige racer måske er en, som vil give assistance. De skal skynde sig, for United States of the Earth har brug for nye markeder, nu hvor de besidder hele Sol III. Prolog I det nye årtusindes start igangsætter USA en i årtier tilrettelagt plan. 2002: Danske skoleelever begynder undervisning i amerikansk kultur og historie. Amerikansk bliver fællessprog i den vestlige verden. 2005: USA skifter ved Portugals indmelding navn til United States of the Earth. Østen begynder at bruge amerikansk som fællessprog, da det er blevet vestens hovedsprog. 2007: Beligien melder sig ud af EU, som nu kun tjener som pro-amerikansk propaganda. Belgien er med Jules Franquiers valg til statsoverhoved i 2006 blevet stærkt anti-emperialistisk, som en modreaktion på de mange år som hovedsæde for EU. 2010: USE har gennem propaganda fået det danske folks opbakning, og Danmark indlemmes i de forenede stater. 2011: Danmark bliver officielt stat nr. 56 i USE. 2015: USE styrer hele verden undtagen Belgien og Schweiz. 2016. Guds eget land bliver erklæret militærdiktatur med præsident Johnson i spidsen. USE opfinder gen-bomben. 2016: Schweiz udslettes. Al organisk materiale i landet bliver -med milliontedele my-meters præcision- smeltet sammen til een stor blævrende klump, som forsvinder på mystisk vis. De fleste belgiere går under Jorden. 2018: USE besætter Belgien. 2021: Mystiske radioaktive ladninger rapporteres fra sydpols-målestation. 2023: Hyperrumskib bygges på hemmelig belgisk base på Sydpolen. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 2

Scene 1: Afgang Denne scene spilles hurtigt igennem, og har primært til formål at introducere spillerne for scenariet og hinanden. T minus 5 timer: Spillerne bliver vækket af højtalerne. klokken er 7 morgen. Morgengymnastik og udstyrscheck. T minus 4 timer. Morgenmad. Spillerne har været på diæt i 2 uger, så deres morgenmad indeholder den optimale vitamin/mineral/fiber/protein/kulhydrat/fedt-sammensætning. Til gengæld smager den kedeligt. Introduktion af karaktererne. T minus 3 timer: Sirenen lyder. Tegn på at raketterne skal afprøves. T minus 2 timer og 30 minutter: Albrecht Ensor (Belgiernes præsident) holder en opildnende tale for spillerne, hvor han gang på gang fortæller dem, hvor vigtig deres mission er. T minus 1 time og 15 minutter: Rumdragter afprøves en sidste gang. T minus 1 time: Besætningen går ombord. Nationalsangen afsynges. T minus 30 minutter: Motorerne varmes op. T minus 30 sekunder: Rampen fjernes. T! Scene 2: Rumskibet Rumskibet er ca. 50 meter langt, grågrønt og ikke særligt imponerende. Det indeholder køkken, sovebrikse, bad, kontrolrum og et lager af gode belgiske varer i form af chokolade, tegneserier og øl. Disse varer er med for at bevise overfor fremmede væsner at belgierne har en fremragende kultur. Belgiske forskere har opdaget energiringe i nogle solsystemer. Samlingerne kalder de "ormehuller", da de forbinder solsystemer som var de "gange" i galaksen. De har ingen forklaring på hvorfor de er der, men teorien er, at hvis man sender et rumskib gennem hullet i energiringen, vi man i løbet af få dage kunne komme gennem et lignende hul i et andet solsystem. I teorien. Rumskibet bliver styret mod hullet fra sydpols-basen, så spillerne kan ikke vende om. De er Jordens eneste håb for frihed. Radarer har opdaget liv på Alpha Centauris anden planet, så det er det mest nærliggende sted at tage hen. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 3

USE United States of the Earth er traditionelt et handelsemperie. Selve grundlaget for mange staters indmeldelse er kommercielt. Uden et sted at afsætte varer, er USE som en fisk uden en cykel. Derfor har USE længe bygget på et hyperrumskib i stil med det belgierne netop har sendt i luften. Da belgierne smutter, sætter USE alle med viden indenfor rumskibs-mekanik og -navigation til at bygge rumskibet færdigt. Der havde været et halvt år tilbage af byggeriet, men det blev bygget på 8 dage, selvom nogle af finesserne (f.eks. biografens automatiske sæderensere og den kropsvarme-aktiverede elektriske tandbørste) ikke kommer med. Nu kan der slås to fluer med ét smæk: belgierne og nye handelsruter. Deres besættelse med at ville udrydde belgierne stammer fra præsident Johnson, som har en utrolig (og genetisk forbedret) karisma, og derfor kan overtale en hel planet til at hade folk, som de ikke engang kender. Støder USE-skibet på spillerne er den primære opgave dog at fange dem, så man kan tvinge basens lokation ud af dem. Dette vil fjerne den eneste trussel mod USE, og vil samtidig kvæle de oprørstanker der kunne være i usunde sind. Støder spillerne på USE vil de derfor være meget svære at ryste af, så spillerne må i sådanne tilfælde håbe på asyl på en planet eller narre amerikanerne væk, hvilket godt kan være lidt af en udfordring. Scene 3: Ormehul Når spillerne nærmer sig ormehullet, vil det trække rumskibet til sig i et enormt magnetfelt. Forsøger spillerne at stritte imod, kan de højst frembringe kraftige rystelser. Æv bæv. Når de rører hullet, vil en gigantisk fotonudladning skære gennem skibet og bade alt, selv den mørkeste krog i blændende hvidt lys. Derefter er der ikke en stjerne at se. Rejsen igennem ormehullet tager 4 dage, og spillerne kan foretage sig hvad de nu har lyst til. på fjerdeedagen vil det hvide lys komme tilbage, og universet vil atter blive normalt. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 4

Cut: USE-rumskib På dag 10 laver du et cut, ligesom i film. Følgende læses mere eller mindre op for spillerne: "Dybt i en kælder et sted i Californien. En armeret dør låses op og kører til side. Ti astronauter, alle i topform, kommer ud på platformen. Deres skridt giver ekko ud i den store hal. Deres barske, udtryksløse ansigter og emblemet på skulderen er tydelige tegn på US marines. De mødes med en høj astronaut med et sleskt smil. En teknikker i hvid kittel kommer op til dem. Hans værktøj tyder på at hans arbejde er af astronomisk art. Han henvender sig til den høje. "Hun er i topform." Hans øjne stråler som om en barnedrøm er ved at gå i opfyldelse. Astronauterne kigger ud i hallen. De stirrer målløse på det store, strømlinede rumskib, som strækker sig fem hundrede meter fra snude til agtermotorer. Dets spejlglatte overflade reflekterer hallens kraftige pærer i alle retninger, og får det til at ligne en gigantisk fisk, hvis skæl glinser i solen. Mændene går ned mod det gigantiske skib. på halvvejen stopper et par af marinerne spontant og udstøder et krigshyl. På vej mod nye verdener, og i hælene på de forbandede belgiere." Spillerne ved nu at USE er efter dem, men det gør deres karakterer jo ikke... Tror du ikke at spillerne kan rollespille den viden, kan du udelade scenen, men på den anden side er en sådan scene fed når den virker. Scene 4: Rammen SL-info: Dette er ikke én, men en masse scener. I rammen står beskrevet alle racerne i de solsystemer, som galaksekortet indeholder. Hvis spillerne får et kort af delfinerne (hvilket de højst sandsynligt gør), vil der på kortet stå på hvilke planeter der er intelligent liv. Når spillerne mener at have fundet hjælp går du til scene 5. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 5

Alpha Centauri -4 planeter og en masse asteroider Spillerne kommer ind i et solsystem med temmelig mange asteroider, men kun fire planeter, hvoraf kun den anden fra solen er beboelig. De andre tre er en lavaplanet med giftige gasarter og to isklumper uden et eneste spor af liv. Den beboelige planet er 90% vand, men på en stor ø ligger der, hvad der kunne ligne en enorm landingsbane med brede sejlrender ved siden af. Der er absolut ingen tegn på bygninger, og hvis spillerne lytter til radioen, vi de kun kunne høre en ganske svag interferens. På planeten vil spillerne i vandkanten møde venlige delfiner, som inviterer dem halvt ned i vandet. Da spillerne ikke kan forstå dem, tilbyder delfinerne at proppe små guldfisk ind i ørerne på dem. Giver spillerne dem lov, vil de kunne forstå delfinernes tale, som var det et lige-ud-af-mælkevejen-sprog. Guldfisken er en babelsfisk, som lever af telepatiske indtryk, som den udskiller til sin vært i form af forståeligt tankemønster. Det er dermed muligt at forstå alle galaksens sprog. Delfinerne vil gerne vide en masse om Jordens udvikling, men de kan ikke hjælpe mod USE. De vil (hvis spillerne opfører sig pænt) give et galaksekort (handoutet "kort"), med solsystemer beboet af intelligente væsner. Delfinerne er delfiner fra Jorden, som i 1100-tallet begyndte at transportere sig gennem ormehullet i store vandbassiner drevet af kraften fra delfinernes sang. Da menneskene i begyndelsen af det 20ende århundrede begyndte at få delfiner som bifangst udvandrede flere delfiner, og i begyndelsen af det 21ende århundrede, hvor hvalfangstforbudet blev ophævet af USE, flygtede de sidste delfiner sammen med deres større, men mindre udviklede slægtninge, de vældige hvaler. I 1500-tallet (jord-tid) blev der oprettet adskillige ambassader på Alpha Centauti II. Disse blev dog forladt 300 år senere p.g.a. delfinernes ønske om et par hundrede års tid til at udvikle sig. Derfor har delfinerne ingen ide om hvordan verden ser ud uden for Alpha Centauti. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 6

Orion -6 planeter og en høvlens masse asteroider Kofoerne er en helt speciel race, der lever på Orions femte planet, som er på størrelse med Luna (Jordens måne). Racen er meget anderledes fra menneskerne i deres fysiske fremtræden: De minder faktisk mest om slimklatter. Inden i slimet findes der en intelligens som er lige så udviklet som menneskernes, og derfor har denne specielle race overlevet evolutionen. Den har i langt højere grad taget maskinerne til hjælp end menneskerne. Hvis Kofoerne skulle transportere sig ved egen hjælp, ville de være en utroligt langsom, men også hårdfør race. I stedet har de valgt at bygge avancerede robotter og flyvende "biler", som de bruger til transport. De fleste kofoer har faktisk et "mobile home": De bor i store flyvende huse, og mange lever hele deres liv i disse luftskibsagtige residenser. Kofoerne er styret af et øverste råd, som er folkevalgte. Når spillerne ankommer til planeten, kan den synes meget øde, medmindre de lander i nærheden af en samling af digitale zeppelinere, men hvis de gør det vil de møde et meget mærkværdigt syn. Adskillige store flyvende kæmper, som er hægtet sammen via lange kabler og kæder. hvis spillerne opholder sig i nærheden af de flyvende skibe i kortere tid, og holder sig på afstand, vil de kunne observere hvordan disse steder summer af liv, og de vil sandsynligvis før eller senere blive opdaget af et mindre patrulje skib. Hvis de bliver opdaget, vil de blive ført med ind til observation og undersøgelse i en længere periode (3 dage). De vil dog ikke blive skadet, og de vil få en god behandling, da kofoerne først og fremmest er nysgerrige og ikke ønsker dem noget ondt. De vil kommunikere med spillerne, og tilbyde dem hjælp, hvis altså de vil hjælpe kofoerne med et problem. De ellers fredelige kofoer er nemlig i krig med en rumpiratbande, som ofte hærger deres planet og er en konstant trussel. Kofoerne ved ikke helt, hvordan de kan hjælpe, men de vil i hvert tilfælde give indtryk af at kunne nogle små tricks. Hvis spillerne vil hjælpe, vil de også kunne få hjælp på naboplaneten, som har de samme problemer med piraterne. Men kofoerne vil kun hjælpe hvis spillerne hjælper dem, ellers vil de blot sende dem til naboplaneten med besked om at de sikkert vil få samme behandling dér. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 7

Turin -5 planeter Xmorf er navnet på racen, som lever på den inderste af Turin's planeter. De er rent teknologisk set på højde med kofoerne, men bruger også andre teknologier. De kommunikerer meget godt med kofoerne, og handler meget med dem. Rent fysisk adskiller de sig meget fra både kofoer og mennesker. De er nærmest digitale. De er på en måde indgået i et digitalt system: Deres kroppe ligger i store kar (á la the matrix), men de kan godt gå ud af deres dvale og transportere sig selv. De er både hurtige og stærke, og er glimrende krigere. Når piraterne angriber går xmorferne ud af deres dvale, og kæmper selv mod piraterne. De er ligesom kofoerne i deres opfattelse af andre racer, de er meget nysgerrige, og generelt venlige mod andre racer. De handler meget med andre planeter, og rejser intergalaktisk. Deres planet er meget frugtbar, og grøn, den er fyldt med store dyrkede marker, og velfungerende landbrug, som både i effektivitet, og harmoni med naturen overstiger det vi kender fra Jorden. Xmorferne forlader tit deres kokoner, og afholder store ceremonier, som racer fra hele galaksen kommer for at overvære. Xmorferne har totaldemokrati, så når en afgørelse skal tages, sender alle Xmorfer et digitalt signal til den store hovedcomputer. Tau Ceti -4 planeter Tau Ceti III bebos af de ondsindede, herskerlystne pfor, som vil angribe spillerne lige så snart de ser dem. Hvis spillerne forsøger at kommunikere med pforerne, og fremlægger et forslag om alliance mod USE, vil pfoerne virke venlige og interesserede, da de så tænker på at erobre Jorden. Spillerne vil sagtens kunne opdage dette, men hvis de bare vil af med USE, er det da en mulighed. Pforerne er menneskelignende, grønne, tynde, treøjede bipoder, som benytter sig af energistave som våben. De er i stand til med lethed at knuse USE, hvis spillerne fortæller om det teknologiske niveau på Jorden. Sauron -1 meget kedelig planet Sauron er den kedeligste planet i universet. Den bebos af (næsten) alle former for væsner fra de andre planeter. De der bor der ville hellere være et andet sted. -hvorsomhelst, bare ikke Sauron. Folk gider bare ikke tage initiativet til at rejse. Spillerne kan ikke overbevise beboerne til at hjælpe -de gider ikke. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 8

Space Central (Woongana) -1 gigantisk planet Woongerne er en fem meter lang, ormelignende, pelsklædt, race, som går med et sæt spinkle arme/ben, som sidder en meter tilbage på kroppen. De er kendt som fredsmælere over hele galaksen. Deres enorme hjemplanet er den eneste i deres solsystem, og er een stor by, hvor blandt andet kontoret for intergalaktisk immigration findes. Her er et fristed for mange forfulgte racer. Woongerne rejser rundt i galaksen i store skibe, som fungerer som observatører. De er en meget fredselskende race, og vil gerne hjælpe spillerne, hvis spillerne kan overbevise dem om at USE er en trussel (woongerne vil gerne sende en observatør med spillerne til Jorden, hvis det bliver foreslået. Det vil ikke være muligt at lande, da USE vil sende atomraketter ud efter spillernes skib, så snart det viser sig. Det vil være mere end nok til at overbevise woongerne). Derfor vil de heller ikke bruge vold mod USE, da de går ind for fredelige løsninger overalt hvor det er muligt. Woongerne kan istedet tilbyde pacifistmaskiner, som vil sætte våben ud af drift og dæmpe krigslyst. Disse maskiner er dog bevogtede på Rhand IV af de krigslystne miscer, som har stjålet dem af frygt for at nogen ville bruge dem mod dem. Woongerne kan ikke gøre noget ved dette, da der ikke er noget bevis for at miscerne har stjålet maskinerne. Spillerne må selv - helt uofficielt hente maskinerne, hvis de vil låne dem. Maskinerne skal sættes op flere forskellige steder på Jorden, og belgierne vil ikke kunne gøre det selv. Woongerne vil heller ikke være til megen hjælp dér. Ellers vil de tilbyde alle de resterende belgiere asyl på deres hjemplanet. Maki -10 planeter Maki VI bebos af farver. Superintelligente nuancer af farven blå, forelsket lyserødt, og små penselstrøg i luften omkring en frodig grøn er det første spillerne ser, når de lander på planeten, som er den sjette fra solen. Konceptet i disse væsner er så fremmedartet, at spillerne vil blive helt forvirrede. Farverne er meget uinteresserede i verden udenfor, og kan kun kommunikere på meget lavt plan med spillerne (tal i enkeltord og meget følelsespræget). Planeten er meget følelsesladet, og følelserne hos spillerne vil blive kraftigt forstærket så længe de er på planeten. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 9

Rhand -13 planeter På Rhands fjerde planet bor de hurtigtvoksende miscer. De er en race med lange krigstraditioner, som har ligget i krig med tonnerne fra nabosystemet Flich'ta i århundreder. De lever for krigen, så de kunne aldrig finde på at bruge masseødelæggelsesvåben mod Flich'ta VII, som tonnerne bor på, skønt de har det teknologiske niveau til det. De kæmper episke slag i rummet og på Jorden mindst een gang om året. De slås ikke af had eller erobringslyst, men af to grunde: For det første kan de ikke kan finde ud af andet end at slås, og for det andet de udruger alt for mange unger til at deres planet kan holde til det. Hvis en side har tabt for mange folk, venter den anden med at angribe til de har genoprettet deres befolkning. Og skulle den ene side en dag finde på noget andet at lave, ville den anden højst sandsynligt også gøre det. På trods af mange års krig hader mischerne og tonnerne ikke hinanden: De har faktisk et slags kærlighedsforhold, og der er meget almindeligt at en misch og en ton forelsker sig og tager til en anden planet, oftest Molloch. Hverken mischerne eller tonnerne ville kunne forstå spillerne, hvis de forsøger at tale dem til "fornuft" og bruge prævention eller lignende. De ser prævention som den største synd i universet, og det er o.k. at dræbe hos dem, ellers ville de jo blive for mange. Mischerne ligner en mellemting mellem aber og et rodsammen af Jurasic Parks indbyggere. De er ca en meter høje og er bipæde. Mischerne vil give spillerne woongernes pascifistmaskiner, hvis en af dem kan bevise sit værd i nærkamp mod en kriger af 3. grad. Sabine ville kunne vinde en såddan kamp, selvom hun vil blive hårdt såret. Hun vil få en medalje, som erklærer hende kriger af 2. grad i en højtidelig ceremoni. Enhver anden af spillerne vil ikke have en chance mod den toptrænede misch. Flich'ta -9 planeter Flich'tas syvende planet bebos af tonnerne, en bipæd race af fuglelignende, grønne væsner. De er ca. to meter høje, og taler med høje skræppende stemmer. Deres kultur og natur er meget som mischernes, og de slås af samme grunde som dem. Tonnerne og mischerne er meget gæstfri racer, især overfor hinanden, og har store ambassader på de fleste planeter. Fay -17 planeter Fay XIII befolkes af feer, som dem i folkeeventyrerne. De er faktisk dem fra folkeeventyrerne, da deres yndlingsbeskæfdigelse er at "buzze" mindre udviklede racer (at tage ned et forladt sted, hvor der kun er ganske få individer, og derefter hoppe rundt og te sig tossede foran staklerne, som der naturligvis ikke er nogen der tror på, men da det er en god historie skrives der så eventyr om dem). Spillerne vil her blive ramt i ansigtet af tærter, som kommer fra usynlige feer, og blive tiltalt af træer og andet mærkeligt, men der er ikke nogen hjælp at hente her. Det er bare sært. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 10

Molloch -30 planeter Molloch er fyldt med liv. niogtyve af dens tredive planeter summer af liv. På disse planeter har udstødte, fredssøgere og mutationer af alle afskygninger fundet sammen. På den 30. planet bor to gigantiske kaninlignende væsner fra tidernes formiddag, som en gang om året tager rundt og besøger de forskellige planeter i Molloch, for at sikre sig at folk opfører sig pænt der. Væsnerne er 200 meter høje, grønne og superintelligente. De har dog helliget sig deres egen planet fuldt og helt, og vil ikke hjælpe spillerne, bortset fra at de vil tilbyde belgierne at immigrere til en af deres planeter. Beboerne på de andre planeter er af samme holdning, men er ellers meget venlige, og lander spillerne på den syvende planet, vil Sabine kunne lære en meget lækker opskrift på tangsuppe, da denne planet er fyldt med væsner, som fejrer et geni af en kok, som netop har opfundet denne delikatesse. Thanos -7 planeter Der er 7 planeter i Thanos: Den 4. huser en kulturskole og den 5. en krigerskole. På kulturskolen lærer eleverne om alle de rumtidsudviklede racer, som er registrerede af skolens opdagere. På krigerskolen lærer eleverne at føre "god" krig: At vise fjenden respekt, ikke at glemme hvad man kæmper for, at vælge fred når det er muligt, at holde civile udenfor krig, etc. Grunden til at der ikke er noget andet liv på Thanos end de to skoler, er grunden til at skolerne er der: Engang da hver af de to planeter opdagede at der var liv på den anden, misforstod beboerne på dem den anden planets rituelle hilsner, og tog dem som krigserklæringer, da de to racer var så forskellige. Krigen eskalerede hurtigt til et æreløst blodbad, og først da der kun var hundrede tilbage af hver race, opdagede man misforståelsen. For ikke at gentage de to fejltagelser (misforståelse af andre racer og dårlig krigsførsel), valgte de overlevende at oprette de to skoler, som i dag har huset mange fantastiske statsoverhoveder. Planeterne har kun til formål at oplyse, så de kan ikke hjælpe med noget. De vil indregistrere USE som et eksempel på dårligt lederskab, da det bygger på at undertrykke dem, som har en anden mening. Andet kan de ikke gøre. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 11

Baa -5 planeter Baas anden planet er hjemstedet for den piratrace, som hærger og plyndrer på Turin og Orion. Piraterne er en meget avanceret race, men det skyldes udelukkende at de har stjålet alt deres teknologi fra andre racer, som ellers har hjulpet dem og været venlige mod dem, derfor har piraterne også en masse slaver på deres skibe, som hele tiden skal sørge for at den stjålne teknologi fungerer. Piraterne har fundet ud af at meget af den nye teknologi er yderst slagkraftig mod rumskibe, og fortsætter derfor med at have base ude i rummet på deres store skibe, som er fyldt med en mængde mindre terrorskibe, som udelukkende har til formål at plyndre. Selve racen hedder kjatiin, og er stor, tung og lidt klodset bygget. De minder om enorme insekter (de er ca. 3 meter høje), med alt for store lemmer, hvilket skyldes at Baa I er en planet med høj tyngdekraft. Piraterne har det bedst på deres egen planet eller uden for tyngdekraft. Nede på de forskellige planeter bruger de et stjålet jetpacksystem, som gør dem meget lette og hurtige, uden disse jetpacks ville de ikke have en chance mod selv mennesker, medmindre de var på deres egen planet. Derfor kunne spillerne hjælpe kofoerne og xmorferne mod de bliver angrebet ved f.eks. at sabotere den fælles energikilde som jetpack'erne er afhængige af. Kjatiinerne checker aldrig om deres udstyr er i orden, så hvis spillerne kan få overtalt slaverne til at hjælpe, vil piraterne ikke have en chance. Slaverne er meget frygtsommelige, men kan fås overtalt hvis spillerne lover at få dem fri. Spillerne vil ikke kunne forhandle med piraterne, da de kun lever for at hærge. Kihr'in -10 planeter Kihcherne, som bor på Kihr'ins femte planet, er en race af kuglerunde 10 centimeter høje pelsvæsner. De er tripoder og har et hidsigt gemyt. De er meget ærekære, så hvis nogle af spillerne fornærmer dem, vil de jage dem væk fra planeten i 10 meter brede runde rumskibe, med mere ildkraft end en hel stjerneskibsflåde. Hvis ikke, vil kihcherne gerne hjælpe med at trænge igennem USEs forsvar, hvis spillerne fortæller om hvor slemme USE er. Kihcherne vil kunne holde enhver angrebsmagt fra rummet på afstand, men er nytteløse på landjorden, så de kan ikke stoppe USE, kun holde dem tilbage i et døgns tid. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 12

Kazootraallil -2 tvillingeplaneter På Kazootraallils tvillingeplaneter bor bergerne. Bergerne er en 2 1/2 meter høj, fredelig, telepatisk race af tohovedede, firarmede bipoder. De er skællede, og ligner lidt øglemænd. De har udviklet telepati, da deres to hoveder ikke kan tale sammen gennem kroppens nervebaner, og de af og til havde hver sin holdning til hvordan kroppen skulle bevæge sig. De besidder en meget avanceret bioteknologi, som de bruger, hvor de kan komme til det. Denne teknologi har blandt andet betydet, at bergerne går i dragter, som forstærker deres telepatiske evner, så de rækker gennem 3/4 galakse, hvilket gør at bergerne altid ved hvor andre berger er, og kan derfor altid komme dem til hjælp, hvis der skulle ske noget. Deres computerteknologi er også biologisk: Deres enorme rumskibe, som ofte måler en til to kilometer, er 100% organiske, og styres helt og aldeles af navigatøren, som er koblet sammen med rumskibet i en sådan grad, at hvis rumskibet bliver skadet, kan navigatøren gå i chok. Bergerne er venligt stillede overfor belgierne, ikke kun fordi deres navne minder om hinanden, men også fordi at de kan læse spillernes tanker, og ved at de ikke vil noget ondt (med mindre de selvfølgelig vil det; så vil bergerne være knap så venlige), og de vil reagere negativt overfor de erobringslystne USE-agenter. Hvis spillerne er venlige, så vil bergerne tilbyde deres hjælp i form af slørere, som kan skjule rumskibet for enhver (undtaget bergerne: De vil opdage dem med det samme). Rumormen Rumormen er det væsen, som har lavet ormehullerne, for lettere at bevæge sig fra sol til sol. Den ligner en regnom, men er ca. 2000 km lang. Den er fra lidt efter tidernes morgen, og dens eksistensberettigelse er dens evne til at holde ormehullerne åbne, så de intelligente racer kan lære af hinandens fejl. Den er totalt uinteresseret i alt, og har ingen betydning for scenariet. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 13

Hvis spillerne møder... USE: USE-skibet er belgiernes langt overlegent, og vil tæske spillerne i småstykker, hvis de ikke flygter. Piraterne: Piraternes skib er endnu stærkere end USE-skibet, og piraterne vil heller ikke give nogen pardon. De vil dog ikke flyve efter spillerne ind i andre systemer hvis de flygter, blot råbe ukvemsord over radioen. Rumormen: Hvis spillerne møder rumormen, vil deres skib blive slynget rundt i rummet af en voldsom energiudladning, og ormen vil rejse videre. Scene 5: Tilbage på Jorden Her kan der være sket flere ting: Hvis spillerne har fået pforernes "hjælp", vil pforerne lande på Jorden og slagte løs med deres energistave. De vil gøre Jorden til et blodbad, og når USE overgiver sig, vil de tage alle de overlevende (inkl. belgierne) til fange, og bruge dem som slaver og til medicinske eksperimenter ("hvor længe mon hun kan overleve et tryk på 100 atm?" og "hvis vi implanterer denne her, vil han så eksplodere eller blive en lydig slave? Eller begge dele?") Har spillerne derimod fået pascifistmaskinerne, vil de kunne plante dem med stort besvær og mange døde belgiske agenter, og dermed sikre freden. Har de også fået xmorfernes og kofoernes hjælp, vil der næsten ikke dø nogen, da disse er enormt hårdføre og kan virke meget skrækindjagende. Har spillerne oven i købet fået kihchernes hjælp, vil der ikke dø nogen kofoer eller xmorfer heller. Har de bergernes sløringsapperater, vil det have samme resultat. Har spillerne kun pascifistmaskinerne og kihchernes eller bergernes hjælp (eller begge), vil der dø nogle få belgiere, og de vil få en heltebegravelse. Har spillerne ikke pascifistmaskinerne, vil enhver aktion slå fejl. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 14

Slutning Hvis scene 5 går godt, vil spillerne blive hyllet ved en medaljeoverrækkelse á la Star Wars, og pascifistmaskinerne vil sørge for at præsident Johnsons indflydelse forsvinder fra USE. USE vil blive opløst, og en enden slags fællesskab vil opstå på Sol III: Et fælleskab omkring vigtigheden af forståelse. Galaksetraktaten Galaksetraktat underskrevet første gang pr. 03/17/54/21 efter Rumtiden på Woongana, bedre kendt som Space Central. Underskrevet af enhver civilisation, som til dato har indtrådt i rumtid. 1: Det pålægges enhver civilisation. at sørge for sin egen udvikling. Stk 2: Det forbydes enhver civilisation at videregive viden til en mindre udviklet civilisation, medmindre denne behøver omtalte viden for at opretholde sin eksistens. Spilpersonerne Norman Wulff: Kommunist, kommunikatør, åbenhjertet. Jean Kuhl: Mekaniker, brygger, navigatør. Michelle Devirendt: Computerekspert, chokolademager. Sabine Elzas: Kriger, helt, kok, forelsket i Jean. Francies Chevron: Psion, nervøs, tegner. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 15

Tidsskema Hvis spillerne kommer til en planet samtidig med USE, vil USE-folkene forsøge at fange dem. Hvis spillerne undslipper, vil USE-skibet forsøge at indhente dem. Undslipper spillerne igen, vil marinerne genoptage deres rute, med den fornødne forsinkelse (se nedenfor). Dag 1 Belgisk rumskib bliver sendt afsted. Dag 10 USE sender rumskib afsted for at fange belgierne. Cut-scenen her! Dag 14 USE andkommer til Alpha Centauri. Dag 19 USE andkommer til Turin. Dag 20 USE-folkene indgår handelsaftale med Turin om Nerveteknologi mod amerikanske TV-serier. Dag 25 USE andkommer til Orion, hvor navigatøren drikker sig bedugget. Dag 26 Navigatøren kommer til sig selv. Piraterne angriber Orion Dag 30 Rumormen begynder at røre på sig inde i Space Central's sol. Dag 34 USE andkommer til Space Central. Dag 35-40 USE opholder sig på Space Central. De prøver at forhandle med woongerne, men da woongerne som en af de eneste racer overholder galaksetraktaten, får de ikke noget ud af det. De truer woongerne, og kommer spillerne til Space Central efter dette, vil de få meget nemt ved at overbevise woongerne om at USE er en trussel så stor, at galakselovens stk. 2 gælder for belgierne. Dag 45 USE ankommer til Tau Ceti. De får tæsk af nogle pfhor. Piraterne angriber Orion. Dag 48 USE ankommer forslåede til Maki. Dag 50 Rumormen forlader Space Centrals sol. Dag 56 USE ankommer til Space Central. Dag 58 Rumormen er i Orion, hvor den flyver ind i solen for at varme sig. Dag 60 Piraterne angriber Orion. Dag 64 USE ankommer til Flich'ta. De hører om piraterne fra Baa, og tager afsted med det samme. Dag 72 USE ankommer til Space Central. Dag 80 USE ankommer til Baa. De forhandler med piraterne i 5 dage, hvis piraterne stadig eksisterer. Ellers bruger de tiden på at lede efter dem. Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 16

Dag 86 USE og Baa bliver enige om at tæske belgierne på Jorden. Hvis Piraterne ikke eksisterer mere, vil USE tage den hurtigste rute til Sol, og vente dér. Hvis piraterne eksisterer, tager de med. Dag 94 USE (+ pirater) ankommer til Space Central. Dag 102 USE (+ pirater) ankommer til Orion, hvor piraterne, nu de alligevel er der, angriber Orion V. Dag 108 USE (+ pirater) ankommer til Alpha Centauri. Dag 112 USE (+ pirater) ankommer til Sol, hvor de venter. Efter at Spillerne har skaffet pascifistmaskinerne, vil de blive kontaktet via en berg af kofoerne, som ønsker at hjælpe med at plante maskinerne som tak. Selvfølgelig kun hvis de har gjort noget ved piraterne. Til Spillederen Hvorfor beligere? Fordi det er den nation, som man mindst venter kunne finde på sådant noget. Og for enhver tese er der en antitese. Antitesen er i dette tilfænde en stærk anti-emperialisme efter de mange EU-år. Selvom dette scenarie ikke er særligt fikseret på personnerne, er det vigtigt, at du opfordrer til interaktivitet. På spiltesten opdagede jeg, at spillerne ikke følte sig særligt engagerede i deres personer, så det kan være, at der skal pirres lidt til stemningen. Beskrivelsen af rumvæsnerne er -ligesom resten af scenariet- lidt løse, så det kræver en del af dig som spilleder. beskrivelserne kunne måske godt have været mere detaljerede, men så tror scenariet var blevet for uoverskueligt. Gode råd: Mange af væsnerne er underlige. Underbyg stemningen af at spillerne kommer til racer, hvis koncepter er milevidt fra menneskernes (som for eksempel mischernes og tonnernes grund til at slås). Spillerne må meget gerne føle sig totalt forvirrede, det ville da være det naturlige. Francies' kræfter kommer og går, og er meget stærke i nærheden af berger, da de er telepatiske. Lad ham få underlige anfald og syner af spillerne der gør noget, hvis de er fuldstændig lost, og har været det i lang tid. på den anden side er hans kræfter meget ukontrollerede, og han vil sjældent være i stand til at gøre specielle ting, hvis han siger at han vil gøre det. Scenariets spilletid ligger mellem 2 1/2 og 5 timer, afhængigt af hvor meget spillerne gør ud af deres personer. God fornøjelse! -Lupus Ignis Et Widescreen-scenarie af Tore Lupus Ignis og Bjarke Hudevad In Action Pedersen Side 17