INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. VFEND 50 mg filmovertrukne tabletter VFEND 200 mg filmovertrukne tabletter Voriconazol



Relaterede dokumenter
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. VFEND 50 mg filmovertrukne tabletter VFEND 200 mg filmovertrukne tabletter Voriconazol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vyndaqel 20 mg bløde kapsler tafamidis

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. VIAGRA 100 mg filmovertrukne tabletter Sildenafilcitrat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. ECALTA 100 mg pulver og solvens til koncentrat til infusionsvæske, opløsning Anidulafungin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Riprazo 300 mg filmovertrukne tabletter Aliskiren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. EVISTA 60 mg filmovertrukne tabletter (raloxifenhydrochlorid)

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Zitromax 500 mg filmovertrukne tabletter Azithromycin

INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Aerius 5 mg filmovertrukne tabletter desloratadin

Indlægsseddel: Information til brugeren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Indlægsseddel. Information til brugeren

Zitromax 40 mg/ml Pulver til oral suspension Azithromycin

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vizarsin 100 mg filmovertrukne tabletter Sildenafilcitrat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Pamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol

Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ferriprox 1000 mg filmovertrukne tabletter Deferipron

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hycamtin 0,25 mg. Hycamtin 1 mg. kapsler, hårde topotecan

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Azomyr 5 mg smeltetabletter desloratadin

INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Aerius 5 mg smeltetabletter desloratadin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ercoquin 250 mg overtrukne tabletter. Hydroxychloroquinsulfat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Keppra mg filmovertrukne tabletter Levetiracetam

Indlægsseddel. Information til brugeren

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

DANMARK Indlægsseddel: Information til brugeren. CIALIS 10 mg filmovertrukne tabletter tadalafil

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Eliquis 2,5 mg filmovertrukne tabletter Apixaban

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Tractocile: 37,5 mg/5 ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Atosiban

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Pectyl Brystdråber DAK oral opløsning Opium/campher/lakridsekstrakt

Indlægsseddel: Information til brugeren. Forxiga 5 mg filmovertrukne tabletter Forxiga 10 mg filmovertrukne tabletter dapagliflozin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Fluconazol Nycomed 2mg/ml, infusionsvæske, opløsning Fluconazol

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Bondenza 3 mg injektionsvæske, opløsning ibandronsyre

INDLÆGSSEDDEL : INFORMATION TIL BRUGEREN. Neoclarityn 5 mg smeltetabletter desloratadin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til patienten

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Avamys 27,5 mikrogram/pust, næsespray, suspension Fluticasonfuroat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Marevan 2,5 mg tabletter warfarinnatrium

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Alisade 27,5 mikrogram/pust, næsespray, suspension Fluticasonfuroat

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Xenical 120 mg hårde kapsler Orlistat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. AZILECT 1 mg tabletter rasagilin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter Trimethoprim Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at

Indlægsseddel: Information til brugeren. Eliquis 5 mg filmovertrukne tabletter Apixaban

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Metronidazol DAK 500 mg filmovertrukne tabletter Metronidazol

Fluconazol Nycomed 50 mg, 100 mg, 150 mg og 200 mg, hårde kapsler Fluconazol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Indlægsseddel: Information til patienten. Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter.

Lægen kan have givet dig Panodil Zapp til anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Trimopan, 100 mg filmovertrukne tabletter. Trimethoprim

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sildenafil ratiopharm 50 mg filmovertrukne tabletter. Sildenafil

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Fluconazol Nycomed 50 mg, 100 mg, 150 mg og 200 mg, hårde kapsler Fluconazol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Epivir 300 mg filmovertrukne tabletter Lamivudin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dostinex Tabletter 0,5 mg cabergolin

Furix 20 mg og 40 mg tabletter Furosemid

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde

Cabaser 1 mg og 2 mg tabletter cabergolin

Indlægsseddel: Information til brugeren. ellaone 30 mg tablet Ulipristalacetat

Indhold: Indlægsseddel for medicinen købt i håndkøb Indlægsseddel for medicin købt på recept

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Indlægsseddel: Information til brugeren

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Micardis 40 mg tabletter telmisartan

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Solifenacinsuccinat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil 1 g filmovertrukne tabletter paracetamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Indlægsseddel: Information til brugeren

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine samt muskel- og ledsmerter.

Serdolect anvendes til behandling af skizofreni i de tilfælde, hvor et andet lægemiddel ikke havde effekt.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Roxithromycin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Baraclude 1 mg filmovertrukne tabletter Entecavir

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE

Indlægsseddel: Information til brugeren. Baraclude 0,5 mg filmovertrukne tabletter Entecavir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Arax Junior 250 mg tabletter paracetamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Pradaxa 110 mg, hårde kapsler dabigatranetexilat

Indlægsseddel: Information til brugeren

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Transkript:

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN VFEND 50 mg filmovertrukne tabletter VFEND 200 mg filmovertrukne tabletter Voriconazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. - Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. - Lægen har ordineret VFEND til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har. - Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Virkning og anvendelse 2. Det skal De vide, før De begynder at tage VFEND 3. Sådan skal De tage VFEND 4. Bivirkninger 5. Opbevaring 6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 1. Virkning og anvendelse VFEND indeholder det aktive stof voriconazol og er et middel mod svampeinfektioner. Det virker ved at dræbe eller stoppe væksten af de svampe, som forårsager infektioner. Det bruges til behandling af patienter (voksne og børn over 2 år) med: invasiv aspergillose (en infektion forårsaget af Aspergillus-arter) infektion i blodet af Candida-arter (candidæmi) hos patienter, der ikke har et lavt antal hvide blodlegemer alvorlige invasive infektioner med Candida-arter, når svampen er resistent over for fluconazol (et andet middel mod svampeinfektion) alvorlige svampeinfektioner forårsaget af Scedosporium- eller Fusarium-arter (to andre typer svamp). VFEND er beregnet til patienter med forværrede og potentielt livstruende svampeinfektioner. Denne medicin bør kun bruges under tilsyn af en læge. 2. Det skal De vide, før De begynder at tage VFEND Tag ikke VFEND Hvis De er overfølsom (allergisk) over for voriconazol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6). Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. Følgende typer medicin må ikke indtages under behandlingen med VFEND: Terfenadin (medicin mod allergi) 1

Astemizol (medicin mod allergi) Cisaprid (medicin mod maveproblemer) Pimozid (medicin mod psykiske sygdomme) Quinidin (medicin mod uregelmæssig puls) Rifampicin (medicin mod tuberkulose) Efavirenz (til behandling af hiv) i doser på 400 mg en gang daglig og derover Carbamazepin (medicin mod epilepsi og kramper) Phenobarbital (medicin mod alvorlig søvnløshed og krampeanfald) Sekalealkaloider (f.eks. ergotamin, dihydroergotamin, som bruges mod migræne) Sirolimus (anvendes hos transplanterede patienter) Ritonavir (medicin mod hiv) i doser på 400 mg og derover 2 gange dagligt Perikon (naturmedicin). Advarsler og forsigtighedsregler Kontakt lægen, før De tager VFEND, hvis De har haft en allergisk reaktion over for andre azoler. De lider af eller har lidt af en leversygdom. Hvis De har en leversygdom, kan Deres læge ordinere en lavere dosis af VFEND. Deres læge vil også kontrollere Deres leverfunktion under behandling med VFEND ved at tage blodprøver. De ved, at De har problemer i hjertemuskulaturen (kardiomyopati), uregelmæssig puls, langsom puls eller et unormalt elektrokardiogram (ekg), et såkaldt forlænget QT-syndrom. De bør undgå sollys og ophold i solen under behandlingen. Det er vigtigt at tildække huden og bruge solcreme, da De kan være særlig følsom over for solens UV stråler. Mens De er i behandling med VFEND: Fortæl straks Deres læge, hvis De får alvorligt hududslæt eller blærer eller knoglesmerter. Deres læge vil tage blodprøver til vurdering af Deres lever- og nyrefunktion. Børn og unge VFEND må ikke anvendes til børn under 2 år. Brug af anden medicin sammen med VFEND Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. Visse typer medicin kan påvirke virkningen af VFEND, eller VFEND kan påvirke virkningen af anden medicin, når den tages samtidig med VFEND. Fortæl det til lægen, hvis De tager følgende medicin, da behandling samtidig med VFEND bør undgås, hvis det er muligt: Ritonavir (medicin mod hiv) i doser på 100 mg 2 gange dagligt Fortæl det til lægen, hvis De tager følgende medicin, da behandling samtidig med VFEND bør undgås, hvis det er muligt. Det kan være nødvendigt at justere voriconazoldosis: Rifabutin (medicin mod tuberkulose). Hvis De allerede er i behandling med rifabutin er det nødvendigt, at tage blodprøver samt være opmærksom på bivirkninger forbundet med rifabutin. Phenytoin (medicin mod epilepsi). Hvis De allerede er i behandling med phenytoin er det nødvendigt, at måle mængden af phenytoin i Deres blod under Deres behandling med VFEND og det kan være nødvendigt at justere dosis. Fortæl det til lægen, hvis De tager følgende medicin, da det kan være nødvendigt at justere dosis og kontrollere, om medicinen og/eller VFEND stadig har den ønskede virkning: 2

Warfarin og anden blodfortyndende medicin (f.eks. phenprocoumon, acenocoumarol; bruges til at nedsætte blodets evne til at størkne) Ciclosporin (anvendes hos transplanterede patienter) Tacrolimus (anvendes hos transplanterede patienter) Sulfonylurinstoffer (f.eks. tolbutamid, glipizid og glyburid) (medicin mod diabetes) Statiner (f.eks. atorvastatin, simvastatin) (kolesterolsænkende medicin) Benzodiazepiner (f.eks. midazolam, triazolam) (medicin mod alvorlig søvnløshed og stress) Omeprazol (medicin mod mavesår) Oral svangerskabsforebyggende medicin (hvis De tager VFEND sammen med oral svangerskabsforebyggende medicin, kan De få bivirkninger, såsom kvalme og menstruationsforstyrrelser) Vinkaalkaloider (f.eks. vincristin og vinblastin) (medicin mod cancer) Indinavir og andre HIV-proteasehæmmere (medicin mod hiv) Non-nucleosid reverse transcriptase-hæmmere (f.eks. efavirenz, delavirdin, nevirapin) (medicin mod hiv) (nogle doser af efavirenc kan IKKE tages på samme tid som VFEND) Methadon (medicin mod heroinmisbrug) Alfentanil og fentanyl samt andre korttidsvirkende opiater, såsom sufentanil (smertestillende medicin, der bruges ved operationer) Oxycodon og andre langtidsvirkende opiater, såsom hydrocodon (bruges mod moderate og stærke smerter) Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (f.eks. ibuprofen og diclofenac) (bruges til behandling af smerter og betændelsestilstande) Fluconazol (bruges mod svampeinfektioner) Everolimus (bruges til behandling af fremskreden nyrekræft og hos patienter, der er blevet transplanteret) Graviditet og amning De må ikke tage VFEND under graviditet, medmindre det er foreskrevet af Deres læge. Hvis De er i den fødedygtige alder, skal De bruge sikker prævention. Kontakt straks Deres læge, hvis De bliver gravid, mens De tager VFEND. Hvis De ammer, må De ikke tage VFEND. Spørg Deres læge eller apotek til råds, før De tager nogen form for medicin, mens De ammer. Trafik- og arbejdssikkerhed VFEND kan forårsage sløring af synet eller ubehagelig lysfølsomhed. Hvis dette sker, bør De ikke køre bil eller betjene maskiner. Kontakt Deres læge, hvis De oplever dette. VFEND indeholder lactose Kontakt lægen før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter. 3. Sådan skal De tage VFEND Tag altid VFEND nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller apoteket. Lægen fastlægger dosis for hver enkelt patient afhængig af vægt og infektionstype. 3

Den anbefalede dosis til voksne (også ældre patienter) er: Tabletter Patienter 40 kg og derover Patienter under 40 kg Dosis i de første 24 timer (Initialdosis) 400 mg hver 12. time i de første 24 timer 200 mg hver 12. time i de første 24 timer Dosis efter de første 24 timer (Vedligeholdelsesdosis) 200 mg 2 gange dagligt 100 mg 2 gange dagligt Afhængigt af hvordan behandlingen virker, vil lægen måske øge dosis til 300 mg 2 gange dagligt. Lægen kan beslutte, at dosis skal nedsættes, hvis De har mild til moderat skrumpelever. Børn og unge Den anbefalede dosis til børn og teenagere: Dosis i de første 24 timer (Initialdosis) Dosis efter de første 24 timer (Vedligeholdelsesdosis) Børn fra 2 år til under 12 år samt teenagere fra 12 til 14 år, der vejer mindre end 50 kg Behandlingen af barnet vil blive startet som en indsprøjtning. 9 mg/kg 2 gange dagligt (højst 350 mg 2 gange dagligt) Afhængigt af hvordan behandlingen virker, vil lægen måske øge dosis. Tabletter Teenagere fra 12 til 14 år, der vejer mere end 50 kg samt alle teenagere over 14 år 400 mg hver 12. time i de første 24 timer 200 mg 2 gange dagligt Tabletterne må kun gives, hvis barnet er i stand til at sluge tabletterne. De skal tage tabletten mindst én time før eller én time efter et måltid. Tabletterne synkes hele sammen med vand. Hvis De har taget for mange VFEND-tabletter Kontakt lægen eller skadestuen, hvis De har taget flere tabletter, end De har fået foreskrevet (eller hvis andre tager Deres tabletter). Tag æsken med VFEND tabletter med. Hvis De har taget for mange VFEND kan De opleve abnorm intolerans over for lys. Hvis De har glemt at tage VFEND Det er vigtigt, at De tager VFEND tabletter regelmæssigt på samme tidspunkt hver dag. Hvis De glemmer at tage en dosis, så tag næste dosis, når det er tid. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis De holder op med at tage VFEND Det er blevet påvist, at når man tager alle doser regelmæssigt, forhøjes medicinens virkning. Derfor er det vigtigt, at De fortsætter med at tage VFEND som beskrevet ovenfor, medmindre Deres læge beder Dem stoppe behandlingen. Fortsæt med at tage VFEND indtil Deres læge siger, De skal stoppe. Stop ikke behandlingen i utide, da Deres infektion muligvis ikke er kureret. Patienter med et nedsat immunsystem eller med svære infektioner kan have behov for langvarig behandling for at undgå, at infektionen kommer igen. Når Deres læge stopper VFEND-behandlingen, bør De ikke kunne mærke det. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om. 4

4. Bivirkninger Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste bivirkninger er milde og forbigående. Dog kan der forekomme alvorligere bivirkninger, hvor lægehjælp er påkrævet. Alvorlige bivirkninger stop med at tage VFEND og søg læge øjeblikkeligt - Udslæt - Gulsot, ofte med hudkløe; ændringer i blodprøver for leverfunktion - Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Andre bivirkninger Meget almindelige bivirkninger (det forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): - Synsforstyrrelser (ændring i synet) - Feber - Udslæt - Kvalme, opkastning, diarré - Hovedpine - Hævelse af arme og ben - Mavesmerter Almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): - Influenzalignende symptomer, bihulebetændelse, forkølelse, svaghed - Blodmangel, lavt antal blodlegemer, som kaldes trombocytter, der hjælper blodet i at størkne, lavt antal af visse typer hvide blodlegemer eller alle typer blodlegemer, rødfarvning eller violetfarvning af huden, som skyldes lavt trombocyttal eller forandringer i blodet - Angst, depression, prikken, forvirring, svimmelhed, uro, rysten, hallucinationer eller andre nervesymptomer - Lavt blodtryk, betændelsestilstand i en vene (som kan forbindes med dannelse af blodpropper) - Vejrtrækningsbesvær, brystsmerter, ophobning af væske i lungerne - Lavt blodsukker, for lavt indhold af kalium i blodet - Gulsot, rødme i huden - Hævelser i læber eller ansigt - Overfølsomhedsreaktioner (undertiden alvorlig), herunder udbredt blæredannelse, hududslæt og afskalning af huden, alvorlige hudreaktioner på grund af lys eller solens stråler - Kløe - Hårtab - Rygsmerter - Nyresvigt, blod i urinen, ændringer i blodprøver for nyrefunktion - Ændringer i blodprøver for leverfunktion - Betændelse i mave-tarmkanalen Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): - Forstørrede lymfeknuder (undertiden smertefuldt) - Stigning i antallet af visse hvide blodlegemer, som er forbundet med overfølsomhedsreaktioner, ændringer i blodets evne til at størkne - Forstyrrelser i hjerterytmen, herunder meget hurtig puls, meget langsom puls, besvimelse - Hæmning af binyrebarkfunktionen - Koordinationsproblemer - Hjerneødem - Dobbeltsyn, smerter og betændelsestilstand i øjne og øjenlåg, ufrivillige bevægelser i øjet - Nedsat berøringsfølelse - Forstoppelse, betændelsestilstand i tyndtarmen, fordøjelsesbesvær, betændelse i bugspytkirtlen, bughindebetændelse - Gummebetændelse 5

- Hævelse og betændelsestilstand i tungen - Forstørret lever, leverbetændelse, leversvigt, problemer med galdeblæren, galdesten - Ledsmerter - Betændelsestilstand i nyrerne, proteiner i urinen - Unormalt elektrokardiogram (EKG) - Ændringer i blodbilledet - Hududslæt, der kan føre til kraftig blæredannelse og afskalning af huden - Hævelse eller betændelse i huden, nældefeber, hudrødmen og -irritation Sjældne bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): - Svært ved at sove - Problemer med hørelsen, ringen for ørerne - Unormal smagsfornemmelse - Øget spænding i musklerne, muskelsvaghed på grund af unormal reaktion i immunsystemet Unormal hjernefunktion, Parkinson-lignende symptomer, kramper, nerveskade, som giver følelsesløshed, smerter, prikkende eller brændende fornemmelse i hænder og fødder - Kraftig, vedholdende eller blodig diarré forbundet med mavesmerter eller feber - Øget eller nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen - Beskadigelse af synsnerven, der medfører nedsat syn, blødning i øjet, unormale øjenbevægelser, uklar hornhinde - Nyreskade - Problemer med hjerterytmen, herunder meget hurtigt hjerteslag og meget langsomt hjerteslag - Betændelse i lymfeknuder, tab af bevidsthed pga. leversvigt Da VFEND påvirker lever og nyrer, vil Deres læge tage blodprøver for at kontrollere lever- og nyrefunktionen. De skal kontakte lægen, hvis De får mavesmerter, eller hvis Deres afføring får en anden konsistens. Hvis bivirkningerne fortsætter eller er generende, bedes De kontakte lægen. Tal med lægen eller apoteket, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel. 5. Opbevaring Opbevar VFEND utilgængeligt for børn. Brug ikke VFEND efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste i den nævnte måned. Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger VFEND indeholder: - Aktivt stof: voriconazol. Hver tablet indeholder enten 50 mg voriconazol (VFEND 50 mg filmovertrukne tabletter) eller 200 mg voriconazol (VFEND 200 mg filmovertrukne tabletter). - Øvrige indholdsstoffer: Tabletkerne: Lactosemonohydrat, pregelatineret stivelse, croscarmellosenatrium, povidon og magnesiumstearat. Filmovertræk: Hypromellose, titandioxid (E171), lactosemonohydrat og glyceroltriacetat. 6

Udseende og pakningsstørrelser VFEND 50 mg filmovertrukne tabletter er hvide til råhvide, runde filmovertrukne tabletter, som er præget med Pfizer på den ene side og VOR50 på den anden side. VFEND 200 mg filmovertrukne tabletter er hvide til råhvide, kapselformede filmovertrukne tabletter, som er præget med Pfizer på den ene side og VOR200 på den anden side. VFEND 50 mg filmovertrukne tabletter og VFEND 200 mg filmovertrukne tabletter findes i pakninger på 2, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56 og 100 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Indehaver af markedsføringstilladelsen Pfizer Limited, Ramsgate Road, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, Storbritannien. Fremstiller Pfizer Manufacturing Deutschland GmbH Heinrich-Mack-Str. 35 D-89257 Illertissen Tyskland. Hvis De ønsker yderligere oplysninger om VFEND, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België /Belgique / Belgien Pfizer S.A./ N.V. Tél/Tel: +32 (0)2 554 62 11 България Пфайзер Люксембург САРЛ, Клон България тел.: +359 2 970 4333 Česká republika Pfizer s.r.o. Tel: +420-283-004-111 Danmark Pfizer ApS Tlf: +45 44 20 11 00 Deutschland Pfizer Pharma GmbH Tel: +49 (0)30 550055 51000 Eesti Pfizer Luxembourg SARL Eesti filiaal Tel: +372 6 405 328 Ελλάδα Pfizer Hellas A.E. Τ λ: +30 210 6785 800 España Pfizer S.A. Tel: +34 91 490 99 00 Luxembourg/Luxemburg Pfizer S.A. Tél/Tel: +32 (0)2 554 62 11 Magyarország Pfizer Kft. Tel.: + 36 1 488 37 00 Malta V.J. Salomone Pharma Ltd. Tel : +356 21 22 01 74 Nederland Pfizer bv Tel: +31 (0)10 406 43 01 Norge Pfizer AS Tlf: +47 67 52 61 00 Österreich Pfizer Corporation Austria Ges.m.b.H. Tel: +43 (0)1 521 15-0 Polska Pfizer Polska Sp. z o.o., Tel.: +48 22 335 61 00 Portugal Laboratórios Pfizer, Lda. Tel: +351 214 235 500 7

France Pfizer Tél: +33 (0)1 58 07 34 40 Ireland Pfizer Healthcare Ireland Tel: 1800 633 363 (toll free) +44 (0)1304 616161 Ísland Icepharma hf. Simí: + 354 540 8000 România Pfizer România S.R.L. Tel: +40 (0)21 207 28 00 Slovenija Pfizer Luxembourg SARL Pfizer, podružnica za svetovanje s področja farmacevtske dejavnosti, Ljubljana Tel: + 386 (0)152 11 400 Slovenská republika Pfizer Luxembourg SARL,organizačná zložka Tel: +421-2-3355 5500 Italia Pfizer Italia S.r.l. Tel: +39 06 33 18 21 Κύπρος GEO. PAVLIDES & ARAOUZOS LTD, Τηλ: +35722818087 Latvija Pfizer Luxembourg SARL, Filiāle Latvijā Tel: +371 670 35 775 Suomi/Finland Pfizer Oy Puh/Tel: +358(0)9 43 00 40 Sverige Pfizer AB Tel: +46 (0)8 5505 2000 United Kingdom Pfizer Limited Tel: +44 (0)1304 616161 Lietuva Pfizer Luxembourg SARL Filialas Lietuvoje Tel.: +3705 2514000 Denne indlægsseddel blev senest godkendt i oktober 2012. De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http//www.ema.europa.eu/ 8