Grønt regnskab 29 for Novo Nordisk i Måløv Maj 21
Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Måløv...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...5 Vand- og energiforbrug...5 Forbrug af råvarer og emballage...7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...7 Spildevand...8 Affald...8 Udledninger til luft...1 Ekstern støj...12 Udslip...12 Vilkårsoverskridelser...12 Naboklager...12 Tilsynsmyndighedens udtalelse...13 Kommentarer til bilag...14 Bilag 1: Miljødata 25 29 for Novo Nordisk i Måløv 15 Bilag 2: PRTR data 29 for Novo Nordisk i Måløv.16 Bilag 3: Supplerende oplysninger.17 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Novo Nordisk Park 276 Måløv Tlf.: 44 44 88 88 CVR-nr.: 2425679 P-nr.: 1.7.676.146 www.novonordisk.com Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sandtoften 9 282 Gentofte Tlf.: 44 42 37 8 e-mail: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej 41 288 Bagsværd Tlf.: 88 24 88 24 CVR-nr.: 2425763 www.novo.dk 2 af 2
Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk Park i Måløv, der dækker et areal på 45. m 2, ligger i et erhvervsområde i udkanten af Måløv i Ballerup Kommune og må ifølge lokalplanen benyttes til administration samt lettere produktion, herunder farmaceutisk færdigvareproduktion, laboratorier og lagre. De omkringliggende områder mod syd og vest er udlagt til erhverv, området mod nord er åbent og ubebygget, og området mod øst er udlagt til rekreative formål samt til skole og boligbebyggelse. Afstanden til nærmeste boligbebyggelse er ca. 5 meter. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger i forbindelse med produktionen af hormontabletter i Biopharmaceuticals T&P, der hører under Product Supply. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Novo Nordisk s aktiviteter i Måløv. Novo Nordisk i Måløv Novo Nordisk i Måløv består af to områder: Biopharmaceuticals T&P, der fremstiller hormontabletter til behandling af kvinder med menopausesymptomer, og Forsknings og udviklingsområdet, der forsker i og udvikler nye lægemidler samt pakker farmaceutiske produkter til kliniske forsøg for hele Novo Nordisk. Der er beskæftiget i alt ca. 1.5 medarbejdere i Måløv, heraf ca. 3 i produktionen. Hovedparten af Novo Nordisk s produktion af hormontabletter foregår i bygning C2 i Måløv og varetages af Biopharmaceuticals T&P. Fabrikken fremstiller hormontabletter baseret på indkøbte hormonstoffer, østrogener, samt påfylder og pakker de færdige produkter, der også kaldes HRT produkter. Desuden er der tilknyttet analyselaboratorier til kvalitetskontrol af hormontabletterne. Forsknings- og udviklingsområdet (R&D), der omfatter Discovery og CMC Development, råder over adskillige laboratorier, dyrestalde og forsøgsanlæg til udvikling af nye farmaceutiske produkter. Hertil kommer diverse fælles hjælpefunktioner som kantine, værksteder, kedelcentral og administration. Miljøforhold generelt Det væsentligste ressourceforbrug er vand, energi og råvarer til fremstilling af hormontabletter - hovedsageligt mælkesukker og majsstivelse - samt emballagematerialer i form af plast, papir og pap. De vigtigste potentielle miljøpåvirkninger stammer fra hormonholdigt affald og spildevand fra produktionen af hormontabletter. Dette affald sendes til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Det øvrige spildevand afledes til og behandles på Måløv Rensningsanlæg. Biopharmaceuticals T&P arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 91 for kvalitetsledelse og ISO 141 for miljøledelse samt OHSAS 181 for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er produktions- og forsøgsanlæg i Måløv godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse i form af miljøgodkendelser og en spildevandstilladelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Anvendelsen af genetisk modificerede organismer i forsøgsanlæg og laboratorier er godkendt og reguleret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De myndigheder, som godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Ballerup Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Miljøgodkendelsen af Biopharmaceuticals T&P er blevet revurderet og godkendt på ny af Miljøcenter Roskilde i 29 på nærmere angivne vilkår. Godkendelsen omfatter følgende bygninger: 3 af 2
C1: Varemodtagelse og pakkeri C2: Anlæg til fremstilling af hormontabletter, påfyldning af tabletter i dispenser og pakning af færdigvarer C3: Lagerbygning til råvarer, pakkematerialer og færdigvarer Der er ikke sket væsentlige ændringer af miljømæssig betydning i 29. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Måløv arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO 141 og arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 i vores fabrik, der fremstiller hormontabletter. Vi er efter ISO 141 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores produktions- og forsøgsanlæg, der i stigende grad sker som integreret del af vores clean aktiviteter, og dels som specifikke miljøtiltag/- projekter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørers miljøforhold indsamles via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 1% i 214 i forhold til 24, minimering af tab af kølemidler med drivhuseffekt og affaldsreduktion. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med en miljøkoordinator for vores produktionsområde, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - 4 af 2
procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter fra de enkelte områder. Endvidere har vi indført arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 i vores fabrik. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Desuden udarbejdes løbende arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og det tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. Miljø- og arbejdsmiljøtræning af medarbejdere har i 29 bl.a. haft fokus på miljø- og arbejdsmiljøvurdering af ændringer for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer vurderes inden ændringerne påbegyndes og, at der om nødvendigt træffes forholdsregler for at begrænse disse konsekvenser. Det vurderes på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrik til fremstilling af hormontabletter har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO 141 og OHSAS 181 standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af BVC s audit i 29, der ikke gav anledning til afvigelser. På miljøområdet har vi i 29 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser samt energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi, bedre sortering og reduktion af affald samt reduktion af tab af kølemidler med drivhuseffekt. Vi har i 29 opnået gode resultater på miljøområdet. Her skal nævnes: Der er gennemført energibesparende projekter med en samlet effekt på ca. 7.3 GJ svarende til 69 tons CO 2, hvoraf Biopharmaceuticals T&P tegner sig for henholdsvis ca. 1.9 GJ og 254 tons CO 2. Vi har ikke haft udslip eller modtaget klager fra naboer. Vi har kun haft tre mindre vilkårsoverskridelser vedrørende spildevand, der ikke har haft miljømæssig betydning. Resultaterne af vores miljøarbejde i 29 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Det samlede vandforbrug er steget med 2% til 41.5 m 3 i 29. For energi er det samlede forbrug faldet med 1% til 167. GJ. For Biopharmaceuticals T&P ser udviklingen fra 27 til 29 således ud: Ressource 27 28 29 Udvikling 28-9 Vand 12.89 m 3 9.38 m 3 9.829 m 3 + 6% Energi 38.793 m 3 34.68 GJ 33.611 GJ - 1% 5 af 2
Stigningen i vandforbrug på 6% skyldes hovedsageligt øget forbrug til rengøring i forbindelse med indkøring af et nyt produkt og stigning i antal produktions-batche. Faldet i energiforbrug på 1% skyldes energibesparende tiltag. Udviklingen i det totale forbrug af vand og energi fra 25 til 29 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug 25-29 1 m3 5 45 4 35 3 25 26 27 28 29 År Energiforbrug 25-29 2 1 GJ 15 1 5 Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion 25 26 27 28 29 År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Vandbesparende tiltag: Vi har i 29 arbejdet med optimering af CIP-rengøring, hvilket har givet pæne vandbesparelser. Endvidere er der ved udgangen af 29 igangsat et projekt med udskiftning af RO-anlæg til vandbehandling, der forventes at medføre yderligere vandbesparelser (RO = Omvendt osmose). Energibesparende tiltag: Der er i 29 gennemført energibesparende tiltag med en samlet effekt på 7.27 GJ svarende til 69 tons CO 2. Biopharmaceuticals T&P har i 29 gennemført to projekter med en samlet effekt på 1.89 GJ svarende til 254 tons CO 2. De to projekter vedrører behovsstyring af ikke-kritisk ventilation og etablering af ny og mere energieffektiv trykluftcentral. 6 af 2
Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage i Biopharmaceuticals T&P er samlet set faldet med 5% fra 1.167 tons i 28 til 1.114 tons i 29. For råvarer er forbruget faldet med 1% til 426 tons, mens forbruget af emballage er faldet med 7% til 688 tons. Det faldende forbrug skyldes dels en mindre produktion og dels indførelsen af et nyt styringssystem, der giver færre fejlsorteringer. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 29 er vist i nedenstående figur: Råvaresammensætning 29 2% 7% Device materialer og komponenter Næringsstoffer 73% Organiske forbindelser Emballagesammensætning 29 4% 47% Metal 49% Papir og pap Plast Giftige og/eller miljøfarlige stoffer,12% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i Biopharmaceuticals T&P er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Det drejer sig om østradiol og norethisteronacetat, der indgår som aktive stoffer i vores hormontabletter. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. 7 af 2
Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Måløv udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Måløv Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Værebro Å og derfra videre til Roskilde Fjord. Den samlede spildevandsmængde er steget med 8% fra 32.3 m 3 i 28 til 34.8 m 3 i 29. Spildevandsmængden fra Biopharmaceuticals T&P er i samme periode ligeledes steget med 8% fra 8.33 m 3 til 8.947 m 3. Den samlede udledning af COD er fra 28 til 29 steget med 15% til 3 tons, mens udledningen af kvælstof (N ) og fosfor (P) er uændret, henholdsvis 2 og,5 tons. Den samlede udledning af de tre stofgrupper i perioden 25 29 fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P 25-29 Tons 35 3 25 2 15 1 5 25 26 27 28 29 År COD Kvælstof Fosfor Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Ballerup Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 26 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden 26 21 og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Måløv med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affaldet. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 25 til 29 fremgår af nedenstående figur. 8 af 2
Affaldsmængder 25-29 2.5 Tons 2. 1.5 1. 5 Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald 25 26 27 28 29 År Der er fra 28 til 29 sket et fald i den samlede affaldsmængde på 2% fra 1.88 tons til 1.838 tons. Dette dækker over en stigning i mængden af farligt affald på 22% fra 115 tons til 141 tons, og et fald i mængden af ikke-farligt affald på 4% fra 1.766 tons til 1.697 tons. Udviklingen i Biopharmaceuticals T&P s affaldsmængder fra 27 til 29 ser således ud: Affaldstype Enhed 27 28 29 Udvikling 28-9 Farligt affald Tons 36 39 44 + 13% Ikke-farligt affald # Tons 18 114 167 + 46% Hormonholdigt spildevand Tons 1.35 1.221 1.8-12% # Excl. Hormonholdigt spildevand. Stigningen i mængden af farligt affald skyldes øget kassation af Vagifem -pakninger. Stigningen i mængden af ikke-farligt affald skyldes dels øget kassation af pakninger og udløbet pakkemateriale samt dels affald fra oprydning i forbindelse med intern flytning af pakkerierne i Måløv. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 29 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%. Bortskaffelse af affald 29 13% 7% Farligt affald, specialbehandling 2% 6% Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den forholdsvis store fraktion af ikke-farligt affald til specialbehandling (6%) er hormonholdigt spildevandvand, der som følge af myndighedskrav opsamles og sendes til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Det- 9 af 2
te er en miljømæssig og økonomisk dyr bortskaffelsesform, der har kostet ca. 1,5 millioner kr. i 29. Vi har derfor iværksat en undersøgelse af mulighederne for at reducere mængden af hormonholdigt spildevand og alternative behandlingsmetoder. Som det fremgår af nedenstående tabel, er andelen af farligt affald steget fra 6,1% i 28 til 7,6% i 29. Endvidere ses, at den samlede andel af affald til genanvendelse er steget fra 11,1% til 13,5%. 25 26 27 28 29 Affald, total (tons) 1.994 2.116 2.95 1.88 1.838 Farligt affald, % af total 6,3 5,5 7,6 6,1 7,6 Farligt affald, genanvendelse i % 2,1 1,2 3,1 8,6 5,1 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % 9,9 13,6 11,4 11,2 14,1 Genanvendelse i % af total affald 9,4 13, 1,7 11,1 13,5 Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Udledning af støv fra vores produktion er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores aktiviteter giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 26 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 1% i 214 i forhold til 24. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 27 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 26 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 29 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 65% for CO 2, 99% for SO 2 og 75% for NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra gasfyrede kedelanlæg. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Måløv, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 29, fremgår af nedenstående figur. Fordelingen af energikilder til eksternt produceret energi er baseret på et 3-års gennemsnit af DONG Energy s miljødeklaration for 26-28 samt Måløv-områdets andel af vindenergi fra Horns Rev 2 i h.t. aftale med DONG Energy. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Som det fremgår af figuren udgjorde vindenergi på det grundlag 7,3% af den samlede energiforsyning i 29, hvilket er 2,3% mere end i 28. Denne stigning skyldes hovedsageligt Novo Nordisk s aftale med DONG Energy om vindenergi fra Horns Rev 2. 1 af 2
Energikilder 29 El, kul 2,9% El, olie El, naturgas 56,% 2,5% 8,7% 1,7% 2,9% 4,7% 2,6% El, affald El, biomasse El, vind i h.t. deklaration El, vind fra Horns Rev 2 Egen energiproduktion, naturgas Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 7% fra 16.5 tons i 28 til 15.3 tons i 29 som følge af den øgede andel af vindenergi og energibesparende tiltag. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 19% og 17% af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden 25 29 fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning 25-29 2. 15. Tons 1. 5. 25 26 27 28 29 År Andre luftformige udledninger Andre luftformige udledninger omfatter tab af kølemidler til atmosfæren, der opdeles i kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 29 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale udgjorde i 29 ca. 85 tons CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er der udledt 44 kg ammoniak fra køleanlæg. Vi har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og vi arbejder løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. 11 af 2
Ekstern støj Novo Nordisk i Måløv er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Der er i forbindelse med en række bygningsmæssige ændringer foretaget beregninger af støjforholdene for at sikre, at støjniveauet fortsat holder sig indenfor de gældende krav. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 25 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men vi har nu - som led i vores klimastrategi - ændret praksis, således at tab af kølemidler fra 29 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. Der er ikke registreret udslip fra Novo Nordisk i Måløv i 29. Vilkårsoverskridelser Vi har i 29 registreret tre vilkårsoverskridelser vedrørende ph i spildevand. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle vilkårsoverskridelser. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Måløv i 29. 12 af 2
Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Måløv for regnskabsåret 29. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 29 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Novo Nordisk A/S, Måløv i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Dana Østergaard, Miljøcenter Roskilde 13 af 2
Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 25 til 29 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Måløv. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 29 sige 26-28. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på DONG Energy s miljødeklaration. Beregningsmetoden er indført i 27 i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe årtil-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. For 29 er der endvidere indregnet Måløv-områdets andel af vindenergien fra Horns Rev 2 i h.t. til aftale mellem Novo Nordisk og DONG Energy. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (2 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (2 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,3 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 26 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 27 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Måløv overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for farligt affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 29 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljøgodkendelser m.v. 14 af 2
Bilag 1: Miljødata 25 29 for Novo Nordisk i Måløv Miljødata Metode Enhed 25 26 27 28 29 Vand Drikkevand M 1. m3 44,7 44,8 46,2 4,6 41,5 Energi Energi (total) M 1. GJ 143 155 167 168 167 Ekstern produktion (elektricitet) M 1. GJ 56,7 62,7 73,3 77, 73,4 Intern produktion (naturgas) M 1. GJ 86, 92,3 93,7 91, 93,5 Materialer Materialer (total) M tons 963 1.21 1.312 1.167 1.114 Råmaterialer M tons 381 418 455 43 426 Emballagematerialer M tons 582 783 857 737 688 Spildevand Volumen M 1. m3 36,5 37,1 34, 32,3 34,8 Suspenderet stof M tons 11 12 16 15 11 BOD5 M tons 7,4 15 17 14 13 COD M tons 21 28 28 26 3 Kvælstof M tons 1,9 2, 2, 2, 2, Fosfor M tons,4,5,5,5,5 Affald Affald (total) M tons 1.994 2.116 2.95 1.88 1.838 Farligt affald (total) M tons 126 117 16 115 141 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons 123 115 155 15 133 Genanvendelse (elektronikaffald) a M tons 2,7 1,4 4,9 9,9 7,2 Ikke -farligt affald (total) M tons 1.868 2. 1.936 1.766 1.697 Deponering M tons 13 21 3,2 24 5,1 Specialbehandling (spildevandsfraktion) M tons 1.416 1.345 1.35 1.221 1.8 Forbrænding M tons 255 361 363 322 372 Genanvendelse M tons 184 273 22 199 24 Glas M tons 6, 7,1,1,3 Haveaffald M tons 1,8 Madaffald M tons 3, Metal M tons 17 18 21 29 35 Papir & pap M tons 13 166 137 18 129 Plast M tons 54 79 45 39 58 Træ M tons 4, 2,2 17 18 18 Luftemission Tab af kølemidler med drivhuseffekt B tons CO2-ækv. - - - - 85,2 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC) M kg 4 361 Ammoniak M kg - - - - 44 Kuldioxid (CO 2 ) B 1. tons 13,5 14,2 15,8 16,5 15,3 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B 1. tons 8,6 9, 1,5 11,3 1, Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B 1. tons 4,9 5,2 5,3 5,2 5,3 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 5,5 5,6 6,2 6, 4,9 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 5,4 5,5 6, 5,9 4,8 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons,1,1,2,1,3 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 18,7 19,6 2,3 18,9 15,7 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 14,4 15,2 16,1 15,1 11,8 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 4,3 4,4 4,2 3,8 3,9 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1. tons CO2-ækv. 13,4 14,2 15,8 18,2 15,4 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv.,2 51 Sur nedbør B tons SO2-ækv. 18, 2, 2, 19,2 15,9 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 47, 51, 52, 51,7 46,1 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelser af grænseværdier M 5 37 1 3 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M 2 1 1 Utilsigtede udslip b M 3 2 3 2 Klager over gener M 1 Bemærkninger a) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. Dette har medført ændrede tal for farligt affald til specialbehandling og genanvendelse for 25 til 28 i f.t. det grønne regnskab for 28. b) Udslip er fra 29 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 15 af 2
Bilag 2: PRTR data 29 for Novo Nordisk i Måløv PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ analyse metode 29 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO2 1.. Luft B ETS 15.291. NOx 1. Luft B OTH 15.68 HFC 1 Luft M OTH 24,7 HCFC 1 Luft M OTH CFC 1 Luft M OTH N-total Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER 1.988 P-total Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER 528 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER 1.85 PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 29 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 7 Anden bortskaffelse (D) M OTH 134 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 24 Anden bortskaffelse (D) M OTH 1.457 16 af 2
Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 29 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljøgodkendelser m.v. 17 af 2
Vilkårsdokumentation Vi udfører løbende egenkontrolmålinger på vores forsøgs- og produktionsanlæg for at dokumentere overholdelsen af udledningsvilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelse. Resultater af egenkontrolmålinger udført i 29 er sammenfattet i det følgende. Spildevandsmålinger Ballerup kommune har i spildevandstilladelsen til Novo Nordisk i Måløv stillet en række krav til udledning af spildevand. Som led i vores egenkontrol har vi i 29 udført målinger af udledt spildevand fra Novo Nordisk i Måløv. Prøveudtagning og kontinuerte målinger af flow, ph og temperatur samt udarbejdelse af målerapporter er udført NNE Pharmaplan, der er akkrediteret til udtagning af spildevandsprøver. Analyser af udtagne prøver er udført af et akkrediteret analyselaboratorium efter godkendte DS/EN/ISO-metoder. Alle prøver er udtaget flowproportionalt i målebrønd umiddelbart inden udledning til det offentlige kloaksystem. Resultaterne af de udførte målinger i 29 er sammenfattet i nedenstående tabel: Parameter Grænseværdi Antal målinger Målte værdier Antal vilkårsoverskridelser Spildevandsvolumen Max. 1 m 3 /time 6 Max. 3,9 m 3 /time Max. 61 m 3 / døgn 6 112 146 m 3 /døgn Max. 19. - 33.826 m 3 /år m 3 /år ph 6,5 x 9. 6 ph 3,5-1 3 Spidsværdier til ph 4 og 1 kan accepteres for max. 1 m 3 /time, dog max. for 4 m 3 /døgn. Temperatur Max. 5 o C 6 Max. 34,4 o C Suspenderet stof Max. 42 kg/døgn 6 14-78 Kg/døgn BOD5 Max. 61 kg/døgn 6 31-64 Kg/døgn COD Ingen 6 77-143 - Kg/døgn Kvælstof Max. 12 kg/døgn 6 5,5-8,6 Kg/døgn Fosfor Max. 28 kg/døgn 6 1,5-2,6 Kg/døgn Nitrifikationshæmning Max. 5 % 6 < 1 12 % ved 2 ml/l 18 af 2
Test af HEPA-filtre på luftafkast Der er i miljøgodkendelsen af bygning C2 stillet krav om HEPA-filtrering af procesluft, der afkastes til atmosfæren fra lokaler, hvor der håndteres hormonholdige materialer. Endvidere skal det mindst en gang årligt dokumenteres overfor miljømyndigheden, at kravet til filtrenes udskilningsgrad overholdes. Det samme krav gælder også enkelte laboratoriebygninger. I forbindelse med ombygninger i bygning C2 er en række HEPA-filtre fjernet, hvorfor antallet af filtre er reduceret i forhold til opgørelsen for 28. Resultaterne af test af HEPA-filtre på luftafkast i 29 er sammenfattet i nedenstående skema. Bygning Antal HEPA-filtre på luftafkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet * C2 - Hormonproduktionen 13 13 2 C2 - Pilot 17 17 B2 1 1 * Acceptkriterium:,5% for en aerosol i.h.t. DS/EN 1822. 19 af 2
Oversigt over miljøgodkendelser m.v. Branchebetegnelse og listepunkt Novo Nordisk s hovedaktivitet i Måløv er omfattet af følgende listepunkt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 164 af 13. december 26 om godkendelse af listevirksomhed: D 14: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Miljøgodkendelser m.v. Alle Novo Nordisk s udviklings- og produktionsaktiviteter i Måløv er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Miljøgodkendelser og -tilladelser omfatter følgende bygninger og anlæg: Bygning C2: Udviklings- og produktionsanlæg til fremstilling af hormontabletter Bygning B5/B6: Kedelanlæg og laboratorium Bygning D9: Kedelanlæg Bygning G9: Oplagsplads for kemikalier og kemikalieaffald Nedgravede tanke ved bygning A9/B9, C2, B6 og F9. Novo Nordisk i Måløv er omfattet af følgende hoved miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: 25. februar 1993: Miljøgodkendelse af udviklingsafdeling til forsøgsmæssig fremstilling af lægemidler i bygning i C2 (KA). 2. august 21: Tilladelse til nedgravede tankanlæg ved bygning C2, B6 og F9 (KA). 3. marts 25: Revision af miljøgodkendelse vedrørende udvidelse kedelanlæg i bygning D9 (BK). 25. maj 25: Tilladelse til nedgravede tankanlæg ved bygning A9/B9 (KA). 6. februar 24: Miljøgodkendelse af oplagsplads for kemikalier og kemikalieaffald ved bygning G9 (BK). 24. august 26: Generel tilladelse til tilslutning af spildevand fra Novo Nordisk i Måløv (BK). 24. november 29: Revurdering af miljøgodkendelse af 1. februar 1992 til fremstilling af hormontabletter i bygning C2 (MCR) Anvendte forkortelser: BK = Ballerup kommune KA = Københavns amt MCR = Miljøcenter Roskilde MST = Miljøstyrelsen 2 af 2