ØSTRIG. Artikel 70 - Oplysninger stillet til rådighed for offentligheden

ØSTRIG Artikel 70 - Oplysninger stillet til rådighed for offentligheden EU-forordningens artikel 70 og 76 lyder som følger: Oplysninger stillet til rådighed for offentligheden Som led i det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der er oprettet ved beslutning 2001/470/EF, giver medlemsstaterne følgende oplysninger med henblik på at stille dem til rådighed for offentligheden: a) en beskrivelse af de nationale love og procedurer vedrørende underholdspligt b) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forpligtelserne i artikel 51 c) en beskrivelse af, hvordan der er sikret reel adgang til domstolsprøvelse, sådan som det kræves i artikel 44 d) en beskrivelse af de nationale fuldbyrdelsesregler og -procedurer, herunder oplysninger om eventuelle begrænsninger af fuldbyrdelsen, navnlig bestemmelser om beskyttelse af den bidragspligtige og forældelsesfrister. Medlemsstaterne ajourfører løbende disse oplysninger. Artikel 76 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 2, stk. 2, artikel 47, stk. 3, artikel 71, 72 og 73 finder anvendelse fra den 18. september 2010. Artikel 70 (a) - Nationale love og procedurer 1. Bestemmelser om den materielle ret: a) Underholdspligt mellem ægtefæller og registrerede partnere og med henvisning til skilsmisse/opløste ægteskaber/registrerede partnerskaber Med henvisning til ægteskab/registreret partnerskab ( 94 ABGB): 1) Ægtefællerne bidrager i fællesskab efter evne og i overensstemmelse med rammerne for deres ægteskabelige samliv til dækningen af deres fornødenheder afstemt efter livsvilkår. 1

2) Den ægtefælle, der fører den fælles husholdning, yder på denne måde det bidrag, der er omtalt i stk. 1; den pågældende ægtefælle har krav på underhold fra den anden, dog under passende hensyntagen til egen indtægt. Dette gælder fortsat efter opløsningen af samlivet for den part, der indtil da har været underholdsberettiget, forudsat at fremsættelsen af underholdskravet ikke er i strid med loven, især med henvisning til årsagerne til opløsningen af samlivet. En ægtefælle, der ikke er i stand til at bidrage i henhold til stk. 1, har også krav på underhold. 3) På den underholdsberettigede ægtefælles forlangende skal underholdsbidraget helt eller delvis betales i kontanter, også i forbindelse med et eksisterende samliv, forudsat at et sådant forlangende ikke er urimeligt i betragtning af især de midler, der er til rådighed til dækning af behovene. Det er ikke muligt at give afkald på underholdskravet på forhånd. Efter skilsmisse / opløsning af partnerskabet: a) Underholdspligt ved skilsmisse på grund af skyld Skyldsprincip ( 66 EheG) Den skyldige eller overvejende skyldige ægtefælle skal betale et underholdsbidrag til den anden part, hvis dennes indtægter fra formue og erhvervsarbejde, som denne afhængig af omstændighederne kan forventes at påtage sig, ikke er tilstrækkelige; underholdsbidraget tilpasses ægtefællernes livsvilkår. Beneficium competentiae ( 67 EheG) 1) Hvis det underholdsbidrag, der skal ydes i henhold til 66, betyder, at den ægtefælle, der alene eller overvejende alene bærer skylden, på grund af sine forpligtelser kommer i den situation, at hans/hendes eget tilpassede underhold kommer i fare, skal der kun betales så meget, som der med rimelighed kræves af hensyn til den fraskilte ægtefælles behov og formue- og erhvervsforhold. Har den bidragspligtige forsørgerpligt over for et mindreårigt ugift barn eller en ny ægtefælle eller registreret partner, så skal der også tages hensyn til disse personers behov og erhvervsaktiviteter. 2) En ægtefælle er med henvisning til stk. 1 fuldstændig fritaget for pligten til at betale underholdsbidrag, hvis den anden part er i stand til ved egen kraft at skaffe sig til sit udkomme. Underholdsbidrag fastsat efter rimelighedsprincippet ( 68 EheG) Hvis begge ægtefæller bærer skylden for skilsmissen og ingen af dem har den overvejende skyld, så kan en ægtefælle, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, få tildelt et bidrag til sit underhold, såfremt dette er rimeligt set ud fra den anden ægtefælles behov og formue- og arbejdsforhold. Bidragspligten kan begrænses tidsmæssigt. 67, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. 2

Underhold efter behov ( 68a EheG) 1) I det omfang og i den periode en fraskilt ægtefælle på grund af pasning og opdragelse af et fælles barn af hensyn til barnets velbefindende ikke kan forventes at forsørge sig selv, skal den anden part uafhængig af, om vedkommende er skyld i skilsmissen, sikre den andens underhold efter behov. Det antages, at der ikke kan stilles krav om egenforsørgelse førend efter barnets femte leveår. Hvis underholdspligten fastsættes af retten, skal det tilsvarende fastsættes, hvor længe den gælder ud over det yngste barns femte leveår, dog højst tre år. Hvis det på grund af særlige omstændigheder, f.eks. et barns særlige pasningsbehov, ikke kan forudses, hvornår den fraskilte ægtefælle vil være i stand til at forsørge sig selv, så kan retten undlade at fastsætte en frist. 2) Det kan ikke af en ægtefælle, som under ægteskabet efter fælles aftale om det ægteskabelige fællesskab tog sig af husholdningen og eventuelt pasning og opdragelse af et fælles barn og tilsyn med en fælles slægtning, og som følgelig lider under manglende erhvervsmuligheder på grund af manglende videre- og efteruddannelse, ægteskabets varighed, alder eller helbredssituation, kræves, at denne helt eller delvis forsørger sig selv, og den anden part skal derfor uafhængig af skyldsspørgsmålet i forbindelse med skilsmissen underholde denne ægtefælle efter behov. Hvis underholdskravet fastslås af retten, så skal det desuden begrænses til højst tre år, hvis det kan forventes, at den fraskilte ægtefælle derefter kan forsørge sig selv ved et erhvervsarbejde, som må anses for at være rimeligt. 3) Underholdskravet, jf. stk. 1 og 2, mindskes eller falder helt bort, hvis betalingen af underholdsbidrag ville være urimeligt, eftersom den begunstigede ensidigt har begået særligt tungtvejende fejl under ægteskabet eller er selvforskyldt i sin afhængighed på grund af grov forsømmelighed, eller der foreligger andre tungtvejende grunde, jf. også stk. 2, eller fordi ægteskabet kun var kortvarigt. Jo mere tungtvejende disse grunde er, jo hurtigere kan det af den begunstigede forlanges, at denne forsørger sig selv gennem indtægterne fra et andet rimeligt erhvervsarbejde eller på grundlag af sin formue. 4) 67, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. b) Pligt til at betale underholdsbidrag efter skilsmisse af andre grunde ( 69 EheG) 1) Hvis ægteskabet udelukkende er opløst af en af de grunde, der er fastsat i 50-53, og er der i forbindelse med afgørelsen taget stilling til skyldsspørgsmålet, så finder bestemmelserne i 66 og 67 tilsvarende anvendelse. 2) Er ægteskabet blevet opløst efter 55, og er der i forbindelse med dommen truffet afgørelse i henhold til 61, stk. 3, så gælder 94 ABGB også for den sagsøgte ægtefælles krav på underholdsbidrag efter skilsmissen. Underholdskravet omfatter også betalingen af bidrag til den sagsøgte ægtefælles frivillige forsikring i den lovpligtige sygeforsikring. Ved udmålingen af underholdskravet tages der ikke hensyn til den bidragspligtiges underholdsforpligtelse over for en ny ægtefælle eller registreret partner, medmindre det vil være rimeligt på baggrund af de gældende omstændigheder, herunder især den tidligere og den nye ægtefælles eller registrerede partners alder og helbred, varigheden af deres samliv med den bidragspligtige og deres børns velbefindende. 3

3) Hvis der ikke i forbindelse med afgørelsen er taget stilling til skyldsspørgsmålet, har den ægtefælle, der har krævet skilsmisse, bidragspligt over for den anden part, hvis og såfremt dette er rimeligt under hensyntagen til behov og formue- og erhvervsforhold hos den fraskilte ægtefælle og den bidragsberettigedes slægtninge, som er underholdspligtige i henhold til 71. 67, stk. 1, litra 2, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Aftale om underholdsbidrag ( 69a EheG) 1) Hvis der i henhold til 55a, stk. 2, er indgået aftale om, at der skal betales underholdsbidrag, er dette bidrag at ligestille med et lovpligtigt underhold, for så vidt det er afstemt efter ægtefællens livsvilkår. 2) Hvis der i forbindelse med skilsmisse efter fælles overenskomst ikke foreligger nogen juridisk bindende aftale om forsørgerpligten mellem ægtefællerne, så består der forsørgerpligt over for den anden part, såfremt dette er rimeligt under hensyntagen til behov og formue- og erhvervsforhold hos den fraskilte ægtefælle og den bidragsberettigedes slægtninge, som er underholdspligtige i henhold til 71. 67, stk. 1, litra 2, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Anvendelse af rimelighedsprincippet ( 69b. EheG) 68a finder tilsvarende anvendelse, når ægteskabet opløses af en af de grunde, der er angivet i 50-52 og 55, eller hvis der ved skilsmisse efter fælles overenskomst ikke foreligger en gyldig aftale om de forsørgelsesretlige forhold mellem ægtefællerne. c) Underholdsbidragets form ( 70 EheG) 1) Underholdsbidraget ydes gennem betaling af et beløb. Beløbet betales forud en gang om måneden. Den bidragspligtige skal stille sikkerhed, når der er fare for, at han vil unddrage sig pligten til at betale bidrag. Forholdene er afgørende for, hvilken form for sikkerhed der skal stilles. 2) I stedet for et fast månedligt beløb kan den bidragsberettigede kræve at få udbetalt et engangsbeløb, hvis der foreligger en tungtvejende grund, og det ikke belaster den bidragspligtige urimeligt hårdt. 3) Den bidragspligtige skal også betale det fulde månedlige beløb i den måned, hvor den berettigede dør. Forpligtelsernes rangorden ( 71 EheG) 1) En bidragspligtig fraskilt ægtefælle hæfter for bidragsmodtagerens slægtninge. Hvis der som følge af den bidragspligtiges øvrige forpligtelser opstår fare for, at den bidragspligtige selv har et passende underhold, hæfter slægtningene for den fraskilte ægtefælle. Hvis en fraskilt ægtefælle ikke får medhold i, at der består et underholdskrav over for den anden ægtefælle, påhviler det den berettigedes slægtninge ifølge de almindelige bestemmelser om forsørgerpligt at sikre dennes underhold. 4

2) Slægtningene hæfter også i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, eller hvor der kun med meget besvær vil kunne anlægges en sag mod den bidragspligtige inden for landets grænser. I så fald overgår kravet mod den ægtefælle, der har været forsørger, til slægtningene. Denne overgang kan ikke berettige et tab for den bidragsberettigede. Underholdsbidrag for den tid, der er gået ( 72 EheG) Hvad angår den forgangne tid kan den bidragsberettigede først kræve betaling eller erstatning for manglende efterlevelse fra det tidspunkt, hvor den underholdspligtige kommer i restance eller underholdskravet gøres gældende for retten. d) Begrænsning og bortfald af kravet på underhold selvforskyldt behov ( 73 EheG) 1) En bidragsberettiget, der har brug for finansiel støtte på grund af sit levned, kan kun gøre krav på et fornødent underhold. 2) Et større behov, der skyldes grov forsømmelighed fra den berettigedes side, kan ikke begrunde et krav på et større bidrag. Fortabelse ( 74 EheG) Den bidragsberettigede fortaber kravet på underholdsbidrag, når han efter skilsmissen gør sig skyldig i en alvorlig forseelse over for den bidragspligtige eller mod dennes vilje fører et æreløst eller usædeligt levned. Den bidragsberettigedes indgåelse af nyt ægteskab eller registreret partnerskab ( 75 EheG) Bidragspligten forsvinder, når den berettigede indgår nyt ægteskab eller registreret partnerskab. Den bidragspligtiges indgåelse af nyt ægteskab ( 76 EheG) Hvis den bidragspligtige indgår nyt ægteskab, finder bestemmelserne i civilrettens 1604 om betydningen af ægtefællernes formueforhold for bidragspligten tilsvarende anvendelse. Den bidragsberettigedes død ( 77 EheG) 1) Kravet på underholdsbidrag falder bort ved den bidragsberettigedes død. Kun såfremt kravet vedrører betaling eller erstatning på grund af manglende efterlevelse i en tidligere periode eller beløb, som var forfaldne til betaling på tidspunktet for den berettigedes død, opretholdes kravet. 2) Den bidragspligtige bærer begravelsesomkostningerne, såfremt de er rimelige, og arvingerne ikke kan udrede beløbet. 5

Den bidragspligtiges død ( 78 EheG) 1) Når den bidragspligtige dør, overgår bidragspligten til arvingerne som et krav på boet. 2) Arvingerne hæfter uden de i 67 fastsatte begrænsninger. Den bidragsberettigede er nødt til at acceptere en nedsættelse af bidraget til et beløb, som vil være rimeligt under hensyn til arvingernes forhold og boets formåen. 3) En bidragspligt, som er pålagt en ægtefælle i medfør af 68, ophører ved den bidragspligtiges død. e) Bidrag til børns underhold ( 79 EheG) 1) Når en fraskilt ægtefælle har forsørgerpligt over for et fælles barn, har den anden part pligt til af indtægterne fra sin formue og sit erhvervsarbejde at yde et passende bidrag til at dække udgifterne til barnets forsørgelse, såfremt disse ikke dækkes gennem brugsretten til barnets formue. Kravet kan ikke overføres til andre. 2) Hvis den bidragspligtige har forsørgerpligten over for barnet, kan han tilbageholde bidraget til brug for barnets underhold. f) Kontrakt om underholdsbidrag ( 80 EheG) Ægtefællerne kan indgå aftale om pligten til at betale underholdsbidrag i perioden efter skilsmissen. Hvis der inden skilsmissebevillingen er truffet en sådan aftale, så bortfalder den ikke med det samme, fordi den har lettet eller muliggjort skilsmissen; den bortfalder imidlertid, hvis ægtefællerne i forbindelse med aftalen har anført en skilsmissegrund, som ikke eller ikke længere er gældende, eller hvis det på anden måde af aftalen eller af andre forhold fremgår, at aftalen er i strid med god levevis. b) Krav om underhold mellem forældre (bedsteforældre) og børn (børnebørn) Børns krav om underholdsbidrag fra forældre ( 140 ABGB) 1) Forældrene skal efter evne bidrage til at dække barnets behov afstemt efter deres livsforhold og under hensyntagen til barnets evner, færdigheder, interesser og udviklingsmuligheder. 2) Den forældrepart, i hvis husholdning barnet bliver passet, yder på denne måde sit bidrag. Herudover skal denne forældrepart bidrage til barnets underhold, hvis den anden forældrepart ikke er i stand til at dække barnets behov eller ville skulle betale mere, end der ville være rimeligt i forhold til vedkommendes egne livsforhold. Kravet på underholdsbidrag mindskes, hvis barnet har egen indtægt eller er i stand til at sørge for sig selv under hensyntagen til omstændighederne. 6

Børnebørns krav om underholdsbidrag fra bedsteforældre ( 141 ABGB) 141. Så vidt forældrene ikke er i stand til at sørge for børnenes underhold, har bedsteforældrene pligt til at dække børnenes behov afstemt efter forældrenes livsforhold. For øvrigt finder 140 tilsvarende anvendelse; børnebørns krav på underhold falder dog, for så vidt som barnet har mulighed for at bruge egen formue. Herudover har bedsteforældre kun pligt til at betale underhold, for så vidt det ikke under hensyntagen til deres særlige forsørgerpligt bevirker, at der opstår risiko for deres eget underhold af en passende størrelse. Krav på underholdsbidrag fra arvingerne til en bidragspligtig ( 142 ABGB) En forælders pligt til at betale underholdsbidrag til et barn overgår til dennes arvinger op til boets værdi. Ved opgørelsen af barnets krav medregnes alt, som barnet modtager fra arveladeren i henhold til aftale og testamente, lovpligtig arvedel, pligtarv eller som offentligretlig eller privatretlig ydelse. Hvis boet ikke er tilstrækkeligt til at dække underholdsbidraget til barnet, indtil det kan forventes at forsørge sig selv, så mindskes barnets krav tilsvarende. Forældres og bedsteforældres krav om underholdsbidrag over for børn ( 143 ABGB) 1) Et barn har pligt til at sørge for forældrenes og bedsteforældrenes underhold under hensyntagen til sine egne livsforhold, hvis den bidragsberettigede ikke er i stand til at sørge for sit eget underhold, og såfremt denne ikke groft har misrøgtet sin forsørgerpligt over for barnet. 2) Børns pligt til at betale underholdsbidrag følger efter den forpligtelse, der påhviler en ægtefælle, en tidligere ægtefælle og umiddelbare slægtninge i op- og nedadstigende linje. Søskende deler forsørgerpligten blandt sig efter evne. 3) Forældres og bedsteforældres krav på underhold nedsættes dog, for så vidt som de har mulighed for at bruge egen formue. Herudover har børn kun pligt til at betale underhold, for så vidt det ikke under hensyntagen til deres særlige forsørgerpligt bevirker, at der opstår risiko for deres eget underhold af passende størrelse. 7

2. Procesret a) Underholdspligt mellem ægtefæller og registrerede partnere og med henvisning til skilsmisse/opløste ægteskaber/registrerede partnerskaber Klage gennem anlæggelse af civilt søgsmål ved distriktsdomstol. Hvis det anfægtede beløb er på over 5 000 EUR (138,89 EUR om måneden) skal parterne lade sig repræsentere af en advokat. Andragendet skal som udgangspunkt enten vedrøre et bestemt beløb eller opdeles i to dele med oplysning om indtægtens størrelse og betaling efter en vurdering heraf. De beviser, der fremføres af parterne, skal undersøges og behandles under høringen. Der er ikke nogen særlig pligt til at indhente oplysninger hos tredjeperson. Retten træffer afgørelse ved dom, som kan appelleres. Appelfristen er på 4 uger fra forkyndelsen af dommen. Den modsatte part har fra tidspunktet for appellens forkyndelse en frist på 4 uger til at fremsætte bemærkninger. Den anden retsinstans, provinsdomstolen, optager appellen til mundtlig behandling eller behandler den i et lukket møde. Appelinstansens afgørelse kan enten føre til, at den anfægtede dom bekræftes, ændres eller ophæves, og ved væsentlige spørgsmål og beløbsgrænser på over 5 000 EUR (= 138,89 om måneden) kan den appelleres til den øverste retsinstans (med Revision). b) Krav om underhold mellem forældre (bedsteforældre) og børn (børnebørn) Inddrivelse gennem frivillig retspleje på grundlag af et andragende fremsat ved distriktsdomstolen. Principielt er der ikke noget krav om, at den berettigede (eller dennes repræsentant) skal lade sig repræsentere af en advokat ved førsteinstansbehandlingen. Hvis et barn gør krav gældende over for en forælder (og østrigsk ret er gældende), behandles sagen af en retsembedsmand (Rechtspfleger); i modsat fald af en dommer. Den sagsøgte har pligt til at give oplysninger om sine indtægts- og formueforhold. Tredjeperson kan også blive bedt om at udtale sig (f.eks. arbejdsgivere og repræsentanter for socialforsikringer). Indledningsvis er det tilstrækkeligt med en ikke nærmere fastsat anmodning, men når beregningsgrundlaget er fastsat, skal der sættes beløb på anmodningen. En sådan vurdering kan foretages uden eller sideløbende med en mundtlig forhandling (som ikke er obligatorisk), men resultatet skal meddeles parterne, så de kan tage stilling hertil og fremlægge yderligere anmodninger. Retten træffer afgørelse ved dom, som kan appelleres. Appelfristen er på 14 dage fra forkyndelsen af dommen. De(n) anden/andre part(er) har en frist på 14 dage efter forkyndelsen af appellen til at fremsætte bemærkninger til appellen. Landsretten, som er anden retsinstans, træffer regelmæssigt afgørelse i ikke-offentlige retsmøder. Appelinstansens afgørelse kan enten føre til, at den anfægtede dom bekræftes, ændres eller ophæves, og ved væsentlige spørgsmål kan den appelleres til den øverste retsinstans (med Revisionsrekurs). 8

Artikel 70, litra b) - Centrale myndigheders særlige opgaver Artikel 51 Centrale myndigheders særlige opgaver 1) De centrale myndigheder yder bistand i forbindelse med de i artikel 56 omhandlede anmodninger og har navnlig til opgave: a) at sende og modtage sådanne anmodninger b) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager om sådanne anmodninger. 2) I forbindelse med sådanne anmodninger træffer de centrale myndigheder alle relevante foranstaltninger til: a) når omstændighederne kræver det, at yde eller lette ydelsen af retshjælp b) at hjælpe med at lokalisere den bidragspligtige eller den bidragsberettigede, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63 c) at hjælpe med at indhente relevante oplysninger om den bidragspligtiges eller den bidragsberettigedes indkomst og om nødvendigt formueforhold, herunder det sted, hvor aktiverne befinder sig, navnlig i medfør af artikel 61, 62 og 63 d) at tilskynde til mindelige løsninger med henblik på at opnå frivillig betaling af underholdsbidrag, hvor det er hensigtsmæssigt ved hjælp af mægling, forlig eller tilsvarende processer e) at lette den løbende fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, herunder eventuelle restancer f) at lette inddrivelse og hurtig overførsel af underholdsbidrag g) at lette fremskaffelsen af dokumentation eller andre beviser med forbehold af forordning (EF) nr. 1206/2001 h) at yde bistand til at få fastslået slægtskab, hvis dette er nødvendigt med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag i) at anlægge eller lette anlæggelsen af sager med henblik på at opnå nødvendige foreløbige foranstaltninger af territorial art, som har til formål at sikre resultatet af en verserende anmodning om underholdsbidrag j) at lette forkyndelsen af dokumenter med forbehold af forordning (EF) nr. 1393/2007. 9

3) De centrale myndigheders opgaver efter denne artikel kan, i det omfang den pågældende medlemsstats lov tillader det, udføres af offentlige organer eller andre organer under tilsyn af denne medlemsstats kompetente myndigheder. Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 71 Kommissionen om udpegelsen af sådanne offentlige organer eller andre organer samt deres kontaktoplysninger og omfanget af deres opgaver. 4) Intet i denne artikel eller i artikel 53 pålægger en central myndighed en forpligtelse til at udøve beføjelser, der efter den anmodede medlemsstats lov kun kan udøves af judicielle myndigheder. Anmodninger (artikel 51, stk. 1) videresendes og modtages af Bundesministerium für Justiz, Abt I 10 (adresse "Team Z", pr. e-mail team.z@bmj.gv.at). Således udføres opgaverne i henhold til artikel 51, stk. 2, litra b), c), g) og j), af de centrale myndigheder selv, i henhold til artikel 51, stk. 2, litra a) og d), af den kompetente distriktsdomstol, i henhold til litra e), f), h) og i), af en retshjælper (Verfahrenshelfer) eller en repræsentant, som indkaldes af distriktsdomstolen. Det vil være oplagt at fastholde følgende traditionelle ordning, som er baseret på distriktsdomstolenes historiske praksis med at vejlede parterne (allerede indført efter New York-konventionen): a) Sagsøger kan indbringe sin anmodning (skriftligt eller ved at få den ført til protokols) ved distriktsdomstolen i det område, hvor han bor. Distriktsdomstolen videresender anmodningen til justitsministeriet på forbundsplan (central myndighed). Forhold vedrørende udlandet kan i princippet fortsat behandles efter FN-konventionen. b) Vedrørende nye sager ligger hovedvægten i det østrigske system ligeledes på distriktsdomstolene. Når de centrale myndigheder har foretaget en foreløbig vurdering af, om alle dokumenter foreligger, hvilket kan føre til, at der anmodes om yderligere dokumentation, videresendes nye sager nemlig til distriktsdomstolene. Distriktsdomstolene er ansvarlige for bevillingen af retshjælp (repræsentation). Artikel 70, litra c) - Adgang til domstolsprøvelse I medfør af artikel 44 er der følgende forpligtelse. Artikel 44 Hjælp til dækning af sagsudgifter 1) Parter i en tvist, som er omfattet af denne forordning, har reel adgang til domstolsprøvelse i en anden medlemsstat, herunder procedurer til fuldbyrdelse, appel eller prøvelse, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel. I de af kapitel VII omfattede sager skal den anmodede medlemsstat sikre, at alle, der fremsætter en anmodning, og som har deres opholdssted i den anmodende medlemsstat, har en reel adgang til domstolsprøvelse. 10

2) For at sikre en sådan reel adgang yder medlemsstaterne hjælp til dækning af sagsomkostninger i overensstemmelse med dette kapitel, medmindre stk. 3 finder anvendelse. 3) I de af kapitel VII omfattede sager er en medlemsstat ikke forpligtet til at yde hjælp til dækning af sagsomkostninger, hvis og i det omfang procedurerne i denne medlemsstat gør det muligt for parterne at føre sagen, uden at der er behov for hjælp til dækning af sagsomkostningerne, og den centrale myndighed gratis stiller de tjenester, der er nødvendige hertil, til rådighed. 4) Retten til hjælp til dækning af sagsomkostningerne er ikke mindre omfattende end den ret, der gælder i tilsvarende nationale sager. 5) Der kræves ikke sikkerhedsstillelse eller depositum af nogen art for betaling af sagsomkostninger vedrørende underholdspligt. I Østrig bevilges der retshjælp til parter, som ellers ikke ville være i stand til at gennemføre sagen uden at bringe det nødvendige grundlag for deres eget underhold i fare og dermed underholdet for de personer, som de har forsørgerpligt over for. Retshjælp kan være ensbetydende med, at den pågældende part fritages for retsgebyrer og udgifter samt honorarer til advokater. I sager vedrørende underholdsbidrag på tværs af grænserne har det følgende betydning: der er ingen pligt til at betale retsgebyrer der er ikke pligt til at stille sikkerhed for sagsomkostningerne der stilles en advokat til rådighed for enhver fysisk person, medmindre sagsomkostningerne i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidraget til en berettiget på over 21 år kan udredes gennem den berettigedes indkomst eller let omsættelige aktiver (indestående på bankkonti osv.), eller en fortsættelse af (det endnu ikke dokumenterede) krav er chikanøst eller udsigtsløst. der sørges også for repræsentation for offentlige myndigheder. Artikel 70, litra d) - Nationale regler og procedurer vedrørende fuldbyrdelse Fuldbyrdelsesproceduren (eksekutionsproceduren) indledes (ikke på myndighedernes initiativ) med en anmodning fra den berettigede med et bevillingsstadium, hvor det efterprøves, om der foreligger et fuldbyrdelsesgrundlag. I bekræftende fald træffer domstolen afgørelse om en bevillingseksekution; i modsat fald afvises anmodningen. Denne afgørelse kan appelleres (fristen er 14 dage fra afgørelsens forkyndelse). Hvis grundlaget stammer fra en anden medlemsstat, har EU-retten forrang. Procedurens videre forløb afhænger af, hvilke aktiver eksekutionen retter sig mod. De vigtigste former for eksekution, der anvendes til at sikre den løbende betaling af underholdsbidrag er: 11

a) Udlæg i fordringer: Tredjepartsskyldnere (f.eks. den bidragspligtiges arbejdsgivere) får forbud mod at udbetale fordringer til den bidragspligtige, som desuden har forbud mod at råde over fordringerne. Dette gælder efter forkyndelsen af det pågældende forbud fra den følgende udbetalingsperiode. Herefter betaler tredjepartsskyldnere deres gæld, ikke til den bidragspligtige, men til den bidragsberettigede. Selv i tilfælde, hvor den bidragspligtige ikke har nogen fordringer på dem, skal dette meddeles domstolen. Ved fuldbyrdelse gennem udlæg i arbejdsindtægter kan hele indtægten ikke uden videre overføres til den bidragsberettigede, da den bidragspligtige har ret til et eksistensminimum. Fastsættelsen af beløbets størrelse påhviler primært tredjepartsskyldneren, men domstolen kan dog foretage en vurdering. Oplysninger om eksistensminimum, som ændres fra år til år, kan hentes på BMJ's websted (www.bmj.gv.at). b) Udlæg i løsøre: Betalingen af underholdsbidraget kan også sikres, ved at fogeden udtager pant i og sælger løsøre. Salget sker ved auktion (inkl. onlineauktion) eller i fri handel. Udbyttet fordeles mellem de bidragsberettigede. Der kan ikke tages pant i bestemte former for løsøre (f.eks. genstande, der anvendes til udøvelse af erhverv, helbredsbetingede hjælpemidler, medicin og proteser). I henhold til bestemmelserne om udlæg i løsøre kan der også tages pant i rede penge (i sagens natur kræver det ikke noget salg). Også i disse tilfælde har den bidragspligtige krav på at råde over et vist beløb (eksistensminimum for resten af måneden). c) Udlæg i fast ejendom: Udlæg i fast ejendom kan - som prioritetssikring - ske ved tvungen stiftelse af pant, der realiseres i form af tvangsadministration eller tvangssalg på auktion. d) Andre rettigheder: der kan under alle omstændigheder gøres udlæg i lejeindtægter, patentrettigheder og andre omsættelige rettigheder. e) Ingen fuldbyrdelsesmidler er "skyldspådragende" (med heraf følgende fængsling af den bidragspligtige) eller fratagelse af rettigheder (f.eks. førerbevis, bevilling til at drive virksomhed, godkendelse til at udøve et erhverv, f.eks. Ius practicandi for læger). Der er heller ikke nogen særlige regler for udlæg i bankkonti. Den bidragspligtiges fordringer over for banken vedrørende udbetaling fra en konto er omfattet af bestemmelserne om udlæg i fordringer. Sporing: Med henblik på ukendte tredjepartsskyldnere er der mulighed for at koble en anmodning om udlæg med en henvendelse til sammenslutningen af socialsikringsorganer (Hauptverband der Sozialversicherungsträger). Ved udlæg i løsøre kan fogeden blive bedt om at spore løsøre (den bidragsberettigede skal altså ikke på forhånd angive genstande, hvori der kan udtages pant). Oplysninger om fast ejendom tilhørende den bidragspligtige findes i den offentlige tinglysningsbog. 12

Begrænsninger for fuldbyrdelsen: Her skal der kort gøres opmærksom på, at fuldbyrdelse gennem udlæg i fordringer og rede penge er begrænset af bestemmelserne om opretholdelse af et eksistensminimum, hvilket bevirker, at meget ("livsnødvendigt") løsøre ikke kan gøres til genstand for udlæg, at pantudtagning kun undtagelsesvist må finde sted i weekenden eller om natten, og at der i forbindelse med naturkatastrofer kan blive nedlagt forbud mod fuldbyrdelsesforretninger. Det ville ikke være i overensstemmelse med målet for dette dokument at give mere detaljerede oplysninger. Har fordringer på underholdsbidrag forrang? Fordringer på underholdsbidrag prioriteres kun i begrænset omfang højere end andre fordringer; de har således ikke generelt prioritet. Restancer behandles altid som andre fordringer. Der gælder således følgende prioritering: fordringerne tilgodeses i den rækkefølge, de er blevet anerkendt som fordring. Underholdsbidrag prioriteres kun højest i forbindelse med fuldbyrdelse ved udlæg i fordringer. Grænsen for eksistensminimum nedsættes i forbindelse med fordringer på løbende underholdsbidrag. Herved opstår der billedlig talt tre kurve: 1) Indtil den almindelige grænse for eksistensminimum tages der hensyn til alle kreditorer i rækkefølge, 2) Beløb mellem den almindelige grænse for eksistensminimum og eksistensgrænsen ved underholdsbidrag anvendes kun til at dække løbende bidrag til underholdsberettigede, og 3) beløb svarende til "nedsat" eksistensminimum skal - også i forhold til underholdsberettigede - overlades til skyldner. 13